Kendelse af 23-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020

Skattestyrelsen har fundet, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og har som følge heraf ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010-2016 vedrørende udenlandsk kapitalindkomst.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har haft en pensionsordning hos [virksomhed1] i Luxembourg via sin arbejdsgiver siden 2007. Indbetalingerne til ordningen er foretaget af klageren og arbejdsgiveren. Lønnen stammer fra klagerens ansættelse og arbejde som geolog på olieefterforskningsskibe. Pensionsordningen blev udbetalt i 2016 med et negativt afkast.

Daværende SKAT, herefter Skattestyrelsen, har den 14. juni 2018 sendt klageren et standardbrev i forbindelse med modtagelse af oplysninger fra udlandet vedrørende udenlandsk indkomst.

Klagerens repræsentant har i e-mail af 24. august 2018 bekræftet de modtagne oplysninger om udenlandsk indkomst. Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at klageren aldrig har haft fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at der ikke er hjemmel i pensionsbeskatningsloven til dansk beskatning af udbetalinger fra pensionsordningen, når der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen. Det er endvidere opfattelsen, at det i henhold til artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg er kildelandet, der har beskatningsretten.

I forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelse, har repræsentanten den 22. oktober 2019 bl.a. indsendt oversigter, der viser, hvor stort afkastet har været i de forskellige år i Euro. Oversigterne viser, at der har været følgende afkast i Euro:

Ifølge Danmarks Nationalbanks statistikbank har årsgennemsnittet på valutakursen for Euro været følgende (DKK pr. 100 enheder valuta):

Det fremgår af sagen, at klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden.

Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse af 27. februar 2020 beskattet klageren med et samlet beløb på 177.605 kr. for indkomstårene 2010 til 2016 i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 og artikel 21 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg.

Repræsentanten har i skrivelse af 4. marts 2020 gjort overordnet gældende, at Skattestyrelsen har haft kendskab til pensionsordningen hos [virksomhed1] siden december 2012. Som dokumentation herfor har repræsentanten fremsendt diverse korrespondance med Skattestyrelsen fra tidligere år, samt Skatteankestyrelsen sagsfremstilling af 12. maj 2016 vedrørende en tidligere sag.

Det fremgår af Skattestyrelsens tidligere afgørelse af 16. august 2013, at Skattestyrelsen har gennemgået klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indkomstårene 2017-2011 og som resultat heraf ændret klagerens indkomsten med i alt 1.471.311 kr. vedrørende udenlandsk lønindkomst.

Skattestyrelsens afgørelse har efterfølgende været påklaget til diverse klageinstanser, men klagen har alene vedrørt, hvorvidt klageren har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at de telefonisk har fået oplyst, at når der ikke var fradragsret for indbetalingerne til ordningen, så var der heller ikke skattepligt af udbetalingerne fra ordningen. De telefoniske drøftelser med Skattestyrelsen har repræsentanten dog ikke kunne dokumentere.

Repræsentanten har herudover oplyst, at det ikke kan komme bag på Skattestyrelsen, at der er afkast på en pensionsordning, hvorimod det godt kan komme bag på en skatteyder, at afkast på en udenlands pensionsordning er skattepligtig i Danmark, på trods af, at der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen. Repræsentanten er derfor af den opfattelse, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, da oplysningerne om pensionsordningen har været fremme siden 2012, og at Skattestyrelsens derfor burde have haft medtaget afkastet af pensionsordningen i de foreslåede ændringer i den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har fundet, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og har som følge heraf ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2016 vedrørende udenlandsk kapitalindkomst.

Til støtte herfor er anført:

”Vi har ændret din skat

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2010-2018 sådan:

Udenlandsk kapitalindkomst fra pensionsordning hos [virksomhed1]:

Selvangivet Afgørelse

2010: 0 kr.14.581 kr.

20 11: 0 kr. 0 kr.

2012:0 kr.48.243 kr.

2013: 0 kr. 14.062 kr.

2014: 0 kr. 14.056 kr.

2015: 0 kr. 86.663 kr.

Kapitalindkomsten beskattes løbende efter pensionsbeskatningslovens§ 53 A, stk. 3.

