Kendelse af 26-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindeligt fra Polen.

Klageren har været registreret som begrænset skattepligtig til Danmark siden den 2. juni 2016.

Klageren har siden den 14. juni 2016 været registreret i folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1].

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han fra den 2. juni 2016 har været ansat som slagteriarbejder hos [virksomhed1] A/S på adressen [adresse2], [by1]. Det fremgår, at ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og senest ophører den 23. september 2016. Timelønnen udgør ifølge kontrakten 137,55 kr.

Der er vedlagt et brev fra HR-afdelingen i [virksomhed1] A/S af 21. september 2016 vedrørende forlængelse af ferieafløserperiode, hvor det fremgår, at ansættelsesforholdet først ophører den 25. november 2016.

Derudover er der vedlagt et brev fra HR-afdelingen i [virksomhed1] A/S af 11. november 2016, hvor det fremgår, at klageren fastansættes, efter ansættelsen som ferieafløser udløber den 25. november 2016, og at brevet er en del af ansættelsesaftalen.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed1] A/S har udgjort 219.953 kr. i 2016, 380.841 kr. i 2017 og 369.530 kr. i 2018.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har arbejdet fuldtid hos [virksomhed1] A/S.

Klageren har oplyst, at hans ægtefælle og voksne barn er bosat i Polen. Der er indsendt kopi af vielsesattest samt en bopælsattest fra Polen. Af bopælsattesten fremgår, at klageren bor sammen med [person1] og [person2]. Adressen i Polen er ul. [adresse3], [by2].

Klageren har oplyst, at han kører til Polen i de weekender, hvor det er muligt for ham, i ferier og i forbindelse med øvrige fridage. Han har hertil oplyst, at han har kørt 25 gange til Polen i indkomståret 2016, 39 gange til Polen i indkomståret 2017 og 41 gange til Polen i indkomståret 2018, og at han har 1.616 km tur/retur. Han har vedlagt udskrift fra Google Maps over ruten.

Klageren har indsendt kopi af billetter til færgeoverfart mellem [by3] og [Tyskland] med [færge]. Det ses heraf, at klageren som udgangspunkt har anvendt færgeoverfarten tre til fire gange pr. måned i forbindelse med weekender.

Ifølge Google Maps er der 4,1 km mellem klagerens bopælsadresse og arbejdsgiverens adresse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Som begrundelse anføres:

”(...)

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag.

Skattestyrelsen har den 11. marts 2020 sendt et brev til dig og bedt om dokumentation for dit befordringsfradrag for indkomstårene 2016-2018. Skattestyrelsen har den 1. april 2020 modtaget 2 henvendelser fra dig, hvor du indsender dokumenter. Du har bl.a. indsendt kopi af billetter til [by3]-[Tyskland] med [færge], bopælsattest, vielsesattest, bankudskrifter, ansættelseskontrakter og en redegørelse.

I redegørelsen skriver du:

Til Info.

Min familie bor i Polen, ægtefælle og voksne datter. Jeg opholder mig i Danmark, alene på grund af arbejde på [virksomhed1] i [by4]. Jeg lejer et værelse, i ejendom, hvor jeg bor sammen med mine arbejdskollegaer, med fælles bad og køkken.

Jeg er kommet til Danmark 02.06.2016, hvor jeg begyndte at arbejde, tidsbegrænset ansættelse til 25.11.2016. Herfra blev jeg fastansat ved samme arbejdsgiver.

Jeg kører hjem til Polen, så ofte det er muligt, dvs. mange weekender, samt alle ferier, og sammenhængende fridag, tilbringer jeg i mit hjem i Polen.

I 2016:

Har været i Polen 25 gange, 1616 km tur/ retur

Færge billetter = 3.458 dkk + 314 euro

Jeg oplyser kun udgiften for billetter, som jag selv har afholdt, nogle gange kører jeg med mine arbejdskollegaer, (billetter hvor der er påført CPR-nr..)

