Kendelse af 04-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017 registreret som ejer af følgende bankkonti i [finans1], hvor der er overført penge fra Tyrkiet til:

Klageren har i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017 modtaget følgende beløb på sine bankkonti:

Der er fremlagt 5 lånedokumenter til støtte for klagerens påstand om, at beløbene er modtaget som skattefrie lån ydet af klagerens bror. Pengene stammer efter klagerens forklaring fra Irak, hvor de er overført via Tyrkiet til klagerens danske bankkonti i [finans1]. Skattestyrelsen modtog tre af gældsbrevene den 12. august 2019 og to gældsbreve den 19. september 2019. Alle gældsbrevene var på irakisk og blev efterfølgende oversat den 14. august 2019 og 25. september 2019.

Af de fem gældsbreve fremgår det beløb som klagerens bror har ydet som lån til klageren, og at lånet forrentes med 2 %. Der fremgår ikke periode for forrentningen. Det fremgår videre, at tilbagebetalingen skal ske når klageren har penge til det og der ikke er anført tidsfrist. Gældsbrevene er underskrevet af klageren og klagerens bror i henholdsvis marts 2011, oktober 2013, maj 2016, oktober 2016 og september 2017.

Følgende beløb fremgår af de fem gældsbreve:

Klageren har tinglyst underpant for 3.044.918 kr. i ejerpantebrev i klagerens bolig. Underpantet blev tinglyst den 21. februar 2020.

Der er fremlagt en irakisk erklæring for lånet mellem klageren og dennes bror. Det fremgår af erklæringen, at der mellem klageren og dennes bror er et lån på samlet 482.000.000 irakiske dinar. Forfaldsdatoen er på anfordring. Erklæringen er dateret og underskrevet den 12. december 2019.

Det fremgår ikke af klagerens kontoudskrifter, at der er foretaget afdrag på lånene eller betalt renter.

Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den 10. oktober 2019 og sendte afgørelsen den 20. marts 2020. Klagerens repræsentant accepterede via mail til Skattestyrelsen den 12. december 2019, at kendelsesfristen blev udsat til den 15. april 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 104.552 kr. for indkomståret 2011, 1.024.978 kr. for indkomståret 2013, 1.694.528 kr. for indkomståret 2016 og 220.860 kr. for indkomståret 2017.

Som begrundelse er anført:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse

Du har oplyst, at 5 overførsler til din konto fra Tyrkiet i årene 2011, 2013, 2016 og 2017 vedrører overførsler af private familielån fra din bror, og at overførslerne derfor ikke har påvirket din skattepligtige indkomst.

Du har til dokumentation herfor fremlagt 5 lånedokumenter, der hver matcher de 5 overførsler til din bankkonto i årene 2011, 2013, 2016 og 2017.

Du har oplyst vedrørende lånene ydet i 2011, 2013 og 2016, at disse er optaget for at finansiere en bolig, da banken ikke ville yde dig lån.

Du har oplyst, at du ringede til Skattestyrelsen for at spørge, om det var i orden, at du tog et lån i familien, hvilket du oplyser, at du fik grønt lys for.

Denne henvendelse fremgår ikke af vores systemer.

Din advokat [person1] oplyser, at hun er af den opfattelse, at SKAT gennem årene generelt og helt systematisk har forsømt at overholde sin notatpligt, når borgerne har ringet ind med spørgsmål. Hun oplyser endvidere, at det der tidligere skete, når en borger kontaktede SKAT telefonisk var, at SKAT besvarede telefoniske spørgsmål i generelle vendinger uden tanke for, at den enkelte borger helt konkret ville rette sig efter svaret og indrette sig efter det, SKAT gav udtryk for. For borgeren var der tale om et svar fra en offentlig myndighed, som han kunne støtte ret på, og regne med var korrekt.

Det fremgår af vores sagsbehandlingssystemer, at du gentagne gange i årene 2012 og frem, har haft kontakt til Skattestyrelsen.

Det fremgår dog ikke heraf, at der har været en konkret telefonsamtale med dig vedrørende familielån.

Uanset om der har været en drøftelse af familielån eller ej, er det vores opfattelse, at der ikke kan støttes ret på en uformel forhåndstilkendegivelse, jf. det forvaltningsretlige forventningsprincip. I sager, hvor der træffes afgørelse, har Skatteforvaltningen, pligt til at notere oplysning, jf. lov om offentlig forvaltning § 13.

