Kendelse af 07-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at klageren i perioden 19. september 2015 til 18. december 2015 har købt valuta hos [finans1], [adresse1], [by1], i form af euro, US dollars (USD) og svenske kroner (SEK) for i alt 13.866.997 kr.

Købene er udspecificerede som følger:

Skattestyrelsen har yderligere modtaget kontroloplysninger om, at klageren i perioden 21. oktober 2015 til 13. november 2015 har solgt valuta hos [finans1], [adresse1], [by1], i form af US dollars (USD), schweiziske franc (CHF) og norske kroner (NOK) for i alt 897.850 kr.

Salgene er udspecificerede som følger:

Den 27. november 2019 kontaktede klageren Skattestyrelsen telefonisk. Her oplyste klageren, at der var tale om misbrug af klagerens ID-oplysninger, og at det var indehaveren af vekselbureauet, der havde misbrugt klagerens ID-oplysninger. Klageren oplyste også, at han ikke havde været vidende om vekslingerne og at forholdene ikke var anmeldt til politiet, men det ville han gøre.

Derudover oplyste klageren, at det var normalt, at man blev medlem på forhånd hos et vekselbureau. Så var det nemmere, når der skulle bestilles udenlandsk valuta, fordi man så kan ringe og foretage sin bestilling af udenlandsk valuta, der ville ligge klar, når man kom for at betale. Til sidst oplyste klageren, at han havde været agent for [finans2] i 2013.

Den 9. januar 2020 kontaktede klagerens repræsentant Skattestyrelsen og medsendte en kopi af en politianmeldelse dateret samme dato, stilet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, hvor klageren ifølge brevet havde politianmeldt [finans1] for identitetstyveri. Af anmeldelsen fremgik det i øvrigt, at klageren havde opholdt sig i Spanien da de anførte valutahandler blev foretaget.

Det følger af klagerens kontooplysninger, at klageren brugte sit VISA kort i Holland, Storbritannien og Tyskland den 12., 14., 15., 16. og 18. oktober 2015 og at han brugte sit VISA kort i Danmark igen fra den 19. oktober 2015.

Skattestyrelsen sendte den 12. maj 2020 sit forslag til afgørelse om at forhøje klagerens skatteansættelse med i alt 14.764.847 kr.

Klagerens repræsentant indsendte herefter den 16. juni 2020 sine bemærkninger som følger:

”Det fastholdes, at der er sket et identitetstyveri.

Min klient har indgivet politianmeldelse mod valutahandleren for at have overtrådt hvidvaskloven. Det vil være strafbart for min klient, hvis der er tale om en falsk anmeldelse.

Jeg har d.d. anmodet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om at få oplyst status i sagen.

Blandt de valutahandler, som der er udleveret fakturaer vedrørende, er der nogle, der er foregået på et tidspunkt, hvor min klient har været bortrejst fra landet.

Min klient har ikke opbevaret kvitteringer vedr. udlandsrejser, der er foretaget for 5 år siden.

Men som det fremgår af vedhæftede kontoudtog, har min klient ikke opholdt sig i Danmark fra 12. til 21. oktober 2015. Han var på ferierejse med sin familie i udlandet.

Der er fakturaer fra d. 19., d. 20. og d. 21. oktober 2015 på henholdsvis 15.318 kr., 433.000 kr. og 366.700 kr. Da valutahandlerne sker ved personligt fremmøde, kan min klient ikke have foretaget disse handler.

Dette beviser, at der er en anden person, der optræder i min klients navn.

Endvidere gøres gældende, at det har formodningen imod sig, at en person, som driver en mindre cykelforretning, skulle være i besiddelse af knap 14 mio. kr.

Protesten mod den forslåede forhøjelse fastholdes.”

Den 18. december 2020 sendte politiet klagerens repræsentant en mail, hvoraf det fremgår, at de forgæves havde forsøgt at ringe til repræsentanten, for at aftale en dato for afhøring af klageren.

Skatteankestyrelsen har den 18. januar 2021 og 16. februar 2021 adspurgte repræsentanten, om der var aftalt en dato for afhøring. Repræsentanten svarede i begge tilfælde, at der endnu ikke er aftalt en dato for afhøring, da politiet er ret hængt op pga. corona.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2015 med i alt 14.764.847 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”(...)

