Kendelse af 25-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at klageren har været direktør for [virksomhed1] ApS, som nu hedder [virksomhed2] ApS, siden stiftelsen den 17. april 2018. Det fremgår endvidere, at klageren er den legale ejer og reelle ejer af selskabet.

Repræsentanten har oplyst, at [person1], [person2], [person3], [person4], [person5], [person6] samt klageren var ansat i [virksomhed1] ApS.

Indkomstår 2018

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger for indkomståret 2018, at klagerens bruttoløn var i alt 66.587,61 kr., at arbejdsmarkedsbidrag blev indberettet med i alt 5.326,00 kr., at A-skat blev indberettet med 4.374,00 kr. og at klageren fik udbetalt en nettoløn på 56.887,61 kr. Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at klageren har fået udbetalt 29.129,00 kr. Der består således en difference på 27.758 kr. afrundet.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person6], som var ansat i [virksomhed1] ApS, har fået udbetalt 29.440,00 kr. Ifølge eIndkomst har [person6] fået udbetalt 61.696,96 kr. Der består således en difference på 32.256,00 kr. afrundet.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at der er foretaget kontante hævninger på i alt 65.200,00 kr. i indkomståret 2018.

Ud af de i alt 65.200,00 kr., som er blevet hævet fra kontoen tilhørende [virksomhed1] ApS, har Skattestyrelsen anset differencen på 27.758,00 kr. for at være nettoløn til klageren og differencen på 32.256,00 kr. for at være nettoløn til [person6].

Det resterende beløb på i alt 5.186,00 kr. har Skattestyrelsen anset som yderligere løn/A-indkomst til klageren.

Repræsentanten har oplyst, at kontanthævningerne fra kontoen tilhørende [virksomhed1] ApS udgør betalinger vedrørende udført arbejde leveret af underleverandører, som selskabet har entreret med. Endvidere, at de hævede kontanter er blevet anvendt til at købe aktiver til [virksomhed1] ApS med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, eksempelvis nødvendigt værktøj og køb af biler, som er blevet indregistreret i [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af informationssamling vedrørende [virksomhed1] ApS, at der i indkomståret 2018 blev købt en Seat, Leon Van den 15. juni 2018, som blev anvendt til godstransport privat/erhverv og en Altea Van den 7. september 2018, som blev anvendt til godstransport erhverv.

Repræsentanten har fremlagt et udskrift ”sumoplysninger pr. medarbejder” fra e-Indkomst for perioden 1.2018-12.2018. Repræsentanten har endvidere fremlagt udskrift for e-Indkomst for [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen traf afgørelse overfor [virksomhed1] ApS, samtidigt med, at Skattestyrelsen traf afgørelse overfor klageren og at de af repræsentanten fremlagte udskrifter, indeholder ændringer/forhøjelser, som Skattestyrelsen har indberettet i forbindelse med afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har fremlagt kopi af bilag 1 til afgørelsen vedrørende [virksomhed1] ApS. Ifølge bilaget har personerne [person4], [person7], klageren, [person8], [person6], [person9], [person10] og [person11] modtaget penge fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af bilag 1, at Skattestyrelsen ved afgørelsen for [virksomhed1] ApS opgjorde ”løn til ukendte personer”, som omfattede [person7], [person8], [person9], [person10] og [person11]. Endvidere, at Skattestyrelsen forhøjede [person4]s skattepligtige A-indkomst. Skattestyrelsen opkrævede ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbene hos [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af bilaget, at der er foretaget kontante hævninger på i alt 65.200,00 kr. i [virksomhed1] ApS. Endvidere, at der i de kontante hævninger blev fratrukket 27.758,00 kr., der blev anvendt som nettoløn til klageren og 32.256,00 kr., der blev anvendt som nettoløn til [person6], hvorefter restbeløbet på 5.186,00 kr. blev anset som yderligere løn til klageren.

Skattestyrelsen har ligeledes fremlagt en kopi af de indberetninger fra e-indkomst, som blev lagt til grund for opgørelsen.

