Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2021

Faktiske oplysninger

For indkomstårene 2016-2017 har klageren selvangivet sin indkomst som fuld skattepligtig til Danmark samt som selvstændig erhvervsdrivende med udvidet selvangivelse.

Klageren er tilknyttet som fuldtansvarlig deltager i virksomheden [virksomhed1], tidligere bl.a. [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4], CVR.nr. [...1]. Virksomheden er registeret med branchekoden ”619000 Anden telekommunikation”. Klageren har oplyst, at han er en velkompenseret IT-specialist.

I perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. juni 2016 har [...] Ydelsesservice indberettet A-indkomst på klageren med 65.618 kr., mens [by1] Kommunes Beskæftigelsesforvaltning fra den 1. juli 2016 til den 30. september 2016 har indberettet A-indkomst på klageren med 32.619 kr. Begge beløb er specificeret som kontant- og engangshjælp og aktiveringsydelse. Derudover har [by2] Universitet den 1. august 2016 indberettet A-indkomst på klageren med 1.600 kr., ligesom [virksomhed5] i perioden fra den 1. juni 2016 til den 30. juni 2016 har indberettet B-indkomst på klageren med 210 kr., hvilket er specificeret som bonus.

I perioden fra 1. januar 2017 og til den 31. december 2017 har [by1] Kommunes Beskæftigelsesforvaltning indberettet A-indkomst på klageren med 124.448 kr., hvilket er specificeret som kontant- og engangshjælp og aktiveringsydelse. Derudover har [virksomhed5] den 12. september 2017 indberettet B-indkomst på klageren med 211 kr., som er specificeret som bonus.

Der er ikke selvangivet anden indkomst for klageren i indkomstårene 2016-2017.

Skattestyrelsen har den 3. december 2019 truffet afgørelse om, at klagerens selvstændige virksomhed for indkomstårene 2016-2017 ikke drives erhvervsmæssigt med henblik på overskud. Som følge heraf har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed. I forbindelse hermed har Skattestyrelsen bedt klageren om at indsende dokumentation for de foretaget selvangivelser, herunder regnskabsmateriale vedrørende virksomheden og kontoudskrifter fra klagerens bankkonti. Dette har klageren ikke imødekommet.

Skattestyrelsen har efterfølgende selv indhentet kopi af klagerens kontoudskrifter for 2016-2017 fra [finans1] vedrørende konto [...56], [...94], [...88], [...62] og [...54] samt fra [finans2] vedrørende konto [...31]. Det bemærkes, at konto [...94] i [finans1] er klagerens virksomhedskonto.

Der er ikke fremlagt underliggende posteringsbilag for klagerens kontoudtog.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudskrifter har Skattestyrelsen konstateret et stort antal indsætninger på klagerens konti. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst, da klageren anses at have haft indtægter, som ikke er selvangivet.

Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger i 2016:

Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger i 2017:

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 660.215 kr. for indkomstår 2016 og 627.247 kr. for indkomstår 2017.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation eller lignende for de pågældende indsætninger i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen.

I forbindelse med klagen er der til Skatteankestyrelsen fremlagt en oversigt over alle indsætningerne med en tilhørende forklaring om, hvad hver indsætning vedrører. For en række af indsætningerne har klageren oplyst, at der er tale om refusion af udlæg fra venner og familie m.fl., hvortil klageren har refereret til udgående beløb på sin kontoudtog. Derudover er der fremlagt lejekontrakt, lønseddel, excelark vedrørende ”Island”, en mail fra ekskæreste med flybillet samt Messenger-beskeder fra venner, Boopgørelse, momsindberetninger fra skat.dk, mails fra Sygeforsikring Danmark, henvendelser vedrørende dækning af udgifter til bachelorprojekt og en købsfaktura. Der er tillige fremlagt årsrapport for [virksomhed3] for indkomstår 2017, som er udarbejdet i maj 2020.

For en del af indsætningerne har klageren oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af lån, hvortil der er fremlagt gældsbreve, gældsafviklingsplan samt en tro- og loveerklæring.

Klageren har fremlagt et gældsbrev af 29. oktober 2013 mellem klageren som kreditor, og [person14] som debitor. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet andrager 363.252,94 kr., og at det er stiftet som gæld i forbindelse med overtagelse af 330 BitCoins fra kreditor til kurs 20374,00 USD til kurs 540,28 DKK. Dertil fremgår det, at der ikke svares afdrag eller ydelse af hovedstolen. Gældsbrevet indeholder ikke yderligere oplysninger om tilbagebetaling og er ikke underskrevet. I tilknytning til gældsbrevet har klageren fremlagt en tro- og loveerklæring, der er underskrevet af begge parter i oktober 2017.

Klageren har samtidig fremlagt et gældsbrev, som i klagen er beskrevet som et opsamlende gældsbrev fra 2018 mellem klageren og [person14]. Opsamlingsgældsbrevet er med klageren som kreditor, og [person14] som debitor. Dette er underskrevet af begge parter i 2013. Af opsamlingsgældsbrevet fremgår det, at beløbet andrager 650.640 kr., som er lånt i kontanter løbende siden 2005. Dertil fremgår det, at der ikke svares afdrag af hovedstolen, at gælden tilskrives en rente på 18 % p.a. med månedlig tilskrivning og at rentetilskrivning påbegyndes 1. januar 2017. Derudover fremgår det, at ydelsen udgør den månedligt tilskrevne rente, som betales af debitor den første dag i måneden. Opsamlingsgældsbrevet indeholder ikke yderligere oplysninger om tilbagebetaling.

Klageren har derudover fremlagt et gældsbrev mellem klageren som debitor, og [person12] som kreditor. Sidstnævnte har underskrevet gældsbrevet den 20. april 2017. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet andrager 10.000 kr., som er stiftet som gæld som kontant lån. Dertil fremgår det, at der ikke svares renter af hovedstolen, men at der svares afdrag af hovedstolen svarende til 2.000 kr. månedligt, så dette er til rådighed for kreditor sidste bankdag i måneden, hvor første afdrag svares den 28. april 2017. Hertil har klageren fremlagt en af ham udarbejdet gældsafviklingsplan, hvoraf det fremgår, at der den 3. og 20. april 2017 er lånt henholdsvis 1.000 kr. og 9.000 kr., mens der hver den 28. april, 31. maj, 30. juni, 31. juli og 31. august 2017 er afdraget 2.000 kr. Af klagerens kontoudtog fremgår det, at der den 3. og 20. april 2017 er udgået henholdsvis 1.000 kr. og 9.000 kr. med posteringsteksten ”Lån til [person15]” og ”Lån, [person15]”.

Skattestyrelsens har i forbindelse med klagesagen oplyst, at klageren den 18. december 2014 via mail har modtaget en faktura på 365.237 kr. fra [person14]s virksomhed [virksomhed10] I/S. Det fremgår af klagerens besvarelse, at klageren ønsker at indfri de 363.252 kr. med gældsbrevet af 29. oktober 2013, mens restbeløbet på 1.984 kr. overføres samme dag til [person14].

Efter Skatteankestyrelsens fremsendelse af sagsfremindstilling og forslag til afgørelse, har klageren fremlagt yderligere materiale. Der er fremlagt kontoudtog fra klagerens kæreste for 2017, en mail fra [person12] af 20. april 2017 til klageren vedrørende ændring af gældsbrev samt mails fra klageren til [person12] af 29. april, 31. maj, 30. juni, 31. juli og 31. august 2017 vedrørende kvittering for indbetaling af afdrag. Derudover er der fremlagt et dokument med overskriften ”Ansøgning og bevilling af økonomisk hjælp til bachelor kursus”, som klagerens repræsentant har benævnt som internt sagsnotat fra [by1] Kommune. Dokumentet er ikke underskrevet og har ikke stempel, vandmærke eller lignende påført. Der er endvidere fremlagt kvitteringer fra [virksomhed7] og [virksomhed11] samt en række fakturaer fra [virksomhed10] I/S, [virksomhed12] ([virksomhed13] ApS), [virksomhed14], [finans3], [virksomhed6], [virksomhed15], [virksomhed16] IVS og [virksomhed17] ApS. Ens for fakturaerne er, at de vedrører 2016 og er udstedt til [virksomhed3], CVR-nr. [...1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 660.215 kr. og 627.247 kr. for henholdsvis indkomstår 2016 og 2017.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”(...)

Vi har gennemgået dine bankkontooplysninger. Vi har konstateret væsentlige indsætninger på nogle af dine bankkonti i 2016 og 2017. På baggrund af hyppigheden af indsætningerne og det forhold, at der er tale om kontantindsætninger samt beløbenes samlede størrelse, er det vores opfattelse, at du ikke har selvangivet din skattepligtige indkomst korrekt.

Udover offentlige ydelser har du ikke selvangivet lønindkomst i indkomstårene 2016 og 2017. På baggrund af sagens oplysninger er det utvivlsomt, at du har haft yderlig indkomst, som ikke er selvangivet. Vi mener derfor ikke, at du har selvangivet fyldestgørende, hvorfor vi er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Der henvises i denne forbindelse til § 5, stk. 3 i dagældende skattekontrollov.

test

Vi har ved udøvelsen af skønnet henset til indsættelserne på dine konti. Vi har dog ikke medtaget beløb, hvor vi ud fra bankdato og tekstning kan identificere en intern overførsel fra en anden af dine bankkonti.

Der er en formodning for, at beløb, som indsættes på en bankkonto, vedrører kontohaveren. Du har foreløbigt ikke haft bemærkninger til indsættelserne og har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på bankkontoen stammer fra allerede beskattede midler, jævnfør Østre Landsrets dom af 1. juli 2014 (SKM2014.521.ØLR), eller at indsætningerne udspringer af et gældsforhold mellem udbetaler og modtager, jævnfør Højesterets dom af 7. marts 2011 (SKM2011.208.HR), og således ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er indsat pengebeløb på dine bankkonti svarende til henholdsvis 660.215 kr. (2016) og 627.247 (2017), som ikke ses at være medtaget ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til vedlagte bilagsmateriale, der vedrører de bankkonti, som vi forudsætter indeholder skattepligtige indtægter:

Bilag 1: Indsætninger vedrørende 2016

Bilag 2: Indsætninger vedrørende 2017

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med disse beløb. Der er lagt vægt på, at vi ikke har modtaget dokumentation for, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Det er derfor efter vores vurdering berettiget, at henføre det samlede beløb til din skattepligtige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 4, og personskattelovens § 3 (personlig indkomst).

Der er indsendt oplysninger om, at din timeløn ligger på mellem 1.490 DKK og 3.725 DKK. Ved en arbejdstid på 37 timer om ugen, bliver der tale om en årligt indtægt mellem 2,5 mio. DKK og 6,3 mio. DKK. Beregningen er foretaget ud fra en eurokurs på 7,45. Vi har i vores brev af 13. marts 2020 bedt dig om at redegøre herfor. Vi har dags dato ikke modtage yderligere bemærkninger fra dig eller din rådgiver.

Da vi ikke har modtaget dokumentation for eventuelt fradragsberettigede udgifter, beskattes de indsatte beløb på dine bankkonti som en bruttoindtægt uden fradrag. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 6a og Vestre Landsrets dom (SKM2013.49.VLR).

Da det ikke på det foreliggende grundlag kan vurderes, om der er tale om momspligtige beløb, foretages der ikke korrektion af dine momsoplysninger.

Indkomsten beskattes som en honorarindtægt, idet der ikke foreligger oplysninger om, at der er tale om en lønindkomst. Der foreligger heller ikke oplysninger, der påviser, at indtægterne kan relateres til din selvstændige virksomhed.

Øvrige punkter – Afgørelse fra Landsskatteretten af 3. februar 2020 (16-1555027)

Skattestyrelsen henviser som udgangspunkt kun til afgørelser fra Landsskatteretten, der er offentliggjort med SKM-nummer på Skattestyrelsens hjemmeside. Vi finder dog en nylig truffet afgørelse væsentlig for din vurdering af praksis og hjemmelsgrundlag for at beskatte indtægter i form af indsætninger på bankkonti.

test

Afgørelsen kan findes på afgørelsesdatabasen.dk

I sin afgørelse anfører Landsskatteretten blandt andet:

Indsætningerne på klagerens bankkonto benævnt ”[person1]” må som udgangspunkt udgøre indtægter for klageren, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om adskillige indsætninger over en længere periode med ikke uvæsentlige beløb på mellem 310 kr. og 30.000 kr. Endelig er der lagt vægt på, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, således at klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

Klageren har oplyst, at de indsatte beløb stammer fra (i) tilbagebetaling af forskellige lån, herunder private lån ydet til klagerens familiemedlemmer og et lån ydet til [person4], (ii) optagelse af nye private lån hos klagerens familiemedlemmer og hos en af klagerens nære venner, (iii) klagerens tidligere forretningspartner [person3]’s betaling af et beløb til udligning af et indbyrdes gældsforhold, samt (iv) et pengebeløb modtaget ved salg af guld og smykker, som klageren og klagerens ekskones havde fået i bryllupsgave.

