Kendelse af 26-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 111.111 kr., herunder udgifter til arbejdsværelse og tab på debitorer. Skattestyrelsen har endvidere nægtet fradrag for udgifter til kørsel samt overførsel af grundbeløb fra ægtefælle.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har selvangivet resultat af virksomhed i årene 2001-2002 og 2010-2018.

Klageren har i 2001-2002 drevet virksomhed med cvr-nr. [...1]. Klageren har i april og august 2010 søgt om at blive momsregistreret, men i september 2010 trak han ansøgningen tilbage, da han efter det oplyste aldrig kom i gang med virksomheden.

Klageren er uddannet som karosseribygger/pladesmed fra [virksomhed1] og P-ingeniør fra [universitet1] med speciale i produktions- og lagerstyring. Klageren har bl.a. arbejdet som driftsassistent/fabrikschef på [virksomhed2], direktør/fabrikschef på [virksomhed3] og direktør på [virksomhed4] A/S.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han udvikler samlebeslag til samling af kasser. Han har erfaring med samlebeslag fra en ansættelse som direktør i en virksomhed, der producerer møbler. Samlebeslagene er ikke præsentable for afprøvning og fremvisning, hvorfor der endnu ikke er blevet fremstillet en prototype af samlebeslaget, og der er heller ikke søgt om patent. Klageren har endvidere oplyst, at han nok har nedprioriteret udviklingen af samlebeslagene.

Klageren har oplyst, at han i 2018 rettede henvendelse til flere forskellige parter for at få hjælp til fremstilling af prototyper af samlebeslaget. Ingen af henvendelserne resulterede i et samarbejde.

Klageren har oplyst, at han den 22. februar 2007 blev fejlopereret. Klageren har endvidere oplyst, at sygehuset har erkendt fejlen. Herefter var arbejdsindsatsen i virksomheden begrænset pga. sygdommen.

Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden, som er identiske med klagerens driftsmæssige resultater ifølge de fremlagte regnskaber:

Skattestyrelsen har i afgørelsen anset det selvangivende underskud af virksomhed på 111.111 kr. i indkomståret 2018 for at indeholde fradrag for udgifter til kontor og tab på debitorer.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 10. december 2018 anset klagerens virksomhed for at være ikke-erhvervsmæssig i indkomstårene 2015-2017. Landsskatteretten har ved afgørelse af 20. november 2019 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse.

Befordring mellem hjem og arbejde

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren den 15. december 2019 indberettede et fradrag for befordring på 1.697 kr. for indkomståret 2018. Befordringen er beregnet efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, der vedrører fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at den indberettede kørsel ikke vedrører kørsel mellem hjem og arbejde, men er kørsel til kunder/leverandører.

Uudnyttet grundbeløb fra ægtefælle

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ønsker at få overført et uudnyttet fradrag fra sin ægtefælle i indkomståret 2018.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens ægtefælle selv har udnyttet sit personfradrag for indkomståret 2018. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at klagerens aktieindkomståret i indkomståret 2018 ikke overstiger hans eget grundbeløb.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 111.111 kr., herunder udgifter til arbejdsværelse, udgifter til kørsel og tab på debitorer. Skattestyrelsen har endvidere nægtet overførsel af uudnyttet grundbeløb fra ægtefælle.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2. Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med udvikling af samlebeslag til møbelindustrien

(...)

Du har ikke fremlagt oplysninger der viser, at virksomheden har været drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet for indkomståret 2018.

Vi har ikke modtaget oplysninger, som viser, at der er forskel på den måde du har drevet virksomheden på for indkomstårene 2015-2017, og den måde du har drevet virksomheden på i 2018.

Din indkomst for 2018 ansættes derfor i overensstemmelse med vores afgørelse af 10. december 2018 vedrørende indkomstårene 2015-2017, og i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2019 vedrørende samme forhold.

Vi kan oplyse, at såfremt virksomheden på et senere tidspunkt skulle vise sig at give overskud et enkelt år, vil dette overskud være skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, og du vil kunne få fradrag for de udgifter, du ikke allerede har fået fradrag for, som direkte kan henføres til indtægterne i virksomheden. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af eventuelt overskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Virksomheden kan også skifte karakter til igen at blive en erhvervsmæssig virksomhed. I så fald vil overskud være skattepligtige, og du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af overskud af erhvervsmæssig virksomhed.

I henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, har der i praksis været lagt vægt på, om

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.

Det accepteres, at en virksomhed i opstart fasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter/opsparing eller eventuelt lånemuligheder, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. For dit vedkommende har du anden indkomst og opsparing.

I den af dig drevne virksomhed har der ikke for Skattestyrelsen at se været den fornødne intensitet, og deraf følger, at der heller ikke har været den fornødne rentabilitet. Desuden har der ikke været udarbejdet budgetter.