I 2017:

Har været i Polen 39 gange, 1616 km Tur/ retur

Færge billetter = 3.247 dkk + 400 Euro

I 2018:

Har været i Polen 41 gange, 1616 km Tur/ retur

Billetter 3.975 dkk + 567 euro

Jeg håber på, at vedhæftede dokumentation er tilstrækkeligt, hvis ikke, bedes Skat kontakte mig.

Med venlig hilsen

[person3]

Ifølge Folkeregisteret har du været tilmeldt din nuværende adresse i Danmark siden den 14. juni 2016, og du har været ansat ved [virksomhed1] A/S (CVR-nummer [...1]) siden den 2. juni 2016.

Du har indsendt kopi af din vielsesattest samt en bopælsattest fra Polen. Af attesten fremgår at du bor sammen med din ægtefælle, [person1], og en person ved navn [person2], som ifølge din redegørelse er din voksne datter. Adressen i Polen er ul. [adresse3], [by2].

Skattestyrelsen har den 16. april 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018. Den 11. maj 2020 har Skattestyrelsen modtaget en indsigelse til vores forslag på dine vegne. Indsigelsen er indsendt af [person4], som skriver:

Vedr. [person3] CPR: [...]

Att.: [person5]

Vedrørende forslag til ændring af Skat for 2016,2017,2018.

Du overser tydelig § 5 for grænsegængere.

En grænsegænger kan være både begrænset Skattepligtig og Fuld Skattepligtig, men ved bevarelsen af Bopæl og skattepligt i hjemlandet og er gift vil han være registreret hos skat som dobbelt domicileret. (desværre er det nogle glemt hos Skat i forbindelse med registreringen).

Desuden var han i 2016 ansat på midlertidige kontrakter.

Derfor kan vi under ingen omstændigheder acceptere dit forslag til ændringer, dog acceptere vi ændringen af rejsefradrag i 2018.

Desuden med det antal rejser til familien i Polen, viser han interessen for familien har stor betydning for ham.

Hermed er teksten en afgørelse fra Landsskatteretten:

” Du har anmodet om beskatning efter reglerne for grænsegængere.

Vi anser dig for dobbeltdomicileret.

Vi anser dig for hjemme hørende i Polen på baggrund af de afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personlig arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75 % af indkomsten.

Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere.

Idet din ægtefælde ikke har haft indkomst, er de således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr.....”

Vi forventer at forslaget bortfalder og at han for fremtiden bliver registreret som dobbelt domicileret.

Med venlig hilsen

[person4]

Tel. [...]

Email: [...@...eu].

Det er korrekt, som det angives i indsigelsen, at en grænsegænger kan være både begrænset skattepligtig og fuld skattepligtig (dobbeltdomicileret). Skattestyrelsen kan dog ikke tiltræde argumentet om, at man automatisk skal opfattes som værende dobbeltdomicileret, når man har bevaret skattepligt, bolig og ægtefælle i hjemlandet. Vurderingen heraf beror alene på en individuel vurdering af sagens faktiske forhold med henvisning til gældende intern ret samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det andet land.

Du rejste til Danmark i 2016. Du har været registreret som begrænset skattepligtig i de indkomstår, hvor du har arbejdet i Danmark. Det er dog dokumenteret, at du siden den 2. juni 2016 har haft bopæl til rådighed i Danmark, som du har taget ophold i. Vi statuerer derfor, at du skal anses for at være fuld skattepligtig siden din indrejse til Danmark. Det forhold, at det ikke er blevet registreret på årsopgørelserne for de nævnte indkomstår, ændrer ikke herved.

Det er korrekt, at du har dokumenteret, at du i starten af dit ansættelsesforhold var ansat på en midlertidig kontrakt. Det ændrer dog ikke ved, at du har været ansat ved den samme arbejdsgiver siden den 2. juni 2016. Ansættelsesforholdet anses af den grund for at have været fast fra begyndelsen.