Klagerens forklaringer er ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at de indsatte beløb er midler, der er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 5 eller allerede er beskattet. Landsskatteretten anser derfor indsætningerne med tekstangivelsen ”[person1]” på i alt 231.672 kr. for skattepligtige for klageren efter statsskattelovens § 4.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge de forskellige pengestrømme, idet der er tale om kontante indsætninger på klagerens bankkonto, samt at der ikke er fremlagt dokumentation, som kan underbygge klagerens forklaringer.

Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at det fremlagte gældsbrev fra [person4] og brevet af 19. september 2013 fra [virksomhed7] ikke dokumenterer, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån ydet til [person4] og beløb modtaget fra [person3]. Der er henset til, at [person4]’s gæld til klageren ifølge det fremlagte gældsbrev skulle være tilbagebetalt forud for begyndelsen af indkomståret 2012, og at det ikke er dokumenteret, at der skulle være givet [person4] henstand med betalingen af gælden til klageren. Endvidere er der henset til, at brevet fra [virksomhed7] alene dokumenterer, at der den 19. september 2013 blev indgået en aftale om klagerens betaling af 15.000 kr. til [finans2] A/S, hvilket efter rettens vurdering ikke dokumenterer, at de kontante indsætninger på klagerens bankkonto i indkomståret 2012 er indsætninger af beløb modtaget fra [person3] i regres.

Da klagerens indkomst er forhøjet som følge af konkrete konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto, kan det ikke føre til et andet resultat, at klageren i indkomståret 2012 havde et fuldtidsarbejde og at SKAT endvidere har ansat klagerens overskud af køreskolevirksomhed til 135.873 kr.

Øvrige punkter – oversendelse af kontroloplysninger

Efter de foreliggende oplysninger har du tilsyneladende hævet sociale ydelser i samme periode, som du angiveligt har været ansat hos Human Technologies ApS, og i samme periode som du oplyser at du for egen regning og risiko driver erhvervsmæssig virksomhed med henblik på overskud.

Vi har bedt dig om at fremsende dine bemærkninger hertil, ligesom vi har bedt dig om at fremsende kopi af de oplysninger, som du har afgivet til [by1] og [by2] Kommune for at modtage de nævnte sociale ydelser.

Vi har ikke modtaget din besvarelse. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at der vil blive oversendt kontroloplysninger til de to kommuner.”

Skattestyrelse er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Indledningsvis skal det bemærkes, at mange af de nu fremlagte oplysninger baserer sig udelukkende på klagers egne - udokumenterede - forklaringer. Med hensyn til en vurderingen af de fremlagte oplysninger, skal sagen derfor ses i sammenhæng med følgende sager:

17-0990600 - Ikke godkendt momsrefusion.

19-0037354 - Afslag på udbetaling efter kildeskattelovens § 55.

20-0019817 - Fradrag for underskud af virksomhed.

20-0047685 - Værdi af fri bolig.

Hos Skattestyrelsen verserer der for tiden 2 kontrolsager vedrørende klager:

Sagsid. 291055853 - Ophør af skattepligt (2018).

Sagsid. 299073761 - Momsretlig vurdering af virksomhedens aktiviteter (2017-2020).

I det følgende kommenteres det indsendte materiale.

Regnskab vedrørende personlig virksomhed

Klager fremlægger nu et regnskab vedrørende den personlige virksomhed for 2017, men ikke for 2016. Det fremgår ikke af materialet, om der er tale om et regnskabsmæssigt eller skattemæssigt regnskab. Der er ikke vedlagt en konvertering af et regnskabsmæssigt resultat til et skattemæssigt resultat. Regnskabet må derfor antages at være driftsøkonomisk, og ikke skattemæssigt.

Regnskabet er ikke vedlagt bogførings- og bilagsmateriale, hvorfor det ikke kan lægges til grund som dokumentation for skatteansættelsen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem regnskabet og den indleverede selvangivelse for 2017. Nogen forklaring herpå er der dog ikke givet. De fremlagte oplysninger er af skiftende og modstridende karakter.

Det skal herudover bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klagers virksomhed ikke anses drevet erhvervsmæssigt med henblik på overskud. Klagers indtægter er således at betragte som løn og/eller honorarindtægter. Se herom i klagesag (sagsid

291055246 / Sagsnr. 20-0019817).

Klagers aktiviteter er for tiden under momskontrol, herunder vurdering af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Den af rådgiver fremlagte forklaring om tilrettelæggelsen af virksomhedsindkøb, kan ikke lægges til grund for skatteansættelsen. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at der sker en sammenblanding af private og erhvervsmæssige midler. Som nævnt har vi ikke modtaget dokumentation i form af bogføringsmateriale.

Vi bemærker i denne forbindelse, at den statsautoriserede revisor - i sin revisionspåtegning - flere gange omtaler den personlige enkeltmandsvirksomhed som et selskab.

Klager oplyser at have årelang erfaring i virksomhedsledelse. Det nu indsendte regnskab, der vedrører 2017, er først udarbejdet i maj 2020. Der er ikke vedlagt et regnskab for 2016. Uagtet heraf indeholder regnskabet for 2017 sammenligningstal for 2016.

Revisor fralægger sig endvidere ansvaret for opstillingen af finansielle oplysninger. Oplysningerne omfatter ikke formueoplysninger vedrørende udenlandske bankkonti og virtuelle bitcoinkonti.

Revisor understreger, at der ingen revisionsmæssige handlinger er foretaget, og at revisor ikke indestår for, at regnskabet opfylder årsregnskabslovens krav. Endelig understreger revisor, at det er klagers personlige ansvar at garantere for regnskabets nøjagtighed og fuldstændighed. Det bemærkes, at revisor anfører, at regnskabet ikke bør distribueres til andre parter.

Der fremlægges ikke den dokumentation og bogføring regnskabet baserer sig på. Vi skal i denne forbindelse bemærke, at der - hverken skatte- eller momsmæssigt - er fradrag for udokumenterede udgifter.

Oplysningen om, at klager håndterer sin virksomhedsøkonomi via en enkelt bankkonto, synes at stå i modsætning til, at der forekommer bevægelserne på klagers bankkonti, således at der sker en sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomi, herunder også indblanding af samlevers bankkonti. Rådgiver oplyser, at parret har haft sammenblandet økonomi – ikke fælles.

Rådgivning vedrørende klagers personlige skatteforhold er ikke fradragsberettiget i virksomhedens skatteregnskab. Dette relaterer sig både til økonomisk rådgivning og advokatudgifter.

Klagers personlige virksomhed skiftede den 1. januar 2015 navn fra [virksomhed4] til [virksomhed3]. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed13] ApS, dateret den 3. december 2017, vedrørende køb af domænet [...dk] (100,39 kr.). For hvilken periode domænenavnet er købt fremgår ikke af den fremlagte faktura. Domænet er dags dato ikke i drift. Der er ikke fremlagt en erhvervsmæssigt begrundet redegørelse for, hvorfor en virksomhed ved navn [virksomhed3], skulle have erhvervsmæssig interesse i at betale for et domænenavn vedrørende virksomhedens tidligere navn.

På det foreliggende grundlag må udgiften antages at være en forgæves afholdt etableringsomkostning. Sådanne udgifter er ikke skattemæssigt fradragsberettigede. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 6a modsætningsvis.

Rådgiver anfører i sin klage (side 5 nederst) følgende:

I 2016 blev der indbetalt i alt kr. 156.529,06 for levering af forskellige IT-ydelser til [person1]s virksomhedskonto [...99]. Indtægten for 2016 er imidlertid først selvangivet i virksomhedens årsopgørelse for 2017, jf. bilag 10.

Det skal hertil bemærkes, at der fortsat ikke er indleveret dokumentation vedrørende denne indtægt. Det skal herudover bemærkes, at beløbet står i regnskabets kolonne med sammenligningstal for 2016. Beløbet ses ikke at være indtægtsført i 2017.

Med baggrund i det anførte er det vores samlede vurdering, at regnskabet er uden skatte- og afgiftsmæssig værdi.

Banktransaktioner

Vi har gennemgået det nu indsendte materiale. Det skal som udgangspunkt fastholdes at klagers egne forklaringer i et skema ikke kan tillægges skattemæssig værdi, med mindre forklaringen underbygges af objektivt dokumentationsmateriale.

Med baggrund i dette, kan vi dog godkende at følgende beløb udtages af reguleringen:

Betaling indgået den 4. januar 2016 med 4.360,43 kr.

Betaling indgået den 1. marts 2016 med 268 kr.

Betaling indgået den 1. april 2016 med 10.421 kr.

Betaling indgået den 5. juli 2016 med 3.212 kr.

Betaling indgået den 8. august 2016 med 2.000 kr.

Betaling indgået den 12. august 2016 med 7.500 kr.

Betaling indgået den 15. september 2016 med 73.305,40 kr. Det skal hertil bemærkes, at klager ikke tidligere har dokumenteret, at indbetalingen kan relateres til arv. Skattestyrelsen er ikke i stand til at identificere arveudlodninger på baggrund af modtagerens identitet.

Betaling indgået den 10. oktober 2016 med 218 kr.

Betaling indgået den 3. januar 2017 med 957 kr.

Med hensyn til de øvrige kontobevægelser er vi ikke enige i, at forholdende er tilstrækkelig oplyste.

De fremlagte oplysninger identificerer ikke betalingernes oprindelse og/eller modtager. For en identifikation heraf kræver det således, at der fremlægges underliggende posteringsbilag for begge involverede konti, således at det kan dokumenteres, at overførslerne sker mellem de to nævnte bankkonti.

Med hensyn til de øvrige indbetalinger, er det fortsat udokumenteret, hvorfra indbetalingerne kommer, ligesom det fortsat er udokumenteret hvortil udbetalingerne foretages.

Det bedes i denne forbindelse bemærket, at klager fortsat ikke fremlægger kontooplysninger, der kan relateres til bitcoins (se nedenfor). Det kan således ikke udelukkes, at klager har rådighed over flere konti.

Da klager fortsat ikke har fremlagt og identificeret samtlige konti og værdier, som klager har rådighed over, er det Skattestyrelsens opfattelse at der ikke kan lægges vægt på de fremlagte forklaringer om, at der sker overførsler direkte mellem klagers danske bankkonti. Uden de underliggende posteringsbilag vedrørende bevægelserne ind og ud af klagers danske bankkonti, er der ingen dokumentation for, at overførslerne ikke reelt går ind og ud af ikke oplyste bankkonti. Der mangler således dokumentation for transaktionssporet vedrørende de usædvanlige betalingstransaktioner, hvor identiske beløb flere gange (samtidigt) føres frem og tilbage mellem klagers egne konti.

Klager har indgivet indtil flere klager over, at Skattestyrelsen har søgt sagen oplyst ved henvendelse til 3. mand. Klager har dog ikke fremlagt de underliggende posteringsbilag med oplysning om, hvilke modkonti banken har benyttet i forbindelse ind- og udbetalinger fra klagers bankkonti.

Med hensyn til overførslen på 6.333,56 kr. den 11. februar 2016 er der ingen talmæssig sammenhæng mellem det indsendte dokumentationsmateriale, den fremlagte forklaring og den beløbsmæssige postering på bankkontoen. Heller ikke den tidsmæssige sammenhæng underbygger den fremlagte forklaring.

Med hensyn til udateret mail om udbetaling af 7.500 kr. til dækning af udgifter til bachelorprojekt (5. oktober 2016), syntes der umiddelbart at være tale om betaling af en privat efteruddannelse. Det underliggende bilagsmateriale er ikke medsendt. Det er udokumenteret at beløbet er skattefrit.

