Kendelse af 14-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har behandlet klagerens opgørelser, fordi de har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt for 2017.

Klageren har fremsendt bankudskrifter for sine konti i [finans1] for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 efter Skattestyrelsens anmodning herom. Det fremgår af Skattestyrelsens anmodning af 13. august 2019 og 19. november 2019, at Skattestyrelsen har brug for en række oplysninger for at kunne behandle opgørelsen af klagerens skat for 2017 og 2018, og at de derfor beder klageren om at indsende oplysningerne. Det fremgår derudover, at hvis klageren ikke indsender oplysningerne, vil Skattestyrelsen kontakte [finans1] for at få oplysningerne og herefter fastsætte klagerens skattepligtige indkomst efter et skøn.

Der fremgår en række kontante indsætninger og overførsler af kontoudskrifterne for klagerens egen konto (konto [...53]) og fælles budgetkonto (konto [...98]), som klageren deler med sin ægtefælle, [person1].

Det drejer sig om følgende kontante indsætninger på klagerens egen konto:

Det drejer sig om følgende kontante indsætninger på fælleskontoen:

Det drejer sig om følgende overførsler til klagerens egen konto:

Derudover er der foretaget en overførsel fra klagerens datter, [person8], til klagerens egen konto:

Klageren har derudover modtaget øvrige overførsler fra sine børn, som Skattestyrelsen har anset for skatte- og afgiftsfrie beløb.

Klageren har den 5. september 2019 telefonisk oplyst til Skattestyrelsen, at hun har lånt penge af familiemedlemmer og venner, hvor der ikke er udfærdiget gældsbreve.

Klageren har på møde med Skattestyrelsen den 16. december 2019 oplyst, at den kontante indsætning på hendes konto den 15. maj 2017 på 24.000 kr. formegentlig er lån fra sin kusine, og at den kontante indsætning på fælleskontoen den 4. november 2018 på 11.500 kr. formegentlig er fra sin ældste datter. De øvrige indsætninger har klageren oplyst, at hun ikke kan huske, hvorfra stammer.

Klageren har desuden oplyst, at det i hendes kultur er meget normalt, at der lånes penge mellem familiemedlemmer og venner, uden at der udarbejdes gældsbreve. Der opkræves ikke renter, og tilbagebetaling sker, når der er økonomisk råderum hertil.

Der er fremlagt fem bilag med erklæringer for lånte beløb, hvoraf tre af erklæringerne er uden datering, og to af erklæringerne er dateret henholdsvis den 11. september 2019 og 12. september 2019. Klageren har på møde med Skattestyrelsen hertil bekræftet, at erklæringerne er udarbejdet efter henvendelse fra Skattestyrelsen.

Følgende fremgår af erklæringerne:

"Torsdag den 12/9-19

Undertegnede erklærer hermed at have lånt [person6] 100.000 kr. den 15/05-2017

Med venlig hilsen

[person2]"

"Jeg [person3] har lånt [person6] og [person1] Følgende beløb:

Den 16/5/2017 ? 100.000 kr.

Den 11/10/2017 ? 200.000 kr.

Med Venlig Hilsen

[Underskrift]

Den 11/9/2019"

"Jeg [person8] har lånt min mor [person6] 75.000 kr. d 14/5-17

[Underskrift]"

"Jeg [person7] har lånt [person1] 50.000 kr. den 17/05/2017

[Underskrift]

Jeg [person5] har lånt [person1] 30.000 kr. den 17/05/2017

[Underskrift]

Jeg [person4] har lånt [person1] 20.000 kr. den 16/05/2017.

[Underskrift]"

"Jeg [person9] har lånt [person1] 14.000 kr. den 25 oktober 2018

og Jeg har lånt håm 12.000 kr. den 22-4-18.

[underskrift]"

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes.

Som begrundelse anføres:

"(...)

Frister

Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse for 2017 var den 30. juni 2019. Når vi vil ændre skatteopgørelse for 2017, selvom fristerne er udløbet, er det, fordi det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5).

Den almindelige frist står i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i bekendtgørelsens § 3.

Vi er blevet bekendt med gavernes størrelse den 16. december 2019, hvor vi holdt møde om din skatteansættelse for 2017 og 2018, således er 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt.

