|
|
Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2022
Journalnr. 20-0050166
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016-2018 anset klageren for fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet i indkomstårene 2016-2018 til henholdsvis 1.050.000 kr., 1.100.000 kr. og 1.150.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren blev i Folkeregistret registeret som udrejst til Storbritannien den 30. april 2014. Klageren flyttede til Storbritannien i forbindelse med deltagelse i opstarten af et engelsk datterselskab.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at klageren på fraflytningstidstidspunktet havde en beholdning af unoterede aktier og anparter bestående af 100 % af anparterne i [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), CVR-nr. [...1], 100 % af anparterne i [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...2], og 100 % af aktierne i [virksomhed5] GmbH.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2014, at klageren stod angivet som ejer og hovedaktionær i de danske selskaber [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...3], [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4], [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...5] og [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1].
Klageren er fortsat anført som ejer af disse selskaber i henhold til det Centrale Virksomhedsregister.
Klagerens ægtefælle blev i november 2014 ansat i selskabet [virksomhed8] A/S.
Inden udrejsen til Storbritannien boede klageren sammen med sin ægtefælle og parrets to børn i ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle, og at ejendommen havde tjent som familiens bolig siden 2009.
Ægtefællen satte ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] til salg i begyndelsen af 2015. Ejendommen blev solgt i slutningen af marts 2015 med overtagelse den 15. maj 2015.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at klagerens ægtefælle efter salget af ejendommen lejede et hus til sig selv og ægteparrets to fælles børn. Efterfølgende købte ægtefællen en ny bolig i [by1], hvor hende og ægteparrets to fælles børn flyttede ind.
Den 30. september 2016 overførte klageren 900.000 kr. fra sin bankkonto i Gibraltar til ægteparrets fælles bankkonto i Danmark. Repræsentanten har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at beløbet var et lån til ombygning af ejendommen beliggende [adresse2] i [by1] tilhørende ægtefællen. I forbindelse med klagerens flytning fra Danmark bibeholdt ægteparret nogle fælles bankkonti.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 oplyst, at klageren efter udrejsen har rådet over boliger i England og Gibraltar. Klageren oplyste postadressen [adresse3], Gibraltar til SKAT for en periode i 2016. Klageren er fortsat ikke registreret med en dansk adresse.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015, at klageren ejede et sommerhus i Spanien med adressen [adresse4], [by2], [Spanien].
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2014, at klageren i perioden fra slutningen af 2014 til begyndelsen af 2018 på de sociale medier bl.a. lagde billeder op af sin ægtefælle og børn på forskellige ferier, og hvor ægtefællerne af dem selv og andre beskrives som henholdsvis hustru og mand. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen over indkomståret 2014 hertil oplyst, at begivenhederne fra de sociale medier er sket uden for Danmark, og at der primært er tale om opslag, hvor ægteparrets fælles børn er involveret.
Lønindtægt
Klageren indsendte ikke selvangivelse for indkomståret 2016-2018.
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at klageren fik frist til den 12. november 2018 for at selvangive for indkomstårene 2016 og 2017. Fristen for selvangivelse for indkomståret 2018 blev sat til den 1. juli 2019. Klageren indgav ikke selvangivelser til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har skønnet klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet i indkomstårene 2016-2018 til henholdsvis 1.050.000 kr., 1.100.000 kr. og 1.150.000 kr.
Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse anført, at klageren i indkomstårene 2012-2014 havde haft en gennemsnitlig årlig lønindkomst på 813.105 kr. Det fremgår endvidere af forslaget, at klageren i forbindelse med sit arbejde i udlandet har skiftet arbejdssted og ansvar, og at klagerens løn bør afspejle hans arbejde som administrerende direktør for [virksomhed5]-koncernen.
For indkomståret 2015 ansatte Skattestyrelsen klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet til
1.000.000 kr. Skattestyrelsen har årligt for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 tillagt lønindtægten 50.000 kr. med henvisning til en forventet lønstigning og eventuelle bonusser.
Repræsentanten har gjort gældende, at den af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte lønindtægt fra udlandet er fastsat på et forkert og udokumenteret grundlag. Det er klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at klageren havde oppebåret lønindtægt i indkomstårene 2016-2018.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016-2018 anset klageren for fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Skattestyrelsen har på baggrund af indberetninger fra tredjemand ansat klagerens renteindtægter m.v., tab vedr. finansielle kontrakter, renteudgifter m.v., udbytte af danske aktier, gevinst på aktier m.v., tab på aktier/beviser i investeringsselskaber, udbytte af udenlandske aktier, udenlandsk kapital vedr. udbytte samt foretaget beregning af ejendomsværdiskat for klagerens sommerhus i Spanien.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet i indkomstårene 2016-2018 til henholdsvis 1.050.000 kr., 1.100.000 kr. og 1.150.000 kr.