I henhold til mail fra [by1] kommune dateret den 10. maj 2017, oplyses følgende:

Han søgte, om at komme i løntilskud i firmaet [virksomhed18] IVS, men fik afslag (Firmaet er nu under konkurs), hvor efter der blev oprettet et nyt CVR nr. [...2] [virksomhed19] IVS - senere skiftet navn til [virksomhed20] IVS. (Bilag 3) [person1] ([person1]) kommer i løntilskud (LT) i dette firma i oktober, november og december. Han oplyser, overfor en virksomhedskonsulent, at han kan få en fastansættelse hvis han fik (Se udskrift fra Fasit) bevilliget en uddannelse til værdi af kr.7500,00 - Umiddelbart har han ikke taget denne eksamen. [person1] får ikke forlænget sit LT og han søger derfor kontanthjælp (KH).

Vi er fortsat af den opfattelse, at langt de fleste af transaktionerne på klagers bankkonti er udokumenterede. Vi mener således ikke, at oplysning om at der er tale om ”forskellige udlæg” eller ”tilbagebetaling af forskellige udlæg” kan tillægges skattemæssig betydning.

Det skal i denne forbindelse understreges, at Skattestyrelsen - under hensyn til en samlet vurdering af sagskomplekset - er af den opfattelse, at skatteansættelsen ikke kan basere sig på erklæringer og oplysninger fra den involverede kreds af personer alene, med mindre oplysningerne er underbygget af objektiv dokumentation. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal henses til oplysninger, som det er muligt at underbygge og dokumentere, ved eksternt kildemateriale.

Vi noterer os i denne forbindelse at klager i den fremstedte regnearksforklaring, nu oplyser, at der er forkerte tekster på bankposteringerne. Det synes udokumenteret, at teksten på banktransaktionen er forkert.

Det er udokumenteret, at den omtalte overførsel (75.000 kr.) til samlevers bankkonto kan relatere sig til samlevers ansøgning om opholdstilladelse. Klager oplyser, at der ”i forbindelse med samleverens ansøgning om opholdstilladelse har været særlig mange økonomiske transaktioner”. Der savnes en begrundelse, herunder dokumentation for, at der er udbedt og indgivet oplysninger til danske myndigheder i denne forbindelse.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen den 21. august 2020 traf afgørelse vedrørende samleverens skattepligtige indkomst for 2017. Samleverens sager er afledet af denne sag. Klagers samlever fremlægger i øvrigt en anden forklaring på de interne lånemellemværender mellem parrets konti.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at klager ikke har betalt skat siden 2014. Det er således uklart, hvorledes de nævnte udlån kan relateres til allerede beskattede midler.

Bitcoins

Det oplyses, at klager har solgt bitcoins til [person14] for 363.252,94 kr. Det oplyses at der er tale om overdragelse af 330 bitcoins til kurs 20.374,00 USD, til kurs 540,28 DKK.

Der oplyses ingen overdragelsesdato, og der vedlægges ingen dokumentation for, at klager har været i besiddelse af bitcoins, eller at der er overdraget bitcoins til [person14].

Værdien af bitcoins syntes først i december 2017 at være i nærheden af den handelskurs, der oplyses at være benyttet i oktober 2013, som det fremgår nedenfor.

I henhold til kursoplysninger fra [...com] udgjorde kursen på bitcoin følgende værdier den 29. oktober 2013:

I henhold til de foreliggende oplysninger udgjorde kursen på bitcoin følgende værdien den 9. oktober 2017 (dato for tro og love erklæring):

I henhold til de foreliggende oplysninger udgjorde kursen på bitcoin følgende værdien den 17. december 2017 (dato for højdepunktet i kursudviklingen):

I henhold til Nationalbankes hjemmeside var dollarkursen 29. oktober 2013 fastsat til 541,76 i forhold til danske kr. Dette syntes at være nogenlunde i overensstemmelse med de fremlagte oplysninger.

Klager har ikke selvangivet avance ved salg af bitcoins. Vi er heller ikke i stand til at identificere selvangivne formueværdier vedrørende ejerskab til bitcoins.

Vi har ikke dokumentation for de angivne oplysningerne om ejerskab og salg af bitcoins. Alt andet lige er det vores opfattelse, at der er tale om en skattepligtig avance ved salg af bitcoins. Da der er en formodning for, at køb og salg af bitcoins udelukkende sker som følge af spekulation, er den skattepligtige fortjeneste personlig indkomst efter statsskattelovens og personskattelovens bestemmelser.

Der fremlægges heller ingen dokumentation for, om klager - efter overdragelsen – ikke fortsat er i besiddelse af flere bitcoins, eller om den oplyste afståelse drejer sig om den fulde beholdning.

Overdragelsen er finansieret ved et gældsbrev dateret 29. oktober 2013. Det fremlagte gældsbrev er ikke underskrevet. Lånevilkårene forekommer udsædvanlige, idet der hverken skal betales renter, afdrag eller ydelser. Kreditor kan dog til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel. Gældsbrevet er ikke kursværdiansat.

Debitor og kreditor har den 9. oktober 2017 udarbejdet en bekræftelse (underskrevet) på eksistensen af gældsforholdet. Det fremgår ikke, hvem denne erklæring er udstedt til.

Hverken klager eller dennes rådgiver har underbygget den oplyste handel med bitcoin med dokumentation for klagers køb og salg af bitcoins, herunder oplysning om de samlede værdier af ikke selvangivne bitcoins. Vi skal dog bemærke at handel med bitcoins kunne være en mulig forklaring på de penge, som klager ikke har redegjort for. Klager må således være i besiddelse af bitcoins for at kunne sælge bitcoins.

På det foreliggende grundlag syntes hverken gældsbrev eller efterfølgende erklæring at være udarbejdet på den dato, der er anført på dokumenterne. Disse forekommer således at være uden realitet.

Lån

De fremlagte oplysninger om udlån til [person14] kan ikke afstemmes med det materiale, som debitor har indleveret. Sagskomplekset bærer således præg af skiftende og modstridende forklaringer.

Det nu fremlagte lånedokument er ikke indleveret af debitor, der i stedet har indleveret oplysninger om 2 andre lån. Realiteten i lånene er dog fortsat udokumenteret.

Vi har i den verserende kontrolsag vedrørende klagers indkomstansættelse for 2018 bedt om materiale. Kopi af brev fra den 10. december 2019 vedlægges. Klager har ikke besvaret anmodningen om indsendelse af materiale. Det bedes i denne forbindelse bemærket, at der heri omtales de 2 lån, der omtales ovenfor.

Der syntes ikke umiddelbart at være overensstemmelsen mellem nogen af de 4 lån.

Der er nu også fremlagt to fotografier af hvad der fremtræder som et gældsbrev mellem [person14] og klager. Dokumentet er underskrevet i henholdsvis juli og august måned 2013. Vi er ikke i stand til at genfinde oplysninger om dette låneforhold på hverken debitor eller kreditors selvangivelser for den mellemliggende periode. Hvorvidt de to fotografier har noget med hinanden at gøre er herudover udokumenteret. Debitor syntes ikke at være bekendt med eksistensen af gældsforholdet.

[person14]s selvangivne privatforbrug syntes ikke at kunne indeholde låneafdrag på 334.000 kr. Vi skal i denne forbindelse henvise til forretningspartneres forklaring, der er fremlagt i dennes klage til Skatteankestyrelsen dateret den 24. august 2020 (journalnummer [...]). [person14]s advokat har her oplyst følgende (punkt 2.1):

De omhandlede overførsler kan efter de foreliggende oplysninger alle via skriftlige beviser henføres til en samarbejdspartner ved navn [person1] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer. Der er således ingen reel indtægt hos [person14], idet de omhandlede beløb alle er tilbageført til [person1] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer.

Der syntes således at være uenighed mellem de to forretningspartnere om, hvem der er indehaver at værdierne. Begge parter mener tilsyneladende at den skattepligtige indtægt skal henføres til den anden part.

Vi noterer os endvidere, at klager - i en periode hvor han modtager sociale ydelser – tilsyneladende kan udlåne millionbeløb uden sikkerhed. Nogle lån tilsyneladende rentefri, og andre lån med en rente på 18 %. Rådgiver oplyser, at det ikke er udsædvanligt at klager låner ud til dem, som han har nære relationer til.

Det er vores vurdering, at der skal fremlægges behørig dokumentation fra de involverede pengeinstitutter om hvor bevægelserne på klagers bankkonti er blevet modposteret. Herved forstås den eksakte regnskabsmæssige modposteringskonto hos banken.

Herunder henset til at kontobevægelserne udelukkende fremstår som overførsler mellem interesseforbundne parter.

Ud fra de foreliggende oplysninger synes klagers skattepligtige indtægter at indgå på en bankkonto hos en person eller en virksomhed i netværket. Herefter konverteres pengene til låneafdrag til klager. Hverken debitor eller kreditor syntes at være enige om gældens størrelse, eller gældsbrevets udseende. De involverede parter har alene fremlagt en ”tro og love erklæring” på lånets realitet.

Klager har med sin forretningspartner Niels gennem en længere årrække haft et samarbejde, der har resulteret i en række af lukkede virksomheder. Ud af dette er fremlagt fire forskellige gældsbreve, to fra klager og to fra forretningspartneren. Realiteten i de nævnte gældsbreve er fortsat udokumenteret.

Der er ikke fremlagt dokumentation for at låneudbetalinger er sket til en bankkonto kontrolleret af debitor. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at lånetilbagebetalinger er sket fra en bankkonto kontrolleret af debitor.

Det fremlagte bilag 24 syntes ikke umiddelbart at kunne afstemmes med noget. Vi bemærker dog at dele af posteringerne henføres til en dato i 1970 (15 år før klager bliver født). Blandt posteringerne indgår et beløb vedrørende klagers tab for manglende lønkompensation fra en offentlig myndighed.

Nogen forklaring herpå fremlægges dog ikke.

Endelig fremlægges et gældsbrev dateret den 20. april 2017. Heraf fremgår at en [person12] har lånt 10.000 kr. Der er ikke fremsendt oplysninger eller dokumentation for udbetalingen af dette lån. Der foreligger således ingen dokumentation for, at der er udbetalt et lån til [person12], og der foreligger ingen dokumentation for at et sådan lån er tilbagebetalt af samme person. Det kan derfor heller ikke godkendes at indsætninger på klagers bankkonti kan relateres til tilbagebetaling af et sådan lån.

Løn fra [virksomhed19] IVS

Der er nu fremlagt en lønseddel fra [virksomhed19] IVS vedrørende udbetaling af løn for oktober, november og december måned 2016. Det fremgår at der med dispositionsdag den 10. januar 2017 skal udbetales et beløb på 99.006,72 kr. til konto nr. [...88].

Der forekommer at være tale om en usædvanlig måde at udbetale månedsløn på. Det skal endvidere bemærkes, at selskabet ikke har indsendt de lovpligtige lønoplysninger til Skattestyrelsen.

Det fremgår af cvr.dk at selskabet er blevet tvangsopløst ved skifteretten i [by1], den 31. august 2017.

Selskabet har været ejet og drevet af Niels Aage Esmann Henriksen. Virksomheden har været beliggende på [adresse2] i [by1], samme sted som klagers personlige virksomhed. Se omtalen nedenfor vedrørende låneforhold med udokumenteret realitet.

Vi skal i denne forbindelse endvidere henvise til den anmeldelse fra [by1] kommune, der er modtaget den 10. maj 2017, hvoraf fremgår:

De afslår hans ansøgning, da der ikke er indberettet til e-indkomst og på hans R75 fremgår det heller ikke, at han har modtaget løn. De modtager efterfølgende en lønseddel (bilag 6), og han oplyser dem, at han har valgt at gøre hans firma [virksomhed2] CVR nr. [...1] inaktiv. På den baggrund bliver hans anmodning godkendt.

Den løn han skulle have modtaget, er disponibel på hans konto den 10-01-2017 (bilag 11) -

Samme dag laver han 2 overførelser til [virksomhed19] (Bilag 11) som tilbagebetaling af lån.

Dette virker meget mærkeligt, da firmaet nu hedder [virksomhed20]. Lønnen er ikke indberettet til E-indkomst, I Detail-core er der ikke indberettet noget på [person1]'s cpr nr. eller til nogen an den via deres cvr nr. i 2016/2017 og på R75 står der heller ikke noget. Jeg vurder umiddelbart, at det er en falsk lønseddel vi har modtaget, da der er så mange ting der falder en i øjnene - f.eks. fradraget og medarbejder initialerne ([person1] = [person1]).

