Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har opstartet sagen som følge af, at klagerens repræsentant den 3. marts 2020 i en anden klagesag for klageren har oplyst, at klageren i indkomstårene 2016-2017 har boet gratis hos sin plejefar (herefter udlejeren), som klageren ligeledes har lånt et større beløb af:

”Klageren har boet gratis hos sin plejefar i den omhandlede periode. Klageren har desuden lånt et større beløb fra sin plejefar til at starte/udvikle virksomheden. Klageren har herudover fået sociale ydelser i de perioder, hvor der ikke var arbejde i virksomheden. Klager har ikke haft et nævneværdigt privatforbrug i perioden.”

Klageren har i perioden fra den 15. juli 2016 og frem til den 3. januar 2018 haft adresse på [adresse1], [by1]. Dette fremgår af Folkeregisteret.

Det følger af Folkeregisteret, at der foruden klageren har været registeret flere personer på adressen i samme periode som klageren, bl.a. klagerens udlejer samt klagerens kæreste fra den 26. januar 2017 og frem til den 3. januar 2018. Ifølge ejendommens BBR-oplysninger er der tale om en lejlighed på 196 m² med seks værelser.

Klageren har ikke ønsket at fremlægge materiale i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling.

Til Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at klageren har betalt husleje delvist kontant og delvist via MobilePay i indkomstårene 2016-2017. Klageren har tillige oplyst, at udlejeren, [person1], ikke er klagerens plejefar, men en nær relation. Dette er ifølge klageren grunden til, at parterne ikke har indgået en lejekontrakt.

Klageren har oplyst, at parterne mundtligt aftalte en husleje på 3.000 kr. pr. måned, at klagerens kæreste flyttede ind i 2017, og at huslejen blev hævet til 4.500 kr. pr. måned på grund af øget slitage på lejligheden.

I forbindelse med klagen er der fremlagt en oversigt over indbetalinger på udlejerens konti i 2016-2017. Klagerens repræsentant har oplyst, at oversigten er udarbejdet af Skattestyrelsen i forbindelse med en skattesag for udlejeren. Dette forhold har Skattestyrelsen ikke kommenteret på i deres udtalelse til klagen, hvorfor det hverken er af- eller bekræftet.

På den fremlagte oversigt er der markeret de indbetalinger på udlejerens konto, der efter det oplyste er fra klageren. De markeret indbetalinger udgør i alt 16.500 kr. i 2016 og 43.500 kr. i 2017, og har anført teksten enden ”Kontant”, ”Indbetalt kontant”, ”[person2]” eller ”MobilePay: [person3]”. De markeret betalinger via MobilePay er konsekvent er på 1.500 kr., mens de andre betalinger varierer fra 900 kr. til 3.000 kr. Det fremgår ikke af oversigten, hvad indbetalingerne vedrører.

Klagerens kontoudskrift for 2017 er ligeledes fremlagt. Herpå har klagerens repræsentant markeret ti MobilePay-betalinger på hver 1.500 kr., med posteringsteksten ”MOBILEPAY”, som er foretaget den 6. februar, 6. marts, 3. april, 1. maj, 3. juli, 1. august, 1. september, 2. oktober, 1. november og 1. december. Disse er i overensstemmelse med de betalinger via MobilePay, der er markeret på den fremlagt oversigt over indbetalinger på udlejerens konti.

Det fremgår ikke af det fremlagte kontoudskrift, at der i forbindelse med de øvrige markeringer på oversigten over indbetalinger på udlejerens konti, er foretaget tilsvarende hævninger eller overførsler på klagerens konti.

Det er oplyst, at klageren ikke har fået kvitteringer for betalingen af husleje.

Der er sammen med klagen endvidere fremlagt en mail af 9. juni 2020, hvori klageren bekræfter, at der er betalt husleje til udlejeren fra medio 2016 til 2017. Klageren har oplyst, at mailen er sendt til udlejerens revisor. Mailen er vedhæftet en anden mail fra klageren af 2. juni 2020, hvori klageren har oplistet tidspunkterne for betaling af husleje.

Den oplistet huslejebetaling fremstår på følgende måde:

15-07-2016 1.500,00 [person2] Husleje, 1/2 jul

01-08-2016 3.000,00 [person2] Husleje, aug

10-10-2016 3.000,00 Kontant Husleje, sep, kontantbetaling

14-10-2016 3.000,00 Kontant Husleje, okt, kontantbetaling

07-11-2016 3.000,00 Kontant Husleje, nov, kontantbetaling

05-12-2016 3.000,00 Kontant Husleje, dec, kontantbetaling

03-01-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, jan, kontantbetaling

03-01-2017 1.500,00 Indbetalt kontant Husleje, jan, kontantbetaling

06-02-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, feb

16-02-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, feb, kontantbetaling

03-03-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, mar, kontantbetaling

06-03-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, mar

30-03-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, apr, kontantbetaling

03-04-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, apr

01-05-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, maj

08-05-2017 2.500,00 Indbetalt kontant Husleje, maj, kontantindbetaling

06-05-2017 500,00 Indbetalt kontant Husleje, maj, kontantindbetaling

03-07-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, jul

07-07-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, jul, kontantindbetaling

01-08-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, aug

09-08-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, aug, kontantindbetaling

01-09-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, sep

04-09-2017 3.000,00 Indbetalt kontant Husleje, sep, kontantindbetaling

02-10-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, okt

09-10-2017 2.100,00 Indbetalt kontant Husleje, okt, kontantindbetaling

09-10-2017 900,00 Indbetalt kontant Husleje, okt, kontantindbetaling

01-11-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, nov

01-12-2017 1.500,00 MobilePay: [person3] Husleje, dec

Huslejebetalinger på 2x 3.000kr. for november og december 2017 er overdraget kontant til [person1].

Den anførte dato, tekst og beløb for den oplistet huslejebetaling er identisk med de indbetalinger, der er markeret på den fremlagte oversigt over indbetalinger på udlejerens konti.

Den oplistet huslejebetaling udgør ifølge ovenstående 16.500 kr. i 2016 og 43.500 kr. i 2017. Sidstnævnte udgør 49.500 kr., såfremt de to kontante overdragelser medregnes. Dette svarer til en månedlig betaling på 3.000 kr. i 2016 og 3.625/4.125 kr. i 2017.

Klageren har oplyst, at klageren de fleste måneder har lagt ud for sin kærestes andel af husleje. Det fremgår ikke af den fremlagte oversigt over indbetalinger på udlejerens konti, at der er indbetalinger fra klagerens kæreste. Der er ikke fremlagt anden dokumentation for kærestens betaling af husleje.