Indkomståret 2019

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger for indkomståret 2019, at klagerens bruttoløn var i alt 174.898,15 kr., at arbejdsmarkedsbidrag blev indberettet med i alt 13.988,00 kr., at A-skat blev indberettet med 40.720,00 kr. og at klageren fik udbetalt en nettoløn på 120.190,15 kr. Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at klageren har fået udbetalt 30.000,00 kr. Der består således en difference på 90.190,00 kr. afrundet.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person5], som var ansat i [virksomhed1] ApS, har fået udbetalt 36.000,00 kr. Ifølge eIndkomst har [person5] fået udbetalt 134.969,10 kr. Der består således en difference på 98.969,00 kr. afrundet.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person6], som var ansat i [virksomhed1] ApS, har fået udbetalt 20.000,00 kr. Ifølge eIndkomst har [person6] fået udbetalt 96.193,15 kr. Der består således en difference på 76.193,00 kr. afrundet.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person1], som var ansat i [virksomhed1] ApS, har fået udbetalt 0 kr. Ifølge eIndkomst har [person1] fået udbetalt 20.680,39 kr. Der består således en difference på 20.680,00 kr. afrundet.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at der er foretaget kontante hævninger på i alt 130.100,00 kr. i indkomståret 2019.

Det fremgår af kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, at der er foretaget overførsler på i alt 509.270,00 kr. med teksterne ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid” i indkomståret 2019.

Ud af overførslerne på i alt 509.270,00 kr. har Skattestyrelsen anset differencen på 90.190,00 kr. som nettoløn til klageren, differencen på 98.969,00 kr. som nettoløn til [person5], differencen på 76.193,00 kr. som nettoløn til [person6] og differencen på 20.680,00 kr. som nettoløn til [person1].

Skattestyrelsen har anset den resterende del af overførslerne på i alt 223.238,00 kr. samt de kontante hævninger på i alt 130.100,00 kr., i alt 353.338,00 kr., som løn til klageren.

Repræsentanten har oplyst, at kontanthævningerne fra kontoen tilhørende [virksomhed1] ApS udgør betalinger vedrørende udført arbejde leveret af underleverandører, som selskabet har entreret med. Endvidere, at de hævede kontanter er blevet anvendt til at købe aktiver til [virksomhed1] ApS med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, eksempelvis nødvendigt værktøj og køb af biler, som er blevet indregistreret i [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af informationssamling vedrørende [virksomhed1] ApS, at der i indkomståret 2018 blev købt en Seat, Leon Van den 15. juni 2018, som blev anvendt til godstransport privat/erhverv og en Altea Van den 7. september 2018, som blev anvendt til godstransport erhverv og som blev solgt den 11. april 2019.

Repræsentanten har oplyst, at overførslerne benævnt ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid” er løn til ansatte.

Repræsentanten har fremlagt et udskrift ”sumoplysninger pr. medarbejder” fra e-Indkomst for perioden 1.2018-12.2018. Repræsentanten har endvidere fremlagt udskrift fra e-Indkomst for [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen traf afgørelse overfor [virksomhed1] ApS, samtidigt med, at Skattestyrelsen traf afgørelse overfor klageren. Endvidere, at de af repræsentanten fremlagte udskrifter, indeholder ændringer/forhøjelser som Skattestyrelsen har indberettet i forbindelse med afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har fremlagt kopi af bilag 2 til afgørelsen vedrørende [virksomhed1] ApS. Ifølge bilaget har klageren, [person8], [person2], [person12], [person13], [person14], [person5], [person15], [person16], [person9], [person17] og [person18], [person19], [person20], [person21], [person6], [person22], [person23] og [person1] modtaget penge fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af bilag 2, at Skattestyrelsen har opgjort ”løn til ukendte personer”, som omfattede [person8], [person12], [person13], [person14], [person15], [person16], [person9], [person17], [person18], [person24], [person20], [person21] og [person23]. Endvidere, at Skattestyrelsen har forhøjet [person2]s skattepligtige A-indkomst. Skattestyrelsen har opkrævet ikke-indeholdt A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag hos [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af bilag 2, at der er ”mandetimer/løn ikke indberettet” på i alt 223.238,00 kr. og at der er foretaget kontante hævninger på i alt 130.100,00 kr., hvorefter Skattestyrelsen har anset de i alt 353.338,00 kr. som yderligere løn til klageren.

