Kendelse af 14-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har modtaget en gave sine forældre. Gaven består af ejendommen ”[adresse1] [...], [Sverige]”, hvor klageren fik overdraget 50 %. Klageren har overtaget ejendommen 1. august 2019.

Ifølge den til Skattestyrelsen indsendte gaveanmeldelse er ejendommen overdraget for 1.619.000 kr. og grundlaget for beregning af gaveafgift er, ifølge klagerens anmeldelse, opgjort til 1.619.000 kr. Gaveafgiften er opgjort og betalt med 203.430 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 50 %.

Ejendommen var i 2018 vurderet til 2.683.000 SEK ifølge en ”fastighetstaxering”, som klageren har indsendt til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har opgjort gaveafgiften på følgende måde:

Skattestyrelsen har herefter korrigeret for afstandsprocenten som for 2018 er fastsat til 17, jf. SKM2019.288:

Dette fremgår af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (Cirkulære 1982-11-17 nr. 185

om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning), pkt. 4:

” (...) Er ejendommen solgt til arvinger eller disses nære pårørende, eller udlægges ejendommen til en arving, skal den ansættes til værdien i handel og vandel. Det fremgår af §§ 17-19 i arve- og gaveafgiftsloven, der henviser til kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.

Skatte- og afgiftsmyndighederne skal påse, at værdien i boopgørelsen eller gaveanmeldelsen svarer til værdien i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for værdiansættelsen. (...)”

SKAT har derudover udsendt en meddelelse den 1. december 2010 offentliggjort i SKM2010.762.SKAT (Boafgift og gaveafgift af udenlandske ejendomme). Følgende fremgår af meddelelsen:

”Efter boafgiftslovens bestemmelser skal aktiver og passiver ansættes efter deres handelsværdi. I cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning er der fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. De nærmere regler om værdiansættelsen af fast ejendom findes i cirkulærets pkt. 3-16.

Grundlaget for værdiansættelsen er ejendommens handelsværdi. Af cirkulærets pkt. 6 fremgår, at hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end seneste bekendtgjorte ejendomsvurdering foretaget efter vurderingsloven, skal denne værdiansættelse lægges til grund ved beregningen af arve- og gaveafgiften.

Ved lov nr. 1340 af 19. december 2008 (L 42 2008-09) blev ejendomsværdiskatteloven ændret, således at visse ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11, herefter beskattes på grundlag af en værdi svarende til en dansk ejendomsvurdering. I ejendomsværdiskattelovens § 4 b er der fastsat regler for, hvordan man for en sådan udenlandsk ejendom finder frem til en værdi svarende til en dansk ejendomsvurdering.

Formålet med lovændringen var at sikre, at ejendomsværdibeskatningen af fast ejendom beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland sker på samme grundlag som ejendomme beliggende i Danmark. Dette var nødvendigt for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten efter dommen i Theodor Jäger-sagen (sag nr. C-256/06).

Samme hensyn gør sig gældende ved værdiansættelsen af fast ejendom efter ovennævnte cirkulære. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11, kan en "ejendomsværdi", der er beregnet efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, således anvendes på linje med den seneste bekendtgjorte ejendomsvurdering efter vurderingsloven ved værdiansættelsen.

SKAT udsender hvert år en meddelelse om beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i udlandet, senest SKM2010.334.SKAT af 25. maj 2010. Heraf fremgår det bl.a., at "ejendomsværdien" findes ved at regulere handelsværdien med den såkaldte afstandsprocent, som er et udtryk for forskellen mellem handelsværdien og de offentlige vurderinger. I meddelelsen er afstandsprocenterne år for år opregnet.

Handelsværdien kan efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, fastsættes skematisk ved indeksering af den faktiske anskaffelsespris. Foreligger der anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den skematisk fastsatte handelsværdi, lægges en sådan anden dokumentation til grund ved værdifastsættelsen. Hvis det ikke er muligt at fastsætte handelsværdien skematisk, og der heller ikke foreligger anden dokumentation, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Det samme gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris fører til et resultat, der står i et åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.

