Kendelse af 25-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023

Journalnr. 20-0055927

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2019

Aktieindkomst

Aktieavance

588.257 kr.

532.776 kr.

Nedsættes til 564.462 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] afgik ved døden den 24. maj 2018, og dødsboet succederede i afdødes aktiebeholdning af bl.a. [virksomhed1] A/S aktier. Dødsboet solgte aktierne i 2019.

Skattestyrelsen har indsendt afdødes årsopgørelser for perioden 1994 til 1999, afdødes udvidede selvangivelser for 1995 til 1998 samt afdødes aktieoplysninger i skattemappen for perioden 2003 til 2019.

Værdien af afdødes beholdning af aktier optaget på det regulerede marked for 1994 til 1999 fremgår af årsopgørelserne:

År

Aktiebeholdning

1994

119.942 kr.

1995

138.489 kr.

1996

160.585 kr.

1997

122.335 kr.

1998

1.561.176 kr.

1999

2.606.725 kr.

Der er kun dokumenteret en samlet værdi af alle afdødes børsnoterede aktier på årsopgørelserne.

Det fremgår af afdødes aktieoplysninger i skattemappen for perioden 2003 til 2019, at afdøde købte og solgte [virksomhed1] A/S aktier i perioden fra 1997 til 2012. Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, hvilke selskaber afdøde ejede aktier i, eller hvornår og for hvilke anskaffelsessummer afdøde erhvervede aktier før 2003. Der foreligger kun oplysninger fra afdødes skattemappe fra 2003 og frem vedrørende alle afdødes aktier. I 2003 var afdødes aktiebeholdning 1.350 stk.

Det fremgår af afdødes skattemappe, at afdøde i 2003 solgte 250 aktier, i 2004 solgte 180 aktier, i 2009 solgte 670 aktier, i 2010 købte 200 aktier og i 2012 solgte 50 aktier.

Dødsboet solgte følgende [virksomhed1] A/S-aktier i 2019:

Handelsdato

Valørdato

Antal

Aktiekurs

Kursværdi

Kursværdi inkl. handelsomkostninger

11.03.2019

13.03.2019

490

197,5

97.775

96.629

29.01.2019

31.01.2019

175

212,6

37.205

37.149

29.01.2019

31.01.2019

151

213,2

32.193

32.144

29.01.2019

31.01.2019

123

212,2

26.100

26.061

29.01.2019

31.01.2019

128

212

27.136

27.095

11.03.2019

13.03.2019

450

197,1

88.695

88.561

29.01.2019

31.01.2019

450

212,8

95.760

95.616

30.01.2019

01.02.2019

170

213,2

36.244

36.189

30.01.2019

01.02.2019

110

211,4

23.254

23.219

30.01.2019

01.02.2019

110

209,6

23.056

23.021

30.01.2019

01.02.2019

110

213

23.430

23.394

30.01.2019

01.02.2019

100

211,4

21.140

21.108

30.01.2019

01.02.2019

139

213

29.607

29.562

30.01.2019

01.02.2019

150

210

31.500

31.452

11.03.2019

13.03.2019

394

196,9

77.578

77.462

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset dødsboet for skattepligtig af gevinst på salg af [virksomhed1] A/S aktierne med 588.257 kr.

Af Skattestyrelsens begrundelse for afgørelsen fremgår følgende:

”(...)

Gevinsten på de børsnoterede aktier kan opgøres således:

(...)

[virksomhed1]:

Der er købt 1.600 stk. aktier inden den 31. december

2002. Det har ikke været muligt at fremskaffe

anskaffelsessummen, hvorfor der tages udgangspunkt

i kursen, da de blev børsnoteret den 11. maj 1995 på

395.

Der er efterfølgende sket aktiesplit i 1997 på 20/5

og i 2000 på 5/1. Dette giver hermed en kurs for de

1.600 stk. aktier på 19,75.

