Kendelse af 08-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstår 2016

Værdi af fri bil for perioden 25. juli 2016 til 31. december 2016

44.185 kr.

0 kr.

44.185 kr.

Indkomstår 2017

Værdi af fri bil for perioden 1. januar 2017 til 22. august 2017

57.093 kr.

0 kr.

57.093 kr.

Indkomstår 2018

Værdi af fri bil for perioden 21. februar 2018 til 31. december 2018

246.341 kr.

0 kr.

246.341 kr.

Indkomstår 2019

Værdi af fri bil for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019

209.958 kr.

0 kr.

209.958 kr.

Indkomstår 2020

Værdi af fri bil for perioden 1. januar 2020 til 29. februar 2020

34.993 kr.

0 kr.

34.993 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, herefter selskabet. Selskabet er beliggende [adresse1], [by1] Selskabet beskæftiger sig med restaurationsdrift.

Mercedes E220 Sedan reg.nr. [reg.nr.1]

Selskabet har i perioden fra den 25. juli 2016 til den 22. august 2017 splitleaset en bil af mærke Mercedes E220 Sedan reg.nr. [reg.nr.1] ved [finans1]. Der er fremsendt en leasingkontrakt, hvoraf det fremgår, at bilen er fra årgang 2011, og at bilens værdi udgør 349.000 kr. Det fremgår endvidere af leasingkontrakten, at der er indgået en skriftlig aftale om splitleasing mellem [finans1] og [person1] som leasingtager samt [virksomhed1] ApS som leasingtager. Bilen er indregistreret med anvendelse som privat personkørsel.

Det fremgår af [person1]s kontoudtog for maj 2017 og august 2017, at hun har betalt i alt 1.820 kr. til [finans1]. [person1] har den 3. februar 2020 oplyst til Skattestyrelsen, at hun ikke har yderligere dokumentation for privat betaling af splitleasing.

[person1] har oplyst, at hun ikke selv har været i besiddelse af kørebogen for kørsel i Mercedes E220 Sedan. Hun har den 22. januar 2020 oplyst til Skattestyrelsen, at leasingselskabet ikke længere er i besiddelse af kørebogen, idet deres computer er blevet stjålet. Leasingselskabets revisor har den 10. januar 2020 til Skattestyrelsen oplyst, at de ikke har gemt kørebogen for splitleasing, idet [person1] ikke har sendt kørebog med godkendt kørsel i Mercedes E220 Seden på trods af flere rykkerskrivelser herom samt forklaring om de skattemæssige konsekvenser ved manglende kørebog. Leasingselskabets revisor har endvidere oplyst, at firmaet [virksomhed2] ApS, som leasingselskabet har anvendt i forbindelse med splitleasing, er gået konkurs, hvorfor de ikke har mulighed for at indhente kørebogen hos dem.

Tesla model S 90D, reg. nr. [reg.nr.2]

Selskabet har den 21. februar 2018 købt en bil af mærke Tesla model S 90D, reg.nr. [reg.nr.2]. Det fremgår af salgsslutsedlen, at bilens salgspris inkl. moms var 785.100 kr. Bilen blev registeret 1. gang den 16. december 2015. Ifølge Motorstyrelsen udgør bilens nyvognspris 1.293.122 kr. Bilen er indregistreret til privat personkørsel.

[person1] har oplyst, at der ikke er udarbejdet kørebog for kørsel i bilen Tesla før maj 2019, idet der alene har været tale om erhvervskørsel, og at hun i den periode kun har anvendt bilen privat højest 25 gange om året. [person1]s revisor har oplyst, at [person1] har oplyst til ham, at hun først har taget bilen af mærke Tesla i privat brug fra maj 2019 i forbindelse med, at hun fik installeret en opladestander på sin bopælsadresse.

Selskabets repræsentant har gjort gældende, at [person1] ikke har anvendt bilerne til private formål. Repræsentanten har i den forbindelse gjort gældende, at det er relevant at differentiere mellem tre forskellige perioder herunder fra den 25. juli 2016 til den 22. august 2017, fra den 21. februar 2018 til den 31. marts 2018 og fra den 1. april 2018 til den 31. december 2019.

I perioderne 25. juli 2016 til den 22. august 2017 og 21. februar 2018 til den 31. marts 2018 har [person1] haft bopæl på adressen [adresse2], [by1] Repræsentanten har anført, at [person1] ikke har anvendt bilerne til private formål dels fordi cykelafstanden til restauranten og gåafstanden til nærmeste metro har været henholdsvis ca. 15 minutter og ca. 4 minutter og dels fordi afstanden til en opladestander for bilen af mærket Tesla i perioden 21. februar 2018 til den 31. marts 2018 har været henholdsvis 1,2 kilometer fra [person1]s bopæl og 51 meter fra restauranten. Repræsentanten har endvidere anført, at [person1] ikke har haft brugsret til en særskilt parkeringsplads ved bopælen eller betalt for beboerlicens til parkering i boligens nærområde. Repræsentanten har derfor gjort gældende, at [person1] har anvendt cykel eller offentlig transport.

I perioden 1. april 2018 til den 31. december 2019 har [person1] haft bopæl på adressen [adresse3], [by2]. Repræsentanten har gjort gældende, at perioden skal opdeles i yderligere to perioder henholdsvis før maj 2019 og efter maj 2019. Repræsentanten har anført, at [person1] før maj 2019 ikke har anvendt bil af mærke Tesla til privat kørsel. Repræsentanten har oplyst, at [person1] har anvendt offentlig transport til og fra arbejde, idet cykelafstanden til [by2] station har været ca. 14 minutter. I henhold til perioden efter maj 2019 har repræsentanten anført, at [person1] har været nødsaget til at anvende bilen af mærke Tesla til transport af hjemmedyrkede grøntsager og frugter fra sin bopæl til restauranten. Repræsentanten har anført, at det alene har været nødvendigt i et omfang væsentligt mindre end 25 gange årligt. [person1] har i maj 2019 fået installeret en opladestander på sin bopæl.

