Kendelse af 18-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2022

Journalnr. 20-0046523

Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed med handel af biler og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 448.480 kr. og 702.334 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017 har Skattestyrelsen konstateret, at der blev indsat henholdsvis 612.000 kr. og 915.850 kr. på klagerens konto.
Klageren har oplyst, at indsætningerne dels har vedrørt handel med biler og dels har vedrørt salg af antikviteter, som klageren har arvet efter sin fars død.

Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på klagerens bankkonto for indkomståret 2016 som følger:

”6	januar	2016	Fra [person1]	3.000,00
12	januar	2016	Fra [person2]	11.000,00
22	februar	2016	Fra [person3] (Peugeot 307)	26.500,00
24	februar	2016	Fra [person4]	10.000,00
25	februar	2016	Fra [virksomhed1] ApS skrotpræmie	1.600,00
1	april	2016	Fra [person5] (Ford Mondeo)	22.000,00
11	april	2016	Fra [person6]	15.000,00
11	april	2016	Indbetalt ved check	29.900,00
20	april	2016	Fra [person7] (Peugeot 307)	28.000,00
19	maj	2016	Fra [person8] (Huyndai Getz)	25.500,00
20	maj	2016	Fra [person9] (Opel Astra)	29.000,00
24	maj	2016	Kundekort [...43]	24.000,00
1	juni	2016	Fra [person10] (bil)	19.900,00
14	juni	2016	Fra [person10] ([reg.nr.1])	800,00
4	juli	2016	Fra [person11]	5.000,00
5	juli	2016	Fra [person11]	20.000,00
12	juli	2016	Fra [person12] (Mondeo)	5.000,00
12	juli	2016	Fra [person12] (Mondeo)	12.000,00
15	juli	2016	Fra [person13] ([reg.nr.2])	27.000,00
22	juli	2016	Bil (Citroen Picasso 1,6)	25.000,00
22	juli	2016	Fra [person14] (Bil [person15])	500,00
11	august	2016	Fra [person16] og [person17] (Bil)	12.000,00
19	august	2016	Fra [virksomhed2] (Berlingo 2,0)	25.000,00
8	september	2016	Indbetalt ved check	11.000,00
9	september	2016	Fra [person13]	2.000,00
12	september	2016	Fra [person18] (Fiat Punto)	20.500,00
27	september	2016	Fra [person19]	400,00
7	oktober	2016	Fra [person20] (S. Wagon)	25.000,00
21	oktober	2016	Fra [person9] (Ny gaspedal, Astra)	1.000,00
28	oktober	2016	Fra [person21] (Chewrolet Matic)	24.500,00
8	november	2016	Fra [person22] (Chevrolet Matic)	21.500,00
15	november	2016	Fra [person23] (penge for polo 1,4)	27.500,00
18	november	2016	Fra [person24]	24.500,00
25	november	2016	Fra [person25] (Opel Zafira)	30.000,00
29	november	2016	Fra [person26] (Peugeot 206)	24.900,00
5	december	2016	Fra [person27] (VW Golf)	21.500,00
				612.000,00 ”

For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen opgjort bankindsætningerne som følger:

”10	januar	2017	Fra [person28]	13.000,00
16	januar	2017	Mondeo	37.900,00

26	januar	2017		Peugeot	22.000,00
3	februar	2017		Nota 98627+98670	5.300,00
9	februar	2017		Hyundai Getz	27.000,00
22	februar	2017		Corsa	10.500,00
24	februar	2017		Suzuki Alto	24.000,00
8	marts	2017		Fra [person29] og [person30]	27.000,00
10	marts	2017		Opel Corsa	800,00
20	marts	2017		[person31]	17.300,00
21	marts	2017		Fra [person32]	18.000,00
25	marts	2017		Overførsel [person33]	20.000,00
8	april	2017		Overførsel [person34]	40.000,00
20	april	2017		Octavia 1,9TDI Combi	23.500,00
25	april	2017		Fra [person35]	19.900,00
26	april	2017		For dæk+fælge	4.000,00
1	maj	2017		Køb af bil -[person36]	21.500,00
5	maj	2017		Nota 99716 (fra [virksomhed3] ApS)	9.900,00
11	maj	2017		Sommerdæk [person25]	4.500,00
23	maj	2017		[person37]	34.900,00
23	maj	2017		[person38]	24.900,00
30	maj	2017		Nota 99961 (fra [virksomhed3] ApS)	10.000,00
2	juni	2017		Skoda Oktavia	18.000,00
28	juni	2017		Fra [person39]	25.000,00
30	juni	2017		Fra [virksomhed4]	18.000,00
11	juli	2017		Overførsel [person40]	26.500,00
26	juli	2017		Overførsel [person41]	9.000,00
27	juli	2017		[person42]	30.000,00
8	august	2017		Tak [person28]	5.000,00
8	august	2017		Fra [person28]	200,00
14	august	2017		[person43]	17.000,00
15	august	2017		[person44] (fra [person45])	7.000,00
18	august	2017		[person46]	24.900,00
21	august	2017		Motor Skoda	8.000,00
24	august	2017		[person47]	18.000,00
7	september	2017		[person48]	35.000,00
11	september	2017		64768/[person49]	26.500,00
11	september	2017		Overførsel (fra [person25])	8.700,00
12	september	2017		[person50]	22.000,00
19	september	2017		[person51]	24.400,00
26	september	2017		Fra [person52]	27.000,00
9	oktober	2017		Fra [person53]	12.000,00
13	oktober	2017		Nota 101370 (fra [virksomhed3] ApS)	2.850,00
17	oktober	2017		Faktura 64781 (vedr. Opel Astra 2006)	45.000,00
23	oktober	2017		Fra [person54]	29.900,00
31	oktober	2017		Køb af Opel Vectra	45.000,00
31		oktober	2017		Overførsel (fra [person55])		15.000,00
							915.850,00”

I indkomstårene 2016 og 2017 blev der hævet henholdsvis 645.900 kr. og 1.005.100 kr. via automatudbetalinger fra klagerens bankkonto.

Videre har Skattestyrelsen opgjort følgende hævninger fra klagerens kontoudtog:

”24	maj	2016	Tilbagekøb Matic		24.000,00
22	juli	2016	[reg.nr.3] Picasso 1,6		25.000,00
22	august	2016	Ford Mondeo		2.000,00
22	august	2016	Ford Galaxy		400,00 400,00
					51.400,00
10	april	2017	Mazda 5		5.932,00
4	juli	2017	Køb af bil [...][person56]		32.000,00
					37.932,00”

Af kontoudtoget fremgår, at beløbet på 32.000 kr. den 4. juli 2017 ikke udgør en hævning, men en indsætning.

Under sagens behandling hos Skattestyrelsen har klageren indsendt en håndskrevet liste over solgte biler, som Skattestyrelsen har opsummeret som følger:

			”Salgspris
22 februar	2016	Peugeot 307	26.500,00
25 februar	2016	Skrotbil	1.600,00
1 april	2016	Ford Mondeo	22.000,00
20 april	2016	Peugeot 307 eW	28.000,00
19 maj	2016	Hyundai Getz	25.500,00
24 maj	2016	Chevrolet Matic	24.000,00
1 juni	2016	??	20.700,00
5 juli	2016	??	25.000,00
12 juli	2016	Ford Mondeo	17.000,00
15 juli	2016	??	27.000,00
22 juli	2016	Citroen Picasso 1,6	25.000,00
11 august	2016	??	12.000,00
19 august	2016	Citroen Berlingo	25.000,00
12 september	2016	Fiat Punto	20.500,00
7 oktober	2016	Suzuki Wagon	25.000,00
28 oktober	2016	Chevrolet Matic	24.500,00
8 november	2016	??	21.500,00
25 november	2016	Opel Zafira	30.000,00
29 november	2016	Peugeot 206	24.900,00
5 december	2016	VW Golf	21.500,00
20 december	2016	Opel Astra	29.000,00