Skattestyrelsen har ligeledes fremlagt en kopi af de indberetninger fra e-indkomst, som blev lagt til grund ved opgørelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at indberetningen for 2019 vedrørende [person3] er foretaget af selskabet efter Skattestyrelsens forslag af 11. februar 2020, som selskabet ikke fremkom med bemærkninger til.

Skatteankestyrelsen har anmodet repræsentanten om fremsendelse af dokumentation for, at overførslerne/kontante hævninger er gået til afholdelse af selskabets udgifter. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget dokumentation herfor.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 5.186 kr. for indkomståret 2018 og 353.338 kr. i indkomståret 2019.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

” (...) Du er fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven 1 stk. 1. Du er derfor også pligtig til at svare arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven 1.

Efter statsskatteloven 4 a er du skattepligtig af dine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi f.eks. vederlag for arbejde og tjenester af hvilken som helst art.

Alle vederlag som du har modtaget for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse honorar, tantieme provision, drikkepenge og lignende ydelser skal medregnes til din skattepligtige A-indkomst. Det fremgår af kildeskatteloven§ 43 stk. 1.

Alle vederlag omfattet af kildeskatteloven§ 43, stk. 1 er også arbejdsmarkedsbidragspligtig efter kildeskatteloven 49 A og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.

[virksomhed1] ApS har indberettet til elndkomst, at du i 2018 har fået løn m.v. i månederne maj, juni, juli og november. Bruttolønnen er indberettet med i alt 66.587,61 kr., arbejdsmarkedsbidrag er indberettet med 5.326 kr. og A-skat er indberettet med 4.374 kr. Det betyder at du i 2018 fik udbetalt (nettoløn) i alt 56.887 61 kr.

For 2019 har [virksomhed1] ApS indberettet til elndkomst at du har faet løn m.v. i månederne april til juni, august og oktober til december. Bruttolønnen er indberettet med i alt 174.898 kr. arbejdsmarkedsbidrag er indberettet med 13.988 kr. og A-skat er indberettet med 40.720 kr. Det betyder at du i 2019 fik udbetalt (nettoløn) i alt 120.190,20 kr.

I forbindelse med gennemgang af bankkontoen tilhørende [virksomhed1] Ap er det konstateret at selskabet i 2018 og 2019 har hævet flere kontante beløb. [virksomhed1] ApS har ikke fremlagt dokumentation for, hvad beløbene er anvendt til. De hævede beløb er opgjort i bilag 1 og 2.

Ved gennemgangen er det også konstateret at [virksomhed1] Ap har overført beløb fra bankkontoen med teksten mandetimer arbejde', ' mandskab" og arbejdstid. [virksomhed1] ApS har ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har modtaget beløbene. Skattestyrelsen har opgjort beløbene i bilag I og 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene overført fra bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS med teksten 'mandetimer'' 'arbejde ', mandskab' og arbejdstid er løn til ansatte.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse at du som eneejer og eneste direktør i [virksomhed1] ApS er skattepligtig af de udokumenterede kontante hævninger amt de udokumenterede overførsler, som på bankkontoen fremstår med teksten mandetimer arbejde mandskab og 'arbejdstid '.

Det er opfattelsen, at du som eneejer og eneste direktør har kunnet disponere enerådende i virksomhedens anliggende, hvorfor de udokumenterede hævninger m.v., som Skattestyrelsen ikke har kunnet henføre til en eller flere personer jf. opgørelse i bilag 2 skal betragtes som yderligere løn udbetalt til dig.

Skattestyrelsen har herefter opgjort følgende yderligere løn til dig:

Det er således vores opfattelse at din skattepligtig indkomst for 2018 skal forhøjes med 5.186 kr.

Vi vil foranledige, at beløbet bliver indberettet til elndkomst. Det betyd r at du får en ændret årsopgørelse for 2018.

Det er således også vores opfattelse at din skattepligtig indkomst for 2019 skal forhøjes med 353.338 kr. Vi vil foranledige at beløbet bliver indberettet til elndkomst. Beløbet vil derfor indgå som skattepligtig indkomst på din årsopgørelse for 2019.