En samtale med kundecenteret kan derfor ikke tillægges betydning i forhold til vurderingen af, om du kan støtte ret på, at vi har haft kundskab til de skatteretlige konsekvenser af optagelse af familielån.

Vi kan oplyse, at hvis borgeren skal kunne støtte ret på et svar, kan der søges om bindende svar.

Denne mulighed fremgår af SKATs hjemmeside.

Reglerne om bindende svar giver borgere og virksomheder mulighed for at få besvaret spørgsmål, således at svaret er bindende for Skatteforvaltningen i forhold til spørgeren, ved efterfølgende behandling af det pågældende spørgsmål

Din advokat oplyser, at hun er af den opfattelse, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse udviser en eklatant mangel på respekt for andre landes kultur og måde at gøre tingene på, og at Skattestyrelsen diskriminerer mennesker med en anden kulturel baggrund end dansk.

Det oplyses endvidere, at Skattestyrelsens holdninger er direkte forhånende og nedværdigende overfor anderledes måder at yde familielån på.

Vi skal hertil gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har nogen holdning til andre kulturer, herunder måden, hvorpå der ydes familielån.

Når det skal vurderes, hvorvidt en indtægt er skattepligtig eller ej, er det nødvendigvis sådan, at denne vurdering skal løses ud fra danske regler og dansk retspraksis. Det er den danske civilretlige kvalifikation af begreber, der som altovervejende hovedregel skal lægges til grund ved løsningen af skatteretlige problemstillinger.

Du har bopæl i Danmark og er fuld skattepligtig til Danmark. Derfor skal vurderingen af den indkomst du har fået fra din bror, kvalificeres ud fra dansk ret og retspraksis. Dette er gældende uanset hvilken kultur, der er tale om.

Vedrørende de konkrete overførsler fremgår det af alle 5 lånedokumenter, at långiver er [person2], som er oplyst at være din bror.

Fælles for alle lånene er, at der skal betales 2 % i rente, og de enkelte lån skal tilbagebetales, når du har penge til det. Der er ikke oplyst nogen tidsfrist.

Der foreligger en omfattende retspraksis på, at ved lån i familieforhold gælder en skærpet bevisbyrde. Se hertil bl.a. SKM2008.812BR, SKM2009.487.HR og SKM2011.97.

Da der er tale om tætte familiære relationer, og der derfor er en skærpet bevisbyrde for, at der er tale om lån med reel tilbagebetalingsforpligtelse, har vi bedt dig fremsende yderligere oplysninger, der kan underbygge låneforholdet i form af oplysning om, der er stillet sikkerhed for lånene, om der er betalt rente og afdrag på lånene, om der er aftalt en afdragsprofil.

Du har hertil oplyst, at der er indgået en mundlig aftale mellem dig og din bror om, at du ikke skal stille sikkerhed for de lånte penge, da det ikke er skik i jeres kultur. Du oplyser endvidere, at der ikke er betalt afdrag eller rente på lånene. Det er aftalt, at afdrag sker, når du har penge til det.

Du har indsendt 5 gældsbreve til dokumentation for hver af de 5 overførsler fra din bror.

Din advokat indsender sammen med sine bemærkninger til det fremsendte forslag et lånedokument, som er udarbejdet af de iranske myndigheder, med billedlegitimation for långiver og låntager.

Dokumentet er oversat til dansk, og af oversættelsen fremgår, at der er tale om anfordringslån dateret den 12. december 2019, og at der er tale om lån på 482.000.000 irakiske dinarer.

Det fremgår heraf, at låntager [person3] i henhold til nærværende lånedokument fra ovenstående dato har pligt til at betale kontant den: Fastlagt tidspunkt, på anmodning fra [person2].

Dokumentet er stemplet og underskrevet af notarialkontoret i [Irak] og Justitsministeriet.

Du har i årene 2011 til 2017 lånt i alt 607.000.000 irakiske dinarer, jf. gennemgangen af de indsendte gældsbreve på sagsfremstillingens side 3.

Der er altså ikke overensstemmelse mellem det fremsendte gældsbrev, og hvad der rent faktisk er blevet udbetalt fra din bror i årene 2011 til 2017.

Din advokat oplyser i sine bemærkninger, at der ikke foreligger usædvanlige forhold, og at det er helt normalt at optage et familielån, når banken ikke vil finansiere et ejendomskøb.