Årsopgørelser for indkomstårene 2016-2018 blev genereret den 10. marts 2020, henset til at klageren ikke reagerede på Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 6. februar 2020.
Af forslag til afgørelse fremgår bl.a. følgende:
"(...)
Indkomståret 2016
Løn fra udlandet | 1.050.000 kr. |
Renteindtægter af indestående i pengeinstitutter, obligationer samt pantebreve i depot | 1.481 kr. |
Tab vedr. finansielle kontrakter | -403.685 kr. |
Renteudgifter pengeinstitutter m.v. | 4.465 kr. |
Udbytte af danske aktier optaget til handel på et reguleret marked, i dansk depot, og udlodning fra visse investeringsforeninger, indberettet til Skattestyrelsen | 2.625 kr. |
Gevinst på aktier, optaget til handel på reguleret marked, samt investeringsforeningsbeviser i aktieinvesterende og/eller akkumulerende investeringsforeninger. | 5.846 kr. |
Udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked og anden udlodning fra visse investeringsforeninger (før udbytteskat) | 456 kr. |
Ejendomsværdiskatten er beregnet på baggrund af den laveste af nedenstående ejendomsværdier: Ejendomsværdien pr. 1/1 2001 + 5 %: 1.100.000 kr. Ejendomsværdien pr. 1/1 2002: 1.200.000 kr. Ejendomsværdi i indkomståret: 3.887.590 kr. Ejendommen er erhvervet efter 1/7 1998 Ejendomsværdiskat: [adresse4], [by2], [Spanien], Spanien | 11.000 kr. |
Indkomståret 2017
Løn fra udlandet | 1.100.000 kr. |
Renteindtægter af indestående i pengeinstitutter, obligationer samt pantebreve i depot | 730 kr. |
Tab vedr. finansielle kontrakter | -40.470 kr. |
Renteudgifter pengeinstitutter m.v. | 25.025 kr. |
Tab på aktier, optaget til handel på reguleret marked, samt investeringsforeningsbeviser i aktieinvesterende og/eller akkumulerende investeringsforeninger. | -5.878 kr. |
Ejendomsværdiskatten er beregnet på baggrund af den laveste af nedenstående ejendomsværdier: Ejendomsværdien pr. 1/1 2001 + 5 %: 1.100.000 kr. Ejendomsværdien pr. 1/1 2002: 1.200.000 kr. Ejendomsværdi i indkomståret: 4.127.907 kr. Ejendommen er erhvervet efter 1/7 1998 Ejendomsværdiskat: [adresse4], [by2], [Spanien], Spanien | 11.000 kr. |
Indkomståret 2018
Løn fra udlandet | 1.150.000 kr. |
Renteindtægter af indestående i pengeinstitutter, obligationer samt pantebreve i depot | 1.024 kr. |
Tab på aktier/beviser i investeringsselskaber | -2.541 kr. | ||
Tab vedr. finansielle kontrakter | -388.764 kr. | ||
Renteudgifter pengeinstitutter m.v. | 24.510 kr. |
Tab på aktier, optaget til handel på reguleret marked, samt investeringsforeningsbeviser i aktieinvesterende og/eller akkumulerende investeringsforeninger. Tab angives med minus | -16.545 kr. |
Udbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked, i dansk depot, indberettet til Skattestyrelsen (før indeholdelse af udenlandsk udbytteskat) | 4.299 kr. |
Udenlandsk kapitalindkomst vedr. udbytte | 613 kr. | |
Ejendomsværdiskatten er beregnet på baggrund af den laveste af nedenstående ejendomsværdier: Ejendomsværdien pr. 1/1 2001 + 5 %: 1.100.000 kr. Ejendomsværdien pr. 1/1 2002: 1.200.000 kr. Ejendomsværdi i indkomståret: 4.406.504 kr. Ejendommen er erhvervet efter 1/7 1998 Ejendomsværdiskat: [adresse4], [by2], [Spanien], Spanien | 11.000 kr. |
Vi har skønnet din løn fra udlandet ud fra din danske lønindkomst i tidligere indkomstår og oplysninger om din stilling. Du har i indkomstårene 2012-2014 gennemsnitligt haft en årlig lønindkomst på 813.105 kr. I forbindelse med arbejdet i udlandet har du skiftet arbejdssted og ansvar. Det er vores opfattelse, at din løn bør afspejle dit arbejde som administrerende direktør (CEO) for [virksomhed5]-koncernen. Derfor har vi tidligere skønnet din løn i 2015 til 1.000.000 kr. ud fra medianlønnen for erfarne direktører i [UK]. Vi vurderer på baggrund af lønniveauet i udlandet for en lignende stilling, at en lønstigning på 50.000 kr. hvert år, i perioden 2016-2018 er retvisende ud fra en forventet lønstigning og eventuelle bonusser.
