Kendelse af 01-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysninger fra CVR, at klageren har ejet 100 % af [virksomhed1] ApS siden den 11. december 2014.

Klagerens revisor har den 23. april 2020 sendt kontospecifikationen for 2016 tilhørende [virksomhed1] ApS til Skattestyrelsen. På kontospecifikationerne 1735 og 1720, vedrørende selskabets bankkonti i [finans1], fremgår indsætninger i indkomstår 2016 med teksten ”[virksomhed2]” på i alt 1.068.326 kr. Indsætningerne er modposteret på konto 1981: Pengekreditorer:

Konto 1735: [finans1] [...74]

Konto 1720: [finans1][...26]

Konto 1981: Pengekreditorer

Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på i alt 1.068.326 kr., da midlerne er tilgået klageren via klagerens mellemregningskonto i [virksomhed1] ApS og da klageren derfor kan disponere over beløbet.

Klagerens revisor har til Skattestyrelsen oplyst:

”Gælden til [person1] har gennem årene både været ført på konto 1981 og konto 1982. Vi har i året 2018 valgt, at samle gælden på konto 1982 hvorfor vi flytter saldoen kr. 1068.326 fra konto 1981 til konto 1982. Det er meget lettere, at foretage løbende afstemning af mellemregninger når der kun bogføres på en mellemregningskonto i hvert selskab. ”

På Skattestyrelsens forespørgsel har revisoren oplyst følgende den 23. april 2020 om ”[virksomhed2]”:

”Omkring din forespørgsel vedrørende [virksomhed1] ApS og [virksomhed2], så har jeg forsøgt, at få fat i [person2] i Frankrig men det er ikke lykkedes for mig.

Jeg kan huske, at han tidligere har talt om, at [person1] i 2013 har puttet nogle penge i et ejendomsselskab i Litauen (mener jeg det var) og at hun så har fået nogle af pengene retur igen i 2016. Det er jo før min tid som revisor for selskabet så jeg har ikke noget liggende på overførslerne, men det er jeg ret sikker på, at [person2] har, men om han har det i Frankrig eller de er i Danmark ved jeg ikke noget om. Jeg har stor tiltro til rigtigheden af regnskabet for 2016 som er lavet af [virksomhed3] som har været revisor for selskaberne i rigtig mange år. Det er lidt værre med året 2017.

Jeg tror dette punkt, kræver en længere forklaring og dokumentation og jeg formoder, at [person2] når det er muligt, vil mødes og give en forklaring og fremlægge dokumentation.”

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at der i klagerens selvangivelser for 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 ikke fremgår oplysninger om investeringer i Litauen.

Skattestyrelsen har oplyst, at de modtog formueforklaring og privatforbrugsopgørelser fra klagerens revisor den 23. april 2020 for klageren vedrørende indkomståret 2015, 2016, 2017 og 2018 og der ikke fremgår oplysninger om investeringer i Litauen.

Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af udtræk fra [...].lt (the directory og lithuanian con) bilag 45-2-1 til 5 vedrørende [virksomhed2], at selskabets manager/CEO er [person2] og ifølge Orbis bilag 45-1-1 til 12 har selskabet været "Active since 01/04/2011". Endvidere, at der er ikke registreret "Beneficial Owner" eller "Other Ultimate Beneficiary".

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentet ”Agreement for sales and purchases of shares”. Det fremgår heraf, at klageren købte “[virksomhed2]” af [person3] den 6. september 2013 og erhvervede den fulde selskabskapital. Det fremgår, at [person2] var direktør.

Ifølge repræsentanten, foretog klagerens revisor en flytning af mellemregningen for [virksomhed2] til mellemregningen for [virksomhed1] ApS og de i alt 1.068.326 kr. stammer fra midler, som klageren har lånt til [virksomhed2]. Endvidere, at klagerens lån til [virksomhed2] oprindeligt stammer fra midler, som klageren modtog i forbindelse med salg af frimærkesamlinger, som klageren købte af sin partners, [person2]s, klient.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren i forvejen ejede en frimærkesamling, som hun havde arvet fra sin fader og at klageren solgte nogle af disse frimærker ved en auktion i Norge i 2012. Det fremgår af et afregningsdokument dateret den 10. marts 2012 med påstemplingen ”[virksomhed4] (...) Norway”, at klageren har solgt frimærker og at klageren fik en udbetaling på i alt 104.480,15. Det fremgår ikke, i hvilken valuta at pengene er udbetalt.

Repræsentanten har oplyst, at klageren solgte en del af de frimærker, som hun købte af [person2]s klient, ved auktioner hos [virksomhed5] for ca. 1.000.000,00 kr. og beholdt resten af frimærkerne. Det fremgår af afregningsdokumenter fra 2012 og 2013 fra ”[virksomhed5] A/S”, at klageren har solgt frimærker via auktioner. Det fremgår, at klageren har modtaget følgende beløb ved afregning for salg af frimærker via [virksomhed5] A/S:

Ifølge repræsentanten, bad klageren [person2] om at sælge den resterende del af frimærkesamlingen, da klageren skulle skaffe likviditet til et af klagerens selskab Selskabet af 3. oktober 2012, hvorfor [person2] fik frimærkesamlingen i kommission. Det fremgår af en kommissionsaftale af 16. juli 2013 blandt andet, at klageren var kommittent samt at [person2] var kommissionær og skulle forestå salget af en privat frimærkesamling.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x1] (annex 1-10), [x2] (annex 11-12), [x3] (annex 12), [x4] (annex 13-14), [x5] (annex 15)” til [person4] for i alt 48.450,00 euro den 8. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x6]” til [person4] for i alt 47.620,00 euro den 8. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x7]” til [person4] for i alt 105.455,00 euro den 11. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x8] (annex 1), [x9] (annex 1), [x10] (annex 2, 10, 11), [x11] (annex 3), [x12] (annex 4), [x13] (annex 6, 7, 8, 9, 13, 14) and [x14] (annex 12) classic stamps” til [person4] for i alt 293.320,00 euro den 17. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x15]” til [person4] for i alt 162.400,00 euro den 18. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x15]” til [person4] for i alt 94.450,00 euro den 22. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x15]” til [person4] for i alt 124.300,00 euro den 31. oktober 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x16] (annex 1-3), [x17] (annex 4), and [x18] (annex 5-7) classic stamps” til [person4] for i alt 182.675,00 euro den 7. november 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x16] (annex 1-3), [x17] (annex 4), and [x18] (annex 5-13) classic stamps” til [person4] for i alt 92.625,00 euro den 6. november 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne. Det fremgår af kontrakten, at købssummen skal opdeles i to betalinger, den første på 92.675 euro når frimærkerne er modtaget, den anden på 90.000 euro fem dage efter køberens accept af frimærkerne og at sælgeren ønsker begge betalinger overført til det litauiske selskab [virksomhed2] LT’s konto i [finans2].

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[x18] (annex 8-13) classic stamps” til [person4] for i alt 90.000,00 euro den 10. november 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[...] state [x13] (annex 1-7) classic Stamps” til [person4] for i alt 85.200,00 euro den 24. november 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af en købekontrakt, at [person2] har solgt en privat frimærkesamling, ”[...] state [x13] (annex 8-11), [x19] (annex 12-14) classic stamps” til [person4] for i alt 81.000,00 euro den 26. november 2013. Aftalen er underskrevet af begge parter. Der er sammen med købekontrakten fremlagt fotos af frimærkerne.