Skattestyrelsen har i marts 2020 fundet oplysninger på [...dk], hvoraf det fremgår, at der udlejes værelser på den pågældende adresse til 3.600 kr. om måneden.

På den fremlagte oversigt over indbetalinger på udlejerens konti, fremgår der indbetalinger fra nærmere angivet personer, som månedligt har indbetalt mellem 2.900 kr. og 3.150 kr. Indbetalingerne fra disse personer er på oversigten beskrevet med et navn, mens der for den enes vedkommende tillige er anført ”husleje”. Ifølge Folkeregisteret har de pågældende personer haft samme adresse som klageren i den omhandlede periode.

Efter Skatteankestyrelsens fremsendelse af sagsfremindstilling og forslag til afgørelse, har klageren fremlagt kontoudtog for 2016-2017 samt en mail af 14. april 2021 fra klagerens udlejer, som på klagerens opfordring har bekræftet betaling af husleje samt videresendt den tidligere fremlagte mail af 9. juni 2020 med vedhæftet mail af 2. juni 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bolig i indkomstårene 2016-2017.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”(...)

Vi forstår oplysningerne fra din rådgiver således, at du i perioden fra den 15. juli 2016 til og med 31. december 2017 har haft fri bolig til rådighed.

En gennemgang af dine folkeregisteroplysninger indikerer, at du har været flyttet hjemmefra (været udeboende) igennem en længere årrække. Der foreligger ingen oplysninger om at du tidligere har været samboende med din plejefar, ligesom din alder på tidspunktet for din indflytning må tillægges væsentlig betydning.

Der foreligger heller ingen informationer om hvad du – og din rådgiver - nærmere forstår ved begrebet ”plejefar”. Der foreligger således ikke oplysninger om hvem, der omtales som din plejefar.

Der foreligger heller ingen inden juridisk dokumentation for det oplyste plejeforhold.

Værdi af fri bolig er skattepligtig efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4, litra c. Beskatningen sker i form af en værdiansættelse af en gaveværdi til markedspris. Beskatningen sker som personlig indkomst i henhold til reglerne i personskattelovens § 3.

Det er alene i det omfang, at der er tale om gaveafgiftsmiljø, at sådanne gaver er fritaget for afgift.

Dette fremgår af statsskattelovens § 5, litra b, modsætningsvis.

Vi har ved brev herfra af 13. marts 2020 bedt dig om oplysninger vedrørende den skattemæssige behandling af dine boligforhold. Vi har ikke modtaget en besvarelse fra hverken dig eller din rådgiver. Der foreligger således ingen oplysninger om hvorvidt dit forhold til den omtalte plejefar, kan anses for at være omfattet af bestemmelserne i om arve- og gaveafgift.

Vi forudsætter derfor, at du ikke kan gøre brug af bestemmelserne om gaveafgift.

Vi har på internettet fundet oplysninger om, at der i den ejendom du har beboet sker udlejning af værelser til 3.600 kr. om måneden. Værdiansættelsen vedrører et lejemål i form af et værelse på 30 m2. Der er adgang til køkken og bad, ligesom der er adgang til vaskemaskine, opvaskemaskine og kabel-tv. Huslejebetalingen er inklusiv varme og internet. Kopi vedlægges.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det vores opfattelse, at den skattepligtige værdi af fri bolig for dit vedkommende passende kan ansættes til 3.600 kr. om måneden.

For 51/2 måned i 2016 kan værdien således opgøres til 19.800 kr. i alt (5,5 x 3.600 kr.).

For 12 måneder i 2017 kan værdien således opgøres til 43.200 kr. i alt (12 x 3.600 kr.).

Din indsigelse af 12. maj 2020 anses ikke for at tilføre sagen nye eller yderligere oplysninger, der kan begrunde en ændring af den foreslåede regulering af din selvangivne indkomst. Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med vores agterskrivelse (forslag til ændring) af den 20. april 2020.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en lejer ikke dokumenterer afholdelsen af en huslejeudgift ved at lejer fremlægger oplysninger om, at der er indgået anonyme kontante betalinger på udlejers bankkonto. Den skattemæssige behandling af udlejers selvangivelse er uden skattemæssig relevans for opgørelsen af klagers privatforbrug, indkomst- og formueopgørelser.

Vi skal indledningsvis gøre opmærksom på at klager tidligere har klaget til Skatteankestyrelsen i følgende sager:

[sag1] - Ikke godkendt momsrefusion.

[sag2] - Afslag på udbetaling efter kildeskattelovens§ 55.

[sag3] - Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed.

[sag4] - Klage over afslag på aktindsigt i materiale.

Hos Skattestyrelsen verserer der for tiden 2 kontrolsager vedrørende skatteyder:

Sagsid. [sag5] - Ophør af skattepligt (2018).

Sagsid. [sag6] - Momsretlig vurdering af virksomhedens aktiviteter (2017-2020).

Klager har den 25. januar 2018 indleveret blanket 04.029 vedrørende ophør af dansk skattepligt. Det oplyses heri, at klager har opsagt sit lejemål pr. 31. december 2017, og at han er fraflyttet landet den 3. januar 2018.

I mail dateret den 2. juni 2020, som er indleveret sammen med klagen til Skatteankestyrelsen oplyses det dog, at klager er fraflyttet landet den 27. december 2017, og at boligen er opgivet den 3. januar 2018.

Den igangværende kontrolsag søger at undersøge oplysningerne om opgivelse af bopæl i Danmark.

Kontrolsagen er indledt i september 2019. Uagtet at der har været ført en omfattende korrespondance med klager, har klager endnu ikke fremlagt dokumentation i relation til sagens materielle indhold, herunder fraflytning fra Danmark.

Skatteankestyrelsens opmærksomhed henledes på indholdet af den indsigelse (12. maj 2020), som vi har modtaget fra klager, på den udsendte agterskrivelse i denne klagesag. Det fremgår heraf, at klager ikke vil fremlægge oplysninger til Skattestyrelsen og begrunder dette med, at klager beskytter sig mod "yderligere overgreb" fra Skattestyrelsens side.

Skattestyrelsen er uforstående overfor klagers begrundelse for ikke at opfylde sin oplysningspligt.

Forholdet til Persondataforordningen (GDPR)

Vi oversender mailhenvendelse som Skattestyrelsen har modtaget fra klager den 17. august 2020.