Endelig er det opfattelsen at der ikke er sket indeholdelse af A-skat m.v. af de yderligere lønninger til dig. Du skal derfor straks indbetale manglende A-skat og/eller arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af kildeskatteloven 68. (...) ”

Skattestyrelsen er den 14. juli 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

” (...) Skattestyrelsen gør opmærksom på, at [virksomhed1] kun har fremsendt udskrift af selskabets bankkonto, uanset Skattestyrelsen også har anmodet om følgende:

kopi af alle aftaler indgået med udlændinge om levering af arbejdskraft i perioden 1. januar 2018 til dato (25. oktober 2019), herunder både ansættelseskontrakter og entreprisekontrakter kopi af alle lønsedler til udenlandsk arbejdskraft for perioden 1. januar 2019 til dato (25. oktober 2019)

kopi af alle fakturaer modtaget vedrørende anvendt udenlandsk arbejdskraft i perioden 1. januar 2018 til dato (25. oktober 2019)

kopi af selskabets kontospecifikationer for perioden 1. januar 2018 til dato (25. oktober 2019).

Skattestyrelsen kan også oplyse, at der den 23. juni 2020 er givet fuld aktindsigt i skatteansættelsen til [person25]s repræsentant [virksomhed3] ApS, [person26].

Det skal i den forbindelse oplyses, at der ikke er givet aktindsigt i udskrifterne fra Detail-COR 2018 og 2019 samt informationsindsamling pr. 20. januar 2020, jf. ovenfor, idet der er tale om oplysninger vedrørende/indberettet af [virksomhed1] ApS. Udskrifterne er derfor kun lagt på kontrolsagen vedr. [virksomhed1] ApS. Der er i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at [person25]s er i besiddelse af oplysningerne, idet han er eneejer af [virksomhed1] ApS. (...) ”

Skattestyrelsen er den 8. januar 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til den endelige klage:

” (...) I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders skattemæssige forhold. Oplysningerne vil sædvanligvis være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, skal Skattestyrelsen give oplysninger om andre personer og virksomheders forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysningerne om andre virksomheders forhold er vigtig for, at denne sag er fuldt ud begrundet

Samtidig med, at Skattestyrelsen traf afgørelsen overfor [person25], traf Skattestyrelsen også afgørelse overfor [virksomhed1] ApS (nu [virksomhed2] ApS) cvr-nr. [...1] om ikke indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.

[person26] henviser i de supplerende bemærkninger til [virksomhed1] ApS, hvori [person25] er direktør. Der henvises imidlertid ikke til Skattestyrelsens afgørelse vedr. [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at [virksomhed1] ApS har påklaget afgørelsen.

Skattestyrelsen traf afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS på grundlag af udskrift af bankkonto fremsendt af selskabet.

Afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS blev vedlagt 2 opgørelser, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen har taget hensyn til, at kontante hævninger kan være anvendt til løn til andre ansatte end [person25]. [person25] er derfor kun forhøjet med differencen mellem de kontante hævninger/”mandetimer” og den nettoløn, som var indberettet til eIndkomst på tidspunktet for afgørelsen (se vedhæftede udsøgning af 20. januar 2020)

De udskrift af eIndkomst, som [person26] har fremlagt, indeholder de ændringer/forhøjelser som Skattestyrelsen har indberettet i forbindelse med afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS.

Indberetningen for 2019 vedr. [person3] er foretaget af selskabet efter Skattestyrelsens forslag af 11. februar 2020. Selskabet er ikke kommet med bemærkninger til forslaget.

Til belysning af Skattestyrelsens forhøjelse af [person25]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 vedlægges derfor kopi af bilag 1 og bilag 2 til afgørelsen vedr. [virksomhed1] ApS, idet der heraf fremgår hvilke tal og beregninger, der er foretaget for at komme frem til den endelige forhøjelse af [person25]s skattepligtige indkomst for 2018 og 2019.

Skattestyrelsen vedlægger også kopi af de indberetninger til eIndkomst, som blev lagt til grund ved opgørelsen.