Vi kan på baggrund af de nu fremlagte oplysninger dog godkende, at forhøjelsen nedsættes med 90.006,72 kr. for 2017. Klager har imidlertid ikke selvangivet indtægten i sin skattepligtige indkomst for 2016, hvorfor der skal ske en korresponderende forhøjelse for 2016.

Differencen relaterer sig til fradrag for AM-bidrag. Det er dog uoplyst om denne bidragsbetaling er indbetalt til Skattestyrelsen, ligesom det er uoplyst om klager har foretaget sig noget i anledning af at arbejdsgiver ikke har indbetalt det nævnte beløb til Skattestyrelsen.

Under hensyn til virksomhedskonstruktionen forekommer det uklart, om klager har deltaget i selskabets ledelse. Vi mener derfor ikke at det på det foreliggende grundlag kan godkendes, at der skal ske godskrivning af indeholdt AM-bidrag.

Med baggrund i det anførte er det vores vurdering at den yderligere forhøjelse af indkomsten for 2017 skal opgøres til 107.900 kr.”

Skattestyrelsen er den 23. februar 2021 kommet med følgende supplerende udtalelse:

”Vi er blevet opmærksomme på, at klagers partsrepræsentant tidligere har indleveret dokumentationsmateriale, vedrørende det bitcoin lån, der indgår i argumentationen i klagesagen for 2016 og 2017.

Vi henviser i denne forbindelse til en klagesag vedrørende genoptagelse af moms. Sagen behandles i Skatteankestyrelsen under sagsnr. [sag1].

Rådgiver har i sin klage dateret den 18. juli 2018 (i momssagen [sag1]) oplyst følgende:

Klagen drejer sig om, hvorvidt en faktura, bilag 2, blev udstedt og betalt henholdsvis 17. december 2014 og 18. december 2014 afspejler en økonomisk og forretningsmæssig realitet, eller om fakturaerne og betalingerne alene er henholdsvis udstedt og betalt med henblik på at opnå en momsmæssig fordel.

...

Arbejdet på TextBuddy blev faktureret den 17. december 2014, jf. bilag 2. Betalingen af fakturaen er primært sket ved, at [virksomhed10] I/Shar indfriet et gældsbrev til [virksomhed2] på 363.252,50 kr. Gældsbrevet var blevet oprettet som betaling for 330 bitcoins jf. det vedlagte gældsbrev (bilag 3) og e-mail af 18. december 2018 (bilag 4).

Det skal hertil bemærkes, at gældsbrevet lyder på 363.252,94 kr. (bilag 3), og ikke som anført 363.252,50 kr., ligesom at mailen (bilag 4) er dateret 18. december 2014, og ikke som anført 2018.

Rådgiver har i sin klage dateret den 1. september 2020 (i skattesagen 20-004 7682) oplyst følgende:

I 2016 tilbagebetalinger [person1]s ven og tidligere samarbejdspartner [person14] en del af et lån, hvor låneprovenuet er kr. 363.252,94. Lånet opstod i forbindelse med, at [person14] købte Bitcoins fra [person1]. Som dokumentation hertil fremlægges gældsbrev af den 29. oktober 2013 (bilag 8) samt tro og love-erklæring (bilag 9).

Der fremgår følgende af det nævnte bilag 4 (i momssagen):

Det er vores vurdering, at der umiddelbart syntes at være en divergens i den argumentation, der fremlægges i de to klagesager. Det forekommer således uklart hvornår og hvordan omhandlede gældsbrev er indfriet, hvilket igen rejser tvivl om realiteten nævnte gældsforhold.”

Skattestyrelse har den 25. maj 2021 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Det anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløb på i alt 138.831 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konti i påklagede periode stammer fra, overførsler mellem egne konti, udbetaling fra sygeforsikring Danmark, arv, tilbagebetaling fra klagerens ekskæreste i forbindelse med en fælles tur til Norge, samt logeudlæg og en række mindre beløb der er oplyst som værende tilbagebetaling for udlæg. Herefter nedsættes klagerens skattepligtige indkomst med de pågældende beløb. Klageren anses for skattepligtig af resterende indsætninger jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til sagen:

Indeværende sag vedrører Skattestyrelsens afgørelse af 24. april 2020, hvori klageren anses for skattepligtig af indsætninger på konti. Det bemærkes, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 3. december 2019, vedrørende samme indkomstår, ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klagerens virksomhed ikke anses drevet erhvervsmæssigt med henblik på overskud. Afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen og har jeres j.nr. 20-0019817.

I påklagede periode har klageren udover offentlige ydelser ikke selvangivet lønindkomst. Ved en gennemgang af klagerens indhentede kontoudtog er der konstateret betydelige indsætninger på klagerens konti.

Efter retspraksis kan en skatteyders indkomst forhøjes, hvis det konstateres, at skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet. Der henvises her til SKM2011.208.H.

Det er skatteyderen der bærer bevisbyrden for at godtgøre, at konstateret indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Der henvises her til SKM2008.905.H.

Højesteret har i dom, SKM2011.208.H, ikke fundet det bevist, at der forelå et gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger.

I forbindelse med klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen i indeværende sag, er klageren fremkommet med en række forklaringer til de enkelte indsætninger.

Vedrørende indsætninger der efter det oplyste stammer fra delvis tilbagebetaling af lån ydet til [person14], er det Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er realitet i det oplyste gældsforhold. Der er bl.a. lagt vægt på, at gældsforholdet ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger.

Vedrørende indsætninger der efter det oplyste stammer fra tilbagebetaling af lån til Peter, er det skattestyrelsen opfattelse, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der ved indsætninger er tale om tilbagebetaling af lån. Der er bl.a. lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene, samt at der er uoverensstemmelser mellem det fremlagt gældsbrev og afviklingsplanen.

Vedrørende beskatning af kontante indsætninger på klagerens konti, kan den fremlagte opgørelse over tidligere hævninger ikke føre til anden resultat af sagen. Der er lægt vægt på, at det ikke findes sandsynliggjort at kontantindsætningerne skulle stamme fra klagerens tidligere hævninger.

Hvad angår den oplyste lønudbetaling på 90.006 kr. fra [virksomhed19] IVS i indkomståret 2017, har selskabet ikke indberettet overførslen som løn til eIndkomst, ligesom klageren ikke har selvangivet indkomsten. Klageren anses herefter for skattepligtig af indsætningen.

For indsætninger på i alt 156.250 kr., der efter det oplyste vedrører faktura udstedt af klagerens virksomhed, finder Skattestyrelsen det ikke godtgjort, at indsætningerne ikke er tilgået klageren privat. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskabsmateriale eller andet dokumentation fra virksomheden, der godtgør, at indsætningerne relaterer sig til klagerens virksomhed.

Vedrørende indsættelser der efter det oplyste stammer fra logeudlæg, udlæg fra tur til Norge, samt øvrige mindre beløbsmæssig udlæg, tilslutter Skattestyrelsen sig efter en konkret vurdering Skatteankestyrelsens indstilling til nedsættelse af de pågældende forhøjelser. Der er lagt vægt på, at klagerens forklaringer, i de fleste tilfælde, er understøttet af beløbs- og tidsmæssige sammenhæng mellem den konstateret udgift fra klagerens kontoudtog, samt de efterfølgende modtagne beløb.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen i sin helhed. Klageren anses for skattepligtig af beløb indsat på dennes konti jf. ovenstående skema.”

Skattestyrelsen er den 7. juni 2021 kommet med følgende supplerende udtalelse:

”I forbindelse med informationsindsamling til brug for behandlingen af skatteansættelserne for 2019, fremsender vi tre dokumenter, der ikke tidligere har været inddraget i sagsbehandlingen vedrørende de påklagede skatteansættelser.

Skatteyder har den 10. april 2016, 22. januar 2018 og den 23. marts 2021 ansøgt om gældseftergivelsen. Kopiaf ansøgningerne vedlægges.

Materialet har også relevans i de verserende klagesager vedrørende skatteyders samlever [person10] ([sag2]) og skatteyders forretningspartner [person14] ([sag3] og [sag4]).

Dokumenterne kan medvirke til yderligere belysning af de involverede parters indkomst og formueforhold i de verserende klagesager.

Arv

Arvelader er død den 10. februar 2014. Boet er opgjort pr. den 10. maj 2016. Skatteyder modtager i denne forbindelse en kontant arv på 73.212,26 kr. Beløbet (73.305,40 kr.) er udbetalt den. 15. september 2016.

Ansøgningen om gældseftergivelse dateret 10. april 2016 indeholder ikke oplysninger om arvesagen.

Fælles husholdning

Det fremgår af ansøgningen om gældseftergivelse dateret 22. januar 2018, at skatteyder er flyttet sammen med sin kæreste i 2016. I henhold til folkeregisteret er dette dog først sket i 2017.

Spørgsmålet er relevant i forbindelse med vurderingen af værdiansættelse af fri bolig, se nedenfor.

Indkomstoplysninger

De oplyste indtægter i ansøgningerne fra henholdsvis 2016 og 2018 syntes ikke at stemme med de beløb, der indgår på skatteyders bankkonto.

Formueopgørelse

I ansøgningerne fra henholdsvis 2016 og 2018 gives der ingen oplysninger om, at skatteyder er kreditor i relation en række gældsbreve af væsentlig værdi.

I ansøgningen fra 2021 omtales et gældsbrev i ental, men skatteyder værdiansætter det ikke.

Skatteyders oplysninger i ansøgningerne om gældseftergivelse må tages til udtryk for, at der ikke har eksisteret gældsbreve i 2016 og 2018, men at der er erhvervet et enkelt i perioden mellem 2018 og 2021.

Når der ikke eksisterer gældsbreve i 2016 og 2018 kan indbetalingerne på skatteyders bankkonto ikke kvalificeres som afbetaling på gældsbreve.

Fri bolig

Huslejeudgiften oplyses i 2018 til at være 1.500 kr. om måneden (ikke 4.500 kr.).

Som følge af beløbssammenfald, må beløbet må forudsættes relatere sig tillejligheden i [by1]. To mennesker vil herudover næppe kunne rejse rundt i Europa og bo på hotel til den pris. Kontant formue Kontant formue oplyses til0 kr. i 2016 og 2018.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2017 bortfalder.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 24. april 2020 (bilag 1) forhøjet [person1]s indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis kr. 660.215 og kr. 627.247. Skattestyrelsen har gennemgået hans kontoudtog i den nævnte periode og er af den opfattelse, at de nævnte beløb ikke tidligere er beskattet, og at han i den forbindelse ikke har selvangivet sin skattepligtige indkomst i den omhandlede periode korrekt.

Skattestyrelsen begrunder beskatningen i, at der er indsat større kontantbeløb på [person1]s konti, herunder henvises særligt til hyppigheden af indsætningerne og beløbenes samlede størrelse.

[person1] er ikke enig i, at de kontante indsætninger på hans konti ikke er tidligere beskattede midler, idet indsætningerne blandt andet er låneprovenu og låneafvikling af udlån, han har ydet til bekendte, samt tilbagebetaling af udlæg, som han har afholdt for familie, venner og kæreste til dækning af hverdagsudgifter, herunder middage, rejser, kørselsudgifter og indkøb. Der er således tale om tidligere beskattede midler og midler undtaget fra beskatning.

3. Sagsfremstilling

3.1 Baggrund for indsætninger i erhvervsregi

[person1] er uddannet inden for IT og har arbejdet professionelt med IT i mere end 16 år. Siden 2007 har han drevet selvstændig IT-virksomhed gennem sin enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1].

Som selvstændig erhvervsdrivende står [person1] selv for al økonomi i virksomheden, herunder udstedelse og betaling af fakturaer, diverse indkøb til virksomheden i form af f.eks. IT-hardware og web-hosting. Langt størstedelen af disse transaktioner er foretaget gennem hans virksomhedskonto [...94] i [finans1].

Indimellem har [person1] dog lagt ud for visse virksomhedsindkøb m.v. med penge fra sine private konti, som senere er blevet tilbagebetalt fra virksomhedskontoen. Det er undertiden et naturligt led i at drive enkeltmandsvirksomhed, at der forekommer overførsler mellem indehaverens private konti og virksomhedens konti. Disse er gennemgået i detaljer nedenfor under afsnit 4.