Det fremgår af et dokument med overskriften ”Erklæring Vurdering” dateret den 5. august 2020, at [person5] fra [virksomhed6] har gennemgået kontrakterne om salg af pågældende frimærker samt fotokopier af de solgte frimærker. Endvidere, at [person5] er ekspert og medlem af frimærkeforeningen, formand for [klub1] og medlem af [organisation]. [person5] bekræfter i erklæringen, at han i 2011 har set alle klagerens frimærkesamlinger, herunder samlingerne, som er omfattet af kontrakterne. Endvidere, at de til kontrakterne tilhørende fotokopier er identiske med de originale frimærker, han har set i samlingerne.

Repræsentanten har oplyst, at omtalte frimærker fremgår af et katalog, hvor frimærkernes markedspriser fremgår og som årligt opdateres. Repræsentanten har fremlagt et billede af kataloget ”[...]-Katalog 2009, Band 3: Südeuropa”.

Repræsentanten har oplyst, at pengene fra salget af frimærkerne blev overført fra [person2]s selskab [virksomhed7] Ltd til [virksomhed8] ApS og [virksomhed2], da køberen [person4] ikke ville betale, fordi [person2] tidligere havde rådet [person4] til at foretage en investering, som han tabte.

Det fremgår af et dokument fra [finans3] dateret den 13. december 2007, at [person2] er ”beneficial owner” af [virksomhed9] Inc.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 48.450,00 euro den 8. oktober 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 94.450,00 euro den 25. oktober 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 124.300,00 euro den 4. november 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 92.675,00 euro den 8. november 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 90.000,00 euro den 12. november 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 85.200,00 euro den 27. november 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af et kontoudskrift fra [finans2] for konto [...18] [virksomhed2] tilhørende [virksomhed2], at der er modtaget 81.000,00 euro den 28. november 2013 fra ”[virksomhed9] INC. (...)”.

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 10. oktober 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 48.540,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 25. oktober 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 94.450,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 31. oktober 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 124.300,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 8. november 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd, instruerer, at der skal foretages en overførsel på 92.675,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 11. november 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 90.000,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 27. november 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 85.200,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 28. november 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 81.000,00 euro til [virksomhed2].

Det fremgår af [finans1] Konto[...05]DKK- Driftskonto tilhørende [virksomhed8] ApS, at der er modtaget 1.209.409,04 kr. den 18. oktober 2013. Repræsentanten har oplyst, at overførslen er 162.400,00 euro.

Det fremgår af [finans1] Konto[...05]DKK- Driftskonto tilhørende [virksomhed8] ApS, at der er modtaget 2.184.694,79 kr. den 17. oktober 2013. Repræsentanten har oplyst, at overførslen er 293.350,00 euro.

Det fremgår af [finans1] Konto[...05]DKK- Driftskonto tilhørende [virksomhed8] ApS, at der er modtaget 785.407,75 kr. den 11. oktober 2013. Repræsentanten har oplyst, at overførslen er 105.455,00 euro.

Det fremgår af [finans1] Konto[...05]DKK- Driftskonto tilhørende [virksomhed8] ApS, at der er modtaget 354.673,76 kr. den 9. oktober 2013. Repræsentanten har oplyst, at overførslen er 47.620,00 euro.

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4], dateret den 17. oktober 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 162.400,00 euro til [virksomhed8] ApS, [finans1].

Det fremgår af en instruktionsmeddelelse fra [person2] til [finans4] dateret den 8. oktober 2013, at [person2] på vegne af [virksomhed7] Ltd instruerer, at der skal foretages en overførsel på 47.620,00 euro til [virksomhed8] ApS.

Det fremgår af et gældsbrev dateret den 1. december 2013, at [virksomhed2] har lånt 611.075,00 euro af klageren. Det fremgår endvidere, at gældsbrevet har en varighed på 12 måneder, at långiver til enhver tid kan kræve gælden indfriet i denne periode og at lånet er rentefrit.

Det fremgår af et gældsbrev dateret den 23. november 2014., at [virksomhed2] har lånt 611.075,00 euro af klageren. Det fremgår, at klageren har foretaget udlånet til selskabet i 2013, at gældsbrevet er en fornyelse af låneaftalen dateret 1. december 2013 for perioden 23. november 2013 til 23. november 2014 og at lånet er rentefrit.

Det fremgår af et dokument med håndskrevne noterede afdrag, at der den 1. januar 2016 var et skyldigt beløb på 611.075 euro og at [virksomhed2] har foretaget følgende afdrag i løbet af 2016:

Hvert noterede afdrag er påtegnet med klagerens underskrift.

Det fremgår af [virksomhed2]’s bogføring vedrørende mellemregningskontoen med klageren:

Det fremgår af et gældsbrev, at [virksomhed8] ApS har lånt 4.534.185,00 kr. af klageren. Gældsbrevet er dateret den 18. oktober 2013. Det fremgår, at lånebeløbet er indbetalt til debitor og det fremgår, hvad lånebeløbet skal anvendes til. Det fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit, at kreditor til enhver tid kan kræve gælden indfriet uden varsel, samt at debitor til enhver tid kan indfri gælden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.068.326 kr. i indkomståret 2016.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

” (...) Det er oplyst af revisor, at [virksomhed1] ApS´ gæld til dig er samlet på én konto i 2018. Herved er saldoen på 1.068.326 kr. på konto 1981 flyttet til konto 1982.

De indsætninger der er indgået på [virksomhed1] ApS´ bankkonto i 2016 fra [virksomhed2] og bogført på konto ”1981, Penge kreditor”, er flyttet til konto 1982, som er selskabets mellemregning med dig. Herved er dit tilgodehavende i [virksomhed1] ApS forøget med 1.068.326 kr.

Der foreligger ingen oplysninger i din selvangivelse for 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 eller 2018 om, at du har investeret i et ejendomsselskab i Litauen.

Det fremgår heller ikke af dine privatforbrug 2015, 2016, 2017 og 2018, som er modtaget fra revisor den 23., april 2020, at du har foretaget investeringer i Litauen.

Det oplyste af revisor, om at indbetalingerne i 2016 fra [virksomhed2] skulle være tilbagebetalinger på en investering du skulle have foretaget i 2013, er ikke dokumenteret.

Da det ikke er dokumenteret, at der er tale om tilbagebetalinger på en investering for beskattede midler, og da overførslerne fra [virksomhed2] er tilgået dig via din mellemregningskonto i [virksomhed1] ApS, hvorved du kan disponerer over beløbet, anser Skattestyrelsen overførslerne på i alt 1.068.326 kr. i 2016, for at være skattepligtig indkomst for dig.

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindkomst hvad enten, de hidrører her fra landet eller ikke bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

De 1.068.326 kr., der af Skattestyrelsen anses for at være tilgået dig via din mellemregnings-konto i [virksomhed1] ApS, anses derfor for at være skattepligtig indkomst for dig jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at din skattepligtige indkomst forhøjes med 1.068.326 kr.

Skattestyrelsen foreslår, at beløbet anses for at være personlig indkomst i henhold til person-skattelovens § 3 sammenholdt med § 4 og at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. arbejdsmarkedsbidragsbidragslovens § 1. (...)

1.4 Dine bemærkninger

Den 23. april 2020 modtog Skattestyrelsen fra revisor [person6] dine indkomst- og formueopgørelser med kapitalforklaring og privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2015 til 2018, foranlediget af Skattestyrelsens anmodning herom i brev af 2. marts 2020.

Den 29. april 2020 modtog vi nye oplysninger i mail fra revisor [person6], hvor svarbrevet var dateret 28. april 2020.

Af punkt I henviser revisor til de privatforbrugsopgørelser, der er sendt til Skattestyrelsen den 23. april 2020 og oplyser, at disse opgørelser er korrekte.

Derudover er der ingen oplysninger i denne mail til dette punkt.

Den 18. maj 2020 har skattestyrelsen modtaget følgende bemærkninger fra revisor [person6] til vores forslag dateret den 30. april 2020.

