Kendelse af 07-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 20-0058129

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse af udlån af 3.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed3] har på vegne af klageren i brev af 11. april 2019 anmodet Skattestyrelsen om omgørelse. Anmodningen har følgende ordlyd:

"Anmodning om omgørelse

[person1], CPR nr. [...]

[virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]

[virksomhed2] ApS, CVR nr. [...2]

På vegne af [person1] anmodes hermed om omgørelse efter skatteforvaltningsloven § 29 vedrørende udlån af kr. 3.500.000 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, således at dispositionen aldrig har fundet sted.

Baggrund

[person1] er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, som beskæftiger sig med at administrere likvider, værdipapirer og øvrige investeringer.

[person1]s ægtefælle, [person2], har i mange år drevet gartneridrift i virksomheden [virksomhed4], CVR nr. [...3]. Gartneridrift i Danmark har de seneste 10-15 år været særdeles presset af konkurrence fra udenlandske producenter, og det har derfor været vanskeligt at lave overskud, hvilket har medført, at der i dag er få gartnerier tilbage i Danmark. Det har betydet, at aktiviteten i [virksomhed4] i mange år har resulteret i underskud.

Hensigten har i alle årene været at aktiviteten skulle resultere i overskud, og [person2] har gennem årene iværksat nye aktiviteter, her kan f.eks. nævnes omlægning til økologisk drift, omlægning til produktion af frugt og grøntsager i stedet for planteprodukter og udlejning af dele af virksomheden, med henblik på at nå dette mål.

Aktiviteten har desuden krævet investeringer i nyt produktionsanlæg samt opdatering af eksisterende anlæg.

Disse investeringer og de nævnte underskud har naturligvis skabt et behov for yderligere finansiering, og da der var overskydende midler i [virksomhed1] ApS var det naturligt, at [virksomhed4] lånte pengene derfra. De første udlån skete i 2006 og hverken [person2] eller [person1] var klar over, eller havde tænkt over, at det kunne blive et problem, da deres opfattelse var, at der blot var tale om et låneforhold mellem 2 virksomheder. Efter deres opfattelse var alle formaliteter i orden idet der var udarbejdet lånedokumenter og lånene blev forrentet med en rente der vurderedes til at svare til markedsvilkår.

I de år, hvor disse udlån fandt sted blev regnskaberne for [virksomhed1] ApS revideret af en uafhængig registreret revisor. På årsrapporterne for 2006, 2007, 2008 og 2009 er der afgivet en revisorpåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, hvilket blandt andet betyder, at revisor ikke har fundet forhold, der kan medføre ledelsesansvar. Det må derfor formodes, at revisor har vurderet, at låneforholdet ikke medfører ledelsesansvar.

I foråret 2011 bliver man opmærksom på, at disse udlån er ulovlige i henhold til selskabslovgivningen, men på dette tidspunkt er det samlede udlån nået en størrelse, der gør det vanskeligt for [virksomhed4] at indfri hele udlånet på en gang.

Den 21. maj 2012 og 22. august 2012 modtager ledelsen i [virksomhed1] ApS skrivelser fra Erhvervsstyrelsen, med krav om, at udlånet skal indfries indenfor 6 uger. [virksomhed4] har ikke midlerne til at indfri udlånet, så der er behov for at få tilført yderligere finansiering, og man undersøger derfor mulighederne herfor. Det viser sig, at der er 2 muligheder, enten at låne pengene i banken til en rente på 6-7 % eller låne pengene af [virksomhed2] ApS til en rente på 3 % stigende med 0,25 % pr. år. [virksomhed4] vælger den billigste mulighed og låner 3,5 mio. kr. af [virksomhed2] ApS.

På samme tidspunkt sker der et udlån af 3,5 mio. kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS til en fast rente på 3 %, det betyder, at gevinsten for [virksomhed2] ApS er, at renten på udlånet stiger og det gør renten på indlånet ikke.