For andre ejendomme end de ovenfor nævnte beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, findes ikke en tilsvarende beregningsmekanisme i den danske lovgivning. Hvis det over for SKAT sandsynliggøres, hvad en sådan ejendom ville have været vurderet til ved en dansk ejendomsvurdering, kan dette beløb anvendes på linje med seneste ejendomsvurdering efter vurderingsloven ved værdiansættelsen.

Ved beregningen af "ejendomsværdien" for sådanne ejendomme kan beregningsmekanismen i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, tilsvarende anvendes.

Cirkulærets bestemmelser gælder i øvrigt uændret.”

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 4 b, stk. 2:

” (...) Stk. 2. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

1)Handelsværdien pr. 1. januar i året før indkomståret.

2)Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.

3)Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type. (...) ”

Ifølge Skattestyrelsen, skal der være et tillæg på 33 % jf. SKATs meddelelse af 25. juni 2008 offentliggjort i SKM2008.565 (Retningslinjer for fastsættelse af ejendomsværdiskat eller lejeværdi af egen bolig for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 1998 og efterfølgende indkomstår). Følgende fremgår af meddelelsen:

”A) Formål med SKM

Formålet med denne SKM er at opnå, at ejendomme beliggende i udlandet ikke beskattes hårdere end ejendomme beliggende i Danmark.

Da det ikke er muligt umiddelbart at overføre det danske ejendomsvurderingssystem til ejendomme beliggende i udlandet, er det nødvendigt at opstille forskellige beregningsmodeller for at nå en ligestilling i beskatningen. Ved at benytte en af de opstillede beregningsmodeller kan skatteyderen finde frem til et korrekt beregningsgrundlag. Skatteyderen skal selvangive det korrekte beregningsgrundlag, som danner grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten eller lejeværdi af egen bolig.

B) Ejendomsværdibeskatning

Den løbende ejendomsværdiskat

Ejendomsværdibeskatning er en løbende beskatning af den økonomiske fordel, der fremkommer ved, at en ejer af en bolig har denne bolig til rådighed for sig selv.

Den pågældende ejendoms værdi danner grundlag for beregningsgrundlaget, og en procentsats af dette beregningsgrundlag udgør den årlige ejendomsværdiskat.

Ind- og udland

Reglerne om ejendomsværdiskat gælder både ejendomme beliggende i Danmark og i udlandet, såfremt ejeren er fuldt skattepligtig i Danmark.

Der gælder de samme procentsatser for beregningen af ejendomsværdiskatten, hvad enten ejendommen er beliggende i Danmark eller i udlandet.

Derimod bliver grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskatten - beregningsgrundlaget - fastsat efter forskellige regler for ejendomme i Danmark og for ejendomme i udlandet.

Beregningsgrundlaget for ejendomme i Danmark

Det er den offentlige vurdering, der er udgangspunkt for fastsættelsen af grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskatten for ejendomme i Danmark.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, den laveste af følgende tre værdiansættelser:

1) Den offentlige vurdering, der var gældende pr. 1. januar 2001 plus 5 %.

2) Den offentlige vurdering, der var gældende 1. januar 2002.

3) Den offentlige vurdering, der var gældende pr. 1. oktober i det aktuelle indkomstår. (Denne vurdering er relevant, hvis ejendommen ved den offentlige vurdering bliver vurderet lavere end vurderingen i 2001/2002.)

Beregningsgrundlaget for ejendomme i udlandet

Ved en lovændring i 2002 blev der indført regler for fastsættelse af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet alt efter, om ejendommen var anskaffet før eller efter 1. januar 2001.