Vi har grundet Covid-19 krisen tidligere bedt om forlængelse af fristen for besvarelse af materialeindkaldelser og agterskrivelse. Vi er ikke i stand til, at samle den fulde dokumentation inden fristen for indsigelse imod agterskrivelsen udløber. Min klient er ikke enig i den foreslåede beskatning, men henset til de tidsmæssige omstændigheder må SKAT afsige kendelse, som vi så vil påklage, når det har været muligt at indsamle tilstrækkeligt med dokumentation.

For en ordens skyld skal jeg dog allerede nu bemærke:

•at [person1] i 2013 solgte sine omfattende globale frimærkesamlinger og anvendte en del af pengene fra salget til udlån til [virksomhed2]. Disse penge er siden tilbagebetalt, og der skal derfor ikke ske beskatning, da der ikke er tale om erhvervsmæssig indtægt, men alene tilbagebetaling af lån.

•at Skat anfører [person1] ikke i sin selvangivelse for 2013 og frem har anført, at hun har et tilgodehavende hos [virksomhed2]. Det fremgår intet steds på selvangivelsesblanketten 2013, at der er en rubrik, hvori man kan anføre et sådant tilgodehavende. Selvangivelsen er derfor udfyldt korrekt.

Jeg beder dig for god ordens skyld sende mig kopi af kendelsen, så snart den foreligger, idet min klient vil påklage denne.

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen er enig med revisor [person6] i, at der ikke er pligt til at oplyse om tilgodehavender i udlandet på selvangivelsen.

Det anførte af revisor [person6] i mail af 18. maj 2020, om at du i 2013 solgte din frimærkesamling og anvendte en del af pengene fra salget til udlån til det Litauenske selskab [virksomhed2], er ikke dokumenteret eller på anden måde underbygget.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eller på anden måde givet oplysning til Skattestyrelsen eksempelvis om:

•salgsnota/kvittering, hvor blandt andet salgsdato og salgssum fremgår.

•hvornår du modtog betalingen for salget af frimærkesamlingen

•hvordan salgssummen er betalt til dig

Det er heller ikke dokumenteret, at du udlånte et beløb til [virksomhed2] i 2013 og at du finansierede udlånet med en del af summen fra salget af frimærkesamlingen.

Der er for eksempel ikke fremlagt låneaftale, overførselsdokumenter eller på anden måde givet oplysninger til Skattestyrelsen om:

•hvornår låneaftalen mellem dig og [virksomhed2] er indgået

•hvilket beløb du har udlånt til [virksomhed2]

•hvornår og hvordan udlånet blev udbetalt/overført til [virksomhed2]

•hvilke vilkår der blev aftalt vedrørende forrentning og tilbagebetaling af lånet

Skattestyrelsen konstaterer at det nævnte tilgodehavende /investering (lån) i [virksomhed2] ikke fremgår af de kapitalforklaringer og privatforbrugsopgørelser for årene 2015, 2016, 2017 og 2018, som vi modtog fra revisor den 23. april 2020.

Skattestyrelsen konstaterer endvidere, at du ikke har selvangivet renteindtægter/afkast af din investering/udlån til [virksomhed2].

Der er således ikke dokumenteret, at du i 2013 fortog en investering som du ifølge det oplyste finansierede med midler fra salg af en frimærkesamling.

Det er heller ikke dokumenteret at indbetalingerne i 2016 fra [virksomhed2] er tilbagebetalinger på den omtalte investering.

På baggrund heraf træffes der afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag.”

Skattestyrelsen er den 8. september 2020 kommet med følgende udtalelse til repræsentantens supplerende bemærkninger samt dokumentation:

” (...) Det er ikke muligt for Skattestyrelsen, at komme med en endelig udtalelse på det foreliggende grundlag, idet de fremførte anbringender ikke er dokumenteret.

Skattestyrelsen bemærker, at følgende væsentlige forhold ikke er dokumenteret.

1. [person1]s ejerskab til frimærkerne

Der er i advokatens "Endelig klage - yderligere bemærkninger" til Skatteankestyrelsen den 21. august 2020 side 2 og 3 oplyst, at

• "[person1] ejede selv i forvejen en frimærkesamling, som hun havde fået af sin far"

• "[person7] finansierede købet ved betaling af penge modtaget i arv og livsforsikring modtaget i forbinde/se med hendes faders bortgang"

• "[person1] solgte i 2012 og 2013 delvis nogle af frimærkerne på flere auktioner hos blandt andet [virksomhed5] med en salgspris på ca. 1 mil kr. "

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at [person1] har fået/anskaffet den frimærkesamling, som ifølge det oplyste på nuværende tidspunkt er solgt for ca. 10 millioner kr.

Anskaffelsen af frimærkerne kunne blandt andet dokumenteres med gaveanmeldelse, boopgørelsen vedrørende arv efter hendes far, dokumentation for udbetalingen af livsforsikringen efter hendes far, købsaftale og betalingstransaktion for købet af frimærkerne fra advokat [person2]s klient. Derudover, hvorledes frimærkerne har været opbevaret og forsikret.

2. [person1]s salg af frimærkesamlinger

Vi bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for det oplyste om salg i 2012 og 2013 af frimærker for ca. 1 million kr. på flere auktioner.

Vi bemærker endvidere, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [person4] har betalt [person1] for frimærkerne og hvordan frimærkerne, er overdraget til ham.

Der er alene fremlagt 11 kontrakter om, at [person4] har købt 11 frimærkesamlinger for i alt 1.224.850 € (godt 9,1 millioner danske kroner) af [person2] i oktober/november 2013, samt en kommissionsaftale af 16.07.2013 mellem [person1] (kommittent) og [person2] (kommissionær).

De 11 kontrakter og kommisionsaftalen er underskrevet i [Frankrig].

Af kommisionsaftalen fremgår blandt andet:

"Kommissionæren sælger i eget navn, men han er forpligtet til at sørge for at køber straks afregner købesummen for frimærkesamlingen over for kommittenten. "

Af "Endelig klage - yderligere bemærkning" dateret 21. august 2020 er på side 3 anført:

" [person2] valgte at overføre salgssummerne for frimærkerne til [person1] fra hans eget selskabs konto. [person2] ejede dengang et selskab ved navn [virksomhed7] Ltd, som var et selskab beliggende i Panama med en konto i Luxembourg. "

Der er således ikke fremlagt dokumentation for [person4]s betaling for frimærkerne.

Der er alene modtaget dokumentation for, at [person2] har overført beløb svarende til kontraktbeløbene til [person1]s selskaber "[virksomhed8] ApS" og "[virksomhed2]", Litauen.

Det kunne være relevant at få oplyst, hvordan frimærkesamlingen er overdraget til [person4], herunder fragtdokumenter i forbindelse med eksport af frimærkesamlingerne, samt transportforsikring.

Det er således ikke dokumenteret, at overførslerne til [virksomhed2] og [virksomhed8], som kommer fra [person2]s panamaselskabs bankkonto i Luxembourg, stammer fra salg af frimærkesamlingen til [person4].

3. De 9,1 millioner kroner og [person2]

1. ca. halvdelen 4.534.185 kr. er oplyst udlånt af [person1] til [virksomhed8] ApS

2. ca. halvdelen 611.075 € er oplyst udlånt af [person1] til [virksomhed2], Litauen

3.1 Nærmere om udlånet til [person1]s selskab [virksomhed8] ApS.

Af advokatens bilag 16 fremgår det, at [person1] har udlånt 4.534.185 kr. til sit selskab [virksomhed8] ApS og at:

"Lånebeløbet er indbetalt til debitor, og skal - sammen med selskabets øvrige midler - anvendes til køb af pantebrevsportefølje stor i alt kr. 4.678.982"

Skattestyrelsen skal bemærke, at der i lånedokumentet positivt er nævnt, hvad låneprovenuet skal anvendes til, hvilket anses for usædvanligt.

