|
|
Kendelse af 03-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 20-0052584
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 Beskatning af værdi af fri bil | 79.427 kr. | 0 kr. | 78.065 kr. |
Indkomståret 2016 Beskatning af værdi af fri bil | 132.031 kr. | 0 kr. | 130.396 kr. |
Indkomståret 2017 Beskatning af værdi af fri bil | 135.374 kr. | 0 kr. | 133.739 kr. |
Indkomståret 2018 Beskatning af værdi af fri bil | 22.705 kr. | 0 kr. | 22.399 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1].
Klageren og selskabet har indgået aftale om splitleasing med [finans1] vedrørende Tesla, Model S, for perioden 23. marts 2015 til 19. marts 2018. Bilen er indregistreret første gang den 7. januar 2015.
Der er indgået tre leasingaftaler med en varighed på et år ad gangen. Leasingaftalerne er ligelydende for hver periode.
Kørselsmaksimum er ifølge aftalerne 10.000 km med en fordeling på 8.000 km til selskabet og 2.000 km til klageren.
Af leasingaftalerne under almindelige betingelser fremgår følgende:
”I øvrigt gælder efterstående ”Almindelige betingelser for billeasing til private og erhverv” i retsforholdet mellem [finans1] og Kunden, idet Leasingaftalen dog har forrang frem for de ”Almindelige betingelser for billeasing til private og erhverv” i tilfælde af modstrid.”
Af § 4 i de almindelige betingelser for splitleasing fremgår følgende:
”1. For brugen af Bilen betaler Kunden en leasingydelse.
Denne leasingydelse omfatter:
| • | Grundydelse til finansiering af bilen, herunder 1. gangs ydelse der løbende fordeles i forhold til faktisk kørselsfordeling. |
| • | Løbende variable omkostninger, brændstof, vedligeholdelse og service. |
| • | Faste omkostninger: vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp og lign. |
| • | Ekstraordinære ydelser, selvrisiko og reparationsudgifter ved skader og lign. |
Leasingydelsen og grundlaget for de faste ydelser fremgår af aftalen.
Størrelsen af de variable omkostninger er estimeret i aftalen på baggrund af Kundens oplysninger om det forventede kørselsbehov.
Leasingydelsen opkræves månedligt bagud. De øvrige ydelseselementer opkræves i næste leasingydelse efter [finans1] har modtaget faktura eller opkrævning af disse. Dermed kan leasingydelserne variere fra måned til måned.
Leasingydelsen opkræves af [finans1] månedsvist via PBS. Leasingydelsen opkræves i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. Kunden er forpligtet til at foretage indberetning af forrige måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5 i hver måned. Ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler Kunden.
Kunden er forpligtet til at sørge for, at alle omkostninger vedrørende Bilen faktureres til [finans1] med henblik på betaling via leasingydelsen. Omkostninger der ikke faktureres til [finans1] hæfter Kunden selv for.
Størrelsen af leasingydelsen registreres med den til enhver tid gældende momssats.
Ved eventuel indførelse af nye skatter, afgifter eller ydelser vedrørende brugen, er [finans1] berettiget til at foretage en omberegning af leasingydelsen.”
Det fremgår af selskabets bogføring, at der som udgangspunkt er betalt en fast månedlig leasingydelse til leasingselskabet. Til og med den 23. februar 2016 har ydelsen udgjort 2.956 kr., herefter og til og med den 22. februar 2017 har den udgjort 2.716 kr., og herefter og indtil udløb af leasingperioden har den udgjort 1.916 kr.
Følgende posteringer afviger fra de nævnte faste ydelser:
Dato | Bilagsnr. | Tekst | Beløb |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Forsikring billeasing | 7.620,00 |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Engangsydelse billeasing til 23/3-16 | 176.000,00 |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Periodisering engangsydelse 2016 | -44.000,00 |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Leasingafgift marts 2015 | 3.196,00 |
01-01-2016 | Bilag 1178 | Engangsydelse period. 2016 | 44.000,00 |
16-03-2016 | Bilag 354 | [finans1] til 21/3-17 | -10.000,00 |
16-03-2016 | Bilag 354 | [finans1] | 50.488,00 |
02-05-2016 | Bilag 371 | [finans1] | 6.395,38 |
31-12-2016 | Bilag 1186 | Revisorpostering | 1.584,00 |
01-01-2017 | Bilag 744 | [finans1] 1/1-21/3-17 | 10.000,00 |
03-04-2017 | Bilag 182 | [finans1] 21/3-17 – 20/3-18 | 48.000,00 |
03-04-2017 | Bilag 182 | [finans1] 21/3-20/4 | 3.352,00 |
21-09-2017 | Bilag 578 | [finans1] | 4.412,00 |
01-11-2017 | Bilag 628 | [finans1] | 1.125,10 |
31-12-2017 | Bilag 748 | Leasing 21/3-17 – 20/3-18 | -10.000,00 |
31-12-2017 | Bilag 5000 | Revisorpostering | -2.496,00 |
01-01-2018 | Bilag 950 | [finans1] 1/1-20/3-18 | 10.000,00 |
03-04-2018 | Bilag 221 | [finans1] 1 Å | 4.672,00 |
01-05-2018 | Bilag 210 | [finans1] endelig opg. | 1.847,54 |
Der er fremlagt fakturaer fra [finans1] til klageren. Første faktura er dateret 18. februar 2015, og seneste faktura er dateret 12. april 2018. Det fremgår heraf, at der som udgangspunkt er betalt en fast månedlig leasingydelse til leasingselskabet. Til og med faktura af 1. februar 2016 har ydelsen udgjort 739 kr., herefter og til og med faktura af 1. februar 2017 har den udgjort 679 kr., og herefter og indtil udløb af leasingperioden har den udgjort 479 kr.
