Kendelse af 03-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren og [finans1] har den 21. december 2018 indgået en aftale om oprettelse af en privat ratepension. Aftalen er benævnt ”Aftale om ratepension – Privat”.

Samme dag har klageren underskrevet en anmodning om livslang pension. Det fremgår heraf, at indbetalingerne sker privat.

Klageren har den 6. juni 2019 underskrevet ny en anmodning om livslang pension. Heraf fremgår, at indbetalingen sker via arbejdsgiver.

[finans1], klageren og [virksomhed1] ApS har den 8. august 2019 indgået en aftale om arbejdsgiverbetalt ratepension. Det fremgår heraf, at aftalen erstatter kontrakt af 21. december 2018.

Af tillæg til aftale om ratepension dateret den 8. august 2019 fremgår, at [virksomhed1] ApS er indtrædende arbejdsgiver, og at ordningen herefter er en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2018, at [finans1] har indberettet indbetalingerne på henholdsvis 466.000 kr. til livrente og 34.000 kr. til ratepension som private indbetalinger.

[virksomhed1] ApS har ikke indberettet indbetalingerne til eIndkomst.

[finans1] har den 23. august 2019 sendt følgende anmodning til Skattestyrelsen:

”Kundens revisor har opdaget, at [finans1] for år 2018 har håndteret indbetaling til ratepension og livrente for [person1] forkert. Vi har oprettet en privat ratepension, og en privat Livrente da vi gjorde det ud fra VSO med 30 % indskud. Men kunden har ikke en enkeltmandsvirksomhed men [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1]. Derfor søger vi om tilladelse til at ompostere de to posteringer på henholdsvis 34.000 kr. til ratepension, og 466.000 kr. til livrente så de fremgår korrekt som arbejdsgiverordninger.

Ordningerne er nu ændret til arbejdsgiverordninger.”

[finans1] har ved mail af 3. juni 2020 endvidere oplyst følgende:

”(...)

[finans1] ansat [navn udeladt], ikke længere ansat i [finans1] har ekspederet:

[navn udeladt] (initialer [initialer udeladt]) havde ekspeditions nr. i [finans1]s banksystemer [nr. udeladt].

Det er de sidste cifre [cifre udeladt], som kan aflæses i bogføringer, hvem der er ansvar for bogføringen i [finans1]s banksystem [...].

[CPR-nr.- udeladt] [person1]

[CPR-nr.- udeladt] [person2]

NB i vedlagte fil dokumentation for at ovennævnte konto pr. 29-11-2017 blev oprettet i cvr [...1][virksomhed1] ApS

Nedenfor bogføring pr. 21.12.2018. Bogføring af indbetaling på pension sker med 1 dags forsinkelse.

I Reference ”[reference udeladt]”. Cifre [cifre udeladt] = [...] ekspeditions nr. [nr. udeladt] = [navn udeladt].

Koncern diagram viser tydeligt, at [navn udeladt] har fejloprettet pensions ordningerne vedr. begge brødre. Ingen tvivl om at [virksomhed1] er et ApS.

(...)”

Af det fremlagte koncerndiagram fremgår, at klageren ejer 100 % af ejerandelene i [virksomhed2] ApS, som ejer 50 % af ejerandelene i [virksomhed1] ApS. Ligeledes ejer klagerens bror, gennem et holdingselskab, 50 % af ejerandelene i [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke givet tilladelse til, at klageren kan få rettet sine pensionsindbetalinger uden at betale afgift.

Som begrundelse herfor er anført:

”Det skyldes, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en åbenbar fejl. En åbenbar fejl kan eksempelvis være, at en bank forveksler kontonumre. Derimod er det ikke en åbenbar fejl, hvis en arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning.

Da du ikke har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning for indbetalingsperioden, skal indbetalingerne blive stående på din private ordning. Af pensionsbeskatningslovens § 18 stk. 1 fremgår det

at du alene har fradragsret for indbetalinger til din private pensionsordning uanset hvem der har foretaget indbetalingerne. Bidragene eller præmier skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst i det

år, hvor de er indbetalt.