Det fremgår heraf, at klager beder om, at der sker begrænsning af behandling af data efter GDPR i alle sager, som Skatteankestyrelsen fører eller har ført imod klager.

Der er ikke fremkommet nogen begrundelse for, at klager sender sine henvendelser, som er stilet til Skatteankestyrelsen, til Skattestyrelsen.

Det skal dog bemærkes, at Skattestyrelsen fremsender alle relevante oplysninger i sagen til Skatteankestyrelsen, som Skattestyrelsen er i besiddelse af vedrørende klagers selvangivelser.

Den nye forklaring

Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 3. december 2019 vurderet, at der skal ske korrektion af klagers selvangivelse vedrørende ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed. Afgørelsen er blandt andet begrundet i at klager ikke ønsker at bidrage til sagens oplysning.

Skattestyrelsens afgørelse bliver påklaget til Skatteankestyrelsen ([sag3]) ved rådgivers brev dateret den 3. marts 2020. Rådgiver oplyser heri (side 4):

Privatforbrug i perioden

Klageren har boet gratis hos sin plejefar i den omhandlede periode. Klageren har desuden lånt et større beløb af sin plejefar til at starte/udvikle virksomheden. Klageren har herudover fået sociale ydelser i de perioder, hvor der ikke var arbejde i virksomheden. Klageren har ikke haft et nævneværdigt privatforbrug i perioden.

Rådgiver oplyser i sin klage til Skatteankestyrelsen af 14. august 2020 (denne sag/ 20-0047685), at den tidligere indsendte klagen (tidligere sag/ [sag3]) er uheldigt formuleret, og at dette har medført at Skattestyrelsen har misforstået sagen. Den frie bolig oplyses nu i stedet, at være en aftale om kontorleje som klager har indgået med [person1].

Det er ikke vores opfattelse, at der er plads til fortolkningsmuligheder, når rådgiver oplyser at klager har boet gratis hos sin plejefar. Den nye forklaring forekommer således mere at være udtryk for efterrationaliseringer, end dokumenterede fakta. Den ændrede forklaring genskaber imidlertid blot den udfordring klager har med at forklare sit negative privatforbrug.

Der fremlægges ingen dokumentation, der kan underbygge denne nye forklaring. Det skal i denne forbindelse fremhæves at skatteyder oplyser, at der er givet "midlertidig henstand" med betalingen af denne erhvervsmæssige husleje. Huslejebetalingen er således ikke frafaldet/eftergivet, men betalingen er blot udskudt. Der fremlægges heller ingen oplysninger om lejeaftalens indhold, herunder huslejens størrelse og det endelige betalingstidspunkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udlejning af kontorlokaler er erhvervsmæssig udlejning. Det forekommer derfor usædvanligt at der ikke er udarbejdet lejekontrakter, der fastsætter betingelserne for dette erhvervslejemål. Forklaringen om at der er indgået aftale om udlejning af erhvervslokaler er i øvrigt i strid med de oplysninger, der er modtaget fra udlejer i forbindelse med behandlingen af udlejers selvangivelse.

Med hensyn til de fremlagte oplysninger om, at klager har lånt et større beløb af [person1], skal det bemærkes at disse oplysninger ligeledes er udokumenterede. Uagtet heraf kan det dog ikke udelukkes, at de indbetalte kontantbeløb på kreditors bankkonto, relaterer sig til tilbagebetaling af lån, og ikke til betaling af husleje.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skiftende og modstridende forklaringer ikke kan lægges til grund for en skatteansættelse. Dette i særlig grad ikke i en situation hvor ingen af disse forklaringer underbygges af objektivt dokumentationsmateriale.

Dokumentationsværdien af det fremlagte materiale

Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et skøn, da skatteyder ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning. Udover den ændrede forklaring indeholder klagen til Skatteankestyrelsen ikke uvildigt dokumentationsmateriale, der ikke allerede er Skattestyrelsen bekendt.

Skattestyrelsen har ved brev af den 9. november 2020, 14. oktober og 10. december 2019 bedt klager redegøre for sine indkomst og formueforhold. Klager er endvidere bedt om oplysninger i relation til sine bopælsforhold.

Skattestyrelsen har den 13. marts 2020 bedt skatteyder redegøre for sine bopælsforhold, og de skiftende og modstridende forklaringer, der fremlægges overfor henholdsvis Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. Hverken klager - eller dennes rådgiver - har besvaret anmodningerne om indsendelse af supplerende oplysninger.

Det oplyses at der ikke er udarbejdet huslejekontrakt, ligesom skatteyder oplyser, at der ikke udstedes huslejekvitteringer. Aftalerne - som de foreligger oplyst - syntes at indikere, at aftalerne er indgået mellem interesseforbundne parter. Der er derfor en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af de fremlagte oplysninger.

Forklaringen der nu fremlægges, går - som vi forstår det - ud på at der hver måned overføres 1.500 kr. via MobilePay fra klager til udlejer.

Ved siden heraf oplyses det nu, at klager går ned i banken, og hæver 3.000 kr. i kontanter, som klager herefter indsætter som kontanter på en anden bankkonto. I øvrigt uden at der tilknyttes betalingen nogen form for identifikationsoplysninger, ligesom der tilsyneladende heller ikke udstedes bankkvittering i forbindelse med indbetalingen. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse usædvanligt at en lejer ikke sikrer sig dokumentation for lejeforholdets eksistens, og kvittering for betaling af husleje.

Subsidiært må forklaringen forstås således, at klager er i besiddelse af en større kontant formue, som klager ikke ønsker at redegøre for oprindelsen af. Klager har ikke selvangivet indkomst eller formue, der sætter klager i stand til at betale kontant husleje med 36.000 kr. om året. Der syntes således ikke at ske udtræk af kontanter fra klagers bankkonto i umiddelbar forbindelse med de indbetalinger, der hævdes at stamme fra klager.

Den fremlagte forklaring om at huslejen betales delvist kontant og delvist via MobilePay, kan ikke lægges til grund. Klager betaler sin kærestes husleje på 1.500 kr. via MobilePay. Klager fremlægger ingen dokumentation for at han selv har betalt husleje med 3.000 kr. kontant.

Der foreligger ingen dokumentation for at klagers kæreste på noget tidspunkt selv har betalt sin husleje. Det er således også udokumenteret at klager og dennes kæreste på noget tidspunkt har betalt 2.250 kr. hver (side 3 i klagen).