Følgende beløb på fakturaerne afviger fra de nævnte faste ydelser:
Dato | Fakturanr. | Tekst | Beløb |
18-02-2015 | 128076 | Forsikring Førstegangsydelse GPS Logbog Leasing ydelse | 1.980,00 44.000,00 1.160,00 799,00 |
25-03-2015 | 130474 | Forsikring Førstegangsydelse GPS Logbog Leasing ydelse | -1.980,00 -44.000,00 -1.160,00 -799,00 |
25-03-2015 | 130477 | Forsikring Førstegangsydelse GPS Logbog | 1.980,00 44.000,00 1.160,00 |
14-03-2016 | 148887 | Forsikring Førstegangsydelse GPS Logbog | 1.980,00 10.000,00 359,00 |
11-04-2016 | 150629 | Opgørelse af forsikring Opgørelse af 1. gangs ydelse Opgørelse af GPS Opgørelse af leasing ydelse | -227,70 -5.060,00 -133,40 -1.019,82 |
20-03-2017 | 171549 | Forsikring Førstegangsydelse GPS Logbog | 1.980,00 12.000,00 359,00 |
01-09-2017 | 182367 | Viderefaktureret reparation | 624,00 |
16-10-2017 | 185158 | Opgørelse af forsikring Opgørelse af 1. gangs ydelse Opgørelse af GPS Opgørelse af leasing ydelse | -110,88 -560,00 -20,10 -456,29 |
20-03-2018 | 195714 | Viderefaktureret reparation | 1.168,00 |
12-04-2018 | 197711 | Opgørelse af forsikring Opgørelse af 1. gangs ydelse Opgørelse af GPS Opgørelse af leasing ydelse Opgørelse af reparation | -170,28 -1.032,00 -30,87 -494,33 -154,11 |
Derudover er der fremlagt en opgørelse over klagerens private udgifter i relation til de indgående leasingaftaler. Opgørelsen er udarbejdet af klagerens revisor. Udgifterne udgør herefter 54.552,12 kr. i 2015, 28.744,06 kr. i 2016, 25.400,50 kr. i 2017 og 8.377,09 kr. i 2018.
Der er fremlagt kørselsregnskaber for bilen, som indeholder oplysninger om kørslens dato, start- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer pr. tur, type (privat/erhverv), start- og slutadresse og kilometertællerens udvisende ved start- og slutkørsel. Kørselsregnskaberne indeholder ikke oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål.
Ved indgåelse af første leasingaftale er bilen værdiansat til 719.709 kr. Den årlige ejerafgift udgør 660 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af værdi af fri bil.
Som begrundelse anføres:
”(...)
Skattestyrelsen har gennemgået splitleasingaftalerne. Ved gennemgangen er det konstateret, at selskabet ikke opfylder betingelserne for splitleasing, og der skal derfor ske beskatning af fri bil hos hovedanpartshaveren.
Selskabet har indsendt leasingkontrakter (ligelydende for hver periode) på den leasede bil. Der er endvidere indsendt de almindelige betingelser for splitleasing.
Af leasingkontrakten – punktet ”Almindelige betingelser” – fremgår:
”I øvrigt gælder efterstående ”Almindelige betingelser for billeasing til private og erhverv” i retsforholdet mellem [finans1] og Kunden, idet Leasingaftalen dog har forrang frem for de ”Almindelige betingelser for billeasing til private og erhverv” i tilfælde af modstrid.”
Af Almindelige betingelser § 4 fremgår:
” § 4 - Leasingydelsen
1. For brugen af Bilen betaler Kunden en leasingydelse.
Denne leasingydelse omfatter:
? Grundydelse til finansiering af bilen, herunder 1. gangs ydelse der løbende fordeles i forhold til faktisk kørselsfordeling.
? Løbende variable omkostninger, brændstof, vedligeholdelse og service.
? Faste omkostninger: vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp og lign.
? Ekstraordinære ydelser, selvrisiko og reparationsudgifter ved skader og lign.
Leasingydelsen og grundlaget for de faste ydelser fremgår af aftalen.
Størrelsen af de variable omkostninger er estimeret i aftalen på baggrund af Kundens oplysninger om det forventede kørselsbehov.
Leasingydelsen opkræves månedligt bagud. De øvrige ydelseselementer opkræves i næste leasingydelse efter [finans1] har modtaget faktura eller opkrævning af disse. Dermed kan leasingydelserne variere fra måned til måned.
Leasingydelsen opkræves af [finans1] månedsvist via PBS. Leasingydelsen opkræves i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. Kunden er forpligtet til at foretage indberetning af forrige måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5 i hver måned.
Ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler Kunden.
Kunden er forpligtet til at sørge for, at alle omkostninger vedrørende Bilen faktureres til [finans1] med henblik på betaling via leasingydelsen. Omkostninger der ikke faktureres til [finans1] hæfter Kunden selv for.
Størrelsen af leasingydelsen registreres med den til enhver tid gældende momssats.
Ved eventuel indførelse af nye skatter, afgifter eller ydelser vedrørende brugen, er [finans1] berettiget til at foretage en omberegning af leasingydelsen.”
Af disse betingelser fremgår det af aftalens § 4, at det er et krav ifølge aftalen med leasingselskabet, at leasingydelsen opkræves i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. Kunden er forpligtet til at foretage indberetning af forrige måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5 i hver måned.
Selskabets repræsentant oplyser med sin besvarelse af 11. marts 2020, at aftalen er administreret iht. den dagældende praksis.
Konklusion
Der er ikke kommet nye regler for opgørelsen af splitleasing.
Bemærkningen om, at aftalen er administreret iht. den dagældende praksis, må således være de interne retningslinjer hos leasingselskabet og har derfor ikke indflydelse på, om de skattemæssige regler er opfyldt.
Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Retsstillingen på dette område fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4 og er baseret på den administrative praksis i den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.10.
Der kan henvises til SKM2001.255.LR hvor Ligningsrådet fandt at en splitleasingaftale opfyldte betingelserne for at undgå beskatning af fri bil, men henviste til at en løbende afregning hver 3. måned, kun kunne godkendes under den forudsætning af at det var kutyme med et så langt afregningsinterval.
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets bogføring (foreliggende kontospecifikationer) og kan konstatere, at der alt overvejende hver måned betales en fast leasingafgift til leasingselskabet. Det foreliggende dokumenterede om afregningsinterval anses derfor ikke at være i overensstemmelse med det afregningsinterval som ifølge aftalen skal foretages månedligt.
