Kendelse af 10-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 02-06-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR [...1] har for indkomståret 2017 indberettet følgende løn til klageren. Indberetningen er sket til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) via eIndkomst:

Klageren har fremlagt sin ansættelseskontrakt med [virksomhed1] hvoraf det fremgår, at klageren var ansat til 120 kr. i timen. Af klagerens lønsedler samt indberetninger til eIndkomst fremgår, at klageren har modtaget 149,69 kr. i timen. Desuden har klageren fremlagt lønsedler og kontoudskrifter fra sin konto i [finans1].

Der er fremlagt kvitteringer fra [virksomhed1] hvoraf det fremgår, at klageren har fået udbetalt sin løn kontant. Samlet er der fremlagt ni kvitteringer - en for hver lønperiode - som alle er underskrevet af [virksomhed1]. Kvitteringerne er fremlagt for Skatteankestyrelsen og har ikke tidligere været fremlagt for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] ikke har indbetalt den oplyste A-skat og AM-bidrag, som der fremgår af indberetningerne til Skattestyrelsen via eIndkomst.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at der ikke ses at være foretaget udbetalinger af løn til klageren fra [virksomhed1]s bankkonto.

Klageren havde i indkomståret 2017 følgende bankkonto registreret ifølge klagerens skatteoplysninger (R75):

Af klagerens bankkonto fremgår ikke lønindbetalinger fra selskabet.

Der fremgår følgende kontantindsætninger og overførsler til klagerens bankkonto:

Af kontoudskrifter fra klagerens bank fremgår, at overførslerne den 31. marts 2017 af 10.000 kr. og 1.000 kr., samt overførslen den 29. september 2017 af 15.000 kr., stammer fra [person2].

Kontantindsætningen den 31. marts 2017 på 13.600 kr. er ikke medtaget i Skattestyrelsens forhøjelse.

Klageren har forklaret, at de to beløb på 10.000 kr. som er overført den 31. oktober 2017, stammer fra lån, som er ydet af klagerens svigerfar [person1] og ægtefællens ven [person3]. Klageren har ligeledes forklaret, at beløbet på 6.000 kr., som er overført den 2. december 2017, stammer fra klagerens svoger og er et lån. Efter klagerens forklaring, er lånene ydet som anfordringslån. Der er ikke indsendt gældsbreve i forbindelse med lånene.

Klageren har fremlagt udskrifter fra MobilePay på 500 kr. den 6. januar 2019 og 2.000 kr. den 14. august 2019 til dokumentation for tilbagebetaling af lånet til klagerens svoger. Klageren har desuden fremlagt en erklæring fra ægtefællens ven hvoraf det fremgår, at lånet på 10.000 kr. er fuldt afdraget og er sket ved 500 kr. pr. måned i perioden 30. januar 2018 til 2. september 2019. Afdragene fremgår ikke af klagerens kontoudskrifter.

Ifølge oplysninger fra CPR-registret blev klageren og hendes ægtefælle blev gift den 12. maj 2010 og har siden 15. april 2010 haft fælles bopæl.

Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den 5. februar 2020 og sendte afgørelsen den 19. marts 2020.

SKATs afgørelse

SKAT har slettet A-indkomst på 215.148 kr.kr., A-skat på 75.213 kr.kr. og AM-bidrag på 17.208 kr. indberettet af [virksomhed1] for indkomståret 2017.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 131.100 kr.

Som begrundelse er anført:

”1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - foreløbig

Vi har gennemgået de lønindberetninger, som er sket i eIndkomst for indkomståret 2017 på dit personnummer. Indberetningerne er foretaget af virksomheden [virksomhed1] som har oplyst, at du i perioden 1. januar – 29. september 2017 har haft en lønindkomst på i alt 215.148 kr. Ved beregning af skatten har virksomheden ikke brugt dit fradrag, men har beregnet ren 38 % skat, dette har betydet at der er beregnet en overskydende skat på 24.384 kr.

Når en arbejdsgiver udbetaler løn til sine ansatte, skal arbejdsgiveren senest den 10. i måneden efter lønudbetalingen, indberette lønoplysningerne i eIndkomst. Derudover skal arbejdsgiveren indbetale de skatter (A-skat og arbejdsmarkedsbidrag), som er trukket af lønmodtagerens løn, inden udbetalingen er sket. Indbetalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal af arbejdsgiveren ske til Skatteforvaltningen.