Der er efterfølgende sket køb og salg af aktier og

split i 2016 på 1/0,20. Der er i henhold til vedlagte

bilag beregnet en anskaffelsessum for 3.250 stk. på 80.405

Salgssum ifølge TastSelv (Skattemappen) 668.662 + 588.257 1.664.757 + 1.164.457

Der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 26 samt § 23, stk. 1 om realisationsprincipet og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

Bemærkningerne til det første fremsendte forslag gav anledning til en ændring af anskaffelsessummen vedrørende [virksomhed1] aktierne, jf. ovenstående, da vi er blevet opmærksomme på, at det korrekte antal aktier ikke var medtaget i forslaget. Der blev derfor vedlagt en ny specifikation vedrørende den beregnede anskaffelsessum på [virksomhed1] aktierne til det seneste forslag.

I gjorde endvidere gældende, at I ikke fandt det fair, at omkostningen ved at overskride beløbsgrænsen i dødsboskatteloven er større end det beløb, som ligger over beløbsgrænsen, hvorfor I fandt, at marginalbeskatningen er over 100 procent. Dette standpunkt ændrede imidlertid ikke på, at der skal ske beskatning af både den skattepligtige indkomst samt aktieindkomsten, når boet er skattepligtig, uanset det forhold at en restskat vil blive større end det beløb, som beløbsgrænsen overskrides med. Aktieavancen ville ved salg i levende live skulle beskattes uanset formuens størrelse.

Ved målingen af, hvorvidt boet er skattepligtigt, fratrækkes imidlertid ikke en eventuel restboskat, hvorfor en restboskat ikke har betydning for, hvorvidt boet er skattepligtigt.

I er til vores forslag af 2. april 2020 fremkommet med bemærkninger om, at det er jeres opfattelse, at hovedparten af de aktier, som efter jeres opfattelse blev erhvervet i 1999, er solgt først, således at der alene er en mindre del af dem tilbage svarende til 90 stk., og at de aktier, som er erhvervet i 2010, først er solgt i 2019. Det er jeres opfattelse, at FIFO-princippet finder anvendelse.

FIFO-princippet kan imidlertid ikke anvendes ved salg af [virksomhed1] aktierne, da de er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, og § 26. Det er derfor gennemsnitsmetoden, som skal anvendes.

Hvis FIFO-princippet (aktie-for-aktiemetoden) skulle anvendes, vil aktierne skulle have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 2, § 25, stk. 1 eller § 26, stk. 3, hvilke bestemmelser vedrører gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter på aktier.

Endvidere ville FIFO-princippet finde anvendelse, hvis der var tale om gevinst og tab på aktier, der indgår i en beholdning omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44. Der henvises her til aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, og § 44, stk. 3.

Da der ikke er tale om aktieretter eller tegningsretter på aktier, og beholdningen ej heller er omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44, kan FIFO-princippet ikke anvendes, hvorfor gevinsten på aktierne skal beregnes på baggrund af gennemsnitsmetoden. Der henvises i øvrigt til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.2.1.7.3.

(...)”

Klagerens opfattelse

Dødsboet har nedlagt påstand om, at avancen ved dødsboets salg af [virksomhed1] A/S aktierne skal nedsættes til 529.123 kr. alternativt 532.776 kr.

Til støtte herfor har dødsboet anført:

”(...)

Klagen omhandler aktiegevinst af nogle [virksomhed1] aktier. Der er tale om et dødsbo, hvor købspapirer for aktierne ikke findes. Aktierne kan følges bagud til placering hos [finans1] 8. marts 2000.

