Kendelse af 25-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022

Journalnr. 20-0059102

Sagens emne

Indkomståret 2015

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 48.866 kr. vedrørende fradrag for tab på unoterede aktier, samt nedsat klagerens aktieindkomst med 49.998 kr. vedrørende udbytte af unoterede aktier.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 49.876 kr. vedrørende fradrag for tab på unoterede aktier, samt nedsat klagerens aktieindkomst med 49.998 kr. vedrørende udbytte af unoterede aktier.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 49.876 kr. vedrørende fradrag for tab på unoterede aktier, samt nedsat klagerens aktieindkomst med 49.999 kr. vedrørende udbytte af unoterede aktier.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Via klagerens adgang til TastSelv på skat.dk er der den 26. august 2018 indtastet følgende beløb:

År	Tab unoterede aktier. Rubrik 67	Udbytte aktier. Rubrik 65
2015	-48.866kr.	49.998 kr.
2016	-49.876 kr.	49.998 kr.
2017	-49.876 kr.	49.999 kr.

Som følge af disse indtastninger, blev udbetalt overskydende skat til den NemKonto, som på daværende tidspunkt var registreret som klagerens NemKonto.

Klagerens mor oplyste den 17. juli 2019 til Skattestyrelsen, at klageren har været udsat for identitetstyveri, og at hun og klageren ikke er bekendt med de indtastede beløb. Hun oplyste endvidere, at den konto beløbene er udbetalt til, ikke tilhører klageren.

Klageren har oplyst, at han er blevet udsat et digitalt for identitetstyveri, og at årsopgørelserne er blevet ændret uden hans vidende. De udbetalte beløb er ikke tilgået ham. Han har endvidere oplyst, at han i de omhandlede indkomstår ikke havde adgang til sin NemKonto og at hans NemID ikke var aktivt.

Der er fremlagt kontoudskrift fra klagerens konto i [finans1] som viser, at de omhandlede beløb ikke er indgået på klagerens konto.

Skattestyrelsen har indhentet afhøringsrapport fra [politiet]. Det fremgår heraf, at klageren blev afhørt af politiet den 4. juli 2019.

Følgende fremgår blandt andet af politirapporten:

”[person1] forklarede at han IKKE har udleveret sit NemId til nogen, og der er ingen som kender hans NemId koder eller har info om hans nøglekort.

Han forklarede indledningsvis, at han tidligere havde konto i [finans1] men grundet utilfredshed med banken skiftede han til [finans2] i marts 2019.

Forevist udskriften fra Nemkontoændringer genkendte afhørte derfor kontoen startende med 5028 som sin gamle [finans1] konto.

Han udtalte, at kontoen startende med 2252 var hans nuværende konto i [finans2].

Afhørte udtalte, at han ikke kendte kontoen [...20], som han havde som nemkonto 26-08-18 til 01-09-18.

Afhørte blev nu gjort bekendt med, at konto [...20] var oprettet i navnet [navn udeladt]. Afhørte blev spurgt om han kender en person ved dette navn. Hertil svarede afhørte, at han kender [navn udeladt], der er en af hans venner.

Afhørte udtalte, at han har været venner med [navn udeladt] i ca. 6 mdr. Afhørte ved, at [navn udeladt] bor på [adresse1]. [navn udeladt] har aldrig været hjemme hos afhørte. Afhørt vidste ikke om [navn udeladt] har tlf. Han kendte ikke [navn udeladt]s tlf.nr. idet de altid har kommunikeret via Facebook og Messenger.

Afhørte har ikke modtaget nogen form for meddelelse om misbrug af hans NemId før politiet (undertegnede) ringede til ham.

Afhørte blev foreholdt, at det virker mistænkeligt, at afhørtes nemkonto i forb. med misbruget var ændret til en konto i hans vens navn. Afhørte medgav, at det virkede mærkeligt, men også overraskende for afhørte. Afhørte fastholdt, at han ikke havde udleveret sit NemId til nogen.