(...)

1. Skattepligtige gave fra [person8]

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af din bankkonto [...53] i [finans1], at din datter [person8] har overført 75.000 kr. Det er ikke dokumenteret med gældsbrev eller lignende, at du har lånt pengene af hende.

Private lån og pengestrømmen skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet:

SKM2011.208.HR. Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - familielån - dokumentation

Mere udførligt referat af faktiske forhold i dommen i tidligere instans: SKM2009.36.VLR. Familielån - dokumentation - privatforbrug

SKM2018.14.ØLR. Låneaftale - kontantbeløb - udenlandsk - gældsforhold - dokumentation - privatforbrugsberegning

Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal været udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår. Endvidere kræves det, at modtagelse af beløb er underbygget af overførelser fra/til bank eller sparekasse.

Du har ikke dokumenteret, at beløbet ikke skal beskattes hos dig. Da du ikke har anmeldt til Skattestyrelsen, at du har modtaget gaveafgiftsberettigede gave, der overstiger skattefri bundgrænse på 62.900 kr. for 2017, er det overstigende beløb skattepligtig.

Du har således modtaget skattepligtig gave på 12.100 kr. (75.000 kr. minus 62.900 kr.) fra [person8]. Beløbet beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne fremgår af statsskattelovens § 4, litra c og personskattelovens § 3.

Øvrigt

Overførslen på 150.000 kr. fra [person10] er anset at være forskudsbetalingen på [person10]s andel af den kontante udbetaling på huset [adresse8], [by1]. Beløbet er skatte- og afgiftsfrit.

2. Kontante indsætninger og overførsler

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Kontante indsætninger i 2017 og 2018

Det fremgår af din bankkonto [...53] i [finans1], at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 29.000 kr. i 2017 og 41.000 kr. i 2018. Det fremgår ligeledes af fælles budgetkonto [...98] i [finans1], at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 52.000 kr. for 2018.

Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Derfor anser vi beløbene 29.000 kr. for 2017 og 67.000 kr. (41.000 kr. + 26.000 kr.) 2018 for at være skattepligtige gaver for dig. Du beskattes af din andel på 26.000 kr. af de 52.000 kr. på fælles budgetkonto for 2018. Vi har henset til, at kontoen er fælles med din ægtefælle [person1]. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c, og de beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3. Se ligeledes Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem/hvad pengene stammer fra.

Bankoverførsler i 2017

Det fremgår af din bankkonto [...53] i [finans1], at der er modtaget overførsler svarende til 500.000 kr. Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Derfor anser vi beløbene for at være skattepligtig indkomst for dig, og de beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne fremgår af statsskattelovens § 4, litra c og personskattelovens § 3. Se ligeledes Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Det er ikke dokumenteret med gældsbrev eller lignende, at du har lånt 500.000 kr. af familie/venner i 2017.

Private lån og pengestrømmen skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet:

SKM2011.208.HR. Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - familielån - dokumentation

Mere udførligt referat af faktiske forhold i dommen i tidligere instans: SKM2009.36.VLR. Familielån - dokumentation - privatforbrug

SKM2018.14.ØLR. Låneaftale - kontantbeløb - udenlandsk - gældsforhold - dokumentation - privatforbrugsberegning

Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal været udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår.

Endvidere kræves det, at modtagelse af beløb er underbygget af overførelser fra/til bank eller sparekasse.

Øvrigt

Overførsler fra dine børn [person10], [person8], [person11] og [person12] er anset for skatte- og afgiftsfrie indtægter.

(...)"

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges:

"Advokat [person13]s anbringender

Selvinkriminering

Skattestyrelsen skal vejlede borgere om, at de ikke har pligt til at udtale sig, når vi har en konkret begrundet mistanke om strafbare forhold. Reglerne står i retssikkerhedslovens §10.

Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder". Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.

Det er vores opfattelse, at vi ikke i sagsbehandlingen fra sagens opstart til udsendelse af afgørelse har haft en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Opstart af sagen/indkaldelse af materiale.