Efter SKAT's opfattelse er udlånet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS et udtryk for, at [virksomhed1] ApS reelt har stillet midler til rådighed for [virksomhed4] og beskatter derfor beløbet som udbytte hos [person1] efter lov m. 926 af 18/09/2012, et lovforslag der var fremsat mindre end en måned før de nævnte låneaftaler blev indgået, og først bliver vedtaget efter de nævnte låneaftaler blev indgået. SKAT's opfattelse er efterfølgende blevet bekræftet af landsskatteretten.

Jf. skatteforvaltningsloven § 29 er der 5 betingelser, som skal være opfyldt, for at omgørelse tillades:

1)

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Udlånet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS sker som følge af, at Erhvervsstyrelsen pålægger ledelsen i [virksomhed1] ApS at sørge for at udlånet til [virksomhed4] bliver indfriet. Dispositionen sker således udelukkende af selskabsretlige årsager og er derfor ikke på nogen måde båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2)

Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Dispositionen har medført, at [person1] er blevet beskattet af 3,5 mio. kr. og har ikke fået beløbet udbetalt, det betyder, at hvis han efterfølgende ønsker at hæve de 3,5 mio. kr., skal beløbet beskattes igen

[virksomhed2] ApS havde en egenkapital på mere end 13 mio. kr., og havde derfor mulighed for at udlåne 3,5 mio. kr. til [virksomhed4] uden at skulle låne pengene af [virksomhed1] ApS. Endvidere havde [virksomhed4] mulighed for at låne pengene i banken, og såfremt det var sket, ville [virksomhed1] ikke have udlånt 3,5 mio. kr. til [virksomhed2] ApS, og det havde derfor ikke udløst beskatning hos [person1].

Låneaftalen blev indgået den 10. september 2012 og de regler, som [person1] er blevet beskattet efter gælder for udlån, sikkerheder m.v. der sker fra og med 14. august 2012, det vil sige mindre end en måned før det nævnte udlån sker. Det betyder, at såfremt det nævnte udlån var sket en måned tidligere var der derfor ikke hjemmel til at beskatte beløbet.

Den 13. september 2012 bliver lov m. 926 af 18/09/2012 vedtaget af Folketinget, så da låneaftalen blev indgået var de regler, som [person1] er blevet beskattet efter endnu ikke besluttet. Der forelå kun et lovforslag og den endelige udformning af loven var derfor ikke kendt. Lovforslaget blev ændret på væsentlige punkter efter fremsættelsen, så selv hvis man var bekendt med lovforslaget var det ikke muligt at vide, hvordan den endelige lovtekst blev udformet før loven blev vedtaget, eller om lovforslaget overhovedet ville blive vedtaget. Det er efter vores opfattelse ikke forventeligt at man har indgående kendskab til så komplicerede regler inden loven er vedtaget og mindre end en måned efter lovforslaget blev fremlagt.

Af de nævnte årsager har disposition utvivlsom haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der i den grad har været væsentlige.

3)	Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

Udlånet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS fremgår både af regnskabet for [virksomhed1] ApS og af regnskabet for [virksomhed2] ApS og har af den grund været lagt klart frem for myndighederne.

4)	De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

Det nævnte udlån blev indfriet ultimo 2013, så den eneste virkning er, at renter for 2012 og 2013 skal tilbagebetales, det vil sige en overførsel af kr. 134.388,52 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.

Det medfører:

•	at skattepligtig indkomst for [virksomhed2] ApS øges med kr. 134.389
•	at skattepligtig indkomst for [virksomhed1] ApS reduceres med kr. 134.389

Efter vores opfattelse er der derfor tale om en enkel og overskuelig virkning.

5)	Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

De, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse er [virksomhed1] ApS, [person1] og [virksomhed2] ApS, og de tiltræder alle omgørelsesanmodningen."