Det er ikke i overensstemmelse med de oplysninger Skattestyrelsen har modtaget, at der er betalt 4.500 kr. i månedlig husleje frem til den 27. december 2017. Tværtimod mangler der huslejebetalinger vedrørende juni, november og december måned 2017.

Forklaringen om at betalingen er overdraget personligt fremstår udokumenteret. I øvrigt bemærker vi, at der heller ikke ved en personlig overdragelse af kontantbetaling for husleje, udstedes en kvittering for at huslejen er betalt.

En af klager (efterfølgende) udstedt erklæring om hvad han har betalt kan ikke tillægges skatteretlig betydning.

I relation til de andre kontrolsager der verserer vedrørende klager skal fremhæves følgende:

Såfremt det lægges til grund, at indbetalingerne stammer fra klager, er det dog fortsat udokumenteret, om indbetalingerne relaterer sig huslejebetaling for erhvervslokaler, tilbagebetaling af lån eller om der er tale om betalinger vedrørende værelser til brug for privat beboelse.

Da klager ikke ønsker at fremlægge virksomhedens regnskabsmateriale, kan det således heller ikke udelukkes at indbetalingerne, der fremgår af udlejers bankkonto, relaterer sig til leje af erhvervsmæssige kontorudgifter, der er betalt og fratrukket af klagers virksomhed.

Der fremgår ikke af de nye oplysninger en forklaring på ikke indsatte beløb på udlejers bankkonto vedrørende juni, november og december 2017. Der er således usikkerhed om indbetalingerne på udlejers bankkonto relaterer sig til månedlige huslejeindbetalinger.

Rådgivers oplysninger om, at klager er flyttet ind på adressen [adresse1] i [by1] omkring april 2016 er i strid med de oplysninger klager har afgivet til Folkeregisteret. Overfor Folkeregisteret er det oplyst, at klager flytter ind den 15. juli 2016. Hvis rådgivers oplysninger skal lægges til grund, mangler der således også husleje betaling vedrørende månederne april, maj, juni og juli 2016. Igen syntes der dog at være tale om skiftende og modstridende forklaringer, der fremlægges til brug for Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen.

Sammenfatning

Det er udokumenteret at de indbetalinger, der fremgår af udlejes bankkonto, kan relateres til huslejebetalinger fra klager. Den omstændighed at der indgår penge på udlejers bankkonto er ikke ensbetydende med at klager har betalt husleje vedrørende privat beboelse.

Der er fremlagt dokumentation for at klager - i perioden efter at klagers kæreste flyttede ind på adressen på [adresse1] - har betalt 1.500 kr. om måneden til udlejer. Om betalingen relaterer sig til husleje er udokumenteret.

Der er ikke fremlagt dokumentation for at klager selv har betalt husleje. Dette er endvidere i overensstemmelse med den først fremlagte forklaring klager er fremkommet med, om at klager har boet gratis hos sin plejefar.

I mangel af andre oplysninger er den skønnede husleje fastsat til 3.600 kr. Skønnet er baseret på at der ved søgning på internettet er fundet et opslag fra en "[person1]" i [adresse1] i [by1], der lejer værelser ud til denne pris. Det må antages at der er tale som samme udlejer. Klagen indeholder ikke oplysninger, der sandsynliggør at der er tale om et åbenbart urimeligt skøn.”

Skattestyrelsen har den 12. maj 2021 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klageren anses for skattepligtig af værdi af fri bolig jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har i perioden fra den 15. juli 2016 til den 3. januar 2018 haft adresse på [adresse1],, [by1]. Lejligheden er 196 kvadratmeter, og i pågældende periode har op til tre personer, udover klageren, været registreret på adressen, herunder bl.a. klagerens kæreste fra den 26. januar 2017.

Efter det oplyste er huslejen mellem klageren og udlejer aftalt til 3.000 kr. pr. mdr. i 2016 og 4.500 kr. i 2017. Der er ikke fremlagt en lejekontrakt mellem parterne.

Klagerens repræsentant har i anden sammen oplyst, at klageren har boet gratis i lejligheden hos sin plejefar. I indeværende sag oplyses det i klagen til Skatteankestyrelsen, at der ikke har været tale om gratis husleje, og at formuleringen vedrører et kontorlejemål som klageren ligeledes skulle have udlejet af samme udlejer. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om det pågældende kontorlejemål.

Af klagerens indhentet kontoudtog kan det konstateres, at der i 10 ud af 12 måneder i 2017, er overført 1.500 kr. via mobilepay til udlejeres konto. Alle overførsler er foretaget omkring den 1. i måneden.

Klageren og udlejer har oplyst, at den resterende del af huslejebetalingen er sket ved kontant indbetaling til udlejers konto. Det fremgår ikke at klageren kontoudtog, at der i nær tidsmæssig sammenhæng med de pågældende kontantindsættelser, er sket tilsvarende kontanthævninger fra klagerens konti.

Som udgangspunkt er alt indkomst skattepligt jf. statsskattelovens § 4.

Højesteret har i dommen, offentliggjort som SKM2009.27.HR, taget stilling til, at en bolig der vederlagsfrit stilles til rådighed, anses som en indkomstpligtig gave jf. statsskattelovens § 4.

Klagerens beskrivelse af udlejer som værende plejefar for klageren er ikke nærmere dokumenteret, hvorfor udlejer/plejefar ikke er omfattet af boafgiftslovens § 22.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det findes sandsynliggjort, at de 10 mobilpayoverførsler fra klageren til udlejer vedrører huslejebetalinger. Der er lagt vægt på, at overførslerne er sket i nær tilknytning til den 1. i hver måned, hvilket må anses som værende normalt for huslejebetaling.

Vedrørende den resterende del af huslejebetalingen, der efter det oplyste er sket ved kontantindbetaling til udlejers konto, anses det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende indsættelser stammer fra klageren. Der er her lagt vægt på, at indbetalingerne er sket anonymt og det er således ikke muligt på objektiv vis at følge pengestrømmen fra klageren til udlejer. Det bemærkes hertil, at det af udlejerens fremlagt kontoudtog ikke kan ses, at de pågældende indsættelser vedrører huslejebetalinger.

Hvad angår markedslejen for det pågældende lejemål, kan Skattestyrelsen tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til, at den oplyste mundtlige aftalte husleje lægges til grund for markedslejen.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klageren beskattes af resterende værdi af fri bolig jf. ovenstående skema.