Forklaring til vedlagte bilag 1 vedr. [virksomhed1] ApS (vedr. 2018):

Skattestyrelsen har opgjort kontante hævninger og derefter modregnet differencen mellem nettolønninger if. eIndkomst og nettolønninger if. bankkonto i de opgjorte kontante hævninger. [person25]s skattepligtige indkomst er forhøjet med de resterende hævninger.

Skattestyrelsen har også opgjort ”løn til ukendte personer” og forhøjet [person4]’s skattepligtige A-indkomst samt opkrævet ikke indeholdt A-skat og am-bidrag af beløbene hos [virksomhed1] ApS.

Forklaring til vedlagte bilag 2 vedr. [virksomhed1] ApS (vedr. 2019):

Skattestyrelsen har opgjort ”mandetimer” if. bankkontoen og derefter modregnet differencen mellem nettolønninger if. eIndkomst og nettolønninger if. bankkontoen med teksten

”mandetimer” i de opgjorte ”mandetimer”.

[person25]s skattepligtige indkomst er herefter forhøjet med det resterende beløb benævnt

”mandetimer” og de kontante hævninger.

Skattestyrelsen har også opgjort ”løn til ukendte personer” og forhøjet [person2]s skattepligtige Aindkomst samt opkrævet ikke indeholdt A-skat og am-bidrag af beløbene hos [virksomhed1] ApS.

Endelig har Skattestyrelsen beregnet arbejdsudlejeskat og am-bidrag af anvendt udenlandsk arbejdskraft.

Ad punkt 3: Anbringender

Med henvisning til overstående samt bilag 1 og bilag 2 til afgørelsen vedr. [virksomhed1], er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ved afgørelsen overfor [person25] er taget hensyn til/fratrukket evt. løn betalt til de øvrige ansatte i [virksomhed1] ApS.

I punkt 3.2 har [person26] fremhævet, at pengene er anvendt til køb af diverse nødvendigt værktøj og biler.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at selskabet kun har fremlagt udskrift af selskabets bankkonto. Selskabet har ikke fremlagt regnskabsbilag. (...) ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på i alt 358.524 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 skal nedsættes med mindre beløb, efter Landsskatterettens skøn.

Som begrundelse herfor har repræsentanten oplyst:

” (...) Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre udtømmende for sagens faktiske forhold, hvorfor der i første omgang henvises til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 26. marts 2020 (bilag 1).

Det kan oplyses, at der d.d. er tilskrevet Skattestyrelsen med henblik på at anmode om fuld aktindsigt i sagen, og at materiale således i sagens natur endnu ikke er modtaget.

Når aktindsigtsmaterialet er modtaget og behørigt gennemgået, vil vi fremkomme med et supplerende indlæg i sagen hurtigst muligt.

Der tages således forbehold for at uddybe sagsfremstillingen i et senere supplerede indlæg.

3. ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at der ikke – som hævdet af Skattestyrelsen – er grundlag for den af Skattestyrelsen gennemførte indkomstforhøjelse, idet det medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Endvidere gøres det helt overordnet gældende, at [person25] ikke skal beskattes med det af Skattestyrelsen forhøjede beløb, idet han på behørig vis kan sandsynliggøre og dokumentere, at de i sagen omhandlende kontanthævninger på bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS udgør [virksomhed1] ApS’ betalinger vedrørende udført arbejde leveret af underleverandører som [virksomhed1] ApS har entreret med. Det er således forkert når Skattestyrelsen anfører, at det er deres vurdering, at beløbene dækker over ”løn til ansatte”.

Der er således ikke grundlag for at [person25] personligt skal indkomstbeskattes heraf.

Til støtte herfor bemærkes, at det af kontoudtoget for [virksomhed1] ApS vedrørende de i sagen omhandlende overførelser netop fremgår, at det vedrører ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid”.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at uddybe ovennævnte anbringender, hvorfor der tages forbehold for at fremkomme med yderligere i et supplerende indlæg i sagen, der indleveres hurtigst muligt, når aktindsigtsmaterialet tillige er modtaget og behørigt gennemgået. (...) ”

Repræsentanten er den 7. december fremkommet med en endelig klage:

2.1 Nærmere om virksomhedsaktiviteten [virksomhed1]

Virksomhedsaktiviteten relateret til [virksomhed1] ApS, CVR-nr. 39 49 86 85, er at drive malerfirma m.v. under branchekoden 433410 Malerforretninger. Selskabet blev etableret den 17. april 2018.