Ud over [virksomhed2] kontoudtog 2013 fra [finans2], bilag 10 side 1-3 indeholder advokatens bilag 10 også en side 4 og 5, hvoraf der fremgår en mailkorrespondance af den 2. og den 3. oktober 2013 mellem [person2] og kundedirektør [person8], [finans5]. På side 4 omtales en pantebrevsportefølje på 4.678.982 kr.

Af mailkorrespondancen fremgår blandt andet:

"hej [person2]

Du har fuldstændig ret i, at når vi har modtaget kr. 4.678.982for pantebrevene udgår disse af sikkerhederne og tilbageværende sikkerheder er dem du beskriver"

"Når pantebrevshandlen er gennemført og vi har fået pengene, sender jeg dig en bekræftelse på at pantebrevene udgår af sikkerheden. "

Skattestyrelsen henviser til kontrolbilag 6-40-24, som er udskrift af [virksomhed8] ApS's "saldo debet" for perioden den 3. oktober 2013 til den 31. december 2014. Heraf fremgår anskaffelsessummerne for de pantebreve, som [virksomhed8] ApS har erhvervet af [finans5].

Som det fremgår af de nævnte mails (bilag 10 side 4 og 5) er det [person2], der har korrespondancen/forhandlingen med [finans5] og [person2] har også en interesse i, at pantebrevene vedrørende [adresse1] købes ud af [finans5], idet han er debitor på disse pantebreve.

[person2] står fortsat i 2020 som debitor ifølge tingbogen, på de 2 pantebreve i ejendommen [adresse1], selvom [person2]s daværende selskab [virksomhed10] ApS købte ejendommen i 2011 af [person2] for 19.800.000 kr. og [person1] i

2016 købte ejendommen af[virksomhed10] ApS for 10.200.000 kr.

3.2 Nærmere om udlånet til [virksomhed2], Litauen

Af "Endelig klage - yderligere bemærkning" dateret 21. august 2020 er der på side 2 nederst anført:

" ... udlån til [virksomhed2], som er et litauisk selskab stiftet af [person1]. Meningen med stiftelsen af selskabet var at dette skulle investere i fast ejendom i Litauen. [person2] blev udnævnt til direktør i selskabet og skulle således forestå med at finde de rigtige ejendomme for selskabet at investere i. "

Vi bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [person1] er stifter og ejer af selskabet [virksomhed2], Litauen.

Af udtræk fra [...].lt (the directory og lithuanian con) bilag 45-2-1 til 5 fremgår, at selskabets manager/CEO er [person2] og ifølge Orbis bilag 45-1-1 til 12 har selskabet været "Active since 01/04/2011", men der er ikke registreret "Beneficial Owner" eller "Other Ultimate Beneficiary".

4. Bemærkninger til [virksomhed6]s "Erklæring vurdering"

[person5], [virksomhed6] har ikke haft frimærkesamlingen til gennemsyn ved vurderingen, men alene en fotokopi af frimærkerne.

Videre af erklæringen fremgår: "Endelig skal jeg bekræfte, at jeg tilbage i 2011 har set alle [person1]s frimærkesamlinger, herunder de samlinger der er omfattet af ovennævnte kontrakter, og at de til kontrakterne tilhørende fotokopier af frimærkerne efter min vurdering er identiske med de originale frimærker, jeg har set i samlingerne. "

Erklæringen er underskrevet den 5. august 2020.

Det fremgår ikke af erklæringen om vurderingspriserne er på kontrakttidspunktet i 2013 eller på vurderingstidspunktet i august 2020.

Det fremgår af kommisionsaftalen mellem [person1] og [person2] fra 2013

(advokatens bilag 2 punkt 2), at:

"Kommissionæren foretager en vurdering af frimærkesamlingen de enkelte frimærkesamlinger, og kan frit bestemme handelsprisen for varen. Dog skal kommissionæren sælge til den højst mulige pris og ikke under katalogprisen med.fradrag af 10 %.

Parterne er enige om at frimærkerne i samlingen er af høj kvalitet - overvejende karakteriseret som pragteksemplarer, således at kommissionæren bør kunne opnå en pris der væsentligt overstiger den vejledende katalogpris for første klasses frimærker. "

Der må derfor foreligge en vurdering eller være opgjort en katalogpris i forbindelse med indgåelse af kommisionsaftalen i 2013. Det kan således undre, at denne vurdering/katalogpris ikke er vedlagt klagen til Skatteankestyrelsen.

De fleste vurderinger af [virksomhed6] ligger 10-20 % over priserne i salgskontrakterne til [person4].

Det skal dog bemærkes, at den første handel den 5. oktober 2013 skiller sig ud.

Denne frimærkesamling er afstået til [person4] for 48.450 €.(advokatens bilag 18, kontrakt af 05.10.2013 [person2]/[person4]-Tyske stater frimærker)

[person5]s vurdering af den tyske frimærkesamling var 177.332 €, eller 3,6 gange mere end salgsprisen.

Den tyske frimærkesamling er dermed solgt ca. 960.000 kr. under [person5]s salgsvurdering.

Det fremgår af advokatens "Endelig klage - yderligere bemærkning" af 21. august 2020 til Skatteankestyrelsen i 3 afsnit side 3 at:

"[person2] kendte køberen af frimærkerne, [person4], fra tidligere forretningsmellemværender, i hvilket forbindelse [person2] var kommet til at skylde [person4] en vis mængde penge. Baggrunden herfor er ikke relevant for nærværende sag. "

Det kan undre, at den tyske frimærkesamling bliver solgt til [person4] for ca. 960.000 kr. under [person5]s salgsvurdering, når frimærkerne ifølge kommisionsaftalen skal "sælges til den højst mulige pris og ikke under katalogprisen med fradrag af 10 %."

5. [person2]s er den gennemgående person i alle transaktionerne

• Det er i [person2]s interesse, at pantebrevene bliver købt ud af [finans5].

• Det er [person2] som kender køberen af frimærkesamlingerne og skylder [person4] et "vist beløb" og til hvem den første frimærkesamling sælges ca. 960.000 kr. under vurderingen.

• Det er [person2] som sælger frimærkesamlingen i eget navn og pengene bliver overført fra [person2]s panamaselskabs bankkonto i Luxembourg til [person1].

• Det er [person2] som er direktør i [virksomhed2]. og det er ham som skal stå for selskabets ejendomsinvesteringer i Litauen.

Det fremgår af kommisionsaftalen, "at køber straks afregner købesummen for frimærkesamlingen overfor kommittenten." ([person1]).

Det kan undre, at køberen af frimærkesamlingerne kun er identificeret som [person4], [...], [by2], England uden nærmere adresseoplysning, samt at betaling ikke sker direkte til [person1], men via et panamaselskabs konto i Luxembourg.

På grund af de foranstående forhold beskrevet i punkt 1-5 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der må stilles skærpede krav til dokumentationen for at frimærkesamlingen tilhørte [person7] og er solgt til [person4], end det indtil videre fremlagte.