Afhørte blev spurgt om han havde kendskab til eller hørt fra andre personer om misbrug af NemId. Hertil svarede afhørte, at han havde hørt det omtalt men han mente ikke, at han kendte andre, som havde været udsat for misbrug.”

Klagerens mor har oplyst, at klageren ikke var venner med vedkommende, men blot bekendt med personen, da de har gået på samme skole.

Skattestyrelsen udsendte forslag den 31. januar 2020, og traf afgørelse den 21. april 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 48.866 kr., 49.876 kr. og 49.876 kr., samt nedsat klagerens aktieindkomst med henholdsvis 49.998 kr., 49.998 kr. og 49.999 kr.

Som begrundelse er anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er som skattepligtig til Danmark forpligtet til at selvangive din indkomst, hvilket medfører, at du skal kunne dokumentere og redegøre for de beløb, du har trukket fra på selvangivelsen eller årsopgørelsen, hvis vi beder om det. Hvis du har taget fradrag, skal du også kunne dokumentere, at du har ret til dem.

Da du ikke har fremsendt dokumentation for de selvangivne tab og oplyste udbytter, kan Skattestyrelsen ikke godkende de indtastede oplysninger

Det skal bemærkes, at det forhold, at du evt. er blevet besveget ikke kan medføre, at et uberettiget fradrag kan indgå i skatteansættelsen.

Vi ændrer din skatteansættelse for 2016 og 2017, da der vedrørende fradrag for tab på danske aktier og udbytte af aktier er adgang for Skattestyrelsen til at foretage ændringer indtil hhv. 1. maj 2020 og 1. maj 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 534 om kort ligningsfrist § 1, stk. 1, nr. 2.

For indkomstår 2015 har Skattestyrelsen ikke adgang til at varsle en ændring af skatteansættelsen efter fristerne i § 26. Skattestyrelsen vurderer imidlertid, at du som minimum har handlet groft uagtsom ved selv eller nogen på din vegne at have indberettet fiktive fradrag, hvilket har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattestyrelsen har derfor efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, jf. bekendtgørelse nr. 534 om kort ligningsfrist § 3, adgang til at varsle en ændring af skatteansættelsen for indkomstår 2015.

Den automatisk beregnede udbytteskat på 27 % af det indtastede udbytte kommer til udbetaling ved en samtidig indberetning af tab på aktier

Da de indtastede oplysninger er udokumenterede, skønner Skattestyrelsen, at tabene og de oplyste udbytter er fiktive, og derfor slettes de indtastede oplysninger, jf. skattekontrollovens § 1, jf. § 5, stk. 3.

Det af din mor anførte, har indgået i vurderingen af sagen. Du ses ikke at have løftet bevisbyrden

for, at oplysningerne var reelle, eller at fradragene er indberettet af tredjemand ved brug af dit CPR-nr., din personlige login-kode og din personlige NemID-kode uden din vidende. Det anførte har således ikke ændret Skattestyrelsens vurdering af, at de indtastede oplysninger er udokumenterede og Skattestyrelsen vurderer derfor, at oplysningerne er fiktive. Vi sletter herefter de indtastede oplysninger jf. skattekontrollovens § 1 jf. § 5 stk. 3.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal betale den restskat Skattestyrelsens afgørelse medfører.

Til støtte herfor er anført følgende:

”Under henvisning til ovennævnte sag, kan jeg ikke vedkende mig, at jeg har fået de 3 beløb udbetalt som påstået.

Fra jeg var 15-18 år har min Nemkonto og NemID på intet tidspunkt været aktivt, idet min daværende bank [finans1] ikke kunne aktivere den. Jeg har ikke haft brug for den, da jeg ikke har haft arbejde i den givne periode. Vi har været på Borgerservice en del gange, som ikke kunne få det til og fungere og [finans1], kunne heller ikke få Nemkontoen til at fungere.