Negativt afkast kan ikke fratrækkes i indkomståret men skal modregnes i efterfølgende positivt afkast fra samme pensionsordning.

Faktiske forhold

Du har haft en pensionsordning hos [virksomhed1] i Luxembourg via din arbejdsgiver.

Din revisor har indsendt opgørelser, der viser, at ordningen har været oprettet senest i 2007.

Din revisor har skrevet, at I mener, at du har selvangivet korrekt angående din livsforsikring hos [virksomhed1].

Din revisor skriver, at der er tale om en arbejdsgiver administreret ordning, oprettet af [virksomhed2], Schweitz hos [virksomhed1], Luxembourg.

Indbetalingerne er foretaget af dig og din arbejdsgiver. Den bagved liggende løn stammer fra din

ansættelse og arbejde som geolog på olieefterforskningsskibe.

Din revisor skriver også, at du aldrig har haft fradragsret for de foretagne indbetalinger til pensionsordningen. Efter pensionsbeskatningsloven er der ikke hjemmel til dansk beskatning af udbetalinger fra denne pensionsordning, når der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen. Det er endvidere revisors opfattelse, at det i henhold til artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg er kildelandet, der har beskatningsretten i din situation.

Der er indsendt oversigter, der viser, hvor stort afkastet har været de forskellige år i Euro.

Oversigterne viser, at der har været følgende afkast i Euro:

2010:1.957,89

2011: -1.581,25

2012: 6.481,11

2013: 1.885,52

2014: 1.885,52

2015: 11.619,52

2016: -489,74

Ifølge Danmarks Nationalbanks statistikbank har årsgennemsnittet på valutakursen for Euro været følgende (DKK pr. 100 enheder valuta):

2010: 744,7366

2011:745,0529

2012: 744,3751

2013: 745,7982

2014: 745,4741

2015: 745,8572

2016: 744,5238

Du har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden.

Lovgrundlag og praksis

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan vi genoptage din årsopgørelse indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Vi vil derfor efter den ordinære genoptagelse alene kunne genoptage dine skatteansættelser fra 2016.

Skatteforvaltningslovens § 27 giver os mulighed for ekstraordinær genoptagelse indtil 10 år tilbage i tid, hvis der f.eks. er handlet groft uagtsomt.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at vi senest 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, skal have varslet en ændring af en skatteansættelse.

Vi har modtaget oplysningerne om afkastet den 4. november 2019, så vi er inden for fristen på 6 måneder.

Din forsikringsordning hos [virksomhed1] er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, som din revisor også har skrevet til os.

Efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, er der ikke fradrag for indbetalingerne i Danmark.

Efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, skal der betales "kapitalindkomstskat af afkastet på ordningen.

Afkastet beregnes efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3 - 5 eller efter den simple metode.

Ved opgørelsen efter den simple metode beregnes årets afkast som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 siger dermed, at der sker en løbende beskatning af afkastet, uanset om der kan disponeres over afkastet eller ej.

Hvis der et år er et negativt afkast, følger det af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, at det ikke kan fratrækkes i det år, hvor det negative afkast opstår men kan modregnes i efterfølgende års positive afkast fra samme pensionsordning.

Vores afgørelse er derfor, at du skal beskattes af følgende beløb som udenlandsk kapitalindkomst:

2010: 14.581 kr.

2011: 0 kr.

2012:48.243 kr.

2013: 14.062 kr.

2014: 14.056 kr.

2015: 86.663 kr.

2016: 0 kr.

Ordningen udbetales i 2016, så det negative afkast, der er i 2016, kan ikke anvendes. Det skyldes, at der ikke er nogen efterfølgende års positive afkast at modregne i.

Afkastet af en pensionsordning er omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Luxembourg og Danmark.

Efter artikel 21, er det bopælslandet, som har beskatningsretten til afkastet.

Indsigelse

Din revisor har indsendt følgende indsigelse til vores forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har i skrivelse af 27. februar 2020 fremsendt forslag til ændring af udenlandsk kapitalindkomst fra en pensionsordning hos [virksomhed1]. De talmæssige ændringer er baseret på de oplysninger jeg på skatteyders vegne har indsendt den 22. oktober 2019.

