|
|
Kendelse af 28-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022
Journalnr. 20-0047569
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Fradrag for repræsentationsudgifter til vingaver og restaurantbesøg | 0 kr. | 34.360 kr. | 0 kr. |
Fradrag for udgifter til sponsorater | 0 kr. | 22.880 kr. | 0 kr. |
Betalingskorrektion vedrørende sponsorater, jf. ligningslovens § 2, stk. 5 | Nej | Ja | Nej |
Selskabets udgifter til vingaver, restaurantbesøg og sponsorater anses for fradragsberettigede lønudgifter | 160.320 kr. | 0 kr. | 160.320 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Fradrag for repræsentationsudgifter til vingaver og restaurantbesøg | 0 kr. | 53.442 kr. | 0 kr. |
Fradrag for udgifter til sponsorater | 0 kr. | 187.806 kr. | 0 kr. |
Betalingskorrektion vedrørende sponsorater, jf. ligningslovens § 2, stk. 5 | Nej | Ja | Nej |
Selskabets udgifter til vingaver, restaurantbesøg og sponsorater anses for fradragsberettigede lønudgifter | 432.826 kr. | 0 | 432.826 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Fradrag for repræsentationsudgifter til vingaver og restaurantbesøg | 0 kr. | 19.115 kr. | 0 kr. |
Fradrag for rejseudgifter | 0 kr. | 11.396 kr. | 0 kr. |
Fradrag for faktura vedrørende til [virksomhed1] | 0 kr. | 166.775 kr. | 0 kr. |
Fradrag for faktura vedrørende [virksomhed2] | 0 kr. | 79.906 kr. | 0 kr. |
Selskabets udgifter til vingaver, restaurantbesøg, rejseudgifter samt udgifter til [virksomhed1] og [virksomhed2] anses for fradragsberettigede lønudgifter | 334.540 kr. | 0 kr. | 334.540 kr. |
Udbytte til hovedaktionæren vedrørende rejseudgifter, [virksomhed1] og [virksomhed2] | 258.077 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Udbytte til hovedaktionæren vedrørende 3 beløb hævet fra mellemregningskonto 7656 i perioden 30. november 2018 - 31. december 2018. | 88.000 kr. | 0 kr. | 88.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Selskabet med CVR-nr. [...1] er beliggende på adressen [adresse1] [by1]. Selskabet er startet den 9. december 1997. Selskabet er registreret med branchekode 682040 Udlejning af erhvervsejendomme.
Ifølge Virk.dk ejes selskabet af [person1], der også er selskabets direktør.
Regnskabsgrundlaget m.v.
Regnskaberne for 2016, 2017 og 2018 kan summarisk opstilles således:
2016 | 2017 | 2018 | |
Lejeindtægter | 8.601.986 kr. | 8.650.801 kr. | 5.798.304 kr. |
Bruttoresultat | 3.757.769 kr. | 6.223.662 kr. | -3.814.788 kr. |
Omkostninger (hovedsagelig løn) | -1.272.380 kr. | -1.518.057 kr. | -1.510.865 kr. |
Finansielle poster: | |||
Resultat af kapitalandele i datterselskab | 1.422.661 kr. | 1.702.704 kr. | 713.500 kr. |
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder | 975.139 kr. | 0 kr. | 18.629.609 kr. |
Finansielle indtægter og omkostninger | -2.845.379 kr. | -4.890.088 kr. | -3.252.666 kr. |
Resultat før skat | 2.037.810 kr. | 963.635 kr. | 10.764.790 kr. |
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsgrundlag for indkomståret 2016-2018 og har i den forbindelse konstateret følgende:
”...
Jeres aktiviteter består i at erhverve, sælge og udleje fast ejendom samt anden dermed beslægtet virksomhed.
...
På mødet oplyste [person1], at han tidligere har arbejdet som bankmand og ejendomsmægler. Han er nu ansat i [virksomhed3] A/S. I ejer ejendomme, som I udlejer, primært til erhvervsdrivende. I passer de ejendomme I udlejer, og alt det administrative der er i forbindelse med udlejning af ejendomme.
[person1] deltager også i en del forskellige projekter. I nogle projekter er han rådgiver, og i andre projekter er han en rådgivende anpartshaver, hvor flere personer stifter et selskab. De får ingen løn, men når et projekt afsluttes, sælges selskabet og de deler overskuddet. I køber bl.a. grunde, bygger evt. ejendomme på grundene og sælger derefter.
Pt. er [person1] med i et projekt, hvor der bliver bygget 600 boliger på [adresse2]. [person1] ejer 40 % af [adresse1] og [virksomhed4].
Han er også med i et projekt der hedder [projekt1]. Projektet har I arbejdet på i 3-4 år. I solgte en del af [projekt1] i 2016 og 2017.
[virksomhed3] A/S har 3 ansatte. [person1], [person1]s ægtefælle [person2] og jeres bogholder [person3].
I lejer [adresse1] Den del af [adresse1] I ikke selv benytter, fremlejes til andre selskaber. Der er i alt ca. 15 ansatte på adressen.
I forbindelse med mødet, fremlagde bogholder [person3] kontospecifikationer og bilag for konto 7020, Reparationer og vedligeholdelse, konto 3040, Sponsorater, konto 3030, Repræsentation og konto 5160, Rejseudgifter. Der manglede en del bilag. Vi gennemgik alle de bilag, der blev fremlagt.
...
De fleste af de bilag, vi har på restaurationsbesøg, ... det ikke er noteret på bilagene, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne. Det samme gør sig gældende for bilagene til vingaver / vinkøb.
...
For både 2017 og 2018 er der en del debitposteringer, der efterfølgende er krediteret. Jeres revisor [person4] fra [virksomhed5] oplyser i mail af 28. januar 2019:
”Forklaringen til at nogle posteringer går ind og andre går ud skyldes, at det som vedr. privat køb bliver udlignet. Men de køb som ikke bliver udlignet, er til gaver til leverandører m.v.
Endvidere er de beløb som er markeret med gult, alle posteringer som bliver bogført ind i selskabet og derefter bliver udlignet, da det er privat køb. Grunden til dette sker er, at bogholderen bogfører til at starte med, ud fra et bankudtog og derefter først får bilagene”.
[person4] har efterfølgende forklaret, at det han mener er, at bogholderen bogfører ud fra et bankudtog og efterfølgende får hun bilagene. [person1] og bogholderen finder sammen ud af, hvilke bilag der vedrører selskabets drift, og som efterfølgende bliver krediteret på mellemregningskontoen, og hvilke bilag der vedrører [person1]s private hævninger.
Vi valgte at indkalde dokumentation for et par af krediteringerne og [person4] sendte den 29. januar 2019 os kopi af bilagene:
[virksomhed6] – vedrører udgifter til sportstøj til mænd, damer og børn.
[virksomhed1] – vedrører udgifter til tag og ovenlys på [adresse3] i [by2]. [adresse3] i [by2] ejes 100 % af [person1]s ægtefælle.
[virksomhed2] – vedrører udgifter til service/vedligehold af CLS 350 Coupé Aut., reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen ejes af [person1].
Konto 3030, Repræsentation – vingaver (afgørelsens bilag 3 og 5)
Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
”...
[virksomhed3] A/S har i 2016 købt vingaver for 106.429 kr. ... Se bilag 3.
[virksomhed3] A/S har i 2017 købt vingaver for 171.107 kr. ... Se bilag 3 og 5.
I 2016 er hele beløbet fratrukket som repræsentation... I 2017 er de 133.830 kr. fratrukket som repræsentation og 37.277 kr. som sponsorater. [person3] oplyste, at det er en fejl, at de 37.277 kr. er fratrukket som sponsorater. Skulle have været fratrukket som repræsentation.
I har ikke oplyst navne og adresser på modtagerne af de enkelte gaver. Dette spurgte vi nærmere ind til på mødet.
...”
Det fremgår af sagens oplysninger, at repræsentanten kun delvist har fremlagt bilag vedrørende ovennævnte vingaver. Repræsentanten har f.eks. fremlagt bilag 175, som er en kvittering dateret den 10. maj 2017 på køb af vin hos [virksomhed7], [...], [adresse4], [by1]. Kvitteringen viser, at der i alt er købt for 8.144 kr. vin. Købet er specificeret således:
6 flasker Loire til 160 kr. pr. flasken.
4 flasker Bordeaux til 500 kr. pr. flaske.
2 flasker Bourgogne til 240 kr. pr. flaske.
6 flasker Rheingau til 189 kr. pr. flaske.
6 flasker Rioja til 595 kr. pr. flaske.