Skattestyrelsen har tidligere behandlet [person6] for indkomstårene 2015-2017 vedrørende befordringsfradrag (tast-selv). Efter endt sagsbehandling har Skattestyrelsen sendt sagen til vurdering af eventuel straf. Skattestyrelsens straffesagsenhed har den 3. april 2019 sendt bødeforlæg til [person6] vedrørende, at hun har afgivet urigtige oplysninger om kørselsfradrag for 2015-2017.

Den 12. august 2019 starter Skattestyrelsen en sag for 2017 og 2018. [person6]s bankindestående ultimo 2017 er steget med 873.000 kr., og i 2018 har hun købt hus sammen med hendes mand og søn. En foreløbig beregnet privatforbrugsopgørelse for 2017 er negativt. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Yderligere materialeindkaldelse

På grundlag af bankudskrifter og materiale, som vi har fået af [person6], er der åbenstående transaktioner, som vi ønsker afklaret, om de er skattefrie indtægter. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Møde

Ægtefælle [person1], søn [person10] og [person6] anmoder om møde i stedet for at besvare yderligere materialeindkaldelse skriftligt. På mødet oplyser de, at i deres kultur, er det meget normalt, at man lånte penge af/til familie og venner. Der bliver ikke lavet gældsbreve. De opkræver/betaler ikke renter til hinanden. Tilbagebetaling/afdrag på gælden sker, når man har råd til det.

De bekræftede, at alle forelagte erklæringer om låneforhold er udarbejdet efter henvendelse fra Skattestyrelsen. De private lån i forbindelse med købet af ejendommen [adresse8] skal tilbagebetales, når de kan eller senest når ejendommen bliver solgt. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Forslag

Da vi ikke har modtaget dokumentation eller i tilstrækkelig grad sandsynliggørelse, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos [person6], har vi anset beløbene for at være udeholdte skattepligtige indtægter.

Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, idet vi ikke har konkret dokumentation. Vi har skønnet beløbene som skattepligtige indtægter.

Afgørelse

[person6] kommer ikke med bemærkninger til vores forslag om ændring af hendes skat. Vi sender afgørelse på det foreliggende grundlag. Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, men vi underretter hende om, at hun måske har overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når fristen for at klage er udløbet.

Advokat [person13] bestrider, at der er handlet mindst groft uagtsomt

Det er vores opfattelse, at [person6] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5), hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi henser til Landsskatteretsafgørelse af 13.11.2019, journalnr. 16-0125544.

LSR af 13.11.2019. Journalnr. 16-0125544. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter fra indsætningen, hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt. SKAT havde således adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi fastholder, at det er vores opfattelse, at [person6] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver.

Advokat [person13] bestrider, at de skete overførsler er skattepligtige gaver

Advokaten ville sende dokumentation senest den 1. juli 2020. Vi har ikke modtaget denne dokumentation.

(...)"

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 14. oktober 2020 fremlægges følgende:

"Ad advokat [person13]s opfattelse om [person6]s privatforbrug

Skattestyrelsen skal præcisere, at sagen er opstartet, fordi en foreløbig privatforbrugsberegning på [person6] udviste et negativt privatforbrug. Skattestyrelsens afgørelse bygger ikke på et skøn grundet negativ privatforbrug, men alene på faktiske forhold.

Ad advokat [person13]s anbringende om overførsel 75.000 kr. fra [person8]

Det er ikke dokumenteret med gældsbrev eller lignende, at [person6] har lånt 75.000 kr. af hendes datter [person8]. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at [person6] har anmeldt til Skattestyrelsen, at hun har modtaget gaveafgiftsberettigede gaver, der overstiger skattefri bundgrænse på 62.900 kr. for 2017.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af 12.100 kr. som skattepligtig gave fra [person8].

Ad advokat [person13]s anbringende om overførsel 500.000 kr. fra [person2], [person3], [person4], [person5] og [person7]

Det er advokat [person13]s opfattelse, at uagtet låneerklæringerne er udarbejdet efterfølgende, må disse dog tillægges en bevismæssig værdi.