I forhold til fastholdelsen af identitetstyveri, så har Skattestyrelsen endnu ikke modtaget oplysninger om resultatet af politiets efterforskning, der kan ændre på udfaldet af denne sag, idet anmeldelsen ikke i sig selv dokumenterer, at der er sket misbrug af din identitet.

Derudover fremgår det af bemærkningerne, at det ikke kan have været dig, der har gennemført valutahandler den 19., 20 og 21. oktober, fordi du i perioden 12. – 21. oktober 2015 var i udlandet på ferie med din familie. Da valutahandlerne foretages ved personligt fremmøde, kan det kun have været en anden person end dig, der har optrådt i dit navn. Der er medsendt bankkontoudtog som dokumentation for udlandsrejsen, idet du ikke er i besiddelse af kvitteringer for udlandsrejser foretaget for 5 år siden.

Skattestyrelsen har gennemgået bankkontoudtoget og kan konstatere, at de datoer, der henvises til i bemærkningerne, henholdsvis den 19., 20 og 21 oktober 2015, hvor der er gennemført valutahandler, ikke er datoer, hvor dit VISA kort er blevet anvendt i udlandet, men derimod er bogføringsdatoerne hos [finans3].

Skattestyrelsen kan ud fra bankkontoudtogene ydermere konstatere, at du har anvendt dit VISA kort i udlandet i perioden 12. -18. oktober 2015. VISA kortet er anvendt henholdsvis den 12., 14., 15., 16. og 18. oktober 2015, hvilket også stemmer overens med, at der i den nævnte periode eller på de pågældende datoer ikke været gennemført valutahandler. Det fremgår endvidere af bankkontoudtoget, at du har anvendt dit VISA kort i en 7-Eleven butik i Danmark den 19. oktober 2015, hvilket viser, at du var i Danmark fra og med den dato.

De sidste valutahandler inden du ifølge det oplyste rejser på ferie med din familie, er foretaget den 8. oktober 2015, hvor der er købt 20.000 Euro for 150.200 kr. og 20.000 USD for 133.400 kr. Der henvises til bilag 5.

Som det fremgår ovenfor, har du anvendt dit VISA kort i en 7-Eleven butik den 19. oktober 2015.

Samme dag er der foretaget to valutahandler, hvor der er købt 50.000 Euro for 375.500 kr. og 2.300 USD for 15.318 kr., der henvises til bilag 5. På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har været i udlandet den 19., 20. og 21. oktober 2015.

Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af din skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 på i alt 14.764.847 kr. i henhold til nedenstående.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Du har, som beskrevet ovenfor, købt udenlandsk valuta for i alt 13.866.997,06 kr. og solgt udenlandsk valuta for 897.850 kr. i indkomståret 2015. Beløbene er specificeret i tabellerne under punkt 1.1. De faktiske forhold. Derudover henvises der til de vedlagte opgørelser i bilag 1 – Køb af udenlandsk valuta og bilag 2 – Salg af udenlandsk valuta.

Skattestyrelsen har anmodet dig om at dokumentere, hvorledes du er kommet i besiddelse af beløbet på 13.866.997,06 kr. som du har købt udenlandsk valuta for, samt hvordan du er kommet i besiddelse af udenlandsk valuta for 897.850 kr. som du har solgt, således at du overfor Skattestyrelsen kan godtgøre, at midlerne er fremskaffet med allerede beskattede eller skattefrie midler.

Ved gennemgangen af kontoudtoget for din bankkonto [...] – [...04] i [finans3] har

Skattestyrelsen konstateret, at du ikke har overført beløb fra din bankkonto til valutavekslingsvirksomheden [finans1] i 2015.

Skattestyrelsen kan også konstatere, at der ikke er foretaget kontante hævninger, som svarer til vekslingerne på i alt 13.866.997,06 kr.

Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at der ikke er foretaget kontante hævninger fra din konto, som har tidsmæssig sammenhæng med dine valutakøb hos Oneex Exchange i 2015, som fremgår af tabellen under punkt 1.1 De faktiske forhold. Skattestyrelsen kan således ikke følge pengestrømmene fra din bankkonto til valutakøbet.

Angående dine salg af udenlandsk valuta, har Skattestyrelsen anmodet dig om at redegøre og dokumentere, hvordan du er kommet i besiddelse af udenlandsk valuta for i alt 897.850 kr.

Skattestyrelsen har ikke modtaget redegørelse eller dokumentation fra dig.

Vi anser det herefter ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at valutakøbene på 13.866.997,06 kr. og valutasalgene på 897.850 kr. i indkomståret 2015 er foretaget med allerede beskattede eller skattefrie midler.