Bilag 175 indeholder ikke notering om anledning til købet eller navn og adresse på modtageren af vinene.
[person1] har oplyst følgende om udgifterne til Skattestyrelsen:
”...
[person1] oplyste, at han har en meget stor personlig interesse for vin. Han har et stort vinkøleskab på jeres adresse. Køleskabet indeholder vin for ca. 500.000 kr. (Efterfølgende er denne udtalelse trukket tilbage). Han køber løbende vin, som alt bliver opbevaret på selskabets adresse. Han køber ikke vinene med henblik på videresalg.
Grunden til at han køber så meget vin er bl.a. hans personlige interesse i dyre vine, at han har et meget stort netværk, som han gør meget for at pleje. Han inviterer forretningsforbindelser på et glas vin, og han giver også sine forretningsforbindelser vingaver. Han mener det er meget vigtigt, at han plejer sit netværk, da det er dette netværk, der gør, at han har det selskab, han har i dag. Det er ikke kun i opstarten af et projekt, han plejer sit netværk. Dette gør han løbende, også selvom han ikke har et igangværende projekt.
Han oplyste, at han også kunne have valgt at være medlem af Rotary og Round Table. Dette har han fravalgt, da han mener, at han får mere ud af at drikke en god flaske vin med de andre i sit netværk.
Han oplyste også, at alle ansatte på selskabets adresse, [adresse1] har et godt fællesskab, selvom alle ikke er ansat samme sted. I mødes ofte om fredagen, hvor I deler 4 – 6 flasker god rødvin. Det er aldrig billig vin I drikker, da [person1] ikke drikker billig vin. Det er altid [person1], der medbringer vinen.
En del af vinen bliver også drukket, når han for sit netværk, afholder den årlige vinsmagning. Her inviterer han også nogle venner med. Der bliver drukket ca. 100 flasker vin til den årlige vinsmagning. Der foreligger ikke dokumentation på, hvem der deltager i den årlige vinsmagning.
...”
[person1] har indhentet en erklæring fra lejerne hos [virksomhed3] A/S, hvor disse erklærer, at [virksomhed3] A/S har leveret vin uden beregning til:
•Julearrangement
•Sommerfest
•Andre sociale sammenkomster
...
På mødet gentog du, at udgifterne var afholdt for at pleje dit netværk. Der var dog enighed om, at bilagene ikke opfyldte kravene til behørig dokumentation.
...”
Konto 3030, Repræsentation – restauranter (afgørelsens bilag 4)
Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed3] A/S har afholdt udgifter til resturantbesøg på henholdsvis 31.011 kr. i indkomståret 2016, 79.940 kr. i indkomståret 2017 og 76.463 kr. i indkomståret 2018. Beløbene er fratrukket i selskabet som repræsentationsudgifter.
Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at repræsentanten kun delvist har fremlagt bilag vedrørende repræsentationsudgifterne. Selskabet har ikke oplyst navne og adresser på deltagerne ved de forskellige restaurationsbesøg.
[person1] har oplyst følgende om udgifterne til Skattestyrelsen:
”...
[person1] oplyste, at det er personer i sit netværk som han inviterer ud at spise. Nogle gange er det i [by1] de spiser, og andre gange i [by2], hvor en del af hans netværk også opholder sig. Han kan ikke oplyse, hvem der har deltaget i de forskellige middage. [person1] og hans ægtefælle har sommerbolig i [by2].
[person1] oplyser igen, at det er meget vigtigt, at han plejer sit netværk, da det er dette netværk der gør, at han har det selskab han har i dag.
...
I øvrigt bemærker [person1], at det daværende SKAT tidligere har gennemgået [virksomhed3] A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 - 2012 (sagsid [...]). Ved denne gennemgang har SKAT ikke ændret [virksomhed3] A/S' eller [person1]s skattepligtige indkomst vedrørende udgifter til vin, uagtet at der også har været udgifter til vin i disse indkomstår. [person1] er derfor af den opfattelse, at han har haft en berettiget forventning om, at forholdet har været behandlet korrekt skattemæssigt.
...”
Rejseudgifter
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i indkomståret 2018 har afholdt rejseudgifter på 11.395,92 kr. De nævnte rejseudgifter er debiteret [virksomhed3] A/S mellemregningskonto med [person1]. Debiteringen er udtryk for, at en privat udgift blev posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende selskabet havde hos [person1]. Efterfølgende er de nævnte rejseudgifter krediteret på samme mellemregningskonto for herefter at blive debiteret (udgiftsført) på selskabets konto for rejseudgifter.
Ifølge bilag 159 er der afholdt en rejseudgift på 9.380,24 kr. til [hotel1] for 3 personer i perioden 27. april 2018 til 30. april 2018. Ifølge bilag 178, benævnt ”Regnskab – Netværksarrangement [Spanien] 4. – 7. maj 2018”, udgør [person1]s andel af udgiften 2.015,68 kr. Det fremgår af bilaget, at ægtefæller har deltaget.
Konto 3040, Sponsorater, (afgørelsens bilag 5)
”...
I har i 2016 fratrukket 22.880 kr. i sponsorudgifter. Se bilag 5.
2016
| • | [fodboldklub1]-trøjer (7.790 kr.). Fakturaen lyder på 16 hjemmebanetrøjer. Der er intet tryk på bluserne... |
| • | [forening1], Handicapidræt (5.000 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå. |
| • | [fodboldklub2] (10.090 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå. |
I har i 2017 fratrukket 187.806 kr. i sponsorudgifter samt 31.250 kr. i moms... Se bilag 5.
2017
| • | [virksomhed6] (1.300 kr.). Tøj til familiemedlemmer, indkøbt til en rejse til [Spanien]. |
| • | [virksomhed6] (17.967 kr.). Tøj til familiemedlemmer, indkøbt til en rejse til [Spanien]. |
| • | [virksomhed8], gaver (10.075 kr.). Fejlpostering |
| • | [virksomhed8], gaver (14.105 kr.) Fejlpostering |
| • | [virksomhed8], gaver (13.097 kr.) Fejlpostering |
| • | [virksomhed6] (3.240 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå. |
| • | [virksomhed9] (1.885 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå. |
| • | [virksomhed9] (1.137 kr.) Der foreligger ingen dokumentation herpå. |
| • | Sponsorat [golfklub1] (125.000 kr. + moms 31.250 kr.). Ingen sponsorkontrakt. |
[person1] har vedrørende sponsorat til [golfklub1] oplyst, at sponsoratet er til et ungt golftalent, [person5]. Sponsoratet går delvis til dækning af [person5]s udgifter i forbindelse med rejser og til personlig træner. Der foreligger ikke nogen kontrakt på sponsoratet. I har betalt 25.000 kr. + moms ved kontant pengeoverførsel i 5 måneder til [golfklub1].
[person1] oplyste, at [person5] havde [virksomhed3] A/S trykt på sin kasket. [virksomhed3] A/S var også nævnt i [golftunering] program. Vi har ikke modtaget eller kunne finde dokumentation på dette.
[person1] tog i forbindelse med sponsoratet, til [by3] for at se [person5] spille golf. Han kom på denne måde ud at møde mennesker, som han muligvis senere kunne få ind i sit netværk. [person1] spiller ikke selv golf længere. Det er 8 år siden han stoppede med at spille golf.
Fakturaerne fra [golfklub1] er desuden udstedt til [person1] og ikke til [virksomhed3] A/S... Der er ingen sponsorkontrakt mellem [virksomhed3] A/S og [golfklub1]... Grunden til, at det lige er [person5], selskabet har sponsoreret er, at [person1] har kendt [person5]s far, fra da han som ung spillede fodbold sammen med ham.
[person1] oplyste, at selvom der ingen direkte forbindelse er mellem det netværk han har fået i [by3] og indtægterne, så mener han, at sponsoratet har skabt reklamemæssig værdi svarende til beløbet.
...”
Repræsentanten har til Skattestyrelsen oplyst følgende om sponsoratet
”...
Vedrørende sponsorat til [fodboldklub2] vedrører dette sponsorat af tøj. Vi vedlægger billede, hvorpå navnet "[virksomhed10]" er påtrykt.
[person1]s hustru, [person2], er ansat i [virksomhed10] A/S, CVR-nr. [...2]. [person2] og parrets børn besidder indirekte den bestemmende indflydelse i [virksomhed10] A/S. [virksomhed3] A/S har således afholdt udgifter på vegne af dette selskab. [virksomhed10] A/S burde rettelig have afholdt udgiften.