I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen har repræsentanten fremsendt DSB kvitteringer for køb af periodekort til [person1]s datter, [person1] samt parkeringshistorik fra [virksomhed3]. Der er ikke fremsendt dokumentation for, at [person1] har anvendt offentlig transport.

Det fremgår af [person1]s og hendes ægtefælles skatteoplysninger, at de ikke har haft nogle biler indregistreret i eget navn i indkomstårene 2016-2019. De har begge haft indregistreret den samme motorcykel i perioden 14. marts 2016 til 30. september 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst med henholdsvis 44.185 kr. 2016, 57.093 kr. for 2017, 246.341 kr. for 2018, 209.958 kr. for 2019 og 34.993 kr. for 2020 i relation til beskatning af [person1] af værdi af fri bil.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 16, stk. 4 – omhandler beskatning af fri bil med satser for beskatning.

Ligningslovens § 16, stk. 4, 1. punkt – omhandler at det er rådigheden af bilen der beskattes.

Skatteindberetningslovens § 1, stk. 2, nr. 1 (Lovbekendtgørelse 2017-12-19 nr. 1536) – omhandler hvad der ved indberetning skal oplyses om.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1 (Lovbekendtgørelse 2016-01-29 nr. 117) – omhandler hvad der henregnes til A-indkomst.

Kildeskattelovens § 46 (Lovbekendtgørelse 2016-01-29 nr. 117) – omhandler indeholdelse af skat af A-indkomst.

Kildeskattelovens § 49 A (Lovbekendtgørelse 2016-01-29 nr. 117) – omhandler indeholdelse af am-bidrag og omfatter vederlag m.v. som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Skattekontrollovens § 7, stk. 1 nr. 1 (Lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264) – omhandler selskabets oplysningspligt.

Indkomstregisterloven § 3, stk. 1 (Lovbekendtgørelse 2015-01-12 nr. 49)– omhandler hvilke oplysninger der skal indberettes til indkomstregisteret.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2 – omhandler bidragspligten

SKM2001.255.LR – hvor Ligningsrådet slår fast hvilke krav der skal opfyldes i forhold til en splitleaset bil for at splitleasingen kan godkendes og beskatning af fri bil kan undgås.

SKM2017.466.ØLR – hvor Landsretten slår fast, at den omstændighed at der ikke er ført bevis for konkret konstateret privat kørsel i bilen, ikke kan føre til et andet resultat end beskatning.

SKM2007.447.SR – hvor Skatterådet slår fast, at hvis der blot har været fri bil til rådighed i 1 dag i en måned, skal der ske beskatning for en hel måned.

TFS1997.658.LSR – hvor Landsskatteretten fastslår at der ikke er reduktion for udgiften til benzin betalt af den ansatte.

SKM2014.504 – der omhandler bevisbyrden for at en bil ikke har stået til rådighed

SKM2017.204.BR – der omhandler formodningsreglen vedrørende fri bil.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1. – omhandler beskatning af fri bil.

Den juridiske vejledning afsnit A.C.3.5.3.5 – omhandler konsekvenser for manglende indberetning.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Perioden 2016 – 2017:

[person1] har i perioden 25.7.2016 til den 22.8.2017 haft en Mercedes E220 Sedan med registreringsnummer [reg.nr.1] til rådighed.

[person1] er blevet bedt om at fremskaffe kørebog samt dokumentation for den betaling som hun har foretaget for den private andel. Hun har ikke været i stand til at fremvise kørebogen, og hun har alene kunnet dokumentere private betalinger for i alt 0 kr. i 2016 og 1.820,25 kr. i 2017.

Når der er tale om en splitleaset bil skal følgende forhold være opfyldt jf. SKM2001.255.LR:

1. at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og mellem leasingselskab og den ansatte.
2. at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning – alle indeholdt i leasingydelsen, fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
3. at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.
4. at der føres et kørselsregnskab der i detaljeringsgrad indeholder det samme som anført i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, og at kørselsregnskabet skal være tilgængeligt i arbejdsgivers virksomhed.
5. at hver af parterne foretager en løbende afregning med leasingselskabet hver måned.

Hvis ikke alle ovennævnte krav overholdes, vil der skulle ske beskatning af fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er herefter vores opfattelse, at betingelserne ikke har været opfyldt, hvorfor [person1] anses for at have haft fri bil til rådighed i hele leasingperioden.

Jf. ligningslovens § 16, stk. 4 skal den skattepligtige værdi fastsættes som om bilen var erhvervet til eje på lejetidspunktet. På leasingkontrakten er bilens værdi oplyst til 349.000 kr. og anses som bilens beskatningsgrundlag. De dokumenterede privat betalte udgifter, anses som en egenbetaling der nedsætter beskatningen.

Beskatning af fri bil kan beregnes således:

Beskatningsgrundlag 349.000 kr.

300.000 x 25 %75.000,00 kr.

49.000 x 20 % 9.800,00 kr.

Grøn ejerafgift 150 % af 2.380 kr. 3.570,00 kr.

Beskatning pr. år88.370,00 kr.

Beskatning pr. måned 7.364,17 kr.

2016

Beskatning 25.7.2016 – 31.12.2016 = 6 måneder:

Beskatning 6 måneder x 7.364,17 kr.44.185,00 kr.

2017:

Beskatning 1.1.2017 – 22.8.2017 = 8 måneder:

Beskatning 8 måneder x 7.3864,17 kr.58.913,36 kr.

Privat betaling 1.820,25 kr.

I alt til beskatning i 201757.093,11 kr.

Det skal bemærkes, at hvis blot der har været fri bil til rådighed i 1 dag i en måned, skal der ske beskatning for en hel måned. Se evt. SKM2007.447SR.