Det er ejeren af pensionsordningen, der har fradragsretten, uanset hvem der har indbetalt til den.

Når din arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning, har du både fået bortseelse i din løn og fradrag for dine indbetalinger. Derfor skal indbetalingerne i stedet registreres som løn på din årsopgørelse.

Af pensionsbeskatningslovens § 19 fremgår det, at bortseelsesret betyder, at den ansatte ikke skal medregne arbejdsgiverens indbetaling til medarbejderens pensionsordning, når medarbejderen opgør sin skattepligtige indkomst. Til gengæld kan medarbejderen ikke trække indbetalingerne fra i den skattepligtige indkomst.

(...)

Vedr. jeres bemærkning om, at det var aftalt, at der skulle oprettes firmapensionskontrakter med kunderne, er det vores opfattelse at det ikke er dokumenteret, da der ikke findes en korrekt trepartsaftale på oprettelsestidspunktet i 2018. Det er oplyst, at trepartsaftalen er oprettet i forbindelse med, at fejlen blev opdaget.

Der fremgår ikke pensionsbidrag på lønsedler i 2018 hvilket også indikerer, at der er tale om en privat pensionsordning.

Selvom der er tale om en åbenbar fejl, er ikke ensbetydende med, at det er en fejl, vi kan give tilladelse til korrektion af, da det ikke er mulig at oprette en trepartsaftale med tilbagevirkende kraft.

Bemærkningerne ændrer derfor ikke ved vores forslag til afgørelse, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Derfor svarer afgørelsen til det forslag, vi sendte til dig den 12. maj 2020.”

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udtalt:

”Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en registreringsfejl i forbindelse med [finans1] opretter pensionsordningen. Der er tegnet en privat pensionsordning og der er indbetalt på denne. Indberetningerne fra henholdsvis [finans1] og [virksomhed3] er også foretaget i overensstemmelse med dette.

Ud fra de dokumenter der er fremlagt i sagen, er der tegnet en privat ratepension i [finans1] med overløb til en privat Livsvarig Livrente i [virksomhed3]. Ifølge de indsendte dokumenter bliver disse ændret fra privat til arbejdsgiveradministreret ved [person1]s underskrift af henholdsvis 06-06-2019 og 08-08-2019. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der i 2018 er oprettet eller aftalt at oprette en arbejdsgiveradministreret pensionsordning mellem [finans1], [person1] og [virksomhed1] ApS SE-nr. [...1].

Det er derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en fejl, hvor der kan gives tilladelse til at ændre indbetalingerne fra en privattegnet pensionsordning til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med tilbagevirkende kraft.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om tilladelse til at rette klagerens pensionsindbetalinger skal imødekommes.

Til støtte herfor er anført:

” Indledning

[person1] og [person2] opretter begge en pensionsordning via [finans1] i 2018. Pensionsordningerne skulle have været registreret som arbejdsgiverordninger, men bliver ved en fejl registreret som privatordninger.

Umiddelbart efter oprettelsen, indbetaler arbejdsgiver ([virksomhed1] ApS) pensionsbidrag vedr. 2018 på begge ordninger.

På grund af fejlregistreringen, indberetter [finans1] indbetalingerne som private indbetalinger, i stedet for som arbejdsgiverindbetalinger.

I foråret 2019 opdages fejlen, og Skattestyrelsen anmodes om tilladelse til at rette fejlen vedr. indberetningen for 2018, som på det tidspunkt allerede er foretaget.

I maj 2020 afgør Skattestyrelsen begge sager, og nægter at tillade korrektion af fejlen.

Hvori består fejlen

Fejlen består i registreringen af hvilken type pensionsordning der oprettes. Det bliver ikke registreret, at indbetalingerne til pensionsordningerne skal komme fra arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS, men i stedet som om indbetalingerne skal være private. Det er ikke en fejl, at pensionsordningerne bliver oprettet, og det er heller ikke en fejl, at indbetalingerne kommer fra arbejdsgiveren. Det er derimod en fejl, at [finans1] ikke registrerer, at indbetalingerne skal komme fra arbejdsgiveren, hvilket efterfølgende medfører, at de foretagne indbetalinger på grund af fejl-registreringen indberettes som private indbetalinger.