Da selskabet betaler månedligt til leasingselskabet, skal der derfor også månedligt reguleres for leasingydelsen mellem den faktiske private og erhvervsmæssige kørsel.
Der foreligger kontospecifikationer – konto 3220 – Leasing m/moms:
Månedlig ydelse posteres til og med 23.2.2016 med kr. 2.956 (fast ydelse).
Herefter indtil 22.2.2017 med kr. 2.716/mdl. (fast ydelse).
Herefter til udløb med kr. 1.916/mdl. (fast ydelse).
Følgende posteringer er forskellig for de faste ydelser:
Dato | Bilagsnr. | Tekst | Beløb |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Forsikring Billeasing | 7.620,00 |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Engangsydelse Billeasing til 23/3-16 | 176.000,00 |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Periodisering Engangsydelse 2016 | -44.000,00 |
31-12-2015 | Bilag 5001 | Leasingafgift Marts 2015 | 3.196,00 |
01-01-2016 | Bilag 1178 | Engangsydelse Period. 2016 | 44.000,00 |
16-03-2016 | Bilag 354 | [finans1] til 21/3-17 | -10.000,00 |
16-03-2016 | Bilag 354 | [finans1] | 50.488,00 |
02-05-2016 | Bilag 371 | [finans1] | 6.395,38 |
31-12-2016 | Bilag 1186 | Revisorpostering | 1.584,00 |
01-01-2017 | Bilag 744 | [finans1] 1/1-21/3-17 | 10.000,00 |
03-04-2017 | Bilag 182 | [finans1] 21/3-17 – 20/3-18 | 48.000,00 |
03-04-2017 | Bilag 182 | [finans1] 21/3-20/4 | 3.352,00 |
21-09-2017 | Bilag 578 | [finans1] | 4.412,00 |
01-11-2017 | Bilag 628 | [finans1] | 1.125,10 |
31-12-2017 | Bilag 748 | Leasing 21/3-17 – 20/3-18 | -10.000,00 |
31-12-2017 | Bilag 5000 | Revisorpostering | -2.496,00 |
01-01-2018 | Bilag 950 | [finans1] 1/1-20/3-18 | 10.000,00 |
03-04-2018 | Bilag 221 | [finans1] 1 Å | 4.672,00 |
01-05-2018 | Bilag 210 | [finans1] Endelig opg. | 1.847,54 |
Henset til den administrative praksis samt ligningslovens § 16, stk. 4 er det skattestyrelsens opfattelse, at kravene for at undgå beskatning af fri bil ikke er opfyldt, idet der ikke er sket løbende afregning af den faktiske kørsel. Der skal derfor ske beskatning af fri bil hos hovedanpartshaveren.
Din repræsentant – [virksomhed2] v/cand.jur. [person1] – har fremsendt følgende oplysninger i sin mail af 4. maj 2020 – citat:
”Bilen er indreg. 1. gang i januar 2015. Det betyder, at beskatningsgrundlaget i de 3 måneder i 2018 er mindre, da beregningsgrundlaget kun er 75 %, hvilket vil sige 546.656 kr. Den skattepligtige værdi af fri bil kan herefter opgøres til 124.331 kr., hvilket for 3 måneder vil sige 31.082 kr., hvis jeg ellers kan regne.
I øvrigt skal en eventuel skattepligtig værdi af fri bil nedsættes med de udgifter, som [person2] selv har afholdt i forbindelse med den indgåede splitleasingaftale, som er følgende:
I ALT privat afholdte udgifter
vedr. leasingaftalen
2015 54.552,12
2016 28.744,06
2017 25.400,50
2018 8.377,09 ”
Konklusion
Beregningsgrundlag – bilens værdi ved indgåelse af leasingaftale – kr. 728.875.
Beregningsgrundlag efter 3. år (2018): 75 % af 728.875 – kr. 546.656.
Ved fri-bil-beregning – bilens værdi kr. 728.875.
300.000 x 25 % = 75.000
428.875 x 20 % = 85.775
I alt (12 mdr) 160.775
2018:
300.000 x 25 % 75.000
246.656 x 20 % 49.331
124.331
Egenbetaling Til beskatning
2015 – 10 mdr.: 133.979 54.552 79.427
2016 – 12 mdr.: 160.775 28.744 132.031
2017 – 12 mdr.: 160.775 25.401 135.374
2018 - 3 mdr.: 31.082 8.377 22.705”
I Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 2. december 2020 fremlægges følgende:
”Vi kan knytte følgende kommentarer til supplerende indlæg fra repræsentanten:
| • | Omkring kørselsregnskabet hæfter repræsentanten sig ved, at Skattestyrelsen ikke i afgørelsen dateret den 12. maj 2020 ikke har anfægtet, at kørselsregnskaberne har været udarbejdet i overensstemmelse med gældende retningslinjer på området |
Som kommentar hertil skal Skattestyrelsen henvise til vor udtalelse af 21. juli 2020 til Skatteankestyrelsen, herunder sagsnotat og medsendte forslag til indkomstansættelse dateret 31. marts 2020.
Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at kilometerregnskab opfylder gældende retningslinjer, idet erhvervsmæssige formål, ikke fremgår af kørselsregnskabet.
Opmærksomheden henledes på korrespondancen mellem daværende repræsentant – [virksomhed2] - og Skattestyrelsen (se notatet).
Ligningsrådet har i SKM 2001.255 LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST.
Om betalinger til leasingselskabet: Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode – dvs. ske én gang månedligt og afspejle den faktiske kørsel jf. SKM2017.729. Det fremgår af SKM2018.212 SR, at der kan foretages en slutafregning ved leasingperiodens udløb, såfremt der er tale om mindre afvigelser.
Der kan endvidere henvises til afgørelse af 6. maj 2020 truffet af Landsskatteretten - Journalnr. 20-0013194:
http:// www.afgoerelsesdatabasen.dk/[...]
samt afgørelse af 25. maj 2020 truffet af Landsskatteretten - Journalnr. 18-0017904:
http:// www.afgoerelsesdatabasen.dk/[...]”
I Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 4. januar 2021 fremlægges følgende:
”Som kommentar til repræsentantens seneste indlæg skal der henvises til udtalelse den 2. december 2020.
Der er således ikke yderligere kommentarer.”
I Skattestyrelsens udtalelse af 5. marts 2021 til Skatteankestyrelsens indstilling fremlægges følgende:
”I nærværende sag har Skattestyrelsen ved afgørelse af 6. maj 2020 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2018 med værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens ændret. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.
Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at sagens centrale emne vedrører spørgsmålet om klagers rådighed af fri bil. Dette forhold indstiller Skatteankestyrelsen stadfæstet, hvorfor ændringen alene vedrører beskatningsgrundlaget.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ses at være fremlagt nye faktiske oplysninger af betydning for sagens skattemæssige vurdering. Det fastholdes således, at der i strid med praksis ikke løbende og regelmæssigt er sket slutafregning af klagers faste og månedlige leasingydelser, se bl.a. SKM2010.147.SR. Allerede af denne årsag bør spørgsmålet om rådighed af fri bil stadfæstes.
Endvidere henvises til SKM2001.255.LR, hvoraf det fremgår at en betingelse for godkendelse af et deleleasingarrangement forudsætter opfyldelse af dokumentationskrav oplistet i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Henset til det forhold at kørslens erhvervsmæssige formål ikke fremgår af sagens bilag, fastholdes klagers skattepligt også med denne begrundelse.
Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil.
Som begrundelse anføres:
”(...)
Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person2] af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i sagen omhandlede splitleasede Tesla.
PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelser for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 79.427, indkomståret 2016 nedsættes med kr. 132.031, indkomståret 2017 nedsættes med kr. 135.374 og indkomståret 2018 nedsættes med kr. 22.705.
SAGSFREMSTILLING
For en nærmere uddybning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til Skattestyrelsens afgørelse dateret den 6. maj 2020, jf. bilag 1.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de indgåede splitleasingforhold mellem henholdsvis [person2] og [virksomhed1] ApS på den ene side og [finans1] på den anden side opfylder dagældende praksis i forhold til gyldige splitleasingforhold, således at [person2] ikke skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i de omhandlede indkomstår.
Det fremgår af praksis på området, jf. SKM2019.244.SKTST, at følgende betingelser skal være opfyldt, for at man undgår beskatning af værdi af fri bil i relation til et splitleasingforhold:
| • | Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder. |
| • | Der skal løbende føres et kørselsregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel. |
| • | De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer. |
| • | Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet. |
Det gøres gældende, at samtlige betingelser er opfyldt i nærværende sag.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 11. november 2020 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Jeg skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har jeg valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.
Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person2] af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i sagen omhandlede splitleasede Tesla.
Påstand
Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelser for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 79.427, indkomståret 2016 nedsættes med kr. 132.031, indkomståret 2017 nedsættes med kr. 135.374 og indkomståret 2018 nedsættes med kr. 22.705.
Sagsfremstilling
Virksomhedsbeskrivelse og kørselsbehov
[virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...1]) er en nichevirksomhed med forretningsadresse i [region1], nærmere bestemt [adresse1], [by1]
[virksomhed1] ApS blev stiftet den 1. januar 2005 af [person2], som i dag er den ultimative hovedanpartshaver i selskabet. [virksomhed1] ApS har til formål at udøve virksomhed med fotografering samt aktiviteter i tilknytning hertil, og har særligt fokus på områder som mad og kreativ boligindretning.
[person2] har gennemsnitligt omkring 100 rejsedage om året til destinationer uden for landets grænser. Den øvrige erhvervsmæssige kørsel foregår hovedsageligt i [by1]området, i hvilken forbindelse der bl.a. besøges kunder og foretages indkøb til diverse boligindretningsemner.
De omhandlende leasingaftaler
Den i sagen omhandlende Tesla, Model S med reg. nr. [reg.nr.1] har været splitleaset i perioden fra den 23. marts 2015 til den 19. marts 2018 ved [finans1].
I marts 2015 indgik [virksomhed1] ApS og [person2] hver sin leasingaftale med [finans1], jf. bilag 2 (leasingdokument nr. 1812-1). Leasingperioden forløb sig fra den 23. marts 2015 til den 22. marts 2016.
I marts 2016 indgik [virksomhed1] ApS og [person2] hver sin leasingaftale med [finans1], jf. bilag 3 (leasingdokument nr. 1812-2). Leasingperioden forløb sig fra den 23. marts 2016 til den 22. marts 2017.
I marts 2017 indgik [virksomhed1] ApS og [person2] hver sin leasingaftale med [finans1], jf. bilag 4 (leasingdokument nr. 1812-3). Leasingperioden forløb sig fra den 20. marts 2017 til den 19. marts 2018.
Det fremgår af de nævnte leasingaftaler, at den samlede forventede årlige kørsel i alle aftaler anslået til 10.000 km. I aftalen mellem [virksomhed1] ApS og [finans1] blev den erhvervsmæssige årlige andel anslået til 8.000 km., mens man i aftalen mellem [person2] og [finans1] anslog den private årlige andel til 2.000 km.
Der er tale om standard leasingaftaler, hvis indhold og struktur er godkendt af SKAT (nu Motorstyrelsen) i form af, at de i sagen omhandlede leasingaftaler svarer til standardaftaler, der er godkendt af SKAT i henhold til den Storkundeaftale, som [finans1] har med SKAT (nu Motorstyrelsen)
De almindelige betingelser for splitleasing, som udgør en del af aftalegrundlaget for de ovenstående leasingaftaler med [finans1], fremlægges som bilag 5.
Kørselsregnskaberne
[person2] har for de omhandlende leasingperioder ført elektroniske kørselsregnskaber baseret på en godkendt og verificeret GPS-tracker. Det fremgår af en erklæring dateret den 9. marts 2020 fra [person3], økonomichef i [finans1], jf. bilag 6. [person2] har herved sikret, at der er foretaget en nøjagtig og detaljeret fordeling mellem henholdsvis den private og den erhvervsmæssige kørsel.