Skattestyrelsen er ikke enig i dette. Det er vores opfattelse, at efterfølgende udarbejdet låneerklæringer ikke kan tillægges en bevismæssig værdi. Vi henviser f.eks. til byretsdom af 16. december 2014 (SKM2015.109.BR). Retten fandt herefter ikke, at skatteyderen ved fremlæggelsen af en række lånedokumenter, der var udarbejdet efter skattesagens opstart og vidneforklaringer fra de personer, der var angivet som långivere, havde løftet sin bevisbyrde for, at størstedelen af indsætningerne udgjorde udbetaling af lån.

Vi henviser ligeledes til vores begrundelse i punkt 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i sagsfremstillingen.

Advokat [person13]s oplysninger om baggrunden for overførslerne dokumenterer ikke, at der er tale om lån.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af 500.000 kr. som skattepligtige gaver fra [person2], [person3], [person4], [person5] og [person7].

Ad advokat [person13]s anbringende om kontante indsætninger på 29.000 kr. for 2017 og 67.000 for 2018

Advokat [person13] bemærker, at det ikke er ulovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens bankkonto.

Det er korrekt, at det er lovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens bankkonto, men retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvor stammer pengene fra) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR.

Advokat [person13]s formodning om, at man ikke vil indsætte "sorte penge" på sin konto, dokumenterer ikke, at pengene stammer fra allerede beskattede midler, eller af andre objektive grunde er underlagt skattefrihed.

Advokat [person13]s formodninger omkring kontantindsætningerne er ikke dokumenteret. Oplysninger om, at indsætningerne var nødvendige, fordi [person6] f.eks. var i minus på sin konto, skulle betale ejendomsmægler og ejerskifteforsikring dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at pengene stammer fra lån.

At det er meget sædvanligt i [person6]s familie, at de hjælper hinanden økonomisk, når der er behov for dette, medfører ikke, at støtten er underlagt skattefrihed.

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indkomst skattepligtig. Private lån, som ikke opfylder dokumentationskravene, bliver skattepligtige for modtageren. Gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftslovens skal ikke regnes med ved indkomstopgørelsen. Hvis disse gaver overstiger årets skattefrie bundgrænse for gaveafgiftspligtige gaver, og man ikke har anmeldt til Skattestyrelsen, at man har modtaget en gaveafgiftspligtig gave, er beløbet, der overstiger den skattefrie bundgrænse, skattepligtig.

Skattestyrelsen henviser til vores sagsfremstilling.

Skattestyrelsen fastholder, at [person6] ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller af andre objektive grunde er underlagt skattefrihed.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af kontante indsætninger på 29.000 kr. for 2017 og 67.000 for 2018 som skattepligtige gaver."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal frafaldes.

Som begrundelse anføres:

"(...)

Påstand

[person6]s indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

I medfør af retssikkerhedslovens § 10 skulle Skattestyrelsen have oplyst [person6] om at hun ikke

havde pligt til at fremkomme med de oplysninger som Skattestyrelsen krævede. Som følge

heraf er afgørelsen ugyldig.

[person6] har ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at forhøje indkomsten

for indkomståret 2017, jf. Skatteforvaltningslovens § 26.

De skete overførsler er ikke skattepligtige gaver, men omhandler lån, hvorfor disse ikke er

indkomstskattepligtige.

(...)"

I repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremlægges følgende:

"(...)

Den endelig påstand i klagen er som følger:

Påstand

[person6]s indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.

Det anførte i den oprindelige klage af den 17. juni 2020 fastholdes.

Skattestyrelsens opfattelse

Nærværende sag blev påbegyndt som følge af, at Skattestyrelsen finder, at [person6] har et negativt privatforbrug i 2017.