Hvem begår fejlen

Det er [finans1] der ved en fejl ikke registrerer arbejdsgiveren som indbetaler.

Hvilken fejlrettelse anmodes om tilladelse til

Der anmodes om tilladelse til at registrere – og dermed indberette – at indbetalingerne i 2018 til de to ordninger kommer fra arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS.

Baggrund for klagen

Den hidtil meget snævre fortolkning af korrektionsadgangen som Juridisk Vejledning C.A.10.2.7.2 beskriver, tager afsæt i fejl der rettes ved en tilbagebetaling/udbetaling fra pensionsordningen, som uden tilladelse vil være en afgiftspligtig udbetaling. Hensigten med den praksis der beskrives i C.A.10.2.7.2 er at sikre, at pensionskunder ikke blot kan fortryde foretagne indbetalinger, ved at få dem tilbagebetalt igen efterfølgende.

I denne sag anmodes der ikke om tilbagebetaling, men om tilladelse til at rette indberetningen, så den svarer til de faktiske forhold. En rettelse af indberetningen kan næppe anses for at være en afgiftspligtig udbetaling.

[person1] og [person2] har hverken fortrudt oprettelsen af ordningerne eller indbetalingerne. Der er blot begået en fejl ved oprettelsen af ordningerne, som nemt kan berigtiges ved en korrektionsindberetning af indbetalingerne på de allerede oprettede pensionsordninger, hvilket falder udenfor det snævre fortolkningsområde som den beskrevne praksis i C.A.10.2.7.2 beskriver.

Alligevel må det dertil siges, at det er en åbenbar fejl, at ordningerne ikke fra starten registreres med [virksomhed1] ApS som indbetaler. Udover at [finans1] bekræfter det var en fejl, underbygges det af det faktum, at [virksomhed1] ApS umiddelbart efter oprettelsen indbetaler på begge ordninger.

Modsat hvad afgørelsen giver udtryk for, må det have formodningen imod sig, at en arbejdsgiver med vilje skulle ville indbetale på pensionsordninger arbejdsgiveren ikke er aftalepart i. Derfor må det anses for at være en åbenbar fejl, hvis en arbejdsgiver indbetaler på en privat ordning. Det er et lidt mærkeligt – og temmelig bombastisk – argument, at ”det ikke kan være en åbenbar fejl, hvis en arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning”. Det burde ikke være nødvendigt, at skulle kunne fremskaffe yderligere dokumentation for, at situationen ikke er tilsigtet, idet det kan være tæt på umuligt at dokumentere yderligere.

Henset til formålet med praksis om tilladelse af korrektion, må det derfor i stedet tillægges vægt, hvorvidt en korrektion kan skabe spekulationsmuligheder (fortrydelsesmulighed). Da [person1] og [person2] ikke har nogen intention om at fortryde indbetalingerne, ses der ikke at være hjemmel til at kræve en nærmest umulig bevisførelse for, at der er tale om en fejl.

Da indbetalingerne på et eller andet tidspunkt under alle omstændigheder giver fradrags-/bortseelsesret, og udbetalingerne uanset fradragstidspunkt underlægges skatte- eller afgiftspligt på udbetalingstidspunktet, er det svært at få øje på, at der skulle være særligt tvingende hensyn der kunne begrunde en så hård praksis for rettelse af fejl som disse afgørelser lægger op til.

Åbenbart urimeligt resultat

Man skal naturligvis være forsigtig med at inddrage rimelighed i afgørelser på skatteområdet.

Men ikke desto mindre, ender [person1] og [person2] i en åbenbart urimelig situation, hvis retstilstanden for begåede fejl skal være som beskrevet i de to afgørelser.

Begge vil skulle betale skat af næsten 400.000 kr. for 2018, idet der ifølge afgørelsen kun kan foretages private fradrag til hhv. ratepension og livsvarig livrente i 2018.