[virksomhed1] ApS udfører både indendørs og udendørs maleropgaver, f.eks. udførelse af maling af vindurer, døre, gulve, vægge og maling af facader m.v.

Fuldstændig virksomhedsresume i form af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister fremlægges som sagens Bilag 3.

[person25] har i hele perioden været registreret som selskabets direktør.

[virksomhed1] ApS har haft følgende medarbejdere ansat; [person1], [person2], [person3], [person4], [person5], [person6] samt [person25].

Som led i sin virksomhedsaktivitet, har [virksomhed1] ApS endvidere gjort brug af underleverandører, i hvilken forbindelse [virksomhed1] ApS har modtaget og betalt fakturaer.

2.2 Skattestyrelsens afgørelse af den 26. marts 2020

I forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen, har [person25] fremsendt udskrift af [virksomhed1] ApS’ kontoudtog for perioden fra den 1. januar 2018 til den 25. oktober 2019, jf. Skattestyrelsens afgørelse, side 2.

Kontoudtog, som modtaget i aktindsigt fra Skattestyrelsen, fremlægges som sagens Bilag 4.

Af Skattestyrelsens afgørelse dateret 26. marts 2020, side 3, fremgår bl.a. følgende:

”I forbindelse med gennemgang af bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS er det konstateret, at selskabet i 2018 og 2019 har hævet flere kontante beløb. [virksomhed1] ApS har ikke fremlagt dokumentation for, hvad beløbene er anvendt til. De hævede beløb er opgjort i bilag 1 og 2.

Ved gennemgangen er det også konstateret, at [virksomhed1] ApS har overført beløb fra bankkontoen med teksten ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid”.

[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har modtaget beløbene.

Skattestyrelsen har opgjort beløbene i bilag 1 og 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene overført fra bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS med teksten ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid” er løn til ansatte.

(min understregning)

Det kan herefter lægges til grund, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person25] personligt er skattepligtig af såvel kontante hævninger samt af overførslerne foretaget på [virksomhed1] ApS’ erhvervskonto benævnt ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid”, jf. statsskattelovens § 4, herunder kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Det kan lægges til grund, at der er enighed om, at overførslerne benævnt ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid” angår løn til ansatte. Uanset enigheden herom, gennemfører Skattestyrelsen en indkomstforhøjelse, hvormed overførelserne betragtes som yderligere løn til [person25].

3. ANBRINGENDER

For det første bestrides det, at overførslerne benævnt ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid” skal og kan betragtes som yderligere løn til [person25], idet det vedrører udbetaling af løn til selskabets ansatte.

For det andet bestrides det, at de hævede kontanter skal betragtes som yderligere løn til [person25] , idet kontanterne konkret er anvendt til at købe aktiver til [virksomhed1] ApS med henblik på at erhverve, sikre, og vedligeholde selskabets løbende indkomst, hvorfor de hævede kontanter er uvedkommende for [person25]s skattepligtige indkomst.

Opretholdelsen af den af Skattestyrelsen gennemførte indkomstforhøjelse vil medføre et åbenbart urimeligt resultat, og forhøjelsen skal følgelig tilsidesættes i sin helhed.

Jeg vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

3.1 Ikke grundlag for indkomstforhøjelse vedrørende overførsel af løn til ansatte

Som anført ovenfor havde [virksomhed1] ApS følgende medarbejdere tilknyttet:

• [person25],

• [person3],

• [person4],

• [person1],

• [person2],

• [person5], samt

• [person6].

For så vidt angår indkomståret 2018 har Skattestyrelsen udarbejdet en opgørelse til sin afgørelse dateret 26. marts 2020, benævnt ”BILAG 1”, hvorefter Skattestyrelsen anfører, at der ifølge SKAT eIndkomst alene er indberettet kr. 56.888 vedrørende [person25] og kr. 61.696 vedrørende [person6], eller i alt kr. 118.584.

Denne opgørelse bestrides.