Når det er vurderet, at en borger er fuldt skattepligtig til Danmark efter gældende ret, og det samtidigt er konstateret, at samme borger har bopæl i et andet land, så skal denne borgers skattemæssige hjemsted afgøres ud fra bestemmelserne i den til enhver tid gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dette andet land. I denne sag er det andet land Polen, og vurderingen af skattemæssigt hjemsted skal vurderes ud fra artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

a. han skal anses for hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed. Hvis han har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for sine livsinteresser).

b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har et sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.

d. hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

I indsigelsen henvises der til en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en polak bliver anset for dobbeltdomicileret, og anmodningen om beskatning efter grænsegængerreglerne bliver godkendt. Det er dog ikke oplyst, hvilken sag det drejer sig om, og det har derfor ikke været muligt at gennemlæse sagen for at vurdere de faktiske forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Afgørelsen fra Landsskatteretten kan derfor ikke anerkendes som retskilde, der kan have indflydelse på udfaldet af nærværende sag.

Skattestyrelsen vil dog henlede opmærksomheden på en anden afgørelse fra Landsskatteretten. I sag med sags-ID LSR2019.[...] traf Landskatteretten afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold. Udfaldet blev således, selvom polakken har bolig, ægtefælle og 2 mindreårige børn i Polen. Det fremgår af sagen, at de økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark, mens de personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Vurderingen af skattemæssigt hjemsted blev derfor begrundet i sædvanligt ophold jf. DBO med Polen artikel 4, stk. 2, litra b. I sagen blev der desuden henvist til en tidligere sag vedrørende den polske lønmodtager, hvor Skatteankenævnet den 4. december 2013 traf afgørelse om, at den polske lønmodtager ikke var berettiget til befordringsfradrag for kørsel til Polen for indkomståret 2011. Den polske lønmodtager var indtil den 8.4.2011 ansat som ferieafløser og dermed midlertidigt ansat hos en dansk virksomhed. At man er midlertidigt ansat ved en arbejdsgiver kan dermed ikke i sig selv betyde, at man ikke kan blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Med udgangspunkt i de indsendte oplysninger er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark siden den 2. juni 2016, da du har haft bopæl til rådighed, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens §§ 1 og 7. Din skattepligt ændres derfor fra begrænset skattepligt efter Kildeskattelovens § 2 til fuld skattepligt efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er samtidigt fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark med henvisning til begrundelsen i tidligere fremsendt forslag. Her vurderer Skattestyrelsen, at dine personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Det fremføres også i indsigelsen, at familien har stor betydning for dig, og at du besøger dem jævnligt. Skattestyrelsen fastholder dog, at dine økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark, da du siden din indrejse har boet og arbejdet på fuld tid i Danmark, og det er her, du har din indtægt.

Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Listen er ikke udtømmende.

Det er som følge deraf Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har centrum for livsinteresser. Derfor skal det skattemæssige hjemsted afgøres ud fra DBO med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, om sædvanligt ophold.

Her er det fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at det efter gennemgang af de indsendte kvitteringer for færgeoverfart mellem [by3] og [Tyskland] kan konstateres, at du som oftest rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend. Dette gælder for alle årene. Rejsedage til og fra Polen tæller som opholdsdage både i Polen og i Danmark. På den baggrund vurderes det, at du ikke har været i Polen i mere end 90 dage i 2016 og 150 dage i 2017 og 2018. Det vurderes, at du i 2016 har været i Danmark i mindst 150 dage og mindst 220 dage i henholdsvis 2017 og 2018. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark fra den dag, du flyttede hertil.

Af denne grund anses du for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § 5A-D fjernes.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Du har siden den 2. juni 2016 haft arbejdssted på adressen [adresse2], [by1]. Din adresse er ifølge Folkeregisteret [adresse1], [by1], siden den 14. juni 2016, hvor du bliver tilmeldt adressen. Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at du må have boet på denne adresse allerede før tiltrædelse ved [virksomhed1] for at kunne varetage et arbejde på fuld tid. Afstanden mellem din bopæl i Danmark og dit arbejdssted er ifølge Google Maps 8,2 km (4,1 km hver vej). Der gives kun befordringsfradrag for kørsel ud over 24 km dagligt (12 km hver vej).