Det samme gør sig gældende vedrørende sponsoratet til [golfklub1]. Vi vedlægger billede, hvor [person5] er iført en trøje, hvorpå navnet [virksomhed10] er påtrykt.
Vedrørende indkøb af tøj til en familierejse til [Spanien], er dette tøj påtrykt [virksomhed10]s logo. Vi vedlægger billede heraf. Der er således tale om, at familien har ageret "reklamesøjle" for [virksomhed10] på ferien. Dette er efter vores opfattelse en erhvervsmæssig udgift for [virksomhed10] A/S.
Der er således tale om, at [virksomhed3] A/S har afholdt erhvervsmæssige udgifter på vegne af [virksomhed10] A/S.
[virksomhed3] A/S har således afholdt erhvervsmæssige udgift for et andet selskab. Dette medfører ikke, at [person1] skal beskattes heraf som lønindkomst, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter, dog for et andet selskab.
...
[person1] i øvrigt ikke er medlem af fodboldklubben.
...”
Skattestyrelsen oplyser følgende:
”...
Du har efterfølgende fremsendt kopi af et billede, der viser, at [fodboldklub2] havde fået et sæt fodboldtrøjer, hvor der var påtrykt [virksomhed10] på ryggen. Udgiften til trøjerne beløb sig til i alt 10.090 kr.
På vores møde d. 30. oktober 2019 forklarede du, at årsagen til, at det var [virksomhed10] og ikke [virksomhed3] A/S, der var påtrykt bluserne var, at [virksomhed3] A/S ikke ville få noget ud af den ”reklame”, da ingen kendte [virksomhed3] A/S. [virksomhed10] var mere kendt i offentligheden, men udgiften var afholdt i [virksomhed3] A/S, da ledelsen hos [virksomhed10] havde et andet syn på reklame- og sponsorudgifter. Så [virksomhed10] ville ikke have brugt penge på den slags udgifter. Du mente derimod godt, at fodboldklubben kunne få et tilskud i form af nogle fodboldtrøjer.
...”
Aktionærlån
Det fremgår af selskabets mellemregningskonto 7656, at selskabet i indkomståret 2018 har haft udlån til [person1].
Selskabet har afholdt ekstraordinær generalforsamling den 12. november 2018. Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling fremgår bl.a. af nedennævnte erklæring:
”...
Ledelsens erklæring om tilbagebetaling af ulovligt udlån
Til Erhvervstyrelsen
I forbindelse med Erhvervsstyrelsens henvendelse til [virksomhed3] A/S den 1. oktober 2018 i journalnr. [...] om ulovligt udlån til virksomhedens kapitalejere/ledelse i årsrapporten for 2017, er vi blevet pålagt at søge det ulovlige lån tilbagebetalt til virksomheden inkl. lovpligtige renter, samt at fremsende en erklæring fra en godkendt revisor herom.
Vi bekræfter hermed,
| • | at lånet er tilbagebetalt til virksomheden med tillæg af lovpligtige renter og |
| • | at der ikke længere er registreret et lån i strid med selskabsloven. |
...”
Det fremgår af protokollat for ekstraordinær generalforsamling den 12. november 2018, at [virksomhed3] A/S har vedtaget udlodning af ekstraordinært udbytte på 3.269.260 kr. til [person1]:
”...
Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte
Bestyrelsen fremlagde mellembalance pr. 12. november 2018, og det ekstraordinære udbytte på DKK 3.269.260. Udbyttet fordeler sig således:
Fordring på ejeren | DKK 1.269.260 |
Kontant | DKK 2.000.000 |
Der forelå en vurderingsberetning udarbejdet af [virksomhed5] vedrørende udlodning i andre værdier end kontant.
...”
Følgende fremgår af [virksomhed5]´s vurderingsberetning om udlodning i andre værdier end kontanter
”...
Beskrivelse af værdier, der udloddes som udbytte
Værdierne, der overføres til kapitalejeren som afregning for udbytte, omfatter en fordring på DKK
1.214.821 stiftet frem til den 31. oktober 2018 ved bankoverførsler fra selskabet til [person1] personligt.
Fordringen er efterfølgende forrentet med en rentesats på 10,05 % i perioden fra fordringens stiftelse og til 12. november 2018. Renterne udgør således DKK 54.439.
Fremgangsmåde ved vurdering af værdier der udloddes som udbytte
Værdien af fordringen er af direktionen ansat til DKK 1.269.261 baseret på en vurdering af, at fordringens kurs er 100.
...”
Repræsentanten har fremlagt kontospecifikation 7656-Mellemregning aktionær. Det fremgår bl.a., at mellemregningskontoens saldo primo og ultimo udgør henholdsvis 758.756,06 kr. og 1.344.368,71 kr. Kontospecifikation 7656 udviser således både primo og ultimo et tilgodehavende selskabet havde hos [person1]. Af efterposteringerne vedrørende konto 7656 fremgår bl.a. en kreditering på 1.269.261 kr. med datoen den 31. december 2018. Ifølge efterposteringerne udgør saldoen på konto 7656 ultimo 2018 0 kr.
Ovennævnte udlodning af kontant udbytte på 2.000.000 kr. udgør efter afregning af udbytteskat 1.460.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at beløbet ikke er hævet kontant, men at [person1] har nettobeløbet til gode hos selskabet. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2018, at gæld til selskabsdeltagere og ledelse ultimo 2018 udgør 1.149.208 kr.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse, bilag 6 opgjort [person1]s bruttohævninger i selskabet i indkomståret 2018 til 898.129,11 kr. Bruttohævningerne har indgået i Skattestyrelsens beskatningsgrundlag vedrørende kapitalejerlån, jf. ligningslovens § 16 E.
I ovennævnte bruttohævninger indgår følgende poster:
[virksomhed1], reparation af tag | 166.775,00 kr. |
[hotel2] [Frankrig], rejseudgifter | 9.380,24 kr. |
[Spanien], rejseudgifter | 2.015,68 kr. |
[virksomhed2], reparation af bil | 79.906,54 kr. |
I alt | 258.077,46 kr. |
Ovenstående 4 udgiftsposter er debiteret på selskabets mellemregningskonto med [person1]. Debiteringerne er udtryk for, at en privat udgift blev posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende selskabet havde hos [person1], og som han havde forpligtet sig til at tilbagebetale.
Efterfølgende er de 4 udgiftsposter krediteret på samme mellemregningskonto for herefter at blive debiteret på selskabets driftskonti. Derved er udgiftsposterne fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.
For alle 4 poster gælder, at debiteringerne og krediteringerne er sket samme dag med de samme beløb, bilagsnumre og bogføringstekster.
Skattestyrelsen har tillige i den påklagede afgørelse forhøjet [person1] med yderligere løn vedrørende de 4 nævnte udgiftsposter på i alt 258.077,46 kr.
I ovennævnte bruttohævninger indgår desuden følgende poster:
[person1] 2018,11 | 30.000,00 kr. |
[person1] 2018,12 | 30.000,00 kr. |
[person2], ratepension | 28.000,00 kr. |
I alt | 88.000,00 kr. |
De 3 beløb er debiteret på mellemregningskontoen efter den vedtagne udlodning den 12. november 2018. Beløbene er hævet i perioden 30. november - 31. december 2018.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til repræsentation på henholdsvis 34.360 kr., 53.442 kr.og 19.115 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for udgifter til sponsorater på henholdsvis 22.880 kr. og 187.806 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt fradrag for rejseudgifter og reparationsudgifter på henholdsvis 11.396 kr. og 246.681 kr. i indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har endeligt godkendt fradrag for lønudgifter til [person1] på henholdsvis 160.320 kr., 432.826 kr. og 334.540 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
Repræsentationsudgifter (vingaver og restaurant, bilag 3, 4, 5 og 6)
”...
Skattestyrelsen mener ikke, at det er godtgjort, at udgifterne på i alt 137.440 kr. for 2016 og på 213.770 kr. for 2017 er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, idet udgifterne alene må anses for at have karakter af repræsentation, hvis udgifterne hertil kan dokumenteres og hvis den erhvervsmæssige tilknytning er til stede.
[person1] har en stor personlig interesse for god og dyr vin, hvilket ses på både vingaverne/købene og på restaurationsbesøgene.
Henset til [person1]s store private interesse for vin, stilles der betydelige krav til dokumentation som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter.
Der mangler bilag på en del af udgifterne. Disse udgifter godkender vi ikke fradrag for.
De fleste af de bilag, vi har set på restaurationsbesøg, opfylder endvidere ikke betingelserne for fradrag, da det ikke er noteret på bilagene, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.