Afslutningsvis skal det anføres, at det er et faktum, at [virksomhed2] i 2016 har overført 1.068.326 kr. til [virksomhed1] ApS' konto i [finans1] og at [person1]s tilgodehavende i den anledning blev forøget med 1.068.326 kr., hvilket Skattestyrelsen har anset for skattepligtig indtægt for [person1] i henhold til Statsskattelovens§ 4. (...) ”

Skattestyrelsen er den 3. februar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende bemærkninger og dokumentation:

” (...) Af skattestyrelsens afgørelse af 2. juni 2020 punkt 1.5 fremgår det, at der ikke var fremlagt dokumentation for [person1]s udlån til [virksomhed2], herunder størrelsen af udlånet, tidspunkt for udlånet m.v. Der var heller ikke fremlagt dokumentation for [person1]s fremskaffelse af kapitalen, som muliggjorde udlånet til [virksomhed2]. Desuden fremgår udlånet heller ikke af de af den 23. april 2020 modtagne privatforbrugsopgørelser for 2015, 2016, 2017 og 2018.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger:

Der er fortsat ikke fremlagt dokumentation for [person1]s anskaffelse af frimærkerne, og der er heller ikke fremlagt dokumentation for [person4]s betaling for frimærkerne. Der er således fortsat alene modtaget dokumentation for, at [person2]s panamaselskab i 2013 har overført beløb svarende til frimærkernes ”salgssummer” til [virksomhed2] bankkonto i [finans2], Litauen.

Det skal bemærkes, at der er en difference på Euro 5.000 pr. 1. januar 2016 vedrørende [person1]s tilgodehavende i [virksomhed2].

Af advokatens bilag 10 og bilag 21 udgør beløbet Euro 616.075, medens det af bilag 20 lånedokumentet og det håndskrevne dokument udgør Euro 611.075.

Advokaten har den 22. december 2020 fremlagt nedennævnte dokumentation over for Skatteankestyrelsen:

Ovennævnte nye dokumenter medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke længere er grundlag for at statuere, at [person1] har fået en skattepligtig indtægt i 2016 i forbindelse med overførslerne fra [person1]s mellemregning/tilgodehavende i [virksomhed2] til [person7]s mellemregning/tilgodehavende i [virksomhed1] ApS.

Indkomstforhøjelsen 1.068.326 kr. for indkomståret 2016 bør derfor bortfalde. (...) ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 1.068.326 kr. i indkomståret 2016 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har begrundet sin påstand med følgende:

” (...) På vegne min klient [person7], CPR [...], skal jeg herved påklage Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2016 af 2. juni 2020 (bilag 1).

Idet jeg først lige har fået til opdrag at indbringe sagen for Skatteankestyrelsen, er nærværende klage alene af foreløbig karakter, og jeg vil indenfor 6 uger indsende en ny begrundet klage. Anmodningen om den lange frist skyldes den umiddelbart forestående sommerferie, og jeg beder om Skatteankestyrelsens forståelse herfor.

(...)

Jeg skal venligst anmode om at sagen visiteres til afgørelse hos Landsskatteretten, jf. SKFVL § 35b stk. 5. Der anmodes om kontorforhandling, forinden der udarbejdes sagfremstilling og der forbeholdes adgang til retsmøde. (...) ”

Repræsentanten har den 21. august 2020 fremlagt følgende supplerende bemærkninger:

” (...) [person2] er tidligere advokat og drev i 1980’erne og 1990’erne advokatvirksomhed i [by3]. [person2] har ligeledes gennem mange år haft et forhold til [person7], uanset at de har valgt ikke at bo sammen.

[person2] havde i sin advokatvirksomhed en klient, der ønskede at sælge sin private frimærkesamling, som var af anseelig værdi. Klienten ønskede et hurtigt og diskret salg, da han manglende likviditet. [person2] blev tilbudt at købe samlingen til en pris, som han opfattede som billig, men han ønskede netop af samme grund ikke at købe samlingen, da han ikke ønskede at købe aktiver fra hans klienter – og specielt ikke under omstændigheder, hvor sælger var indstillet på at sælge samlingen til en særdeles gunstig pris.

Som følge af forholdet mellem [person2] og [person1], valgte [person2] at henvise sin klient til at sælge sin frimærkesamling til [person1]. [person1] ejede selv i forvejen en frimærkesamling, som hun havde fået fra sin far.

[person1] finansierede købet ved betaling med penge modtaget i arv og livsforsikring modtaget i forbindelse med hendes faders bortgang. [person1] solgte i 2012 og 2013 delvist nogle af frimærkerne på flere auktioner hos blandt andet [virksomhed5] med en salgspris på ca. 1. mio. kr., men beholdt i øvrigt samlingen.

[person1] har gennem mange år boet på [adresse1], [by4]. Huset var ejet af et selskab kaldet [virksomhed10] ApS. Selskabet havde i 2013 imidlertid ikke mulighed for at servicere gælden på pantebrevene, hvorfor blandt andet huset på [adresse1] (hvor [person1] boede til leje) risikerede at blive tvangssolgt.

I forbindelse hermed fik [person1] mulighed for at købe en pantebrevsportefølje – herunder blandt andet de pantebreve, som [finans5] havde i hendes hus - og hun kunne derved undgå at risikere opsigelse af hendes lejeforhold i forbindelse med et salg af huset. Til brug for købet af pantebrevene oprettede [person1] den 3. oktober 2013 et selskab ved navn [virksomhed8] ApS. Selskabet blev stiftet med en selskabskapital på 80.000 kr., og for at selskabet kunne købe pantebrevene var [person1] nødsaget til at fremskaffe likviditet, som selskabet kunne anvende til brug for købet.

Hun bad derfor [person2] om at sælge hendes frimærkesamling, som hun havde købt mange år tidligere. [person2] boede i 2013 (og bor fortsat den dag i dag) i Sydfrankrig og havde god kontakt til et meget stort antal velhavende mennesker.

[person2] fik herefter frimærkesamlingen i kommission med henblik på at formidle et salg heraf. Som bilag 2 fremlægges kopi af indgået kommissionsaftale, hvoraf fremgår, at [person2] sælger de pågældende frimærker i eget navn, hvilket efterfølgende skete, jf. nedenfor.

Efterfølgende indgik [person2] en række salgsaftaler, hvorved de omhandlede frimærker blev solgt til [person4], bosiddende i [...] i [by2], England. Salgssummen tilhørte [person1], som således kunne disponere over denne.

Salgssummen blev af [person1] delvist anvendt til udlån til [virksomhed2], som er et litauisk selskab stiftet af [person1]. Meningen med stiftelsen af selskabet var at dette skulle investere i fast ejendom i Litauen. [person2] blev udnævnt til direktør i selskabet og skulle således forestå med at finde de rigtige ejendomme for selskabet at investere i. Det bemærkes i den forbindelse, at [person2] tidligere har foretaget mange investeringer i ejendomme i [Tyskland] og at han således har forstand på investering i fast ejendom. Selskabets investeringer skulle dog foretages i samarbejde med en lokal samarbejdspartner, hvilket dog aldrig lykkedes, hvorfor selskabet aldrig kom til at investere i fast ejendom.

Yderligere anvendte [person1] en del af salgssummen som udlån til [virksomhed8] ApS, således at dette selskab havde mulighed for at købe den omhandlede portefølje af pantebreve, der blandt andet inkluderede de pantebreve, der var i huset på [adresse1].

[person2] kendte køberen af frimærkerne, [person4], fra tidligere forretningsmellemværender, i hvilken forbindelse [person2] var kommet til at skylde [person4] en vis mængde penge. Baggrunden herfor er ikke relevant for nærværende sag.

[person2] valgte at overføre salgssummen for frimærkerne til [person7] fra hans eget selskabs konto. [person2] ejede dengang et selskab ved navn [virksomhed7] Ltd, som var et selskab beliggende i Panama med en konto i Luxembourg. Salgssummerne for frimærkerne blev som følge af kommissionsforholdet overført fra dette selskab og til [virksomhed2] og [virksomhed8] ApS, jf. dokumentationen nedenfor.