Skattestyrelsen har i afgørelsen dateret den 12. maj 2020 ikke anfægtet, at kørselsregnskaberne har været udarbejdet i overensstemmelse med gældende retningslinjer på området.
Løbende afregning
[finans1] har i henhold til dagældende praksis individuelt og løbende faktureret henholdsvis [virksomhed1] ApS og [person2] for de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning. Der er herved sikret en proportional fordeling mellem parterne på grundlag af de aktuelle omkostninger.
Til dokumentation herfor fremlægges kontospecifikationer vedrørende [virksomhed1] ApS for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2018, jf. bilag 7.
Der henvises videre til [finans1] A/S’ fakturering overfor [person2] privat for perioden januar 2015 til april 2018, jf. bilag 8.
Som bilag 9 vedlægges en opgørelse over [person2]s private omkostninger i forhold til de indgåede leasingaftaler. Opgørelserne er udarbejdet af hans revisor [person4] fra revisionsfirmaet [virksomhed3].
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de indgåede splitleasingforhold mellem henholdsvis [person2] og [virksomhed1] ApS på den ene side og [finans1] på den anden side opfylder dagældende praksis i forhold til gyldige splitleasingforhold således, at [person2] ikke skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i de omhandlede indkomstår.
Splitleasing – det retlige grundlag
Det gøres gældende, at der efter ligningslovens § 16, stk. 4 kun skal ske beskatning af en firmabil, såfremt denne står til rådighed for privat brug. En firmabil, som kun er til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse, beskattes således ikke, jf. Den Juridiske Vejledning 2020-2 afsnit C.A.5.14.1.11.
Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.
Retningslinjerne for splitleasing blev fastslået for første gang i år 2001 ved en bindende forhåndsbesked, jf. SKM2001.255LR. Landsskatteretten har i en afgørelse offentliggjort i SKM2017.491 LSR efterfølgende udtrykkeligt bekræftet disse retningslinjer, hvorfor det nu står klart, at der ikke findes særregler i lovgivningen om ”dele- eller splitleasing”. Der er således tale om et område, hvor retsstillingen udelukkende er baseret på Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.14.1.10 samt praksis på området.
Af praksis på området kan det sammenfattende udledes, at følgende betingelser skal være opfyldt for, at en medarbejder kan undgå beskatning af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4:
| • | Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder. |
| • | Der skal løbende føres et kørselsregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel. |
| • | De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer. |
| • | Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet. |
Skattestyrelsen har udsendt et styresignal, der er offentliggjort den 2. maj 2019 i SKM2019.244.SKTST. Styresignalet er i dag indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.14.1.10. Dette styresignal indeholder en beskrivelse af betingelserne for deleleasing – også populært kaldet splitleasing.
Det er centralt for nærværende sag, at der som bekendt ikke findes nogen nærmere lovregler, der regulerer adgangen til at anvende dele-leasing.
Deleleasing er en hel legal og sædvanlig leasingform, som efterhånden er meget udbredt i Danmark. Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal, at Skatterådet har henstillet til, at der udarbejdes et styresignal, som redegør for betingelserne for deleleasing. Skatterådet har naturligvis fremsat denne henstilling i erkendelse af, at den foreliggende praksis på området ikke giver en eksakt beskrivelse af betingelserne for deleleasing, hvorfor der er behov for, at Skattestyrelsen i et styresignal beskriver betingelserne for deleleasing.
Eksempelvis anføres følgende i afsnittet med overskriften ”Løbende afregning”:
”Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages.”
Det er væsentligt at holde sig for øje, at indholdet af styresignalet udelukkende baserer sig på Skattestyrelsens opfattelse – og således ikke har nogen nærmere støtte i lovgivningen. Videre bemærkes, at idet omfang styresignalet måtte indeholde retningslinjer for deleleasing, som skal tillægges betydning ved kontrolsager - så kan man i sagens natur ikke anvende Skattestyrelsens opfattelse offentliggjort i et styresignal i maj 2019 bagudrettet i forhold til nærværende sag, der som bekendt vedrører indkomstårene 2015-2018.
Lovgiver har haft alle muligheder for at indføre nogle specifikke regler for, hvornår man kan anvende deleleasing, således at man undgår beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette har lovgiver positivt fravalgt – og i stedet overladt det til praksis at fastlægge anvendelsesområdet for deleleasing. Det er min klare opfattelse, at der fortsat – også efter styresignalet offentliggjort i SKM2019.244.SKTST – består en række uafklarede spørgsmål i forhold til anvendelse af deleleasing, hvorfor skattemyndighederne bør være særdeles tilbageholdende med at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 så længe, at reglerne og praksis på området er så uklare.
Der er pt. ingen offentliggjorte domstolsafgørelser vedrørende deleleasing.
Nærværende sag
Til støtte for, at [person2] ikke skal beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i indkomstårene 2015-2018, gøres det gældende, at den i sagen omhandlende bil på daværende tidspunkt var splitleaset, hvorfor der således ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil.
Der henvises i den forbindelse til den ovenfor beskrevne ordning, hvoraf det utvetydigt fremgår, at splitleasing er en undtagelse til reglerne om beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Denne retsstilling er endvidere i form af adskillige afgørelser fastslået i praksis. Der kan bl.a. i den forbindelse henvises til SKM2010.147SR, hvori Skatterådet bekræfter, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.
Da [person2] opfylder de i SKM2001.255LR opstillede betingelser for at være omfattet af ordningen vedrørende splitleasing, skal [person2] ikke beskattes af værdi af fri bil for så vidt angår den i sagen omhandlende Tesla med reg. nr. [reg.nr.1].
Løbende afregning og slutafregningerne
Skattestyrelsens eneste kritikpunkt i afgørelsen dateret den 12. maj 2020, jf. bilag 1, er, at der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke løbende er sket behørig afregning i forhold til den faktiske kørsel i bilen.
