Kendelse af 28-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 20-0046943

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til resturantbesøg

31.011 kr.

0 kr.

31.011 kr.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til vingaver

106.429 kr.

0 kr.

106.429 kr.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til sponsorater

22.880 kr.

0 kr.

22.880 kr.

Indkomståret 2017

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til resturantbesøg

79.940 kr.

0 kr.

79.940 kr.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til vingaver

133.830 kr.

0 kr.

133.830 kr.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til sponsorater

219.056 kr.

0 kr.

219.056 kr.

Indkomståret 2018

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til resturantbesøg

76.463 kr.

0 kr.

76.463 kr.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til rejser, [virksomhed2] og [virksomhed3]

258.077 kr.

0 kr.

258.077 kr.

Udbytte fra [virksomhed1] A/S vedrørende 4 poster (258.077 kr.) debiteret på mellemregningskonto 7656

258.077 kr.

0 kr.

0 kr.

Udbytte fra [virksomhed1] A/S vedrørende 3 poster (88.000 kr.) debiteret på mellemregningskonto 7656

88.000 kr.

0 kr.

88.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1]. Selskabet er beliggende på adressen [adresse1] [by1], og er registreret med branchekode ”682040-Udlejning af erhvervsejendomme”.

Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for klagerens skat og selskabets regnskabsgrundlag for indkomståret 2016-2018. Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:

”...

På mødet oplyste du, at du tidligere har arbejdet som bankmand og ejendomsmægler. Nu er du ansat i dit selskab, [virksomhed1] A/S. Selskabet ejer ejendomme, der udlejes, primært til erhvervsdrivende. I passer de ejendomme, I udlejer, og alt det administrative, der er i forbindelse med udlejning af ejendomme.

Du deltager også i en del forskellige projekter. I nogle projekter er du rådgiver og i andre projekter er du en rådgivende anpartshaver, hvor I er en kreds af erhvervsfolk, der stifter et selskab. I får ingen løn, men når projektet er afsluttet, lukker eller sælger I selskabet og deler overskuddet. I køber grunde, bygger evt. ejendomme på grundene og sælger dem efterfølgende.

Pt. er du med i et projekt, hvor I bygger 600 boliger på [adresse2]. Du oplyser også, at du ejer 40 % af [adresse1] og [virksomhed4]. Du er desuden med i et projekt, der hedder [projekt1]. Projektet har I arbejdet på i 3-4 år. I solgte en del af [projekt1] i 2016 og 2017.

I er 3 ansatte i [virksomhed1] A/S. Dig, din ægtefælle og jeres bogholder [person1].

Selskabet lejer [adresse1] Den del af [adresse1] selskabet ikke selv benytter, fremlejes til andre selskaber. Der er i alt ca. 15 ansatte på adressen.

...

I forbindelse med mødet, fremlagde bogholder [person1] kontospecifikationer og bilag for konto 7020, Reparationer og vedligeholdelse, konto 3040, Sponsorater, konto 3030, Repræsentation og konto 5160, Rejseudgifter. Der manglede en del bilag. Vi gennemgik alle de bilag der blev fremlagt.

...

De fleste af de bilag, vi har på restaurationsbesøg, ... det ikke er noteret på bilagene, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne. Det samme gør sig gældende for bilagene til vingaver / vinkøb.

...

For både 2017 og 2018 er der en del debet posteringer, der efterfølgende er krediteret. Selskabets revisor [person2] fra [virksomhed5] oplyser i mail af 28. januar 2019:

”Forklaringen til at nogle posteringer går ind og andre går ud skyldes, at det som vedr. privat køb bliver udlignet. Men de køb som ikke bliver udlignet, er til gaver til leverandører m.v.

Endvidere er de beløb som er markeret med gult, alle posteringer som bliver bogført ind i selskabet og derefter bliver udlignet, da det er privat køb. Grunden til dette sker er, at bogholderen bogfører til at starte med, ud fra et bankudtog og derefter først får bilagene”.

[person2] har efterfølgende forklaret, at det han mener er, at bogholderen bogfører ud fra et bankkontoudtog og efterfølgende får hun bilagene. Du og bogholderen finder sammen ud af, hvilke bilag der vedrører selskabets drift og som efterfølgende bliver krediteret på mellemregningskontoen, og hvilke bilag, der vedrører private hævninger.

Vi valgte at indkalde dokumentation for et par af krediteringerne ...

[virksomhed6] – vedrører udgifter til sportstøj til mænd, damer og børn.

[virksomhed2] – vedrører udgifter til tag og ovenlys på [adresse3] i [by2]. [adresse3] i [by2] ejes 100 % af din ægtefælle.

[virksomhed3] – vedrører udgifter til service/vedligehold af CLS 350 Coupé Aut., reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen ejes af dig.

...”

Klageren og klagerens ægtefælle har sommerbolig i [by2]. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at udgifterne til vine og resturantbesøg bl.a. er afholdt, når klageren er i sommerboligen i [by2]. Udgiftsafholdelsen i [by2] fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, bilag 3-5, og de af repræsentanten fremlagte kontospecifikationer og bilag.

Konto 3030, Repræsentation – vingaver (afgørelsens bilag 3 og 5)

Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:

”...

[virksomhed1] A/S har i 2016 købt vingaver for 106.429 kr. ... Se bilag 3.

[virksomhed1] A/S har i 2017 købt vingaver for 171.107 kr. ... Se bilag 3 og 5.

I 2016 er hele beløbet fratrukket som repræsentation. I 2017 er de 133.830 kr. fratrukket som repræsentation og 37.277 kr. som sponsorater. [person1] oplyste, at det er en fejl, at de 37.277 kr. er fratrukket som sponsorater. Skulle have været fratrukket som repræsentation.

...”

Det fremgår af sagens oplysninger, at repræsentanten kun delvist har fremlagt bilag vedrørende ovennævnte vingaver. Repræsentanten har f.eks. fremlagt bilag 175, som er en kvittering dateret den 10. maj 2017 på køb af vin hos [virksomhed7], [...], [adresse4], [by1]. Kvitteringen viser, at der i alt er købt for 8.144 kr. vin. Købet er specificeret således:

6 flasker Loire til 160 kr. pr. flasken.

4 flasker Bordeaux til 500 kr. pr. flaske.

2 flasker Bourgogne til 240 kr. pr. flaske.

6 flasker Rheingau til 189 kr. pr. flaske.

6 flasker Rioja til 595 kr. pr. flaske.

Bilag 175 indeholder ikke notering om anledning til købet eller navn og adresse på modtageren af vinene.

Klageren har oplyst følgende om udgifterne til Skattestyrelsen:

”...

Du oplyste, at du har en meget stor personlig interesse for vin. Der er et stort vinkøleskab på selskabets adresse. Køleskabet indeholder vin for ca. 500.000 kr. (denne udtalelse er efterfølgende trukket tilbage). Du køber løbende vin, som alt bliver opbevaret på selskabets adresse. Du køber ikke vinene med henblik på videresalg.

Grunden til, at du køber så meget vin er, at du har et meget stort netværk, som du gør meget for at pleje. Du inviterer forretningsforbindelser på et glas vin, og du giver også dine forretningsforbindelser vingaver. Du mener det er meget vigtigt, at du plejer dit netværk, da det er dette netværk, der gør, at du har det selskab, du har i dag. Det er ikke kun i opstarten af et projekt, du plejer dit netværk. Dette gør du løbende, også selvom du ikke har et igangværende projekt.

Du oplyste, at du også kunne have valgt at være medlem af Rotary og Round Table. Dette har du fravalgt, da du mener, at du får mere ud af at drikke en god flaske vin med de andre i dit netværk.

Du oplyste også, at alle ansatte på selskabets adresse, [adresse1] har et godt fællesskab, selvom I ikke alle er ansat samme sted. I mødes ofte om fredagen, hvor I deler 4 – 6 flasker god rødvin. Det er aldrig billige vine I drikker, da du ikke drikker billig vin. Det er altid dig, der har vinen med.