Den store skattebetaling det genererer for 2018, kan ikke finansieres af den skattepligtige indkomst (pensionsindbetalingen) der skaber skatten, idet en hævning fra pensionsordningen, vil udløse en ny afgift på 60 %. Hvis ikke skatten – der ud fra en marginalbetragtning vil overstige 200.000 kr. – kan finansieres af anden privat opsparing, kan en sådan løsning i sidste ende tvinge folk fra hus og hjem.

Det kan ikke være den tiltænkte retstilstand på et område, hvor situationen kan undgås ved blot at ændre indberetningen af de foretagne indbetalinger.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattestyrelsens hovedargument for at nægte tilladelse til korrektion, er at "det ikke er dokumenteret, at der er tale om en åbenlys fejl". Argumentet suppleres af en påstand om, at det "...ikke er en åbenbar fejl, hvis en arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning".

Udover kravet om (umulig) dokumentation for fejlen, udtaler Skattestyrelsen samtidig, at den i sagen opståede situation, pr. definition ikke kan være en åbenbar fejl. Det grænser til at sætte skøn under regel, idet udsagnet afskærer muligheden for at kunne vurdere, at der i situationen er tale om en fejl. Det må tværtimod have formodningen for sig, at både arbejdsgivere, arbejdstagere og pensionsleverandører vil anse det for at være en åbenbar fejl, hvis en arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning, som arbejdsgiveren slet ikke er aftalepart i.

Det ville ikke medføre nogen spekulationsmulighed, hvis Skattestyrelsen tillod korrektionen, idet [finans1] så naturligvis ville skulle ændre indberetninger osv., så kunden skattemæssigt blev lignet korrekt. I stedet sætter den hårde fortolkning kunden i en likviditetsmæssig svær situation, idet kunden skal beskattes af et beløb, men kunden ikke kan benytte samme beløb til at betale skatten med, da beløbet nu er låst fast på pensionsordningen.

Under normale omstændigheder, defineres det mellem aftaleparterne ([finans1], kunden og kundens arbejdsgiver), om en aftale lever op til det ønskede, eller om der er sket fejl i den forbindelse. Eller sagt med andre ord, om det opnåede resultat er som tiltænkt.

I denne situation er aftaleparterne enige om, at det IKKE var meningen, at der skulle oprettes privat pensionsordning, og efterfølgende laves indbetalinger på den direkte fra selskabets konto. Det må i sig selv have formodningen imod sig, at kunder skulle ønske sig netop det scenarie, og/eller at pensionsleverandøren fuldt oplyst skulle synes det var den rigtige måde at gøre det på.

Man kan i sagens natur ikke lave aftaler med tilbagevirkende kraft - trepartsaftale eller ej - men det bør netop lægges til grund for tilladelsen til korrektion, at pensionsaftalen blot bringes i overensstemmelse med det ønske om oprettelse af pension, der er gået forud for underskrift af det (fejlagtige) aftaledokument.

En tilladelse til korrektion, vil derfor ikke være en tilladelse til at indgå aftale med tilbagevirkende kraft, men derimod en tilladelse til at stille parterne som den oprindelige mundtlige aftale, som gik forud for tilsendelse af dokumenter til underskrift.

[finans1]s fejl består i, at fremsende en aftale til underskrift om oprettelse af en privat pension når det skulle have være en arbejdsgiveradministreret pension. Det er den fejl, der ønskes berigtiget, inkl. de følger den fejl har medført.

[finans1]s indberetninger dannes automatisk på baggrund af den elektroniske pensionsaftale. Da fejlen netop er, at den elektroniske aftale laves som en privat pension, medfører det automatisk, at indberetningerne også bliver lavet som private.

At der er indberettet på en privat ordning, kan derfor ikke tages som bevis for, at der ikke er lavet fejl. Det ville netop være en fejl, hvis vi oprettede en privat pension, og indberettede den som om det var en arbejdsgiverordning.

Kundens fejl består i, at underskrive aftaledokumentet, uden at opdage at det er en aftale om oprettelse af en privat pension.