Perioden 2018 og frem:

Selskabet har pr. 21. februar 2018 købt en Tesla Model S, 90D på hvide plader. [person1] er direktør og hovedanpartshaver i selskabet og har som udgangspunkt råderetten over en bil på hvide plader. Udgangspunktet er således, at der skal ske beskatning af fri bil. Det skal bemærkes, at det er den blotte rådighed over bilen, og ikke den faktiske brug, der beskattes.

Selskabet har ikke udarbejdet en fraskrivelseserklæring eller ført kørebog. Da [person1] er direktør og hovedanpartshaver i selskabet, har hun som udgangspunkt selv råderetten over en bil på hvide plader, og hun har ikke godtgjort det modsatte. Husstanden har ikke andre biler på hvide plader, der kan bruges til privat personkørsel. Der er indtil den 30.9.2018 en motorcykel i husstanden, men da det er en familie med to voksne og to børn, kan denne ikke bruges til familierelaterede køreture. Der findes desuden en Opel Zafira Flexivan varebil på gule plader i selskabet, som heller ikke kan benyttes til personkørsel for familien.

Ifølge TfS1997.658.LSR. – Ikke reduktion for benzin.

Udgangspunktet for beskatning af fri firmabil var, at firmaet betalte alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv betalte til f.eks. køb af benzin til firmabilen, reducerede ikke den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsatte derfor, at den ansatte betalte arbejdsgiveren direkte med beskattede midler. Der kan således ikke godkendes nedslag i beskatningen.

Der er købt en bil, som på købstidspunktet er under 3 år gammel, er det bilens nyvognspris der skal benyttes som beskatningsgrundlag i de første 36 måneder fra 1. registreringsdato. Efter de 36 måneder skal beskatningsgrundlaget reduceres til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Bilens nyvognspris udgør ifølge oplysning fra Motorstyrelsen 1.293.122 kr., og denne pris skal anvendes som beskatningsgrundlag i de første 36 måneder fra første registreringsdato.

Efter de 36 måneder fra 1. registreringsdato, udgør beskatningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen, hvilket udgør 75 % af 1.293.122 kr. = 969.841,50 kr.

Beskatning af fri bil i 2018 kan opgøres således:

10 måneder med beskatningsgrundlag 1.293.122,00 kr.

Og 1 måned med beskatningsgrundlag 969.841,50 kr.

Perioden 21.2.2018 – 30.11.2018:

Beskatningsgrundlag 1.293.122,00 kr.

300.000 kr. x 25 % 75.000,00 kr.

993.122 kr. x 20 % 198.624,40 kr.

Grøn ejerafgift 150 % af 660 kr. 990,00 kr.

I alt pr. år 274.614,40 kr.

I alt pr. måned 22.884,53 kr.

I alt for 10 måneder228.845,30 kr.

Perioden 1.12.2018 – 31.12.2018:

Beskatningsgrundlag 75 % af 1.293.122,00 kr. = 969.841,50 kr.

300.000 kr. x 25 % 75.000,00 kr.

669.841,50 kr. x 20 %. 133.968,30 kr.

Grøn ejerafgift 150 % af 660 kr. 990,00 kr.

I alt pr. år 209.958,30 kr.

I alt pr. måned 17.496,52 kr.

I alt for 1 måned (december måned) 2018 17.496,52 kr.

Samlet beskatning af fri bil for 2018 246.341,82 kr.

Det skal bemærkes, at hvis blot der har været fri bil til rådighed i 1 dag i en måned, skal der ske beskatning for en hel måned, jf. SKM2007.447SR.

2019 og 2020:

Beskatningsgrundlag 75 % af 1.293.122,00 kr. = 969.841,50 kr.

300.000 kr. x 25 % 75.000,00 kr.

669.841,50 kr. x 20 %133.968,30 kr.

Grøn ejerafgift 150 % af 660 kr. 990,00 kr.

I alt pr. år209.958,30 kr.

I alt pr. måned 17.496,52 kr.

I alt for 2019209.958,30 kr.

Det pålægges selskabet, at foretage ovestående indberetninger af værdien af fri bil, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1 (for indkomstårene 2016-2018), skatteindberetningslovens § 1, stk. 2, nr. 3 (for indkomstårene 2019 – 2020) samt indkomstregisterlovens § 3, med ovenstående beløb. Indberetningen foretages månedsvis og ved at indsætte beløbet i felt 13 og felt 19.

Værdi af fri bil anses som arbejdsmarkedspligtig A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2.

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelse modtaget fra advokat [person2] den 29. april og den 13. maj 2020:

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke er sammenfaldende, og firmabilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold begrunder, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Der henvises også til SKM2017.204.BR hvori byretten fandt, at hovedaktionæren skulle beskattes af værdi af fri bil, uanset at SKAT ikke havde bevist, at firmabilen var parkeret på hovedaktionærens private adresse, og uanset at klageren ejede en bil som var egnet til at opfylde hans kørselsbehov.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er bevisbyrden vendt som følge af følgende faktiske forhold:

Mercedesen er splitleaset hvorfor det må lægges til grund at [person1]s og selskabet allerede ved indgåelsen af leasingaftalen har forudsat at bilen skulle anvendes til privat kørsel i et omfang der svarede til 20 % af den samlede kørsel.
For at en splitleaset bil ikke skal danne grundlag for beskatning af fri bil er det, jf. ovenstående, en forudsætning at der føres et detaljeret kørselsregnskab der skal være tilgængeligt på selskabets adresse. Ifølge leasingselskabet blev der aldrig sendt en kørebog med godkendt kørsel, uagtet at leasingselskabet advarer om at en manglende månedlig kørebog, der var godkendt, kunne få skattemæssige konsekvenser.
Bilerne er anvendt til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. Idet der ikke er ført et kørselsregnskab eller lignende der viser at denne kørsel sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel, samt at omfanget ikke overstiger 25 gange årligt er denne kørsel privat.
Vedrørende Teslaen er der er tale om en dyr luksusbil, der umiddelbart ikke egner sig til den erhvervsmæssige anvendelse som I har beskrevet, f.eks. til transport af føde- og drikkevarer til brug i restauranten.
Der er ikke afgivet en tro- og loveerklæring på, at bilen ikke måtte anvendes til privat kørsel.