Det gøres gældende, at de foreliggende leasingaftaler er udarbejdet i overensstemmelse med gældende praksis herfor. Det er helt sædvanligt, at man i splitleasingaftaler anslår den forventede erhvervsmæssige kørsel og den forventede private kørsel i leasingperioden.
Alle driftsomkostninger vedrørende bilen er i leasingperioderne betalt af [finans1], og [finans1] har månedligt afregnet henholdsvis [virksomhed1] ApS og [person2] i forhold til den i leasingaftalerne estimerede kørsel.
På baggrund af de løbende førte kørselsregnskaber har [finans1] herefter faktureret henholdsvis [virksomhed1] ApS og [person2] således, at den endelige fakturering er i overensstemmelse med den faktiske kørsel i henhold til kørselsregnskaberne. Der henvises til bilag 7 og bilag 8.
I en afgørelse fra Ligningsrådet, hvor der konkret skete løbende afregning hver 3. måned, blev det fastslået, at denne slutafregning skulle afspejle kutymen på området på daværende tidspunkt jf. SKM2001.255LR. I nærværende sag har Skattestyrelsen imidlertid ikke godtgjort, at der i perioden fra 2015-2018 ikke var kutyme for, at der kunne ske slutafregning én gang årligt ved leasingperiodernes udløb.
Skattestyrelsens henvisning til de almindelige betingelser for splitleasing i forholdet mellem [person2] og [finans1], jf. bilag 5, er endvidere nærværende skattesag uvedkommende, da dette netop er et aftaleretligt anliggende mellem de implicerede parter. At dette er tilfældet, har Skattestyrelsen desuden også selv eksplicit præciseret i deres afgørelse af den 12. maj 2020, hvor de på side 3 bl.a. angiver følgende:
”Bemærkningerne om, at aftalen er administreret iht. dagældende praksis, må således være de interne retningslinjer hos leasingselskabet og har derfor ikke indflydelse på, om de skattemæssige regler er opfyldt.”
Det skal i denne sammenhæng på ny fremhæves, at der ikke findes særregler i lovgivningen om ”dele- eller splitleasing”, hvorfor der således er tale om et område, hvor retsstillingen udelukkende er baseret på Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.14.1.10 samt praksis på området. Det forekommer derfor forunderligt og i særdeleshed usagligt, når Skattestyrelsen uden videre anfører, at når selskabet månedligt betaler til leasingselskabet, så skal der også månedligt ske regulering af leasingydelsen mellem den faktiske private og erhvervsmæssige kørsel, jf. bilag 1, side 4.
At der kan foretages en slutafregning ved leasingperiodens udløb er fastslået i Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM2018.212.SR. Her bekræfter Skatterådet nemlig, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig fordeling, hvis der udestår en endelig afregning ved leasingperiodens udløb hvad angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger, og at eventuelle differencer opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse.
Det skal endvidere fremhæves, at [person2] og [virksomhed1] ApS har kontraheret med en professionel leasinggiver, hvorfor de således berettiget har handlet i tillid til, at den anvendte fremgangsmåde, som denne leasinggiver har foranstaltet, naturligvis har været i overensstemmelse med gældende retningslinjer på området. Hertil bemærkes, at [finans1] over for [person2] udtrykkeligt har tilkendegivet, at den aktuelle faktureringsmetode var i overensstemmelse med gældende regler på daværende tidspunkt, jf. bilag 6.
Det skal sammenfattende fastholdes, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, eftersom der i de omhandlende indkomstår utvivlsomt er indgået lovlige splitleasingaftaler, som opfylder dagældende praksis på området.
(...)”
På kontormødet den 4. december 2020 bemærkede repræsentanten, at der har været tvivl om, hvad der skal forstås ved løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages, og netop på denne baggrund blev styresignalet af 2. maj 2019, SKM2019.244.SKTST, udarbejdet. Repræsentanten anser styresignalet som en praksisskærpelse. Repræsentanten understregede hertil, at en praksisskærpelse ikke kan gennemføres med tilbagevirkende kraft. Han henviste i den forbindelse til højesteretsdommen, UfR1983.8HR. En sådan skærpelse kan således tidligst have virkning fra det tidspunkt, hvor skærpelsen offentliggøres.
Klageren understregede på kontormødet, at det er hans opfattelse, at han har gjort alt, hvad han kunne, for at sikre sig, at alt er forløbet korrekt og retmæssigt ifm. splitleasingen, idet han har opsøgt rådgivning hos relevante fagpersoner, herunder statsautoriseret revisor og bilforhandleren [finans1]. Hvis han vidste, at splitleasingen efterfølgende ville medføre en skatteregning, ville han have gjort det anderledes, idet han oplever situationen som meget ærgerlig.
Klagerens repræsentant har den 16. december 2020 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:
”Med henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse dateret den 7. december 2020, hvortil som bekendt var vedlagt et referat fra det behagelige kontormøde afholdt den 4. december 2020, skal jeg herved oplyse, at min klient og jeg ikke har bemærkninger til referatet.
I forhold til Skattestyrelsens udtalelse dateret den 2. december 2020 bemærkes følgende:
Skattestyrelsens sagsbehandler anfører i udtalelsen, at Skattestyrelsen fortsat ikke finder, at kilometerregnskabet opfylder gældende retningslinjer, idet erhvervsmæssige formål ikke fremgår af kørselsregnskabet.
Skattestyrelsens synspunkt herom er ganske bemærkelsesværdigt, idet Skattestyrelsens sagsbehandler i det udsendte forslag til afgørelse dateret den 31. marts 2020, side 4 anførte, at de indsendte kørselsregnskaber ikke opfyldte betingelserne herfor efter skattestyrelsens opfattelse.
I Skattestyrelsens endelige afgørelse dateret den 12. maj 2020 omtales imidlertid ingen kritik af de foreliggende kørselsregnskaber. Det fremgår da også af Skattestyrelsens eget sagsnotat, side 6, at Skattestyrelsens sagsbehandler på baggrund af korrespondance med [virksomhed2] v. [person1] har godkendt det indsendte kørselsregnskab. Dette materiale er indsendt til Skattestyrelsen efter det udsendte forslag til afgørelse dateret den 31. marts 2020.