Den største del af de bilag, som vi har på vingaver/vinkøb, opfylder ikke betingelserne for fradrag, da der ikke er noteret på bilagene, hvem gaven er til og årsagen til denne.
Disse udgifter godkender vi heller ikke fradrag for (se bilag 3 – 5).
Derudover anser vi ikke repræsentationsudgifterne for at have en sådan direkte forbindelse med jeres aktiviteter, at erhverve, sælge og udleje fast ejendom (erhvervslejemål), at der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift.
Det er en betingelse for skattemæssigt fradrag for udgifter til repræsentation og sponsorater m.v. at de har den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning. [virksomhed3] A/S beskæftiger sig med at erhverve, sælge og udleje fast ejendom.
Da vi ikke godkender fradrag for udgifterne i selskabet, anser vi udgifterne som private og beskatter [person1] af beløbene som yderligere løn. Selskabet har fradrag for løn efter statsskattelovens § 6, stk. 1.
Skattestyrelsens bemærkninger til jeres indsigelse
I jeres indsigelse henvises der til SKM2018.154 (Kasi-dommen). I Kasi-dommen blev udgifterne til et sponsorat anset for at være erhvervsmæssige udgifter, og de blev ikke anset for at være afholdt i hovedaktionærens interesse, og dermed skulle der ikke ske beskatning af udgifterne som maskeret udbytte. Vi mener ikke, at Kasi-dommen kan sammenlignes med jeres afholdelse af repræsentationsudgifter til vin og restaurantbesøg.
Vi mener, at udgifterne til vin og restaurantbesøg som udgangspunkt må anses for at være private, med mindre det kan dokumenteres, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og dermed kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter.
Som tidligere nævnt, så opfylder bilagene ikke kravene til behørig dokumentation, idet bilagene ikke er påført anledning til udgiftsafholdelsen samt er påført navne m.v. på deltagere i arrangementet. Vigtigheden heraf fremgår bl.a. af SKM2003.559.ØLR, hvor Landsretten bl.a. udtaler, at ”Henset til den nærliggende mulighed for misbrug stilles der betydelige krav til dokumentation som forudsætning for godkendelse af fradrag som repræsentation”.
Det samme fremgår af afsnit C.C.2.2.2.5.4. Fradrag for repræsentation i Juridisk vejledning.
Der henvises endvidere til ovenstående afsnit 2.4. for yderligere begrundelse.
Efter modtagelsen af jeres indsigelse til vort første forslag, har der været afholdt endnu et møde i sagen. På mødet gentog I, at udgifterne var afholdt for at pleje [person1]s / jeres netværk. Der var dog enighed om, at bilagene ikke opfyldte kravene til behørig dokumentation. Vi har endvidere ikke fået fremsendt alle de efterspurgte bilag vedrørende indkomståret 2018.
Vi mener ikke, at køb af mange flasker vin og afholdelse af restaurationsudgifter i bl.a. [by2], hvor [person1] og hans ægtefælle har sommerbolig, har tilstrækkelig med erhvervsmæssig relevans for [virksomhed3] A/S, men at de er afholdt i hovedaktionærens interesse og at udgifterne må anses for at være private udgifter.
Skattestyrelsen fastholder, at vi anser udgifterne for at være private og afholdt i hovedaktionærens interesse, hvorfor [person1] beskattes af udgifterne som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og I får fradrag for udgifterne som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
...
Konto 3040, Sponsorater
...
Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for udgifter til sponsorater i 2016 med 22.880 kr. og i 2017 med 187.806 kr. + 31.250 kr. i moms, da udgifterne ikke opfylder betingelserne for fradrag.
Der godkendes ikke fradrag for udgifter til [fodboldklub1]-trøjer for 2016, jeres bilag 1263, da bilaget ikke opfylder betingelserne for fradrag. Der er ingen tryk på trøjerne eller anden reklame, og hermed ingen reklameværdi.
Der godkendes ikke fradrag for udgifter til [virksomhed6] for 2017, da tøjet er købt til [person1]s familiemedlemmer til brug for en privat ferie til [Spanien].
Der godkendes ikke fradrag for udgifter til [virksomhed8] for 2017, hverken som sponsorat eller repræsentationsudgift, da bilagene ikke opfylder betingelserne for fradrag.
De øvrige udgifter godkendes ikke som fradrag, da der ikke foreligger bilag for de afholdte udgifter.
For 2016 er det bilag 1498 udgifter til [forening1], handicapidræt på 5.000 kr. og bilag 1568 udgifter til [fodboldklub2] på 10.090 kr.
For 2017 er det bilag 491 udgifter til [virksomhed6] på 3.240 kr. og udgifter til [virksomhed9] på 1.885 kr. og 1.137 kr. Se bilag 5.
Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber og lignende formål mod til gengæld at få reklame for virksomhedens navn eller firmamærke. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Ved vurderingen af reklameværdien ses på karakteren af virksomhedsområdet sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag.
Der er et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed. Der skal således være en snæver tilknytning mellem virksomhedens aktiviteter og den aktivitet, som der ønskes sponsoreret. Der lægges her vægt på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.
Skattestyrelsen mener ikke, at jeres udgifter til sponsorat til [golfklub1] anses for at have en så direkte forbindelse med selskabets aktiviteter, at udgiften kan anerkendes som en fradragsberettiget driftsudgift. Vi mener ikke, at Igennem jeres sponsorbidrag, opnår den reklameværdi, der står i rimeligt forhold til ydede bidrag. En golfturnering har ingen sammenhæng med det at erhverve, sælge og udleje fast ejendom. Udgiftsafholdelsen må snarere henføres til [person1]s personlige interesse for golf. Derudover ligger der ingen sponsorkontrakt mellem [virksomhed3] A/S og [golfklub1]. Endelig er fakturaerne ikke udstedt til [virksomhed3] A/S men til [person1].
Udgifter til dyre vine, hyppige og dyre restaurationsbesøg, som ofte er afholdt, når [person1] er i hans bolig i [by2], mener vi ikke har den nødvendige og direkte forbindelse med udlejning af erhvervsmæssige lejemål.
Vi beskatter derfor [person1] af beløbene som yderligere løn. Selskabet har fradrag for lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1.
Skattestyrelsens bemærkninger til jeres indsigelse
I har efterfølgende fremsendt kopi af et billede, der viser, at [fodboldklub2] havde fået et sæt fodboldtrøjer, hvor der var påtrykt [virksomhed10] på ryggen. Udgiften til trøjerne beløb sig til i alt 10.090 kr.
I jeres indsigelse skriver I, at udgiften rettelig burde have været fratrukket i [virksomhed10] og ikke i [virksomhed3] A/S og at der ikke bør ske beskatning hos [person1] af sponsoratet til fodboldklubben. I henviser i den forbindelse til SKM2011.95.SR, hvor en gave til en golfklub ikke skulle beskattes hos giveren til trods for, at han var medlem af golfklubben.
I den pågældende sag var der tale om en gave i form af et pengebeløb til henholdsvis en golfklub og til en forening for hospitalsklovne. I begge tilfælde var der tale om almennyttige foreninger.
Vi havde i første omgang fået oplyst, at [person1] ikke kunne erindre, om der var påtrykt firmalogo på fodboldtrøjerne. I har efterfølgende fremsendt kopi af et billede, der viser, at der var påtrykt et firmalogo fra [virksomhed10] på fodboldtrøjerne.
På vores møde d. 30. oktober 2019 forklarede [person1], at årsagen til, at det var [virksomhed10] og ikke [virksomhed3] A/S, der var påtrykt bluserne var, at [virksomhed3] A/S ikke ville få noget ud af den ”reklame”, da ingen kendte [virksomhed3] A/S. [virksomhed10] var mere kendt i offentligheden, men udgiften var afholdt i [virksomhed3] A/S, da ledelsen hos [virksomhed10] havde et andet syn på reklame- og sponsorudgifter. Så [virksomhed10] ville ikke have brugt penge på den slags udgifter. [person1] mente derimod godt, at fodboldklubben kunne få et tilskud i form af nogle fodboldtrøjer.
Endvidere anmoder I om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. I den forbindelse henviser jeres rådgiver til SKM2007.118.LSR. Denne afgørelse omhandler et dansk selskab, der havde afholdt nogle lønudgifter i forbindelse med udsendte medarbejdere til nogle udenlandske datterselskaber. Daværende SKAT havde ikke anset selskabet for at være rette omkostningsbærer. Der var tale om, at det danske selskab havde stillet medarbejdere vederlagsfrit til rådighed for sine udenlandske datterselskaber.