Jeg har ikke i de 3 år været inde på Skats side på noget tidspunkt, da det ikke var muligt, at aktivere kortet. Dette så vi på daværende tidspunkt ikke som et problem, andet end at det var lidt irriterende at det ikke virkede og vi brugte, da en del tid på det, men var ikke vedholdende, da det ikke som sådan skulle bruges.

Sidste sommer fik jeg så pludselig en henvendelse fra politiet om jeg havde oprettet et firma etc. og det har jeg naturligvis ikke, da jeg ikke engang havde adgang til Nemkonto og NemID. Min mor har så talt med Skat og vi var af den opfattelse at alt var OK.

Vi har ligeledes været forbi [finans1], som kan bevidne, at min NemID ikke har været aktiv i den givne periode, og at de 3 påstået indbetalinger ikke er tilgået min konto. Vi kan ikke få oplyst hvilket kontonr. De 3 udbetalinger er indbetalt til, men SKAT bliver ved med at sige, at de er udbetalt til mig på kontonr. ?? og at der er oprettet en virksomhed i mit navn og CPR.nr. Vi mener jo de må kunne se hvilken konto der er tilknyttet Nemkonto i den givne periode, men det siger de at de ikke kan oplyse.

Vi kan ikke finde eller få oplyst CVR.nr. på virksomheden og vi kan ikke få opgivet hvor de penge er indbetalt

- De siger mere eller mindre, at så må jeg jo bare betale dem tilbage, men jeg har jo aldrig fået de penge og har ingen virksomhed eller CVR.nr.

Min Mor talte så med dem om, at man ikke som 15 årig kan oprette virksomhed uden en forældre/værges tilladelse og det går via Statsforvaltningen, men det bliver også ignoreret. Vi har talt med en masse af vores familie og venner om dette og ingen af dem, går på Skattesiden for deres mindreårige børn, med mindre de har indtægt eller anden grund til det.

Jeg har ikke selv forstand på hvad der foregår, så derfor er min mor inde over og har fuld ud lov til at blive involveret og få oplysninger i sagen.

Vi håber på at I kan hjælpe os og få afsluttet sagen.”

Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”Det skal i øvrigt bemærkes, at det i klagen nævnes, at Skattestyrelsen ikke har villet oplyse det kontonummer, udbetalingerne er foretaget til. Jeg kan hertil oplyse, at skatteyder og dennes moder er blevet oplyst, at de med skatteyders NemID selv kan tilgå nemkonto.dk og se alle oplysninger vedr. de til enhver tid anvendte konti, udbetalinger m.v.”

Skattestyrelsens udtalelse i forbindelse med retsmøde

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

” Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Den 26. august 2018 er der blevet indtastet fiktive tab på unoterede aktier hos klageren.

Dette har medført udbetalinger af overskydende skatter til den hos klageren registrerede Nemkonto [...29]. Kontonummer [...29] hvor pengene er udbetalt til tilhører klageren. Kontoen fremgår således af klagerens skatte- oplysninger for 2018 (R75). Kontoen er oprettet den 12. september 2006.

Det må herefter lægges til grund, at de overskydende skatter er udbetalt til klagerens konto.

Skattestyrelsen har ikke set fyldestgørende dokumentation for at klageren er blevet udsat for identitetstyveri. Det er oplyst, at klagerens mor har indgivet anmeldelse til Politiet. Der forligger ingen nærmere dokumentation for dette. Hvis det er tilsendt under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen, så har Skattestyrelsen ikke modtaget dette.

Herefter har klageren ikke løftet bevisbyrden for at han har været udsat for identitetstyveri.

Herefter må indtastningerne anses for at være sket af klageren eller nogle på hans vegne. Herefter er forholdet omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Herefter finder Skattestyrelsen, at Landsskatteretten bør stadfæste Skattestyrelsens ansættelserne for 2015 – 2017.”

Retsmøde

Der har været afholdt retsmøde i sagen.