Skat mener, at aktierne er købt ved børsnotering af [virksomhed1] i 1995. Det er ikke sandsynligt, idet først et ejendomssalg i 1998 frigjorde midler til aktiekøbet. Afdøde solgte på det tidspunkt en stor dyr lejlighed og købte en mindre og langt billigere lejlighed. Derfor er det mest sandsynligt at aktierne i stedet er købt ultimo 1999. Da var kursen 700 kr. altså anskaffet for 63.000 kr. De 90 aktier blev ved aktiesplit efterfølgende til 450 og dernæst til 2250. Derudover blev der i 2010 købt 200 aktier til kurs 383,58 i alt 76.715 kr. Disse 200 aktier blev ved et aktiesplit til 1000 aktier. Dermed følgende opstilling:

stk

kurs

kr

Rest af køb 1999

90 / 450/ 2250

700,00

63.000

Køb 2010

200/ 1000

383,58

76.715

Køb i alt

3250

139.715

Salg i 2019

3250

205,7962

668.838

Aktiegevinst

529.123

I stedet for Skats anskaffelsessum på 80.405 kr. (se Skats bilag '[virksomhed1] - anskaffelsessum') har opstillingen her en anskaffelsessum på 139.715 kr.

Skat mener, at vi gør en fejl ved at regne efter First-in - First out princippet (FIFO). Der skal i stedet benyttes gennemsnitsmetode. Såfremt det er korrekt ikke at anvende FIFO, nås følgende opstilling:

stk

kurs

kr

Rest af køb 1999

93 / 465/ 2325

700,00

65.100

Køb 2010

185/ 825

383,58

70.961

Køb i alt

3250

136.061

Salg i 2019

3250

205,7962

668.838

Aktiegevinst

532.776

I stedet for Skats anskaffelsessum på 80.405 kr. (se Skats bilag '[virksomhed1] - anskaffelsessum') har opstillingen uden FIFO en anskaffelsessum på 136.061 kr.

Der er med flere banker som mellemmand forsøgt at få oplysning om aktiekøbet hos Værdipapircentralen. Det har ikke været muligt som privatperson. Købsdatoen i 1995 er usandsynlig, og køb ultimo 1999 sandsynligt.

Yderligere fremgår det af opstillingen fra Skat om anskaffelsessum, at der er solgt af beholdningen flere gange og senest i 2012. Skat bør derfor selv have oplysninger om købskursen for de tidlige aktier i arkiverne.

(...)”

Skattestyrelsen s udtalelse

Skattestyrelsen har den 18. august 2020 anført:

”Det kan konstateres på baggrund af den fremsendte klage, at boet fortsat ikke har sandsynliggjort/dokumenteret anskaffelsessummen for aktierne i [virksomhed1].

Skattestyrelsen kan konstatere, at afdøde, jf. dennes årsopgørelser, hele tiden har ejet aktier optaget på det regulerede marked, men vi har ikke kunne fastslå i hvilke selskaber afdøde ejede aktierne.

Værdien af afdødes beholdning af aktier optaget på det regulerede marked kan for perioden 1994 til 1999 opgøres således på baggrund af afdødes årsopgørelser:

1994: 119.942 kr.

1995: 138.489 kr.

1996: 160.585 kr.

1997: 122.335 kr.

1998: 1.561.176 kr.

1999: 2.606.725 kr.

Vi har gennemgået kurserne på aktierne i [virksomhed1] (tidligere [virksomhed2]) i perioden 1995 til 1999. Aktierne blev børsnoterede i maj 1995. Afdøde ejede som ovenfor nævnt aktier optaget på det regulerede marked i hele perioden, men vi har ikke kunne konstatere hvilke.

Vi har efterfølgende foretaget beregninger på, hvornår det er mest sandsynligt, at afdøde har anskaffet aktierne i [virksomhed1].

Det forekommer herefter usandsynligt, at afdøde ejede alle [virksomhed1] aktierne i 1997, da kursværdien ultimo 1997 er medregnet på årsopgørelsen til 122.335 kr.

Hvis afdøde ejede alle aktierne i [virksomhed1] ultimo 1997, udgjorde kursværdien for disse aktier 101.120 kr.

Da afdøde har ejet aktier i flere selskaber i hele perioden, anses det på det foreliggende grundlag ikke for at være sandsynligt, at kursværdien af alle andre aktier optaget på det regulerede marked blot vil udgøre 21.215 kr.