Der er i den pågældende sag tale om, at prisen på den arbejdskraft, som moderselskabet stillede til rådighed for datterselskaberne, ikke var korrekt fastsat. Der var altså tale om priser og vilkår, som blev anset for omfattet af ligningslovens § 2.
Skattestyrelsen mener ikke, at det samme gør sig gældende i denne sag. I jeres sag er der ikke tale om korrektion af priser og vilkår, men derimod om, at udgiften til fodboldtrøjerne er afholdt i et andet selskab. Vi mener ikke, at rette omkostningsbærer er omfattet af ligningslovens § 2 og dermed muligheden for at foretage betalingskorrektion.
Der kan i den forbindelse henvises til SKM2014.846.ØLR, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”Selskabet gjorde gældende, at det var berettiget til betalingskorrektionen efter ligningslovens § 2, stk. 5. Østre Landsret fastslog indledningsvis, at Højesteret med dommene i SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR ikke har taget stilling til og fastslået, at sager om rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2, hvilket selskabet ellers havde gjort gældende. Da sager om rette indkomstmodtager ikke vedrører korrektion af "priser og vilkår", som ligningslovens § 2 omhandler, men er en skattemæssig henførsel af indkomsten til lægen som rette indkomstmodtager, er disse sager ikke omfattet af ligningslovens § 2. Da ændringen således ikke var foretaget i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, kan selskabet ikke foretage betalingskorrektion iht. ligningslovens § 2, stk. 5, og dermed kunne selskabet heller ikke undgå af blive tilskudsbeskattet af det beløb, som var blevet placeret i selskabet.”
Da det samtidigt er oplyst, at [virksomhed10] efter [person1]s opfattelse ikke ville have afholdt en sådan form for udgift og at [person1] havde bestemt, at der skulle påtrykkes [virksomhed10] på fodboldtrøjerne og ikke [virksomhed3] A/S på grund af manglende reklameværdi for [virksomhed3] A/S, så mener vi, at det er i hovedaktionærens interesse, at [virksomhed3] A/S har afholdt udgiften til [fodboldklub2] og udgiften anses derfor for, at være afholdt i hovedaktionærens interesse og udgiften anses dermed for at være yderligere løn til [person1]. Selskabet har fradrag for løn efter statsskattelovens § 6, stk. 1.
Udgiften til sponsorat af golfspilleren [person5] har I ikke kommenteret på i jeres indsigelse af 15. november 2019 og det samme gør sig gældende for udgiften til det tøj, der blev købt i forbindelse med en familieferie til [Spanien]. I jeres første indsigelse af 8. juli 2019 skriver I blot kort, at også dette tøj var påtrykt [virksomhed10]s logo. Og at udgifterne må være omfattet af muligheden for betalingskorrektion, jævnfør ligningslovens§ 2, stk. 5.
Igen mener Skattestyrelsen ikke, at forholdet omkring rette omkostningsbærer er omfattet af ligningslovens § 2, og dermed muligheden for at få betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Vedr. sponsoratet af golfspiller [person5] og udgiften til tøj til brug for ferie på [Spanien], så henvises til ovenstående afsnit 3.4, hvor begrundelser for, at anse udgifterne for yderligere løn til [person1], fremgår.
...
Mellemregningskonto
...
Den selvangivne behandling af kapitalejerlånet er hverken i overensstemmelse med lovreglerne eller anvisningerne i styresignalet/Den juridiske vejledning. Der er således ikke sket løbende indberetning af lånene/hævningerne som skattepligtige, ligesom der ikke er sket løbende indeholdelse og afregning af kildeskat.
...
I 2018 har I indberettet, at I har udbetalt 497.612 kr. i udbytte til [person1], hvilket svarer til nettohævningerne på mellemregningskontoen pr. 31. oktober 2018. Der skal som tidligere nævnt ske beskatning af bruttohævninger.
I indkomståret 2018 er der sket en række posteringer på mellemregningen, der er korrigeret igen den samme dag.
Vi mener ikke, at alle disse korrektioner på mellemregningskontoen har karakter af fejlposteringer. F.eks. er fakturaen fra [virksomhed1] og [virksomhed2] reparationer på [person1]s private bil og af hans ægtefælles sommerhus i [by2]. Det er vores opfattelse, at disse posteringer på mellemregningskontoen er posteret på mellemregningskontoen, fordi man i forbindelse med bogføringen har anset dem for at være private. Vi mener derfor, at de skal være en del af de bruttohævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E og derfor skal beskattes som udbytte, jævnfør ligningslovens § 16 A.
Vi har markeret de posteringer med grønt på bilag 6, som vi ikke mener er fejlposteringer og som derfor skal være en del af de bruttohævninger, som er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Der er desuden nogle andre posteringer, som hovedsageligt udgøres af udgifter, der er krediteret på mellemregningskontoen og derefter fratrukket i driftsselskabet for [virksomhed3] A/S som repræsentationsudgifter. Disse udgifter er ”normalt” fratrukket som repræsentationsudgifter i selskabet og posteres normalt ikke først på mellemregningskontoen. Disse udgifter har vi ikke medtalt som en del af bruttohævningerne. De er betalt af selskabets kassekredit og efterfølgende fratrukket som en erhvervsmæssig udgift.
At vi efterfølgende ikke mener, at repræsentationsbilagene opfylder dokumentationskravene til repræsentation og vi anser dem for at være private udgifter og derfor har udlodningsbeskattet [person1] af udgifterne, er kommenteret ovenfor under afsnit 2.5 og 2.6.
Vi har ud fra mellemregningskontoen for 2018 beregnet, at bruttohævningerne i alt er på 843.690 kr. (se bilag 6) I følge vurderingsberetningen er fordringen forrentet med en rentesats på 10,05 % i perioden fra fordringens stiftelse og til 12. november 2018. Renterne udgør 54.439 kr. Da [person1] tidligere er blevet beskattes af 497.612 kr., skal der ske beskatning af yderligere 400.517 kr. (843.690 kr. + 54.439 kr. – 497.612 kr.). Fordringen er udloddet ultimo 2018.
For indkomståret 2018 har vi udelukkende gennemgået selskabets mellemregningskonto med [person1].
Skattestyrelsens bemærkninger til jeres indsigelse til vores forslag nr. 2
I rådgivers kommentarer til vores forslag skriver de, at der i vores forslag sker beskatning af i alt 258.077 kr. to gange hos [person1] og de anfører, at der ikke både kan ske beskatning som yderligere løn og som kapitalejerlån.
De i alt 258.077 kr. er først debiteret på selskabets mellemregning med hovedaktionæren og efterfølgende er de krediteret på samme mellemregningskonto, for herefter at blive debiteret på en af [virksomhed3]´s driftskonti.
Der er efter vores opfattelse tale om private udgifter, der er afholdt af selskabet. Det forhold, at udgiften derfor først er bogført på selskabets mellemregningskonto med [person1], er efter vores opfattelse ikke en fejlpostering eller en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vi mener ikke, at det var en fejl, da udgifterne i første omgang blev debiteret på selskabets mellemregningskonto med [person1]. Debiteringerne skal derfor medregnes ved opgørelsen af bruttohævninger, der kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E. Debiteringen er udtryk for, at en privat udgift blev posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende I havde hos [person1] og som han havde forpligtet sig til at tilbagebetale.
Efterfølgende krediteres udgifterne på selskabets mellemregningskonto, for at postere udgifterne som driftsudgifter i selskabets resultatopgørelse og derved fratrækker I udgifter i jeres skattemæssige indkomstopgørelse, som rettelig er selskabets drift uvedkommende, da der jo er tale om hovedaktionærens private udgifter.
Vi mener ikke, at man kan bogføre sig ud af gælden, og at [person1] beriger sig selv ved at godskrive sin gæld i forbindelse med, at beløbet krediteres på mellemregningskontoen og omposteres til en driftskonto. Vi mener, at man derved forsøger at omgås aktionærlånsreglerne.
Saldoen på mellemregningskontoen har i hele 2018 været i jeres favør.
De tre krediteringer på i alt 258.077 kr. kunne man som udgangspunkt have anset for at være maskeret udbytte til [person1] på linje med den måde, som bruttohævningerne er anset for maskeret udbytte på, men vi har anset dem for at være yderligere løn til ham, således at selskabet får fradrag for lønudgiften på samme måde, som selskabet har fået fradrag for de lønudgifter, som er omposteret fra ej-godkendte repræsentationsudgifter m.v.