Repræsentantens påstand om at klageren, grundet kærestens registrering på samme adresse, kun skal beskattes af halvdelen af markedslejen i indkomståret 2017, kan ikke føre til andet resultat. Der er særligt henset til, at der ikke er fremlagt en lejekontrakt eller lignende, der dokumenterer at der er tale om fælles lejemål.”

Skattestyrelsen er den 7. juni 2021 kommet med følgende supplerende udtalelse:

”I forbindelse med informationsindsamling til brug for behandlingen af skatteansættelserne for 2019, fremsender vi tre dokumenter, der ikke tidligere har været inddraget i sagsbehandlingen vedrørende de påklagede skatteansættelser.

Skatteyder har den 10. april 2016, 22. januar 2018 og den 23. marts 2021 ansøgt om gældseftergivelsen. Kopiaf ansøgningerne vedlægges.

(...)

Fælles husholdning

Det fremgår af ansøgningen om gældseftergivelse dateret 22. januar 2018, at skatteyder er flyttet sammen med sin kæreste i 2016. I henhold til folkeregisteret er dette dog først sket i 2017.

Spørgsmålet er relevant i forbindelse med vurderingen af værdiansættelse af fri bolig, se nedenfor.

(...)

Fri bolig

Huslejeudgiften oplyses i 2018 til at være 1.500 kr. om måneden (ikke 4.500 kr.).

Som følge af beløbssammenfald, må beløbet må forudsættes relatere sig tillejligheden i [by1]. To mennesker vil herudover næppe kunne rejse rundt i Europa og bo på hotel til den pris. Kontant formue Kontant formue oplyses til0 kr. i 2016 og 2018.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bolig for indkomstårene 2016-2017 bortfalder.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Frem til omkring april 2016 boede [person2] sammen med sin tidligere kæreste i deres fælles lejemål på [adresse2] i [by2]. I forbindelse med deres brud i tiden omkring april 2016 blev den tidligere kæreste boende i lejemålet, og [person2] flyttede herefter ind i et værelse hos sin plejefar [person1] på adressen [adresse1], [by1].

Der blev ikke indgået en skriftlig lejekontrakt mellem [person2] og [person1], men mundtligt aftalt en månedlig husleje på kr. 3.000. [person2] betalte huslejen delvist kontant og delvist via MobilePay.

[person1] er ikke plejefar for [person2] i juridisk forstand. [person2] var i 8. klasse i praktik hos ham, hvorefter relationen udviklede sig. [person1] (herefter ”plejefar”) har sidenhen fungeret som plejefar for [person2], der ikke selv kender sin far.

Senere i 2016 mødte [person2] sin nuværende kæreste, som flyttede ind sammen med ham i værelset på [adresse1] i starten af 2017. På grund af den øgede slitage på lejligheden blev huslejen hævet med 50 % til kr. 4.500 pr. måned.

Herefter fra den 1. januar 2017 og frem til den 31. december 2017 betalte [person2] kr. 2.250 pr. måned. Tilsvarende betalte [person2]s kæreste kr. 2.250 i husleje pr. måned i perioden fra den 11. januar 2017 og frem til den 31. december 2017.

[person2] var tilmeldt Folkeregistret på adressen [adresse1], [by1] fra den 15. juli 2016 til og med den 3. januar 2018, men fraflyttede dog allerede den 27. december 2017.

3.2 Huslejeindbetalingerne

Skattestyrelsen har som nævnt lagt til grund, at [person2] i perioden fra den 15. juli 2016 og til og med den 3. januar 2018 har boet gratis hos sin plejefar på adressen [adresse1], [by1].

Dette er imidlertid ikke tilfældet, som anført indledningsvist. Nedenfor redegøres for og dokumenteres [person2]s huslejeindbetalinger til sin plejefar for perioden fra den 15. juli 2016 frem til den 27. december 2017, hvor han fraflyttede adressen på [adresse1].

3.2.1 Oversigt over [person2]s huslejeindbetalinger

Nedenfor ses en oversigt over samtlige af [person2]s huslejeindbetalinger til sin plejefar. MobilePay overførslerne er dokumenteret i vedlagte kontoudskrift fra [person2]s private konto nr. [...88] i [finans1] (bilag 2). Overførslerne er markeret med gult i bilaget.

De kontante huslejeindbetalinger er dokumenteret ved kopi af bilag udarbejdet af Skattestyrelsen i en sag vedrørende [person2]s plejefar (bilag 3) indeholdende indbetalinger til plejefarens konti, hvoraf blandt andet MobilePay- samt kontantindbetalingerne fra [person2] fremgår. Indbetalingerne er markeret med gult i bilaget.

Tilsvarende fremlægges kopi af e-mails af henholdsvis 2. og 9. juni 2020 fra [person2] til plejefarens revisor (bilag 4) med en redegørelse for og bekræftelse af betalt husleje fra [person2] til sin plejefar i den omhandlede periode.

Som det fremgår af bilagene, er der overensstemmelse dels mellem MobilePay overførslerne, som fremgår af [person2]s kontoudskrift i bilag 2, og indbetalingerne fra [person2] til plejefarens konti, som ses i bilag 3, ligesom der er overensstemmelse mellem opgørelsen over huslejeindbetalingerne, som [person2] har fremsendt til plejefarens revisor, og de indbetalinger, som fremgår i bilag 3, og som er markeret med gult i bilaget.

DatoBeløb Tekst

15-07-2016 Kr. 1.500,00 Husleje, 1/2 juli

01-08-2016 Kr. 3.000,00 Husleje, august

10-10-2016 Kr. 3.000,00 Husleje, sept., kontant

14-10-2006 Kr. 3.000,00 Husleje, okt., kontant

07-11-2016 Kr. 3.000,00 Husleje, nov., kontant

05-12-2016 Kr. 3.000,00 Husleje, dec., kontant

03-01-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, jan., kontant

03-01-2017 Kr. 1.500,00 Husleje, jan., kontant

06-02-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, feb.

16-02-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, feb., kontant

03-03-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, mar., kontant

06-03-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, mar.

30-03-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, apr., kontant

03-04-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, apr.

01-05-2017 Kr. 1.500,00 Mobilepay, maj

06-05-2017 Kr. 500,00 Husleje, maj, kontant

08-05-2017 Kr. 2.500,00 Husleje, maj, kontant

03-07-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, juli

07-07-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, juli., kontant

01-08-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, aug.

09-08-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, aug., kontant

01-09-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, sep.

04-09-2017 Kr. 3.000,00 Husleje, sep., kontant

02-10-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, okt.