Skattestyrelsen foreslår at ændre skatteopgørelserne for årene 2010 til 2015. Dette sker under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, hvorefter der er mulighed for ekstraordinær genoptagelse i indtil 10 år tilbage i tid. Af§ 27, stk. 2 fremgår, at SKAT senest 6 måneder efter, at være kommet til kundskab om det pågældende forhold, skal varsle ændringer i skatteansættelsen. Det anføres, at SKAT den 4. november 2019 har modtaget oplysninger om ordningen, hvorfor den netop modtagne skrivelse overholder fristen på 6 måneder.

SKAT har i hvert fald haft kendskab til den omtalte pensionsordning hos [virksomhed1] siden december 2012. Som det fremgår af den vedlagte mail korrespondance-med SKAT (bilag 1), er der til SKAT bl.a. indsendt ansættelseskontrakt, årsopgørelser og lønsedler.

I min skrivelse af 14. januar 2013 til SKAT (bilag 2) har jeg bl.a. rede gjort for, at det var pensionsindbetalinger til [virksomhed1] der udgjorde forskellen mellem bruttoløn og nettoløn i årsopgørelserne. I den forbindelse er den udarbejdede oversigt over lønsedlerne for 2010 (bilag 3) også indsendt.

Lønsedler og redegørelser om pensionsordningen [virksomhed1] har været forelagt og behandlet af SKAT, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten (bilag 4), og [by1] byret i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst for årene 2007 til 2011.

Der er herudover også redegjort for lønopgørelserne, og herunder for indbetalingerne til pensionsordningen hos [virksomhed1] i min skrivelse til SKAT af 20. januar 2015 (bilag 5) vedrørende indkomstårene 2012 og 2013.

Endelig har vi vedlagt Skatteankestyrelsens skrivelse af 12. maj 2016 (bilag 6) hvori der henvises til de fleste af ovenstående bilag.

Hvad vi ikke har kunnet dokumentere er de telefoniske drøftelser om fradragsretten af pensionsordningen hos [virksomhed1] i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst for årene 2007 til 2011. Vi har telefonisk fået oplyst, at pensionsordningen kun ville være fradragsberettiget i den danske skattepligtige indkomst, hvis ordningen hos [virksomhed1] lod sig frivilligt underkast den danske PAL beskatning. Vi har herudover fået besked på, at når der ikke havde været fradrag for indbetalingerne til ordningen ville der heller ikke være skattepligt ved udbetalinger fra ordningen.

Som det fremgår af ovenstående, har pensionsordningen hos [virksomhed1] været drøftet med SKAT siden 2012, og ikke kun en enkelt gang men mange gange. SKAT har haft specielt fokus på denne pensionsordning i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst for de tidligere år, fordi denne pensionsordning ikke var fradragsberettiget.

Da vi i Danmark har en PAL beskatning, kan det ikke komme bag på SKAT, at der er afkast på en pensionsordning. Det kan derimod godt komme bag på en skatteyder, at afkast på en udenlandsk pensionsordning er skattepligtig i Danmark, på trods af, at der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen.

Pensionsordningen hos [virksomhed1] er etableret i 2007. SKAT har minutiøst gennemgået opgørelse af den skattepligtige udenlandske indkomst for årene 2007 til 2011. Disse indkomstopgørelser har været igennem samtlige mulige klageinstanser (skatteyder fik dog ikke lov til at anke til Højesteret). Da den manglende fradragsret for indbetalingerne til denne pensionsordningen har været fremme og blevet drøftet i forhold til alle disse indkomstår, burde SKA T's eksperter i beskatning af udenlandsk indkomst, også have medtaget afkastet i denne pensionsordning i de foreslåede ændringer i det skattepligtige indkomst. Vi kan ikke se at der fra skatteyders side skulle være handlet groft uagtsom, da alle oplysningen om pensionsordningen har været fremme i alle årene.

Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse og de vedlagte bilag, mener vi ikke, at Skattestyrelsen under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 er berettiget til at foretage de foreslåede korrektioner for indkomstårene 2010 til 2015.