Skattestyrelsen forhøjer [person6]s indkomst med følgende:

2017 - DKK 541.100

2018 - DKK 67.000

Skattestyrelsen henviser til Statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3, og Højesterets dom i SKM 2008.905 H, og begrunder afgørelsen således:

"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. "

Vores opfattelse

Skattestyrelsen oplyser som nævnt, at sagen oprindelig blev opstartet som følge af et negativt privatforbrug i 2017. Som bilag 2 fremlægges Skattestyrelsens systemberegnede formueopgørelse over [person6]s privatforbrug, hvoraf fremgår at [person6] i 2017 havde et privatforbrug på DKK -577.972, et privatforbrug på DKK 358.719 i 2018, og et privatforbrug på 521.060 i 2019. Det ses således, at det alene er i 2017 at [person6]s privatforbrug er negativt. Ved gennemsyn af formueopgørelsen kan dog konstateres, at den påståede store stigning i [person6]s formue i 2017 skyldes, at [person6] i 2017 fik overført i alt DKK 775.000,00 fra venner og familie. Ved overførslerne påtager [person6] og hendes mand [person1] sig samtidig en gældsforpligtelse overfor kreditorerne, jf. nedenfor, som ikke fremgår af formueopgørelsen. Såfremt disse lån var medtaget havde [person6] ikke haft et negativt privatforbrug.

Det gøres således gældende, at [person6] ikke har haft et negativt privatforbrug som påstået af Skattestyrelsen, idet de skete overførsler var lån og ikke gaver.

De af skattestyrelsen foretagne forhøjelser

For så vidt angår de skete overførsler og indsætninger vil jeg i det følgende løfte bevisbyrden for at der er tale om midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning jf. SKM2008.905.HR.

I henhold til praksis kan dette ske ved dokumentation for pengestrømmene, fremlæggelse af gældsbreve eller anden objektiv dokumentation.

Kontooverførsler

På [person6]s privatkonto (DB kontonr. [...53]) er der i 2017 foretaget nedenstående kontooverførsler, som SKAT mener skal indkomstbeskattes. SKATs forhøjelser fremgår af yderste højre kolonne i skemaet.

Idet der er tale om kontooverførsler er pengestrømmene allerede dokumenteret.

Som nævnt vedrører overførslerne på i alt 575.000 lån fra familie og venner, hvilket understøttes af de vedlagte låneerklæringer fra [person2], [person3], [person4], [person5], og [person7], der fremlægges som henholdsvis bilag 3, 4 og 5. Uagtet at låneerklæringerne er udarbejdet efterfølgende må disse dog tillægges en bevismæssig værdi.

Baggrunden for lånene var, at [person6] og resten af husstanden var blevet opsagt fra den bolig i [adresse9], [by7], som gennem de 23 år havde fungeret som familiens hjem og var således tvunget til at finde et nyt sted at bo. Idet de ikke kunne finde en lejebolig der var til at betale, og som havde den nødvendige størrelse, så de sig nødsaget til at købe en ejerbolig. Banken ønskede imidlertid ikke at yde den nødvendige finansiering, og for at få råd til boligen måtte de derfor låne penge hos familie og venner.

Baggrunden for at [person6] blev opsagt af boligselskabet i [adresse9] skyldtes, at hun løbende gennem en årrække havde modtaget klager fra udlejer vedrørende sønnen [person11]s adfærd, herunder trusler om, at de ville blive smidt ud af lejligheden, hvis ikke [person11] ophørte med at skabe problemer jf. vedlagte breve fra udlejer, der fremlægges som bilag 6. På trods af talrige samtaler med [person11] - herunder ved medvirken fra repræsentanter fra kommunen og politiet - fortsatte den problematiske adfærd, og boligselskabet valgte derfor den 22. marts 2017 at opsige lejemålet jf. tillige bilag 6.

Det skal bemærkes, at [person6]s mand [person1] ikke dengang havde og heller ikke nu har fælles adresse med [person6] og resten af familien, idet [person1] - som følge af nogle psykiske problemer, det gør at han har brug for mere ro - bor i sin egen lejlighed, som han har fået tildelt af kommunen.

Kort herefter at [person6] er blevet opsagt finder familien et hus i [by8], som de ender med at byde DKK 3.000.000 for jf. vedlagte mail til [virksomhed1] af den 17. august 2017, der fremlægges som bilag 7. For at få råd til udbetalingen på huset i alt DKK 600.000 - svarende til 20 % af købesummen - låner familien således penge af familie og venner. Som det fremgår af oversigten ovenfor låner [person6] i alt DKK 375.000 i perioden fra den 14. maj 2017 til den 17. maj 2017, ligesom også [person1] og sønnen [person10] overfører i alt DKK 200.000,00 til [person6] jf. vedlagte kontoudtog for 2017, der fremlægges som bilag 8 (markeret med gul). Foruden disse overførsler indsætter ligeledes [person6] DKK 24.000,00 på kontoen den 15. maj 2017 jf. nedenfor, som hun har opsparet derhjemme, således at de har det fulde beløb på DKK 600.000 til udbetalingen på huset. Det er også på dette tidspunkt at [person6] vælger at acceptere udlejers opsigelse jf. vedlagte bilag 6 (afleveringsattest af den 15. maj 2017), hvilket giver mening, idet hun nu ved at de har mulighed for at købe et sted at bo.