For ejendomme i udlandet, der er anskaffet før 1. januar 2001, skal handelsværdien pr. 1. januar 2001, tillagt prisen for evt. ombygning, tilbygning eller nybyggeri, anvendes som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskatteloven § 4 a, stk. 5, jf. stk. 6.

For ejendomme i udlandet, der er anskaffet efter 1. januar 2001, skal handelsværdien på købstidspunktet, tillagt prisen for evt. ombygning, tilbygning eller nybyggeri, anvendes som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, jf. § 4a, stk. 7, jf. stk. 6.

Disse bestemmelser har virkning fra og med indkomståret 2002. Ved lovændringen blev der ikke for udenlandske ejendomme anskaffet efter 1. januar 2001 indført en regel om fastfrysning af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten på niveauet i 2001/ 2002.

Forskelle mht. fastlåsning af beregningsgrundlaget

For ejendomme beliggende i Danmark er beregningsgrundlaget blevet låst fast i relation til den offentlige vurdering i 2001 eller 2002, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1.

For ejendomme beliggende i udlandet findes der derimod ingen lovregler, der fastlåser beregningsgrundlaget i relation til værdierne i 2001 eller 2002, således som det er tilfældet for ejendomme beliggende i Danmark.

...

J 1) Ejendomme erhvervet før 1. januar 2002

(...)

5) For ejendomme beliggende i Sverige har SKAT fastsat, at den offentlige svenske vurdering i 2001 eller 2002 danner grundlag ved beregningen af ejendomsværdiskat. De svenske vurderingstal skal dog korrigeres således, at de forhøjes med 33 %. Denne regulering skyldes, at de svenske vurderinger tilsigter en beløbsstørrelse, der ligger 25 % under handelsværdien.

Den regulerede offentlige svenske vurdering ved indkomstårets begyndelse skal nedsættes i forhold til den såkaldte afstandsprocent, hvorved der sker et værdinedslag, der svarer til det værdinedslag, de danske vurderinger er udtryk for. Se ovenfor pkt. G.

Afstandsprocenten udgjorde gennemsnitlig for 2001: 15 % og for 2002: 18 %.

(...)”

Afstandsprocenten for indkomståret 2018 er på 17 %. Det fremgår af SKATs meddelelse af 3. juni 2019 offentliggjort i SKM2019.288.SKTST.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret gaveafgiften for den gave, som klageren har modtaget af sine forældre, således, at klageren skal betale en yderligere gaveafgift på 14.444 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

” (...) Når en ejendom overdrages ved gave inden for den personkreds, der er beskrevet i boafgiftslovens § 22, er der mulighed for, at ejendommen kan overdrages til en værdi der ligger indenfor +/ 15 % af den offentlige vurdering.

Når der er tale om overdragelse af en ejendom der ligger i udlandet, er udgangspunktet det samme. Det fremgår af SKM2010.762SKAT.

Findes der ikke en udenlandsk vurdering, der kan sidestilles med den danske vurdering, skal reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4 anvendes til prisfastsættelsen.

Findes der en udenlandsk vurdering, der kan sidestilles med den danske, som der gør i Sverige, anvendes denne. Dette fremgår af SKM2008.565.SKAT.

I boafgiftslovens §29, stk.1, står at der i gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne. Da det specifikt er gaveafgift der er nævnt, er det vores opfattelse at der kun er fradrag for gaveafgift betalt i udlandet og ikke tinglysningsafgift, som er betalt i udlandet.

Love og regler

SKM2008.565 SKAT

Det fremgår af SKAT-meddelelsen, punkt J nr. 5, at den svenske ejendomsvurdering danner grundlag for værdiansættelsen af ejendommen. De svenske vurderingstal skal dog korrigeres således, at de forhøjes med 33 %. Denne regulering skyldes, at de svenske ejendomsvurderinger tilsigter en beløbsstørrelse der ligger 25 % under handelsværdien.