09-10-2017 Kr. 2.100,00 Husleje, okt., kontant

09-10-2017 Kr. 900,00 Husleje, okt., kontant

01-11-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, nov.

01-12-2017 Kr. 1.500,00 MobilePay, dec.

Indbetalingerne udgør for 2016 i alt kr. 16. 500, hvilket svarer til betaling for 5,5 måneders husleje, det vil sige fra 15. juli 2016 til 31. december 2016.

Indbetalingerne udgør for 2017 i alt kr. 43.500, hvilket svarer til en månedlig husleje på kr. 3.625, hvilket dog skyldes, at han de fleste måneder har lagt ud for sin kæreste andel af huslejen.

4. Retlige forhold

Efter statsskattelovens (SL) § 4, litra c, anses gaver for skattepligtige, medmindre gaven er omfattet af boafgiftslovens (BAL) § 22, jf. også SL § 5, litra b.

Af den juridiske vejledning afsnit C.H.3.2.2.2.1 Udlejning til slægtninge og lignende følger, at når et lejemål er stillet til rådighed indtil videre, f.eks. ved en almindelig lejekontrakt, skal de økonomiske fordele ved en lav leje anses for gaver, der er ydet i de enkelte indkomstår.

Når gavemodtageren ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i BAL § 22, skal gavemodtageren årligt medregne gavens værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I nærværende sag har [person2] betalt kr. 3.000 om måneden for værelset på [adresse1] i perioden 15. juli 2016 og frem til udgangen af året. Efterfølgende har [person2] betalt kr. 2.500 for 50 % af værelset, frem til han fraflyttede 27. december 2017.

Definitionen på en gave er en vederlagsfri fordel, der af gavmildhed ydes på giverens bekostning. [person2] har dokumenterbart betalt for beboelse af værelset på Skolebakke 7, og han har således ikke modtaget en gave i form af fri bolig som anført af Skattestyrelsen.

Kun i det tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at den betalte leje er væsentligt under markedslejen, vil forskellen mellem den betalte leje og markedslejen kunne anses for en skattepligtig gave, idet [person2] og plejefaren ikke falder ind under personkredsen BAL § 22, jf. ovenfor.

Af ovennævnte afsnit i den juridiske vejledning fremgår følgende:

”Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler.

I lejeloven og boligreguleringsloven er der fastsat regler for, hvor højt huslejeniveauetmå være. I alle private udlejningsboliger opført efter 1991 kan udlejer og lejer dog frit aftale huslejens størrelse. Der er altså for disse ejendomme ingen central regulering af huslejen.”

Da [person2] og plejefaren ikke er nærtstående i juridisk forstand, og da der er tale om en privat udlejningsbolig, må den aftalte husleje anses for markedslejen.

Skattestyrelsen anfører, at man ved en internetsøgning kan konstatere, at der i den ejendom, som [person2] har lejet værelset i, udlejes værelser til kr. 3.600 om måneden.

Det må antages, at der er individuelle forhold, der kan gøres sig gældende for enkelte værelser i ejendommen, hvorfor det ikke uden videre kan lægges til grund, at markedslejen er kr. 3.600 for alle værelser i ejendommen.

Skattestyrelsens internetsøgning kan således ikke uden videre medføre, at lejen på kr. 3.000, som [person2] har betalt pr. måned i 2016, ligger under markedslejen. Hertil kommer, at den søgning, Skattestyrelsen har foretaget, var i 2020, og det må forventes, at priserne for leje af værelser stiger og falder løbende som følge af konjunkturerne, hvorfor det vurderes, at kr. 3.000 passende svarer til markedslejen i 2016.

Herudover har [person2] for hele 2017 betalt kr. 2.250 pr. måned for 50 % af det omhandlede værelse, det vil sige en samlet leje på kr. 4.500 om måneden for værelset, hvilket i henhold til Skattestyrelsens søgning må anses for over markedslejen.

Der er således ikke grundlag for at beskatte [person2] af en skattepligtig gave i form af fri bolig.”

Klagerens repræsentant er den 25. september 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”(...)

1. Angående dokumentation for huslejeindbetalinger

1.1 Kontante indbetalinger

Skattestyrelsen anfører i sin udtalelse, at en lejer efter styrelsens opfattelse ikke dokumenterer afholdelse af en huslejeudgift ved at fremlægge oplysninger om kontante betalinger på udlejers bankkonto. Dette er klageren ikke enig i, idet denne dokumentation skal ses i den rette sammenhæng.

Klageren har som bilag 4 fremlagt en e-mail af 2. juni 2020, hvori klageren overfor udlejers revisor bekræfter huslejeindbetalingerne i perioden medio 2016-2017. Denne opgørelse stemmer overens med de i bilag 3 nævnte indbetalinger på klagerens plejefars konto.

Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at undertegnede først kom i besiddelse af Skattestyrelsens opgørelse i bilag 3 den 14. juni 2020 i forbindelse med vurdering af, hvorvidt der var grundlag for klage over Skattestyrelsens afgørelse vedr. klagerens plejefar, og først i forbindelse med udarbejdelse af klageskrivelse i nærværende sag blev klagerens plejefar anmodet om samtykke til fremlæggelse af denne dokumentation.

I denne sammenhæng er det klagerens opfattelse, at opgørelsen i bilag 3 sammenholdt med klagerens opgørelse i bilag 4 samlet set udgør dokumentation for den kontante del af huslejeudgiften. Det er desuden klagerens forståelse, at de indsatte beløb i bilag 3, for så vidt angår skattesagen mod klagerens plejefar, efter Skattestyrelsens opfattelse godt kan anses for dokumentation for plejefarens lejeindtægter.

Skattestyrelsen fremhæver videre i sin udtalelse, at der ikke har været indsat beløb på udlejers konto i juni, november og december 2017, og at der ikke er nogen forklaringer hertil. Dette er ikke korrekt.

Det fremgår i bilag 4 under klagerens redegørelse for huslejeindbetalingerne, at ”huslejeindbetalinger på 2x 3.000 kr. for november og december 2017 er overdraget kontant til [person1]”.

Skattestyrelsen har således intet grundlag for at anføre, at der ikke er nogen forklaring fra klagerens side.

1.2 Mobilepay indbetalinger

For så vidt angår huslejeindbetalingerne via Mobilepay, henvises til bilag 3, der som nævnt er udarbejdet af Skattestyrelsen. I bilaget er markeret alle de gange, klageren har betalt husleje med Mobilepay. Ved hver overførsel fremgår klagerens navn, og der kan derfor ikke være tvivl om, at indbetalingerne hidrører fra ham. Overførslerne stemmer desuden overens med klagerens kontoudtog i bilag 2.