En del af vinen bliver også drukket, når du afholder din årlige vinsmagning for dit netværk. Nogle gange inviterer du også nogle venner med. Der bliver drukket ca. 100 flasker vin til den årlige vinsmagning.

...

[person3] har indhentet en erklæring fra lejerne hos [virksomhed1] A/S, hvor disse erklærer, at [virksomhed1] A/S har leveret vin uden beregning til:

•Julearrangement

•Sommerfest

•Andre sociale sammenkomster

...

På mødet gentog du, at udgifterne var afholdt for at pleje dit netværk. Der var dog enighed om, at bilagene ikke opfyldte kravene til behørig dokumentation.

...”

Konto 3030, Repræsentation – restauranter (afgørelsens bilag 4)

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] A/S har afholdt udgifter til resturantbesøg på henholdsvis 31.011 kr. i indkomståret 2016, 79.940 kr. i indkomståret 2017 og 76.463 kr. i indkomståret 2018. Beløbene er fratrukket i selskabet som repræsentationsudgifter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at repræsentanten kun delvist har fremlagt bilag vedrørende repræsentationsudgifterne. Selskabet har ikke oplyst navne og adresser på deltagerne ved de forskellige restaurationsbesøg.

Klageren har oplyst følgende om udgifterne til Skattestyrelsen:

”...

Du oplyste, at det er personer i dit netværk som du inviterer ud at spise. Nogle gange er det i [by1] I spiser, og andre gange i [by2], hvor en del af dit netværk også opholder sig. Du kan ikke oplyse hvem, der har deltaget i de forskellige middage. De har ligesom dig sommerbolig i [by2].

Du oplyser igen, at det er meget vigtigt, at du plejer dit netværk, da det er dette netværk der gør, at du har det selskab du har i dag.

...

I øvrigt bemærker [person3], at det daværende SKAT tidligere har gennemgået [virksomhed1] A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 - 2012(sagsid [...]). Ved denne gennemgang har SKAT ikke ændret [virksomhed1] A/S' eller [person3]s skattepligtige indkomst vedrørende udgifter til vin, uagtet at der også har været udgifter til vin i disse indkomstår. [person3] er derfor af den opfattelse, at han har haft en berettiget forventning om, at forholdet har været behandlet korrekt skattemæssigt.

...”

Rejseudgifter

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] A/S i indkomståret 2018 har afholdt rejseudgifter på 11.395,92 kr. De nævnte rejseudgifter er debiteret [virksomhed1] A/S mellemregningskonto med klageren. Debiteringen er udtryk for, at en privat udgift blev posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende selskabet havde hos klageren. Efterfølgende er de nævnte rejseudgifter krediteret på samme mellemregningskonto for herefter at blive debiteret (udgiftsført) på selskabets konto for rejseudgifter.

Ifølge bilag 159 er der afholdt en rejseudgift på 9.380,24 kr. til [Hotel1] for 3 personer i perioden 27. april 2018 til 30. april 2018. Ifølge bilag 178, benævnt ”Regnskab – Netværksarrangement [Spanien] 4. – 7. maj 2018”, udgør klagerens andel af udgiften 2.015,68 kr. Det fremgår af bilaget, at ægtefæller har deltaget.

Konto 3040, Sponsorater, (afgørelsens bilag 5)

Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:

”...

[virksomhed1] A/S har i 2016 fratrukket 22.880 kr. i sponsorudgifter... Se bilag 5

2016

[fodboldklub1]-trøjer (7.790 kr.). Fakturaen lyder på 16 hjemmebanetrøjer. Der er intet tryk på bluserne...
[forening1], Handicapidræt (3.750 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå.
[fodboldklub2] (10.090 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå.

[virksomhed1] A/S har i 2017 fratrukket 187.806 kr. i sponsorudgifter og 31.250 kr. i moms..., Se bilag 5.

2017

[virksomhed6] (1.300 kr.). Tøj til familiemedlemmer, indkøbt til en rejse til [Spanien].
[virksomhed6] (17.967 kr.). Tøj til familiemedlemmer, indkøbt til en rejse til [Spanien].
[virksomhed8], gaver (10.075 kr.). Fejlpostering.
[virksomhed8], gaver (14.105 kr.) Fejlpostering.
[virksomhed8], gaver (13.097 kr.) Fejlpostering.
[virksomhed6] (3.240 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå.
[virksomhed9] (1.885 kr.). Der foreligger ingen dokumentation herpå.
[virksomhed9] (1.137 kr.) Der foreligger ingen dokumentation herpå.
Sponsorat [golfklub1] (125.000 kr. + moms 31.250 kr.). Ingen sponsorkontrakt.

Du har vedrørende sponsorat til [golfklub1] oplyst, at sponsoratet er til et ungt golftalent, [person4]. Sponsoratet går til delvis dækning af [person4]s udgifter i forbindelse med rejser og til en personlig træner. Der foreligger ikke nogen kontrakt på sponsoratet. [virksomhed1] A/S har betalt 25.000 kr. + moms ved kontant pengeoverførsel i 5 måneder til [golfklub1].

Det er oplyst, at [person4] havde [virksomhed1] A/S trykt på sin kasket. [virksomhed1] A/S var også nævnt i [golftunering] program. Vi har ikke modtaget eller kunne finde dokumentation på dette.

Du tog i forbindelse med sponsoratet, til [by3] for at se [person4] spille golf. Du kom på denne måde ud og møde mennesker, som du muligvis senere kunne få ind i dit netværk. Du spiller ikke længere selv golf. Det er 8 år siden du stoppede med at spille golf.

Fakturaerne er ikke udstedt til [virksomhed1] A/S, men til dig personligt, og der er ingen sponsorkontrakt mellem [virksomhed1] A/S og [golfklub1]. Grunden til at det lige er [person4] selskabet har sponsoreret er, at du har kendt [person4]s far, fra da du som ung spillede fodbold sammen med ham.

Du oplyste, at selvom der ingen direkte forbindelse er mellem det netværk du har fået i [by3] og indtægterne, så mener du at sponsoratet har skabt reklamemæssig værdi svarende til beløbet.

...”.

Repræsentanten har til Skattestyrelsen oplyst følgende om sponsoratet

”...

Vedrørende sponsorat til [fodboldklub2] vedrører dette sponsorat af tøj. Vi vedlægger billede, hvorpå navnet "[virksomhed10]" er påtrykt.

[person3]s hustru, [person5], er ansat i [virksomhed10] A/S, CVR-nr. [...2]. [person5] og parrets børn besidder indirekte den bestemmende indflydelse i [virksomhed10] A/S. [virksomhed1] A/S har således afholdt udgifter på vegne af dette selskab. [virksomhed10] A/S burde rettelig have afholdt udgiften.

Det samme gør sig gældende vedrørende sponsoratet til [golfklub1]. Vi vedlægger billede, hvor [person4] er iført en trøje, hvorpå navnet [virksomhed10] er påtrykt.

Vedrørende indkøb af tøj til en familierejse til [Spanien], er dette tøj påtrykt [virksomhed10]s logo. Vi vedlægger billede heraf. Der er således tale om, at familien har ageret "reklamesøjle" for [virksomhed10] på ferien. Dette er efter vores opfattelse en erhvervsmæssig udgift for [virksomhed10] A/S.

Der er således tale om, at [virksomhed1] A/S har afholdt erhvervsmæssige udgifter på vegne af [virksomhed10] A/S.

[virksomhed1] A/S har således afholdt erhvervsmæssige udgift for et andet selskab. Dette medfører ikke, at [person3] skal beskattes heraf som lønindkomst, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter, dog for et andet selskab.

...

[person3] i øvrigt ikke er medlem af fodboldklubben.

Skattestyrelsen oplyser følgende:

”...

Du har efterfølgende fremsendt kopi af et billede, der viser, at [fodboldklub2] havde fået et sæt fodboldtrøjer, hvor der var påtrykt [virksomhed10] på ryggen. Udgiften til trøjerne beløb sig til i alt 10.090 kr.