SKM2019.288.SKTST

Den fremgår af skattestyrelsens meddelelse, at den regulerede svenske ejendomsvurdering skal nedsættes med den fastsatte afstandsprocent, så værdiansættelsen svarer til de danske ejendomsvurderinger. Afstandsprocenten udgør 17 % for svenske ejendomme for 2018.

SKM2010.762SKAT

I uddrag:

Efter boafgiftslovens bestemmelser skal aktiver og passiver ansættes efter deres handelsværdi. I cirkulære

nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning er der fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. De nærmere regler om

værdiansættelsen af fast ejendom findes i cirkulærets pkt. 3-16.

Grundlaget for værdiansættelsen er ejendommens handelsværdi. Af cirkulærets pkt. 6 fremgår, at hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end seneste bekendtgjorte ejendomsvurdering foretaget efter vurderingsloven, skal denne værdiansættelse lægges til grund ved beregningen af arve- og gaveafgiften.

Ved lov nr. 1340 af 19. december 2008 (L 42 2008-09) blev ejendomsværdiskatteloven ændret, således at visse ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11, herefter beskattes på grundlag af en værdi svarende til en dansk ejendomsvurdering. I ejendomsværdiskattelovens § 4 b er der fastsat regler for, hvordan man for en sådan udenlandsk ejendom finder frem til en værdi svarende til en dansk ejendomsvurdering.

Formålet med lovændringen var at sikre, at ejendomsværdibeskatningen af fast ejendom beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland sker på samme grundlag som ejendomme beliggende i Danmark. Dette var nødvendigt for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten efter dommen i Theodor Jäger-sagen (sag nr. C-256/06).

Samme hensyn gør sig gældende ved værdiansættelsen af fast ejendom efter ovennævnte cirkulære. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11, kan en "ejendomsværdi", der er beregnet efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, således anvendes på linje med den seneste bekendtgjorte ejendomsvurdering efter vurderingsloven ved værdiansættelsen...

Der kan gives afgiftsfrie gaver til bl.a. afkom, stedbørn og deres afkom, hvis gavernes værdi ikke overstiger et reguleret beløb på 65.700 kr. i 2019 pr. kalenderår jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Hvis gavernes værdi overstiger bundbeløbet i et kalenderår, skal der betales 15 pct. i afgift af det gavebeløb, der overstiger bundbeløbet, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1.

Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven, jf. boafgiftslovens § 26, st. 3.

Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 4.

Af boafgiftslovens § 27, stk. 1 fremgår, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.

Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages ifølge boafgiftslovens § 27, stk. 2

Gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som de i § 22 nævnte personer påtager sig over for hinanden, kan ikke fradrages inden beregning af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 28, stk. 2.

I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af dér beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver.

I gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Dog kan den faste del af tinglysningsafgiften ikke fratrækkes jf. boafgiftslovens §29, stk. 2.

Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen.

Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1.

Offentlige myndigheder, bestyrelser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensionskasser m.fl. er forpligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, bobestyrere, privatskiftende arvinger, anmeldelsespligtige, told- og skatteforvaltningen alle oplysninger, som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes eller gaveafgiftens beregning, jf. boafgiftlovens § 33, stk. 1.

Hvis anmeldelse ikke er indsendt rettidig og gaveafgiften ikke er betalt, skal der opkræves rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint, jf. § 38, stk. 1, i boafgiftsloven.

[person1]s bemærkninger til forslaget

Advokat [person2], [adresse2], [by1] har bistået os med gaveoverdragelsen, ligesom han har bistået os med beregningen af gaveafgiften. Vi har forelagt ham din skrivelse til hvilken han har følgende kommentarer:

"Skattestyrelsens afgørelse ligner en gentagelse af en afgørelse i en lignende sag fra efteråret 2018, som blev ændret af [Skatteankenævnet] i september 2018 (sag [...])"

"Min rådgivning er baseret på Skatteankenævnets afgørelse, som må anses for gældende praksis,

eftersom den er fastlagt af en højere myndighed."