Som bilag 3 fremlægges købekontrakt af 8. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

Som bilag 4 fremlægges købekontrakt af 22. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

Som bilag 5 fremlægges købekontrakt af 31. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

Som bilag 6 fremlægges købekontrakt af 6. november 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

Som bilag 7 fremlægges købekontrakt af 10. november 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

Som bilag 8 fremlægges købekontrakt af 24. november 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

Som bilag 9 fremlægges købekontrakt af 26. november 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed2].

For god ordens skyld fremlægges som bilag 10 kontoudskrift fra [finans2] over kontoen tilhørende [virksomhed2] hvoraf kan ses, at de anførte beløb er indgået på kontoen tilhørende [virksomhed2].

Som bilag 11 fremlægges købekontrakt af 8. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed8] ApS.

Som bilag 12 fremlægges købekontrakt af 11. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed8] ApS.

Som bilag 13 fremlægges købekontrakt af 17. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed8] ApS

Som bilag 14 fremlægges købekontrakt af 18. oktober 2013 hvorved der sælges de i købsaftalen

angivne frimærker. Det bemærkes til bilaget, at der til kontrakten hører fotografier af de pågældende frimærker, og at der bagerst i bilaget er dokumentation for betalingsinstruksen givet fra [person2] til [finans3] SA, hvorved banken anmodes om at overføre et beløb svarende til købesummen for frimærkerne til [virksomhed8] ApS

Blot for god ordens skyld fremlægges som bilag 15 udskrift af bankkontoen tilhørende [virksomhed8] ApS hvoraf de tilsvarende indsætninger kan ses.

I forlængelse af de ovenfor beskrevne betalingsstrømme fik [person1] et tilgodehavende i selskaberne [virksomhed2] og [virksomhed8] ApS. Der blev som følge heraf udarbejdet gældsbreve vedrørende mellemværendet.

Som bilag 16 fremlægges gældsbrev mellem [virksomhed8] ApS og [person1], hvoraf fremgår, at [person1] havde et tilgodehavende på 4.534.185 kr. Gældsbrevet er udarbejdet på samme dato som selskabet modtog den sidste overførsel fra [virksomhed7] Ltd og således på samme dag, hvor man endelig kunne opgøre [person1]s samlede tilgodehavende hos selskabet som følge af salget af frimærkerne.

Som bilag 17 fremlægges kopi af gældsbrev udarbejdet mellem [person1] og [virksomhed2] som følge af de beløb, selskabet modtog som lån i forbindelse med salget af frimærkerne. Det bemærkes at der i bilaget er to gældsbreve, hvilket skyldes at det først udstedte alene havde en løbetid på 12 måneder, hvilket foranledigede at man året efter udarbejdede et nyt gældsbrev på anfordringsvilkår. (...) ”

Repræsentanten er den 22. december 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

” (...) Indledningsvist bemærkes at nærværende sag vedrørende indkomståret 2016 er opstået derved klagers mellemregning med hendes eget selskab, [virksomhed2], er blevet overført til [virksomhed1] ApS, der ligeledes ejes af klager. Dette faktum har Skattestyrelsen da også påpeget i sit høringssvar til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har anset flytningen af mellemregningen som en skattepligtig formuefordel for klager, da hun ved flytningen af mellemregningen får et tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS.

Det er klagers grundlæggende opfattelse, at der ikke opstår en skattepligtig formuefordel ved at klagers mellemregning med [virksomhed2] overføres til at være en mellemregning med [virksomhed1] ApS.

Flytningen af mellemregningen gør ikke klager hverken rigere eller fattigere. Flytningen af mellemregningen er alene et udtryk for et debitorskifte, der ikke er skattepligtigt for klager.

Der er enighed om at klager ejer [virksomhed1] ApS. Principielt er det ligegyldigt hvorvidt det kan dokumenteres at klager ejer [virksomhed2], når blot det kan dokumenteres at der er tale om et debitorskifte og at klagers tilgodehavende i [virksomhed2] således er blevet nedskrevet tilsvarende.

Dog forholder det sig således at klager ejede [virksomhed2]. Klager har købt et eksisterende selskab, der var oprettet på købstidspunktet, hvilket forklarer hvorfor Skattestyrelsen ikke har kunnet fremfinde dokumentation for hendes stiftelse af selskabet.

Som bilag 19 fremlægges kopi af købsnota, hvorved klager erhverver 100 % af selskabskapitalen i [virksomhed2]. I bilag 19 forefindes yderligere en fortegnelse over ejerkredsen (ejerbog) hvoraf ligeledes fremgår at klager er registreret som 100 % ejer af [virksomhed2].

Det kan derfor lægges til grund at klager siden købet den 6. september 2013 har ejet den fulde selskabskapital i [virksomhed2].

I forbindelse med klagers lån til selskabet blev der oprettet et lånedokument mellem klager og [virksomhed2]. Lånet blev formidlet i 2013, og gældsbrevet er fremlagt som bilag 17.

Som bilag 20 fremlægges de to samme gældsbreve – med tillæg af den ekstra håndskrevne side, hvorpå parterne har noteret de afdrag, der er blevet foretaget på gældsbrevet i 2016. Det bemærkes til disse oprindelige og løbende foretagne håndskrevne påtegninger, at de foretagne afdrag stemmer ganske overens med den bogføring, der er foretaget i [virksomhed2], jf. nedenfor.

Det kan således konkluderes, at der i 2014 – forud for opstarten af nærværende skattesag – forelå gældsbrev på det omhandlede lån. Der foreligger således tidstro original dokumentation for gældsforholdet – dokumentation udarbejdet før skattesagens opståen.

Endelig fremlægges som bilag 21 udskrift af mellemregningskontoen mellem klager og [virksomhed2] for 2016.

Som det fremgår af bogføringen for [virksomhed2]. har selskabet i 2016 korrekt bogført dispositionerne på mellemregningen med de samme beløb, som fremgår af gældsbrevet mellem klager og [virksomhed2].

Der er således en direkte sammenhæng mellem de afdrag, klager har modtaget på gældsbrevet (ved overførsel til [virksomhed1] ApS – svarende til de beløb, klager er blevet beskattet af i 2016) og de beløb, som klagers mellemregning med [virksomhed2] er blevet nedskrevet med.

Det kan således lægges til grund, at klagers mellemregning i [virksomhed2] i 2016 er blevet nedskrevet med det samme beløb, som klagers mellemregning med [virksomhed1] ApS er blevet godskrevet med.

Det kan således også konkluderes, at der alene er tale om et debitorskifte mellem [virksomhed2] og [virksomhed1] ApS – et debitorskifte, som hverken gør klager rigere eller fattigere og som skattemæssigt ikke indeholder nogen skattepligtig formuefordel for klager.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at det er dokumenteret,

- At klager har haft et tilgodehavende i [virksomhed2] i 2016

- At klager ejer både [virksomhed2] og [virksomhed1] ApS

- At der i 2016 er overført 1.068.326 kr. fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS

- At klagers tilgodehavende i [virksomhed2] er blevet nedskrevet med dette beløb i 2016, jf. den fremlagte mellemregningskonto mellem klager og [virksomhed2]

- At det gældsbrev, der var indgået mellem klager og [virksomhed2] er blevet nedskrevet med det samme beløb, da gælden jo er afviklet med dette beløb.

- At det samme beløb hos [virksomhed1] ApS har medført en opskrivning af klagers tilgodehavende på hendes mellemregningskonto med selskabet

- At der således er tale om et debitorskifte, og at der dermed ikke er tilflydt klager nogen skatterelevant formuefordel i 2016

- At der derfor heller ikke er grund til at beskatte klager i 2016 af tilvæksten på hendes mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS

Der er derfor intet grundlag for at beskatte klager i 2016.

Skatteankestyrelsen har anmodet om en række yderligere oplysninger, der dog ikke umiddelbart er relevante for den påklagede beskatning for 2016.