På vores møde d. 30. oktober 2019 forklarede du, at årsagen til, at det var [virksomhed10] og ikke [virksomhed1] A/S, der var påtrykt bluserne var, at [virksomhed1] A/S ikke ville få noget ud af den ”reklame”, da ingen kendte [virksomhed1] A/S. [virksomhed10] var mere kendt i offentligheden, men udgiften var afholdt i [virksomhed1] A/S, da ledelsen hos [virksomhed10] havde et andet syn på reklame- og sponsorudgifter. Så [virksomhed10] ville ikke have brugt penge på den slags udgifter. Du mente derimod godt, at fodboldklubben kunne få et tilskud i form af nogle fodboldtrøjer.

...”

Aktionærlån

Det fremgår af [virksomhed1] A/S’ mellemregningskonto 7656, at selskabet i indkomståret 2018 har haft udlån til klageren.

Selskabet har afholdt ekstraordinær generalforsamling den 12. november 2018. Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling fremgår bl.a. af nedennævnte erklæring:

”...

Ledelsens erklæring om tilbagebetaling af ulovligt udlån

Til Erhvervstyrelsen

I forbindelse med Erhvervsstyrelsens henvendelse til [virksomhed1] A/S den 1. oktober 2018 i journalnr. [...] om ulovligt udlån til virksomhedens kapitalejere/ledelse i årsrapporten for 2017, er vi blevet pålagt at søge det ulovlige lån tilbagebetalt til virksomheden inkl. lovpligtige renter, samt at fremsende en erklæring fra en godkendt revisor herom.

Vi bekræfter hermed,

at lånet er tilbagebetalt til virksomheden med tillæg af lovpligtige renter og
at der ikke længere er registreret et lån i strid med selskabsloven.

...”

Det fremgår af protokollat for ekstraordinær generalforsamling den 12. november 2018, at [virksomhed1] A/S har vedtaget udlodning af ekstraordinært udbytte på 3.269.260 kr. til klageren:

”...

Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte

Bestyrelsen fremlagde mellembalance pr. 12. november 2018, og det ekstraordinære udbytte på DKK 3.269.260. Udbyttet fordeler sig således:

Fordring på ejeren

DKK 1.269.260

Kontant

DKK 2.000.000

Der forelå en vurderingsberetning udarbejdet af [virksomhed5] vedrørende udlodning i andre værdier end kontant.

...”

Følgende fremgår af [virksomhed5]´s vurderingsberetning om udlodning i andre værdier end kontanter

”...

Beskrivelse af værdier, der udloddes som udbytte

Værdierne, der overføres til kapitalejeren som afregning for udbytte, omfatter en fordring på DKK

1.214.821 stiftet frem til den 31. oktober 2018 ved bankoverførsler fra selskabet til [person3] personligt.

Fordringen er efterfølgende forrentet med en rentesats på 10,05 % i perioden fra fordringens stiftelse og til 12. november 2018. Renterne udgør således DKK 54.439.

Fremgangsmåde ved vurdering af værdier der udloddes som udbytte

Værdien af fordringen er af direktionen ansat til DKK 1.269.261 baseret på en vurdering af, at fordringens kurs er 100.

...”

Klageren har fremlagt kontospecifikation 7656-Mellemregning aktionær. Det fremgår bl.a., at mellemregningskontoens saldo primo og ultimo udgør henholdsvis 758.756,06 kr. og 1.344.368,71 kr. Kontospecifikation 7656 udviser således både primo og ultimo et tilgodehavende selskabet havde hos klageren. 12 Af efterposteringerne vedrørende konto 7656 fremgår bl.a. en kreditering på 1.269.261 kr. med datoen den 31. december 2018. Ifølge efterposteringerne udgør saldoen på konto 7656 ultimo 2018 0 kr.

Ovennævnte udlodning af kontant udbytte på 2.000.000 kr. udgør efter afregning af udbytteskat 1.460.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at beløbet ikke er hævet kontant, men at klageren har nettobeløbet til gode hos selskabet. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2018, at gæld til selskabsdeltagere og ledelse ultimo 2018 udgør 1.149.208 kr.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse, bilag 6 opgjort klagerens bruttohævninger i selskabet i indkomståret 2018 til 898.129,11 kr. Bruttohævningerne har indgået i Skattestyrelsens beskatningsgrundlag vedrørende kapitalejerlån, jf. ligningslovens § 16 E.

I ovennævnte bruttohævninger indgår følgende poster:

[virksomhed2], reparation af tag

166.775,00 kr.

[hotel1] hotel [Frankrig], rejseudgifter

9.380,24 kr.

[Spanien], rejseudgifter

2.015,68 kr.

[virksomhed3], reparation af bil

79.906,54 kr.

I alt

258.077,46 kr.

Ovenstående 4 udgiftsposter er debiteret på selskabets mellemregningskonto med klageren. Debiteringerne er udtryk for, at en privat udgift blev posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende selskabet havde hos klageren, og som klageren havde forpligtet sig til at tilbagebetale.

Efterfølgende er de 4 udgiftsposter krediteret på samme mellemregningskonto for herefter at blive debiteret på selskabets driftskonti. Derved er udgiftsposterne fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.

For alle 4 poster gælder, at debiteringerne og krediteringerne er sket samme dag med de samme beløb, bilagsnumre og bogføringstekster.

Skattestyrelsen har tillige i den påklagede afgørelse forhøjet klageren med yderligere løn vedrørende de 4 nævnte udgiftsposter på i alt 258.077,46 kr. Heraf er det kun de 2 rejseudgifter på tilsammen 11.396 kr., der er påklaget.

I ovennævnte bruttohævninger indgår desuden følgende poster:

[person3] 2018,11

30.000,00 kr.

[person3] 2018,12

30.000,00 kr.

[person5], ratepension

28.000,00 kr.

I alt

88.000,00 kr.

De 3 beløb er debiteret på mellemregningskontoen efter den vedtagne udlodning den 12. november 2018. Beløbene er hævet i perioden 30. november - 31. december 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med lønindtægt fra klagerens selskab for indkomstårene 2016-2018 med henholdsvis 160.320 kr., 432.826 kr. og 87.859 kr.

Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens udbytteindkomst med skattepligtigt aktionærlån fra klagerens selskab med 400.517 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Konto 3030, Repræsentation (vingaver, bilag 3 og 5) ... Konto 3030, Repræsentation (restauranter, bilag 4)

...

Det er ikke godtgjort, at udgifterne i indkomstårene 2016 på i alt 137.440 kr. og 2017 på i alt 213.770 kr. for 2017 er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, idet udgifterne alene må anses for at have karakter af repræsentation, hvis udgifterne hertil kan dokumenteres.

Du har en stor interesse for god og dyr vin, hvilket ses både på vingaverne/købene og på restaurationsbesøgene.

Henset til din store private interesse for vin, stilles der betydelige krav til dokumentation som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter.

Der mangler bilag på en del af udgifterne. Disse udgifter godkender vi ikke fradrag for.

De fleste af de bilag, vi har på restaurationsbesøg, opfylder endvidere ikke betingelserne for fradrag, da det ikke er noteret på bilagene, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.

Det samme gør sig gældende for bilagene til vingaver / vinkøb. Disse udgifter godkender vi heller ikke fradrag for (se bilag 3 – 5).

Derudover anser vi ikke repræsentationsudgifterne for at have en sådan forbindelse med selskabets aktiviteter, at erhverve, sælge og udleje fast ejendom, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Selskabets fradrag for udgifter til dyre vine og hyppige restaurationsbesøg, skal være begrundet i, at udgifterne har en direkte sammenhæng med selskabets aktivitet og indkomsterhvervelse, der primært består i at udleje og sælge erhvervsejendomme. Der skal altså være en driftsmæssig begrundelse for fradrag til dyre vine og restaurationsbesøg, sponsorater m.v.

Du er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, du har en personlig interesse i dyre vine m.v. og du har derfor en skærpet bevisbyrde for at dokumentere selskabets driftsmæssige begrundelse for købet af de dyre vine, restaurationsbesøg m.v.