(...)
De øvrige beløb for 2016-2018 har andre indberettet til Skattestyrelsen. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os på skat.dk/tastselv ? Skatteoplysninger.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016-2018.
Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand, om at den af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte lønindtægt fra udlandet er fastsat på et forkert og udokumenteret grundlag. Repræsentanten har gjort gældende, at det er klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at klageren havde oppebåret lønindtægt i indkomstårene 2016-2018.
Repræsentanten har til støtte herfor i et supplerende indlæg bl.a. anført følgende:
"(...)
Principiel påstand
[person1] er fraflyttet Danmark den 3 0. april 2014, hvilket også er indholdet af vores klage
til Skatteankestyrelsen af 20. december 2018 vedr. indkomståret 2014, og jeg vil henvise til bilag
B for indholdet af vores klage.
Pt. afventer vi behandling af vores klage af 20. december 2018 vedr. indkomståret 2014.
Såfremt at [person1] får medhold i klagen til Skatteankestyrelsen af 20. december 2018, vil
[person1] ligeledes ikke være skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2016 - 2018, og de af Skattestyrelsen indarbejdede korrektioner af selvangivelsen for indkomståret 2016 - 2018 bør tilbageføres.
Siden vores klage af 20. december 2018 vedr. indkomståret 2014 kan det oplyses, at [person1] er blevet separeret i sommeren 2019, og han har modtaget en separationsbevilling, der er dateret den 30. juli 2019.
Subsidiær påstand
Såfremt at [person1] ikke måtte få medhold i sin principale påstand, herunder at [person1] ikke får medhold i sin klage til Skatteankestyrelsen vedr. hans fraflytning fra Danmark
den 30. april 2014 er det vores opfattelse, at [person1]s skønnede lønindtægt for arbejde i
udlandet jf. Skattestyrelsens afgørelse af 18. november 2019 er fastsat på et forkert og udokumenteret grundlag. Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at [person1] har haft en lønindtægt i indkomståret 2016 - 2018.
(...)"
Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen
Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev den principale og subsidiære påstand fastholdt, og det blev bl.a. gjort gældende, at der ikke var nogen ændring i klagerens forhold på tidspunktet for afgørelsen om skattepligtens ophør og på tilbagekaldelsestidspunktet, at ægtefællerne blev separeret den 30. juli 2019, og at de billeder fra de sociale medier, som Skattestyrelsen har anvendt til støtte for deres afgørelse, blev taget i udlandet.
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligt
Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Ved skattepligtens ophør er det afgørende, om personen har bevaret rådigheden over en bolig i Danmark.
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort som SKM2001.388.HR.
Det følger af afsnit C.F.1.2.3 i Den juridiske vejledning 2016-1 og 2021-2, at det bl.a. tillægges vægt ved vurderingen af, om rådigheden over en bolig anses for bevaret, om personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet, om personen har hensigt til at bosætte sig varigt i udlandet, om personens ægtefælle fortsat har bopæl i Danmark, og om personen i øvrigt har bevaret sin tilknytning til landet.
Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.