Jeres advokat henviser til SKM2003.13.LR og SKM2016.508.SR hvor der ikke skulle ske beskatning af fri bil.

I disse to afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet var det helt afgørende element, at der var afgivet tro- og loveerklæring på at der ikke blev kørt privat i bilen, og at der var ført en kørebog, som dokumenterede at der ikke var kørt privat.

Ingen af delene er der fremlagt i denne sag, hvorfor praksis efter 25 ganges reglen ikke kan anvendes. Blandt andet som følge af at det ikke kan dokumenteres hvornår der er kørt hjem i bilen og at den næste dag skulle bruges til et erhvervsmæssigt formål.

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Hvis der blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløser det beskatning for fri firmabil for hele året, dog højst for den periode af året, hvor firmabilen er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Det er en absolut forudsætning for at undgå beskatning, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug, herunder kørsel mellem hjem og arbejde.

Skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt.

1) Perioden 25. juli 2016 til 22. august 2017.

Skattestyrelsen har forsøgt at indhente dokumentation for den private betaling, og her er der som tidligere oplyst kun dokumenteret betaling af 1.820,25 kr. i 2017.

Jeres advokats oplysninger omkring [person1]s befordring på cykel eller med offentlig transport og oplysninger omkring parkering m.v. afkræfter efter Skattestyrelsens opfattelse ikke at hun har haft bilen til rådighed.

Det er på dette grundlag vores opfattelse at I ikke har afkræftet formodningen om, at [person1]s har haft fri bil til din rådighed i hele perioden.

2) Perioden 21. februar 2018 til 31. marts 2018

Det fremføres at [person1]s ikke har kørt hjem i Teslaen i perioden 21. februar 2018 til 31. marts 2018 idet at opladning af bilen har været mere bekvem ved restauranten, idet der blot var 51 meter til ladestanderen her, hvorimod den nærmeste ladestander fra bopælen var ved [station]. 1,2 km væk.

Skattestyrelsen kan hertil bemærke, at der ifølge FDMs test så har en Tesla model S en rækkevidde efter en fuld opladning på ca. 500 km. Det er således ikke afgørende om den bliver opladet i nærheden af hjemmet eller i nærheden af restauranten, da den kan køre de ca. 5 km fra restauranten og til hjemmet – og retur igen uden at blive opladet.

Det oplyses at der i perioden er benyttet cykel eller offentlig transport. Det har formodningen imod sig, idet det er både [person1]s, hendes ægtefælle og deres søn der har arbejdet i restauranten. Når der også henses til de sene timer hvor restauranten lukker, anses det ikke for sandsynligt at de alle tre har benyttet cykel eller offentlig transport når der lige er erhvervet en elbil som stod til rådighed. Det skal samtidig igen præciseres, at det er den blotte rådighed og ikke den faktiske brug der beskattes.

3) Perioden 1. april 2018 til 31. december 2019

Jeres advokat oplyser at [person1]s pr. 1. april 2018 overtog en ejendom i [by2] og flyttede dertil. Jeres advokat oplyser at der først i maj 2019 blev etableret en opladestander på hjemadressen og at [person1]s først efter denne dato begyndte at køre hjem i Teslaen. Som ovenfor anført har bilen efter en fuld opladning en rækkevidde på ca. 500 km, og afstanden på ca. 69 km fra restauranten og til [by2] – og retur igen, kan klares uden en opladning på hjemadressen.

Det oplyses, at der er 14 minutter på cykel fra hjemadressen i [by2] og til [by2] Station hvorfra der går tog direkte til [by1], og at denne transportform har været benyttet. Skattestyrelsen har derfor bedt om dokumentation for at offentlig transport har været anvendt. Der er alene modtaget dokumentation for at [person1]s datter har haft månedskort til DSB i perioden maj 2018 til december 2018. [person1]s datter boede på dette tidspunkt i [by3]. Hendes dokumentation for offentlig transport er derfor ikke relevant.

Selskabet ejer ikke andre biler på hvide nummerplader, men en varebil på gule plader, som ikke lovligt kan bruges til transport mellem hjem og arbejde for [person1]s og hendes ægtefælle og deres søn.

Det fastholdes således at [person1]s også i denne periode har haft rådighed over Teslaen og at [person1]s ikke ved fraskrivelseserklæring eller kørebog har godtgjort det modsatte.

Pålæg fremadrettet

Selskabet skal fremadrettet iagttage reglerne for beskatning af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4. Selskabet har pligt til at oplyse værdien samt at indeholde A-skat og am-bidrag af værdien af fri bil, jf. skatteindberetningslovens § 1, stk. 2 nr. 1, kildeskattelovens § 46 samt kildeskattelovens § 49 A. Selskabet pålægges at indberette værdien af fri bil fra marts 2020 og frem.

(...)”

Skattestyrelsen har den 22. september 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, og den begrundelse, der er anført herfor. Der er ikke fremlagt nye oplysninger i sagen, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse.

Skattestyrelsen har følgende yderligere bemærkninger:

Mercedes E220 Sedan [reg.nr.1]

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at splitleasingaftalen for Mercedes E220 Sedan ikke opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis om dele- eller splitleasing.

Retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser. Praksis er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.14.1.10 om særlige bilordninger.

Det er klager, der skal godtgøre, at alle krav, der er stillet i den administrative praksis, er opfyldte.

Bilen har været stillet til hovedaktionærens private rådighed som led i den indgåede leasingaftale.

Efter administrativ praksis er det blandt andet et krav, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte, jf. SKM2001.255.LR.

I nærværende sag er der ikke indgået separate leasingaftaler mellem parterne, hvorfor der ikke ses at foreligge vandtætte skotter mellem aftalerne. Desuden har [person1] alene afholdt udgifter for splitleasing på 0 kr. i 2016 og på 1.820,25 kr. i 2017.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig, og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4, er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer, jf. for eksempel SKM2010.147.SR.