At selskabet afholder et årligt vinsmagningsarrangement for samarbejdspartnere og til dels dine venner, uden at oplyse hvem der deltager, godkender vi heller ikke fradrag for.

De dyre vine og dyre restaurationsbesøg mener vi er din personlige interesse, og ikke i selskabets interesse. Da vi ikke godkender fradrag for udgifterne i selskabet, anser vi udgifterne som private og som maskeret udbytte til dig. Vi har anerkendt, at udgifterne anses for yderligere løn fra [virksomhed1] A/S til dig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse

I din indsigelse henvises der til SKM2018.154 (Kasi-dommen). I Kasi-dommen blev udgifterne til et sponsorat anset for at være erhvervsmæssige udgifter, og de blev ikke anset for at være afholdt i hovedaktionærens interesse, og dermed skulle der ikke ske beskatning af udgifterne som maskeret udbytte.

Vi mener ikke, at Kasi-dommen kan sammenlignes med [virksomhed1] A/S´s afholdelse af repræsentationsudgifter til vin og restaurantbesøg.

Vi mener, at udgifterne til vin og restaurantbesøg som udgangspunkt må anses for at private udgifter medmindre det kan dokumenteres, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og dermed kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter.

Udgifter til vine og restaurationsbesøg, som ofte er afholdt, når I er i jeres private bolig i [by2], mener vi ikke har den nødvendige og direkte forbindelse med udlejning af erhvervsmæssige lejemål i [virksomhed1] A/S, men at der er tale om udgifter, som er afholdt i den personlige interesse for god vin.

Vi mener ikke, at køb af mange flasker vin og afholdelse restaurationsudgifter i bl.a. [by2], hvor du og din ægtefælle har sommerbolig, har tilstrækkelig med erhvervsmæssig relevans for [virksomhed1] A/S, men at de er afholdt i din personlige interesse.

Endvidere opfylder bilagene som tidligere nævnt ikke kravene til behørig dokumentation, idet bilagene ikke er påført anledning til udgiftsafholdelsen samt er påført navne m.v. på deltagere i arrangementet. Vigtigheden heraf fremgår bl.a. af SKM2003.559.ØLR, hvor Landsretten bl.a. udtaler, at ”Henset til den nærliggende mulighed for misbrug stilles der betydelige krav til dokumentation som forudsætning for godkendelse af fradrag som repræsentation”.

Det samme fremgår af afsnit C:C.2.2.2.5.4. Fradrag for repræsentation i Juridisk vejledning.

Der henvises endvidere til ovenstående afsnit 2.4. for yderligere begrundelse.

Efter modtagelsen af din indsigelse til vores forslag, har der været afholdt endnu et møde i sagen. På mødet gentog du, at udgifterne var afholdt for at pleje dit netværk. Der var dog enighed om, at bilagene ikke opfyldte kravene til behørig dokumentation.

Skattestyrelsen fastholder, at vi anser udgifterne for at være private og afholdt i din interesse, hvorfor du beskattes af udgifterne som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Konto 3040, Sponsorater

...

Skattestyrelsen mener ikke, at [virksomhed1] A/S´ udgifter til sponsorat til [golfklub1] anses for at have en så direkte forbindelse med selskabets aktiviteter, at udgiften kan anerkendes som en fradragsberettiget driftsudgift. Udgiftsafholdelsen må snarere henføres til din personlige interesse for golf.

Fakturaerne er ikke udstedt til [virksomhed1] A/S, men til dig personligt, og der er ingen sponsorkontrakt mellem [virksomhed1] A/S og [golfklub1]. Endvidere har du oplyst, at grunden til, at det lige er [person4] selskabet har sponsoreret er, at du har kendt [person4]s far, fra da du som ung spillede fodbold sammen med ham.

Vi anser udgifterne for værende afholdt i din private interesse og beskatter dig af beløbene som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse

Du har efterfølgende fremsendt kopi af et billede, der viser, at [fodboldklub2]klub havde fået et sæt fodboldtrøjer, hvor der var påtrykt [virksomhed10] på ryggen. Udgiften til trøjerne beløb sig til i alt 10.090 kr.

I din indsigelse skriver du, at udgiften rettelig burde have været fratrukket i [virksomhed10] og ikke i [virksomhed1] A/S og at der ikke bør ske beskatning hos dig personligt af sponsoratet til fodboldklubben. Du henviser i den forbindelse til SKM2011.95.SR, hvor en gave til en golfklub ikke skulle beskattes hos giveren til trods for, at han var medlem af golfklubben.

I den pågældende sag var der tale om en gave i form af et pengebeløb til henholdsvis en golfklub og til en forening for hospitalsklovne. I begge tilfælde var der tale om almennyttige foreninger.

Vi havde i første omgang fået oplyst, at du ikke kunne erindre, om der var påtrykt firmalogo på fodboldtrøjerne. Du har efterfølgende fremsendt kopi af et billede, der viser, at der var påtrykt et firmalogo fra [virksomhed10] på fodboldtrøjerne.

På vores møde d. 30. oktober 2019 forklarede du, at årsagen til, at det var [virksomhed10] og ikke [virksomhed1] A/S, der var påtrykt bluserne var, at [virksomhed1] A/S ikke ville få noget ud af den ”reklame”, da ingen kendte [virksomhed1] A/S. [virksomhed10] var mere kendt i offentligheden, men udgiften var afholdt i [virksomhed1] A/S, da ledelsen hos [virksomhed10] havde et andet syn på reklame- og sponsorudgifter. Så [virksomhed10] ville ikke have brugt penge på den slags udgifter. Du mente derimod godt, at fodboldklubben kunne få et tilskud i form af nogle fodboldtrøjer.

Vi mener, at det er i din interesse, at [virksomhed1] A/S har afholdt udgiften til [fodboldklub2]klub og udgiften anses derfor for at være afholdt i din interesse og udgiften anses dermed for at være yderligere løn til dig.

Udgiften til sponsorat af golfspilleren [person4] har du ikke kommenteret på i din indsigelse af 15. november 2019 og det samme gør sig gældende for udgiften til det tøj, der blev købt i forbindelse med en familieferie til [Spanien]. I din første indsigelse af 8. juli 2019 skriver du blot kort, at også dette tøj var påtrykt [virksomhed10]s logo. Og at udgifterne må være omfattet af muligheden for betalingskorrektion, jævnfør ligningslovens § 2, stk. 5.

Igen mener Skattestyrelsen ikke, at forholdet omkring rette omkostningsbærer er omfattet af ligningslovens § 2, og dermed muligheden for at få betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

Vedr. sponsoratet af golfspiller [person4] og udgiften til tøj til brug for ferie på [Spanien], så henvises til ovenstående afsnit 3.4, hvor begrundelser for at anse udgifterne for yderligere løn til dig, fremgår.

Kapitalejerlån

...

Du ejer 100 % af kapitalen i [virksomhed1] A/S. Du har derfor bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

...

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab yder lån til hovedanpartshaver, så betragtes lånet som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

...

Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til hovedanpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen.

...

I 2018 har [virksomhed1] A/S indberettet, at de har udbetalt 497.612 kr. i udbytte til dig, hvilket svarer til nettohævningerne på mellemregningskontoen pr. 31. oktober 2018. Du skal som tidligere nævnt beskattes af bruttohævninger.

I indkomståret 2018 er der sket en række posteringer på mellemregningen, der er korrigeret igen den samme dag.

Vi mener ikke, at alle disse korrektioner på mellemregningskontoen har karakter af fejlposteringer. F.eks. er fakturaen fra [virksomhed2] og [virksomhed3] reparationer på din private bil og din ægtefælles sommerhus i [by2]. Det er vores opfattelse, at disse posteringer på mellemregningskontoen er posteret på mellemregningskontoen, fordi man i forbindelse med bogføringen har anset dem for at være private. Vi mener derfor at de skal være en del af de bruttohævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E og derfor skal beskattes som udbytte, jævnfør ligningslovens § 16 A.