Vi mener derfor ikke, at det er korrekt, når revisor skriver, at der ske en beskatning af beløbet 2 gange. Efter vores opfattelse er der tale om to forskellige dispositioner, som er adskilt både i form og i tid. Hævningerne er omfattet af ligningslovens § 16 E allerede på hævetidspunktet, og den efterfølgende reducering af [person1]s gæld til jer betragtes som en yderligere løn efter statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 43.
I indsigelsen skriver rådgiver endvidere, at han ikke mener, at der skal ske beskatning af hævninger på i alt 88.000 kr. Beløbet består af 3 hævninger, der ifølge den fremsendte specifikation er foretaget henholdsvis d. 28. november 2018, d. 30. december 2018 og d. 31. december 2018. Ifølge den fremsendte kontospecifikation over mellemregningskontoen for 2018 er saldoen på hævetidspunkterne i jeres favør.
Den 12. november 2018 udlodder selskabet et større beløb i udbytte til [person1]. Dette udbytte bogføres ikke på mellemregningskontoen mellem jer og [person1], men det bogføres på en særskilt konto.
Vi mener, at de to nti skal ses som to separate konti og at der er tale om to selvstændige låneforhold. Der kan bl.a. henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3. Aktionærlån og til SKM2019.49.LSR, hvoraf der fremgår følgende:
”Ved opgørelsen af hævningerne har SKAT ikke foretaget modregning på konto 6416 af dit tilgodehavende i selskabet H1 ApS (konto 6425). Dette begrundes med henvisning til Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, hvoraf det fremgår, at mellemværender mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne er behandlet som adskilte låneforhold. Da mellemværenderne mellem selskabet og dig er valgt bogført på 2 selvstændige konti – konto 6416 og konto 6425 – er der efter SKATs opfattelse derfor tale om 2 selvstændige låneforhold”.
Da opgørelserne skal ses konto for konto, så mener vi, at de tre hævninger på i alt 88.000 kr. skal medregnes i de opgjorte hævninger for 2018, der anses for omfattet af ligningslovens § 16 E.
Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:
”...
Vi mener ikke, at repræsentanten fremkommer med nye oplysninger sagen, som vi ikke allerede har kommenteret på i vores afgørelser til selskabet og hovedaktionæren. Sagen har kørt frem og tilbage og der har været afholdt møder i sagen.
Vi har taget udgangspunkt i den foreliggende bogføring og mener ikke, at der kan tages hensyn til, at man efterfølgende nu mener, at det er en fejl at det er bogført på to separate konti.
Alt vedr. sponsor, repræsentation, Kasi-afgørelse m.v. er der tidligere kommenteret på.
...”
Skattestyrelsen har desuden sendt følgende supplerende udtalelse:
”...
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi har dog følgende uddybende kommentarer:
Vi har beskattet følgende bruttohævninger: ... 2018 Bruttohævninger opgjort til 898.129 kr. Heraf fratrækkes allerede beskattede hævninger på 497.612, der er en del af den udloddede fordring på i alt 1.269.261 kr. Netto beskatter vi derfor kun 400.517 kr.
Kreditering af den skattefrie fordring på mellemregningskontoen er som sådan ikke interessant for opgørelsen af hævninger til beskatning. Den sker for, at der kan ske en skattefri indfrielse af det selskabsretlige lån og kan gøres skattefri, såfremt hævningerne er anset for omfattet af ligningslovens § 16 E og såfremt hævningerne er beskattet. Det er som nævnt ovenfor gjort i ... 2018,
hvorfor vi har reduceret de opgjorte bruttohævninger med de allerede beskattede beløb.
Det er den 12/11 2018 vedtaget at udlodde en skattefri fordring på 1.269.261 kr. hvilket er inkl. renter på 54.439 kr. Vedtagelsen af udlodningen af den skattefrie fordring er vedtaget efter selskabets selvangivelsesfrist, hvorfor de tilskrevne renter skal beskattes efter LL § 16 E.
...”
Skattestyrelsen har fremsendt følgende retsmødeudtalelse:
”...
Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
Skattestyrelsen har ved en gennemgang af regnskabsmaterialet hos selskabet [virksomhed3] A/S konstateret, at der er afholdt udgifter med 160.320 kr. i 2016, 432.826 kr. i 2017 og 334.540 kr. i 2018, som efter vores opfattelse har privat karakter, og hvor selskabet ikke har kunnet godtgøre, at der er tale om udgifter relateret til indkomsterhvervelsen.
Da [person1] er eneejer af selskabet, har vi anset udgifterne for at være afholdt i hans interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse, hvorfor han i henhold til praksis er skattepligtig af modtagelsen af ydelserne. Vi har i denne forbindelse anerkendt, at beløbene beskattes som yderligere løn til klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Dette medfører, at udgifterne er fuldt ud fradragsberettigede i selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
En del af udgifterne vedrører restaurationsbesøg og køb af vin, og da selskabet har anset disse for at være omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4, om repræsentationsudgifter, er der alene selvangivet fradrag med 25 procent, hvilket vi har korrigeret, sådan at selskabets skattepligtige indkomster er nedsat for de tre indkomstår.
For indkomståret 2018 har vi derudover konstateret, at der er foretaget hævninger på mellemregningskontoen mellem selskabet og hovedaktionæren, som vi har anset for at være skattepligtige for ham som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
Dette forhold medfører ingen ændringer i selskabets skattepligtige indkomst, hvorfor punktet er behandlet i vores udtalelse af d.d. vedrørende hovedaktionær [person1].
...”
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at fradrag for repræsentationsudgifter, sponsorater m.v. ansættes til de selvangivne beløb for indkomstårene 2016 og 2017.
Selskabet har desuden fremsat påstand om, at fradrag for repræsentationsudgifter, sponsorater m.v. forhøjes med 57.348 kr. for indkomståret 2018.
Selskabet har endeligt fremsat påstand om, at der indrømmes mulighed for betalingskorrektion vedrørende sponsorater, som selskabet har betalt på vegne af selskabet [virksomhed10] A/S.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”...
1. Klagepunkt - Fradrag for repræsentationsudgifter, sponsorater m.v.
Primær påstand
Skattestyrelsen skal anerkende, at [virksomhed3] A/S' skattepligtige indkomst ansættes til det oprindeligt selvangivne for indkomstårene 2016 og 2017. Skattestyrelsen skal anerkende, at [virksomhed3] A/S' skattepligtige indkomst forhøjes med DKK 57.348 for indkomståret 2018.
Sekundær påstand
[virksomhed3] A/S' skattepligtige indkomst skal forhøjes med DKK 160.320 for indkomståret 2016.
[virksomhed3] A/S' skattepligtige indkomst skal forhøjes med DKK 432.826 for indkomståret 2017.
[virksomhed3] A/S' skattepligtige indkomst skal forhøjes med DKK 87.859 for indkomståret 2018.
2. Klagepunkt – Mulighed for betalingskorrektion jf. ligningslovens § 2, stk. 5
Skattestyrelsen skal anerkende, at [virksomhed3] A/S indrømmes mulighed for betalingskorrektion vedrørende sponsorater, som [virksomhed3] A/S har betalt på vegne af selskabet [virksomhed10] A/S.
1. Klagepunkt - Fradrag for repræsentationsudgifter, sponsorater m.v.
...
”...
Primær påstand
Baggrunden for indkøb af vin er ikke [person1]s personlige interesse for vin, men derimod at [person1] har erfaret, at vin er velegnet til at pleje klagers erhvervsmæssige relationer. Dette er hovedformålet med indkøbet af vinen.
[person1] har indhentet en erklæring fra lejerne hos [virksomhed3] A/S, hvor disse erklærer, at [virksomhed3] A/S har leveret vin uden beregning til:
| • | Julearrangement |
| • | Sommerfest |
| • | Andre sociale sammenkomster |
Dette dokumenterer efter vores opfattelse, at udgifterne til vin er erhvervsmæssigt relateret til Klager.
Baggrunden for klagers afholdelse af udgifter til sponsorater er ligeledes erhvervsmæssigt relateret, og derimod ikke relateret til [person1]s personlige interesser.
I øvrigt bemærker vi, at det daværende SKAT tidligere har gennemgået klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 - 2012 (sags id [...]).
Ved denne gennemgang har SKAT ikke ændret [virksomhed3] A/S' eller Klagers skattepligtige indkomst vedrørende udgifter til vin, uagtet at der også har været udgifter til vin i disse indkomstår. Klager er derfor af den opfattelse, at han har haft en berettiget forventning om, at forholdet har været behandlet korrekt skattemæssigt.
Det er derfor vores opfattelse, at klager har fradrag for de afholdte omkostninger som oprindeligt selvangivet.