I nærværende sag er der ikke fremlagt dokumentation i form af kørselsregnskab eller lignende, der kan påvise, at bilen ikke har været brugt til privat kørsel.

Som også anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, sker beskatning af rådigheden af bilen, hvorfor omfanget af privat kørsel er uden betydning.

Det forhold, at [person1] og hendes ægtefælle har haft en motorcykel til rådighed i perioden 14. marts 2016 til 30. september 2018, og det forhold, at [person1] har anvendt cykel og offentlig transport til og fra arbejde kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at [person1] ikke har haft rådighed over bilen.

Fra praksis henviser Skattestyrelsen til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2017.491.LSR, hvor Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt betingelserne var opfyldt i et deleleasingarrangement for en hovedaktionær. Resuméet til denne afgørelse lyder som følger:

”I sagen havde en bil været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, og den havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed som led i den indgåede leasingaftale. Landsskatteretten udtalte, at reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4 som hovedregel også finder anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling fra hovedaktionæren. I sidstnævnte tilfælde foretages der fradrag herfor i den skematiske opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke findes særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område alene er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter lovreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis. Landsskatteretten fandt ikke, at dette var tilfældet i denne sag, hvorfor beskatningen af fri bil stadfæstedes.”

Når et deleleasingarrangement ikke opfylder betingelserne, skal der således ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Mercedes E220 Sedan, og at bilen har stået til rådighed i perioden fra den 25. juli 2016 til den 22. august 2017.

For vidt angår beregningsgrundlaget for beskatningen af værdi af fri bil for bilen Mercedes E220 Sedan henviser Skattestyrelsen til den opgørelse, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. Selve opgørelsen ses ikke at være bestridt i klagen.

Tesla Model S 90D

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Tesla Model S 90D i perioden fra den 21. februar 2018 til den 29. februar 2020.

Bilen har været på hovedanpartshaveren [person1]s bopæl, og der er ikke fremlagt dokumentation i form af kørselsregnskab eller lignende, der kan påvise, at bilen ikke har været anvendt privat. Der er ikke udarbejdet en fraskrivelseserklæring.

Klagers repræsentant har oplyst, at Teslaen blev anvendt erhvervsmæssigt til at køre til og fra arbejde fra maj 2019 frem til 31. december 2019, dvs. 8 måneder, hvilket dels skyldes etablering af ladestander og dels transport af de grøntsager, der bliver dyrket privat på bopælen og som således ikke hensigtsmæssigt kan leveres af en ekstern leverandør. Transporten mellem restauranten og bopælen skyldes således hovedsageligt, at medarbejderen har fået etableret et mindre vækst- og drivhus på sin nuværende bopæl, der anvendes til at gro ”hjemmedyrkede” økologiske grøntsager, frugter og urter, der skal transporteres til restauranten, idet de ikke leveres af en ekstern leverandør, og det har således fra maj 2019 vist sig nødvendigt undertiden at anvende Teslaen til transport mellem restauranten og hjemmet, hvilket dog sker i et omfang væsentligt mindre end 25 gange årligt.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at den såkaldte 25 gange-regel er beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.14.1.5 Privat kørsel, og under overskriften ”Undtagelsesvis kørsel mellem bopæl og arbejdsgiverens adresse - 25 gange-reglen”.

Heraf fremgår, at kørsel med firmabil mellem hjem og arbejde er privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig. Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året, udløser kørslen ikke beskatning hvis

bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag
den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat
der føres kørselsregnskab.

Skatterådet har i en sag fastsat undtagelsesvis kørsel til højst 25 gange om året, jf. SKM2006.90.SR. Hver kørsel mellem arbejdssted og bopæl og kørsel mellem bopæl og arbejdssted tæller med ved opgørelsen af de 25 gange.

Det følger således af praksis, jf. blandt andet SKM2003.13.LR og SKM2016.508.SR, at det er et afgørende element, at der afgives tro- og loveerklæring på at der ikke køres privat i bilen, og at der føres en kørebog, som dokumenterer at der ikke køres privat.

Ingen af delene er fremlagt i denne sag, hvorfor praksis efter 25 gange-reglen ikke kan anvendes. Dermed er det ikke dokumenteret, hvor mange gange, der er kørt hjem i bilen, og dermed heller ikke dokumenteret, at bilen den næste dag skulle bruges til et erhvervsmæssigt formål. Endvidere tælles 25-gange-reglen for den enkelte medarbejder og over en løbende 12-måneders periode, jf. SKM2016.508.SR.

Som allerede anført ovenfor har klagers repræsentant oplyst, at transporten i bilen mellem restauranten og bopælen hovedsageligt skyldes, at de på medarbejderens bopæl ”hjemmedyrkede” økologiske grøntsager, frugter og urter, skulle transporteres til restauranten.

Som det fremgår af det lige ovenfor anførte, er der hverken fremlagt fraskrivelseserklæring eller kørebog. Efter Skattestyrelsens opfattelse, er det således udokumenteret, at kørslen mellem arbejdspladsen og bopælen hovedsageligt må anses som foretaget af hensyn til transport af varer, og ikke i overvejende grad af hensyn til transport af medarbejderen selv.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Tesla Model S 90D, og at bilen har stået til rådighed i perioden fra den 21. februar 2018 til den 29. februar 2020.

For vidt angår beregningsgrundlaget for beskatningen af værdi af fri bil for bilen Tesla Model S 90D henviser Skattestyrelsen til den opgørelse, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. Selve opgørelsen ses ikke at være bestridt i klagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke har stillet fri bil til rådighed for [person1] i perioden 25. juli 2016 til 29. februar 2020.

Til støtte herfor er følgende anført:

”(...)

1) DIFFERRENTIERING MELLEM PERIODER

Skattestyrelsen har grundlæggende set bort fra det faktum, at der foreligger tre forskellige perioder, der skal vurderes uafhængigt af hinanden.