Ofte udarbejdes der ikke gældsbrev, eller tinglyses pant i fast ejendom. Din advokat oplyser, at der i øvrigt nu er tinglyst underpant i ejendommen på 3.044.918 kr.

Hun oplyser endvidere, at også blandt etniske danskere er tilbagebetaling af familielån betinget af, og forventes at ville ske, når vedkommende låntager på et senere og ukendt tidspunkt bliver i stand til at tilbagebetale lånet.

Ved opslag på Tinglysning.dk kan det konstateres, at der den 18. februar 2020 er tinglyst ejerpantebrev på 3.044.918 kr. i din ejendom.

Denne tinglysning, som er sket efter sagens opstart mener vi ikke kan tillægges vægt, da der er tale om en efterrationalisering.

Det er oplyst, at lånene er optaget hos din bror for at finansiere ejendomskøb.

Du har, jf. fremsendte gældsbreve, optaget lån således:

Det fremgår af vores oplysninger, at du har købt ejendommen [adresse1] i 2005. Denne ejendom har du solgt i december 2016 for 1.545.000 kr., og har i august 2016 købt ejendommen [adresse2] for 800.000 kr.

Lånene optaget i 2011, 2013 og 2017 kan altså ikke være brugt til at finansiere huskøb, men må være anvendt til forbrug af en art.

Din advokat oplyser, at tilbagebetaling af familielån er betinget af og forventes at ville ske, når vedkommende låntager på et senere tidspunkt og ukendt tidspunkt, bliver i stand til at tilbagebetale lånet.

Det er fakta, at du i 2016 solgte ejendommen [adresse1] for 1.545.000 kr. Herfra skal trækkes salgsomkostninger. Du havde ikke optaget lån i ejendommen.

Du har ikke anvendt beløbet eller en del af beløbet til tilbagebetaling af dit lån på daværende tidspunkt.

Der er derimod optaget yderligere lån.

Der er ikke fremsendt dokumentation for, at långiver har økonomisk råderum til at yde disse lån.

Skattestyrelsen mener, at der fortsat samlet set ikke er nogle objektive kendsgerninger, der bestyrker, at de overførte beløb til dig, er ydelse af en række lån med reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på følgende:

Din advokat oplyser, at der ved familielån er stor tillid mellem låntager og långiver. Det er i sagens natur sikkert gældende i familieforhold, men det må alligevel anses for usædvanligt, at der, specielt med så store lån, slet ikke er anført noget om tidshorisont for afvikling af lånene, således at långiver har en eller anden form for sikkerhed for, at lånene på et givet tidspunkt skal påbegyndes tilbagebetalt.

Det at der i alle lånedokumenter er oplyst, at lånet skal tilbagebetales ”når der er penge til det” indikerer efter vores opfattelse, at der ikke er nogen reel tilbagebetalingspligt.

Dette skal ses i sammenhæng med, at du i alle de omhandlede år har modtaget førtidspension, og at din hustru i samme periode primært har modtaget en meget lille dagpengeindkomst.

Der ses således ikke i husstanden, at være nogen reel mulighed for afdrag af lånene.

Din advokat oplyser, at du ejer ejendom med offentlig ejendomsværdi på 2.950.000 kr., og at salgsværdien vil være væsentlig højere, således at du ejer tilstrækkeligt til at indfri dine lån, når ejendommen sælges.

Vi er enige i din advokats betragtning om, at du ejer fast ejendom med en værdi, der på nuværende tidspunkt ses at kunne indfri dine lån, men ses i lyset af at din indkomst er en mindre førtidspension, således at du ved salg af ejendommen ikke vil have andre midler til erhvervelse af anden bolig, mener vi at der kan lægges afgørende vægt på dette.

Du er bedt om at indsende opgørelse over lånet, og du har herefter indsendt opgørelse over lånene dags dato, der viser, at der alene er beregnet rente 1 gang på alle lån, og at denne rente er beregnet af det beløb, der er indgået på din bankkonto, og altså ikke af det fulde lånebeløb.

Der tilskrives altså ikke årlige renter på lånene, hvilket også må anses for meget usædvanligt lånevilkår.

Hvorvidt der alene tilskrives rente 1 gang i hele lånenes løbetid er ikke oplyst.

På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående, er vi af den opfattelse, at din advokats bemærkninger og fremsendte materiale hertil, ikke har givet anledning til en ændret opfattelse af forholdet.