[person1] har udover sit arbejde i sin virksomhed været ansat hos [virksomhed19] IVS fra oktober– december 2016, hvor han modtog løn for sit arbejde (bilag 2). Denne løn er også en del af de indsætninger på [person1]s konti, som Skattestyrelsen anser for ikke tidligere beskattede midler, som er gennemgået nedenfor i afsnit 4.

3.2 Baggrund for indsætninger i privatregi

Frem til omkring april 2016 boede [person1] sammen med sin tidligere kæreste i deres fælles lejemål på [adresse3] i [by3]. Parret delte udgifter til eksempelvis forsikringer, husholdning,

middage og rejser ligeligt imellem sig. Da [person1] og hans tidligere kæreste ikke havde nogen fælles konto, har der være en del overførsler mellem parrets konti i form af tilbagebetaling af forskellige udlæg. Særligt i forbindelse med deres brud i tiden omkring april 2016 var der mange overførsler mellem dem, blandt andet som følge af tilbagebetaling af depositum for lejemålet på

[adresse3] samt deres rejse til Island kort inden bruddet.

Senere i 2016 mødte [person1] sin nuværende kæreste, som han har boet sammen med, siden hun i starten af 2017 flyttede til Danmark fra Serbien. Inden parret flyttede sammen, rejste de en del frem og tilbage mellem Serbien og Danmark og andre lande, hvor de tilbragte tid sammen. Hans kæreste er journalist og arbejdede i den omhandlede periode som freelancer, hvilket gav hende frihed til at rejse. Tilsvarende har han som selvstændig erhvervsdrivende med IT mulighed for at arbejde fra alle steder med internetadgang.

[person1] og hans nuværende kæreste har, siden de fandt sammen, haft en sammenblandet økonomi. Dette blev særligt udtalt, efter de flyttede sammen i 2017. Parret har ikke haft fællesøkonomi på noget tidspunkt i deres forhold, hvilket har bevirket, at når de har lagt penge ud for hinanden eller lånt penge af hinanden, så har disse udlæg og lån skullet tilbagebetales på et senere tidspunkt. Herudover har de flyttet en del rundt på deres penge i forbindelse med hans kærestes tilflytning til Danmark, særligt med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.

Generelt fokuserer [person1] mere på menneskelige relationer end på penge, hvilket har været medvirkende til nogle af de mange posteringer, som Skattestyrelsen anser for ikke allerede beskattet indkomst.

Størstedelen af posteringerne udgør nemlig tilbagebetaling af udlæg og lån, som [person1] har ydet til sine venner og sin familie. Han lægger gerne ud for diverse udgifter til rejser og andet med sin kæreste, ligesom han også gerne lægger ud for diverse arrangementer med venner og familie, herunder loge-arrangementer, restaurantbesøg, mad, drinks og taxature i forbindelse med sociale arrangementer. Herudover har han også lånt penge ud til sine gode venner, når der har været brug for det.

For [person1] er det vigtigt at kunne hjælpe sine venner og familie, også når disse har brug for økonomisk hjælp. Derfor er der for ham ikke noget usædvanligt i at låne penge ud til dem, han har nære relationer til, og som han stoler på vil betale pengene tilbage.

I nedenstående afsnit 4 vil de posteringer, som er fremhævet af Skattestyrelsen som værende ikke allerede beskattede midler, blive gennemgået i overordnede kategorier.

4. Posteringerne

Skattestyrelsen har som nævnt gennemgået [person1]s bankkontooplysninger for indkomstårene 2016-2017. I den forbindelse har Skattestyrelsen fremhævet en række indkomne posteringer, der efter Skattestyrelsens opfattelse udgør skattepligtige beløb, som ikke er selvangivet korrekt.

Nedenfor er en gennemgang af disse posteringer med tilhørende bilag, der godtgør, at der er tale om allerede beskattede midler, og at posteringerne derfor er selvangivelsen uvedkommende.

Gennemgangen af posteringerne følger ikke den rækkefølge, som Skattestyrelsen har opstillet i Skattestyrelsens bilag 1 og 2 til afgørelsen af 24. april 2020 (bilag 1). Posteringerne er opdelt i forskellige overordnede kategorier for 2016 og 2017. En kronologisk gennemgang af posteringer med kommentarer fra [person1] til de forskellige posteringer vedlægges som bilag 3.

4.1 Posteringer i 2016

Tilbagebetaling af udlæg, kr. 56.997,04

[person1] har forud for og i løbet af 2016 foretaget en række udlæg i såvel privat- som i virksomhedsregi. I 2016 blev i alt kr. 56.997,04 tilbageført til hans konto nr. [...88] i [finans1] i form af tilbagebetalinger af forskellige udlæg.

De fleste af de indgående kr. 56.997,04 på [person1]s konto udgør hans venner og families tilbagebetaling af udlæg for diverse udgifter i forbindelse med eksempelvis et restaurantbesøg for i alt kr. 2.819,27, et loge-arrangement for i alt kr. 3.416,5 og kørsel for i alt kr. 494. Der henvises i denne forbindelse til teksten på kontoudtogene i bilag 4 samt korrespondance vedrørende udlæg i bilag 5.

Ud fra kontoudtogene fra [finans1] (bilag 4), er det muligt at tracke beløb trukket fra [person1]s konto og tilbagebetalingerne fra familiemedlemmer og venner for i alt kr. 14.347,29. Disse posteringer er fremhævet i bilag 3 i kolonne O, hvor posteringerne med forbindelse til hinanden er angivet med ”udlæg - ok”, hvor der også henvises til den dato, hvor det pågældende beløb er trukket fra hans konto. De omhandlende posteringer er ligeledes overstreget i bilag 4. Herudover har [person1] lagt ud for rejser med hans tidligere kæreste, herunder en rejse til blandt andet Island, jf. bilag 6 og bilag 3 (faneblad med Island budget), for hvilken den tidligere kæreste i alt tilbagebetalte kr. 8.690,50 til hans private konto.

Herudover tilbagebetalte den tidligere kæreste kr. 1.553,27 for en rejse til [Norge] samt andre forskellige udgifter, herunder [...]abonnement til kr. 69 pr. måned og rengøring til kr. 640, som parret delte ligeligt mellem sig. Da parret gik hver til sit i april 2016, modtog [person1] kr. 8.074,46 som tilbagebetaling for diverse udlæg, samt kr. 15.825 som tilbagebetaling af depositum vedrørende lejemålet på [adresse3] i [by3], jf. bilag 3 og 4 samt bilag 7.

[person1] har desuden lagt ud for en række virksomhedsrelaterede udgifter i sin IT-virksomhed med private midler, som efterfølgende er blevet ført tilbage fra hans virksomhedskonto til hans private konto. Det drejer sig blandt andet om betaling af en faktura på kr. 4.375 fra [virksomhed6]te, som han den 11. juli 2016 betalte fra sin private konto nr. [...88], og efterfølgende samme dag overførte fra sin virksomhedskonto nr. [...94] til sin private konto, da det var gebyrfrit at betale fakturaen fra en privat konto.

De resterende virksomhedsrelaterede udlæg i 2016 udgør i alt kr. 821,16 og kan spores i bilag 4 og bilag 3 under kolonne O.

Afdrag på lån, kr. 334.000,00

[person1] har foretaget en række udlån til sine venner, som løbende afdrages til ham på hans konto nr. [...88] i [finans1].

I 2016 tilbagebetalinger [person1]s ven og tidligere samarbejdspartner [person14] en del af et lån, hvor låneprovenuet er kr. 363.252,94. Lånet opstod i forbindelse med, at [person14] købte Bitcoins fra [person1]. Som dokumentation hertil fremlægges gældsbrev af den 29. oktober 2013 (bilag 8) samt tro og love-erklæring (bilag 9).

[person14] afdrog løbende på lånet i 2016. Afdragene har været alt fra kr. 1.000 pr. afdrag til kr. 100.000 pr. afdrag, idet [person14] blot har afdraget, når han havde midler til det, jf. bilag 3. I alt afdrog [person14] kr. 334.000 til [person1] i 2016.

Faktura, kr. 156.520,06

I 2016 blev der indbetalt i alt kr. 156.529,06 for levering af forskellige IT-ydelser til [person1]s virksomhedskonto [...99]. Indtægten for 2016 er imidlertid først selvangivet i virksomhedens årsopgørelse for 2017, jf. bilag 10.

Arv, kr. 73.305,40

[person1] har den 15. september 2016 modtaget en arv på kr. 73.305,40 fra sin afdøde bedstemor, hvilket er dokumenteret ved brev fra bobestyrer i bilag 11.

Overførsler mellem [person1]s konti, kr. 13.860,43

[person1] har den 4. januar 2016 foretaget en intern overførsel på kr. 4.360,43 fra sin private konto nr. [...56] til sin anden private konto nr. [...88].

[person1] har desuden den 8. august 2016 overført kr. 2.000 fra sin opsparingskonto nr. [...54] til sin anden private konto nr. [...88], og tilsvarende har han den 12. august 2016 overført kr. 7.500 fra sin opsparingskontokonto.

[person1] husker ikke baggrunden for de interne overførsler, men eftersom midlerne flyttes internt på hans forskellige private konti, er der under alle omstændigheder ikke tale om indtægter, der ikke tidligere er beskattet.

Udbetalinger, kr. 21.401,00

Den 1. april 2016 udbetalte Skattestyrelsen kr. 10.421 til [person1]s konto nr. [...94] for negativ moms. Udbetaling er angivet med teksten ”UDBETALING FRA SKAT” i hans kontoudtog fra [finans1], jf. bilag 4, s. 1, samt kvittering for momsindberetning for 2015 H2, jf. bilag 4 og bilag 12.

Den 3. marts indbetalte Sygforsikring Danmark kr. 268 til [person1]s konto nr. [...88], jf. bilag 13. Den 5. oktober 2016 blev der desuden indbetalt kr. 7.500 til konto nr. [...56] i bevilling fra [by1] Kommune til dækning af bachelorprojekt hos [virksomhed15], jf. bilag 14.

[person1] har den 5. juli 2016 ligeledes foretaget en overførsel på kr. 3.212 fra sin private konto nr. [...88] til sin virksomhedskonto nr. [...94]. Beløbet på kr. 3.212 er en udbetaling fra Skattestyrelsen til hans virksomhed som momsudbetaling, jf. bilag 15.

4.2 Posteringer 2017

Tilbagebetaling af udlæg, kr. 9.813,76

Som det er tilfældet for indkomståret 2016, har [person1] også i løbet af 2017 foretaget en række udlæg i såvel privat- som i virksomhedsregi.

I 2017 er der tilbagebetalt i alt kr. 9.813,76 til [person1]s konto nr. [...88] i [finans1] som følge af forskellige poster, som han har lagt ud for.

Udlæggene hidrører fra indkøb af hardware til virksomheden, dækning af en regning betalt på vegne af virksomheden samt tilbagebetalte udlæg for køb af domænenavn til virksomheden, jf.

bilag 16. De specifikke beløb fremgår i bilag 3 under kolonne F samt i kontoudskrifterne (bilag 4).

Derudover har [person1] lagt ud for diverse udgifter for venner og familie. Som nævnt under ”tilbagebetaling af udlæg” for 2016 fremgår det ligeledes af kontoudtog fra [finans1] i bilag 4, at der er forbindelse mellem beløb trukket fra hans konto og tilbagebetalingerne fra familiemedlemmer og venner. Disse tilfælde er ligeså tydeliggjort i bilag 3 under kolonne O, hvor posteringerne med forbindelse til hinanden er angivet med ”udlæg - ok” og angivelse af dato for oprindeligt træk på hans konti.

Afdrag på lån, kr. 294.609,19

[person1] lånte i 2013 kr. 363.252,94 til [person14], jf. bilag 8 og bilag 9 som anført under gennemgangen for 2016 posteringerne. [person14] afdrog som nævnt kr. 334.000 i 2016.

I 2017 afdrog [person14] de resterende kr. 29.252,94 på lånet fra 2013, jf. bilag 3 og 4. I 2017 betalte [person14] yderligere kr. 263.401,25 til [person1], jf. bilag 17, som var tilbagebetaling af kontante lån. Bilag 17 er et opsamlende gældsbrev fra 2018 mellem [person1] og [person14], som opsummerer al gæld, der eksisterer imellem de to.