Skattestyrelsens svar på indsigelse

Vi er enig med jer i, at vi har haft kendskab til selve ordningen siden 2012.

Men vi er ikke enige med jer i, at vi har haft kendskab til afkastet fra ordningen siden 2012. Det får vi først den 4. november 2019.

Afkastet af ordningen fremgår af gode grunde ikke af lønsedler.

Der har derfor ikke i forbindelse med gennemgangen af lønsedlerne og evt. beskatning af indbetalingen som lønindkomst været fokus på afkastet.

Vi er derfor heller enig med jer i, at alle oplysninger om pensionsordningen har været fremme i alle årene.

De tidligere klagesager både til Landsskatteretten, byretten og Østre Landsret har udelukkende handlet om, hvorvidt S T var berettiget til at foretage en skatteansættelse efter reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Der har dermed ikke været taget stilling til selve skatteansættelsen i de pågældende år.

Landsskatteretten har i SKM2001.575.LSR anført, at ukendskab til reglerne ikke medfører, at der alene kan anses at være handlet simpelt uagtsomt.

På baggrund af den Landsskatteretskendelse mener vi, at det stadig er groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet afkastet. Du har fået at vide, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det har du ikke haft klaget over.

Vi finder derfor stadig, at det er groft uagtsomt, at afkastet af ordningen ikke er selvangivet.

Vi fastholder derfor vores forslag til afgørelse og træffer afgørelse i overensstemmelse hermed.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 10. juli 2020 udtalt følgende til klagen:

” (...)

År med indkomstændring

Repræsentanten har skrevet, at der i vores afgørelse af 3. april 2020 i første sætning står skrevet, at der er tale om ændring af skatten for indkomstårene 2010-2018.

Repræsentanten går ud fra, at der er tale om en slåfejl, da der alene er ændret i skatteansættelserne for indkomstårene 2010 - 2016.

Vi er enige med repræsentanten, at der er tale om en slåfejl.

Kendskab til pensionsordningen hos [virksomhed1]

Repræsentanten mener, at når vi har haft kendskab til klagers pensionsordning hos [virksomhed1] siden 2012 og ikke tidligere har spurgt ind til selve afkastet af ordningen, kan vi ikke foretage ekstraordinær genoptagelse af årene.

Vi er ikke enige i den betragtning. Det forhold, at vi har haft kendskab til, at klager har en udenlandsk pensionsordning er ikke ensbetydende med, at vi også har haft kendskab til afkastet.

Repræsentanten burde have vist, at når der ikke er fradrag for en udenlandsk pensionsordning, og den er tegnet, mens man er fuld skattepligtig til Danmark, så kan ordningen kun være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og som følge deraf, at der skal betales skat af afkastet efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Vi kan i den forbindelse henvise til SKM2019.61.BR. I den sag er byretten kommet frem til, at sagsøgeren måtte have været klar over, at man ikke hos SKAT var i besiddelse af oplysninger om overførsler, så der rettidigt kunne foretages korrekte skatteansættelser. Sagsøgerens ukendskab til de relevante skatteregler kunne ikke i sig selv medføre, at sagsøgerens uagtsomhed, ved at undlade at indsende korrekte selvangivelser, alene skulle anses for simpel.

I denne her sag burde klager og klagers repræsentant være klar over, at Skattestyrelsen ikke havde oplysninger om afkastet på ordningen.

Det er klagers pligt til at selvangive korrekt. Ukendskab til reglerne medfører ikke simpel uagtsomhed.

Uagtet at der for indkomstårene 2007 -2011 har været set på en ejendom i Sverige og bankkonti i andre lande, er det stadig Klagers ansvar at sikre sig, at alle indkomster globalt set er selvangivet.

Kendskab til at ordningen skulle være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A

Klagers repræsentant fremfører endvidere, at skatteyder har fået at vide, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det har skatteyder ikke klaget over. Ifølge repræsentanten er hverken han eller skatteyder bekendt med det og vil derfor gerne vide:

Hvem har fået denne besked fra SKAT?

Hvornår har man fået denne besked fra SKAT?

Hvordan har man fået denne besked fra SKAT?