Ud fra ovenstående og med henvisning til de i pkt. 2.3 nævnte afgørelser, har vi anset, at din virksomhed med udvikling af samlebeslag til møbelindustrien ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomståret 2018. Vi kan således ikke godkende fradrag for de selvangivne underskud af virksomhed for indkomstårene 2018.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2019 vedr. samme spørgsmål.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med aktiviteterne. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskud, og eventuelle overskud er skattepligtige.

3. Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til kontor og værksted i egen bolig

(...)

Vi har, jf. pkt. 2 ovenfor, ikke anset din virksomhed med udvikling af samlebeslag for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Vi kan derfor heller ikke godkende fradrag for udgifter til kontor og værksted.

Iflg. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a er der skattemæssigt fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er ikke fradrag for private udgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 (andet led).

Ejendommen [adresse1], [by1]., er i ejendomsvurderingen vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed.

Ejendommen er derfor omfattet af ligningslovens § 15 J, hvorfor der alene er fradrag for renter. Alle øvrige udgifter vedr. ejendommen kan ikke fratrækkes.

Da vi, jf. pkt. 2 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi heller ikke anse en del af ejendommen [adresse1], [by1]., for at være erhvervsmæssigt anvendt til denne virksomhed.

Ejendomsskat

Iflg. ligningslovens § 14 er der ikke fradrag for ejendomsskatten, da ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Da vi, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi heller ikke anse en del af ejendommen [adresse1], [by1], for at være erhvervsmæssigt anvendt til denne virksomhed.

Du opfylder derfor ikke betingelserne om at minimum 10 % af ejendommens areal anvendes erhvervsmæssigt, og du kan ikke få fradrag for en andel af ejendomsskatterne.

Udgifter til vand, el, varme, renov.

Da vi, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi ikke anse en andel af disse udgifter for medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Leje af egen bolig

Der betales ikke lejeværdi af egen bolig længere. I stedet betales ejendomsværdiskat.

Der kan derfor ikke beregnes fradrag for en andel af lejeværdien.

Da vi, jf. pkt. 2 ovenfor, ikke har anset din virksomhed vedrørende udvikling af samlebeslag til møbelindustrien for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på grund af såvel manglende intensitet som manglende rentabilitet, kan vi ikke anse en del af ejendommen [adresse1], [by1], for at være anvendt erhvervsmæssigt, og vi kan derfor ikke give nedslag i ejendomsværdiskatten jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Forsikring

Der er ikke fradrag for en andel af udgiften jf. ligningslovens § 15 J, da ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom.

Faglitteratur

Der foreligger ikke nærmere oplysning om eller dokumentation for udgifterne. Vi har således ikke konstateret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for en andel af udgiften til faglitteratur jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Renteudgifter

Renteudgifter kan fratrækkes jf. statsskatteloven § 6, stk. 1 litra e og ligningslovens § 5.

Du har ikke gæld i ejendommen, og har derfor ikke renteudgifter til fradrag. Du har ikke dokumenteret, at du har betalt renter, som berettiger til fradrag.

Skattestyrelsens konklusion vedr. dette punkt

Vi har ikke fundet, at du er berettiget til hverken hel eller delvist fradrag for de udgifter, der er nævnt under dette punkt.

(...)

5. Om tab på debitorer ([person1]) / Mistet indtægt

(...)

Du har på mødet den 12. november 2018 vedrørende indkomstårene 2015-2017 oplyst, at du var enig i at du ikke kunne få fradrag for mistet indtægt.

Det er en forudsætning for at få fradrag for et tab, at der er tale om et tab i forbindelse med en allerede indtægtsført indtægt. Du kan således ikke fratrække en mistet indtægt i din indkomstopgørelse.

Da du jf. beskrivelse i pkt. 4 i dette brev, har trukket din påstand om yderligere tilgodehavende hos [person1] tilbage, og da du derfor ikke er blevet indkomstbeskattet af noget tilgodehavende hos [person1], har du herefter ikke noget tilgodehavende, som du kan lide et tab på.

Vi har ikke fundet, at du er berettiget til fradrag for mistet indtægt på [person1].

Se endvidere vores afgørelse af 10. december 2018 vedrørende indkomstårene 2015-2017 og Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2019 vedrørende dette punkt.

6. Fradrag for befordring mellem hjem og arbejde

(...)

Da du jf. punkterne ovenfor ikke har drevet selvstændig virksomhed, og da du jf. oplysningerne om indkomst i 2018 alene har indtægter fra pension, renter og værdipapirer, har du ikke indtægtsgivende indkomst, der berettiger til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde jf. ligningslovens § 9 C.

7. Du kan ikke skattemæssigt få fradrag for uudnyttet grundbeløb fra din ægtefælle

(...)

Da din ægtefælle selv anvender sit personfradrag for indkomståret 2018, kan du ikke få overført et uudnyttet personfradrag fra hende.