Virksomheden har ikke indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som de har oplyst at have trukket af dine lønninger. Derfor har vi bedt virksomheden dokumentere lønudbetalingen til dig.

Vi har ikke modtaget materiale fra selskabet, som kan dokumentere lønningerne. Vi har i øvrigt haft adgang til selskabets bankkontoudskrifter for perioden. Der fremgår ikke udbetalinger på kontoen, som kan knyttes til lønudbetalinger til dig. Vi har også bedt dig dokumentere, at lønningerne har fundet sted. Derfor har vi bedt dig indsende dine lønsedler og din ansættelseskontrakt, herunder en arbejdsbeskrivelse og oplysning om arbejdssteder. Derudover har vi bedt dig indsende bankkontoudskrifter, hvor dine lønindbetalinger fremgår.

Vi har modtaget kopi af ansættelseskontrakt, lønsedler og bankkontoudskrifter.

Det fremgår af lønsedlerne og de indberetninger, som er foretaget i eIndkomst, at du skulle have arbejdet 160,33 time til 149,69 kr. pr. time. Det er ikke i overensstemmelse med det, som er aftalt i ansættelseskontrakten, her fremgår det, at du skulle arbejde 160,33 timer a 120 kr.

En ansættelseskontrakt og lønsedler dokumentere ikke alene, at der har været et faktisk ansættelsesforhold samt udbetaling af løn.

Vi har gennemgået dine kontoudtog. Der fremgår ikke indbetalinger på din konto, som kan knyttes til de lønninger, som [virksomhed1] har indberettet på dit personnummer.

Ifølge indberetningerne til eIndkomst skulle der være udbetalt 122.727 kr. efter skat. Du oplyser at du har modtaget lønnen kontant, og indsat dem i din bank under teksten ”Posthus”. Ifølge dine kontoudtog er der med tekst ”Posthus” indsat i alt 79.100 kr. fordelt over 6 måneder. Samme dag som beløbene bliver overført til din konto overføres der penge til din ægtefælles konto.

Af dine bankkontoudtog fremgår der mange indsættelser og hævninger, en del af disse er overførsler til og fra din ægtefælles konto. Vi har bedt dig redegøre samt dokumentere de indsatte beløb. Vi har ikke modtaget en dokumentation for indsættelserne.

Vi anser det ikke for dokumenteret at lønnen er udbetalt fra [virksomhed1]. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke er sket lønudbetalinger, og at der ikke er realitet bag de lønindberetninger, som [virksomhed1] har foretaget på dit personnummer. Derfor mener vi ikke, at beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Vi har lagt vægt på:

Vi foreslår herefter, at indberetningen fra virksomheden [virksomhed1], slettes som helhed. Det betyder også at A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, løntimer, feriepenge og ATP tilbageføres.

[...]

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - endelig

Vi har modtaget din indsigelse til det forslag som vi har sendt til dig. Du oplyser at de beløb som er indsat på din konto er nettoløn, som du har indsat enten direkte eller via din mands konto.

Vi har ikke modtaget materiale fra selskabet, som kan dokumentere lønningerne. Vi har i øvrigt haft adgang til selskabets bankkontoudskrifter for perioden. Der fremgår ikke udbetalinger på kontoen, som kan knyttes til lønudbetalinger til dig.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A- indkomst, skal indeholdes skat. Virksomheden har ikke indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som de har oplyst at have trukket af dine lønninger.

Du har ikke indsendt dokumentation for at de indsættelser, som er foretaget til din konto stammer fra lønindtægt fra [virksomhed1]. Hverken du eller [virksomhed1] har attesteret, at lønudbetaling har fundet sted ved underskrift af lønsedler eller tilsvarende, ligesom lønsedlerne ikke angiver udbetalingsform.

Derudover er der ikke indsendt dokumentation for pengestrømmen i sagen.

Det ses derfor ikke dokumenteret, at du har arbejdet for og modtaget løn fra [virksomhed1].

Sletningen af din A-indkomst med 215.148 kr. fastholdes hermed. A-skat, am-bidrag m.v. slettes ligeledes.

[...]