[person1] har yderligere lånt kr. 10.000 til sin ven [person12], som havde nogle økonomiske problemer. Dette er dokumenteret ved gældsbrev af 20. april 2017 (bilag 18), hvoraf det fremgår, at gælden skal afdrages med kr. 2.000 månedligt. I overensstemmelse med gældsbrevet afdrog [person12] kr. 2.000 hhv. den 28. april 2017, den 31. maj 2017, den 30. juni 2017, den 31. juli 2017 og den 31. august 2017 på konto nr. [...88], jf. bilag 19.

Endvidere har [person1] lånt kr. 1.000 til sin ven [person16], som er en nær ven.

Det var blot et kortvarigt lån, som Jesper Erhardsen tilbagebetalte den 5. oktober 2017, hvor der var modregnet kr. 45, som han tidligere havde lagt ud for [person1], jf. bilag 20.

Indbetalinger fra kæreste, kr. 162.500

[person1]s kæreste har i 2017 foretaget tre større overførsler til hans konto nr. [...88] i [finans1]. Den 3. og 12. oktober 2017 blev der overført henholdsvis kr. 67.500 og kr. 50.000, samt kr. 45.000 den 13. november 2017.

Pengene er [person1]s egne, som han løbende i 2016 og 2017 har overført fra sin konto i [finans1], jf. bilag 21, til sin konto i [finans2], hvorefter han har hævet pengene, jf. kontoudtog fra [finans2] bilag 22, og opbevaret dem i sit pengeskab, som han har fået i gave fra sin bedsteforældre og som var placeret på det værelse, som han og hans kæreste boede på i [by1]. Han har således flyttet rundt på egne midler.

Baggrunden for, at [person1] hævede pengene var, at han på grund af – efter hans opfattelse – chikane fra Skattestyrelsen i forbindelse med udbetaling af negativ moms, hvorved han mistede tilliden til Skattestyrelsen og frygtede, at Skattestyrelsen ville tage arrest i hans midler. Senere, da han havde tanker om at forlade landet, var det hans vurdering at risikoen var minimeret i en sådan grad, at han kunne føre pengene tilbage på sin konto. [person1] fraflyttede Danmark 27. december 2017.

Udbetalinger, kr. 1.243,07

[person1] har den 3. januar 2017 fået udbetalt kr. 957 fra Sygeforsikring Danmark, jf. tilskudsbrev i bilag 23 samt den 14. september kr. 211,07 fra [virksomhed9] Forsikring til sin konto nr. [...88] i [finans1].

[finans1] har desuden i alt tilbageført og udbetalt kr. 75 til [person1]s konto nr. [...88].

Løn, kr. 90.006,72

[person1] har fået udbetalt kr. 90.006,72 i løn fra [virksomhed19] IVS, jf. bilag 2. Lønnen er modtaget som A-indkomst.

5. Retlige forhold

Til den skattepligtige indkomst henregnes indtægter og udgifter, som er oplistet i statsskattelovens (herefter ”SL”) henholdsvis §§ 4 og 6. I § 5 fremgår aktiver, som er undtaget fra beskatning.

SL § 4 regulerer skattepligtige bruttoindtægter. Bestemmelsen er sålydende:

Ӥ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi...”

SL § 5 regulerer som nævnt aktiver, der er undtaget fra beskatning. Bestemmelsen er sålydende:

Ӥ 5

Til Indkomst henregnes ikke:

...

b) ... formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv...

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån”

[person1] har dokumenteret, at han har været ansat hos [virksomhed19] IVS fra oktober – december 2016, hvor han modtog gage for sit arbejde (bilag 2). Lønnen blev modtaget som A-indkomst, og er den eneste af de posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet, der er omfattet af SL § 4.

Alle andre posteringer, der er fremhævet af Skattestyrelsen, udgør midler, som enten er undtaget fra beskatning efter SL § 5, herunder bl.a. udbetaling af arv, forsikringspenge, overskydende skat og bevilling til bachelorprojekt fra [by1] kommune, og/eller midler, som allerede er beskattet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 24. april 2020 henvist til SKM2020.38.BR, hvor byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede posteringer udgjorde allerede beskattede midler, idet skatteyderens forklaringer ikke fandt støtte i objektive kendsgerninger.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af posteringerne, har [person1] netop kunnet redegøre for og dokumenteret stort set alle af de posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet som værende ikke tidligere beskattede og selvangivne midler. Han har dermed godtgjort, at Skattestyrelsens antagelse ikke er korrekt.

[person1] har ud fra objektive kendsgerninger fremlagt dokumentation for tilbagebetaling af udlæg for rejser og sociale arrangementer, ligesom det fremgår af hans kontoudskrifter, at der er sammenhæng mellem beløb trukket fra hans konto og de tilbagebetalte beløb fra familiemedlemmer og venner.

Skattestyrelsen henviser endvidere til SKM2020.123.BR, hvor skatteyderen ikke kunne dokumentere, at indsætninger på hans konto udgjorde skattefrie lån, da låneforholdene ikke var dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling fremgik.

I modsætning til det i ovennævnte afgørelse anførte, har [person1] indgået låneaftaler for alle større lån, som han har ydet. Han har fremlagt daterede låneaftaler (bilag 8, 17 og 18), ligesom han har fremlagt tro- og love-erklæring (bilag 9) samt oversigter over gældsafviklinger (bilag 24 og 19).

Af låneaftalerne fremgår størrelsen på lånene, hvordan lånene skal afdrages og oplysninger om rentebetaling. Det kan herefter konstateres, at [person1] har ført bevis for, at samtlige af de indbetalte afdrag af de omhandlede lån ikke udgør indkomst, som han er skattepligtig af.

På baggrund af ovenstående gennemgang af posteringerne samt retlige forhold er der ikke grundlag for at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 660.215 i indkomståret 2016 eller kr. 627.247 i indkomståret 2017.”

Klagerens repræsentant er den 20. april 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Forslaget til afgørelse har givet anledning til følgende bemærkninger:

1. Lån til [person14]

Klagerens ven og samarbejdspartner, [person14] har løbende afdraget på lån til klageren. I 2016 afdrog [person14] i alt kr. 334.000 i henhold til gældsbrev af 29. oktober 2013 på i alt kr. 363.252. I 2017 afdrog [person14] de resterende kr. 29.252.

Gældsbrevet vedrørte Bitcoins. Det præciseres i denne forbindelse, at det ikke er Bitcoins, der er overdraget, det vil sige ikke i form af salg, men derimod er klagerens såkaldte wallet indeholdende Bitcoins, som er overdraget. Det er således ikke muligt at dokumentere en overdragelse af Bitcoins.

Det fastholdes imidlertid, at der er tale om tilbagebetaling af lån.

Fsva. beløbet på kr. 363.252, skal det præciseres, at klageren ikke har fremskaffet likvide midler, som er udlånt til [person14]. Der er tale om, at ovenstående wallets er overdraget til [person14], som har betalt dette ved løbende afdrag efterfølgende.

Klageren fastholder, at han ikke er skattepligtig af hverken betaling i rater for overdragne wallets med Bitcoins eller ydede kontantlån til [person14].

2. Lån til [person12]

Klagerens ven [person12], også kaldet [person15], har i 2017 foretaget fem indsætninger på klagerens konto for i alt kr. 10.000 i form af tilbagebetaling af lån.

Til dokumentation herfor har klageren fremlagt gældsbrev af 20. april 2017 (bilag 18) samt gældsafviklingsplan (bilag 19).

Skatteankestyrelsen finder det imidlertid ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har ydet et lån til [person12], da man efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan følge pengestrømmene, selvom de omhandlede indsætninger stemmer med vilkårene i gældsbrevet, og/eller at [person12]s navn fremgår af posteringsteksten efterfulgt af ordet ”afdrag”.

Det bemærkes, at det af klagerens kontoudtog (bilag 4) fremgår, at klageren hhv. den 3. april 2017 overfører kr. 1.000 med posteringsteksten ”Lån til [person15]” og den 20. april 2017 overfører et beløb på kr. 9.000 med posteringsteksten ”Lån, [person15]”.

Dette følges op af månedlige afdrag, som indgår på klagerens konto med posteringteksten ”[person12] Afdrag”.

Klageren er således ikke enig i, at man ikke kan følge pengestrømmene.

Som yderligere dokumentation for lånet fremlægges en e-mail fra [person12] til klageren af 20. april 2017 (bilag 25), hvoraf følgende fremgår:

”Hey my friend.

Jeg har desværre været alt for hurtigt, med at love dig kr. 2.000/mdr.

Jeg kan klare kr. 1.000/mdr. Så jeg håber, vi kan lave et nyt gældsbrev, som jeg kan overholde. Jeg er så langt ude både økonomisk og mentalt. Jeg vil jo gerne mødes og tale med dig face to face.

Jeg har nemlig 7 kreditorer udover dig min ven. Min mormor og jeg skal på ferie til december, men rejsen skal betales til okt. mdr. (Rejsen Kr. 11k+ 14k lomme-penge), men hvis det job kunne give kr. 6-7k per måned. Så er den hjemme.

Jeg er proaktiv, derfor som vi talte om: handling. Endnu engang undskyld please forgive me my friend. Vi kan jo tales ved min ven. Mvh [person15]”

Klageren fulgte mailen op med et svar til [person12], hvori klageren fastholdt, at der som oprindeligt aftalt skulle afdrages kr. 2.000 om måneden, hvilket også skete.

I den forbindelse fremlægges e-mails sendt fra klageren til [person12] i udgangen af hver måned i perioden fra 29. april 2017 til 31. august 2017 (bilag 26), hvorefter lånet var indfriet.

I disse e-mails kvitterer klageren for modtagelse af rettidigt afdrag, ligesom han angiver størrelsen af den tilbageværende hovedstol.

I e-mailen af 31. august 2017 fremgår – ud over at gældsbrevet er fuldt indfriet – også et svar fra [person12], hvoraf fremgår:

”Tak for lån...

Du kom til at skrive 31. juli i stedet for d. 31. august...

Med venlig hilsen

[person12]”

Det må herefter anses for overvejende sandsynliggjort, at klageren har ydet et lån til [person12].

3. Egne midler

I 2017 er der indsat en række beløb på klagerens konto, som Skatteankestyrelsen mener, at klageren er yderligere skattepligtig af. Det gør sig gældende for kr. 67.500, kr. 50.000 og kr. 45.000, som klagerens kæreste har indsat på klagerens konto hhv. den 4. oktober, den 12. oktober og den 3. november 2017 på vegne af klageren. Derudover er der en indsætning via pengeautomat den 21. november 2017 på kr. 50.000.

Nedenfor følger dokumentation for, at det er muligt at følge pengestrømmene for ovenstående indsætninger.

3.1 Kr. 67.500 den 4. oktober 2017

Klageren har den 28. september 2017 overført kr. 75.000 til sin kæreste med angivelsen ”Lån, [person11]”, jf. bilag 4, s. 40. Dette beløb er indgået på klagerens kærestes konto [...59] i [finans2] (bilag 27) samme dag med teksten ”Lån, [person1]”.

En uges tid senere, den 4. oktober 2017, har klagerens kæreste overført kr. 67.500 til klageren.

Det kan deraf sluttes, at beløbet, der er overført fra klagerens kæreste til klagerens konto på kr. 67.500, stammer fra klagerens egne midler.

3.2 Kontanthævninger efterfølgende indsat på klagerens konto

Klageren har løbende hævet kontanter fra sin konto. Dette har der som tidligere beskrevet været forskellige årsager til, blandt andet at klageren ønskede at fraflytte Danmark. Da klageren maksimalt kunne medtage € 10.000 over grænsen, indsatte klageren igen overskydende kontantbeholdning på sin bankkonto.

Af klagerens kontoudtog (bilag 4 og 22) fremgår følgende hævninger i 2016 og 2017:

[finans1] A/S kontonr. [...88] – bilag 4

[finans2] kontonr. [...31] – bilag 22

Hævninger i 2016 – 2017 udgør i alt kr. 193.000. Visse af disse beløb er brugt til kontantindbetalinger af husleje, hvorefter det resterende beløb udgør kr. 149.500.

De resterende indbetalinger på klagerens konto på hhv. kr. 50.000, kr. 45.000 og kr. 50.000 udgør i alt kr. 145.000.