Det er en helt afgørende sondring at foretage, idet de faktiske omstændigheder ikke er ens og således ikke kan vurderes ud fra et identisk grundlag, hvilket Skattestyrelsen ses at have gjort.

I perioden 25. juli 2016 til 22. august 2017 (”Periode 1”) og perioden 21. februar 2018 til 31. marts 2018 (”Periode 2”) havde [person1] og hendes familie bopæl i en lejebolig beliggende [adresse2], [ø1] uden brugsret til en særskilt parkeringsplads.

[person1] havde i denne periode en cykelafstand til restauranten beliggende [adresse1], [by1], på ca. 15 minutter, og havde ca. 4 minutters gåafstand til nærmeste metro, jf. bilag 1, side 1 og 2.

[person1] har derfor - ligesom mere eller mindre alle andre københavnere - alene anvendt sin cykel som sit primære transportmiddel til og fra arbejde og i øvrigt også i andre private sammenhænge, og har således reelt ikke haft behov for at anvende en bil til private formål.

Dette faktuelle forhold har Skattestyrelsen set bort fra.

Forholdet er endvidere tydeliggjort ved fremlæggelse af det pågældende køretøjs parkeringshistorik (bilag 7 og 8), hvorefter der ikke ses at være er parkeret ved [person1]s private bopæl på [ø1], jf. bilag 7 og 8 samt nærmere herom i de supplerende bemærkninger af 13. maj 2020 (bilag C).

Bilen har således de facto ikke været til rådighed for [person1] til private formål, men alene til erhvervsmæssige formål i virksomheden.

Dette understøttes endvidere af, at [person1] aldrig har bestilt henholdsvis betalt for en beboerlicens til at parkere i boligens nærområde, hvilket ellers må anses for at være en normal disposition, hvis man har bil og bor i [by1].

Dokumentation herfor vil blive eftersendt.

Der er således ingen reel formodning for, at [person1] har haft rådighed over noget køretøj uden for arbejdstiden i perioden 25. juli 2016 til 22. august 2017, når køretøjet aldrig har været parkeret ved hendes private lejemål.

I den fremlagte afgørelse på side 2 har Skattestyrelsen bemærket følgende:

”[person1] har i mail, modtaget den 12. december 2019 fra sin revisor oplyst til Skattestyrelsen, at Teslaen er taget i brug privat i løbet af maj 2019...”

Dette gælder netop kun perioden fra 1. april 2018 til 31. december 2019 (”periode 3”), hvilket Skattestyrelsen ikke har taget højde for i sin afgørelse.

Skattestyrelsen har ligeledes på side 7 i afgørelsen, jf. bilag A, oplistet en række generelle anbefalinger til splitleasede køretøjer, hvilket således kun gælder for så vidt angår anvendelse af Mercedes E220 Sedan, der alene blev anvendt i periode 1 og ikke de to øvrige perioder, hvor min klient erhvervsmæssigt har anvendt Teslaen.

For så vidt angår differentieringen af disse tre perioder henvises der til min klients bemærkninger af 29. april 2020 og 13. maj 2020, jf. bilag B og C.

2) BEVISBYRDEN

Skattestyrelsen har uden videre afgjort nærværende sag med omvendt bevisbyrde, hvilket der ikke har været grundlag for.

Skattestyrelsen har anført følgende på side 10 i afgørelsen, jf. bilag A:

”Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke er sammenfaldende, og firmabilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold begrunder, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse.”

Hovedreglen er således, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at køretøjerne helt eller delvist har været parkeret ved [person1]s bopæl, idet hendes adresse hverken er eller har været sammenfaldende med selskabets adresse på [adresse4], [by1].

Der foreligger intet sagligt grundlag for at anlægge en omvendt bevisbyrde, idet ingen af de faktiske forhold objektivt set taler for, at bilerne skulle være anvendt privat, idet [person1] i den første og anden periode har boet på [ø1] med kun ca. 15 minutters afstand til restauranten, jf. nærmere ovenfor.

Jeg henleder Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, [person1]s egen oplysning om, at ”Teslaen er taget i brug privat i løbet af maj 2019” alene er relevant for så vidt angår perioden 1. april 2018 til 31. december 2019, dvs. ”periode 3”.

Skulle Skatteankestyrelsen mod forventning også finde, at der er grundlag for at anlægge en omvendt bevisbyrde, kan det således alene gælde for ”periode 3”, dvs. for perioden den 1. april 2018 til 31. december 2019.

Det bemærkes hertil, at det inden for samtlige retsområder kræver et meget klart grundlag såvel som hjemmel for at pålægge omvendt bevisbyrde.

Dette gælder uanset, om [person1] er hovedaktionær, idet det gennem bilag 1 – 10 er dokumenteret, at [person1] eller andre i [person1]s husstand ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 21. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 22. september 2020, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Indledningsvist skal jeg bemærke, at det forekommer, at Skatteankestyrelsen ikke forholder sig konkret til de faktiske oplysninger i sagen, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Jeg skal derfor venligst anmode Skatteankestyrelsen om at forholde sig konkret til de faktiske oplysninger og bilag, som er fremlagt i sagen, herunder selve indholdet af klagen af 22. juni 2020 samt breve til Skattestyrelsen med bemærkninger af henholdsvis den 29. april 2020 og 13. maj 2020, inklusiv tilhørende (under)bilag 1 – 10, jf. klage samt bilag B og C med tilhørende underbilag.

1. Differentiering mellem perioder

Blandt andet har Skatteankestyrelsen ikke forholdt sig konkret til, at der er væsentlig forskel på de faktiske omstændigheder i de tre forskellige perioder:

1) Perioden 25. juli 2016 til 22. august 2017 (”Periode 1”),
2) perioden 21. februar 2018 til 31. marts 2018 (”Periode 2”)
3) perioden fra 1. april 2018 til 31. december 2019 (”Periode 3”)

Det er væsentligt, at Skatteankestyrelsen vurderer sagen forskelligt i de tre perioder, da der er væsentlig forskel på de faktiske omstændigheder i de tre forskellige perioder.