Det er konstateret, at afdødes beholdning af aktier optaget på det regulerede marked stiger fra 1997 til 1998, jf. ovenstående fra 122.335 kr. til 1.561.176 kr. Derfor finder vi det ud fra en konkret vurdering sandsynliggjort, at i hvert fald en stor del af aktierne er anskaffet i 1998.

Da vi ikke kender det nøjagtige anskaffelsestidspunkt for nogen af aktierne, er det vores opfattelse, at anskaffelsessummen skønsmæssigt kan beregnes som et gennemsnit af kursen ultimo 1997 og 1998 således:

Kurs ultimo 1997: 316

Kurs ultimo 1998: 394

Beregnet anskaffelsespris: 320 stk. x ((394 + 316)/2) 113.600 kr.

Anskaffelsessummen på de 3.250 stk. [virksomhed1] aktier kan derfor beregnes således:

dato køb/salg saldo stk. køb/salgpris saldo anskaffelsespris

1997-

1998 320 320 113.600 113.600

2000 1.600 0 113.600 Split 5/1

2003 -250 1.350 -17.750 95.850

2004 -180 1.170 -12.780 83.070

2009 -670 500 -47.570 35.500

2010 200 700 76.715 112.215

2012 -50 650 -8.015 104.200

2016 3.250 0 104.200 Split1/0,20

Anskaffelsessummen er således 104.200 kr. for de 3.250 stk. [virksomhed1] aktier.

Gevinsten på [virksomhed1] aktierne bliver således:

Anskaffelsessum i henhold til ovenstående: 104.200

Salgssum ifølge TastSelv (Skattemappen) 668.662

Gevinst 564.462

Dette medfører, at gevinsten på [virksomhed1] aktierne nedsættes fra 588.257 kr. til 564.462 kr., i alt 23.795 kr.

På baggrund af ovenstående kan vi ikke imødegå boets kontaktpersons beregning af anskaffelsessummen.

(...)”

Dødsboets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Dødsboet har den 30. august 2020 indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Dødsboet har anført følgende:

”(...)

Anken indledes med sætningen: 'Skat mener, at aktierne er købt ved børsnotering af [virksomhed1] i 1995.

Det er ikke sandsynligt, idet først et ejendomssalg i 1998 frigjorde midler til aktiekøbet.'

Skattestyrelsens udtalelse af 18-08-2020 giver os delvist medhold, idet Skattestyrelsen nu skriver

'Derfor finder vi det ud fra en konkret vurdering sandsynliggjort, at i hvert fald en stor del af aktierne er anskaffet i 1998'. Skattestyrelsen anvender nu gennemsnitskurs for 1998. Ud fra en tilsvarende vurdering - at aktiebeholdningen stiger væsentligt 1998-1999 - må det ligeledes være sandsynliggjort at en stor del af aktierne er anskaffet i 1999. Det er dokumenteret, at aktierne er anskaffet før 8. marts 2000. I anken anvendtes derfor ultimo 1999 kurs på 700, hvor aktierne med stor sandsynlighed alle må være anskaffet. Usikkerheden udlægges da til fordel for boet.

Skattestyrelsen skriver 'På baggrund af ovenstående kan vi ikke imødegå boets kontaktpersons beregning af anskaffelsessummen.' Det er en sætning som bringer uklarhed, når Skattestyrelsen ikke i udtalelsen fuldt imødekommer anken og anvender den foreslåede 1999-kurs (se 'imødegå' på https:// ordnet.dk/ods/ og fodnote). Det er tilsvarende uheldigt at Skattestyrelsen i afgørelsen af 16. april 2020 skriver at klagegebyret er 400 kr., når det senere viste sig at være 1.100 kr. Den manglende præcision har imidlertid ikke betydning for denne anke, da gebyret tilbagebetales ved hel eller delvis imødekommelse.