Vi har markeret posteringer med grønt på bilag 6, som vi ikke mener er fejlposteringer og som derfor skal være en del af de bruttohævninger, som er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Der er desuden nogle andre posteringer, som hovedsageligt udgøres af udgifter, der er krediteret på mellemregningskontoen og derefter fratrukket i driftsselskabet for [virksomhed1] A/S som repræsentationsudgifter. Disse udgifter er ”normalt” fratrukket som repræsentationsudgifter i selskabet og posteres normalt ikke først på mellemregningskontoen. Disse udgifter har vi ikke medtalt som en del af bruttohævningerne. De er betalt af selskabets kassekredit og efterfølgende fratrukket som en erhvervsmæssig udgift.

At vi efterfølgende ikke mener, at repræsentationsbilagene opfylder dokumentationskravene til repræsentation og vi anser dem for at være private udgifter og derfor har udlodningsbeskattet dig af udgifterne, er kommenteret ovenfor under afsnit 2.5 og 2.6.

Vi har ud fra mellemregningskontoen for 2018 beregnet, at bruttohævningerne i alt er på 843.690 kr. (se bilag 6) I følge vurderingsberetningen er fordringen forrentet med en rentesats på 10,05 % i perioden fra fordringens stiftelse og til 12. november 2018. Renterne udgør 54.439 kr. Da du tidligere er blevet beskattes af 497.612 kr., skal du beskattes af 400.517 kr. (843.690 kr. + 54.439 kr. – 497.612 kr.). Fordringen er udloddet ultimo 2018.

...

Skattestyrelsens bemærkninger til jeres indsigelse til vores forslag nr. 2

I rådgivers kommentarer til vores forslag skriver de, at der i vores forslag sker beskatning af i alt 258.077 kr. to gange hos dig og de anfører, at der ikke både kan ske beskatning som yderligere løn og som kapitalejerlån.

De i alt 258.077 kr. er først debiteret på selskabets mellemregning med dig og efterfølgende er de krediteret på samme mellemregningskonto, for herefter at blive debiteret på en af [virksomhed1]´s driftskonti.

Der er efter vores opfattelse tale om private udgifter, der er afholdt af selskabet. Det forhold, at udgiften derfor først er bogført på selskabets mellemregningskonto med dig, er efter vores opfattelse ikke en fejlpostering eller en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vi mener ikke, at det var en fejl, da udgifterne i første omgang blev debiteret på selskabets mellemregningskonto med dig. Debiteringerne skal derfor medregnes ved opgørelsen af bruttohævninger, der kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E. Debiteringen er udtryk for, at en privat udgift blev posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende selskabet havde hos dig og som du havde forpligtet dig til at tilbagebetale.

Efterfølgende krediteres udgifterne på selskabets mellemregningskonto, for at postere udgifterne som driftsudgifter i selskabets resultatopgørelse og derved fratrækker [virksomhed1] A/S udgifter i deres skattemæssige indkomstopgørelse, som rettelig er selskabets drift uvedkommende, da der jo er tale om dine private udgifter.

Vi mener ikke, at man kan bogføre sig ud af gælden, og at du beriger sig selv ved at godskrive din gæld i forbindelse med at beløbet krediteres på mellemregningskontoen og omposteres til en driftskonto. Vi mener, at man derved forsøger at omgås aktionærlånsreglerne.

Saldoen på mellemregningskontoen har i hele 2018 været i selskabets favør.

De tre krediteringer på i alt 258.077 kr. kunne man som udgangspunkt have anset for at være maskeret udbytte til dig på linje med den måde, som bruttohævningerne er anset for maskeret udbytte på, men vi har anset dem for at være yderligere løn til dig, således at selskabet får fradrag for lønudgiften på samme måde, som selskabet har fået fradrag for de lønudgifter, som er omposteret fra ej godkendte repræsentationsudgifter m.v.

Vi mener derfor ikke, at det er korrekt, når revisor skriver, at der ske en beskatning af beløbet 2 gange. Efter vores opfattelse er der tale om to forskellige dispositioner, som er adskilt både i form og i tid. Hævningerne er omfattet af ligningslovens § 16 E allerede på hævetidspunktet, og den efterfølgende reducering af din gæld til selskabet betragtes som en yderligere løn efter statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 43.

I indsigelsen skriver rådgiver endvidere, at han ikke mener, at der skal ske beskatning af hævninger på i alt 88.000 kr. Beløbet består af 3 hævninger, der ifølge den fremsendte specifikation er foretaget henholdsvis d. 28. november 2018, d. 30. december 2018 og d. 31. december 2018. Ifølge den fremsendte kontospecifikation over mellemregningskontoen for 2018 er saldoen på hævetidspunkterne i selskabets favør.

Den 12. november 2018 udlodder selskabet et større beløb i udbytte til dig. Dette udbytte bogføres ikke på mellemregningskontoen mellem selskabet og dig, men det bogføres på en særskilt konto.

Vi mener, at de to konti skal ses som to separate konti og at der er tale om to selvstændige låneforhold. Der kan bl.a. henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3. Aktionærlån og til SKM2019.49.LSR, hvoraf der fremgår følgende:

”Ved opgørelsen af hævningerne har SKAT ikke foretaget modregning på konto 6416 af dit tilgodehavende i selskabet H1 ApS (konto 6425). Dette begrundes med henvisning til Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, hvoraf det fremgår, at mellemværender mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne er behandlet som adskilte låneforhold. Da mellemværenderne mellem selskabet og dig er valgt bogført på 2 selvstændige konti – konto 6416 og konto 6425 – er der efter SKATs opfattelse derfor tale om 2 selvstændige låneforhold”.

Da opgørelserne skal ses konto for konto, så mener vi, at de tre hævninger på i alt 88.000 kr. skal medregnes i de opgjorte hævninger for 2018, der anses for omfattet af ligningslovens § 16 E.

...”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”...

Vi mener ikke, at repræsentanten fremkommer med nye oplysninger sagen, som vi ikke allerede har kommenteret på i vores afgørelser til selskabet og hovedaktionæren. Sagen har kørt frem og tilbage og der har været afholdt møder i sagen.

Vi har taget udgangspunkt i den foreliggende bogføring og mener ikke, at der kan tages hensyn til, at man efterfølgende nu mener, at det er en fejl at det er bogført på to separate konti.

Alt vedr. sponsor, repræsentation, Kasi-afgørelse m.v. er der tidligere kommenteret på.

...”

Skattestyrelsen har desuden sendt følgende supplerende udtalelse

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi har dog følgende uddybende kommentarer:

Vi har beskattet følgende bruttohævninger: ... 2018 Bruttohævninger opgjort til 898.129 kr. Heraf fratrækkes allerede beskattede hævninger på 497.612, der er en del af den udloddede fordring på i alt 1.269.261 kr. Netto beskatter vi derfor kun 400.517 kr.

Kreditering af den skattefrie fordring på mellemregningskontoen er som sådan ikke interessant for opgørelsen af hævninger til beskatning. Den sker for, at der kan ske en skattefri indfrielse af det selskabsretlige lån og kan gøres skattefri, såfremt hævningerne er anset for omfattet af ligningslovens § 16 E og såfremt hævningerne er beskattet. Det er som nævnt ovenfor gjort i ... 2018, hvorfor vi har reduceret de opgjorte bruttohævninger med de allerede beskattede beløb.

Det er den 12/11 2018 vedtaget at udlodde en skattefri fordring på 1.269.261 kr. hvilket er inkl. renter på 54.439 kr. Vedtagelsen af udlodningen af den skattefrie fordring er vedtaget efter selskabets selvangivelsesfrist, hvorfor de tilskrevne renter skal beskattes efter LL § 16 E.

...”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende retsmødeudtalelse:

”...

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes med ændring på et enkelt punkt.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af regnskabsmaterialet hos selskabet [virksomhed1] A/S konstateret, at der er afholdt udgifter med 160.320 kr. i 2016, 432.826 kr. i 2017 og 334.540 kr. i 2018, som efter vores opfattelse har privat karakter, og hvor selskabet ikke har kunnet godtgøre, at der er tale om udgifter relateret til indkomsterhvervelsen.