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - foreløbig

I forbindelse med en kontrol af de lønindberetninger, som [virksomhed1] har foretaget på dit personnummer, har vi bedt dig dokumentere, at lønningerne har fundet sted. Vi har bedt dig indsende dine lønsedler og din ansættelseskontrakt. Derudover har vi bedt dig indsende dine bankkontoudtog, hvortil dine lønninger er udbetalt.

Du har indsendt dine kontoudskrifter for 2017. Der fremgår indsættelser på 131.500 kr. som vi har bedt dig redegøre nærmere for.

Du har indsendt følgende bemærkninger:

Vi har bedt dig om at dokumentation af pengeoverførslerne og dokumentation for at der har været økonomisk mulighed for at overføre/yde lån.

Dine bemærkninger anses ikke for dokumentation for, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede beløb.

Alle der er skattepligtige her til landet, skal oplyse om deres indkomster. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Du har ikke dokumenteret/redegjort for indsættelserne, som fremgår på dine kontoudtog. Når du

ikke sender os oplysningerne, kan vi foretage en skatteansættelse på baggrund af et skøn. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteforvaltningen kan foretage et skøn ved navnlig at lægge vægt på den skattepligtiges privatforbrug m.v. Dog kan skatteforvaltningen foretage den skønsmæssige ansættelse på baggrund af et mere sikkert grundlag. Det er vores opfattelse, at de indsættelser som fremgår på din bankkonto skal danne grundlag for den skønsmæssige opgørelse.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1 at al indkomst, som udgangspunkt er skattepligtig.

Det er vores opfattelse, at beløbene på i alt 131.100 kr. som fremgår af dine kontoudtog er yderligere personlig indkomst, som beskattes efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1. Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet på i alt 131.100 kr., stammer fra allerede beskattede midler. Ligeledes er det vores opfattelse, at beløbet ikke er undtaget for beskatning.

Derfor vil vi foreslå, at din personlige indkomst forhøjes med 131.100 kr.

[...]

2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse - endelig

Du har ikke indsendt dokumentation for pengestrømmen og dokumentation for at der har været økonomisk mulighed for at overføre/yde lån.

Vi anser det derfor ikke som dokumenteret, at de overførsler der er foretaget til din konto stammer fra allerede beskattede midler.

Ændringen vedrørende forhøjelse af din indkomst med 131.100 kr. fastholdes derfor.”

I forbindelse med klagesagen har Skattestyrelsen den 9. juli 2020 sendt følgende udtalelse:

” Punkt 1 Sletning af løn

I forbindelse med klagen har [person5] indsendt dokumenter "bekræftelse på løn". [person5] har ikke tid­ ligere indsendt disse dokumenter. Jeg mener dog ikke at oplysningerne bidrager til at dokumentere, at der rent faktisk er udbetalt løn, hvoraf der er trukket A-skat og Am-bidrag.

De indberetninger, som virksomheden har indberettet i elndkomst, er i forbindelse med sagsbehandling - afgørelse af virksomheden vurderet fiktive. Der fremgår ikke nogle udbetalinger til [person5] af deres regnskab. Der fremgår heller ikke indbetalinger på [person5]s bankkontoudtog, som kan dokumentere, at der har været en lønudbetaling, som svarer til de indberetninger, der er foretaget i elndkomst.

Det er fortsat ikke min opfattelse, at [person5] har været i et ansættelsesforhold, hvor hun har modtaget løn hvoraf der er fratrukket A-skat og Am-bidrag.

Punkt 2. yderligere personlig indkomst

Der er ikke kommet nye oplysninger til forhøjelsen af den personlige indkomst. [person5] har ikke dokumenteret, at de indsættelser der er foretaget på hendes bankkonto, stammer fra allerede beskattede midler.

Jeg mener derfor ikke, at der er tale om nye oplysninger, som ændre ved den afgørelse der er sendt.”

Skattestyrelsen er i forbindelse med erklæring kommet med følgende udtalelse den 21. december 2020:

”Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 19. marts 2020 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017. Skattestyrelsen har nedsæt klagers indkomst med lønindberetningen fra [virksomhed1] og forhøjet indkomsten med indsætninger på klagers konto.

Skattestyrelsen har vurderet sagen og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Lønindberetning

[virksomhed1] har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden 1. januar 2017 til 31. september 2017. Ved kontrol af selskabet er det konstateret, at der ikke har været kontanthævninger eller anden aktivitet på selskabets konto, som modsvarer de indberettede lønudbetalinger.

Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidragsvarende til det indberettede. Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at lønnen er udbetalt, eller at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Klageren har ikke ved det fremlagte materiale hverken påvist pengestrømme, der dokumenter, at [virksomhed1] har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede, eller påvist pengestrømme, som kan godtgøre, at [virksomhed1] har udbetalt løn kontant til klageren svarende til det indberettede.

Skattestyrelsen har med henvisning SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR. slettet lønindberetninger og nægte godskrivning, da Skattestyrelsen har ikke anset at der er realitet bag de foretagne lønindberetninger.

Indsætninger på bankkonto

Fra ægtefælle

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 131.100 kr. for indkomståret 2017. Ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter ses, at klageren har modtaget overførsler fra sin ægtefælle den 31. marts 2017 på 10.000 kr. og 1.000 kr., samt ved en overførsel den 29. september 2017 på 15.000. Overførsler mellem ægtefæller, der sker som led i ægtefællernes forsørgelsespligt, anses ikke for skattepligtige, med henvisning til SKM2006.760.LSR.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at overførslerne fra klagerens ægtefælle af i alt 26.000 kr. udgør ikke en skattepligtig indkomst, da det må lægges til grund, at overførslerne er sket som led i ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt.

Indsætning fra svigerfar

En person kan afgiftsfrit give sit barns ægtefælle gaver, hvis den samlede værdi i kalenderåret ikke overstiger et grundbeløn på 20.500 kr. (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 22, stk. 2.

Med henvisning til dette er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at det er ikke er med rette, at overførslen af 10.000 kr. fra klagerens svigerfar er medregnet i den skattepligtige indkomst. Da Skattestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt klageren har modtaget gaver i et omfang, der tilsammen medfører pligt til at svare gaveafgift, findes den påklagede afgørelse ikke at være tilstrækkeligt oplyst, og derfor hjemvises.

Øvrige indsætninger

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af praksis, SKM2008.905.HR.

Klageren har ikke påvist objektivt konstaterbare forhold, der kan underbyggede, at de øvrige indsætninger er klagerens skatteansættelse uvedkommende, hvorfor det fastholdes at disse overførsler i alt 108.700 kr. er skattepligtige. Heri indgår den af Skattestyrelsen undladte kontantindsætningen af den 31. marts 2017 på 13.600 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den indberettede A-indkomst på 215.148 kr. fastholdes, og at klageren godskrives tilhørende A-skat på 75.213 kr. og AM-bidrag på 17.208 kr. indberettet for indkomståret 2017.

Klageren har videre nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 131.100 kr.

Klageren har til støtte herfor anført:

”At min tidligere arbejdsgiver ikke har overholdt sine forpligtelser overfor skat, er det ikke fair at jeg skal straffes for andres handlinger.

I afgørelsen vælger Skat at slette lønindberetninger fra selskabet [virksomhed1] for år 2017, samtidig vil i forhøje min personlig indkomst med 131.100.-

Det giver ingen mening at De først vil slette indkomsten fra [virksomhed1] for derefter at forhøje min personlig indkomst for et løn, som min tidligere arbejdsgivere har tilbageholdt skat af for igen at blive beskattet af nettolønnen. Det er helt utænkeligt at et system kan tillade det.

Vælger skat at slette indkomsten fra min tidligere arbejdsplads, og se bort af de indberetninger, kan Skat ligeså godt også se bort af min nettoløn, det modsatte gælder også, hvis Skat betragter de 131.100.- som en indtægt, er der ikke andet at gøre end at også godkende min indkomst fra [virksomhed1].

Man kan ikke godkende den ene, og afvise den anden, når indtægten kommer fra lønindberetning.

Til skat havde jeg følgende bemærkninger til de indbetalinger.

31.01.2017 - 13.600 - Nettoløn indsat på konto

28.02.2017 - 13.000 - Nettoløn indsat på konto

31.03.2017 - 10.000 + 1,000 -Min mand fik pengene fra mig som stammer fra min nettoløn, og da han ikke kunne sætte dem direkte på min konto, skulle han først sætte dem på hans egen konto, for derefter at få dem overført til min konto.