Sekundær påstand
Skattestyrelsen har beskattet [person1] af udgifterne som lønindkomst, da Skattestyrelsen anser udgifterne for [person1]s private udgifter.
Skattestyrelsen har anført, at en række bilag ikke opfylder formkravene til fradrag som repræsentation. Det forhold, at bilagene ikke opfylder kravene til fradrag, medfører ikke automatisk, at udgifterne skal betragtes som [person1]s private udgifter. Dette er blandt andet belyst i Østre Landsrets dom refereret i SKM2018.154 (Kasi-dommen).
Østre Landsret konkluderer i dommen, at det forhold, at selskabet ikke har fradragsret for udgifterne, ikke medfører, at udgifterne pr. automatik anses for private jf. følgende uddrag (vores fremhævning med fed):
"Landsretten finder således ikke, at H1's udgifter til dette sponsorat kan anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1 eller 4, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selv om H1 således ikke har fradragsret for udgifterne, må disse dog, uanset det størrelsesmæssige misforhold, anses for erhvervsmæssigt begrundet i H1's interesser.Det bemærkes herved, at selskabet trods alt havde en betydelig interesse i, at det gik boldholdet godt, og at H1's navn dermed kunne knyttes til en succes. Værdien for H1 af hovedsponsoratet ville dermed blive større. Afholdelsen af denne udgift må således anses at tage sigte på at opretholde H1 's almindelige omdømme eller fremme H1's erhvervsinteresser ved at medvirke til at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket. Det betydelige millionbeløb, som stadionsponsoratet indebar, kan således ikke anses for afholdt i ejernes interesse og dermed ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af selskabet"
Det er vores opfattelse, at dette tillige er gældende i denne sag. Udgifterne til vin og restauration, sponsorater m.v. er erhvervsmæssige udgifter for klager, uagtet at klager ikke indrømmes skattemæssig fradragsret for hele eller dele heraf.
Som følge heraf skal [person1] ikke beskattes af udgifterne hertil som lønindkomst. Klagers skattepligtige indkomst skal derimod forhøjes med de ikke fradragsberettigede udgifter.
Vi henviser tillige til SKM2001.381, hvor Østre Landsret nægtede et selskab fradragsret for repræsentationsudgifter på grund af manglende dokumentation. Hovedaktionærerne i selskabet blev ikke beskattet som en konsekvens af, at selskabet blev nægtet fradragsret.
Der er således ikke grundlag for "automatisk" at gennemføre en beskatning af [person1] som følge af, at [virksomhed3] A/S efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har opfyldt dokumentationskravene.
Derimod bør konsekvensen i stedet være, at klagers skattepligtige indkomst forhøjes, hvis klager ikke opfylder betingelserne for skattemæssig fradragsret.
2. Klagepunkt - Mulighed for betalingskorrektion jf. ligningslovens § 2, stk. 5
...
[person1]s hustru, [person2], er ansat i [virksomhed10] A/S, CVR-nr. [...2]. [person2] og parrets børn besidder indirekte den bestemmende indflydelse i [virksomhed10] A/S.
Vedrørende sponsorat til [fodboldklub2] vedrører dette sponsorat af tøj, hvorpå [virksomhed10] A/S' firmalogo er påtrykt. Vi har tidligere fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen herfor.
Klager har således afholdt udgifter på vegne af dette selskab. [virksomhed10] A/S burde rettelig have afholdt udgiften.
Det samme gør sig gældende vedrørende sponsoratet til [golfklub1]. Vi har tidligere fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen herfor.
Vedrørende indkøb af tøj til en familierejse til [Spanien], er dette tøj ligeledes påtrykt [virksomhed10]s logo. Vi vedlægger billede heraf. Der er således tale om, at familien har ageret "reklamesøjle" for [virksomhed10] på ferien. Dette er efter vores opfattelse en erhvervsmæssig udgift for [virksomhed10] A/S.
Der er således tale om, at klager har afholdt erhvervsmæssige udgifter på vegne af [virksomhed10] A/S.
Klager har afholdt erhvervsmæssige udgift for et andet selskab. Dette medfører ikke, at [person1] skal beskattes heraf som lønindkomst, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter, dog for et andet selskab.
Klager og [virksomhed10] A/S er omfattet af kredsen af koncernforbundne juridiske personer jf. ligningslovens § 2 som følge af, at de bagvedliggende ejere er i familie jf. definitionerne i ligningslovens § 2.
Det er vores opfattelse, at parterne har mulighed betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Vi henviser i den forbindelse til SKM2007.118LSR. I denne sag var der tale om, at et selskab havde afholdt udgifter på vegne af andre selskaber. Landsskatteretten nåede frem til, at forholdet var omfattet af ligningslovens § 2.
Det samme er tilfældet i nærværende sag, hvorfor forholdet jf. SKM2007.118LSR berettiger til betalingskorrektion.
Skattestyrelsen henviser til SKM 2014.846ØLR og SKM2015.717HR. Der er tale om samme sag, der verserede dels for Østre Landsret og sidenhen for Højesteret. Denne sag drejer sig om forhold vedrørende rette indkomstmodtager mellem et selskab og dennes fysiske hovedaktionær. De faktiske forhold er derfor ikke sammenlignelige med nærværende sag.
Sagen refereret i SKM2007.118LSR er derimod direkte sammenlignelig med nærværende sag, og Landsskatteretten afgjorde i SKM2007.188LSR, at der i denne situation er adgang til betalingskorrektion.
Vi fastholder derfor, at Klager og [virksomhed10] A/S skal indrømmes mulighed for betalingskorrektion jf. ligningslovens § 2, stk. 5.
...”
Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende bemærkninger:
”...
Med henvisning til den fremsendte udtalelse fra Skattestyrelsen af 29. marts 2021 sender vi vores kommentarer.
...
Indkomståret 2018
Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte beløb, der samtidig er anset som løn til [person1]. Skattestyrelsen har fortsat ikke redegjort for, hvorfor beløb der er beskattet som løn tillige skal beskattes, jf. LL § 16 E.
[virksomhed1], reparation af tag | 166.775,00 |
[hotel2] [Frankrig], rejseudgifter | 9.380,24 |
[Spanien], rejseudgifter | 2.015,68 |
[virksomhed2], reparation af bil | 79.906,54 |
I alt | 258.077,46 |
For så vidt angår hævninger i perioden 30. november - 31. december 2018 er disse beløb hævet på et tidspunkt, hvor Klager har et tilgodehavende ved selskabet. Der er derfor heller ikke grundlag for at beskatte disse hævninger, da Klager ved overførslerne ikke "optager et lån" i selskabet.
[person1] 2018,11 | 30.000,00 |
[person1] 2018,12 | 30.000,00 |
[person2], ratepension | 28.000,00 |
I alt | 88.000,00 |
...”
Retsmøde
Umiddelbart inden retsmødet udtrådte klagerens repræsentant af sagen, og der blev ikke givet møde for klageren på retsmødet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse stadfæstelse af den påklagede afgørelse.
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi, som udgangspunkt skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Repræsentation: vingaver og restaurantbesøg
Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.
Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.
Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.
Selskabet har for indkomstårene 2016-2018 foretaget fradrag for repræsentation vedrørende udgifter til vingaver og resturantbesøg på henholdsvis 137.440 kr., 213.770 kr. og 76.463 kr. Selskabet har endvidere for indkomståret 2017 foretaget fradrag for repræsentation vedrørende udgifter til vingaver på 37.277,50 på konto 3040-Sponsorater.
[person1] har oplyst, at de afholdte udgifter til vingaver og resturantbesøg i indkomstårene 2016-2018 drejede sig om, at han har plejet sit meget store erhvervsrelaterede netværk. Repræsentanten har fremlagt erklæring fra selskabets lejere om, at de har modtaget vingaver fra selskabet.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at [virksomhed3] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem udgifterne til vingaver og resturantbesøg og selskabets indkomsterhvervelse, der primært består i ejendomsudlejning til erhverv, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne som driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.
Retten henser til, at der kun delvist er fremlagt udgiftsbilag vedrørende vingaver og resturantbesøg. Der er desuden ikke noteret på de fremlagte udgiftsbilag, hvem der har deltaget / modtaget vingaver, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.
Retten henser desuden til, at [person1] har en stor personlig interesse for vin, og at en del af udgifterne vedrører resturantbesøg og vinkøb i [by2], hvor hans ægtefælle har sommerbolig.
