Kendelse af 20-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Polen. Af Det Centrale Personregister fremgår, at han har haft folkeregisteradresse på adressen [adresse1], [by1], siden den 5. marts 2015.

Der er fremlagt vielsesattest, fødselsattester, skatteoplysninger for 2016, selvangivelse for 2017, oplysningsskema for 2018, bekræftelse fra SKAT af indberetninger, bilag med kontobevægelser, ansættelseskontrakter, diverse certifikater, kvitteringer, fakturaer og et bilag med klagerens angivelse af befordrings- og renteudgifter.

Af vielsesattesten fremgår, at klageren og hans hustru blev gift den 31. juli 2010. Ifølge certifikat af 24. juni 2019 har klageren registreret adresse i Polen med sin hustru og 2 børn, der er født i henholdsvis 2011 og 2015.

Bilaget med kontobevægelser vedrører perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Det fremgår ikke, hvem der har udarbejdet bilaget. De fleste kontobevægelser er fra tankstationer og er angivet at vedrøre brændstof.

Af ansættelseskontrakterne fremgår, at klageren blev ansat i [virksomhed1] A/S i [by2] med start den 19. august 2010, i [virksomhed2] A/S i [by1] med start den 3. januar 2018 og i [virksomhed3] i [by3] med start den 4. juni 2018. Der er desuden fremlagt ansættelseskontrakter fra 2019 og 2020.

Certifikat for kreditservice/lån fra bank af 12. marts 2020 vedrører et lån optaget af klagerens hustru.

Der er tre certifikater af henholdsvis 28. maj 2018, 29. marts 2019 og 3. marts 2020 vedrørende renter i henholdsvis 2017, 2018 og 2019 af et lån optaget af klageren og hans hustru.

Der er fremlagt et dokument vedrørende betalinger for klagerens og hans hustrus bolig.

Der er fremlagt 2 skemaer vedrørende opgørelse af klagerens og hans hustrus polske indkomst i 2019. Der er ikke udfyldt beløb i skemaerne vedrørende indkomst.

Der er fremlagt en lang række fakturaer og kvitteringer vedrørende diesel. Nogle datoer er for utydelige til at kunne læses. Af de læselige er en enkelt fra 2015 og resten fra 2016, 2017 og 2018. Datoerne er hovedsageligt i weekender og jævnt fordelt ud over årene.

Af R75 fremgår det, at [virksomhed4] A/S i [by2] har indberettet A-indkomst på 300.791 kr. for 1.669 timer i 2016, 316.919 kr. for 1.709 timer i 2017 og 2.635 kr. for 15 timer i 2018. Derudover er der indberettet A-indkomst af [virksomhed3] i [by3] på 208.623 kr. for 911 timer i 2018 og af [virksomhed2] A/S i [by1] på 160.422 kr. for 745 timer i 2018.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 23. april 2020. Årsopgørelse nr. 3 for indkomstindkomståret 2016, årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2017 og årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2018 blev lagt i klagerens skattemappe den 26. maj 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2016, 2017 og 2018 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Af forslaget fremgår bl.a.:

”For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen.

For 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørsel i Danmark.

For 2016 og 2017 er det Skattestyrelsens vurdering, at du er berettiget til befordringsfradrag med udgangspunkt i nedenstående beregning.

Skattestyrelsen har den 6. april 2020 modtaget en række mails fra dig med materialer. Materialerne omfatter bl.a. kopier af benzinkvitteringer, skatteattest, vielsesattest, fødselsattest på dine 2 børn, ansættelseskontrakter, opgørelse over rentebeløb for 2017-2019 og en kort redegørelse over dit befordringsfradrag.

Du har ifølge Folkeregisteret boet i Danmark på din nuværende adresse siden den 5. marts 2015. Ifølge den ene ansættelseskontrakt, som du har indsendt, fremgår det, at du har været ansat ved [virksomhed4] A/S siden den 19. august 2010. Den 2. januar 2018 bliver du ansat ved [virksomhed2] A/S og fra den 4. juni 2018 bliver du ansat ved [virksomhed3] A/S.

Du har indsendt kopi af din vielsesattest og fødselsattest på dine børn. Du har indsendt en skatteattest fra Polen, hvoraf det fremgår, at din adresse i Polen er [adresse2] 11A/10, 11-130 [by4].

I din redegørelse for dit befordringsfradrag fremgår ikke antal kørsler til Polen eller antal arbejdsdage i Danmark. Her angiver du blot, hvor meget der vedrører kørsel i Danmark, hvor meget der vedrører kørsel til Polen og det samlede beløb.

Med udgangspunkt i det indsendte materiale er det Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du anses for at have bopæl til rådighed i landet, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Vi vurderer, at du har været fuld skattepligtig fra den dato, du er flyttet ind på din danske adresse.

Du har dokumenteret, at du har en bopæl i Polen. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes ud fra bestemmelserne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4.