Du har tidligere forklaret, at der er tale om misbrug af dine ID-oplysninger, og at det er indehaveren af vekselbureauet, der har misbrugt dine ID-oplysninger. Du har også oplyst, at du ikke har været vidende om vekslingerne, og at forholdene ikke er anmeldt til politiet, men det vil du gøre. Se punktet 1.2. Dine bemærkninger.

Den 9. januar 2020 modtager Skattestyrelsen en mail fra din advokat [person1]. I mailen er der vedlagt en kopi af politianmeldelsen, som er sendt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk kriminalitet, [adresse2], [by1] Anmeldelsen omhandler identitetstyveri. Se punktet 1.2. Dine bemærkninger.

Skattestyrelsen taler den 16. marts 2020 pr. telefon med din advokat [person1]. Sagen bliver drøftet, og din advokat mener, at Skattestyrelsen bør vente med yderligere tiltag i sagen til efter, politiet har behandlet politianmeldelsen. Din advokat orienteres om, at selve politianmeldelsen ikke vil have opsættende virkning i forhold til den videre sagsbehandling hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om resultatet af politiets efterforskning af din anmeldelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en politianmeldelse for identitetstyveri alene er udtryk for din opfattelse af situationen, og at anmeldelsen derfor ikke i sig selv beviser, at der er sket misbrug af din identitet.

For at vi kan tillægge en anmeldelse og dine oplysninger vægt, kræver det, at politiet har foretaget en undersøgelse af anmeldelsen, der samtidig dokumenterer, at dine oplysninger er korrekte.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er sket identitetsmisbrug ved de omhandlede valutakøb og valutasalg i indkomståret 2015.

På denne baggrund forhøjer vi din indkomst for indkomståret 2015 med henholdsvis 13.866.997 kr., som vedrører dine valutakøb, og med 897.850 kr., som vedrører dine valutasalg.

Beløbene er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

(...)”

Skattestyrelsen har i deres høringssvar dateret 20. august 2020 anført som følger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, men Skattestyrelsen har følgende kommentarer til den indsendte klage:

Advokat [person1] har på vegne af [person2] påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 24. juni 2020.

Det fremgår af klagen at advokat [person1] har dokumenteret overfor skattemyndigheden, at hans klient slet ikke har været i landet på tidspunkter, hvor der ved personligt fremmøde er blevet handlet valuta i hans klients navn. For at dokumentere dette har advokaten medsendt bankkontoudtog for bankkonto [...] - [...04] i [finans3] for perioden 12. - 21. oktober 2015.

Skattestyrelsen anerkender, at [person2] har været i udlandet. Skattestyrelsen har via de medsendte bankkontoudtog kunne konstateret, at [person2] ikke har opholdt sig i udlandet på de datoer, hvor der er foretaget valutahandler. Dette fremgår også af Skattestyrelsens bemærkninger i afgørelsens punkt 1.4.

(...)”

Skattestyrelsen har den 13. oktober 2020 indsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen og i Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen af 20. august 2020, men Skattestyrelsen har følgende supplerende udtalelse til bemærkningerne fra advokat [person1]:

Det fremgår af bemærkningerne fra advokat [person1], at han mener, at Skattestyrelsen bør uddybe nedenstående udsagn idet han mener, at han og hans klient [person2] har påvist, at [person2] har opholdt sig i udlandet nogle af de dage, hvor der er foretaget valutahandler.

Udsagn fra Skattestyrelsen:

"Skattestyrelsen anerkender, at [person2] har været i udlandet. Skattestyrelsen har via de medsendte bankkontoudtog kunne konstatere, at [person2] ikke har opholdt sig i udlandet på de datoer, hvor der er foretaget valutahandler. "

I bemærkningerne fra advokat [person1] til forslag til afgørelse af 12. maj 2020 er det fremført, at det ikke kan have været [person2], der har gennemført valutahandler den 19., 20. og 21. oktober fordi han i perioden 12. - 20. oktober 2015 var i udlandet på ferie med hans familie. Ydermere fremgår det af bemærkningerne, at da valutahandlerne foretages ved personligt fremmøde, kan det kun have været en anden person end [person2], der har optrådt i [person2]s navn. Som dokumentation for dette blev der medsendt bankkontoudtog for perioden 12. - 30. oktober 2015 for bankkonto l 551-[...04], se vedlagte bilag 5.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 24. juni 2020, at:

De datoer der er henvist til i bemærkningerne, ikke er de reelle handelsdatoer hvor [person2] har anvendt sit VISA kort. Det er derimod bankens bogføringsdatoer. Som det fremgår af handelsdatoerne på bankkontoudtoget, har [person2] anvendt sit VISA kort i udlandet den 12., 14., 15., 16. og 18. oktober 2015. Derudover fremgår det af bankkontoudtoget, at [person2] har anvendt sit VISA kort i Danmark den 19. oktober 2015. Det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] ikke har opholdt sig i udlandet den 19., 20. og 21. oktober 2015.