Landsskatteretten traf den 30. marts 2017 afgørelse om, at klageren var skattepligtig af 3.500.000 kr. efter ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten fandt, at låneaftalerne mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS og [virksomhed2] ApS og enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] skulle ses som ét samlet lånearrangementet. Afgørelsen blev indbragt for byretten, der ved dom af 19. juni 2018 også fandt, at klageren var skattepligtig efter ligningslovens § 16 E. Af rettens begrundelse fremgår bl.a.:

”Retten lægger på den anførte baggrund til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for [virksomhed2] ApS’ udlån til [person2]. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at lånet fra [virksomhed2] ApS til [person2] var indgået på usædvanlige vilkår, fordi der frit kunne ske debitorskifte, fordi der ikke blev stillet sikkerhed, og fordi indtjeningsmulighederne var marginale. Retten har yderligere lagt vægt på, at [virksomhed2] ApS ikke kunne udlåne til [person2], medmindre [virksomhed1] ApS samtidig udlånte et tilsvarende beløb til [virksomhed2] ApS, hvorfor midlerne i realiteten kom fra [virksomhed1] ApS. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det følger af bevisførelsen, at [virksomhed1] ApS ikke sædvanligvis drev virksomhed med pengeudlån, og at [virksomhed2] ApS ikke havde behov for finansiering ud over det likviditetsbehov, der opstod som følge af lånet til [person2].”

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom den 27. juni 2019.

Det fremgår af afgørelsen fra Landsskatteretten, at lånet på 3.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS blev indfriet i 2013.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt et notat fra et møde afholdt den 12. juli 2012. Af notatet fremgår bl.a. følgende:

”Omlægning af koncernen, idet den nuværende finansiering af [virksomhed4] ikke længere kan godkendes.

[person1] gennemgik ændringerne. I den forbindelse vil der være et midlertidigt finansieringsbehov i størrelsesordenen 3-3,5 mio.kr. for at de nødvendige transaktioner kan gennemføres.

[finans1] er positiv over for at stille den nødvendige finansiering til rådighed. Renteniveauet vil være mellem 6 og 7 % alt afhængig, hvilken sikkerhed vi kan få tilbudt, herunder løbetiden.

Når [person1] og revisor har den endelig plan på plads vil jeg igangsætte den nødvendige kreditbehandling, hvorefter faciliteterne kan etableres.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om omgørelse.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”Ifølge den Juridiske Vejledning kan Skattestyrelsen give tilladelse til, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, der er lagt til grund for en skatteansættelse, tillægges virkning for skatteansættelsen, således at den oprindelige skatteansættelse ikke længere er korrekt, og må ændres.

I denne sag er der civilretligt foretaget et udlån fra [virksomhed2] ApS til en privat erhvervsdrivende, [person2], samtidig med at der fra et andet selskab, [virksomhed1] ApS, hvis hovedaktionær, [person1], er ægtefælle til [person2], lånte et tilsvarende beløb til [virksomhed2] ApS. Senere overdrages låneaftalen mellem [person2] og [virksomhed2] ApS til [virksomhed5] ApS i forbindelse med en virksomhedsomdannelse af [person2]s personlig virksomhed.

Udlånene mellem parterne blevet indfriet i 2013 ved at [virksomhed1] ApS udlånte et beløb på 3,5 mio. kr. til [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS anvendte herefter lånet til at indfri sin gæld til [virksomhed2] ApS, som anvendte beløbet til at indfri sin gæld til [virksomhed1] ApS.

Parterne vil efterfølgende gerne have tilladelse til at omgøre lånet mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, således at dispositionen aldrig har fundet sted.

Årsagen til anmodningen om omgørelse skyldes, at konstruktionen ifølge rådgiver har haft en utilsigtet skattemæssig virkning for [person1], idet lånearrangementet er blevet bedømt til at skulle ses som én samlet transaktion, hvorved det reelt er [person1]s selskab som stiller midler til rådighed for hans ægtefælle. Som en konsekvens heraf er [person1] blevet beskattet efter LL § 16 E.