I henhold den af [virksomhed1] ApS’ samlede indberettede lønsum vedrørende indkomståret 2018 kan opgøres til kr. 155.007,02. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens Bilag 5 udskrift fra SKAT, eIndkomst for [virksomhed1] ApS’ afregningsperiode fra januar 2018 til december 2018.

Den af os beregnede samlede nettoløn for [virksomhed1] ApS vedrørende indkomståret 2018, er opgjort til kr. 122.426,04, jf. Bilag 6.

På den baggrund består en difference mellem det af Skattestyrelsen anførte og os beregnede, på kr. 3.842,04 (kr. 122.426,04-118.584).

I relation til indkomståret 2019, og derved Skattestyrelsens udarbejdede opgørelse benævnt ”BILAG 2” bemærkes, at Skattestyrelsen alene har modregnet en samlet nettoløn på kr. 372.032 (sammensat af beløbene kr. 120.190+134.969+96.193+20.680).

Ved opslag i SKAT eIndkomst kan det imidlertid konstateres, at den af [virksomhed1] ApS’ samlede indberettede A-indkomst vedrørende 2019 er kr. 998.012,34. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens Bilag 7 udskrift fra SKAT, eIndkomst for [virksomhed1] ApS’ afregningsperiode fra januar 2019 til december 2019.

På den baggrund har vi beregnet nettolønnen for [virksomhed1] ApS vedrørende indkomståret 2019, hvilken er opgjort til kr. 813.023,25, jf. bilag 7.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at opretholde den af Skattestyrelsen gennemførte indkomstforhøjelse for hverken indkomståret 2018 eller 2019, idet [person25] har dokumenteret, at de pågældende overførsler ikke er tilgået ham

3.2 Ikke grundlag for forhøjelse vedrørende kontante hævninger

For så vidt angår kontanthævningerne skal det fremhæves, at pengene bl.a. er anvendt til køb af diverse nødvendige værktøj samt køb af biler, der er blevet indregistreret i [virksomhed1] ApS, hvilke var afgørende for selskabets drift i forbindelse med kørsel ud til kunder m.v.

Vi forbeholder os retten til at fremkomme med yderligere og udvidede ovennævnte anbringender. (...) ”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Enhver skatteyder skal årligt oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H.

Udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 21. september 2007, som er offentliggjort i SKM2007.720.VLR.

Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Maskeret udbytte statueres således, såfremt det ikke anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet har afholdt en udgift.

I henhold til praksis kan ydelser til den ansatte aktionær eller anpartshaver blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold og det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde, jf. bl.a. SKM2003.53.VLR. Beskatningen er derefter personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt i stedet for aktieindkomst. Omkvalificeringen medfører, at selskabet får fradrag for den yderligere lønudgift som driftsomkostning.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår endvidere, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller AM-bidrag, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige, jf. kildeskattelovens § 68.

Når en arbejdsgiver ikke har indbetalt A-skat og AM-bidrag, påhviler det lønmodtageren at godtgøre, at den udbetalte løn er et nettobeløb, hvoraf A-skat og AM-bidrag allerede er indeholdt, jf. SKM2004.458.VLR.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Klageren var reel og legal ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, hvor klageren også har været direktør siden stiftelsen den 17. april 2018. Endvidere var klageren ansat i [virksomhed1] ApS.

Indkomstår 2018

Det fremgår af kontooplysninger tilhørende [virksomhed1] ApS, at klageren har fået udbetalt 29.129 kr. Ifølge oplysninger fra eIndkomst har klageren fået udbetalt 56.887 kr., hvorfor der består en difference på 27.758 kr.

Det fremgår af kontooplysninger tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person6] har fået udbetalt 29.440 kr. Ifølge oplysninger fra eIndkomst har [person6] fået udbetalt 61.696 kr., hvorfor der består en difference på 32.256 kr.

Der er foretaget kontante hævninger i [virksomhed1] ApS på i alt 65.200 kr. i 2018.

Skattestyrelsen har fratrukket differencen mellem det udbetalte beløb ifølge kontooplysningerne og det udbetalte beløb ifølge eIndkomst i de kontante hævninger, og har anset det resterende beløb på 5.186 kr. som yderligere løn til klageren.