Der er således dokumenteret løbende huslejeindbetalinger via Mobilepay fra den 3. januar 2017 til 1. december 2017. MobilePay overførslerne udgør den ekstra husleje, som blev lagt oven i klagerens husleje efter klagerens kærestes indflytning i starten af 2017. Overførslerne er alle foretaget i starten af en påbegyndt måned, hvad der er typisk for huslejeindbetalinger.

Skattestyrelsen mener ikke, at det er dokumenteret, at Mobilepay overførslerne udgør indbetalinger af husleje. Som det fremgår af bilag 3, har klageren ikke i hver overførsel specifikt angivet, at der er tale om indbetaling af husleje. Dette er der dog ikke noget usædvanligt i, særligt henset til klagerens relation til udlejer. Udlejer var godt klar over, at de overførte beløb dækkede over huslejebetalinger.

Hertil kommer, at det fremgår af bilag 3, at andre lejere, eksempelvis en lejer benævnt [person4], heller ikke har angivet, at hans indbetalinger pr. den 1. i hver måned på kr. 3.000 udgør husleje. Det ligger i forholdets natur, at indbetalingerne selvfølgelig er huslejeindbetalinger.

Der er derfor ikke noget usædvanligt i ikke at angive, hvad overførslerne drejer sig om. Desuden tyder det på, at klagerens plejefar som udlejer ikke har stillet krav om eller udtrykt ønske om, at lejerne ved overførsel af husleje skal angive, hvad overførslerne drejer sig om.

1.3 Sammenfattende om huslejeindbetalingerne fra juli 2016 til og med december 2017

Som det fremgår af ovenstående, har klageren siden juli 2016 løbende indbetalt husleje til sin plejefars bankkonto. De indbetalte huslejebeløb stemmer overens med den aftalte husleje, kr. 3.000 fra august 2016 til og med december 2016 og derefter kr. 4.500 fra januar 2017 til og med december 2017 grundet kærestens indflytning og den dermed følgende ekstra slitage på værelset.

Bilag 2 – 4 dokumenterer, at klageren fast i den periode, hvor lejeforholdet stod på, har overført beløb, svarende til den fastsatte husleje for lejemålet. Skattestyrelsen har i bilag til afgørelsen af 18. maj 2020 dokumenteret, at der udlejes værelser på [adresse1], [by1] for kr. 3.600 om måneden. Det vil sige ca. svarende til det beløb, som klageren har betalt, og som stemmer overens med klagerens forklaring om huslejens fastsættelse som beskrevet ovenfor.

Huslejeindbetalingerne, kontant og via MobilePay, vedrører derfor huslejen til lejemålet på [adresse1], [by1]. Klageren har derfor ikke modtaget en gave i form af fri bolig, som Skattestyrelsen anfører.

2. Dokumentation for lejeforholdets eksistens

Som det fremgår, har der ikke været indgået en kontrakt mellem klageren og hans plejefar vedrørende lejemålet på [adresse1], [by1].

Der er ikke, som Skattestyrelsen ellers anfører, noget usædvanligt i, at lejer ikke sikrer sig dokumentation for et lejeforholds eksistens, herunder kvittering for betaling af husleje, når udlejer er lejers plejefar. Det ville have været mere usædvanligt, om lejer havde anmodet sin plejefar om skriftligt at dokumentere betalingerne, som en lejer normalt ville have gjort, hvis der havde været tale om en fremmed udlejer.

Desuden anses de månedlige indbetalinger fra klageren til klagerens plejefars bankkonto i den omhandlede periode samt klagerens adresseregistrering på lejemålets adresse som dokumentation for lejeforholdets eksistens.

3. Verserende sager vedrørende klageren i Skatteankestyrelsen

Afslutningsvist vil jeg særskilt anmode Skattestyrelsen om at holde andre verserende sager i Skatteankestyrelsen vedrørende klageren adskilt. De verserende sager i Skatteankestyrelsen har intet med hinanden at gøre, hvorfor det synes irrelevant, at Skattestyrelsen to gange i sin udtalelse henviser til disse sager, herunder sager om ophør af skattepligt i 2018 samt om momsrefusion.”

Klagerens repræsentant er den 20. april 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” (...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har givet anledning til følgende bemærkninger:

1. Kontante indbetalinger

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår, at det ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret, at de kontante huslejeindbetalinger, som fremgår af klagerens udlejers kontoudtog, jf. bilag 3, rent faktisk hidrører fra klageren.

I den forbindelse skal det for det første fastslås, at der ikke er nogen lovregler eller andet, der tilsiger, at huslejeindbetalinger ikke kan foretages kontant.

På trods af, at klageren har kunnet redegøre for samtlige kontantindbetalinger overfor udlejers revisor, jf. bilag 4, findes det fortsat ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det rent faktisk er klageren, der har indbetalt de omhandlede kontante huslejebetalinger.

Skatteankestyrelsen fremfører, at det skal være muligt at følge pengestrømmene. Til brug herfor fremlægges klagerens kontoudskrift fra [finans2] (bilag 5).

Det fremgår heraf, at klageren månedligt i 2017 har hævet et beløb på mellem kr. 10.000 – 15.000. Disse beløb er anvendt til at dække forskellige fornødenheder, herunder betaling af husleje.

Ligeledes fremlægges udskrift fra klagerens konto i [finans1] (bilag 6). Heraf fremgår, at klageren har foretaget kontanthævninger for i alt kr. 21.500 i perioden fra 24. juni til 28. november 2016, hvor klageren lejede det omhandlede værelse. Disse kontanter er brugt til betaling af husleje.

Til yderligere støtte for, at dele af kontanthævningerne rent faktisk er benytter til betaling af husleje, fremlægges en bekræftelse fra udlejer (bilag 7), om at de kontante indbetalinger, som fremgår af udlejers kontoudtog (bilag 3) hidrører fra klagerens huslejeindbetalinger.

I denne forbindelse fremhæves følgende fra Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Under de foreliggende omstændigheder finder Landsskatteretten, at den månedlig husleje i stedet skal ansættes til det, som parterne efter det oplyste har aftalt. Klagerens husleje ansætter herefter til i alt 16.500 kr. i indkomstår 2016 og 54.000 kr. i indkomstår 2017.”