At låneaftalerne skal vurderes under ét fremgår af afgørelsen og dommene fra henholdsvis Landsskatteretten, Byretten og Østre Landsret. Som begrundelse blev bl.a. lagt vægt på, at låneaftalerne blev indgået samtidigt og var indbyrdes forbundne, hvilket yderligere underbygges af den samtidige indfrielse af lånene. Desuden fandtes der ikke at være nogen forretningsmæssig begrundelse for udlånene mellem [virksomhed2] ApS og [person2] samtidig med at låne vilkårene var usædvanlige.

En tilladelse til omgørelse af den civilretlige disposition kræver som anført, at betingelserne i SFL § 29 er opfyldt. Derimod ligger det uden for omgørelsesinstituttets kompetence at tage stilling til den skatteretlige kvalifikation af den civilretlig e disposition, som er fastsat af SKAT den 23. april 2014 og efterfølgende prøvet ved henholdsvis Landsskatteretten, Byretten og Østre Landsret.

For at den civilretlig disposition kan omgøres i form af en annullering af låneaftalen mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS, skal de 5 betingelser i SFL § 29 være opfyldt.

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Skattestyrelsen finder ikke, at lånearrangementet opfylder kravet om, at dispositionen ikke må være indgået for at spare eller udskyde beskatning.

Låneaftalerne mellem de tre parter skal ifølge de retslige afgørelser vurderes under et, hvilket betyder, at lånet fra [virksomhed1] ApS, via [virksomhed2] ApS, til [person2] er konstrueret på en sådan måde, at det blev muligt for [person1] at undgå beskatning ved finansiering af aktiviteterne i [person2]s virksomhed, der senere omdannes til selskabet, [virksomhed5] ApS.

Selskabsretligt er det ikke tilladt at yde lån eller stille sikkerhed for hovedaktionærer og deres nærtstående, hvis betingelserne i selskabsloven § 210 stk. 2 ikke er opfyldt, hvilket også fremgår af skrivelserne fra Erhvervsstyrelsen i 2012 til [virksomhed1] ApS. Enhver udbetaling fra selskabet til en hovedaktionær eller dennes nærtstående vil derfor udløse skat i form af enten udbytteskat eller a-skat.

Ved udlån fra eget selskab til ægtefælles virksomhed undgår parterne desuden omkostningerne forbundet med fremmedfinansiering samt en lavere rente end markedsrenten, hvilket er en økonomisk fordel for ægtefællerne.

Det konstruerede lånearrangement er efter Skattestyrelsens opfattelse alene tilvejebragt, for at [person1] kunne undgå beskatning af hævningen i selskabet som udbytte eller løn af det beløb, som hans selskab 'indirekte' lånte til hans ægtefælle. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 1 er derfor ikke opfyldt.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Lånearrangementet har resulteret i, at [person1] er blevet beskattet af 3,5 mio. kr. som udbytte efter LL § 16 E. I anmodningen om omgørelse er anført, at bestemmelserne i LL § 16 E kun blev indført knap en måned før låneaftalerne blev indgået den 10. september 2012. [person1]s rådgiver har derfor fremført, at det ikke kunne forventes, at [person1] havde kendskab til de komplicerede regler i LL § 16 E på transaktionstidspunktet.

Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at [person1] kunne have forventet en stillingtagen fra skattemyndighedernes side til det udførte lånearrangement. Ikke blot havde selskabets revisor i sin påtegning for regnskabet for 2011 anført, at aktionærlån var ulovlige. Erhvervsstyrelsen havde også skrevet til hans selskab i to omgange i 2012 og gjort opmærk som på, at udlån til selskabets kapitalejer og dennes nærtstående var ulovlig.

Det kan derfor ikke anses for en utilsigtet skattemæssig virkning for [person1], at udbetalingen fra hans selskab til hans ægtefælles virksomhed ville medføre beskatning uanset om udbetalingen sker direkte eller indirekte.