Ydermere protesteres der over, at Skattestyrelsen ikke forholder sig til, at der er sket et identitetstyveri. Dette har Skattestyrelsen forholdt sig til i både forslag til afgørelse af 12. maj 2020, der henvises til nederst på side 6 og øverst på side 7, og i afgørelsen af 24. juni 2020, der henvises til øverst i punktet 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse, samt til side 7 og 8.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 skal nedsættes med 14.764.847 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

”(...)

På vegne af min klient [person2] – cpr. [...] – [adresse3][by1], skal jer herved påklage Skattestyrelsens afgørelse af 24. juni 2020 – sags-id [sag1] - og af 10. juni 2020 – [sag2] – begge vedrørende indkomståret 2015.

Begrundelse:

Ad afgørelse af 24. juni 2020.

Det er ikke min klient, der har handlet valuta for ca. 14.000.000 kr.

Vi klient har været udsat for et identitetstyveri, hvilket er blevet anmeldt til Bagmandspolitiet som overtrædelse af ”hvidvaskloven”.

Vi afventer resultatet af anmeldelse.

Vi har dokumenteret overfor skattemyndigheden, at han slet ikke har været i landet på tidspunkter, hvor der ved personligt fremmøde er blevet handlet valuta i min klients navn.

Skattemyndighedens opfattelse af sagsforløbet er total virkelighedsfjern. Man kan gå en lang årrække tilbage i min klients økonomi, hvorved det må erkendes, at der er tale om en skatteyder med en meget jævn økonomi.

Når skattemyndigheden lægger til grund, at der er en indtægt på ca. 14.000.000 kr., må det også være myndighedens opgave, at kunne henvise til nogle forklaringsmodeller, der tilsiger at min klient har haft disse indtægter.

Det er en total uholdbar retstilstand, at en person kan blive sat i skat af ca. 14.000.000 kr. og være uden mulighed for at forsvarer sig.

RENT HYPOTETISK kunne man forestille sig, at en person stillede sig til rådighed for hvidvask – altså som transportør af penge gennem en ”vaskeproces”. Dette ville imidlertid ikke medfører et skattetilsvar, idet der Kun ville være tale om transport af penge.

Ad afgørelse af d. 10/6-20.

Det fastholdes, at afgørelsen er ugyldig pga. mangelfuld begrundelse.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 13. september 2020 indsendt supplerende bemærkninger som følger:

“Skattestyrelsens udtalelse af d. 20. august 2020 giver anledning til følgende bemærkninger:

Styrelsen skrivere på side 2, næstsidste afsnit:

"Skattestyrelsen anerkender, at [person2] har været i udlandet.

Skattestyrelsen har via de medsendte bankkontoudtog kunne konstateret, at [person2] ikke har opholdt sig i udlandet på de datoer, hvor der er foretaget valutahandler."

Skattestyrelsen bør uddybe det udsagn, idet vi netop har påvist, at [person2] har opholdt sig i udlandet nogle af de dage, hvor der er foretaget valutahandler.

Endvidere protesteres der over, at Skattestyrelsen slet ikke forholder sig til det faktum, at der er sket et identitetstyveri, herunder at dette er blevet anmeldt til Politiet. Min klient ville gøre sig skyldig i et meget alvorligt strafansvar, hvis han havde indgivet en falsk anmeldelse. Det sidste forhold Skattestyrelsen sig heller ikke til.”

Klagerens repræsentant indsendte den 11. december 2020 supplerende bemærkninger som følger:

“Ad status for anmeldelsen i forbindelse med identitetstyveriet.

Søik ønsker at afhører min klient. Pt. ved jeg ikke, hvornår og hvordan afhøringen vil blive gennemført.

Jeg agter at deltage i denne afhøring. Jeg vil orientere Skatteankestyrelsen, når den har fundet sted.