Imidlertid springer sælger fra, og pengene henstår herefter på [person6]s konto. I oktober 2017 finder de så huset [adresse8], [by1], som de ender med at købe. Banken anbefalede på daværende tidspunkt [person6] og [person1] at købe huset med de DKK 600.000, som [person6] allerede havde stående kontant, og at resten finansieredes via realkreditlån. Dette krævede dog at [person6] og [person1]s søn [person10] blev medejer, idet [person1] og [person6] ikke selv kunne blive kreditgodkendt til det fulde lån. Af vedlagte tingbogsattest, der fremlægges som bilag 9, fremgår således at de alle tre ejer 1/3 af huset hver, ligesom de alle tre er debitorer på lånet.

Huset på [adresse8] var oprindeligt udbudt til DKK 2.695.000, men idet huset krævede omfattende renovering jf. vedlagte tilstandsrapport, der fremlægges som bilag 10, ville [person1] og [person6] ikke gå med til den pris, og de forhandler således med sælger i flere måneder frem til februar 2018. Det er også på baggrund heraf, at [person6] låner yderligere 200.000,00 af sin svigerinde [person3] den 17. oktober 2017 jf. skemaet ovenfor, idet parret vidste at de havde brug for midler til at sætte huset i stand, og måtte have dette på plads inden handlen blev endelig.

I forbindelse med at [person6] og [person1] endeligt indgår aftale med sælger om en købesum på DKK 2.550.000 opretter de en huskøbskonto (DB kontonr. [...99]). Af vedhæftede kontoudtog, der fremlægges som bilag 11, fremgår at der den 16. februar 2018 overføres i alt DKK 900.000,00 til huskøbskontoen, hvorfra alle udgifter forbundet med huset betales. Af vedlagte kontoudtog for perioden den 1. januar 2019 til den 25. september 2020 vedrørende huskøbskontoen, der fremlægges som bilag 12, fremgår, at parret løbende afholder udgifter forbundet med renoveringen af huset, og senest den 6. august 2020 har betalt DKK 156.000 til renovering af husets tag.

Det kan således lægges til grund at det for så vidt angår ovennævnte overførsler kan konstateres, hvor de kommer fra. Afsender har dokumenteret ved erklæringer at der er tale om lån, og der er objektive kendsgerninger der beviser hvad omstændighederne var omkring lånene, ligesom der er dokumentation for hvad lånene er anvendt til. Derudover har det formodningen for sig, at ingen vil give gaver i den størrelsesorden som lånene påstås at være udtryk for. Det gøres derfor gældende at de skete overførsler ikke er skattepligtige gaver, men omhandler lån til huset, hvorfor disse ikke er indkomstskattepligtige.

Kontantindsætninger

På [person6]s privatkonto (DB kontonr. [...53]) er der i 2017 og 2018 foretaget følgende kontantindsætninger, som SKAT forhøjer [person6]s skattepligtige indkomst med:

På fælleskontoen (DB kontonr. [...98]), er der i 2018 foretaget følgende kontantindsætninger, som SKAT forhøjer [person6]s skattepligtige indkomst med - dog kun med halvdelen, idet der er tale om en fælleskonto:

Som udgangspunkt skal bemærkes, at det ikke er ulovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens konto. Det må endvidere have formodningen for sig, at man ikke vil indsætte disse på sin konto, ifald det er "sorte penge". Der er tale om mindre beløb, og det kan konstateres at indsætningerne er sket i nærheden af [person6] og [person1]s hjem.