Repræsentanten har oplyst, at de kontante hævninger er anvendt til at købe aktiver til [virksomhed1] ApS.

Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere oplysninger om, hvad der skulle være købt og for hvilke beløb. Repræsentanten har ikke fremlagt underliggende bilag eller anden dokumentation for, at de kontante hævninger er anvendt til køb af aktiver til [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder ikke, at de omhandlede hævninger er medgået til betaling af selskabets udgifter. Der er herved lagt vægt på, at selskabets kontobevægelser ikke er understøttet af bagvedliggende bilag. I vurderingen er endvidere lagt vægt på, at klageren har haft den fulde rådighed over selskabets konto. De omhandlede hævninger anses herefter at være tilgået klageren som yderligere løn, som er skattepligtig indkomst.

Indkomstår 2019

Det fremgår af kontooplysninger tilhørende [virksomhed1] ApS, at klageren har fået udbetalt 30.000 kr. Ifølge oplysninger fra eIndkomst har klageren fået udbetalt 120.190 kr., hvorfor der består en difference på 90.190 kr.

Det fremgår af kontooplysninger tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person5] har fået udbetalt 36.000 kr. Ifølge oplysninger fra eIndkomst har [person5] fået udbetalt 134.969 kr., hvorfor det består en difference på 98.969 kr.

Det fremgår af kontooplysninger tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person6] har fået udbetalt 20.000 kr. Ifølge oplysninger fra eIndkomst har [person6] fået udbetalt 96.193 kr. afrundet, hvorfor der består en difference på i alt 76.193 kr.

Det fremgår af kontooplysninger tilhørende [virksomhed1] ApS, at [person1] har fået udbetalt 0 kr. Ifølge eIndkomst har [person1] fået udbetalt 20.680 kr. afrundet, hvorfor der består en difference på i alt 76.193 kr.

Der er foretaget kontante hævninger i [virksomhed1] ApS på i alt 130.000 kr. i indkomståret 2019.

Der er foretaget overførsler med teksten ”mandetimer”, ”arbejde”, ”mandskab” og ”arbejdstid” på i alt 509.270 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har fratrukket differencen mellem de udbetalte beløb ifølge kontooplysningerne og de udbetalte beløb ifølge eIndkomst i de kontante hævninger samt overførsler, og har anset det resterende beløb på 353.338 kr. som yderligere løn til klageren.

Repræsentanten har oplyst, at de kontante hævninger er anvendt til at købe aktiver til [virksomhed1] ApS.

Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere oplysninger om, hvad der skulle være købt og for hvilke beløb. Repræsentanten har ikke fremlagt underliggende bilag eller anden dokumentation for, at de kontante hævninger er anvendt til køb af aktiver til [virksomhed1] ApS.

Repræsentanten har oplyst, at overførslerne vedrørende ”mandetimer/arbejde” er løn til ansatte.

Repræsentanten har fremlagt udskrifter fra eIndkomst, hvor der fremgår flere personer og andre beløb end hvad fremgår af bilagene, som Skattestyrelsen lagde til grund ved sin afgørelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at de traf afgørelse overfor [virksomhed1] ApS samtidigt med, at de traf afgørelse overfor klageren og at de af repræsentanten fremlagte udskrifter fra eIndkomst indeholder de ændringer/forhøjelser, som Skattestyrelsen har indberettet i forbindelse med afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS. De af repræsentanten fremlagte udskrifter fra eIndkomst kan derfor ikke lægges til grund.

Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation for, at overførslerne er tilgået de ansatte i [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder ikke, at de omhandlede hævninger er medgået til betaling af selskabets udgifter. Der er herved lagt vægt på, at selskabets kontobevægelser ikke er understøttet af bagvedliggende bilag. Landsskatteretten finder endvidere ikke, at de foretagne overførsler vedrørende ”mandetimer/arbejde” er løn til ansatte i [virksomhed1] ApS. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de ansatte i [virksomhed1] ApS har modtaget overførslerne. I vurderingen er endvidere lagt vægt på, at klageren har haft den fulde rådighed over selskabets konto. De omhandlede hævninger og overførsler anses herefter at være tilgået klageren som yderligere løn, som er skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019.