Ligningsrådet har i en meddelelse fra den 31. august 2000 om 'Betalingskorrektion - omgørelse' (TfS 2000.740) anført følgende om den dagældende SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, (der senere er flyttet til SFL § 29, stk. 1, nr. 2):

Om anvendelsesområdet for denne betingelse kan i øvrigt anføres, at der er grundlag for at nægte tilladelse til omgørelse, hvis parterne burde have forudset skattemyndighedernes stillingtagen som en nærliggende mulighed. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor en betingelse i en helt klar regel ikke er opfyldt eller er overset.

Betingelsen skal i øvrigt ses i lyset af, at hvis parterne burde have indset skattemyndighedernes stillingtagen som en nærliggende mulighed, havde der været en særlig anledning til at tage et skatteforbehold og/eller anmode om bindende svar.

Med sin viden om, at udlån til nærtstående fra et hovedaktionærselskab er ulovligt, samt på grund af sammenfaldet mellem beløb og lånetidspunktet for lånene mellem parterne burde [person1] have undersøgt, om den etablerede lånekonstruktion den 10. september 2012 kunne godkendes af skattemyndigheder. Enten ved at søge om et bindende svar eller ved at tage et skatteforbehold i låneaftalerne.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at det er en utilsigtet skattemæssig virkning, at [person1] er blevet beskattet efter LL § 16 E, men at [person1] burde have forudset, at skattemyndighederne kunne have indsigelser mod det etablerede lånearrangement.

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne

Ud fra de fremlagte oplysninger finder Skattestyrelsen dette punkt for opfyldt.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

Ud fra de fremlagte oplysninger finder Skattestyrelsen dette punkt for opfyldt.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Ud fra de fremlagte oplysninger finder Skattestyrelsen dette punkt for opfyldt.

En tilladelse til omgørelse kan i øvrigt kun gives, hvis det er muligt at omgøre den privatretlige disposition.

Af Landsskatterettens afgørelse (sagsnr. [sag1]) fremgår, at udlånene mellem parterne blevet indfriet i 2013 ved at [virksomhed1] ApS udlånte et beløb på 3,5 mio. kr. til [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS anvendte lånet til at indfri sin gæld til [virksomhed2] ApS, som anvendte beløbet til at indfri sin gæld til [virksomhed1] ApS. Gælden mellem parterne er dermed ophørt med at eksistere.

Med henvisning til SKM2010.834.LSR og SKM2018.624.HR kan der ikke gives tilladelse til omgørelse, når den oprindelige tilstand ikke kan genetableres. Da lånene er indfriet i 2013, og dermed ophørt med at eksistere, er det ikke muligt at tilbageføre fordringerne. Der henvises til Højesterets udtalelse i SKM 2018.624.HR.

På ovenstående grundlag kan der ikke gives tilladelse til omgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Vi er ikke enige i, at de 2 nævnte betingelser ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen anfører, at [person1] vidste eller burde vide, at lånearrangementet vil være en overtrædelse af selskabsloven § 210 og burde af den grund kunne forudse, at de 3 låneaftaler skal vurderes under et. Os bekendt foreligger der ikke nogen afgørelse på at lånearrangementet er i strid med selskabsloven § 210 og selskabet eller [person1] har aldrig modtaget en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen om lånarrangementet. De henvendelser der er kommet fra Erhvervsstyrelsen vedrører ikke lånearrangementet, men vedrører et udlån fra [virksomhed1] ApS til ægtefællens personlige virksomhed.

Hensigten har aldrig været at overtræde lovgivningen, men at gøre det på en forretningsmæssig forsvarlig måde inden for lovgivningens rammer. Derfor blev der udarbejdet og underskrevet lånedokumenter og det var vigtigt at banktransaktionerne blev udført i henhold til lånedokumenterne. Hensigten var, at det skulle gøres på en åben, enkel og overskuelig måde, idet [person1] var overbevist om, at både selskabslovgivningen og skattelovgivningen var overholdt.