28.04.2017 - 13.600 - Nettoløn indsat på konto

31.05.2017 - 11.700 - Nettoløn indsat på konto - ca. 2.000 er brugt privat

31.07.2017 - 13.600 - Nettoløn indsat på konto

30.08.2017 - 13.600 - Nettoløn indsat på konto

29.09.2017 - 15.000 - Nettoløn indsat på konto - ca. 1.400.- er overskuddet fra tidligere måned, som min mand fik fra mig som stammer fra min nettoløn, og da han ikke kunne sætte dem direkte på min konto, skulle han først sætte dem på hans egen konto, for derefter at få dem overført til min konto.

31.10.2017 - 10.000 -Min svigerfar låner mig 10.000.- fordi vi i Oktober og delvis i november ikke havde forsørgelsesgrundlag, Dette kan De også se i e-indkomst, at jeg i denne periode ikke har haft indtægt.

Gælden til min svigerfar er ikke tilbagebetalt, og da lånet var fra min svigerfar, var der ingen grundlag til at dokumentere lånet, som i realiteten er en anfordringslån

31.10.2017 - 10.000 - Det samme her, så er det min mands ven [person3], der har givet mig og min mand en anfordirngslån på kr. 10.000.- som blev afdraget gennem min mand med 500.- kr. pr. måned som blev afviklet her i august/september 2019.

02.12.2017 - 6.000 -Min mands bror giver os en anfordringslån på 6.000.- kr. som til d.d. ikke er tilbagebetalt. til d.d. står jeg til gæld for:

Min svigerfar: 10.000.-

Min mands bror: 6.000.-

I alt 16.000.-

Vil Skat også beskatte mig for en familielån/anfordringslån på i alt 26-000.- (10.000.- fra min svigerfar, 10.000 fra min mands ven, 6.000.- fra min mands bror)?

Jeg har sendt en indsigelse på skats foreslag til sagen, og har afvist skats forslag af den 05.02.2020 i sin helhed, og skal det ende i en retsinstans kæmper jeg videre med sagen, da jeg ikke skal straffes og stilles til ansvar for en en handling foretaget af min tidligere arbejdsgiver.

Jeg bad Skat revurdere sagen, men foreslaget blev stadfæstet, Derfor indsendes klagen nu.”

Klageren har den 15. september 2020 fremsendt et supplerende indlæg med en subsidiær påstand. Den subsidiære påstand er hjemvisning af Skattestyrelsens afgørelse.

Til støtte for klagerens subsidiære påstand er anført:

”ANBRINGENDER

For så vidt angår de formelle forhold, gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af min skatteansættelse for 2017.

Jeg er ubestridt omfattet af den korte skatteansættelsesfrist, som dette også anerkendes af Skattestyrelsen i afgørelsen af 19.03.2020. Dette skyldes, at jeg har enkelte, økonomiske forhold.

Udgangspunktet er således efter bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, at et varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse skal sendes senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Dette betyder, at Skattestyrelsen skal fremsende et forslag til afgørelse senest den 30. juni 2019.

Skattestyrelsen har imidlertid først fremsendt dette forslag den 05.02.2020.

Den sædvanlige frist for skatteansættelser i sagen er herefter overskredet.

Det påhviler herefter Skattestyrelsen at dokumentere, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Konkret i sagen har Skattestyrelsen henvist til § 27, stk. 1, nr. 5, idet man er af den opfattelse, at jeg i nærværende sag har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og derved har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på en urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det bestrides, at dette skulle være tilfældet.

På ingen måde kan det anses som groft uagtsomt, endsige forsætligt at anerkende, at man har modtaget lønindkomst, der skal beskattes i Danmark. Dette er også det helt grundlæggende udgangspunkt, der følger statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har derudover ikke påvist andre forhold, der skulle kunne føre til, at jeg har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at jeg ikke konkretiseret, endsige kvalificeret, hvilke omstændigheder skulle begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Allerede på dette grundlag er der ikke mulighed for en ekstraordinær genoptagelse i sagen.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det vedrørende det materielle indhold overordnet gældende, at det har formodningen imod sig, at jeg skulle ønske at lade mig beskatte af en lønindkomst, som jeg ikke har haft.

Jeg har haft sædvanligt lønmodtagerjob, hvor jeg har modtaget løn udbetalt i kontanter. Jeg har således været i god tro om, at der var indeholdt A-skat og AM-bidrag. Der er således også i sagen foretaget korrekte indberetninger, hvilket ubestridt kan lægges til grund.