Skattestyrelsen har også efterspurgt en række oplysninger vedrørende indkomståret 2013 – uden dog at oplyse hvilket specifikt formål fremsendelsen af disse oplysninger skulle tjene. Der er i et vist omfang tale om de samme oplysninger, og jeg vil derfor i det følgende opliste og fremlægge oplysningerne i den rækkefølge, som de er efterspurgt i Skatteankestyrelsens mødereferat.

Dokumentation for debitorskiftet

Skatteankestyrelsen efterspørger først dokumentation for debitorskiftet, og der henvises i det hele til det ovenfor anførte.

Pengestrømme mellem klager og [person4]

Det kan oplyses, at der ikke har været nogen pengestrømme mellem klager og [person4].

Faktum er, at [person2] solgte de klager tilhørende frimærker uden at modtage penge herfra fra køber. Som led i kommissionsforholdet valgte [person2] derfor at anvende sine egne midler (der beroede i [person2]s selskab [virksomhed7]) til at fyldestgøre klagers krav på betaling).

De overførte beløb blev efter aftale med klager overført delvist til [virksomhed2] og delvist til klagers danske selskab.

Det kan oplyses at [person2] tidligere har haft forretningsmæssig kontakt med [person4]. Således anviste [person2] tilbage i 2001 en investering i [...com] til [person4], som [person2] anså for potentielt særdeles fordelagtig. Der var tale om en investering i en investeringsplatform, som – såfremt investeringen gik godt – ville kunne indbringe en massiv fortjeneste.

Imidlertid gik investeringen skidt og selskabet endte med at gå konkurs. [person4] tabte derfor sin investering, og [person2] følte en moralsk forpligtelse til at tilbagebetale [person4] de tabte penge, hvilket han imidlertid ikke var i stand til.

Da [person2] efterfølgende solgte klagers frimærkesamling til [person4] valgte sidstnævnte ikke at betale købesummen, og [person2] befandt sig derefter i den situation at han nu havde solgt frimærkerne uden at klager havde fået sine penge herfor.

Uanset at [person2] fortsat havde en forventning om at modtage købesummen fra [person4] valgte [person2] at anvende de midler, han havde placeret i [virksomhed9] Inc. til at betale klager med. Dette er baggrunden for at klagers salgssum blev betalt med midler, der hidrørte fra [virksomhed9] Inc.

Dokumentation for at klager har stiftet og ejet [virksomhed2]

Dette er et spørgsmål, som Skattestyrelsen også har spurgt klager om i undersøgelserne vedrørende 2013.

Det bemærkes at klager ikke har stiftet [virksomhed2], hvilket da også fremgår af det materiale, Skattestyrelsen har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det er derfor uklart hvorfor både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen anmoder klager om at indsende dokumentation for noget, der ikke er sket.

Klager har ikke stiftet selskabet. Klager har købt det efter stiftelsen, hvilket fremgår af bilag 19.

Vedrørende frimærkesamlingen

Det synes grundlæggende at være Skattestyrelsens opfattelse at klager ikke har været i besiddelse af nogen frimærkesamling, der kunne sælges.

Dette er baggrunden for at klager hele tiden har oplyst, at der – udover de frimærker, der danner baggrund for nærværende sag – tidligere har været solgt frimærker af klager. Klager har fremdraget dette for at dokumentere eller sandsynliggøre at klager faktisk har været i besiddelse af frimærker, som klager har solgt.

Som bilag 22 fremlægges afregningsbilag for klagers salg af frimærker på auktion i Norge i 2012.

Som bilag 23 fremlægges dokumentation for klagers salg af frimærker på auktion hos [virksomhed5] i [by5] i 2011 og 2012.

Det kan på denne baggrund lægges til grund at klager faktisk har haft frimærkesamlinger i sin besiddelse, hvilket da også fremgår af den bekræftelse fra [virksomhed6], hvor denne bekræfter at have besigtiget de pågældende frimærkesamlinger hos klager personligt helt tilbage i 2011 – herunder de frimærker, som [person2] solgte for klager.

De omhandlede frimærker fremgår af de bogkataloger, som tidligere blev udarbejdet hvert år med beskrivelse af samtlige frimærker. Disse kataloger findes ikke længere fysisk, da de – ligesom med telefonbøger – nu alene forefindes elektronisk. For at vise Skatteankestyrelsen hvilke kataloger, der er tale om, fremlægges som bilag 24 fotos af disse bøger – fotos, som er taget af bøgerne i et antikvariat.

Disse kataloger bliver opdateret hvert enkelt år, da priserne på hvert enkelt frimærke kan ændres sig over tid. Katalogerne giver således en indikation på markedsprisen på frimærkerne. Det fremgår af kommissionsaftalen, at [person2] som udgangspunkt ikke havde ret til at sælge frimærkerne til en pris mindre end 10 % under katalogprisen. Når der i kommissionsaftalen henvises til ”katalogprisen” er det disse kataloger, der henvises til.

Det er herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at klager har haft frimærkesamlinger i sin besiddelse, at klager har solgt disse, og at klager også har solgt de frimærker, som nærværende sag omhandler.

Afslutningsvist fremlægges som bilag 25 dokumentation for at [person2] har været ejer af [virksomhed7] og af midlerne, der medgik til fyldestgørelse af klager, kom fra [virksomhed7]. (...) ”

Repræsentanten er den 11. februar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

” (...) Den 27. november 2020 blev der afholdt kontorforhandling, og klager blev i den forbindelse anmodet om at fremsende yderligere materiale til brug for sagens oplysning. Klager fremsendte efterfølgende det efterspurgte materiale ved indlæg af 22. december 2020.

Skatteankestyrelsen valgte efter modtagelsen af klagers indlæg af 22. december 2020 at sende dette nye materiale til yderligere høring hos Skattestyrelsen, og Skattestyrelsens fornyede høringssvar af 3. februar 2021 er således udtryk for Skattestyrelsens vurdering af sagen efter at have gennemgået både klagers oprindelige klage med tilhørende bilag og de bilag, som Skatteankestyrelsen har efterspurgt og har anmodet klager om at fremsende.

I klagers indlæg af 22. december gøres det gældende, at det faktum at klager har flyttet sit tilgodehavende i [virksomhed2] til at være et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS alene er et udtryk for et debitorskifte, som hverken gør klager rigere eller fattigere. Forklaringen er i ganske overensstemmelse med den forklaring, som klagers revisor i sagens opstart (før undertegnede blev anmodet om at bistå) oplyste til Skattestyrelsen. Der er således ikke tilflydt klager nogen formuefordel i 2016.

Skattestyrelsen anerkender nu i høringssvaret - efter at have gennemgået det bilagsmateriale, Skatteankestyrelsen har efterspurgt til brug for sagens oplysning - at der ikke er tilflydt klager nogen formuefordel i 2016, som skal beskattes hos klager.

Således fremgår det af høringssvaret, at de nye fremlagte dokumenter giver Skattestyrelsen anledning til at frafalde beskatningen af klager.

Konkret fremgår det af Skattestyrelsens høringssvar:

”Ovennævnte nye dokumenter medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke længere er grundlag for at statuere, at [person1] har fået en skattepligtig indtægt i 2016 i forbindelse med overførslerne fra [person1]s mellemregning/tilgodehavende i [virksomhed2] til [person1]s mellemregning/tilgodehavende i [virksomhed1] ApS. Indkomstforhøjelsen 1.068.326 kr. for indkomståret 2016 bør derfor bortfalde.”

Det kan derfor lægges til grund, at Skattestyrelsen – på baggrund af de nye fremlagte bilag – er enig med klager i, at der ikke skal ske beskatning af klager i 2016.