Retten finder, at klageren ved flytningen til Storbritannien den 30. april 2014 og i indkomstårene 2016-2018 havde bevaret rådigheden over en bolig i Danmark, og at han derfor var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Retten har lagt vægt på, at der er ubestridt, at der ved klagerens flytning til Storbritannien ikke skete en egentlig ophævelse af samlivet mellem klageren og ægtefællen, og at ægtefællen og parrets to børn fortsat havde bopæl i Danmark. Klageren og ægtefællen har endvidere efter flytningen haft flere fælles bankkonti, ligesom klageren den 30. september 2016 overførte 900.000 kr. til ægtefællen, som skulle anvendes til ombygning af den af ægtefællen ejede ejendom i Danmark. Retten finder, at det ikke er af afgørende betydning for klagerens fulde skattepligt til Danmark, at klageren og ægtefællen levede faktisk adskilt, henset til at klagerens fortsatte ægteskab har betydning for klagerens adgang til familiens bolig, og at den faktiske adskillelse var begrundet i klagerens erhverv og ikke uoverensstemmelser ægteparret imellem.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Hjemsted
Det følger af artikel 4, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980, at enhver person er skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvortil personen er skattepligtig på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
Klageren var i indkomståret 2014 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og derved hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren ligeledes var hjemmehørende i Storbritannien som følge af bopæl efter artikel 4, stk. 1.
I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt personen har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. artikel 4, stk. 2, litra a.
Klageren flyttede til Storbritannien den 30. april 2014 i forbindelse med deltagelse i opstarten af et engelsk datterselskab. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter udrejsen har rådet over boliger i England og Gibraltar, og den 30. september 2016 overførte klageren 900.000 kr. fra sin bankkonto i Gibraltar til ægteparrets fælles bankkonto i Danmark.
Inden klagerens udrejse boede han sammen med sin ægtefælle og parrets to børn i ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle, og at ejendommen havde tjent som familiens bolig siden 2009. Efterfølgende lejede og senere købte ægtefællen en ny bolig i [by1], hvor hun og ægteparrets to fælles børn flyttede ind.
Ved klagerens udrejse var han ejer og hovedaktionær i flere dansk registrerede selskaber, og klagerens ægtefælle blev i november 2018 ansat i et af selskaberne.
I henhold til punkt 15 i OECD's kommentar til artikel 4 vedrørende 'midtpunkt for interesser' skal omstændighederne bedømmes som et hele.
Retten finder efter en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger om klagerens tilknytning til både Danmark og Storbritannien, at klageren efter flytningen til Storbritannien den 30. april 2014
må anses for at have været hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980. Der er lagt vægt på, at klagerens ægtefælle og to børn forblev i Danmark i den bolig, der har tjent som familiens bolig siden 2009, at klagerens ægtefælle og børn fortsat bor i Danmark, og at klageren fortsat havde økonomiske interesser i Danmark, idet han var ejer og hovedaktionær i flere dansk registrerede selskaber.
Det kan ikke føre til et ændret resultat, at klageren ud fra sagens oplysninger må anses for at have haft de stærkeste økonomiske interesser uden for Danmark, herunder i Storbritannien og Gibraltar, et selskab med hovedsæde i Tyskland samt sommerhus i Spanien, henset til at klagerens økonomiske interesser ikke kan ses alene at kunne henføres til Storbritannien, og at vurderingen af skattemæssigt hjemsted baseres på sagens samlede oplysninger.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Lønindtægt
Som følge af ovennævnte var klageren i indkomståret 2015 fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligt til Danmark. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og dersom den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, jf. stk. 4, og 5, stk. 3.
Klageren selvangav ikke lønindtægt for indkomstårene 2016-2018. Skattestyrelsen har herefter skønnet klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet til henholdsvis 1.050.000 kr., 1.100.000 kr. og 1.150.000 kr. på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger fra tidligere indkomstår samt Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2015 på 1.000.000 kr. med et årligt tillæg på 50.000 kr. med henvisning til en forventet lønstigning og eventuelle bonusser. Skattestyrelsen har derudover lagt vægt på, at klageren i forbindelse med sit arbejde i udlandet har skiftet arbejdssted og ansvar, og at klagerens løn bør afspejle hans arbejde som administrerende direktør for [virksomhed5]-koncernen.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at den af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte lønindtægt fra udlandet er fastsat på et forkert og udokumenteret grundlag. Det er klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at klageren havde oppebåret lønindtægt i indkomstårene 2016-2018.
Retten finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller godtgjort, at han i indkomstårene 2016-2018 ikke oppebar lønindtægt fra udlandet, eller at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er foretaget på et forkert og udokumenteret grundlag. Der er lagt vægt på, at en oplysning om, at klageren ikke oppebar lønindtægt uden fremlæggelse af en redegørelse og dokumentation, ikke kan danne grundlag for tilsidesættelse af Skattestyrelsens afgørelse. Der er endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen har foretaget skønsmæssige ansættelser efter dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, som følge af manglende lovpligtige selvangivelser fra klageren, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, jf. stk. 4.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.