Efter en gennemgang af de faktiske forhold mener vi fortsat ikke, at du har opfyldt den skærpede bevisbyrde der gælder for dokumentationen af, at der er tale om lån i familieforhold med reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Skattestyrelsen finder derfor, at de overførte beløb fra din bror i stedet har karakter af en gave til dig. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af gavekredsen i boafgiftslovens § 22, er gaven underlagt indkomstbeskatning i henhold til statsskattelovens § 4, litra c.

På baggrund af ovenstående ændrer vi derfor din indkomst således:

Skattestyrelsen er ved erklæring den 19. november 2020 kommet med følgende udtalelse:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 10. november 2020 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 7. juli 2016 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2012, vedrørende indsætninger på konto fra Tyrkiet. Skattestyrelsen finder, at de overførte beløb fra klagers bror har karakter af en gave og ikke familielån.

Skattestyrelsen har vurderet sagen og kan erklære sig enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Formelt

Skattestyrelsen fastholder forsat at varslings- og kendelsesfristerne i henhold til SFL § 26 og 27 er overholdt for forholdet vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Materielt

Efter en gennemgang af de faktiske forhold mener Skattestyrelsen fortsat ikke, at klager har opfyldt den skærpede bevisbyrde der gælder for dokumentationen af, at der er tale om lån i familieforhold med reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Skattestyrelsen finder derfor, at de overførte beløb fra klagers bror i stedet har karakter af en gave til klager. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af gavekredsen i boafgiftslovens § 22, er gaven underlagt indkomstbeskatning i henhold til statsskattelovens § 4, litra c.

Klageren er skattepligtig af indsætningerne på klagerens bankkonti i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017. Det begrundes med, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der på tidspunktet for indsætningerne, har været en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Af de fremlagte gældsbreve fremgår ikke en nærmere specificering af renten på 2 %, der foreligger ikke en afdragsplan eller et forfaldstidspunkt. Det er kun af den efterfølgende erklæring, vedrørende det samlede lån på 482.000.000 irakiske dinar, at det fremgår, at lånene forfalder ved anfordring. Af de fremlagte gældsbreve fremgår, at klageren skulle betale lånet tilbage, når han havde betalingsevne hertil.

Den fremsendte erklæring fra Irak er dateret og fremlagt efter Skattestyrelsen fremsendte deres forslag, og tinglysningen af underpant i ejerpantebrevet i klagerens ejendom er sket efter Skattestyrelsen fremsendte deres forslag. Skattestyrelsen mener, at der tale om en efterrationalisering og disse kan derfor ikke tillægges vægt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at beløbene er ydet som skattefrie lån til klageren.

Til støtte for den nedlagte påstand er følgende anført:

”[person4] er ikke enig i SKATs afgørelse af 20. marts 2020 og derfor klages der over den trufne afgørelse. Klageafgift 400,00 kr. er overført til Skatteankestyrelsen den 18. juni 2020.

Der klages over, at SKAT vedr. indkomstår 2011 har forhøjet [person4]s indkomst med 104.552 kr.

Der klages over, at SKAT vedr. indkomstår 2013 har forhøjet [person4]s indkomst med 1.024.978 kr.

Der klages over, at SKAT vedr. indkomstår 2016 har forhøjet [person4]s indkomst med 1.694.528 kr.

Der klages over, at SKAT vedr. indkomstår 2017 har forhøjet [person4]s indkomst med 220.860 kr.

Begrundelsen for klagen er, at SKAT for år 2011, 2013, 2016 og 2017 har valgt at anse alle overførsler fra [person4]s bror til [person4], for at være indkomstskattepligtige gaver.

Det er [person4]s påstand, at SKAT skal anse alle overførsler som værende lån på almindelige vilkår mellem familiemedlem med reel tilbagebetalingsforpligtelse, og som derfor ikke påvirker [person4]s indkomst i de pågældende fire år.

I ingen af de omtalte år er der tale om indkomst til beskatning, som kan begrunde forhøjelse af indkomsten.

Baggrunden for lånene er, at [person4] ikke kunne låne hos banken eller i kreditforeningen. [person4] har derfor talt med sin bror, som har bevilget [person4] lån til køb af familiens to boliger. Først et lille rækkehus og dernæst køb af en grund i [by1] ved [by2]. Lån er også ydet til opførsel af et enfamiliehus på grunden.

Der er for årene 2011, 2013, 2016 og 2016 tale om lån med tilbagebetalingspligt og derfor har SKAT ikke hjemmel til at forhøje [person4]s indkomst for hvert af årene 2011, 2013, 2016 og 2017.

Långiver har ønsket sikkerhed for sine lån og derfor er der efterfølgende foretaget en sikringsakt i form af tinglysning af ejerpantebrev, som er underpantsat til långiver.

I øvrigt er det ikke et krav ved tinglysning, at tinglysning skal ske samtidig med långivning. Sikringsakten kan foretages til enhver tid, så længe der er et krav at sikre og det er der i denne situation, da långiver ønsker sikkerhed for at lånebeløbet tilbagebetales til ham.

Vedr. ordinær og ekstraordinær genoptagelse

Fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 er udløbet for så vidt angår år 2011 og 2013. Derfor er det [person4]s påstand, at SKAT ikke har hjemmel til at genoptage disse to år.

Forsætligt eller groft uagtsomt og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ekstraordinær genoptagelse:

Først et par bemærkninger til Money Transfer Projekt I og II.

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at projektet er en fortsættelse af Projekt Money Transfer I. Således fik SKAT i juni 2013 tilladelse fra Skatterådet til at indhente oplysninger om pengeoverførsler til og fra en række udvalgte lande hos udvalgte danske pengeinstitutter for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2013. Tilladelsen blev givet med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D.

Projektets formål er ifølge projektbeskrivelsen:

Af SKATs forslag til afgørelse side 2 fremgår, ”I forbindelse med Skattestyrelsens Money transfer projekt har vi, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet.”

Nærværende sags problemstilling falder ikke ind under begrebet ”ikke beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet.” I daglig tale kaldet skattely.

SKAT har ikke hjemmel til at benytte de indhentede oplysninger om [person4] til at genåbne skatteårene 2011 og 2013. På side 2 fremgår det, at sagen er starter på baggrund af, at SKAT efter tilladelse fra Skatterådet, har indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet.

Tilladelsen fra Skatterådet havde udelukkende til formål, at finde ikke beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet. Skatterådets tilladelse giver ikke SKAT mulighed for at genoptage enhver skatteansættelse, når fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke kan overholdes.

De indhentede oplysninger er udelukkende kommet til SKATs kendskab på baggrund af Skatterådets tilladelse og derfor kan SKAT ikke anvende oplysningerne til andet end at opfylde det formål, som var forudsætningen for at tvinge bankerne til at udlevere oplysninger om deres egne bankkunder.

Låntager har ikke handlet groft uagtsomt, hvilket kan beskrives som en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Han har selvangivet korrekt og derfor kan han ikke acceptere de af SKAT foreslåede ændringer i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017.

Det fastholdes, at der er tale om skattefri familielån på almindelige vilkår med reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen i høringssvar dateret 29. februar 2020, som er vedhæftet.”

Følgende fremgår af repræsentantens høringssvar, som der henvises til i klagen:

”Helt overordnet udviser SKATs forslag til afgørelse en eklatant mangel på respekt for andre landes kultur og måde at gøre tingene på.

SKAT demonstrerer en totalt manglende evne og vilje til at forstå, at menneskene i andre lande, herunder Irak, agerer anderledes end man gør i Danmark, når der er tale om familielån. Omstændighederne omkring ydelse af familielån udspringer af det pågældende lands traditioner, kultur og tro.

Med forslaget til afgørelse diskriminerer SKAT mennesker med en anden kulturel baggrund end dansk, idet SKAT ikke tager hensyn til, at skatteydere i dag er globaliserede.

De holdninger, SKAT udtaler i forslag til afgørelse, er direkte forhånende og nedværdigende overfor anderledes måder at yde familielån på. Her tænkes specielt på spørgsmål om renter og pantsikkerhed.

Kort sagt, her er tale om en globaliseret skatteyder, der er fuldt skattepligtig i Danmark, og som har samme krav på retssikkerhed, som andre danske skatteydere. Det vil sige ingen forskelsbehandling på grund af anderledes tradition, kultur eller tro eller oprindelse.

Problematik:

SKATs påstand: Indkomstskattepligtig gave i henhold til Statsskattelovens § 4, litra c.

Skatteyders påstand: Familielån på almindelige vilkår med reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Vedrørende notatpligt side 4 og 6:

SKAT har gennem årene generelt og helt systematisk forsømt at overholde sin notatpligt, når borgerne har ringet ind med spørgsmål.

Det, der tidligere skete, når en borger kontaktede SKAT telefonisk, var, at SKAT besvarede telefoniske spørgsmål i generelle vendinger uden tanke for, at den enkelte borger helt konkret ville rette sig efter svaret og indrette sig efter det, SKAT gav udtryk for. For borgeren var der tale om et svar fra en offentlig myndighed, som han kunne støtte ret på og regne med var korrekt.

Sjældent eller aldrig bad SKAT om borgerens navn og CPR-nr.., således at SKAT kunne dokumentere

samtalens indhold samt notere borgernes spørgsmål og SKATs svar på dette spørgsmål.

Der er ingen grund til at betvivle, at låntager har kontaktet SKAT. Der er heller ingen grund til at betvivle, hvad låntagers henvendelse drejede sig om, og ikke uvæsentligt, der er heller ikke tvivl om, hvad SKAT har oplyst til låntager. Nemlig at et familielån er helt ok. Det fremgår i øvrigt på SKATs hjemmeside, at familielån er skattefri.

Vedrørende låneforhold, gældsbreve og udsædvanlige forhold side 6:

Der er ikke tale om, at der foreligger usædvanlige forhold. Det er helt normalt at optage et familielån, når bank eller kreditforening ikke vil yde lån til vedkommende.

Det sker hver dag hele året rundt i Danmark, at mere formuende familiemedlemmer vælger at udlåne penge til andre familiemedlemmer, som ikke har midler eller indtægt nok til at finansiere et ejendomskøb og som derfor ikke kan godkendes til et lån i bank eller kreditforening.

Ofte udarbejdes der ikke gældsbrev eller om tinglyses pant i fast ejendom. I øvrigt har långiver nu tinglyst underpant i et tinglyst ejerpantebrev på 3.044.918 kr.

Det, der er foregået mellem låntager og långiver, er således normalt og på ingen måde udtryk for, at der er tale om usædvanlige forhold. Der eksisterer et reelt låneforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Ved familielån er der stor tillid mellem långiver og låntager. Det vil sige långiver har tillid til, at låntager vil indfri lånet, når han har midler til at indfri. Låntager vil ikke svigte tilliden og derfor betaler han, når han har midler til at indfri lånet.

Også blandt etniske danskere er tilbagebetaling af familielån betinget af og forventes at ville ske, når vedkommende låntager på et senere og ukendt tidpunkt bliver i stand til at tilbagebetale familielånet.

Det er normalt mellem etniske danskere, at yde familielån til køb af fast ejendom. Også her gælder det, at renten er meget lav eller 0 % og uden afdrag, men med forfald i forbindelse med salg af det aktiv, som er erhvervet for lånet. Det tidspunkt er, når den faste ejendom sælges. Da ingen kender fremtiden, er det helt normalt, at hverken låntager eller långiver kender det helt eksakte indfrielsestidspunkt.

Selv om indfrielsestidspunktet er ukendt, betyder det ikke, at familielånet bliver konverteret til en skattepligtig gave, således som SKAT skitserer.

Vedrørende dansk civilretlig kvalifikation af begreber side 6:

Alle kriterier er i den konkrete sag opfyldt for at kunne beskrive og henregne fakta som værende et familielån med tilbagebetalingspligt.

SKAT tillader sig den fejlslutning, at der ikke i husstanden er nogen reel mulighed for at afdrage på lånene. Det er objektivt konstaterbart forkert.

For det første er der ikke krav om, at der skal afdrages på lånene over tid. For det andet ejer låntager en ejendom med en offentlig ejendomsværdi på 2.950.000 kr. Salgsværdien skønnes at være væsentlig højere.

Den formue låntager ejer er tilstrækkelig til at tilbagebetale det ydede familielån. SKATs antagelse på side 7 er, at låntagers indkomst ikke muliggør tilbagebetaling af lånet.

Der gælder ikke i dansk ret et krav om, at lån skal kunne tilbagebetales med indkomst, låntagers aktiver kan også danne grundlag for tilbagebetaling. Hvor pengene kommer fra, om det er indkomst eller formueaktiver spiller ingen rolle.

Låntager er ikke insolvent, han er likvid og kan svare enhver sit. Herunder at tilbagebetale lånet.

SKAT opstiller et kriterium om, at långiver skal have økonomisk råderum til at yde lånene. Fakta er, at det er objektivt konstaterbart og dokumenteret med kontoudtog, at långiver har ydet lånene til låntager. Og så er den ikke længere.

Forsætligt eller groft uagtsomt og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ekstraordinær genoptagelse:

Først et par bemærkninger til Money Transfer Projekt I og II.

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at projektet er en fortsættelse af Projekt Money Transfer I. Således fik SKAT i juni 2013 tilladelse fra Skatterådet til at indhente oplysninger om pengeoverførsler til og fra en række udvalgte lande hos udvalgte danske pengeinstitutter for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2013. Tilladelsen blev givet med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D.

Projektets formål er ifølge projektbeskrivelsen:

Af SKATs forslag til afgørelse side 2 fremgår, ”I forbindelse med Skattestyrelsens Money transfer projekt har vi, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet.”

Nærværende sags problemstilling falder ikke ind under begrebet ”ikke beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet.” I daglig tale kaldet skattely.

SKAT har ikke hjemmel til at benytte de indhentede oplysninger om [person4] til at genåbne skatteårene 2011 og 2013. På side 2 fremgår det, at sagen er starter på baggrund af, at SKAT efter tilladelse fra Skatterådet, har indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet.

Tilladelsen fra Skatterådet havde udelukkende til formål, at finde ikke beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet. Skatterådets tilladelse giver ikke SKAT mulighed for at genoptage enhver skatteansættelse, når fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke kan overholdes.

De indhentede oplysninger er udelukkende kommet til SKATs kendskab på baggrund af Skatterådets tilladelse og derfor kan SKAT ikke anvende oplysningerne til andet end at opfylde det formål, som var forudsætningen for at tvinge bankerne til at udlevere oplysninger om deres egne bankkunder.

Låntager har ikke handlet groft uagtsomt, hvilket kan beskrives som en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Han har selvangivet korrekt og derfor kan han ikke acceptere de af SKAT foreslåede ændringer i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017.

Det fastholdes, at der er tale om skattefri familielån på almindelige vilkår med reel tilbagebetalingsforpligtelse.”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Klageren anmoder om et retsmøde i Landskatteretten.

Det bemærkes at der er tale om anfordringslån, som er lån uden nærmere aftale om, hvordan og hvornår gælden skal afvikles.

Anfordringslån er lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.

I den konkrete sag er der fuld dækning for lånesummen, hvis kreditor skulle kræve lånet indfriet, idet kreditor har pant i den erhvervede ejendom, hvis værdi langt overstiger pantets værdi. Såfremt debitor skulle vælge at sælge ejendommen, vil pantet skulle indfries overfor kreditor, når ny køber har indbetalt købesummen. Debitor vil uden problemer kunne indfri lånet, da ejendommens værdi er langt højere et pantets værdi.

Der findes ingen offentliggjort statistik over, hvor mange ejendomshandler der hver år finansieres ved familielån, men der er tale om et ikke ubetydeligt antal sager.

Låntager vil ofte være personer, som ikke kan opnå lån i sin bank eller realkreditforening, fordi disse personer ikke har den indkomst, som kræves for at en bank eller kreditforening vil give lånetilsagn. [person4] er typeeksempel på, hvilke låntagere der må ty til familien for at få opnå lån til køb af egen bolig.

SKAT sætter sig skøn under en regel, når SKAT går ud fra, at en person i lavindkomstgruppen skal være udelukket fra at købe egen bolig, når det kun kan ske ved familielån. SKAT tillader sig at slutte, at har man en lav indkomst, udelukker det personen fra at optage familielån til køb af bolig. SKAT slutter således, at lav indkomst betyder for SKAT, at så er der tale om en afgiftspligtig gave i stedet familielån.

[person4] fastholder, at der er tale om et familielån.”

Klagerens repræsentant udtalte sig overfor Landsskatteretten ved et retsmøde den 23. april 2021. Under retsmødet uddybede repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og sagens materiale. Repræsentanten oplyste supplerende, at klageren havde fået kreditudsættelse til 2025 på lånet.

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Gaver mellem søskende er ikke omfattet af boafgiftsloven, men er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a-f modsætningsvis.

Den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. § 1 i den dagældende skattekontrollov (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

En skattepligtig der modtager større pengebeløb på sin bankkonto har bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto vedrører skattefri eller allerede beskattede midler, hvilket bl.a. kan udledes af SKM2008.905.HR.

Indtægter der stammer fra optagelse af lån henregnes ikke til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

En skattepligtig der ønsker lagt til grund, at en indtægt stammer fra optagelse af lån, skal kunne underbygge dette ved objektivt konstaterbare momenter, hvilket udledes af SKM2006.479.HR og SKM2011.208.HR.

Efterfølgende udarbejdede lånedokumenter tillægges i den forbindelse ikke særlig bevismæssig vægt, hvilket må udledes af byrettens dom af 16. december 2014, offentliggjort som SKM2015.109.BR.

Det er konstateret, at klageren samlet for indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017 har modtaget 3.044.918 kr. fra Tyrkiet til klagerens danske bankkonti i [finans1]. Efter klagerens forklaring stammer pengene fra klagerens bror og er ydet som låne til klageren. Som dokumentation herfor er fremlagt fem lånedokumenter mellem klageren og klagerens bror. Af lånedokumenterne fremgår hvilket beløb klageren har lånt, at klagerens bror er långiver, at lånet forrentes med 2 %, samt underskrift og datering i henholdsvis marts 2011, oktober 2013, maj 2016, oktober 2016 og september 2017.

Efter Skattestyrelsen havde sendt deres forslag, fremlagde klageren en erklæring fra Irak, hvor det fremgår, at lånet på samlet 482.000.000 irakiske dinar, forfalder som anfordring. Tinglysningen af underpant i ejerpantebrevet i klagerens ejendom blev ligeledes foretaget efter, at Skattestyrelsen havde sendt deres forslag.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af indsætningerne på klagerens bankkonti i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der på tidspunktet for indsætningerne, har været en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Af de fremlagte gældsbreve fremgår ikke en nærmere specificering af renten på 2 %, der foreligger ikke en afdragsplan eller et forfaldstidspunkt. Det er kun af den efterfølgende erklæring, vedrørende det samlede lån på 482.000.000 irakiske dinar, at det fremgår, at lånene forfalder ved anfordring. Af de fremlagte gældsbreve fremgår, at klageren skulle betale lånet tilbage, når han havde betalingsevne hertil.

Landsskatteretten bemærker, at erklæringen fra Irak er dateret og fremlagt efter Skattestyrelsen fremsendte deres forslag, og at tinglysningen af underpant i ejerpantebrevet i klagerens ejendom er sket efter Skattestyrelsen fremsendte deres forslag.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017.

Formelt

Skattestyrelsens mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

For personer der har enkle økonomiske forhold, kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for forhold hvor betingelserne for suspension af den ordinære ansættelsesfrist er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ændring af skatteansættelsen foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ved ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er det ikke et krav, at told- og skatteforvaltningen selvstændigt begrunder de subjektive forhold, der begrunder anvendelse af bestemmelsen, når afgørelsen ikke beror på et administrativt skøn. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.689.VLR.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse, hvilket fremgår af SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen har udsendt forslag den 10. oktober 2019 og afgørelsen er dateret den 20. marts 2020.

Klageren drev ikke erhvervsvirksomhed og ejede ikke udenlandske aktiver i det påklagede indkomstår. Af klagerens skatteoplysninger for 2011, 2013, 2016 og 2017 fremgår, at klageren var omfattet af årsopgørelsesordningen. Det lægges herefter til grund, at klageren i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017 var omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Vedrørende forholdet omhandlende indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017 er den forkortede ligningsfrist overskredet.

Der er i indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017 foretaget indsætninger af betydelige beløb på klagerens bankkonti, og klageren har ikke kunnet godtgøre, at disse overførsler har været skatteansættelsen uvedkommende.

Når klageren herved ikke med føje har kunnet antage, at overførslerne var skatteansættelsen uvedkommende, og dette til trods har undladt at selvangive de pågældende indtægter, må undladelsen tilregnes klageren som groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har således for forholdet omhandlende indsætningerne med rette kunnet fravige den forkortede ligningsfrist.

Skattestyrelsen modtog tre gældsbreve fra klageren den 12. august 2019 og to gældsbreve fra klageren den 19. september 2019. Reaktionsfristen vedrørende indsætningerne kan dermed tidligst regnes fra den 19. september 2019. Kendelsesfristen udløb oprindeligt den 19. marts 2020.

Skattestyrelsen sendte deres forslag den 10. oktober 2019. Klagerens repræsentant accepterede via mail til Skattestyrelsen den 12. december 2019, at kendelsesfristen blev udsat til den 15. april 2020.

Varslings- og kendelsesfristerne er således overholdt for forholdet vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2011, 2013, 2016 og 2017.