I beregningen af din aktieindkomst for indkomståret 2018 vil du kunne få overført hendes uudnyttede grundbeløb vedrørende aktieindkomst for 2018. Din aktieindkomst for 2018 er imidlertid ikke af en sådan størrelse, at den overstiger dit eget grundbeløb, derfor bortfalder overførslen for 2018.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 111.111 kr. i indkomståret 2018, herunder udgifter til arbejdsværelse, udgifter til kørsel og tab på debitorer. Klageren har endvidere fremsat påstand om, at der skal godkendes overførsel af uudnyttet grundbeløb fra ægtefælle.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”Det var Skattestyrelsen som åbnede granskningen for årene 2015 2018, så kan de vel ikke tilsidesætte mine svar som de ønskede her.

Jeg er ikke enig med Skattestyrelsen om afgørelsen!

Til at underbygge dette har jeg vedlagt kopier af min Korrespondance med Skattestyrelsen.

Stedsøn gave: Er sket i min fritid og vedrører ikke skat!

Gaver fra stedsøn til stedfar Vedrører ikke skat og moms! Kr. 60.000,00. Kun en" betaling nemlig i 2015. Aftalen var 10 gange!

(Kan misligholdelse for personlige tab fradrages skattemæssig?)

Alle mine omkostninger i driften er eliminerede af Skattestyrelsen. Kan man det? Samt huslejen?.

Kr. 19.000,00 /år.

Fr. [person2]" gør sig klog på", at jeg er for længe om, at udvikle beslag!!!

Hvor har hun den indsigt fra?

Jeg er produktionsingeniør med blandt andet erfaring i udvikling, og alt hvad det indebærer. Plast, træ, metal, levnedsmidler m.v. - uddannet klejnsmed.

Det må jeg forkaste!

Skattestyrelsen har sat mig til at være ansat" et eller andet sted i 2015 "!

Skat og AMB er trukket i 2015? Jeg Har bedt dem om navn på denne arbejdsgiver-uden svar!!! Direkte fejl. Jeg har ikke været i nærheden af dette!!

Er registreret CVR [...1] (med fejl i navn, Opr. Oph. Mv.)”

Den 28. juli 2020 er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”Jeg har gjort SKAT opmærk som på at der er flere fejl i grund dataerne!

Jeg fik at vide, at det skulle jeg ikke tage mig af.

Mine tidligere selvangivelser 201-2018 er sikkert forkerte!!? Tages op på ny!

Jeg skal have rettet dette,

Også 2019o og frem for at få alle felter med.

Det er selvfølgelig vigtigt for at udfylde korrekt.

Også til den 1. okt. 2019. (foreligge ca. 14. aug. 2020)”

Den 15. oktober 2020 er klageren kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Jeg øsker et retsmøde med landsskatten, som i ønsker. I vedlagte kopier er der flere uenigheder!

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig/ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2010-2018 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden.

Klageren har oplyst, at der ikke er fremstillet en prototype af samlebeslaget, og at der heller ikke er søgt om patent.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der i det påklagede indkomstår var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden har været underskudsgivende i de seneste otte indkomstår.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2018. Han er derfor ikke berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud i indkomståret 2018.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Skattestyrelsen har anset det selvangivende underskud af virksomhed på 111.111 kr. i indkomståret 2018 for at indeholde fradrag for udgifter til kontor og tab på debitorer.

I ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan der alene foretages fradrag for udgifter, som kan rummes i de indtægter, der er opnået i virksomheden. Uanset om klageren eventuelt er berettiget til fradrag for udgifter til kontor og tab på debitorer, vil klageren således ikke kunne opnå fradrag herfor, da der har været underskud i virksomheden. Derfor finder Landsskatteretten ikke anledning til at behandle spørgsmålet om fradrag for udgifter til kontor og tab på debitorer i indkomståret 2018.

Befordring mellem hjem og arbejde

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

Klageren har oplyst, at den indberettede kørsel i egen bil vedrører kørsel til kunder/leverandører. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for kørslen.

I ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan der alene foretages fradrag for udgifter, som kan rummes i de indtægter, der er opnået i virksomheden. Uanset om klageren eventuelt er berettiget til fradrag for udgifter til kørsel, vil klageren således ikke kunne opnå fradrag herfor, da der har været underskud i virksomheden. Derfor finder Landsskatteretten ikke anledning til at behandle spørgsmålet om fradrag for udgifter til kørsel i indkomståret 2018.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Uudnyttet grundbeløb fra ægtefælle

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens ægtefælle selv har udnyttet sit personfradrag for indkomståret 2018. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at klagerens aktieindkomståret i indkomståret 2018 ikke oversteg hans eget grundbeløb

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren ikke har mulighed for at få overført et fradrag fra sin ægtefælle i indkomståret 2018.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.