Det er [person6]s overordnede opfattelse, at der - foruden opsparingen på DKK 24.000, som [person6] indsatte på sin konto i forbindelse med at, at der skulle erlægges en udbetaling på DKK 600.000,00 jf. ovenfor - er tale om lån fra familie og venner, hvilket er sædvanligt i deres kultur. Mere specifikt er det opfattelsen, at lånene er ydet af [person8], som er [person6] og [person1]s datter. Det har dog desværre ikke været muligt at finde dokumentation for at [person8] har hævet beløb svarende til det indsatte på tidspunktet. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke mener at der er tale om lån, men gaver skal overførslerne fra [person8] ikke indkomstbeskattes, i stedet skal betales gaveafgift.

Ved gennemgang af [person6]s kontoudtog kan om indsætningerne endvidere oplyses, at disse typisk er foretaget i nær forbindelse med, at [person6] skal betale en større regning, eller på tidspunkter hvor hun har få eller ingen penge på konto, hvilket skaber en formodning for, at beløbet er givet som økonomisk hjælp i form af lån fra familien og ikke som gave. Skattestyrelsen er allerede i besiddelse af kontoudtog, hvoraf dette fremgår, men for en god ordens skyld kan oplyses, at:

- Vedrørende indsætningen den 23. januar 2017, såvel de to indsætninger henholdsvis den 9. august 2018 og den 14. oktober 2018 fremgår det, at [person6] på de pågældende tidspunkter er i minus på sin konto.

- Samme dag som [person6] indsætter de DKK 9.000 den 19. marts 2018, betaler [person6] i alt DKK 9.000 til ejendomsmægler [virksomhed2] A/S.

- De i alt DKK 24.600 som indsættes på [person6]s konto de 22. maj 2018, var nødvendige for, at [person6] kunne betale for ejerskifteforsikringen på i alt DKK 33.573,01den 4. juni 2018.

Denne form for adfærd, hvor man hjælper hinanden økonomisk, når der er behov for dette, er meget sædvanlig i [person6]s familie. Af kontoudtogene fremgår således, at [person6] tilsvarende har hjulpet [person8] med betaling af børnenes børnehave, såvel som med udgifter til bilen, ligesom hun har hjulpet [person10] med betaling af parkeringsbøder.

For så vidt angår indsætninger på fælleskontoen kan det konstateres, at alle indsætninger er foregået i [by1] hvor [person6] bor, og er indsat på budgetkontoen som alene anvendes til at betale udgifter for [adresse8].

For så vidt angår indbetalingen på DKK 5.000 den 06.08.18 oplyses at det er et lån fra [person8]. Det kan af bilag 12 ses at indbetalingen var nødvendig for at kunne indbetale ejendomsskat, hvilket - som nævnt ovenfor - skaber formodning for at beløbet er et lån og ikke en gave.

For så vidt angår kontantindsætningen på DKK 11.5000, den 4. november 2018 er denne et lån fra [person9]. [person9] har hævet beløbet den 24. oktober 2018 og lånt disse til [person1]. Kontoudskrift fra [person9]s konto fremlægges som bilag 13. [person9] har endvidere erklæret at have lånt [person1] pengene, jf. erklæring der fremlægges som bilag 14. Beløbet er således et lån og skal ikke indkomstbeskattes.

For så vidt angår de øvrige kontantbeløb er der ikke en forklaring på disse. De gøres dog gældende at disse er lån fra [person8].

For så vidt angår kontantindsætningerne gøres det overordnet gældende at disse vedrører lån, og har for de flestes overførslers vedkommende haft et formål, hvilket understøtter, at der ikke er tale om en gave til [person6]. Såfremt det ikke anerkendes at overførslerne fra [person8] er lån men gaver, skal disse ikke indkomstbeskattes men gaveafgift berigtiges."

Landsskatterettens afgørelse

Fristerne

Klageren er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist, som fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Herefter skal Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Der er for indkomstårene 2017 og 2018 tale om, at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes, som følge af større beløb, der er indsat/overført til klagerens konto, som ikke er selvangivet.

Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist. Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2017 er omfattet af den ordinære ligningsfrist.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 20. januar 2020. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 18. marts 2020. Fristerne er herefter overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.