Efter min opfattelse er det på den baggrund usagligt, når Skattestyrelsen i udtalelsen dateret den 2. december 2020 forsøger at ”genoplive” et synspunkt om, at det foreliggende kørselsregnskab ikke opfylder gældende retningslinjer. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en skatteyder naturligvis skal kunne stole på, at en afgørelse fra Skattestyrelsen indeholder en omtale af de forhold, som skatteyderen skal forholde sig til i en eventuel klagesag. Det særligt i en situation som i nærværende sag, hvor Skattestyrelsen positivt har behandlet spørgsmålet omkring kørselsregnskaberne i forbindelse med sagsbehandlingen forud for, at der træffes afgørelse i sagen – og hvor Skattestyrelsen som anført har godkendt de fremlagte kørselsregnskaber.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 15. februar 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Nærværende sag vedrører [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018. Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 14, at der ikke findes særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. I næste afsnit anfører Skatteankestyrelsen imidlertid, a t d er e r t ale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle ”betingelserne” for deleleasing.
Det synes noget ejendommeligt, at man på den ene side fastslår, at der ikke findes nogen særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing – mens man på den anden side pointerer, at der stilles strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle ”betingelserne” for deleleasing.
Det ses således ikke indenfor andre livsområder, at man i praksis stiller strenge krav til dokumentation og efterlevelse af ”betingelser”, når der ikke findes nogen regler overhovedet i nogen lovgivning eller ligestillet bemyndigelse indenfor det givne livsområde.
Skattestyrelsen er selv helt enig i, at retsstillingen indenfor dele- og splitleasing har været uafklaret og tvivlsom, idet Skattestyrelsen valgte at udsende styresignalet den 2. maj 2019, som er offentliggjort i SKM2019.24.SKTST. Det fremgår indledningsvis i dette styresignal, at styresignalet er udsendt efter anmodning fra Skatterådet, som var ved at ”drukne” i anmodninger om bindende svar i forhold til den skattemæssige håndtering af dele- og splitleasing.
Det er retssikkerhedsmæssigt ganske usagligt, at man i nærværende sag vælger at foretage en særdeles streng bevisbedømmelse i forhold til [person2] i relation til hans skatteansættelser for indkomstårene 2015-2018, når han i sagens natur på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse for de omhandlede indkomstår ikke kendte til det styresignal, der først blev udsendt den 2. maj 2019.
Det er videre ganske bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse side 15 anfører følgende:
”De fremlagte kørselsregnskaber opfylder ikke kravet om angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, og allerede af denne årsag er betingelserne, for at undgå beskatning af værdi af fri bil, ikke opfyldt.”
I forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen, udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse dateret den 31. marts 2020. I dette forslag til afgørelse fremkom Skattestyrelsen med bemærkninger til det foreliggende kørselsregnskab, som Skattestyrelsen ikke fandt opfyldt kravene hertil.
Efterfølgende indsendte [person2] via sin daværende rådgiver et kørselsregnskab til Skattestyrelsen – og [person2]s daværende rådgiver havde efterfølgende en telefonisk drøftelse med Skattestyrelsens medarbejder herom. Dette resulterede i, at Skattestyrelsens medarbejder godkendte det fremsendte kørselsregnskab.
Skattestyrelsens godkendelse af det fremsendte kørselsregnskab fremgår af den påklagede afgørelse dateret den 6. maj 2020, jf. bilag 1. I denne afgørelse har Skattestyrelsen således helt udeladt bemærkningerne i forslaget til afgørelse omkring det foreliggende kørselsregnskab, hvilket i sagens natur kun kan tages til indtægt for, at Skattestyrelsen godkendte det fremsendte kørselsregnskab.
I det lys er det ganske bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen nu pludselig i forbindelse med udsendelse af forslag til afgørelse ”genopliver” vurderingen af det i sagen foreliggende kørselsregnskab og anfører, at dette ikke opfylder betingelserne herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at kørselsregnskabet slet ikke blev drøftet i forbindelse med det tidligere afholdte kontormøde ved Skatteankestyrelsen, hvorfor [person2] ikke havde mulighed for at fremkomme med sin forklaring og bemærkninger hertil. Det havde i sagens natur været hensigtsmæssigt, at man på kontormødet havde drøftet kørselsregnskabet, såfremt Skatteankestyrelsen mente, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved kørselsregnskabet.
Det fremgår videre af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 15, at [person2] personligt og dennes selskab hver måned har betalt en fast leasingydelse til leasingselskabet. Skatteankestyrelsen anfører herefter, at der ikke månedlig ses at være sket en regulering, som afspejler den faktiske private og erhvervsmæssige kørsel i bilen.
Det bemærkes hertil, at der hvert år er foretaget en afsluttende slutopgørelse i forhold til de faktisk kørte henholdsvis private og erhvervsmæssige kilometer, hvorefter der er sket en regulering af leasingydelserne i forhold hertil. Der henvises til bilag 7-9.
Det er dermed et ubestrideligt faktum i sagen, at [person2]s selskab på intet tidspunkt har betalt for [person2]s private kørsel.
Spørgsmålet i henseende hertil er alene, hvorvidt man for indkomstårene 2015-2018 accepterede, at der skete en årlig slutopgørelse i forhold til de faktisk kørte kilometer. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår direkte af Skattestyrelsens styresignal udsendt den 2. maj 2019 og offentliggjort i SKM2019.244.SKTST, at der frem til offentliggørelsen af dette styresignal var tvivl om, hvad der menes med ”løbende afregning”.
Det er nu tilsyneladende Skatteankestyrelsens opfattelse, at [person2] – som helt almindelig skatteborger uden juridisk uddannelse – af sig selv skulle have gættet, at det ikke var i overensstemmelse med ”reglerne” – som i øvrigt ikke findes – når der skete en årlig slutopgørelse i forhold til regulering af leasingydelserne.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Skattestyrelsen i styresignalet i forhold til redegørelsen for retsstillingen i relation til ”løbende afregning”, henviser til 2 afgørelser fra Skatterådet fra 2017 og en afgørelse fra Skatterådet fra 2018. Disse afgørelser havde [person2] i sagens natur ikke kendskab til – og slet ikke før de var offentliggjort. Det er derfor ganske uholdbart at klandre ham for ikke at have kendskab til en retsstilling, som han på ingen måde havde mulighed for at have kendskab til af den naturlige grund, at selv Skattestyrelsen var i tvivl om praksis på dette område frem til den 2. maj 2019.