Det er særligt den faktiske omstændighed, at klagers eneanpartshaver ([person1]) pr. 1. april 2018 flyttede fra sin tidligere lejebolig beliggende [adresse2], [ø1] (”Bopæl 1”) uden adgang eller brugsret til parkeringsplads til sin ejerbolig beliggende [adresse3], [by2] (”Bopæl 2”) med adgang til parkeringsplads, som giver anledning til differentieret behandling i nærværende sag for perioden før og efter den 1. april 2018.

Endvidere giver det forhold, at den første bil 1) Mercedes E220 Sedan [reg.nr.1] (”Mercedes”) den 21. februar 2018 blev udskiftet med den anden bil 2) Tesla Model S 90D (”Tesla”) konkret anledning til en differentieret behandling for perioden før og efter udskiftning af bilen.

Det er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at antage, at der skal gælde det samme resultat for alle de tre perioder, da der både konkret og objektivt set er afgørende forskelle på de faktiske omstændigheder for de tre forskellige perioder.

Bevisbyrde

Endvidere har Skatteankestyrelsen ligesom Skattestyrelsen uden videre valgt at se på nærværende sag med omvendt bevisbyrde, hvilket der ikke er grundlag for. Igen skal jeg anmode Skatteankestyrelsen om at forholde sig konkret til indholdet af klagen vedrørende omvendt bevisbyrde.

Som det fremgår af klagen, har virksomhedens/klagers virksomhedsadresse og hovedanpartshaverens private adresse på intet tidspunkt været sammenfaldende.

Der foreligger intet sagligt grundlag for at anlægge en omvendt bevisbyrde, idet ingen af de faktiske forhold objektivt set taler for, at bilerne skulle være anvendt privat, idet [person1] i den første og anden periode har boet på [ø1] med kun ca. 15 minutters afstand til klagers restaurant.

Det er derfor retssikkerhedsmæssig betænkeligt i denne sag at afgøre sagen med henvisning til omvendt bevisbyrde.

Alene forretningsmæssig kørsel – manglende kørebog

Det bemærkes, at de to biler (Mercedesen og Teslaen) aldrig har været til rådighed for klagers ejer, [person1], til privat kørsel. Bilerne blev alene anskaffet som følge af et konkret behov for forretningsmæssig begrundet transport til brug for klagers restaurantvirksomhed, hvilken drives fra [adresse1], [by1]

Bilerne har således alene været anvendt af klager til forretningsmæssig kørsel. Derfor har det konkret ingen betydning, at der ikke foreligger en kørebog, hvilken som tidligere nævnt er bortkommet. Det giver i øvrigt ikke meget mening og gør ikke nogen forskel at føre en kørebog, når al kørsel er erhvervsmæssig.

Endvidere bemærkes det, at drift af selvstændig restaurantionsvirksomhed som klagers indebærer en livsstil, hvor ejerne konstant er ”på arbejde”, idet der hele tiden er opgaver der skal løses og håndteres. Forud for COVID19 har virksomheden haft meget lange dage med åbent for gæster fra omkring 17 til 02 hver dag undtagen mandag, og forud herfor omfattende forberedelser og klargøring til den pågældende aftens restaurationsgæster, herunder indkøb, klargøring af fødevarer, bordopstilling m.v.

Derudover er restaurationsbranchen meget kompetitiv, hvorfor der er afgørende behov for, at virksomhedens ledelse kommer rundt omkring for at få inspiration og ideer til brug for virksomheden, hvor de to biler i de tre ovennævnte perioder også har været anvendt hertil.

Endvidere bemærkes det, at der i sagen ikke foreligger nogen dokumentation for, at de to biler har været stillet til rådighed for klagers ejer, [person1] til privat kørsel. Det er således også af den grund forkert og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt uden videre at lægge til grund, at de pågældende biler har været anvendt af klagers ejer til privat kørsel, hvilket som nævnt ikke har været tilfældet.

Parkering ved private hjem

I Periode 3 - og kun i denne periode - har der dog været tale om, at Teslaen har været anvendt ved kørsel til og fra [person1]s private hjem beliggende [adresse3], [by2], hvilken kørselsaktivitet alene skyldes, at virksomheden har behov for at kunne transportere frugt og grønt, som dyrkes fra adressen [adresse3], [by2]. Der har således også i dette tilfælde været tale om forretningsmæssig begrundet kørsel.

Kørsel til og fra [person1]s private hjem har dog alene været muligt fra den 14. maj 2019, hvor der blev installeret en ladestander på den pågældende adresse. Forud for dette tidspunkt har Teslaen aldrig været parkeret ved [person1]s private hjem, da det simpelthen ikke har været muligt at oplade bilen fra [person1]s private hjem forud for den 14. maj 2019.

I den forbindelse bemærkes, at fra den 14. maj 2019 (dvs. i Periode 3), hvor den pågældende ladestander har været installeret på adressen [adresse3], [by2] har [person1] af private midler afholdt udgifter til opladning af bilen. Bemærk, at klager er ved at indhente dokumentation for de af [person1] afholdte private udgifter til opladning af Teslaen. Der skal i sagen også tages højde for disse udgifter ved den endelige afgørelse af sagen. Den pågældende dokumentation for de af [person1] privat afholdte udgifter til opladning vil blive fremlagt i sagen straks denne dokumentation er modtaget.

Da [person1] havde bopæl på [ø1] blev Mercedesen og siden Teslaen alene parkeret ved forskellige gratis parkeringspladser rundt omkring i [by1] og på [ø1], men aldrig ved [person1]s private hjem, da bilerne som nævnt aldrig har været til rådighed for klagers ejer, [person1], til privat kørsel.

Dette understøttes endvidere af, at [person1] aldrig har bestilt henholdsvis betalt for en beboerlicens til at parkere i den private boligs nærområde, hvilket ellers må anses for at være en normal disposition, hvis man har bil og bor i [by1]. Som sagens bilag D fremlægges udtalelse fra [by1]s Kommune, herunder at ”[by1]s Kommune ikke har modtaget en bestilling eller udstedt en licens til en person ved navn [person1] i perioden 2015 til 2017”.