Dette må forstås således, at Skatteankestyrelsen er enig i, at den månedlige husleje for det pågældende værelse skal ansættes til det, som parterne har aftalt, fordi der er tale om en aftale mellem uafhængige parter, og den aftalte husleje derfor er på markedsvilkår.

Når der er tale om uafhængige parter, må en bekræftelse fra udlejer om, at de kontante indbetalinger udgør klagerens huslejeindbetalinger, være tilstrækkelig dokumentation for, at det også er det, der er tilfældet.

Klageren fastholder således, at han ikke skal beskattes af værdien af fri bolig svarende til de kontante indbetalinger for i alt kr. 46.500 som redegjort for i bilag 4.

2. Fastsættelse af markedsleje

I relation til fastsættelsen af korrekt markedsleje er klageren enig med Skatteankestyrelsen i, at lejen skal ansættes til det, som parterne har aftalt. Det vil sige kr. 3.000 for perioden indtil klagerens kæreste flyttede ind og kr. 4.500 fordelt mellem klageren og hans kæreste i den efterfølgende periode.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse anført, at lejen i 2017 skal fastsættes til i alt kr. 54.000. Dette svarer til den fulde leje for boligen.

Klageren skal imidlertid ikke beskattes af værdien af fri bolig for den del, der vedrører hans kæreste.

Klagers andel af huslejen udgør således maksimalt kr. 27.000 i 2017. Det vil sige det halve af det af Skatteankestyrelsen anførte.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Får den skattepligtige stillet hel eller delvis fri bolig til rådighed indtil videre, som f.eks. ved en almindelig lejekontrakt, skal de økonomiske fordele herved anses for gaver, der er ydet i de enkelte indkomstår. Gældende praksis i forbindelse med hel eller delvis fribolig er fastslået ved Højesterets dom af 3. december 2008, offentliggjort i SKM2009.27.HR.

Hvis gavemodtageren er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, skal der ikke betales indkomstskat men gaveafgift af fordelen. Der skal dog kun betales gaveafgift, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Når gavemodtageren ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, skal gavemodtageren årligt medregne gavens værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I de omhandlede indkomstår har klageren boet i et værelse hos en person, som klageren betegner som sin plejefar. Landsskatteretten bemærker i den sammenhæng, at klageren og denne person ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, hvilket heller ikke er bestridt af klagerens repræsentant.

Klageren har boet på den pågældende adresse i 5,5 måned i 2016 og i hele 2017. Hertil har klageren oplyst, at parterne mundtligt har aftalt, at den månedlige husleje udgjorde 3.000 kr. i 2016 og 4.500 kr. i 2017.

Der er fremlagt en oversigt over indbetalinger på udlejerens konto for indkomstårene 2016-2017, hvorpå der er markeret en række indbetalinger, herunder kontante indbetalinger og via MobilePay. Ifølge klagerens repræsentant dokumenterer dette klagerens huslejebetaling i den omhandlede periode.

For så vidt angår de MobilePay-betalinger, der er markeret på oversigten, og som kan henføres til klagerens kontoudskrifter, er der efter Landsskatterettens opfattelse en formodning for, at der er tale om huslejebetaling. Herved er der henset til, at klageren i 10 ud af 12 måneder af 2017, og ved månedens start, har indbetalt 1.500 kr. til udlejeren. Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at i alt 15.000 kr. kan anses som huslejebetaling i indkomståret 2017. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at dels pengestrømmen fra klageren til udlejeren kan følges, dels at der foreligger et fast betalingsmønster.

For så vidt angår de kontante indbetalinger, der er markeret på oversigten, finder Landsskatteretten ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at det vedrører klagerens betaling af husleje. Herved er der lagt vægt på, at det ikke er muligt at følgepengestrømmen fra klageren til udlejeren, idet der netop er tale om kontante indbetalinger. Derudover fremgår det ikke af klagerens kontoudskrifter, at der i forbindelse med de pågældende kontante indbetalinger, er foretaget tilsvarende kontante hævninger på klagerens konto, ligesom der ikke er udstedt kvitteringer for klagerens betaling af husleje.

Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at det ikke fremgår af den fremlagte oversigt, hvad de pågældende kontante indbetalinger vedrører, herunder om der reelt er tale om huslejebetaling. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at udlejeren efter det oplyste også har lånt penge til klageren, hvorfor klageren samtidig hermed har et andet udestående med udlejeren. Det bemærkes i øvrigt, at klagerens repræsentant tidligere, og i en anden sammenhæng har oplyst, at klageren har boet gratis.

Landsskatteretten finder i den forbindelse ikke, at de fremlagte mails fra klageren til udlejerens revisor vedrørende huslejebetaling kan tillægges selvstændig betydning, idet de er dateret, efter at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om beskatning af værdi af fri bolig. Det samme gør sig gældende for den efterfølgende fremlagte mail fra udlejeren, idet den er indhentet til brug for sagen.

Skattestyrelsen har ansat den månedlige husleje til 3.600 kr. i indkomstårene 2016-2017 med henvisning til en annonce fra 2020 vedrørende udlejning af et værelse på den samme adresse.

Under de foreliggende omstændigheder finder Landsskatteretten, at den månedlig husleje i stedet skal ansættes til det, som parterne efter det oplyste har aftalt. Klagerens husleje ansættes herefter til i alt 16.500 kr. i indkomstår 2016 og 54.000 kr. i indkomstår 2017.

På baggrund af ovenstående gennemgang har klageren ikke dokumenteret, at klageren har betalt husleje i indkomstår 2016. Klageren har således haft stillet fri bolig til rådighed, og skal beskattes af værdien heraf, som udgør i alt 16.500 kr.

På baggrund af ovenstående gennemgang anses klageren at have betalt husleje med i alt 15.000 kr. i indkomståret 2017. Klageren har således haft stillet delvist fri bolig til rådighed, og skal beskattes af værdien heraf, som udgør i alt 39.000 kr.

Klagerens repræsentant har efterfølgende gjort gældende, at klageren ikke skal beskattes af værdien af fri bolig for den del, der vedrører klagerens kæreste. Uagtet at parret er registeret på den samme adresse, finder Landsskatteretten ikke, at der for indkomstår 2017 er grundlag for at ansætte klagerens husleje til det halve. Herved er der bl.a. henset til, at der ikke er fremlagt en lejekontrakt eller lignende, der dokumenterer, at der er tale om et fælles lejemål.

Landsskatteretten ændrer som følge heraf Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren i overensstemmelse med ovenstående beskattes af værdien af fri bolig med henholdsvis 16.500 kr. og 39.000 i indkomstårene 2016-2017.