Man skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har en fast bolig til sin rådighed. Hvis man har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal man anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

Du er ansat på fast kontrakt fuld tid ved en dansk arbejdsgiver siden den 19. august 2010. Du har været tilmeldt en bopæl i Danmark siden den 5. marts 2015, men Skattestyrelsen vurderer, at du inden da må have haft en dansk opholdsadresse for at kunne varetage dit arbejde i Danmark. Dine økonomiske forbindelser vurderes til alene at være i Danmark. Du har bopæl i Polen sammen med din ægtefælle og jeres 2 børn. Dine personlige forbindelser vurderes derfor til at være i Polen.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for sine livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for hjemmehørende i den stat, hvor man sædvanligvis har ophold. Med udgangspunkt i de indsendte benzinkvitteringer, er det Skattestyrelsens vurdering, at du har sædvanligt ophold i Danmark. Efter en gennemgang af benzinkvitteringerne vurderer vi, at du rejser til Polen cirka 3-4 gange om måneden hen over en weekend. Opholdene i Polen vurderes at vare 3-4 dage. Rejsedage til og fra Polen tæller med både som ophold i Polen og i Danmark. Det vurderes derfor på den baggrund, at du opholder dig i Polen i op til 150 dage om året hvert år i indkomstårene 2016-2018. Samtidigt vurderes det, at du opholder dig i over 220 dage om året i Danmark hvert år, da du er fuldtidsansat 37 timer ved en dansk arbejdsgiver. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark.

Rejserne til Polen anses så for at være ferie eller lignende, og det gives der ikke befordringsfradrag for. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen skal hermed gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark – det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at er- hverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Din bolig i Danmark har i hele 2016-2018 været [adresse1], [by1].

I hele 2016 og 2017 arbejdede du for [virksomhed4] A/S (CVR-nummer [...1]) med arbejdssted [adresse3], [by2]. Afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ifølge Google Maps 72 km (36 km hver vej).

I 2018 arbejdede du ved [virksomhed2] A/S (CVR-nummer [...2]) fra den 2. januar til den 3. juni. Arbejdsstedet var [adresse4], [by1]. Ifølge Google Maps er afstanden 2,4 km (1,2 km hver vej). Fra den 4. juni og året ud arbejdede du ved [virksomhed3] A/S (CVR-nummer [...3]) med arbejdssted på adressen [adresse5], [by3]. Afstanden er ifølge Google Maps 22 km (11 km hver vej).

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver. I 2018 var afstanden mellem din sædvanlige bopæl og dit arbejdssted mindre end 24 km, og du kan derfor ikke få befordringsfradrag for dette indkomstår.

Da du ikke har oplyst, hvor mange dage du har kørt på arbejde, fastsættes antallet af kørsler ud fra, at man har 216 arbejdsdage på et år. 216 arbejdsdage svarer til et helt arbejdsår med 6 ugers ferie og 6- 8 hverdage ekstra uden kørsel. De ekstra dage kan for eksempel være sygedage, fridage eller hjemmearbejdsdage.

2016:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2016 er 1,99 kr. per km.

(72 – 24) km x 216 dage x 1,99 kr. = 20.632 kr.

2017:

Satsen for kørsel mellem 25 – 120 km i 2017 er 1,93 kr. per km.

(72 – 24) km x 216 dage x 1,93 kr. = 20.010 kr.

Der kan dermed godkendes befordringsfradrag på 20.632 kr. for 2016 og 20.010 kr. for 2017. Der

kan ikke godkendes befordringsfradrag for 2018.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen.

Til støtte for sin påstand har klageren anført:

”Jeg klager over årsopgørelse fra 2016, 2017 og 2018 hvor jeg skulle tilbagebetale for kørsel til Polen. Og det er blevet sådan fordi skat mener at mit særlig bopæl er i Danmark, men det er ikke rigtig. Mit særlig bopæl er i Polen. Jeg er for arbejder i Danmark ikke for at bo her.

Fra starten af jeg har sendt alle papir med posten. Og alle de papir som var dokumentation for kørsel, alle boner osv. blevet godkendt. Og efter så mange år ligepludselige manden har ikke ret til noget.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, da han siden den 5. marts 2015 har haft en bolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle og to børn bor i landet, og da han har været skattepligtig til Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren har været registreret i det danske folkeregister med adresse i [by1] siden den 5. marts 2015, og at danske arbejdsgivere har indberettet A-indkomst for ham i hvert fald i 2016, 2017 og 2018. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle og sine to børn boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har ikke oplyst, hvor meget han har opholdt sig i Polen. Ud fra datoerne på de fremsendte kvitteringer og fakturaer formoder retten, at klageren har været i Polen i hvert fald hver anden weekend.

Ifølge R75 indberettede klagerens arbejdsgivere A-indkomst for 1.669 timer i 2016, 1.709 timer i 2017 samt henholdsvis 15, 911 og 745 timer, dvs. i alt 1.671 timer, i 2018. Retten finder derfor, at klageren har haft så mange arbejdstimer i Danmark, at det kan lægges til grund, at han har opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

På denne baggrund finder retten, at klageren må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har haft ophold i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Retten henviser til sine afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

I de ovennævnte landsskatteretssager fik skatteyderne ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, idet retten fandt, at centrum for skatteydernes livsinteresser var i Danmark, uanset at deres nærmeste pårørende opholdt sig i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har været i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Retten lægger vægt på, at klageren siden den 5. marts 2015 har haft bopæl i [by1], og at arbejdsgivere i henholdsvis [by2], [by3] og [by1] har indberettet A-indkomst i 2016, 2017 og 2018. Befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er derfor sket mellem klagerens bopæl i [by1] og arbejdspladserne i henholdsvis [by2], [by3] og [by1].

Retten anser derfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.