Vi skal i den forbindelse henvise til repræsentantens brev af 4. marts 2020. Det fremgår bl.a. af det på side 1, at

"hvad vi ikke har kunnet dokumentere er de telefoniske drøftelser om fradragsretten af pensionsordningen hos [virksomhed1] i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst for årene 2007 - 2011. Vi har kun telefonisk fået oplyst, at pensionsordningen kun ville være fradragsberettiget i den danske skattepligtige indkomst, hvis ordningen hos [virksomhed1] lod sig frivilligt underkast den danske PAL beskatning. Vi har herudover fået besked på, at når der ikke havde været fradrag for indbetalingerne til ordningen ville der heller ikke være skattepligt ved udbetalinger fra ordningen.

Som det fremgår af ovenstående, har pensionsordningen hos [virksomhed1] været drøftet med SKAT siden 2012, og ikke kun en enkelt gang men mange gange. SKAT har haft specielt fokus på denne pensionsordning i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst for de tidligere år, fordi denne pensionsordning ikke var fradragsberettiget.

Da vi Danmark har en PAL beskatning, kan det ikke komme bag på SKAT, at der er afkast på en pensionsordning. Det kan derimod godt komme bag å en skatteyder, at afkast på en udenlandsk pensionsordning er skattepligtig i Danmark, på trods af, at der ikke har været fradragsret for indbetalingerne til ordningen."

Vi kan derfor ikke skrive, hvornår beskeden er givet, da repræsentanten alene har henvist til telefoniske drøftelser med os.

Beskeden er dermed givet telefonisk i første omgang i forbindelse med gennemgangen af den skattepligtige indkomst for årene 2007 - 2012. Om der direkte er sagt pensionsbeskatningslovens § 53 A er uvist. Men det burde være ganske klart for repræsentanten, at når der bliver givet besked om, at en udenlandsk ordning ikke er fradragsberettiget i Danmark, så kan ordningen kun være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

At repræsentanten måske ikke har været klar over det medfører ikke, at der ikke er handlet groft uagtsomt, da uvished til reglerne ikke medfører simpel uagtsomhed.

Senest i forbindelse med vores indkaldelse af materiale den 26. august 2019 er beskeden givet skriftligt både til klager og klagers repræsentant.

De videre anførte grunde fra Repræsentanten til, at der ikke skulle være tale om groft uagtsom er allerede kommenteret af os i de ovenstående bemærkninger herunder henvisningen SKM.2019.6.BR.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at anvende skatteforvaltningslovens § 27, til at korrigere flere indkomstår end efter skatteforvaltningslovens § 26.

Til støtte herfor er anført:

På vegne af [person1] skal jeg herved klage over den afgørelse som Skattestyrelsen ved skrivelse af 3. april 2020 har fremsendt.

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for skatteyders skat for årene 2010 til 2016. Ændring vedrører af udenlandsk kapitalindkomst fra en pensionsordning hos [virksomhed1]. De talmæssige ændringer er baseret på de oplysninger jeg på skatteyders vegne har indsendt den 22. oktober 2019.

Af første linje i afgørelse fremgår, at ændringerne vedrører skat for årene 2010 -2018. Da den pågældende pensionsordning er ophævet i 2016, kan den ikke have indflydelse på skatten for årene2017 og 2018. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens skrivelse, hvad der i givet fald skulle ændres i grundlaget for skatten for disse år. Vi går ud fra, at der er tale om en fejl, således at teksten kun skulle vedrøre ”årene 2010 – 2016”.

Øverst på side 2 fremgår, at jeg skulle have skrevet, at jeg mener der er selvangivet korrekt angående livsforsikringerne hos [virksomhed1]. Udover, at der er tale om en pensionsordning og ikke en livsforsikring, er jeg i tvivl om hvor udtalelse kommer fra, men da disse selvangivelser blev udarbejdet / korrigeret af SKAT eller udarbejdet efter dialog med SKAT har det været vores opfattelse, at der er selvangivet korrekt for de pågældende år. Dette har senere vist sig at være en forkert antagelse.