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen ikke godkende befordringsfradrag for 2016, 2017 og 2018.

(...)

Øvrige punkter

Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelsen for 2016 og 2017, idet Skattestyrelsen ikke mener, at du er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Den korte ligningsfrist gælder ikke, når ændringen vedrører helt tilsvarende forhold for andre indkomstår inden for 3 år. Er det tilfældet, medtages disse indkomstår selv om de er uden for den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 4. Fristen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, punkt 1, (Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 med efterfølgende ændringer) gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere år.”

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges:

”(...)

2016:

Der fremføres påstand om, at klageren er begrænset skattepligtig under sin midlertidige ansættelse, og at klageren først ved tiltrædelse af en ubegrænset kontrakt bliver skattepligtig. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette argument. Det er uvæsentligt under hvilke forhold man er ansat ved en arbejdsgiver, når det skal vurderes, om en person er fuld eller begrænset skattepligtig. KSL § 1, stk. 1, nr. 1, fastslår, at hvis der er bopæl til rådighed i Danmark, som man har taget ophold i efter KSL § 7, stk. 1, så er man fuld skattepligtig.

Der fremføres påstand om, at den bolig, som klageren har i Danmark, ikke kan anses for at være en fast bopæl. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette argument. Omfanget af den fulde skattepligt i Danmark står og falder med fortolkningen af bopælsbegrebet i nr. 1. Hvad der skal forstås ved bopæl defineres ikke nærmere i KSL. Det fremgår imidlertid klart af motiverne til KSL, jf. cirk. 1988 135, at bopæl skal forstås på samme måde som efter SL. I det nævnte cirkulære hedder det bl.a.: ”Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”. Der er med andre ord tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter. Den vigtigste ingrediens i det brede tilknytningskriterium er dog stadig, om skatteyderen objektivt set har en bolig stående til rådighed i Danmark, og der foreligger en del afgørelser på området – f.eks. SKM 2004.257 H. Klageren har været tilmeldt den samme adresse siden sin indrejse til Danmark, og han er fortsat tilmeldt denne adresse. [adresse1] er registreret til beboelse, og der er tale om 23 lejligheder i komplekset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at borgeren siden sin indrejse har haft denne bolig til sin rådighed. Hvordan klageren har indrettet boligen, eller hvor mange personer klageren bor sammen med, er ikke relevant.

Der fremføres desuden påstand om, at klageren er berettiget til rejsefradrag i 2016. Skattestyrelsen har i afgørelsen dateret den 18. juni 2020 ikke ændret ved klagerens rejsefradrag for indkomståret 2016. Hvis klager mener, at rejsefradraget for indkomståret 2016 er forkert, kan klager anmode om genoptagelse efter de gældende regler.

2017-2018

Igen fremføres der påstand om, at den bolig, som klageren har i Danmark, ikke kan anses for at være en fast bopæl. Derudover fremføres der påstand om, at man skal anses for at være begrænset skattepligtig, hvis man har bevaret en bopæl i hjemlandet, som man jævnligt rejser frem og tilbage til. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet, og der henvises til ovenstående kommentarer hertil. Borgeren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra sin indrejse hertil, og det forhold, at han tidligere har været registreret som begrænset skattepligtig, ændrer ikke herved.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 18. juni 2020.

Skattestyrelsen bemærker desuden, at der ikke er klaget over ændringen vedrørende rejsefradrag for indkomståret 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem Danmark og Polen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, og et rejsefradrag i indkomståret 2016.

Som begrundelse anføres:

”Vedr. 2016, Hvor kommer til Danmark 02.06.

Har tidsbegrænset kontrakt først 3 måneder, derefter en ny på 3 måneder, 6 måneder hvor han er begrænset skattepligtig og dobbelt domicileret, hvorefter han får ubegrænset kontrakt og bliver fuld skattepligt. Men er stadig dobbelt domicileret grænsegænger.