(...)”

Dødsboets bemærkninger til sagsfremstillingen

Dødsboet har den 12. oktober 2023 indsendt bemærkninger til sagsfremstillingen.

Dødsboet har anført følgende:

”(...)

I fortsættelse af mailen herfra af 30. august 2020 ønskes følgende tilføjet:

Det antages at videresendelsen til Landsskatteretten er uden omkostninger for boet.

Det ønskes understreget, at usikkerheden med hensyn til anskaffelsen af aktierne for [virksomhed1] bør udlægges til fordel for boet.

Som angivet af Skat (side 6/8) er aktiebeholdningen steget fra 122.335 kr. ved udgangen af 1997 til 1.561.176 kr. og 2.606.725 kr. ved udgangen af hhv.1998 og 1999. Skat argumenterer, at en stor del af aktierne er anskaffet i 1998. Ejendomssalget fandt sted i midten af 1998. Det er derfor mere sandsynligt, at aktierne er anskaffet fra slutningen af 1998 og i løbet af 1999. Ultimokurserne for disse to år (394 og 700) burde derfor anvendes i Skats beregning. Det resulterer i en beregnet anskaffelsespris på (320 stk. x (394 + 700)/2) = 175.040 kr. altså en stigning i anskaffelsessum på 61.440 kr. fra de 113.600 kr. Den beregnede samlede anskaffelsessum stiger dermed ligeledes med 61.440 kr. til 165.640 kr. og gevinsten gøres tilsvarende mindre til et resultat på 503.022 kr. (side 7/8).

Det er forstemmende, at Skat vælger antagelser som er til ugunst for boet.

Brevet fra Skatteankestyrelsen findes ikke på skatteankestyrelsen.dk på trods af at svar ønskes digitalt.

Skatteankestyrelsen har brugt 3 år på at besvare det seneste brev, men giver os en tidsfrist på 17 dage til besvarelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler dødsboets aktieavance ved salg af [virksomhed1] A/S aktier i 2019, herunder fastsættelse af anskaffelsestidspunkt og opgørelse af anskaffelsessum.

Retsgrundlaget
I henhold til dødsboskattelovens § 20 indtræder dødsboet i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet.

Det fremgår af dødsboskattelovens § 21, stk. 2, at aktieindkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i lovens kapitel 5.

Det følger af dødsboskattelovens § 27, at dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1 og § 12.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, og § 26, at gevinst og tab på aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og afskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder.

Landsskatterettens bemærkninger

Dødsboet har ikke dokumentation for købskurserne eller det konkrete tidspunkt for de omhandlede aktiers erhvervelse, hvorfor Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat anskaffelsessummen som et gennemsnit af kursen ultimo 1997 og 1998.

Landsskatteretten finder ud fra en konkret, samlet vurdering, at det er mest sandsynligt, at størstedelen af aktierne blev anskaffet i 1998 henset til, at afdødes beholdning af aktier optaget på det regulerede marked steg markant fra 122.335 kr. i 1997 til 1.561.176 kr. i 1998.

Dødsboets anbringende om, at aktierne er erhvervet ultimo 1999, kan ikke tages til følge, idet dødsboet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at afdøde erhvervede aktierne på dette tidspunkt.

Landsskatteretten tiltræder herefter Skattestyrelsens opgørelse af anskaffelsessummen for de omhandlede aktier, hvorefter anskaffelsessummen er opgjort som et gennemsnit af kursen ultimo 1997 og 1998. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at anskaffelsessummen for aktierne i [virksomhed1] A/S kan opgøres til 104.200 kr. Da salgssummen ifølge Skattemappen er 668.662 kr., kan aktieavancen opgøres til 564.462 kr.

Dødsboet er skattepligtigt af aktieavancen på 564.462 kr., jf. dødsboskattelovens §§ 21 og 27, sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed, således at aktieavancen nedsættes til 564.462 kr.