Misforståelse og miskommunikation

Såfremt sagsbehandleren hos Skattestyrelsen har fået den opfattelse, at bilerne på kontinuerlig basis og med henvisning til 25-dages reglen har været anvendt i alle tre perioder til at køre fra virksomhedens adresse og til [person1]s private hjem, så beror det formentlig på en misforståelse udsprunget af, at klagers eneanpartshaver ikke så godt taler og forstår dansk, hvorved der kan være opstået en misforståelse mellem parterne.

Faktum er derimod som anført ovenfor, at bilerne på intet tidspunkt forud for den 14. maj 2019 har været anvendt til kørsel til og fra [person1]s private hjem.

Indsigelse imod opgørelse

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse i sagen, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at selve opgørelsen ikke er bestridt fra klagers side. Dette er ikke korrekt.

Den af Skattestyrelsen udførte opgørelse bestrides med henvisning til, at der ved opgørelsen ikke er taget fornødent hensyn til de faktiske omstændigheder i sagen, herunder ovennævnte bemærkninger.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

Selskabet har pligt til at indberette værdi af fri bil til indkomstregisteret, jf. dagældende skattekontrollovs § 7 og nugældende skatteindberetningslov § 6.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi opgøres til 75 % af nyvognsprisen, når bilen er mere end 3 år. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den Juridiske Vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM2001.255LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte jf. SKM2019.244.SKTST.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet, opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet jf. SKM2001.255LR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212SR.

Mercedes E220 Sedan [reg.nr.1]

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at splitleasingaftalen for Mercedes E220 Sedan ikke opfylder ovenstående betingelser. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er indgået separate leasingaftaler mellem parterne, hvorfor der ikke ses at foreligge vandtætte skotter mellem aftalerne. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at [person1] alene har afholdt udgifter for splitleasing på 0 kr. i 2016 og 1.820,25 kr. i 2017 samt det forhold, at der i sagen ikke foreligger dokumentation i form af kørselsregnskab eller lignende, der kan påvise, at bilen ikke har været brugt til privat kørsel.

Det forhold, at [person1] og hendes ægtefælle har haft en motorcykel til rådighed i perioden 14. marts 2016 til 30. september 2018, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at [person1] ikke har haft rådighed over de i sagen omhandlede biler. Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at det fremgår af [person1]s og ægtefællens skatteoplysninger, at de ikke har haft en eller flere biler indregistreret i eget navn i indkomstårene 2016 til 2019.

Det forhold, at repræsentanten har oplyst, at [person1] har anvendt cykel og offentlig transport til og fra arbejde, ændrer ikke på resultatet, idet der sker beskatning af rådigheden af bilen, hvorfor omfanget af privat kørsel er uden betydning.

Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Mercedes E220 Sedan i perioden 25. juli 2016 til den 22. august 2017.

Skattestyrelsen har, med udgangspunkt i bilens værdi som fremgår af leasingkontrakten, anset bilens beskatningsgrundlag for 349.000 kr. og opgjort miljøtillægget til 3.570 kr. for perioden 25. juli 2016 til den 22. august 2017.

Beskatningen for perioden 25. juli 2016 til 31. december 2016 er herefter opgjort til 44.185 kr. og beskatningen for perioden 1. januar 2017 til 22. august 2017 er opgjort til 57.093 kr.

Der er sket nedslag i beskatningen for egenbetaling med 1.820 kr. for perioden 1. januar 2017 til 22. august 2017.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse over beskatning af værdi af fri bil angående Mercedes E220 Sedan.

Tesla Model S 90D

Landsskatteretten finder, at hovedanpartshaveren, [person1], har haft bil af mærke Tesla Model S 90D til rådighed i hele perioden fra den 21. februar 2018 til 31. december 2019. Der er lagt vægt på, at der i sagen ikke foreligger dokumentation i form af kørselsregnskab eller lignende, der kan påvise, at bilen ikke har været anvendt privat samt det forhold, at bilen har været på [person1]s bopæl.

Det forhold, at [person1] og hendes ægtefælle har haft en motorcykel til rådighed, kan ikke i sig selv afkræfte formodningen om, at [person1] ikke har haft rådighed over de i sagen omhandlede biler. Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at det fremgår af [person1]s og ægtefællens skatteoplysninger, at de ikke har haft en eller flere biler indregistreret i eget navn i indkomstårene 2016 til 2019.

Det forhold, at repræsentanten har oplyst, at [person1] har anvendt cykel og offentlig transport til og fra arbejde, ændrer ikke på resultatet, idet der sker beskatning af rådigheden af bilen, hvorfor omfanget af privat kørsel er uden betydning.

Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri råderet over bilen Tesla Model S 90D den 21. februar 2018 til 29. februar 2020.

Skattestyrelsen har, med udgangspunkt i bilens købspris oplyst af Motorstyrelsen, opgjort bilens beskatningsgrundlag til 1.293.122 kr. for perioden 21. februar 2018 til 30. november 2018. I perioden 1. december 2018 til 29. februar 2020 er bilens beskatningsgrundlag opgjort til 969.841 kr. Skattestyrelsen har opgjort miljøtillægget til 990 kr. for perioden 21. februar 2018 til 29. februar 2020.

Beskatningen for perioden 21. februar 2018 til 30. november 2018 er hermed opgjort til 228.845 kr., beskatningen for perioden 1. december 2018 til 31. december 2018 er opgjort til 17.496 kr. Den samlede beskatning for indkomstår 2018 er opgjort til 246.241 kr. Beskatningen for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 er opgjort til 209.958 kr. Beskatningen for perioden 1. januar 2020 til 29. februar 2020 er opgjort til 34.993 kr.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse over beskatning af værdi af fri bil angående Tesla Model S 90D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sit hele.