Af klagerens kærestes konto i [finans2] (bilag 27) fremgår, at der den 12. oktober 2017 er indbetalt kr. 50.000 kontant, som derefter er overført til klagerens konto.

Tilsvarende fremgår af kontoudtogene, at der den 3. november 2017 er indbetalt kr. 50.000 fra en pengeautomat. Samme dag overføres kr. 45.000 til klagerens konto, jf., klagerens kontoudtog bilag 4, s. 42.

Disse midler stammer således fra de hævninger, klageren løbende har foretaget.

Slutteligt bemærkes, at kr. 50.000, der er indsat på klagerens konto i [finans1] den 21. november 2017, jf. bilag 4, s. 42, er de samme kr. 50.000, der den 21. november 2017 er hævet fra klagerens konto i [finans2], jf. bilag 22.

Klageren er således af den opfattelse, at det er muligt at følge pengestrømmene.

4. Bevilling [by1] Kommune

Klageren har modtaget kr. 7.500 i 2016 fra [by1] Kommune til dækning af omkostninger til bachelorprojekt.

Skatteankestyrelsen finder det ikke tilstrækkeligt bevist, at beløbet rent faktisk er bevilget af kommunen, da den fremlagte dokumentation alene er en henvendelse fra klageren selv.

Som dokumentation fremlægges nu internt notat fra [by1] Kommune (bilag 28) opnået ved aktindsigt. Notatet har overskriften ”Ansøgning og bevilling af økonomisk hjælp til bachelor kursus”.

Følgende notater fremhæves fra bilag 28:

” Der er d.d. taget kontakt til [person1] som oplyser at bachelor kurset løber i perioden 1.9.16 -16.12.16 og at han stadig kan nå at være med.

Da [person1] vil komme i en fuldtidsansættelse efterfølgende, vurderes det relevant at [person1] deltager i bachelor kurset, hvorfor han bevilliges 7500 kr.som tilmeldingen koster.”

Det må herefter anses for fuldt dokumenteret, at beløbet på kr. 7.500 stammer fra [by1] Kommunes bevilling af økonomisk hjælp til bachelorkursus. Det bemærkes, at økonomiske tilskud fra kommuner er skattefrie.

5. Løn

Klageren har modtaget kr. 90.006 i løn (netto) fra [virksomhed19] IVS i 2017. Som dokumentation herfor er fremlagt klagerens lønseddel fra [virksomhed19] IVS (bilag 2).

Skatteankestyrelsen anfører, at idet [virksomhed19] IVS ikke har indberettet lønnen til eIndkomst, og klageren ikke selv har selvangivet indkomsten, skal lønnen medtages i den skattepligtige indkomst for 2017.

Ser man på lønsedlen, fremgår det, at der er fratrukket ATP og AM-bidrag. Det fremgår desuden, at klagerens trækprocent er på 37 %, og at klagerens personfradrag bevirker, at den trukne skat udgør kr. 0 efter ATP og AM-bidrag.

Ud af bruttolønnen på kr. 107.900 får klageren således kr. 90.000 udbetalt.

Oplysninger om trækprocent og personfradrag trækkes fra virksomhedens lønsystem, der er koblet op på den ansattes skatteoplysninger. Det er ikke noget, som hverken arbejdsgiver eller arbejdstager kan rette i.

Det forhold, at [virksomhed19] ikke har indberettet lønnen til eIndkomst endsige afregnet A-skat, ATP eller AM-bidrag, kan aldrig komme klageren til skade.

Som arbejdstager har man ikke pligt til af afregne endsige kontrollere den A-skat, som arbejdsgiveren har indeholdt.

Klageren har ikke fået udbetalt et bruttobeløb, hvorfor nettobeløbet på kr. 90.000, hvorfra arbejdsgiveren allerede har fratrukket A-skat, selvsagt ikke igen skal indgå i klagerens skattepligtige indkomst.

6. Faktura

Der er indgået i alt kr. 427.957,70 på klagerens erhvervskonto i 2016 som følge af betaling af fakturaer (bilag 29) for arbejde udført af klagerens personligt drevne virksomhed. Heraf har Skattestyrelsen anset klageren for værende yderligere skattepligtig af kr. 156.250, idet Skattestyrelsen ikke har fundet, at det er dokumenteret, at beløbet ikke er tilgået klageren personligt.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår, at det ikke kan føre til andet resultat, end at indsætningerne er indgået på erhvervskontoen. Der er lagt vægt på, at de fakturaer, som indsætningerne vedrører, ikke er fremlagt, ligesom der ikke er fremlagt andet regnskabsmateriale.

På erhvervskontoen (bilag 4) ser indbetalingerne ud som følger:

Samtlige fakturaer, der ligger til grund for ovenstående indbetalinger, er nu fremlagt i bilag 29.

Det arbejde, der lægger bag fakturaerne, udgør levering af IT-ydelser. Eksempelvis:

Herudover er tidligere fremlagt klagerens virksomhedsregnskab for 2017, hvor også 2016 tallene fremgår (bilag 10). Kr. 156.250 er indberettet i 2017 i forbindelse med årsopgørelsen for 2016.

Klageren fastholder således, at klageren ikke er yderligere skattepligtig af indsætningerne på hans virksomhedskonto beløbende sig til kr. 156.250.

7. Forskellige tilbagebetalinger og rejse til Island

For så vidt angår ovennævnte punkter, bemærkes det, at det fastholdes, at der er tale om ikke skattepligtige beløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, hvilket bl.a. kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013, offentliggjort i SKM2013.274.BR.

Det kan endvidere udledes praksis, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån, jf. Vestre Landsrets dom af 19. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.247.VLR. I Højesteretsdommen offentliggjort i SKM2011.208.HR, fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Dette kan udledes af bl.a. Byrettens dom af 18. marts 2013, offentliggjort i SKM2013.363.BR, hvori retten bemærkede, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene.

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår m.v., er dokumenteret, samt om der er dokumentation for tilbagebetalingen af beløbet. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.509.BR. Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, hvilket kan udledes af Østre Landsret dom af 29. juni 2011, offentliggjort i SKM.2011.493.ØLR.

Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner, for at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af Østre Landsret dom af 5. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Fremlæggelse af efterfølgende udarbejdede lånedokumenter mellem personer med interessefællesskab er ikke alene tilstrækkeligt til at underbygge, at et tilgået beløb vedrører lån. Der henvises til byrettens dom af 16. december 2014, offentliggjort i SKM2015.109.BR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold stilles der strenge krav til klagerens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis byrettens dom af 9. juli 2010, offentliggjort i SKM2010.500.BR.

På klagerens konti er der indsætninger på i alt 660.215 kr. i 2016 og 627.247 kr. i 2017, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst for klageren i de pågældende indkomstår.

Lån [person14]

Klageren har oplyst, at indsætninger på i alt 334.000 kr. i indkomstår 2016 udgør delvis tilbagebetaling af lån fra en [person14], som klageren har overdraget bitcoins til i 2013. Hertil er fremlagt et gældsbrev af 29. oktober 2013 på i alt 363.252 kr. I den sammenhæng har klageren oplyst, at de resterende 29.252 kr. af beløbet i gældsbrevet er indsat på klagerens konto i indkomstår 2017.

Klageren har endvidere oplyst, at denne [person14] yderligere har indsat i alt 262.401 kr. i indkomståret 2017, som udgør delvis tilbagebetaling af ydet kontantlån siden 2005 ifølge et fremlagt opsamlingsgældsbrev mellem parterne på i alt 650.640 kr.

Indledningsvist bemærkes det, at størstedelen af de pågældende indsætninger alene har posteringsteksten ”OVERFØRSEL”, ”EFTER AFTALE” eller ”AFDRAG”, mens enkelte af indsætningerne er angivet som ”LÅN TILBAGE”. Det fremgår således ikke af indsætningerne, hvad beløbene præcist vedrører, ligesom der er ikke fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbene.

Ud fra de foreliggende omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger et reelt låneforhold mellem parterne, herunder at klageren har ydet lån til [person14] på henholdsvis 363.252 kr. og 650.640 kr. Det er i den sammenhæng uden betydning, at der for så vidt angår overdragelsen af bitcoins ikke er tale om likvide midler.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er muligt at følgepengestrømmen fra långiver til låntager. Det er i den forbindelse ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, at klageren har været i besiddelse af bitcoins, og at der rent faktisk er sket overdragelse heraf. Tilsvarende er det ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, at klageren siden 2005 har ydet kontante lån til [person14] i det påståede omfang.

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte gældsbreve dokumenterer, at der eksisterer et reelt låneforhold mellem parterne, idet de er på særlige vilkår og omstændigheder, ligesom tilbagebetalingsforpligtelsen ikke er dokumenteret ved det fremlagte. Desuden bemærkes det, at begge gældsbreve først er fremlagt i forbindelse med klagesagen.

I gældsbrevet af 29. oktober 2013 er det anført, at der hverken svares afdrag, rente eller ydelse af hovedstolen. I opsamlingsgældsbrevet er det ligeledes anført, at der ikke svares afdrag af hovedstolen, mens gælden tilskrives en månedlig rente, som udgør ydelsen. I forhold til beløbenes størrelse finder Landsskatteretten det ydermere usædvanligt, at parterne ikke har aftalt en tilbagebetalingsprofil, herunder særligt hvornår beløbet skal tilbagebetales. Dette gælder uagtet, at det fremgår af gældsbrevene, at kreditor til enhver tid kan kræve gælden indfriet, og at debitor omvendt til enhver tid kan indfri gælden helt eller delvist. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at der i indkomstårene 2016 og 2017 har forelagt en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.

I opsamlingsgældsbrevet mellem parterne, fremgår det, at det vedrører lånte kontanter siden 2005, at der skal være stiftet sikkerhed for gælden senest den 1. januar 2014 og at der først tilskrives renter pr. 1. januar 2017. Der er i den sammenhæng ikke indsat beløb på klagerens konto i indkomståret 2017, der er i overensstemmelse med det i opsamlingsgældsbrevet anførte, herunder bl.a. at ydelsen betales af debitor den første dag i måneden. Det bemærkes desuden, at det i klagen er anført, at opsamlingsgældsbrevet er fra 2018, mens det fremgår af det fremgår af selve opsamlingsgældsbrevet, at det er underskrevet af parterne i 2013.

Det bemærkes afslutningsvist, at klagerens repræsentant ikke har kommenteret på Skattestyrelsens oplysning om, at klageren i mail af 18. december 2014 har meddelt [person14], at klageren ønsker at indfri en modtaget faktura fra Niels’ virksomhed med gældsbrevet af 29. oktober 2013.

På det foreliggende grundlag er klageren skattepligt af de pågældende indsætninger.

Lån [person12]

Klageren har oplyst, at fem indsætninger på hver 5.000 kr. i indkomstår 2017 er tilbagebetaling af lån fra en [person12]. Hertil har klageren fremlagt et gældsbrev af 20. april 2017 vedrørende 10.000 kr. samt en gældsafviklingsplan med angivet datoer og beløb for lån og afdrag.

Det bemærkes indledningsvist, at det fremgår af det fremlagte gældsbrev, at lånet på 10.000 kr. er stiftet kontant, mens det fremgår af gældsafviklingsplanen, at lånet er ydet på to datoer og med henholdsvis 1.000 kr. og 9.000 kr. På klagerens kontoudtog fremgår det i den sammenhæng, at der de to nævnte datoer er foretaget to overførsler med posteringsteksten ”Lån til [person15]” og ”Lån, [person15]” med tilsvarende beløb. Der er ikke fremlagt underliggende posteringsbilag.

Ud fra de foreliggende omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren reelt har ydet et lån på 10.000 kr. til den pågældende [person12]. Der er ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at der er uoverensstemmelser mellem det fremlagte gældsbrev og gældsafviklingsplanen. Uanset om lånet er foretaget kontant eller via overførsler, er det heller ikke muligt at følge pengestrømmen fra långiver til låntager. Det er i den forbindelse ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, at de to beløb, der er overført fra klagerens konto, er tilgået den samme person, som efterfølgende har indsat de pågældende beløb på klagerens konto.

Efter Landsskatterettens opfattelse er det herefter uden betydning, at beløbene er indgået på klagerens konto i overensstemmelse med det i gældsbrevet og gældsafviklingsplanen angivet. Hertil bemærkes det, at både gældsbrevet og gældsafviklingsplanen først er fremlagt i forbindelse med klagesagen. Af samme grund finder Landsskatteretten ikke, at de efterfølgende fremlagte mails fra klageren og [person12] kan føre til et andet resultat.