Klager er ganske enig i Skattestyrelsens begrundelse og Skattestyrelsens konklusion. Klager kan således tiltræde Skattestyrelsens juridiske vurdering af, at der ikke er grundlag for at foretage en beskatning af klager i 2016.

Klager er derfor indstillet på at frafalde adgang til retsmøde under forudsætning af at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens og klagers sammenfaldende vurdering af sagen.

Klager vil således formelt kunne frafalde adgangen til retsmøde, når der foreligger et udkast til afgørelse, der giver klager medhold i den nedlagte påstand. (...) ”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905.H.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket udledes af SKM2013.363.BR.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan udledes af SKM2018.571.BR og SKM2019.352.BR.

Klageren er 100 % ejer af [virksomhed1] ApS.

Der er indgået i alt 1.068.326 kr. på [virksomhed1] ApS’ bankkonto fra [virksomhed2], som er bogført på selskabets mellemregningskonto med klageren. Da klageren således kan disponere over beløbet, har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb.

Klagerens revisor har til Skattestyrelsen oplyst, at gælden til klageren før havde været ført på to mellemregningskonti, hvor revisoren fandt det nemmere at foretage en løbende afstemning, hvis der blev bogført på én konto i hvert selskab, hvorfor han havde flyttet saldoen fra en konto til en anden konto. Endvidere, at pengene stammer fra en investering i Litauen, hvor klageren fik nogle af pengene retur i indkomstår 2016.

Ifølge Skattestyrelsen har der ikke været fremlagt oplysninger, hvor det fremgår, at klageren har foretaget investeringer i Litauen.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentet ”Agreement for sales and purchases of shares”, hvor det fremgår, at klageren købte [virksomhed2] og erhvervede den fulde selskabskapital den 6. september 2013, samt at [person2] var direktør.

Ifølge repræsentanten stammer de i alt 1.068.326 kr. fra lån, da [person2] fik klagerens frimærkesamlinger i salgskommission og da pengene fra salget blev overført til hendes to selskaber, [virksomhed2] og [virksomhed8] ApS.

Repræsentanten har fremlagt en kommissionsaftale dateret den 16. juli 2013, hvor det fremgår, at klageren var kommittent og at [person2] var kommissionær.

Det fremgår af købekontrakter med tilhørende fotos, at [person2] har solgt frimærkesamlinger til [person4] henholdsvis den 8. oktober 2013 for i alt 48.450 euro, den 8. oktober 2013 for i alt 47.620 euro, den 11. oktober 2013 for i alt 105.455 euro, den 17. oktober 2013 for i alt 293.320 euro, den 18. oktober 2013 for i alt 162.400 euro, den 22. oktober 2013 for i alt 94.450 euro, den 31. oktober 2013 for i alt 124.300 euro, den 6. november 2013 for i alt 92.625 euro, den 10. november 2013 for i alt 90.000 euro, den 24. november 2013 for i alt 85.200 euro og den 26. november 2013 for i alt 81.000 euro.

Det fremgår af dokumentet ”erklæring/vurdering” dateret den 5. august 2020 af [person5] fra [virksomhed6] blandt andet, at han har gennemgået kontrakterne om salg af frimærkerne til [person4] samt tilhørende fotokopier. Det fremgår endvidere, at [person5] er ekspert, medlem af frimærkeforeningen, formand for [klub1] og medlem af [organisation]. [person5] bekræfter, at han har set klagerens frimærkesamlinger i 2011. Ifølge [person5] er fotokopierne identiske med de originale frimærker, han har set i samlingerne.

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed2] modtog pengene fra salget af frimærkerne fra [person2]s selskab [virksomhed7] Ltd., da køberen ikke ville betale.

Det fremgår af et dokument fra [finans3] dateret den 13. december 2007, at [person2] er ”beneficial owner” af [virksomhed9] Inc.

Det fremgår af kontoudskrifter i [finans2] tilhørende [virksomhed2], at selskabet modtog 48.450 euro den 8. oktober 2013, 94.450 euro den 25. oktober 2013, 124.300 euro den 4. november 2013, 92.675 euro den 4. november 2013, 90.000 euro den 12. november 2013, 85.200 euro den 27. november 2013 og 81.000 euro den 28. november 2013, i alt 616.075 euro.

Det fremgår af instruktionsmeddelelser fra [person2] til [finans4], at der skal foretages overførsler fra [virksomhed7] Ltd. til [virksomhed2] på henholdsvis 48.450 euro ved meddelelse af 10. oktober, 94.450 euro ved meddelelse af 25. oktober 2013, 124.300 euro ved meddelelse af 31. oktober 2013, 92.675 euro ved meddelelse af 8. november 2013, 90.000 euro ved meddelelse af 11. november 2013, 85.200 euro ved meddelelse af 27. november 2013 og 81.000 euro ved meddelelse af 28. november 2013, i alt 616.075 euro.

Det fremgår af et gældsbrev dateret den 1. december 2013, at [virksomhed2] har lånt 611.075 euro af klageren. Det fremgår, at gældsbrevet har en varighed på 12 måneder, at långiver til enhver tid kan kræve gælden indfriet i perioden og at lånet er rentefrit.

Det fremgår af et gældsbrev dateret den 23. november 2014, at [virksomhed2] har lånt 611.075 euro af klageren. Det fremgår, at klageren har foretaget udlånet til selskabet i 2013, at gældsbrevet er en fornyelse af låneaftalen dateret den 1. december 2013 for perioden 23. november 2013 til 23. november 2014 og at lånet er rentefrit.

Det fremgår af et håndskrevet dokument, at der den 1. januar 2016 var et skyldigt beløb på 611.076 euro og at [virksomhed2] i 2016 har foretaget afdrag på 50.000 euro den 2. juni 2016, 40.000 euro den 5. september 2016, 26.875 euro den 6. oktober 2016 og 26.880 euro den 1. december 2016. Afdragene er noteret med klagerens underskrift.

Det fremgår af bogføringsmateriale vedrørende mellemregningskonto med klageren, at der i 2016 var et skyldigt beløb på 616.075 euro og at der er foretaget afdrag med henholdsvis 50.000 euro den 2. juni 2016, 40.000 euro den 5. september 2016, 26.875 euro den 6. oktober 2016 og 26.880 euro den 1. december 2016.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de i alt 1.068.326 kr., som er blevet overført fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS og som er bogført på selskabets mellemregning med klageren, stammer fra skattefrie midler.

I vurderingen er lagt vægt på, at der er fremlagt dokumentation for, at klageren erhvervede [virksomhed2] den 6. september 2013 og dokumentation for, at der er tilgået [virksomhed2] i alt 616.075 euro ved overførsler, som er i beløbs- og tidsmæssig overensstemmelse med indholdet af de kontrakter, der er fremlagt vedrørende salg af klagerens frimærker. Der er endvidere fremlagt en kommissionsaftale, som underbygger, at klageren har foretaget salg af frimærker via kommissionær [person2]. Der er desuden fremlagt gældsbreve vedrørende lånet ydet af klageren til [virksomhed2], som underbygger repræsentantens forklaring om, at klageren i 2016 havde et skattefrit tilgodehavende i selskabet [virksomhed2].

Tillige er lagt vægt på, at det fremgår af bogføringsmateriale, at klagerens tilgodehavende i [virksomhed2] er nedskrevet med beløb, som er i beløbs- og tidsmæssig overensstemmelse med de overførsler, som er foretaget fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS, og som er tilgået klageren via mellemregningskontoen. De nedskrivninger, som fremgår af bogføringsmaterialet tilhørende [virksomhed2], er ligeledes i beløbs- og tidsmæssig overensstemmelse med et håndskrevet dokument, som viser [virksomhed2] LT’s afdrag i indkomstår 2016 og som er påtegnet af klageren.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 1.068.326 kr. til 0 kr.