"Sagt i korthed afviste Skatteankenævnet, at regler og synspunkter fra ejendomsværdiskatteloven skulle anvendes i gaveafgiftsspørgsmål – og at tillægget på 33 % til svensk vurdering derfor ikke skal foretages – og nåede frem til, at man tager udgangspunkt i gældende, svensk vurdering og indrømmer reduktion på 15 % som ved familieoverdragelser af danske ejendomme."

Med dette udgangspunkt, fastholder vi den opgørelse vi har foretaget samt det beløb som vi allerede har afregnet.

Skattestyrelsens kommentarer til [person1]s bemærkninger

Skattestyrelsen fastholder, at der både SKM2008.565.SKAT og værdiansættelsescirkulæret, cirk.nr. 185 af 17. november 1982, finder anvendelse ved værdiansættelse af en svensk ejendom.

Hvis man ikke korrigerer svensk ejendomsvurdering på den måde, som det fremgår af SKM2008.565.SKAT, kan den svenske vurdering ikke sidestilles med den offentlige vurdering i Danmark. Det vil medføre, at værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 (+/-15 pct. –regel) kunne heller ikke anvendes, da den kun gælder, hvis i forhold til den offentlig vurdering.

Det fremgår også af ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1., at den udenlandske offentlig ejendomsvurdering skal kunne sidestilles med en dansk vurdering.

Anvendelse af den fremgangsmåde, i den afgørelse der henvises til fra Skatteankenævnet, ikke dermed giver den korrekte resultat, da ejendommens værdi vil være 33 pct. Lavere, end handelsværdi, som er i strid med boafgiftslovens § 27, stk. 1. (...)”

Skattestyrelsen er den 19. oktober 2020 kommet med følgende udtalelse:

” (...) Dette er oplysningen fra svensk skattevæsnet for 2019.

https:// [...se][...].html

Taxeringsvärdet ska motsvara 75 procent av marknadsvärdet

Skatteverket ska fastställa ett taxeringsvärde för varje skatte- och avgiftspliktig taxeringsenhet (5

kap. 1 § FTL) och detta taxeringsvärde ska motsvara 75 procent av marknadsvärdet, vilket

gäller för samtliga typer av taxeringsenheter. (...) ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke skal pålægges en yderligere gaveafgift.

Som begrundelse herfor, har klageren anført følgende:

” (...) Jeg henviser til j.nr. [...] og sags id. [...] vedrørende beregning af gaveafgift i forbindelse med [person3]s overdragelse af ejendom i Sverige til sine to børn [person4] og [person5]. Vi har tidligere skrevet følgende til Skattestyelsen v/[person6]:

"Advokat [person2], [adresse2], [by1] har bistået os med gaveoverdragelsen, ligesom han har bistået os med beregningen af gaveafgiften. Vi har forelagt ham din skrivelse til hvilken han har følgende kommentarer:

"Skattestyrelsens afgørelse ligner en gentagelse af en afgørelse i en lignende sag fra efteråret 2018, som blev ændret af [Skatteankenævnet] i september 2018 (sag [...])"

"Min rådgivning er baseret på Skatteankenævnets afgørelse, som må anses for gældende praksis, eftersom den er fastlagt af en højere myndighed."

"Sagt i korthed afviste Skatteankenævnet, at regler og synspunkter fra ejendomsværdiskatteloven skulle anvendes i gaveafgiftsspørgsmål – og at tillægget på 33 % til svensk vurdering derfor ikke skal foretages – og nåede frem til, at man tager udgangspunkt i gældende, svensk vurdering og ind- rømmer reduktion på 15 % som ved familieoverdragelser af danske ejendomme."

Med dette udgangspunkt, fastholder vi den opgørelse vi har foretaget samt det beløb som vi allerede har afregnet."