På det foreliggende grundlag er klageren herefter skattepligt af de pågældende indsætninger.

Egne midler

Indsætninger fra kontantopsparing

Klageren har oplyst, at en række indsætninger stammer fra klagerens løbende hævninger af kontanter.

Der er tale om en kontant indbetaling på 2.432 kr. i 2016 og en indsætning på 50.000 kr. via en pengeautomat i 2017. Derudover er der tale tre indsætninger fra klagerens kæreste på 67.500 kr., 50.000 kr. og 45.000 kr.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de pågældende indsætninger vedrører klagerens egen midler i form af en kontantopsparing. Herved er der lagt vægt på, at der er tale om kontanter, hvor det ikke er muligt at følge de forskellige pengestrømme. Det er uden betydning, at der samtidig med en af indsætninger fra klagerens kæreste, er indsat et kontantbeløb på kærestens konto, da pengestrømmen ikke følges fra klageren til kæreste. Det bemærkes desuden, at der hverken er en direkte tids- eller beløbsmæssig sammenhæng herimellem.

Landsskatteretten finder ikke, at den efterfølgende fremlagte opgørelse over klagerens samlede kontante hævninger og udbetalinger i 2016-2017, kan føre til et andet resultat.

På det foreliggende grundlag er klageren herefter skattepligt af de pågældende indsætninger.

Overførsler mellem egne konti

Klageren har oplyst, at der er foretaget en række interne overførsler mellem klagerens egne konti, som Skattestyrelsen har beskattet klageren af.

Det bemærkes indledningsvist, at der ikke fremlagte underliggende posteringsbilag for klagerens konti.

Ved at sammenholde klagerens kontoudtog, finder Landsskatteretten, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om interne overførsler for de beløb, hvor der både er tids- og beløbsmæssig overensstemmelse på klagerens konti samt enslydende posteringstekster. Dette gælder for indsætningerne på 4.360 kr., 10.421 kr., 3.212 kr., 4.375 kr., 1.996 kr., 2.000 kr., 7.500 kr. og 1.050 kr. i 2016 og for indsætningerne på 1.081 kr., 5.398 kr. og 2.500 kr. i 2017. For disse beløb er det således godtgjort, at pengene stammer fra klagerens egne midler, og som dermed ikke skal medtages i den skattepligtige indkomst.

På det foreliggende grundlag er klageren herefter ikke skattepligtig af i alt 34.915 kr. og 8.979 kr. for henholdsvis indkomstår 2016-2017.

Arv

Klageren har oplyst, at klageren har modtaget en arv på 73.305 kr. i indkomstår 2016.

Det bemærkes indledningsvist, at der er en mindre difference mellem beløbet på boopgørelsen og indsætningen på klagerens konto. Af boopgørelsen fremgår det, at klageren skal arve 73.212 kr.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at beløbet vedrører arv, som dermed ikke skal beskattes. Herved er der bl.a. henset til, dels at der er fremlagt dokumentation i form af boopgørelsen, dels at det fremgår af posteringsteksten på klagerens kontoudtog, at der er tale om arv. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at beløbet er undtaget for beskatning.

Klageren er således ikke skattepligtig af 73.305 kr. i indkomstår 2016.

Bevillig Århus Kommune

Klageren har oplyst, at klageren har modtaget 7.500 kr. fra [by1] Kommune til dækning af udgifter til et bachelorprojekt i indkomstår 2016.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om et skattefrit beløb, idet det ikke ud fra objektive konstaterbare forhold er dokumenteret, at klageren er blevet bevilliget det pågældende beløb fra [by1] Kommune. Den fremlagte skrivelse og mail kan ikke tillægges videre betydning, idet der er tale om henvendelser fra klageren. Der er således ikke fremlagt dokumentation fra [by1] Kommune, der underbygger det fremlagte og klagerens forklaring.

Det bemærkes i øvrigt, at posteringsteksten alene angiver ”VED ? HENV [...]”, og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbet. Det kan i den sammenhæng ikke føre til et andet resultat, at klageren har oplyst, at det anført nummer i posteringsteksten refererer til en afdeling i [by1] Kommune.

Det efterfølgende fremlagte dokument med overskriften ”Ansøgning og bevilling af økonomisk hjælpe til bachelor”, som af klagerens repræsentant er benævnt ”internt sagsnotat fra [by1] kommune”, kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke føre til et andet resultat. Herved er der henset til, at det fremlagte ikke er berigtiget med stempel, vandmærke eller lignende, ligesom det ikke er underskrevet.

På det foreliggende grundlag er klageren herefter skattepligt af den pågældende indsætning.

Løn

Klageren har oplyst, at indsætningen på 90.006 kr. i indkomstår 2017 er løn fra [virksomhed19] IVS.

Indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag skal ske ved udbetalingen af A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 46. stk. 2. I den forbindelse henvises der til byrettens dom af 10. januar 2020, offentliggjort i SKM2020.104.BR, hvor retten fandt, at der påhviler skatteyderen en tung bevisbyrde for, at der ved udbetalingen af et beløb allerede er trukket A-skat og AM-bidrag heraf.

Klageren har ikke selvangivet den modtaget løn, ligesom klagerens arbejdsgiver ikke har indberettet lønnen til eIndkomst. Landsskatteretten finder herefter, at det modtaget beløb skal medtages i klagerens skattepligtige indkomst. Herved er der henset til, at der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for, at beløbet er et nettobeløb, herunder at der er sket indeholdelse i overensstemmelse med det på den fremlagte lønseddel anførte.

Landsskatteretten bemærker, at beskatningstidspunktet som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet. Det følger dog af § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen), at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted.

På det foreliggende grundlag er klageren skattepligt af den udbetalte løn i indkomstår 2017.

Faktura

Klageren har oplyst, at indsætninger på i alt 156.250 kr. i indkomstår 2016 vedrører betaling for levering af forskellige IT-ydelser fra klagerens virksomhed. Hertil er det oplyst, at denne indtægt først er selvangivet i virksomhedens årsopgørelse for 2017.

Landsskatteretten finder, at ovenstående beløb er skattepligtigt for klageren, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne relaterer sig til klagerens virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskabs- eller bogføringsmateriale for 2016, der dokumenterer, at der er tale om en indtægt for klagerens virksomhed i form af betaling for levering af forskellige IT-ydelser. Henset til dette, er det efter Landsskatterettens opfattelse uden betydning, at der i posteringsteksten for de pågældende indsætninger er henvist til et fakturanummer, ligesom det ikke kan tillægges selvstændig betydning, at indsætningerne er indsat på virksomhedskontoen. Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at den fremlagte årsrapport for virksomheden for 2017, som er udarbejdet i maj 2020, kan føre til et andet resultat.

For så vidt angår de efterfølgende fremlagte fakturaer m.m., finder Landsskatteretten ikke, at de ændrer ved ovenstående. Herved er der henset til, at de fremlagte fakturaer er udstedt til klagerens virksomhed fra andre virksomheder, og som derfor vedrører beløb som klagerens virksomhed skal betale.

På det foreliggende grundlag er klageren herefter skattepligt af de modtaget beløb.

Sygeforsikring Danmark

Klageren har oplyst, at indsætningerne på 1.784 kr. og 268 kr. i indkomstår 2016 samt indsætningen på 957 kr. i indkomstår 2017 er fra Sygeforsikring Danmark.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at de pågældende beløb er undtaget for beskatning. Herved er der henset til, at klageren for to ud af de tre indsætninger har fremlagt en mail fra Sygeforsikring Danmark vedrørende udbetaling af tilskud, hvor det i mailen anførte er i overensstemmelse med de beløb, der er indgået på klagerens konto med posteringsteksten ”DANMARK”. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at beløbene er undtaget for beskatning.

Klageren er således ikke skattepligtig af i alt 2.052 kr. i indkomstår 2016 og 957 kr. i indkomstår 2017.

Logeudlæg

Klageren har oplyst, at indsætningerne på 763 kr. og 2.435 kr. i indkomstår 2016 er tilbagebetaling af udlæg fra venner for logearrangementer.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at de pågældende beløb er undtaget for beskatning. Herved er der henset til, at der er fuldstændig tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de afholdte udgifter, som klageren har refereret direkte til på sit kontoudtog. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af udlæg.

Klageren er således ikke skattepligtig af i alt 3.198 kr. i indkomstår 2016.

Tilbagebetaling af større udlæg fra ekskæreste

Island

Klageren har oplyst, at indsætningerne på 6.333 kr., 1.000 kr. og 1.860 kr. i indkomstår 2016 er tilbagebetaling af udlæg fra klagerens ekskæreste for en fælles tur til Island.

Det bemærkes indledningsvist, at kun én af de tre indsætninger har en posteringstekst, hvor Island og ekskærestens navn fremgår, mens de to andre indsætninger alene har posteringsteksten ”OVERFØRSEL”. Der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbene.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de pågældende beløb vedrører tilbagebetaling af udlæg. Herved er der henset til, at der ikke er beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de afholdte udgifter i forbindelse med turen til Island, som klageren har refereret til på sit kontoudtog. Derudover er der henset til, at der er tale om ikke uvæsentlige beløb, ligesom det ikke er muligt ud fra det fremlagte at følge pengestrømmen fra klagerens ekskæreste og til klageren.

På det foreliggende grundlag er klageren skattepligt af de pågældende indsætninger i indkomstår 2016.

Norge

Klageren har oplyst, at indsætningen på 1.553 kr. i indkomstår 2016 er tilbagebetaling af udlæg fra klagerens ekskæreste for en fælles tur til Norge.

Det bemærkes indledningsvist, at indsætningen alene har posteringsteksten ”Standardovf. Udligning, Norge”, og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbet.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af udlæg. Herved er der henset til, at der er fuldstændig tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningen og de afholdte udgifter i forbindelse med turen i Norge, som klageren har refereret direkte til på sit kontoudtog. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at det pågældende beløb er undtaget for beskatning

Klageren er således ikke skattepligtig af 1.553 kr. i indkomstår 2016.

Forskelligt

Klageren har oplyst, at en indsætning på 8.074 kr. i indkomstår 2016 er tilbagebetaling fra klagerens ekskæreste for forskellige oparbejdet udlæg.

Det bemærkes indledningsvist, at indsætningen alene har posteringsteksten ”OVERFØRT Blandet godt”, og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbet.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af udlæg. Herved er der henset til, at der hverken er tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de afholdte udgifter, som klageren har refereret til på sit kontoudtog for 2015. Derudover er der henset til, at der er tale om ikke uvæsentlige beløb, ligesom det ikke er muligt ud fra det fremlagte at følge pengestrømmen fra klagerens ekskæreste og til klageren.

På det foreliggende grundlag er klageren skattepligt af den pågældende indsætning i indkomstår 2016.

Øvrige indsætninger

For så vidt angår de øvrige indsætninger, som ikke allerede er gennemgået i ovenstående afsnit, har klageren oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af diverse udlæg m.v. fra ekskæreste, kæreste, venner og familie.

Der er tale om indsætninger på i alt 11.989 kr. i indkomstår 2016 og i alt 3.107 kr. i indkomstår 2017.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at de pågældende beløb er undtaget for beskatning. Herved der bl.a. lagt vægt på, at der for størstedelen af indsætningerne er tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de afholdte udgifter, som klageren har refereret direkte til på sit kontoudtog.

Ved afgørelsen er der særligt henset til, at de omhandlede beløb er fordelt på 49 og 10 indsætningerne i henholdsvis indkomstår 2016 og 2017, og at de beløbsmæssigt varier fra 15 kr. til 955 kr. Henset til dette forhold, må indsætningerne derfor anses at være af en sådan økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses at være en del af den skattepligtige indkomst. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at de øvrige indsætninger vedrører forhold, som ikke skal medtages i klagerens skattepligtige indkomst.

Klageren er således ikke skattepligt af i alt 11.721 kr. i indkomstår 2016 og 3.107 kr. i indkomstår 2017.

Konklusion

Ud fra ovenstående gennemgang er klageren dermed ikke skattepligtig af i alt 126.745 kr. og 12.086 kr. i henholdsvis i indkomstår 2016 og 2017, da det for så vidt angår disse beløb er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst i indkomstår 2016-2017 udgør henholdsvis 533.470 kr. og 615.160 kr.