Skattestyrelsen og Landsskatteretten har efterfølgende vurderet, at de 3 låneaftaler skal vurderes under et og på den baggrund afgjort at der er tale om et udlån, der skal beskattes efter Ligningsloven § 16 E. På det tidspunkt, hvor dispositionerne blev gennemført var der igen fortolkningsbidrag, og derfor var det efter vores opfattelse ikke til at forudse, at lånearrangementet ville blive opfattet som et udlån, der skal beskattes efter Ligningsloven § 16 E.

Efter vores opfattelse er formålet med bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 29 at give mulighed for at omgøre en disposition, som man efter bedste evne har udført inden for lovgivningens rammer, men reelt resulterer i en beskatning på mere end 100 %. Alene af den grund bør der efter vores opfattelse gives tilladelse til omgørelse.

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Årsagen til dispositionen er at indfri et ulovligt udlån fra [virksomhed1] ApS til ægtefællens personlige virksomhed, hvilket er en selskabsretlig årsag og ikke en skatteretlig årsag. Derfor er betingelsen efter vores opfattelse overholdt.

Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Skattestyrelsen anfører at [person1] burde have kunne forudse, at dispositionen ville blive skattepligtig og derfor er der ikke tale om en utilsigtet skattemæssig virkning. Som vi har redegjort for var hensigten, at dispositionerne skulle gennemføres inden for lovens rammer og at der ikke forelå nogen fortolkningsbidrag vedrørende dispositionerne i 2013, hvor dispositionerne blev gennemført.

Derudover modtager [virksomhed1] første skrivelse fra Erhvervsstyrelsen i maj 2012 og arbejder derfor allerede på det tidspunkt på at indfri udlånet. Hen over sommeren bliver det besluttet hvilke dispositioner der skulle foretages og den 10. september 2012 blev dispositionerne gennemført. Det betyder, at dispositionerne blev besluttet inden lovforslaget vedrørende Ligningsloven § 16 E, som [person1] er blevet beskattet efter, blev fremsat den 14. august 2012 og dispositionerne blev gennemført inden loven bliver vedtaget den 13. september 2012.

Af disse grunder er det derfor vores opfattelse at det derfor ikke var muligt at forudse, at dispositionerne var skattepligtige og derfor er der tale om en utilsigtet skattemæssig virkning.

Afslutning

I en situation, hvor en disposition utilsigtet medfører dobbeltbeskatning af kr. 3.500.000 bør efter vores opfattelse kunne omgøres og derfor bør der gives tilladelse til omgørelse i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, om omgørelse af privatretlige dispositioner:

”I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)	Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller ud- skyde skatter.
2)	Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3)	Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
4)	De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssigvirkning, skal være enkle og overskuelige.
5)	Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.”

Den privatretlige disposition, der ønskes omgjort, er udlån af 3.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS. Udlånet er anset som et indirekte lån til klageren, og klageren er blevet beskattet heraf efter ligningslovens § 16 E.

Landsskatteretten finder, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, om, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, ikke er opfyldt. Der er herved henset til, at udlånet på 3.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS blev foretaget, for at [virksomhed2] ApS kunne udlåne et tilsvarende beløb til klagerens ægtefælles virksomhed. Dispositionen er således efter Landsskatterettens opfattelse foretaget, for at udlånet ikke blev foretaget direkte mellem [virksomhed1] ApS og klagerens ægtefælles virksomhed.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren i stedet kunne have lånt et tilsvarende beløb i banken.

Hertil kommer, at den ønskede omgørelse ikke er mulig, når der henses til, at lånet ifølge det oplyste er tilbagebetalt, og at fordringen derved er ophørt. Der henvises til Højesterets dom af 6. november 2018, offentliggjort som SKM2018.624.HR.

Der er ved denne afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, er opfyldt.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.