Vi har efterfølgende den 27.5.2020 modtaget en endelig afgørelse hvor Skattestyrelsen fastholder. Vi er uforstående overfor dette, da tidligere praksis har være anderledes jf. den sag vi - via advokaten - henviser til.

Vi fastholder således den opgørelse vi har foretaget samt det beløb som vi allerede har afregnet.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Der kan gives afgiftsfrie gaver til blandt andet afkom, hvis gavernes værdi ikke overstiger et reguleret grundbeløb pr. kalenderår. Dette følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Det regulerede grundbeløb var i 2019 på 65.700 kr.

Der skal betales 15 % i afgift af gaven i det omfang, gaven overstiger grundbeløbet. Dette følger af boafgiftslovens § 23, stk. 1.

En gaves værdi skal generelt fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. Dette følger af boafgiftslovens § 27.

Grundlaget for værdiansættelsen af fast ejendom ved gaveafgiftsberegning er ejendommens handelsværdi. Dette følger af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 pkt. 4.

Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 indeholder ikke særlige regler om værdiansættelse af udenlandske ejendomme. Cirkulæret henviser blandt andet til, at den seneste bekendtgjorte vurdering efter vurderingsloven kan lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen. Cirkulæret henviser derimod ikke til ejendomsværdiskatteloven.

For udenlandske ejendomme kan en ejendomsværdi, der er beregnet efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, nr. 1, anvendes på linje med den senest bekendtgjorte ejendomsvurdering efter vurderingsloven, ved værdiansættelsen af en gave. Dette følger af SKATs meddelelse af 1. december 2010 offentliggjort i SKM2010.762.SKAT.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten udgør, ifølge ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, nr. 1 vedrørende udenlandske ejendomme, handelsværdien pr. 1 januar i året før indkomståret.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, nr. 2 kan ejendomsværdien fastsættes med udgangspunkt i handelsværdien den 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct. Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, nr. 3, kan ejendomsværdien fastsættes med udgangspunkt i handelsværdien den 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

I SKM2010.762.SKAT henvises der alene til ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2, nr. 1 om handelsværdien pr. 1 januar i året før indkomståret. Der henvises derimod ikke til stk. 2, nr. 2 og 3 om anvendelse af handelsværdier for 2001 og 2002.

Ved beregning af gaveafgift ved gaveoverdragelse af udenlandske ejendomme kan der på den baggrund ikke tages udgangspunkt i handelsværdier for 2001 og 2002.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der ved beregning af gaveafgiften er lagt svensk vurdering af ejendommen fra 2018 til grund.

SKATs meddelelse offentliggjort i SKM2008.565.SKAT og beregningsmetoden ifølge meddelelsen, er alene anvendelig i relation til beregning af ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme og omhandler ikke, hvorledes udenlandske ejendomme skal værdiansættes i relation til beregning af gave- afgift. Det fremgår endvidere af meddelelsens punkt 5, at forhøjelsen på 33 % vedrører offentlige svenske vurderinger fra 2001 eller 2002. Ifølge meddelelsen skal der ske et tillæg på 33 % af de svenske vurderingstal fra 2001 og 2002, da de svenske vurderinger tilsigter en beløbsstørrelse, der ligger 25 % under handelsværdien.

Således henvises der i SKM2010.762.SKAT ikke til anvendelse af handelsværdier for 2001 og 2002 og det fremgår af SKM2008.565.SKAT, at forhøjelsen på 33 % netop vedrører offentlige svenske vurderinger fra 2001 og 2002.

Endvidere kan der ikke foretages en forhøjelse af ejendomsvurderingen med 33 % som følge af, at SKM2008.565.SKAT vedrører ejendomsværdiskat og dermed ikke finder anvendelse ved spørgsmål om gaveafgift.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er hjemmel til at tillægge 33 % ved opgørelsen af gaveafgiften.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at der ikke skal pålægges klageren en yderligere gaveafgift. Den yderligere gaveafgift på 14.444 kr. nedsættes til 0 kr.