Den 14.06. flytter han ind i en hotellejlighed sammen med 4 andre, de har 2 værelser med fælles køkken og bad, så det er ingen luksus. Det vil dansker sikkert ikke benævne en fast bopæl.

Han er fra begyndelse væk fra familien, men rejse så ofte som muligt hjem, dvs. næsten hver weekend, ferie og sammenhængende fridage.

Som grænsegænger har med familie Hustru og barn i hjemlandet ret til kørselsfradrag.

Desuden har han også ret rejsefradrag på 26.800,-, da han er på tidsbegrænset kontrakt. Dette burde blive rettet fra de 9.600 der er oplyst. Vedrørende rejsefradrag henvises til SKM2008.853.skat, men kun en del af denne, men her er hele udskriften:

Hvis standardsatserne for kostudgifter benyttes til udbetaling af skattefri godtgørelse eller til fradrag, kan dette dog kun ske i de første 12 måneder, lønmodtageren arbejder på det midlertidige arbejdssted. Det skyldes, at man regner med, at lønmodtageren i løbet af det første år har lært det nye lokalområde så godt at kende, at den pågældende herefter kan indrette sig mere økonomisk med hensyn til sine udgifter til kost og småfornødenheder. Det samme gør sig ikke gældende for så vidt angår rejseudgifter til logi. Derfor er der ingen 12 måneders-begrænsning for benyttelse af standardsatsen for logiudgifter. Denne standardsats kan anvendes så længe, lønmodtageren arbejder på et midlertidigt arbejdssted.

Henvisning til Kildeskatteloven §7 stk. 1, med 3 måneder ad gangen, det har han jo aldrig gjort i og med han rejser hjem hver weekend, ferie og fridage. 180 dage på et år kan måske anvendes.

Så for 2016 er ændringen uberettiget.

2017 – 2018

Dobbelt beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art. 4 stk. 2a.

Man kan vist ikke kalde 2 værelser med bad og køkken, sammen med 4 arbejdskolleger, som en fast bopæl, så den faste bopæl er Polen, hvor han har sin familie. (livsinteresse)

Man sover, spiser og arbejder og ser frem til at komme hjem til familien. Der er muligheder for overarbejde, hvor de samler timerne kan bruges til en extra uge hjemme, [person3] har mellem 5 og 8 uger fri om året udover alm. ferie og fridage, som han bruger med familien, hans livsinteresser.

Penge kan ikke erstatte familien, kun gøre livet lidt mere behageligt.

KIldeskatteloven

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

4) Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A (§ 5A-5D) og pensionsbeskatningslovens § 49.

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.

Grænsegængere

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D.

§ 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner mellem fuld skattepligtig og begrænset skattepligtig. Hvis du kun har økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark, eller hvis du ejer fast ejendom i Danmark.

Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig i Danmark, det kan du f.eks., hvis du stadig har din fast bopæl i hjemlandet og jævnligt rejser frem og tilbage.

Dokumentation er tidligere fremsendt, så som vielsesattest, bopælsattest, kørselsudgifter m.v.

Desuden har han været begrænset skattepligtig, men det ændrer man hermed med tilbagevirkende kraft.

Jeg medsender et uddrag fra SKM 2009-590 hvor især sidste afsnit af uddraget er interessant

”Jan Pedersen har i "Skatteretten 3" til dels udtalt sig om de retskildeværdien af (SKM).

"Ved etablering af SKAT som en enhedsforvaltning uden over- og underordnede myndighedslag har told- og skatteforvaltningens administrative forskrifter fået karakter af interne forskrifter. Dette har den praktiske betydning, at forskrifterne ikke længere offentliggøres som cirkulærer i Ministerialtidende, men alene i Skatteministeriets elektroniske nyhedsformidling som interne meddelelser (SKM). Disse meddeler har dog karakter af cirkulærer og udgør som sådan en ikke uvæsentlig retskilde. Meddelelserne har alene bindende virkning i forhold til adressaten, dvs. embedsmænd i told- og skatteforvaltningen. Principielt har meddelelserne således ikke bindende virkning i forhold til de skattepligtige. Da meddelelserne udtrykker gældende praksis, og da praksis, ud fra en lighedsgrundsætning ikke kan fraviges til skade for den skattepligtige, kan denne i mange situationer reelt støtte ret på cirkulæret."