Da [person3] er eneejer af selskabet, har vi anset udgifterne for at være afholdt i hans interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse, hvorfor han i hen hold til praksis er skattepligtig af modtagelsen af ydelserne. Vi har i denne forbindelse anerkendt, at beløbene beskattes som yderligere løn til klager, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

For indkomståret 2018 har vi derudover konstateret, at der er foretaget hævninger på mellemregningskontoen mellem selskabet og hovedaktionæren med 400.517 kr., som vi har anset for at være skattepligtige for ham som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.

Af denne forhøjelse af den skattepligtige indkomst er dels et beløb på 258.077 kr. påklaget, som vedrører en del af de ovenfor nævnte udgifter, dels et beløb på 88.000 kr. påklaget, som efter klagers opfattelse er hævet, mens han havde et tilgodehavende i selskabet, således at hævningen ikke skulle udløse beskatning.

Skatteankestyrelsen er efter sin gennemgang af sagen enig med os i, at de 88.000 kr. er hævet, mens selskabet havde et tilgodehavende hos klager, sådan at hans gæld herved blev forøget, og hævningerne er skattepligtige.

For så vidt angår hævningerne med i alt 258.077 kr. har Skatteankestyrelsen foreslået, at denne forhøjelse bortfalder, idet det findes godtgjort, at beløbenes postering på mellemregningskontoen er udtryk for en fejl. Der er herved henvist til, at der er foretaget korrektion samme dag. Vi kan tiltræde dette forslag.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at lønindkomst fra klagerens selskab for indkomstårene 2016-2018 nedsættes med henholdsvis 160.320 kr., 432.826 kr. og 87.859 kr.

Klageren har desuden fremsat påstand om, at skattepligtigt kapitalejerlån fra klagerens selskab nedsættes med 346.077 kr. for indkomståret 2018.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

1. Klagepunkt - Nedsættelse af lønbeskatning af [person3]

...

Repræsentation (vin og restauration)

Baggrunden for indkøb af vin er ikke [person3]s personlige interesse for vin, men derimod at [person3] har erfaret, at vin er velegnet til at pleje [person3]s erhvervsmæssige relationer. Dette er hovedformålet med indkøbet af vinen.

[person3] har indhentet en erklæring fra lejerne hos [virksomhed1] A/S, hvor disse erklærer, at [virksomhed1] A/S har leveret vin uden beregning til:

Julearrangement
Sommerfest
Andre sociale sammenkomster

Dette dokumenterer efter vores opfattelse, at udgifterne til vin er erhvervsmæssigt relateret til [virksomhed1] A/S.

Skattestyrelsen har beskattet [person3] af udgifterne som lønindkomst, da Skattestyrelsen anser udgifterne for [person3]s private udgifter.

Det forhold, at bilagene ikke opfylder kravene til fradrag, medfører ikke automatisk, at udgifterne skal betragtes som [person3]s private udgifter.

Dette er blandt andet belyst i Østre Landsrets dom refereret i SKM2018.154 (Kasi-dommen). Østre Landsret konkluderer i dommen, at det forhold, at selskabet ikke har fradragsret for udgifterne, ikke medfører, at udgifterne pr. automatik anses for private jf. følgende uddrag (vores fremhævning med fed):

"Landsretten finder således ikke, at H1 's udgifter til dette sponsorat kan anses for fradrags berettiget efter ligningslovens§ 8, stk.1 eller 4, eller statsskattelovens§ 6, stk.1, litra a. Selv om H1 således ikke har fradragsret for udgifterne, må disse dog, uanset det størrelsesmæssige misforhold, anses for erhvervsmæssigt begrundet i H1's interesser. Det bemærkes herved, at selskabet trods alt havde en betydelig interesse i, at det gik boldholdet godt, og at H1 's navn dermed kunne knyttes til en succes. Værdien for H1 af hovedsponsoratet ville dermed blive større. Afholdelsen af denne udgift må således anses at tage sigte på at opretholde H1 's almindelige omdømme eller fremme H1 's erhvervsinteresser ved at medvirke til at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket. Det betydelige millionbeløb, som stadionsponsoratet indebar, kan således ikke anses for af holdt i ejernes interesse og dermed ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af selskabet"

Det er vores opfattelse, at dette tillige er gældende i denne sag. Udgifterne til vin og restauration er erhvervsmæssige udgifter for [virksomhed1] A/S, uagtet at [virksomhed1] A/S ikke har skattemæssig fradragsret for hele eller dele heraf. Som følge heraf skal Klager ikke beskattes af udgifterne hertil som lønindkomst.

Vi henviser tillige til SKM2001.381, hvor Østre Landsret nægtede et selskab fradragsret for repræsentationsudgifter på grund af manglende dokumentation. Hovedaktionærerne i selskabet blev ikke beskattet som en konsekvens af, at selskabet blev nægtet fradragsret.

Der er således ikke grundlag for "automatisk" at gennemføre en beskatning af Klager som følge af, at selskabet ikke har opfyldt dokumentationskravene.

Som vi har redegjort for ovenfor, er der er praksis på området, der understøtter vores synspunkt.

I øvrigt bemærker vi, at det daværende SKAT tidligere har gennemgået [virksomhed1] A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 - 2012 (sagsid [...]).

Ved denne gennemgang har SKAT ikke ændret [virksomhed1] A/S' eller Klagers skattepligtige indkomst ved rørende udgifter til vin, uagtet at der også har været udgifter til vin i disse indkomstår. Klager er derfor af den opfattelse, at han har haft en berettiget forventning om, at forholdet har været behandlet korrekt skattemæssigt.

Sponsorater

Vedrørende sponsorat til [fodboldklub2] vedrører dette sponsorat af tøj. Vi har tidligere fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen herfor.

Klagers hustru, [person5], er ansat i [virksomhed10] A/S, CVR-nr. [...2]. [person5] og parrets børn besidder indirekte den bestemmende indflydelse i [virksomhed10] A/S.

[virksomhed1] A/S har således afholdt udgifter på vegne af dette selskab. [virksomhed10] A/S burde rettelig have afholdt udgiften.

Det samme gør sig gældende vedrørende sponsoratet til [golfklub1]. Vi har tidligere fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen herfor.

Vedrørende indkøb af tøj til en familierejse til [Spanien], er dette tøj påtrykt [virksomhed10]s logo. Vi vedlægger billede heraf. Der er således tale om, at familien har ageret "reklamesøjle" for [virksomhed10] på ferien. Dette er efter vores opfattelse en erhvervsmæssig udgift for [virksomhed10] A/S.

Der er således tale om, at [virksomhed1] A/S har afholdt erhvervsmæssige udgifter på vegne af [virksomhed10] A/S.

[virksomhed1] A/S har således afholdt erhvervsmæssige udgift for et andet selskab. Dette medfører ikke, at klager skal beskattes heraf som lønindkomst, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter, dog for et andet selskab.

Det er vores opfattelse, at der ikke er hjemmel til at beskatte klager personligt af sponsoratet til [fodboldklub2].

Vi henviser i denne forbindelse til SKM2011.95SR, hvor hovedaktionæren giver en gave til en golfklub, som hovedaktionæren selv er medlem af. Skatteministeriet fandt, at der ikke er grundlag for beskatning af hovedaktionæren med følgende begrundelse:

"Skatteministeriet finder, at uanset foreningen ikke er godkendt efter ligningsloven § 8 A, kan Højesterets vurdering i SKM2010.29.HR finde anvendelse, således at hvis det kan godt gøres at en gave til en almennyttig eller almenvelgørende forening ikke er ydet for at tilgodese hovedaktionærens private interesser, men alene for at tilgodese foreningens almennyttige arbejde, vil gaven ikke blive anset for at være maskeret udbytte for hovedaktionæren."

Skatterådet tiltrådte denne begrundelse.

Det er vores opfattelse, at sponsoratet til [fodboldklub2] kan sammenlignes med ovenfor nævnte sag, hvor vi tilføjer, at Klager i øvrigt ikke er medlem af fodboldklubben.