Klageren nedlagde påstand om, at klageren ikke skal betale restskatten, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klagerens mor anførte bl.a., at de omhandlede beløb ikke er blevet udbetalt til kontonummer [...29], som tilhører klageren, men til kontonummer [...20], som var registreret som klagerens NemKonto i perioden 26. august – 1. september 2018. Klagerens mor oplyste, at denne konto ikke tilhører klageren, og at [finans3] har oplyst, at kontoen blev lukket efter en uge. Det blev yderligere oplyst, at klageren har været afhørt af politiet vedrørende sagen, og at sagen er anmeldt til politiet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelse stadfæstes, da det med de foreliggende oplysninger ikke er dokumenteret, at der er tale om svindel. Skattestyrelsen anførte endvidere, at kontoudskrifter fra klagerens egen konto kunne udgøre tilstrækkelig dokumentation, samt at såfremt der foreligger dokumentation for, at der er tale om svindel, så skal hele forhøjelsen tilsidesættes.

Det blev efter beslutning fra retsformanden aftalt, at klageren skal fremsende kontoudtog fra hans egen konto, samt dokumentation for politianmeldelse til Skatteankestyrelsen, som derefter skal sende sagen til fornyet udtalelse i Skattestyrelsen. Når dokumentationen for, at beløbet ikke er indbetalt på klagers konto foreligger vil Skattestyrelsen undersøge ejerskab til og bevægelser på kontoen i [virksomhed1] A/S[...20].

Sagen blev således ikke afgjort på retsmødet, men overgår til skriftlig behandling.

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Efter fremsendelse af klagerens kontoudskrifter, har Skattestyrelsen udtalt følgende:

”[person1]s sag en del af et større sagskompleks som er startet på grundlag af en henvendelse fra [politiet]. I sagerne er personernes skatteansættelser ændret med fiktive beløb, således at der er kommet større overskydende skatter til udbetaling. Ændringerne er typisk lavet for 3 år.

De overskydende skatter er dog ikke blevet udbetalt til personernes normale nemkonto, idet nemkontiene kort før ændringerne i TastSelv via personernes egne nemid er ændret og så igen er ændret tilbage, når de overskydende skatter er udbetalt. Iflg. politiet er en stor del af de overskydende skatter efterfølgende enten hævet i kontantautomater eller overført til andre konti.

Skattestyrelsens arbejde i sagen har været at rette de fiktive beløb tilbage, så skatteansættelserne for de enkelte år blev korrekte. Derudover har vi bistået politiet med oplysninger om tidspunktet for ændringerne i TastSelv, hvilken IP-adresse dette er sket fra, og oplysninger om tidspunktet for udbetaling af de overskydende skatter vedr. de omhandlende personer.

I forbindelse med at jeg modtager afhøringsrapporten fra politiet, skriver kriminalassistent [person2] (vores kontaktperson på sagen), bl.a. følgende:

”[person1] nægter at have udleveret noget. Hans nemkonto er ændret den 26-08-18 til konto tilhørende [navn udeladt]. Kontoen rettet tilbage til egen konto 01-09-18.”

Jeg kan af afhøringsrapporten se, at [person1] har oplyst, at [navn udeladt] er en af hans venner.

[person1]s ændringer i Tastselv er også sket den 26/8 2018 via hans egen adgang til TastSelv på skat.dk.

I forbindelse med, at jeg modtager vedlagte afhøringsrapport, har jeg også modtaget politiets anmeldelsesrapport om groft skattesvig. Af denne fremstår [person1] ikke som en af de sigtede bagmænd i politiets sag. Dette kan evt. være årsagen til, at [person1]s mor i hendes mail af 21/1 2022 til dig/Skatteankestyrelsen skriver, at sagen betragtes som henlagt ved politiet.

Som det fremgår af ovenstående er de overskydende skatter altså ikke indgået på [person1]s normale nemkonto, men indgået på en af hans venners konto. Både ændring af kontonummer og ændringerne i TastSelv er sket via [person1]s egen adgang (Nemid) til systemerne.