Ligeledes kan der hentes inspiration i "Lærebog om indkomstskat" hvor det anføres, at:

"Om de af SKAT udsendte juridiske vejledninger - herunder Ligningsvejledningen - hedder det på SKAT’s hjemmeside:

"Vejledningerne giver udtryk for SKAT’s opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejder, medmindre vejledningernes indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis.

Endvidere vil vejledninger ikke være bindende i det omfang, borgerne/virksomhederne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i en af vejledningerne.”

Så vi anmoder om at denne ændring foretaget af Skat tilbage føres og at [person3] vil blive registreret som grænsegænger og dobbelt domicileret, da der ikke kan være nogen tvivl om, hvor hans livsinteresser er. Økonomi kan aldrig erstatte familien.”

I repræsentantens supplerende indlæg af 31. august 2020 fremlægges følgende:

”Jeg har i de 15 år haft flere samtaler med medarbejdere i Skat udland om dette emne, og efter at vi har send dokumentation og registreringen blev ændret til Dobbelt Domicileret har de fået fradraget.

Hele sagen drejer sig om at [person3] er dobbelt Domicileret.

Skattestyrelsen afsnit 2016:

Vores svar gælder for alle årene 2016, 2017, og 2018 (2019 m.v.)

Vores svar til dette:

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner mellem fuld skattepligtig og begrænset skattepligtig. Hvis du kun har økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark, eller hvis du ejer fast ejendom i Danmark.

Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig i Danmark, det kan du f.eks., hvis du stadig har din faste bopæl i hjemlandet og jævnligt rejser frem og tilbage.

Skattestyrelse:

”At pågældende ved at grunde husstand, leje sig en bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”.

Vort svar: [person3] har ikke lejet denne bolig, det er en bolig (seng) anvist af firmaet, ok, han betaler sin andel. Men bor sammen med arbejdskolleger 2 -3 per værelse. Vi fastholder det er ikke en bolig, blot et at sove i tørvejr. Han har ikke indrettet værelserne, det er foreslået af firmaet. Stadig har han alle fridage, ferier, afspadseringer i hans bopæl i Polen sammen med familien.

Blot se hvad der skete på hans arbejdsplads [by4] slagteri, der havde de ikke rigtig mulighed for at isolere sig.

Det med han er registreret på den adresse er grunden de modstriden information fra både udlændingeservise/SIRI og Skat, som siger at de skal registreres, såfremt de er her i 3 måneder, men som udlændingeservice/SIRI fortolker det, såfremt de rejser hjem 1 gang hver 3die måned starter en ny 3 måneders periode. Der er også stadig firmaer der mener de skal have arbejds- og opholdstilladelse.

DBO

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 1 sidste linje: ...dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat., samt 2, 2a.

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Dobbeltdomicil

Der kan ikke være tvivl om, hvor centrum for hvor hans livsinteresser er. Hustru, børn (en mand skal sørge for sin familie), venner, bekendte der er opbygget gennem hele livet fra børnehave, skole, uddannelse m.v.”

I repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremlægges følgende:

”Kommentar til Skatteankestyrelsens brev af 08/09/2020

Skattestyrelsen:

Her er aet tortsat Skattestyrelsen optattelse, at det efter gennemgang af de indsendte kvitteringer

for færgeoverfart mellem [by3] og [Tyskland] kan konstateres, at du som oftest rejser til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend. Dette gælder for alle årene. Rejsedage til og fra Polen tæller somopholdsdage både i Polen og i Danmark. På den baggrund vurderes det,at du ikke har væreti Polen i mere end 90 dage i 2016 og 150 dage i 2017 og 2018. Det vurderes, at du i 2016 har væreti Danmark i mindst 150 dage og mindst 220 dage i henholdsvis 2017 og 2018.Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest.Dit skattemæssige hjemsted vur­ deres som følgeheraf til at være i Danmark fra den dag,du flyttede hertil.