Af samme årsager, kan fejlen ikke dokumenteres med et korrekt aftaledokument (arbejdsgiverordning), idet der så slet ikke ville være en sag.

Skattestyrelsens fejl består i, at gøre tilladelsen betinget af dokumentation/bevisførelse som i sagens natur er umulig, hvis man ikke kan lægge aftaleparternes opfattelse til grund, sammenholdt med sagens faktuelle oplysninger der som tidligere oplyst bl.a. er, at der sker direkte betaling fra selskabet til pensionsordningen, naturligvis fordi selskabet er af den opfattelse, at der er oprettet en arbejdsgiverordning.

Pensionsbidraget fremgår ikke af lønsedlerne, da indbetalingen foretages af selskabet direkte. Bl.a. henset til, at medarbejderen også er hovedaktionær, ses det ikke at skulle være et krav, at pensionsindbetalinger skal figurere på en lønseddel for at være gyldige, og det kan derfor heller ikke omvendt kræves som dokumentation for, at der skulle være oprettet en firmapension.

Selskabet har blot opført sig som om, de havde foretaget en indbetaling til en arbejdsgiverordning. At de som arbejdsgiver muligvis ikke har indberettet korrekt til e-indkomst, kan vel næppe blive til et bevis for, at aftalen ikke burde have være oprettet som en arbejdsgiverordning.

Endelig skal det påpeges, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til Landsskatteretten (ganske som Skattestyrelsen før dem), reciterer praksis og hjemmel for beskatning af førtidige udbetalinger og korrektion af fejlindbetalinger - underforstået de fejl der skal rettes ved at lave tilbageførsel, som uden tilladelse ville medføre afgiftspligt. Der skal ikke ske udbetaling eller tilbageførsel i denne sag.

Vi er således ikke enige i, at der ikke er hjemmel til at tillade en korrektion, som i sin enkelhed ville bestå i at bringe pensionsaftalen i overensstemmelse med det oprindeligt ønskede, samt ændring af de foretagne indberetninger, så indbetaling indberettes som tilhørende en firmapension i stedet for en privat pension.

Det var IKKE meningen, at pensionsordningen skulle være oprettet som en privat ordning.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved førtidige udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

I pensionsbeskatningsloven er der generelt ikke hjemmel til at tillade korrektioner af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning. Der findes dog regler om korrektion i pensionsbeskatningslovens §§ 21 A, 22, 22 B, 22 C og 22 D. Disse bestemmelser kan ikke finde anvendelse i nærværende situation.

Enhver form for udbetaling eller disposition over en pensionsordning i utide betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Til sådanne udbetalinger hører normalt også korrektion af ”fejlagtige” indbetalinger ved tilbageførsel. I tilfælde, hvor der er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, må denne dog kunne rettes ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser. Se hertil TfS1999, 738 TSS.

I Landsskatterettens afgørelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.628, havde en skatteyder ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Skatteyderen havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing, men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formål, hvilket hverken skatteyderen eller banken havde opdaget. Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske korrektion, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition.

Klageren og [finans1] har den 21. december 2018 indgået en aftale om oprettelse af henholdsvis en privat ratepension og en privat livrente. I overensstemmelse hermed har [finans1] indberettet indbetalingerne som indbetalinger på private ordninger. [virksomhed1] ApS har samtidig undladt at indberette de pågældende indbetalinger til eIndkomst, hvilket der ellers er pligt til ved arbejdsgiveradministrerede ordninger, jf. den dagældende skattekontrollovs § 7, stk. 2, nr. 1. Der er således overensstemmelse mellem den indgåede aftale og den måde, hvorpå såvel [finans1] som selskabet har håndteret indbetalingerne.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er tale om en så åbenbar fejl, at der efter praksis kan ske tilbagebetaling. Der ses dermed ikke at være hjemmel til korrektion, uagtet at indbetalingerne er sket fra selskabets erhvervskonto.

Landsskatteretten stadfæster hermed Skattestyrelsens afgørelse.