Der foreligger ikke derudover omstændigheder, der skulle kunne berettige Skattestyrelsen til at ansætte min indkomst på baggrund af lønudbetalinger anderledes end de konkrete og reelle indberetninger, virksomheden [virksomhed1] har foretaget.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 19.03.2020 henvist til en domstolsafgørelse. For så vidt angår dommen refereret i SKM2017.757 skal bemærkes, at den pågældende sag omhandlede muligheden om, hvorvidt en skatteyder kunne få tilbagebetalt en overskydende skat. Dette er ikke at sammenligne med nærværende sags omstændigheder.

På dette grundlag og i mangel af relevante sammenligningselementer giver den refererede afgørelse ingen vejledning til vurdering af afgørelsen af nærværende sag.

Jeg har ingen kendskab til forholdene i [virksomhed1], udover at jeg har udført arbejde og modtaget løn for det udførte arbejde. Jeg har ikke kendskab til de skattemæssige forhold i virksomheden

[virksomhed1] i øvrigt. På dette grundlag må det også afvises, at den refererede dom skal have nogen indflydelse på vurderingen af nærværende sag.

Samlet set gøres det således gældende, at i overensstemmelse med statsskattelovens § 4 er den oppebåret indkomst skattepligtig for mig. Det forhold, at virksomheden [virksomhed1] ikke har indbetalt den ellers indberettede skat kan ikke føre til et andet resultat.

Der foreligger i øvrigt ikke særlige omstændigheder i sagen, der på nogen måde tilsiger, at en anerkendt skattepligtig indkomst ikke skal beskattes hos mig.

På dette grundlag gøres det således gældende, at skattemyndighederne skal anerkende, at den indberettede løn fra virksomheden [virksomhed1] er skattepligtig indkomst for mig.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Slettede lønindberetninger

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

[virksomhed1] har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioden 1. januar 2017 til 31. september 2017. Ved kontrol af selskabet er det konstateret, at der ikke har været kontanthævninger eller anden aktivitet på selskabets konto, som modsvarer de indberettede lønudbetalinger.

Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf svarende til det indberettede. Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at lønnen er udbetalt, eller at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Klageren har herunder ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed1] har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede. Klageren har ikke i øvrigt ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme, som kan godtgøre, at [virksomhed1] har udbetalt løn kontant til klageren svarende til det indberettede. Landsskatteretten bemærker, at indsætninger den 28. april 2017 og 30. august 2017 er foretaget forud for dispositionsdatoen for de lønindberetninger, som klageren har forklaret indsætningerne hidrører.

Det er herved med rette, at Skattestyrelsen har slettet lønindberetninger fra [virksomhed1] for perioden 1. januar 2017 til 31. september 2017, ligesom det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for samme periode.

Indsætninger på bankkonto

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

En person kan afgiftsfrit give sit barns ægtefælle gaver, hvis den samlede værdi i kalenderåret ikke overstiger et grundbeløn på 20.500 kr. (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 22, stk. 2.

Hvis der konstateres yderligere indtægtskilder, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det kan udledes af praksis, SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af praksis, SKM2008.905.HR.

Overførsler mellem ægtefæller, der sker som led i ægtefællernes forsørgelsespligt, anses ikke for skattepligtige, hvilket bl.a. kan udledes af Landsskatterettens kendelse af 12. oktober 2006, offentliggjort som SKM2006.760.LSR.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 131.100 kr. for indkomståret 2017. Ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter ses, at klageren har modtaget overførsler fra sin ægtefælle den 31. marts 2017 på 10.000 kr. og 1.000 kr., samt ved en overførsel den 29. september 2017 på 15.000.

Skattestyrelsen har undladt at beskatte kontantindsætningen den 31. marts 2017 på 13.600 kr.

Det er konstateret, at der på klagerens bankkonto er indsat et ikke ubetydeligt beløb i 2017. Samlet for indkomståret 2017 er der indsat 144.700 kr. Indsætningerne er dels sket ved kontantindsætninger og dels ved bankoverførsler. Klagerens forklaring om, at indsætningerne stammer fra løn modtaget af [virksomhed1], samt lån fra klagerens svigerfar, svoger og ægtefælles ven, er ikke underbygget ved objektive kendsgerninger. Der er henset til, at indsætningerne ikke har nogen påvist sammenhæng med den indberettede løn fra [virksomhed1], at det ved kontante indsætninger ikke er muligt at følge pengestrømmen, samt der ikke er fremlagt gældsbreve til støtte for forklaringen om lån. Klagerens påstand omkring at lånene er ydet på anfordringsvilkår, ses ikke at være underbygget af objektive kendsgerninger.