Ad begrundelsesmangel

Under sagsbehandlingen hos skattemyndigheden har denne fået oplyst, at det ikke er min klient, der har foretaget de transaktioner, der danner grundlag for styrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen redegør ikke for, hvorfor styrelsen - trods i anførte oplysninger - lægger til grund, at det er min klient, der har foretaget transaktionerne.”

Landsskatterettens afgørelse

Begrundelse

Der gælder efter forvaltningslovens § 22 og 24 en pligt for offentlige myndigheder til at begrunde deres afgørelser, heri ligger også et krav om at angive hvilke retsregler og hvilke faktiske omstændigheder en afgørelses resultat støttes på.

En begrundelse skal fremstå som en tilstrækkeligt dækkende og korrekt forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Begrundelseskravet anses for en garantiforskrift. Manglende eller mangelfuld begrundelse kan medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Klagerens repræsentant har anført, at afgørelsen må anses som ugyldig grundet en mangelfuld begrundelse. Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen ikke har redegjort for, hvorfor Skattestyrelsen lægger til grund, at det er klageren der har foretaget transaktionerne.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse, ligesom de har angivet hvilke retsregler og faktiske omstændigheder, der lægger til grund for afgørelsen.

Landsskatteretten finder således ikke, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en konkret væsentlig mangel, der kan medføre ugyldighed.

Valutakøb- og salg

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Såfremt skatteyderen har yderligere indtægter end de selvangivne indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at de yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.

I perioden 19. september 2015 til 18. december 2015 er der i klagerens navn, blevet købt og solgt valuta hos [finans1] for i alt 14.764.847 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det ikke er klagerens selv, der har foretaget de pågældende køb og salg af valuta, men at klageren har været udsat for identitetstyveri af [finans1]. Klageren har anført, at han er medlem af vekselbureauet og at han tidligere har vekslet penge ved bureauet, hvorfor de lå inde med hans legitimationsoplysninger.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at klageren ikke var i Danmark i perioden 12. oktober 2015 til 21. oktober 2015, og således ikke har kunne foretage valutahandlerne den 19., 20. og 21. oktober 2015 på henholdsvis 15.318 kr., 433.000 kr. og 366.700 kr., da det kræver personligt fremmøde.

Klageren har derudover indgivet en politianmeldelse af [finans1] til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet for identitetstyveri. Der er ikke rejst sigtelse eller i øvrigt truffet nogen afgørelse i sagen.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren befandt sig i udlandet den 19., 20. og 21. oktober 2015. Landsskatteretten har henset til, at det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren brugte sit VISA kort i udlandet den 12., 14., 15., 16. og 18. oktober 2015 og at klageren den 19. oktober 2015 og fremefter brugte sit VISA kort i Danmark. Det må derfor have formodningen imod sig, at klageren skulle have opholdt sig i udlandet ved valutahandlerne den 19., 20. og 21. oktober 2015.

Landsskatteretten har endvidere henset til, at klageren ifølge kontoudtogene, har befundet sig i lande som Holland, Storbritannien og Tyskland, men ikke Spanien som klageren har anført i anmeldelsen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at en anmeldelse til politiet i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for identitetstyveri. Herved henset til, at [finans1] hverken er blevet sigtet eller dømt for identitetstyveri, ligesom en eventuel afhøring af klageren, alene vil være et udtryk for hans holdning og opfattelse af situationen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren må anses for at have købt og solgt valuta på de pågældende datoer for i alt 14.764.847 kr. Det er herefter klageren der skal godtgøre, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som i øvrigt ikke er skattepligtige.

Ved gennemgang af klagerens kontoudtog kan det konstateres, at klageren ikke har overført beløb til valutavekselbureauet i indkomståret 2015. Det fremgår ydermere af klagerens kontoudtog, at klageren ikke har foretaget kontante hævninger, svarende til valutavekslinger på i alt 13.866.997 kr. Klageren har ej heller foretaget kontanthævninger som har tidsmæssig sammenhæng med valutakøbene. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at man ikke kan følge pengestrømmen i sagen.

For så vidt angår den udenlandske valuta, som klageren har solgt til vekselbureauet, svarende til i alt 897.850 kr., finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det er sket med allerede beskattede eller skattefrie midler.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for skattepligtig af valutakøbene på 13.866.997 kr. og valutasalgene på 897.850 kr., i alt 14.764.847 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.