Vi henviser tillige til Østre Landsrets konklusioner i KASI-dommen jf. ovenfor.

Sammenfatning

Det er vores opfattelse, at der ikke er belæg for at beskatte klager af afholdte udgifter til såvel repræsentation, rejseudgifter som sponsorater jævnfør det ovenfor anførte.

2. klagepunkt - Beskatning af kapitalejerlån

Skattestyrelsen har forhøjet klagers aktieindkomst for indkomståret 2018 med DKK 400.517 jf. reglerne om kapitalejerlån i ligningslovens § 16E.

...

Anbringender

Skattestyrelsen anfører, at blandt andet følgende beløb skal beskattes som kapitalejerlån i 2018:

Skattestyrelsen anser samtidig beløbene for at være yderligere løn til Klager. Hermed bliver beløbene beskattet 2 gange hos [person3].

Da beløbene anses som yderligere løn til klager (og dermed fradragsberettiget som lønudgift i [virksomhed1] A/S), skal beløbene efter vores opfattelse ikke samtidig beskattes efter reglerne for kapitalejerlån.

Dette synspunkt har Skattestyrelsen ikke anerkendt. Skattestyrelsen mener, at der er tale om 2 selvstændige dispositioner:

Først skal der ske beskatning efter reglerne om kapitalejerlån som følge af bogføring på mellemregningskontoen
Dernæst skal der ske beskatning som løn som følge af, at beløbene omposteres til driftskonti i selskabets drift

Vi bemærker i denne forbindelse, at ovenstående beløb er bogført på nøjagtig den samme måde som en række bilag til repræsentationsudgifter. Beløbene til repræsentationsudgifter bliver klager imidlertid kun beskattet af en gang som yderligere løn. Vi fastholder derfor, at ovenstående beløb ikke skal beskattes som kapitalejerlån.

Desuden skal følgende beløb ikke beskattes som kapitalejerlån:

[person3] 2018,11

30.000,00

[person3] 2018,12

30.000,00

[person5], ratepension

28.000,00

I alt

88.000,00

Ovenstående beløb er hævet i perioden 30. november - 31. december 2018. Den 12. november 2018 blev der udloddet i alt DKK 3.269.260 i udbytte fra selskabet bestående dels af tilgodehavende hos Klager på DKK 1.269.260 og dels DKK 2.000.000 i kontant udbytte, der efterfølgende henstår som gæld til Klager.

På tidspunktet for ovenstående hævninger havde [virksomhed1] A/S således en gæld til klager, og ovenstående hævninger har nedbragt denne gæld. Hævningerne skal derfor ikke beskattes som kapitalejerlån.

Vi henviser i øvrigt til årsrapporten for 2018, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] A/S har gæld til Klager på DKK 1.149.208.

Skattestyrelsen har anfægtet dette synspunkt og anfører følgende:

"Den 12. november 2018 udlodder selskabet et større beløb i udbytte til dig. Dette udbytte bogføres ikke på mellemregningskontoen mellem selskabet og dig, men det bogføres på en særskilt konto.

Vi mener, at de to konti skal ses som to separate konti og at der er tale om to selvstændige låneforhold. Der kan bl.a. henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.B.3-5.3.3. Aktionærlån og til SKM2019.49.LSR, hvoraf der fremgår følgende:"

Skattestyrelsen har efter vores opfattelse intet belæg for at statuere, at der er tale om to selvstændige låneforhold.

Som nævnt har klager modtaget et kontant udbytte på DKK 2.000.000 pr. 12. november 2018. Klager har imidlertid ikke fået udbytte overført kontant til sig, men har derimod et tilgodehavende hos selskabet. Dette tilgodehavende kan klager efter vores opfattelse kræve indfriet på anfordring. Når selskabet har foretaget betalinger på vegne af klager, benytter klager sig selvfølgelig af, at han kan kræve disse beløb modregnet i sit tilgodehavende hos selskabet.

Der er således ikke tale om to modsatrettede låneforhold, men derimod om, at selskabet har nedbragt sin gæld til klager ved at foretage ovenstående betalinger på vegne af Klager.

At selskabets bogholder ikke har afspejlet dette i bogføringen, beror på fejl, og denne fejl ændrer ikke på de reelle faktiske forhold mellem Klager og selskabet.

Son nævnt ovenfor fremgår det af årsrapporten for [virksomhed1] A/S for 2018, at selskabet har en gæld til klager pr. 31. december 2018 på DKK 1.149.208. Denne gæld er opstået som følge af udlodning af udbytte på DKK 2.000.000 med efterfølgende modregning af selskabets betalinger på vegne af klager.

Selskabet har derimod intet tilgodehavende hos klager jf. årsrapporten for 2018. Den ovenstående bogføringsfejl er således korrigeret i forbindelse med udarbejdelse af selskabets årsrapport. Selskabet aflægger årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven. I årsregnskabsloven er det ikke tilladt at modregne tilgodehavender og gæld mod hinanden jf. årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Hvis der - som postuleret af Skattestyrelsen - var tale om to modsatrettede låneforhold, ville dette fremgå af selskabets årsrapport for 2018.

Dette gør det imidlertid ikke, som følge af, at der ikke er tale om to modsatrettede låneforhold. Vi fastholder derfor, at beløbet på i alt DKK 88.000 ikke skal beskattes som kapitalejerlån.

...”

Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

Med henvisning til den fremsendte udtalelse fra Skattestyrelsen af 29. marts 2021 sender vi vores kommentarer.

...

Indkomståret 2018

Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte beløb, der samtidig er anset som løn til [person3]. Skattestyrelsen har fortsat ikke redegjort for, hvorfor beløb der er beskattet som løn tillige skal beskattes, jf. LL § 16E.

[virksomhed2], reparation af tag

166.775,00

[hotel1] hotel [Frankrig], rejseudgifter

9.380,24

[Spanien], rejseudgifter

2.015,68

[virksomhed3], reparation af bil

79.906,54

I alt

258.077,46

For så vidt angår hævninger i perioden 30. november - 31. december 2018 er disse beløb hævet på et tidspunkt, hvor Klager har et tilgodehavende ved selskabet. Der er derfor heller ikke grundlag for at beskatte disse hævninger, da Klager ved overførslerne ikke "optager et lån" i selskabet.

[person3] 2018,11

30.000,00

[person3] 2018,12

30.000,00

[person5], ratepension

28.000,00

I alt

88.000,00

...”

Retsmøde

Umiddelbart inden retsmødet udtrådte klagerens repræsentant af sagen, og klageren gav ikke møde på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse stadfæstelse af den påklagede afgørelse bortset fra punktet om udbyttebeskatning af 4 posteringer på i alt 258.077 kr. Skattestyrelsen indstillede, at forhøjelsen vedrørende disse posteringer skal bortfalde.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til vingaver og restaurantbesøg

Selskabet har for indkomståret 2016-2018 foretaget fradrag for repræsentation vedrørende udgifter til vingaver og resturantbesøg på henholdsvis 137.440 kr., 213.770 kr. og 76.463 kr. Selskabet har endvidere for indkomståret 2017 foretaget fradrag for repræsentation vedrørende udgifter til vingaver på 32.772,50 på konto 3040-Sponsorater.

Klageren har oplyst, at de afholdte udgifter til vingaver, resturantbesøg og rejser i indkomstårene 2016-2018, drejede sig om, at klageren har plejet sit meget store erhvervsrelaterede netværk. Repræsentanten har fremlagt erklæring fra selskabets lejere om, at de har modtaget vingaver fra selskabet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at [virksomhed1] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem udgifterne til vingaver og resturantbesøg og selskabets indkomsterhvervelse (der primært består i ejendomsudlejning til erhverv), som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne, som driftsomkostninger.

Retten henser til, at der kun delvist er fremlagt udgiftsbilag vedrørende vingaver og resturantbesøg. Der er desuden ikke noteret på de fremlagte udgiftsbilag, hvem der har deltaget / modtaget vingaver, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

Retten henser desuden til, at klageren har en stor personlig interesse for vin, og at en del af udgifterne vedrører resturantbesøg og vinkøb i [by2], hvor klagerens ægtefælle har sommerbolig.