Skattestyrelsen har ændret skatteopgørelserne for årene 2010 til 2016 (2015). Dette sker under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, hvorefter der er mulighed for ekstraordinær genoptagelse i indtil 10 år tilbage i tid, hvis der f.eks. er handlet groft uagtsomt. Af § 27, stk. 2 fremgår, at SKAT senest 6 måneder efter, at være kommet til kundskab om det pågældende forhold, skal varsle ændringer i skatteansættelsen. Det anføres, at SKAT den 4. november 2019 har modtaget oplysninger om ordningen, hvorfor den netop modtagne skrivelse overholder fristen på 6 måneder.

Det fremgår af side 5, at Skattestyrelse har accepteret, at SKAT har haft kendskab til pensionsordningen hos [virksomhed1] siden 2012. Derfor har SKAT også siden 2012 haft kendskab til at der kunne være et skattepligtigt afkast af denne pensionsordning, men SKAT har på intet tidspunkt spurgt til afkastet på pensionsordningen.

Skattestyrelsen anfører at der ved de tidligere gennemgange og korrektioner ikke havde været fokus på afkast men kun på løn. De tidligere sager blev startet via ”afdelingen for hvidvask” og det er vores opfattelse, at det var hele selvangivelsen der var genstand for SKAT’s gennemgang. Da SKAT’s gennemgang vedrørte indkomstår, hvor [person1] var på sit første job som nyuddannet geolog og stadig var uerfaren omkring skat og selvangivelser, var der en del flere rettelse end kun løn. Der var anskaffet et sommerhus i Sverige som ikke var i selvangivelsen, og herudover et bankengagement med tilhørende renter i Sverige. Lønnen blev udbetalt til en bankkonto i Schweitz, som heller ikke fremgik af selvangivelsen. Herfra blev den overført til den danske konto. Arbejdsgiver var hjemmehørende i Schweitz og [person1] er både dansk og schweizisk statsborger. Vi mener derfor, at opfattelsen af at det var hele selvangivelsen der er blevet gennemgået af SKAT er velbegrundet.

Det anføres nederst side 5, at skatteyder har fået at vide, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Og det har skatteyder ikke klaget over. Hverken jeg eller skatteyder er bekendt med dette og vil derfor gerne vide

Hvem har fået denne besked fra SKAT?

Hvornår har man fået denne besked fra SKAT?

Hvordan har man fået denne besked fra SKAT?

Helt overordnet mener vi ikke Skattestyrelsen kan gøre brug af skatteforvaltningslovens § 27 omkring grov uagtsomhed, og dermed genoptage skatteansættelsen i indtil 10 år tilbage i tiden. Skat har side 2012 haft kendskab til pensionsordningen hos [virksomhed1]. Pensionsordningen er blevet indgående drøftet med SKAT i forbindelse med opgørelse af lønindkomsten. Vi fik af SKAT besked på at der ikke var fradrag for indbetalingerne da pensionsordningen ikke frivilligt havde lade sig omfatte af den danske pensionsbeskatningslov.

I forbindelse med en ny forespørgsel fra SKAT vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 har jeg i min skrivelse af 20. januar 2015 endnu en gang redegjort for hvordan lønopgørelserne er sammensat, herunder for indbetalingerne til pensionsordningen hos [virksomhed1].

Indbetalingerne til pensionsordningen hos [virksomhed1] har der været redegjort for overfor SKAT adskillige gang, og den manglende fradragsret har også været drøftet med SKAT’s eksperter i beskatning af udenlandsk indkomst flere gange. SKAT har på intet tidspunkt i hele forløbet, fra 2012 og til 2019 (hvor sagen om beskatning af pensionsafkast er startet), spurgt til afkastet på pensionsordningen eller spurgt til hvorfor skatteyder ikke havde selvangivet afkast på pensionsordningen.

Vi kan ikke se, at der fra skatteyders side skulle være handlet groft uagtsomt i denne sag. Skatteyder har på intet tidspunkt prøvet at skjule, at han havde en pensionsordning hos [virksomhed1] i Schweitz, og SKAT er blevet orienteret om ordningen og haft kendskab til denne siden 2012, og den manglende fradragsret for pensionsordningen er blevet drøftet med SKAT flere gange i forløbet.

Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse og de tidligere fremsendte redegørelser og bilag, mener vi ikke, at Skattestyrelsen er berettiget til at anvende skatteforvaltningslovens § 27, til at korrigere flere indkomstår end efter skatteforvaltningslovens § 26.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skattemyndigheden ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndigheden kan ændre en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattemyndigheden skal dog varsle ændringen senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

I Byrettens afgørelse af 10. december 2018, offentliggjort i SKM2019.61.BR, fandt retten bl.a., at sagsøgeren måtte have været klar over, at man ikke hos SKAT var i besiddelse af oplysninger om de omhandlede overførsler, så der rettidigt kunne foretages korrekte skatteansættelser. Sagsøgerens ukendskab til de relevante skatteregler kunne ikke i sig selv medføre, at sagsøgerens uagtsomhed, ved at undlade at indsende korrekte selvangivelser, alene skulle anses for simpel. På den baggrund anså retten det for groft uagtsomt, at hun undlod at selvangive de omhandlede beløb. Derfor havde SKAT hjemmel til at ændre hendes skatteansættelser i medfør at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten lagde til grund, at modtagelsen af oplysninger fra Projekt Money Transfer ikke gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette grundlag forelå først efter sagsøgerens besvarelse af de spørgsmål, som oplysningerne fra Projekt Money Transfer gav SKAT anledning til at stille. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse.

Klageren har haft en pensionsordning hos [virksomhed1] i Luxembourg via sin arbejdsgiver siden 2007. Indbetalingerne til ordningen er foretaget af klageren og arbejdsgiveren. Lønnen stammer fra klagerens ansættelse og arbejde som geolog på olieefterforskningsskibe. Pensionsordningen blev udbetalt i 2016 med et negativt afkast. Klageren har ikke haft fradragsret for indbetalingerne til pensionsordningen i Danmark og har ikke betalt kapitalindkomstskat af afkastet på pensionsordningen.

Det lægges til grund, at klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden og at pensionsordningen har været omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Skattestyrelsen har den 27. februar 2020 fremsendt forslag til afgørelse. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er dermed overskredet for så vidt angår indkomstårene 2010-2015. Fristen er midlertidig overholdt for så vidt angår indkomståret 2016, men Skattestyrelsen har ikke foretaget nogen ændringer i klagerens skatteansættelse vedrørende dette indkomstår.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive afkastet på pensionsordningen. Det forhold, at klageren ikke har været klar over, at afkastet på pensionsordningen skal medregnes i den skattepligtige indkomst, når der ikke er fradrag for indbetalingerne, ændrer ikke på sagens resultat. Manglende kendskab til de relevante skatteregler medfører ikke i sig selv, at der alene er handlet simpelt uagtsomt.

Landsskatteretten finder endvidere, at det først er ved modtagelsen af det fremsendte materiale den 22. oktober 2019, at Skattestyrelsen kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurderer, om der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke overskredet. 3 måneders fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, da afgørelsen er sendt den 3. april 2020.

Landsskatteretten bemærker, at klageren har haft den samme repræsentant hele vejen igennem, dvs. også i den tidligere sag vedrørende indkomstårene 2007-2009. Repræsentanten er en professionel aktør, og han burde derfor have vidst, at afkastet af pensionsordningen skal behandles efter dobbeltbeskatningsaftalen ml. Luxembourg og Danmarks artikel 21, stk. 1, hvorefter det er bopælslandet, der har beskatningsretten.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at det er korrekt, at den tidligere sag hos Skattestyrelsen også har omhandlet den materielle skatteansættelse, men da der alene har været klaget over det formelle i sagen, har sagen ved klageinstanserne alene omhandlet, hvorvidt klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter fra sin ansættelse i udlandet i perioden 2007-2009, og om Skattestyrelsen derfor har været berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for klageren for denne periode i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Det forhold, at det i forbindelse med den tidligere sag, har været oplyst, at klageren har en pensionsordning, har ikke i sig selv givet Skattestyrelsen kundskab om, at der var et afkast, som skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Den tidligere materielle sag hos Skattestyrelsen (dengang SKAT) har ikke berørt pensionsordning.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2016 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.