Svar: Han ankom den 2.-06. 2016 i Polen i 90 dage plus de 150 dage inden han ankom, i 2017 og 2018 skulle være i DK 220 dage, men minus 50 dage i Polen for 2017 = 170 dage, og i 2018 – 52 dage = 168 dage, det er fridage som afspadsering for overarbejde. Så ved brug af den lille tabel har han været mere i Polen end i Danmark. Se. Neden stående tabel.

2017

Desuden fastholder skattestyrelsen at økonomi er kun indtjening, men vor mening er at økonomi er også hvordan du giver pengene ud, og her kommer personlige, familien, boligmæssige og sociale forbindelser, som er i Polen, ind som et stort plus så vurderingen skulle være, at hans livsinteresse er i Polen. Derfor skal han vurderes efter DBO Art. 4 stk. 2 a

Skattestyrelsen vurdering svarer desværre til et årstals digt, hvor jeg har valgt en linje: ” Hvor tøj bestemmer en persons værd, og at have penge er vigtigere end at have familie og venner”.

Desuden har han været kontrolleret i 2017 for skatteåret 2016, hvor der ikke var nogen bemærkninger.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, som følge af at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden juni 2016, som han har taget ophold i, og desuden har været tilmeldt det danske folkeregister.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, idet hans ægtefælle og voksne barn bor i landet, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Da klageren efter det oplyste ses at have fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Klageren har i en længere årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet for [virksomhed1] A/S siden den 2. juni 2016 i en fuldtidsstilling, ligesom klageren siden juni 2016 har været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren har siden den 14. juni 2016 været tilmeldt en adresse i [by4]. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin ægtefælle og et voksent barn boende i Polen, som klageren besøger. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2016 har kørt 25 gange til Polen, at han i indkomståret 2017 har kørt 39 gange til Polen, og at han i indkomståret 2018 har kørt 41 gange til Polen. Klageren har hertil oplyst, at han har opholdt sig i Polen i forbindelse med de weekender, hvor det har været muligt for ham, i ferier og i forbindelse med øvrige fridage. Det ses af indsendt kopi af billetter til færgeoverfart mellem [by3] og [Tyskland] med [færge], at klageren som udgangspunkt har anvendt færgeoverfarten tre til fire gange pr. måned i forbindelse med weekender.

Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark på arbejdsdage og i de weekender, hvor han ikke har været i Polen.

Klageren ses herefter at have opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.603.LSR, hvor en polsk statsborger med familie i Polen og arbejde i Danmark, og med bopæl i begge lande, blev anset som værende hjemmehørende i Danmark. Der henvises yderligere til Østre Landsretsdommen i SKM2007.135.ØLR, hvor en skatteyder blev anset for hjemmehørende i Danmark, trods fuld skattepligt i Sverige, idet skatteyderen var ansat i en fuldtidsstilling i Danmark, og derudover havde sommerhus og samlever i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen, SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C, jf. det ovenfor anførte vedrørende skattepligt til Danmark. Klageren har siden den 14. juni 2016 været registreret med bopæl på adressen [adresse1], [by1].

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen, men som følge af at afstanden alene udgør 8,2 km tur/retur, og dermed ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et fradrag.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår befordringsfradrag.

Rejsefradrag

Det er en forudsætning for, at Landsskatteretten kan behandle en klage, at der foreligger en afgørelse fra Skattestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

I forhold til repræsentantens påstand om rejsefradrag i indkomståret 2016 kan det konstateres, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse herom. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse om dette forhold.

Landsskatteretten finder, at påstanden om rejsefradrag i den fremsendte klage i stedet må anses for en anmodning om genoptagelse vedrørende dette forhold. Datoen for genoptagelsesanmodningen er den 8. juli 2020, hvor Skatteankestyrelsen modtog klagen.

Landsskatteretten afviser således denne påstand, idet Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle anmodningen om genoptagelse.