Selvinkriminering

Hvis der konkret er mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Det følger af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, LF96 af 26. november 2003, at med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.

Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndigheden har indhentet oplysningerne hos vedkommende, forelå en konkret mistanke om, at der var et strafbart forhold. Det betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte vedkommende, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering.

Det afgørende er desuden, at myndigheden ikke på noget tidspunkt har pålagt vedkommende en pligt til at fremsende oplysninger, jf. SKM2017.559.BR. Det blev i afgørelsen bemærket, at konsekvensen af en udeladelse af at indsende oplysninger alene bestod i, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag uden oplysningerne.

De oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra klageren, er indhentet i forbindelse med sagens oplysningsfase, hvor det endnu ikke har været klart, hvad årsagen var til, at klagerens privatforbrug ifølge Skattestyrelsens foreløbige beregninger var negativt i 2017. Skattestyrelsen har søgt afklaret, hvorvidt transaktionerne på klagerens konto udgjorde skattefrie eller skattepligtige beløb. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke på dette tidspunkt forelå en konkret mistanke om, at klageren havde begået et strafbart forhold.

Det bemærkes desuden, at Skattestyrelsen alene har bedt klageren om at indsende oplysninger til brug for vurderingen af, hvorvidt klageren har modtaget skattepligtige beløb. Denne anmodning er ikke et pålæg om indsendelse af oplysninger, og en undladelse heraf har ikke kunnet medføre strafansvar for klageren.

På denne baggrund finder retten ikke, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet.

Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.

Kontante indsætninger og overførsler

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsretsdommen, SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen, SKM2017.233.BR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byretsdommen, SKM2013.363.BR.

I Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR, fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Af byretsdommen, SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.

Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2009.37.HR.

Det bemærkes, at overførslen fra klagerens datter den 14. maj 2017 på 75.000 kr. behandles under særskilt punkt nedenfor.

Klagerens repræsentant har oplyst, at de skete overførsler udgør lån.

Der er fremlagt fem bilag med erklæringer for lånte beløb, hvoraf tre af erklæringerne er uden datering, og to af erklæringerne er dateret henholdsvis den 11. september 2019 og 12. september 2019. Erklæringerne angiver långiver og låntager, det lånte beløb og dato for långivningen. Låneerklæringerne indeholder ikke nærmere vilkår for lånene.

Landsskatteretten bemærker hertil, at erklæringerne er udarbejdet længe efter kontantindsætningerne og overførslerne til klagerens konto, som er sket i 2017 og 2018, og at klageren selv har oplyst, at de er blevet udarbejdet i forbindelse med skattesagen. Erklæringerne kan derfor ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Klageren har ikke på anden vis fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at der reelt er tale om lånte beløb.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtige gaver for hende. Der er herved særlig lagt vægt på, at der er foretaget indsætning af kontanter på klagerens konto, hvor det ikke er muligt at følge en pengestrøm, at der ikke til overførslerne er tilknyttet posteringstekster, som indikerer, at der er tale om lån, og at klageren ikke i øvrigt har fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der reelt er tale om lån.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår kontante indsætninger og overførsler.

Overførsel fra klagerens datter

En person kan afgiftsfrit give gaver til forældre, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c. Der betales afgift på 15 pct., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1. Grundbeløbet var 62.900 kr. i 2017.

Den 14. maj 2017 har klagerens datter overført 75.000 kr. til klagerens konto. Der er derved en formodning for, at der er tale om en gave, som er givet til en forælder, efter boafgiftslovens § 22. Denne formodning må også gælde i dette tilfælde, uagtet at der er fremlagt en låneerklæring, idet erklæringen er udarbejdet i forbindelse med skattesagen og ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. det anførte ovenfor.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke har anmeldt til dem, at hun har modtaget en afgiftspligtig gave fra sin datter.

Skattestyrelsen har af det overførte beløb anset 12.100 kr. for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

Landsskatteretten ændrer dette, således at klageren i stedet skal betale gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 af de 12.100 kr., som er den del af det samlede overførte beløb, der overstiger det afgiftsfri grundbeløb.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter, for så vidt angår overførslen fra klagerens datter.