På det foreliggende grundlag finder retten det således ikke godtgjort, at udgiftsafholdelsen har sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelsen, og udgifterne anses derfor for afholdt i klageres interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbet i indkomstårene 2016-2018, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S’ udgifter til rejser, [virksomhed2] og [virksomhed3]

Selskabet har for indkomståret 2018 fratrukket rejseudgifter på 11.396 kr. i forbindelse med rejser til [Frankrig] og [Spanien]. Klageren har oplyst, at de afholdte udgifter drejede sig om, at han har plejet sit meget store erhvervsrelaterede netværk.

Det er rettens opfattelse, at [virksomhed1] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem rejseudgifterne og selskabets indkomsterhvervelse, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne, som driftsomkostning.

Retten henser desuden til, at selskabet ved fremlæggelse af bilag 159 og 178 vedrørende rejseudgifter ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne afholdt til hotelophold for 3 personer i [Frankrig] og på [Spanien], hvor ægtefæller deltog, er erhvervsmæssige.

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] på 166.775 kr. og [virksomhed2] på 79.906 kr. vedrører henholdsvis reparationer på klagerens private bil og af hans ægtefælles sommerhus i [by2].

Det er rettens opfattelse, at [virksomhed1] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem reparationsudgifterne og selskabets indkomsterhvervelse, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne som driftsomkostning.

Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i klagerens interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbet i indkomstårene 2016 og 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Yderligere løn vedrørende [virksomhed1] A/S s ponsorudgifter

[virksomhed1] A/S har for indkomståret 2016 og 2017 foretaget fradrag for sponsorudgifter med henholdsvis 22.880 kr. og 187.806,50 kr. (+ moms 31.250 kr.).

For så vidt angår udgiften på 7.790 kr. til [fodboldklub1]-trøjer, er det rettens opfattelse, at udgiften ikke har en reklameværdi, idet trøjerne ikke har tryk eller anden reklame. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget for selskabet. Ifølge sagens oplysninger foreligger der desuden ikke dokumentation eller nærmere redegørelse vedrørende de afholdte udgifter til [forening1], Handicapidræt (5.000 kr.), [virksomhed6] (3.240 kr.), [virksomhed9] (1.885 kr.) og [virksomhed9] (1.137 kr.). Udgifterne anses derfor ikke for at være dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, hvorfor selskabet ikke kan få fradrag for udgifterne.

Selskabet har for indkomståret 2017 fratrukket vingaver med 32.772,50 kr. på konto 3040-Sponsorater.

Retten har ovenfor under punktet om repræsentation taget stilling til de fratrukne beløb, og fundet at [virksomhed1] A/S ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem udgifterne til vingaver og selskabets indkomsterhvervelse, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne, som driftsomkostning.

På det foreliggende grundlag finder retten det således ikke godtgjort, at ovennævnte udgiftsafholdelser har sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse, og udgifterne anses derfor for afholdt i klageres interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn, hvorfor klageren er skattepligtig af de nævnte beløb i indkomstårene 2016-2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Selskabet har desuden fratrukket sponsorudgifter vedrørende [fodboldklub2] (10.090 kr.), [golfklub1] (125.000 kr. + moms 31.250 kr.) samt tøjkøb ifm. klagerens familierejse til [Spanien] (19.267 kr.). På baggrund af sagens oplysninger anser retten det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Der er lagt vægt på, at der ikke er en tilstrækkelig direkte tilknytning mellem aktiviteterne i klagerens selskab og de sponsorerede aktiviteter til, at aktiviteten kan anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i klageres interesse. Retten anser udgifterne for yderligere løn, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbet i indkomstårene 2016 og 2017, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Der er navnlig henset til klagerens oplysninger om, at det tøj, som selskabet har afholdt udgiften til, ikke indeholder reklame m.v. for selskabet, men har påtrykt [virksomhed10] A/S firmalogo. Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens ægtefælle og børn indirekte besidder den bestemmende indflydelse i [virksomhed10] A/S.

For så vidt angår sponseringen af [golfklub1], henser retten til, at der ikke er indgået en sponsorkontrakt mellem selskabet og [golfklub1]. Der er desuden henset til oplysningerne om, at de fratrukne fakturaer vedrørende [golfklub1] ikke er udstedt til selskabet, men til klageren personligt, samt det forhold, at klageren kender [person4]s far, idet klageren som ung har spillet fodbold med ham.

Retten henser endvidere til det forhold, at klageren og klagerens familie selv har draget nytte af selskabets tøj indkøbt ifm. familieferien til [Spanien].

For så vidt angår sponsoratet til [fodboldklub2]klub, er det repræsentantens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at beskatte klageren personligt af udgiften. I den forbindelse henvises til, at sponsoratet er sammenligneligt med forholdene i Skatterådets bindende svar af den 25. januar 2011, gengivet i SKM2011.95.SR. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at en gave ydet af et selskab til en alment velgørende forening ikke var skattepligtig for selskabets hovedaktionær, da gaven ikke var ydet for at tilgodese hovedaktionærens private interesser.

Retten finder, at afgørelsen gengivet i SKM2011.95.SR ikke kan føre til et andet resultat, idet klageren ikke har godtgjort, at forholdene omkring sponsoratet til [fodboldklub2]klub er sammenlignelige med forholdene i den nævnte afgørelse. Retten lægger herved vægt på, at sponsoratet til [fodboldklub2] består i en udgift på i alt 10.090 kr. til køb af fodboldtrøjer med påtrykt [virksomhed10] A/S firmalogo. Retten henser til, at klageren har oplyst, at årsagen til, at det var [virksomhed10] A/S og ikke [virksomhed1] A/S, der var påtrykt fodboldtrøjerne var, at [virksomhed1] A/S ikke ville få noget ud af en sådan reklame i modsætning til [virksomhed10] A/S, der var mere kendt i offentligheden. [virksomhed10] A/S ønskede dog ikke at bruge penge på reklame- og sponsorudgifter. Klageren mente derimod godt, at fodboldklubben kunne få et tilskud i form af nogle fodboldtrøjer.

Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i klagerens interesse.

Den påklagede afgørelse vedrørende sponsorudgifter stadfæstes derfor på dette punkt.

Yderligere udbytte vedrørende aktionærlån

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet i nærværende sag er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier.

Det fremgår af selskabets bogføring for indkomståret 2018, at selskabet har debiteret 4 udgiftsposter ([virksomhed2], [hotel1] hotel [Frankrig], [Spanien] og [virksomhed3]) på i alt 258.077,46 kr. på selskabets mellemregningskonto (konto 7656) med klageren. Efterfølgende er de 4 udgiftsposter krediteret på samme mellemregningskonto for herefter at blive debiteret på selskabets driftskonti. For alle 4 poster gælder, at både debiteringen og krediteringen er sket samme dag med de samme beløb, bilagsnumre og bogføringstekster.

Retten finder, at der i den konkrete situation er tale om fejlposteringer. Hævningerne anses derfor ikke for at være omfattet af ligningslovens § 16 E.

Retten nedsætter derfor udbytteindkomsten med 258.077 kr. vedrørende de 4 udgiftsposter.

Efter vedtagelse af udlodningen den 12. november 2018 er der debiteret 3 udgiftsposter på i alt 88.000 kr. på selskabets mellemregningskonto (konto 7656) med klageren. Det fremgår af denne konto, at posteringerne betyder, at lån til klageren forøges.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØL, Vestre Landsrets dom af 26. juli 2021, offentliggjort som SKM2021.422.VLR, og byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR.

Retten anser derfor hævningerne for at være udbytte omfattet af ligningslovens § 16 E og derfor skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Retten stadfæster derfor den påklagede afgørelse vedrørende de 3 udgiftsposter.

Samlet set nedsætter Landsskatteretten klagerens skattepligtige udbytter med 258.077 kr.