På det foreliggende grundlag finder retten det således ikke godtgjort, at udgiftsafholdelsen har sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse, og udgifterne anses derfor for afholdt i hovedaktionærens interesse. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, eller efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten anser udgifterne for yderligere løn til hovedaktionæren, hvorfor selskabet kan foretage fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Udgifter til rejser, [virksomhed1] og [virksomhed2]
Selskabet har for indkomståret 2018 fratrukket rejseudgifter på 11.396 kr. i forbindelse med rejser til [Frankrig] og [Spanien]. [person1] har oplyst, at de afholdte udgifter drejede sig om, at han har plejet sit meget store erhvervsrelaterede netværk.
Det er rettens opfattelse, at [virksomhed3] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem rejseudgifterne og selskabets indkomsterhvervelse, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne som driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Retten henser desuden til, at selskabet, ved fremlæggelse af bilag 159 og 178 vedrørende rejseudgifter, ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne afholdt til hotelophold for 3 personer i [Frankrig] og på [Spanien], hvor ægtefæller deltog, er erhvervsmæssige.
De fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] på 166.775 kr. og [virksomhed1] på 79.906 kr. vedrører henholdsvis reparationer på [person1]s private bil og af hans ægtefælles sommerhus i [by2].
Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i hovedaktionærens interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn til hovedaktionæren, hvorfor selskabet kan foretage fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Sponsorudgifter
Fradrag for reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Fradrag for udgifter til reklame i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter ifølge bestemmelsens forarbejder, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2. i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996.
Sponsorater er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå ret til at få reklame for deres navn eller firmalogo. Retten til fradrag skal afgøres ud fra en konkret vurdering af, om reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse.
[virksomhed3] A/S har i indkomståret 2016 og 2017 foretaget fradrag for sponsorudgifter med henholdsvis 22.880 kr. og 187.806,50 kr. (+ moms 31.250 kr.)
For så vidt angår udgiften på 7.790 kr. til [fodboldklub1]-trøjer, er det rettens opfattelse, at udgiften ikke har en reklameværdi, idet trøjerne ikke har tryk eller anden reklame. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget, hverken efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge sagens oplysninger foreligger der desuden ikke dokumentation eller nærmere redegørelse vedrørende de afholdte udgifter til [forening1], Handicapidræt (5.000 kr.), [virksomhed6] (3.240 kr.), [virksomhed9] (1.885 kr.) og [virksomhed9] (1.137 kr.). Udgifterne anses derfor ikke for at være dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, hvorfor betingelserne for at få fradrag ikke anses for at være opfyldt, hverken efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet har for indkomståret 2017 fratrukket vingaver med 37.277,50 kr. på konto 3040-Sponsorater.
Retten har ovenfor under punktet om repræsentation taget stilling til de fratrukne beløb, og fundet at [virksomhed3] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem udgifterne til vingaver og selskabets indkomsterhvervelse som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne som driftsomkostning i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, eller i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
På det foreliggende grundlag finder retten det således ikke godtgjort, at ovennævnte udgiftsafholdelser har sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse. Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i hovedaktionærens interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn til hovedaktionæren, hvorfor selskabet kan foretage fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet har desuden fratrukket sponsorudgifter vedrørende [fodboldklub2] (10.090 kr.), [golfklub1] (125.000 kr. + moms 31.250 kr.) samt tøjkøb ifm. [person1]s familierejse til [Spanien] (19.267 kr.). På baggrund af sagens oplysninger anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.
Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i hovedaktionærens interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn til hovedaktionæren, hvorfor selskabet kan foretage fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der er navnlig henset til [person1]s oplysninger om, at det tøj, som selskabet har afholdt udgiften til, ikke indeholder reklame m.v. for selskabet, men har påtrykt [virksomhed10] A/S’ firmalogo. Det fremgår af sagens oplysninger, at [person1]s ægtefælle og børn indirekte besidder den bestemmende indflydelse i [virksomhed10] A/S.
For så vidt angår sponseringen af [golfklub1] henser retten til, at der ikke er indgået en sponsorkontrakt mellem selskabet og [golfklub1]. Der er desuden henset til oplysningerne om, at de fratrukne fakturaer vedrørende [golfklub1] ikke er udstedt til selskabet, men til [person1] personligt, samt det forhold, at han kender [person5]s far, idet han som ung har spillet fodbold med ham.
Retten henser endvidere til det forhold, at [person1] og hans familie selv har draget nytte af selskabets tøj indkøbt ifm. familieferien til [Spanien].
For så vidt angår sponsoratet til [fodboldklub2]klub, er det repræsentantens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at beskatte [person1] personligt af udgiften. I den forbindelse henvises til, at sponsoratet er sammenligneligt med forholdene i Skatterådets bindende svar af den 25. januar 2011, gengivet i SKM2011.95.SR. Det fremgår af afgørelsen bl.a., at en gave ydet af et selskab til en alment velgørende forening ikke var skattepligtig for selskabets hovedaktionær, da gaven ikke var ydet for at tilgodese hovedaktionærens private interesser.
Retten finder, at afgørelsen gengivet i SKM2011.95.SR ikke kan føre til et andet resultat, idet selskabet ikke har godtgjort, at forholdene omkring sponsoratet til [fodboldklub2]klub er sammenlignelige med forholdene i den nævnte afgørelse. Retten lægger herved vægt på, at sponsoratet til [fodboldklub2] består i en udgift på i alt 10.090 kr. til køb af fodboldtrøjer med påtrykt [virksomhed10] A/S firmalogo. Retten henser til, at [person1] har oplyst, at årsagen til, at det var [virksomhed10] A/S og ikke [virksomhed3] A/S, der var påtrykt fodboldtrøjerne var, at [virksomhed3] A/S ikke ville få noget ud af en sådan reklame i modsætning til [virksomhed10] A/S, der var mere kendt i offentligheden. [virksomhed10] A/S ønskede dog ikke at bruge penge på reklame- og sponsorudgifter. [person1] mente derimod godt, at fodboldklubben kunne få et tilskud i form af nogle fodboldtrøjer.
Den påklagede afgørelse vedrørende sponsorudgifter stadfæstes derfor vedrørende indkomståret 2016 og 2017.
Betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5
Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal den af bestemmelsen omfattede kreds af skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
Af bestemmelsen stk. 5 fremgår, at ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgevirkninger (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.
Repræsentanten har i klagen anmodet om betalingskorrektion iht. ligningslovens § 2, stk. 5 vedrørende de nævnte sponsorater.
Hertil bemærker retten, at de fratrukne udgifter til sponsorater m.v. ikke er fundet fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som tidligere nævnt anser retten udgifterne for afholdt i hovedaktionærens interesse.
Reguleringen har derfor ikke resulteret i en sekundær justering, der kan betalingskorrigeres i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5. Afgørende for adgangen til betalingskorrektion er, om der er foretaget en primær korrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, der har resulteret i en korresponderende korrektion, og som kan korrigeres ved en sekundær justering.
Betalingskorrektion iht. ligningslovens § 2, stk. 5, kan derfor ikke finde sted.
Selskabets mellemregningskonto
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Hovedaktionæren og selskabet i nærværende sag er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Det fremgår af selskabets bogføring for indkomståret 2018, at selskabet har debiteret 4 udgiftsposter ([virksomhed1], [hotel2] [Frankrig], [Spanien] og [virksomhed2]) på i alt 258.077,46 kr. på selskabets mellemregningskonto (konto 7656) med [person1]. Efterfølgende er de 4 udgiftsposter krediteret på samme mellemregningskonto for herefter at blive debiteret på selskabets driftskonti. For alle 4 poster gælder, at både debiteringen og krediteringen er sket samme dag med de samme beløb, bilagsnumre og bogføringstekster.
Retten finder, at der i den konkrete situation er tale om fejlposteringer. Hævningerne anses derfor ikke for at være omfattet af ligningslovens § 16 E. Udbytte til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A nedsættes derfor med 258.077 kr.
Efter vedtagelse af udlodningen den 12. november 2018 er der debiteret 3 udgiftsposter på i alt 88.000 kr. på selskabets mellemregningskonto (konto 7656) med [person1]. Det fremgår af mellemregningskontoen, at posteringerne betyder, at lån til hovedaktionæren forøges.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØL, Vestre Landsrets dom af 26. juli 2021, offentliggjort som SKM2021.422.VLR, og byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR.
Retten anser derfor hævningerne for at være omfattet af ligningslovens § 16 E. Som følge heraf anses udgifterne derfor for at være udbytte til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A.
Samlet set nedsætter Landsskatteretten de skattepligtige udbytter til hovedaktionæren med 258.077 kr.