Om sagskomplekset

I dette sagskompleks betalte de pågældende skatteyder for hjælpen til indtastningen. Der har været forklaringer om både faste beløb og om en vis procentdel af den overskydende skat. Der er også oplysninger om, at der var forskel på hvor meget de havde betalt for hjælpen alt efter hvor mange gange, de blev ”kørt igennem”. Sagen vedrørende bagmændene skal i retten i august måned.

Der har ligeledes været en del andre sagskomplekser, hvor borgerne betaler et beløb eller en andel af den overskydende skat for at få hjælp til ændring af årsopgørelsen, så der kommer overskydende skatter til udbetaling.

Sagskomplekset startede tilbage i efteråret 2018, hvor en kollega i forbindelse med en TastSelv sag med fiktive fradrag bliver opmærksom på, at den pågældende borger, har haft registeret en Nemkonto, som ikke tilhørte ham selv, og at de overskydende skatter, er udbetalt til denne konto, som tilhørte et selskab.

Pengeinstituttet blev kontaktet for at få bekræftet oplysningerne, og i denne forbindelse oplyste pengeinstituttet, at de allerede havde sendt sagen videre til [politiet].

Skattestyrelsen har efterfølgende efter forespørgsel fra politiet bistået dem med nødvendige oplysninger til deres efterforskning. Det har bl.a. været indhentelse af anvendte IP-adresser på de personer, som politiet havde fundet frem til i efteråret 2018 og de personer de efterfølgende fandt frem til. Vi har også indhentet udsøgninger på de pågældende IP-adresser for at se, hvilke borgere, der havde anvendt de pågældende IP-adresser til ændringer af årsopgørelsen, og vi har fremfundet tidspunkter for, hvornår ændringerne er foretaget i TastSelv og hvornår og til hvilke konti de overskydende skatter er udbetalt.

Med hensyn til de anvendte IP-adresser til ændring af nemkonto og TastSelv, så tilhører disse if. vores oplysninger de to personer som politiet mistænker for at stå bag hele sagskomplekset. IP-adresserne er altså ikke [person1]s egne.

Politiet har snakket om, at de har set eksempler på, at flere fra samme klasse /vennekreds har fået ændret årsopgørelserne, og at nogle kan have fået et beløb eller andet for at låne deres nemid ud. Det passer jo også meget godt med, at [person1] har oplyst, at [navn udeladt] er en af hans venner.

Når Skattestyrelsen har snakket med de tilskrevne personer, har vi i flere tilfælde opfordret dem til at kontakte [politiet], hvis de overfor os har fremført at deres nemid, var blevet misbrugt, og vi har oplyst dem om, at det forhold, at de eventuelt er blevet besveget ikke kan medføre at et uberettiget fradrag kan indgå i skatteansættelsen.

Skattestyrelsen har også i kendelser skrevet:

”Med hensyn til hæftelsen for restskatten, så skal det oplyses, at det her er de almindelige regler om hæftelse, der gælder. Det betyder, at du selv hæfter for restskatten, også selvom du evt. er blevet besveget/hacket. Som udgangspunkt er restskatten herefter et mellemværende mellem dig og dem, der evt. har besveget/hacket dig. Det vil sige et civilretligt forhold. Det skal dog oplyses, at der evt. er mulighed for at ansøge om eftergivelse af gæld. Se gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6. En sådan ansøgning skal begrundes og skal sendes til Gældsstyrelsen. På skat.dk Blanketter 51 Opkrævning: told, moms, skat og afgifter 51.005 Ansøgning om eftergivelse af skyldige beløb til det offentlige, kan du finde en blanket, som du kan bruge i forbindelse med ansøgningen. På blanketten finder du også oplysningerne om, hvordan og hvortil du indsender din ansøgning.

Skattestyrelsen opfattelse.

Ud fra sagstypen hvor en del af pengene normalt er kommet retur til borgen, må det være [person1] der skal løfte bevisbyrden for at det ikke forholder sig således i hans sag, specielt når pengene er udbetalt til hans ven.