Realiteten i nærværende sag er, at [person2] privat på behørig vis har betalt en leasingydelse svarende til de privat kørte kilometer i bilen – mens hans selskab på tilsvarende vis har betalt for de erhvervsmæssige kørte kilometer i bilen.
Dette er ubestridt af Skattestyrelsen.
På den baggrund gøres det gældende, at det strider mod det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, såfremt de af Skatteankestyrelsen påpegede forhold i det fremsendte forslag til afgørelse medfører, at [person2] skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i indkomstårene 2015 til 2018. Der er absolut ingen holdepunkter i nogen lovregler eller praksis til støtte for en sådan alvorlig konsekvens. Til støtte herfor henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2018.77.HR.
(...)”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, dog med den beregningsmæssige ændring, der fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.
Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at skatteyderen, for at undgå beskatning efter hovedreglen, skal godtgøre, at vedkommende i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis, som f.eks. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2017.491.LSR.
Da der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing, jf. Skatterådets bindende svar, SKM2017.384.SR.
Skatterådet bekræftede i SKM2010.147.SR, at en deleleasingordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, såfremt ordningen er indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. Efter det oplyste blev der foretaget en månedlig regulering af leasingydelsen til leasingselskabet.
Skatterådet har ligeledes i SKM2018.212.SR taget stilling til beskatning af værdi af fri bil i forbindelse med deleleasing. Her er udtalt, at det er en forudsætning for at undgå beskatning, at der er vandtætte skotter mellem parternes aftaler. Det indebærer blandt andet, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktiske kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
Betaling af en a conto leasingydelse beror på forudsætningen, at der løbende og regelmæssigt sker en slutafregning med leasingselskabet. Ligningsrådet udtalte i SKM2001.255.LR, at en løbende afregning hver tredje måned kun kunne lade sig gøre, hvis det var en branchekutyme med et så langt afregningsinterval.
Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR, at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden. Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.
Ligningsrådet har ligeledes i SKM2001.255.LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med deleleasing. Det er herefter en betingelse for at anerkende et deleleasingarrangement, at der føres et kørselsregnskab. Hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt, vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse (fremover bekendtgørelsen).
Årsagen, til at der skal udarbejdes et kørselsregnskab, er, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at arbejdsgiveren ikke afholder udgifter til privat kørsel. Derfor skal der, i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer.
De fremlagte kørselsregnskaber opfylder ikke kravet om angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, og allerede af denne årsag er betingelserne, for at undgå beskatning af værdi af fri bil, ikke opfyldt.
Det fremgår af § 4 i de almindelige betingelser for splitleasing, som ifølge de fremlagte leasingaftaler er gældende i leasingforholdet, at leasingydelsen opkræves månedligt i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned.
Ved en gennemgang af selskabets bogføring og de fremlagte fakturaer er det konstateret, at der som udgangspunkt hver måned er betalt en fast leasingydelse til leasingselskabet. Der ses imidlertid ikke månedligt at være sket en regulering, som afspejler den faktiske private og erhvervsmæssige kørsel i bilen. Leasingydelsen ses herefter ikke at være fordelt proportionelt mellem selskabet og klageren i overensstemmelse med kørselsfordelingen. Det i § 4 i de almindelige betingelser for splitleasing anførte ses således ikke at være fulgt i praksis.
Idet der ikke månedligt ses at være foretaget en afregning i overensstemmelse med det faktiske antal kilometer, der er kørt erhvervsmæssigt og privat i bilen, og leasingydelsen således fast er betalt uden hensyntagen til registreret kørselsfordeling erhverv/privat, anses selskabet for at have stillet fri bil til rådighed for klageren. Der er derfor også af denne årsag grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Klagerens manglende kendskab til retsstillingen på området kan ikke føre til et andet resultat, ligesom det ikke kan føre til et andet resultat, at det er klagerens revisor og bilforhandleren [finans1], som har rådgivet klageren i forbindelse med valg af deleleasingarrangementet.
Det bemærkes, at styresignalet af 2. maj 2019, SKM2019.244.SKTST, ikke kan anses for en praksisskærpelse, men derimod alene for en præcisering af retsstillingen på området for deleleasing. Styresignalet indeholder en samlet fremstilling af de skattemæssige betingelser for deleleasing, hvor der er taget udgangspunkt i allerede offentliggjorte afgørelser.
I Skattestyrelsens opgørelse over beskatning af værdi af fri bil er der taget udgangspunkt i, at bilen ved indgåelse af første leasingaftale er værdiansat til 719.709 kr., og at ekstraudstyr er værdiansat til 9.166 kr. I alt 728.875 kr. Der er ikke heri medregnet miljøtillæg. Det fremgår dog ikke af leasingaftalerne, at ekstraudstyr har haft en værdi af 9.166 kr., idet det er bilens kilometerstand, som er angivet til 9.166.
Skattestyrelsens opgørelse ændres herefter, idet der ved beskatningsgrundlaget tages udgangspunkt i bilens værdi på 719.709 kr. Derudover medregnes et miljøtillæg på 990 kr., som udgør den årlige ejerafgift med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.
Klagerens egenbetaling har udgjort 54.552 kr. i 2015, 28.744 kr. i 2016, 25.401 kr. i 2017 og 8.377 kr. i 2018. Der gives nedslag herfor ved beregningen af beskatningen af værdi af fri bil.
Beskatning af værdi af fri bil udgør herefter 78.065 kr. i 2015, 130.396 kr. i 2016, 133.739 kr. i 2017 og 22.399 kr. i 2018.
Landsskatteretten ændrer herefter beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, men stadfæster i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse.