Kendelse af 19-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet den 28. december 2016, og det beskæf-tiger sig med detailhandel med andre varer i.a.n. via internettet. Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt B & B.

Ifølge CVR-registret er selskabet stiftet af [person1], der er direktør og eneanpartshaver i selskabet. Selskabet er beliggende [adresse1], [...], [by1], som også er anpartshaverens adresse.

Selskabet har regnskabsår fra den 1. april til den 31. marts og første regnskabsperiode løber fra 28. december 2016 til 31. marts 2018.

Selskabets indkomstår 2017 udgøres af regnskabsåret 28. december 2016 - 31. marts 2018 og selskabets indkomstår 2018 udgøres af regnskabsåret 1. april 2018 - 31. marts 2019.

Sagen er opstået ved, at selskabets rådgiver, via TastSelv, har indsendt anmodning om genoptagelse af selvangivelsen for 2018, for perioden 1. april 2018 - 31. marts 2019, til Skattestyrelsen. Selskabet ønskede genoptagelse, idet selskabets skattepligtige indkomst var blevet indberettet ud fra forkert regnskab. Anmodningen til Skattestyrelsen var vedlagt specifikationer til regnskabet og specifikationer til opgørelsen af den skattepligtige indkomst for årene 2017 og 2018.

På baggrund af denne anmodning har Skattestyrelsen ved breve af 29. oktober 2019 og 28. novem-ber 2019 anmodet om dokumentation for udgift til husleje i form af huslejekontrakt og dokumenta-tion for de faktiske betalinger, uden at have modtaget noget materiale.

Til brug for behandling af selskabets indsigelse har Skattestyrelsen i breve af 20. januar 2020 og 19. februar 2020 anmodet om

"Huslejekontrakt, herunder nærmere beskrivelse af det / de lejede lokale(r) og redegørelse for lokalernes anvendelse og dokumentation for, at beløbet er medregnet hos selskabets hovedanpartshaver."

Skattestyrelsen modtog intet materiale, men selskabets rådgiver oplyste ved mail den 8. januar 2020:

"Det kan oplyses, at den i selskabet fratrukne husleje er indtægtsført og beskattet hos anpartshaver.

Der er tale om en blandet benyttet ejendom med både bolig og erhverv."

Resultater

Selskabet havde i indkomstårene 2017 og 2018 en omsætning på henholdsvis 1.219.473 kr. og 1.661.218 kr. og et resultat på henholdsvis 57.087 kr. og 64.164 kr.

Udgifter til husleje

Selskabet har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til husleje på 100.000 kr.

Selskabet har oplyst, at der ikke er udarbejdet lejekontrakt på de lokaler, som selskabet lejer, da selskabsejer også er ejer af ejendommen. Videre fremgår det, at ejendommen [adresse1] er en 4-længet 'Proprietær gård', hvor alle bygninger, på nær stuehuset, anvendes til erhvervsmæssige formål.Derudover er det oplyst, at driftsbygningerne, som udgør over 1.600 m², anvendes af selskabet til:

Af BBR fremgår, at bygning 1, som er opført i 1896 og til-/ ombygget i 1950, er et stuehus med et areal på 447 m² samt, at bygning 3 - 8, er bygninger til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug mm. samt, at disse bygninger er uden varmeinstallation. Bygningerne 3 - 8, som er opført i perioden fra 1812 til 1862, har et samlet erhvervsareal på henholdsvis 496 m², 280 m², 250 m², 313 m², 100 m²og 245 m². Videre fremgår det af bemærkningerne til de enkelte bygninger at, bygningerne 3 - 8, er henholdsvis lade, kvægstald, svinestald, svinestald, lade og garage.

Selskabet har fremlagt hovedanpartshaverens driftsregnskab for udlejning af ejendommen udvisende et resultat på 25.696 kr., årsopgørelser for 2017 og 2018 for [person1], som viser, at der er medregnet 25.696 kr. i overskud af virksomhed.

Det fremgår af driftsregnskabet, at der er fratrukket andel af udgifter til ejendomsskat med 75 % svarende til 24.305 kr. og derudover andel af skønsmæssige udgifter til forsikringer og forbrugsafgifter på henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr. samt skønsmæssige udgifter til vedligeholdelse på 20.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje på 100.000 kr. i indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"...

Vedrørende ikke godkendt fradrag for udgift til husleje fratrukket med 100.000 kr. i hvert af

indkomstårene 2017 og 2018.

Selskabet har fratrukket 100.000 kr. i hvert af indkomstårene som udgift til husleje. Selskabets

adresse er den samme, som er anført for selskabets hovedanpartshaver.

Til brug for bedømmelse af den skattemæssige fradragsret har Skattestyrelsen anmodet om følgende

materiale for hvert af indkomstårene:

"Dokumentation for udgift husleje i form af huslejekontrakt og dokumentation for de faktiske betalinger."

Materialet er ikke modtaget.

Efter modtagelse af indsigelse fra selskabets rådgiver har Skattestyrelsen yderligere anmodet om

supplerende materiale i form af beskrivelse af det/de lejede lokale(r) og redegørelse for lokalernes

anvendelse og dokumentation for, at beløbet er medregnet hos selskabets hovedanpartshaver.

Dette materiale er heller ikke modtaget.

På det foreliggende grundlag er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige fradragsret ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort som en driftsomkostning efter statsskattelovens

§ 6 stk. 1, litra a.

..."

Skattestyrelsens udtalelse af 29. juni 2020:

"...

Klagen vedrører alene ej godkendt fradrag for husleje, kr. 100.000 kr. for hvert af indkomstårene 2017 og 2018.

Det bemærkes, at indkomstansættelserne er foretaget som følge af anmodning om genoptagelse for indkomståret 2018, indsendt af selskabets rådgiver den 23. september 2019.

Skattestyrelsen har gennemgået den indsendte anmodning og det efterfølgende indsendte materiale, jf. vedlagte sagsnotat.

For så vidt angår selskabets anmodning om fradrag for husleje, 100.000 kr. for hvert af indkomstårene 2017 og 2018 kan oplyses, at selskabet har fratrukket dette beløb som driftsomkostning.

Skattestyrelsen har til underbyggelse heraf anmodet om følgende materiale:

"Husleje kontrakt, herunder nærmere beskrivelse af det/de lejede lokale(r) og redegørelse for lokalernes anvendelse og dokumentation for, at beløbet er medregnet hos selskabets hovedanpartshaver."

Nye oplysninger:

Ifølge den fremsendte klage synes det beløb, som er fratrukket i selskabet, medregnet hos selskabets hovedanpartshaver. Det skal bemærkes, at ifølge BBR er der tale om et stuehus til en landbrugsejendom på i alt 447 kvm. Ingen del er ifølge BBR anvendt til erhverv.

Skattestyrelsens bemærkninger

Selskabet har, på trods af anmodning herom, ikke fremsendt husleje kontrakt eller nærmere beskrivelse af det/de lejede lokale(r) og redegørelse for lokalernes anvendelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en evt. indtægtsførsel af et beløb svarende til det fratrukne beløb som husleje hos hovedanpartshaveren, ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet kan anses for en fradragsberettiget driftsudgift hos selskabet.

Det må skulle dokumenteres, at der er tale om leje af lokaler, hvor lejen har en driftsmæssig begrundelse, og hvor leje er fastsat efter retningslinjer, som anført i ligningslovens § 2 (efter arms længde princippet).

På trods af de nye oplysninger, er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den foretagne skatteansættelse for selskabet bør opretholdes."

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til husleje på 100.000 kr. i indkomstårene 2017 og 2018.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"...

Indkomståret 2017

...

Ad. 2. Fradrag for udgift til husleje, kr. 100.000

Ejendommen [adresse1] er en 4-længet "Proprietær gård" hvor alle bygninger på nær stuehuset anvendes til erhvervsmæssige formål herunder lager.

Se bilag 1, der er en opgørelse over ejendommens driftsresultat for 2017 og 2018 samt bilag 2, der er [person1]s årsopgørelse for 2017. Her fremgår det tydeligt, at ejendommens driftsresultat, kr. 25.696 er selvangivet som overskud af virksomhed. Som allerede nævnt til Skattestyrelsen.

Da selskabsejer også er ejer af ejendommen har man ikke udarbejdet lejekontrakt på de lokaler, som selskabet lejer.

Indkomståret 2018

...

Ad. 1. Fradrag for udgift til husleje, kr. 100.000

Der henvises til gennemgang under punkt 2 ovenfor.

Se bilag 3, der er [person1]s årsopgørelse for 2018. Her fremgår det tydeligt, at ejendommens

driftsresultat, kr. 25.696 er selvangivet som overskud af virksomhed.

..."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 29. juni 2020

"...

SKAT har formentlig allerede vedlagt seneste BBR meddelelse i sagen al den stund, at man anfører stuehuset til 447 m2 og er af den opfattelse, at det er stuehuset, som selskabet har betalt leje til.

Det er ikke stuehuset, selskabet har lejet af skatteyder. Det er driftsbygningerne, som iht. selvsamme BBR i alt beløber sig til over 1.600 m2 (bygning 3 - 8). Vi eftersender gerne omtalte BBR-meddelelse hvis ønskeligt.

Driftsbygningerne anvendes af selskabet til:

• Lager af nyvarer

• Materialer til brug ved fremvisning af maskiner

• Lager til rekvisitter til udlejning.

Afslutningsvist finder vi det helt absurd, at man fastholder og begrunder en nægtelse af fradrag for lejeudgift i selskabet alene med en formalia begrundelse.

Normalt er SKAT ikke så optaget af formalia, når der er en åbenlys sammenhæng og symmetri mellem fradrag et sted og indtægt et andet sted."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet har gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for udgifter til husleje på 100.000 kr. i hver af indkomstårene 2017 og 2018.

Til støtte herfor er der, vedrørende indkomstårene 2017 og 2018, fremlagt årsopgørelser for hovedanpartshaveren samt driftsregnskab, som viser et resultat på 25.696 kr. og, at dette resultat er selvangivet hos hovedanpartshaveren som overskud af virksomhed.

Det er endvidere oplyst, at der ikke er udarbejdet lejekontrakt på de lokaler, som selskabet lejer, da selskabsejer også er ejer af ejendommen. Selskabet har henvist til, at driftsbygningerne udgør over 1.600 m² og anvendes af selskabet til lager af nyvare, materialer til brug ved fremvisning af maskiner og lager til rekvisitter.

Retten bemærker, at det er selskabet, der bærer bevisbyrden for, at de fratrukne udgifter til husleje af [adresse1] er afholdt i selskabets interesse. Videre, at dispositioner, der foretages mellem interesseforbundne parter, har skattemæssigt bindende virkning, for så vidt de er indgået på alminde-lige forretningsmæssige vilkår.

På grund af interessefællesskabet må det imidlertid kræves som betingelse for at opnå fradragsret efter statsskatlovens § 6, at en række formalia er overholdt.

Retten finder, at lejeforholdet for nærværende selskab ikke er dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort, blandt andet som følge af manglende skriftlig aftale / huslejekontrakt, hvorved vilkårene for lejemålet ikke foreligger. Der foreligger således ikke skriftlig aftale om hvem, der afholder udgifter til vedligeholdelse, hvad der er lejet, om lejen er opgjort på markedsvilkår, periode mm.

Der henvises i denne forbindelse til principperne i Vestre Landsretsdom af 28. september 2005, der er offentliggjort i SKM2005.402.VLR, hvor der var tale om samhandel mellem interesseforbundne parter, men hvor der ikke forelå en skriftlig aftale. I sagen blev der ikke godkendt fradrag for afholdte udgifter blandt andet som følge af, at der i forbindelse med interessefælleskab kræves, at en række formalia er overholdt. Principperne i dommen anses sammenlignelige med nærværende selskabs problemstilling, hvor der ikke foreligger skriftlig huslejeaftale.

På det foreliggende grundlag finder retten, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgiften til husleje af [adresse1] udgør en driftsomkostning, der er afholdt i selskabets interesse, hvorfor retten finder, at udgifterne ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.