Herefter må indtastningerne anses for at være sket af klageren eller nogle på hans vegne. Herefter er forholdet omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Herefter finder Skattestyrelsen, at Landsskatteretten bør stadfæste Skattestyrelsens ansættelserne for 2015 – 2017.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens mor har fremsendt følgende bemærkninger på vegne af klageren:

”[person1] er og har aldrig været ven, men bekendt med tiltalte i sagen. Dette er taget ud af en kontekst i den pågældende afhøring af [person1]. [person1] er bekendt med personen, idet de har gået på samme skole, indtil [person1] flyttede skole i 5. Klasse. Der gik tiltalte 2-3 klasser over [person1]. De ca. 6 mdr. der nævnes er på baggrund af, at tiltalte dukkede op med lidt kedelige venner her og der, når drengegruppen spillede fodbold, efter skoletid, på [skolens] baner. Tiltalte og hans venner, var drenge de undgik, da der var et pudsigt sammenfald, med forsvundne elementer, når de ikke havde vogtet deres ting og tasker, under fodboldspil.

Ændringerne er startet fra 2015, så nogle år før [person1] er stødt på tiltalte på fodboldbaner m.v. [person1]s NemID har for os ikke været aktiv, før han skiftede bank, til [finans2], da han blev 18 år. Der fik [person1] udbetalt en god erstatning fra en slem trampolinulykke, så han har på intet tidspunkt været i en pengenød, som kunne have fristet ham ud i den slags handlinger, med skidte typer. Han havde fritidsjob, samt fik SU, så han har ikke været i nød med penge eller andet.

Vi fastholder [person1]s uskyld, og der har ikke været handlet uagtsomt på nogen måde fra [person1]s eller fra vores side. Intet er ændret fra vores IP adresse, intet er tilgået konti i vores husstand, så på denne baggrund, kan vi ikke erkende, at skulle betale de penge, som [person1] er blevet snydt for.”

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

For personer med enkle økonomiske forhold gælder, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2.

Efter bekendtgørelsens § 3 gælder den forkortede frist efter § 1 endvidere ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren anses som udgangspunkt for omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold. Klagerens mor har på vegne af klageren oplyst til Skattestyrelsen, at klagerens skatteansættelser var forkerte. Denne henvendelse anses for en anmodning om genoptagelse, hvorfor fristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. finder anvendelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013.

Skattestyrelsen har sendt forslag den 31. januar 2020, og truffet afgørelse den 21. april 2020. Afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 er derfor truffet inden for den ordinære frist.

For indkomståret 2015 er afgørelsen truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Spørgsmålet er herefter, om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens sag er en del af et større sagskompleks, og at de omhandlede beløb er udbetalt til en person, som klageren kender. Det lægges til grund, at ændringen af klagerens skatteansættelser er sket med klagerens vidende. Klageren anses derfor at have handlet groft uagtsomt, da han, eller nogen på hans vegne, har bevirket at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag.

Skattestyrelsens afgørelse er herefter gyldigt foretaget.

Materielt

Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13.

Udbytte af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16A.

Det er ubestridt, at de beløb der blev indtastet på klagerens TastSelv ikke er korrekte, da klageren ikke har modtaget udbytte eller haft tab på aktier. Det er derfor ubestridt, at afgørelsen materielt er korrekt.

Klageren hæfter for betaling af den restskat, der følger af afgørelsen. Der er ikke hjemmel i skattelovgivningen til, at kravet på betaling af restskatten kan rettes mod tredjemand. Landsskatteretten kan derfor ikke træffe afgørelse om, at tredjemand skal betale restskatten, da det er et mellemværende mellem klageren og den, der har modtaget den overskydende skat.

Det bemærkes desuden, at Skattestyrelsen alene har truffet afgørelse om de materielle spørgsmål. Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse vedrørende eftergivelse af gælden i henhold til gældinddrivelsesloven, hvorfor Landsskatteretten ikke kan træffe afgørelse herom. En eventuel anmodning om eftergivelse af gælden, skal rettes mod Gældsstyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2015-2017 stadfæstes derfor.