For overførslerne fra klagerens ægtefælle af i alt 26.000 kr. bemærkes, at disse ikke udgør skattepligtig indkomst, da det i fravær af holdepunkt for andet må lægges til grund, at overførslerne er sket som led i ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt.

Klageren har ikke i øvrigt påvist objektivt konstaterbare forhold, der kan underbyggede, at de øvrige indsætninger er klagerens skatteansættelse uvedkommende, hvorfor det er med rette at overførslerne er anset for skattepligtige.

Klageren og hendes ægtefælle blev gift den 12. maj 2010. Klageren og klagerens svigerfar var dermed i indkomståret 2017 indenfor den personkreds, som er omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 2.

Det er således ikke med rette, at overførslen af 10.000 kr. fra klagerens svigerfar er medregnet i den skattepligtige indkomst. Da Skattestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt klageren har modtaget gaver i et omfang, der tilsammen medfører pligt til at svare gaveafgift, findes den påklagede afgørelse ikke at være tilstrækkeligt oplyst.

Landsskatteretten bemærker, at kontantindsætningen den 31. marts 2017 på 13.600 kr. ikke fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatteretten finder, at indsætningen er skattepligtig for klageren af samme grunde som de øvrige beskattede kontantindsætninger.

Formelt

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsens mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

For personer der har enkle økonomiske forhold, kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, eller ved ændringer, der har karakter af en nedsættelse af skatteansættelsen, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist.

Den forkortede ligningsfrist omfatter videre en ikke nedsættelse af en skatteansættelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for forhold hvor betingelserne for suspension af den ordinære ansættelsesfrist er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ændring af skatteansættelsen foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ved ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er det ikke et krav, at told- og skatteforvaltningen selvstændigt begrunder de subjektive forhold, der begrunder anvendelse af bestemmelsen, når afgørelsen ikke beror på et administrativt skøn. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.689.VLR.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse, hvilket fremgår af SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen har udsendt forslag den 5. februar 2020 og afgørelsen er dateret den 19. marts 2020.

Vedrørende sletning af indberetninger fra [virksomhed1] for indkomståret 2017 er der tale om en ændring der har karakter af en nedsættelse af indkomsten. Da ændringen er varslet og gennemført inden udløbet af den ordinære ligningsfrist, er ændringen således foretaget rettidigt.

Klageren drev ikke erhvervsvirksomhed og ejede ikke udenlandske aktiver i det påklagede indkomstår. Af klagerens skatteoplysninger for 2017 fremgår, at klageren var omfattet af årsopgørelsesordningen. Det lægges herefter til grund, at klageren i indkomståret 2017 var omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Vedrørende forholdet omhandlende indsætninger på klagerens bankkonto i indkomståret 2017 er den forkortede ligningsfrist overskredet.

Der er i indkomståret 2017 foretaget indsætninger af betydelige beløb på klagerens bankkonto, og klageren har ikke kunnet godtgøre, at disse overførsler har været skatteansættelsen uvedkommende.

Når klageren herved ikke med føje har kunnet antage, at indsætningerne var skatteansættelsen uvedkommende, og dette til trods har undladt at selvangive de pågældende indtægter, må undladelsen tilregnes klageren som groft uagtsom., jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har således for forholdet omhandlende indsætninger med rette kunnet fravige den forkortede ligningsfrist.

Skattestyrelsen modtog klagerens forklaring på forholdene den 3. januar 2020. Reaktionsfristen vedrørende indsætningerne kan dermed tidligst regnes fra den 3. januar 2020.

Varslings- og kendelsesfristerne er således overholdt for forholdet vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten nedsætter herefter klagerens skattepligtige indkomst med 12.400 kr.

Derudover hjemvises forhøjelsen vedrørende overførslen af 10.000 kr. fra klagerens svigerfar til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, således at det belyses om klageren skal svare gaveafgift heraf.