16 januar	2017	Ford Mondeo stationca	37.900
26 januar	2017	Peugeot 206 stationcar	22.000
3 februar	2017	Honda Civic	5.300
9 februar	2017	Hyundai Getz	27.000
22 februar	2017	Opel Corsa	10.500
24 februar	2017	Suzuki Alto	24.000
10 marts	2017	Opel Corsa	18.800
20 april	2017	Skoda Octavia	23.500
25 april	2017	Opel Astra stationcar	19.900
26 april	2017	4 stk. alufælge	4.000
1 maj	2017	Chevrolet Matic	21.500
5 maj	2017	Hyundai Matrix	9.900
11 maj	2017	Sommerdæk	4.500
30 maj	2017	Ford Focus	10.000
4 juli	2017	Volvo V40 stationcar	32.000
21 august	2017	Motor til tidligere solgt	8.000
19 september	2017	Ford Mondeo stationca	24.400
13 oktober	2017	Solgt Mazda 5	2.850
17 oktober	2017	Opel Astra stationcar	45.000
31 oktober	2017	Opel Vectra stationcar	45.000”

Klageren har været registeret som ejer og bruger af følgende biler i indkomstårene 2016 og 2017:

”Reg. nr	Mærke		1. reg.	Tilgang	Afgang
[reg.nr.4]	CITROËN C 5	Ejer og bruger	12/09-02	12/12-15	12/01-16
[reg.nr.5]	AUDI A 6 LIMOUSINE	Ejer og bruger	12/06-98	2/02-16	9/04-16
[reg.nr.6]	HYUANDAI SONATA	Ejer og bruger	1/10-04	28/04-16	20/05-16
[reg.nr.2]	CITROËN C 5	Ejer og bruger	29/10-04	7/07-16	16/07-16
[reg.nr.7]	FORD MONDEO	Ejer og bruger	3/07-00	26/07-16	10/08-16
[reg.nr.8]	HYUNDAI GETS	Ejer og bruger	29/11-05	24/08-16	2/09-16
[reg.nr.9]	HYUANAI ATOS	Ejer og bruger	2/03-01	13/06-16	28/10-16
[reg.nr.10]	VOLKSWAGEN POLO	Ejer og bruger	23/04-04	31/10-16	15/11-16
[reg.nr.11]	TOYOTA COROLLA	Ejer og bruger	19/08-98	22/11-16	14/12-16
[reg.nr.12]	VOLKSWAGEN PASSAT	Ejer og bruger	21/03-05	15/12-16	22/12-16
[reg.nr.13]	SKODA FABIA	Ejer og bruger	4/07-00	22/12-16	11/01-17”

(...)

[reg.nr.14]	CITROËN C 3	Ejer og bruger	26/05-08	19/01-17	21/03-17
[reg.nr.15]	MAZDA 5 VAN	Ejer og bruger	26/01-06	8/04-17	21/04-17
[reg.nr.16]	SKODA OCTAVIA	Ejer og bruger	6/11-01	26/05-17	9/06-17
[reg.nr.17]	KIA PICANTO	Ejer og bruger	3/04-07	13/07-17	3/08-17
[reg.nr.18]	CITROEN C 5	Ejer og bruger	7/04-05	21/06-17	7/08-17
[reg.nr.19]	OPEL COMBO	Ejer og bruger	6/05-05	11/08-17	23/08-17
[reg.nr.20]	MAZDA 6 STATIONCAR	Ejer og bruger	25/10-05	21/08-17	31/08-17
[reg.nr.21]	HYUNDAI GETZ	Ejer og bruger	22/07-08	26/09-17	11/10-17
[reg.nr.22]	SUZUKI SPLASH	Ejer og bruger	19/06-08	24/10-17	9/11-17

Klagerens repræsentant har under sagens behandling hos Skattestyrelsen oplyst, at klageren er invalidepensionist (diagnosticeret maniodepressiv), og at klageren frem til 2005 har beskæftiget sig erhvervsmæssigt med handel af brugte biler, og at biler forsat er klagerens store passion.

Repræsentanten har forklaret, at klageren igennem mange år har haft alvorlige psykiske problemer, og at klageren begyndte at opkøbe og sælge biler, da han fik et større helbredsmæssigt overskud. For klageren var der tale om beskæftigelsesterapi, og klageren betragtede handlen med biler som en hobbyvirksomhed.
Det er endvidere oplyst, at handlen med bilerne skete kontant, og at de tilfælde, hvor der er trukket et beløb til køb på klagerens bankkonto, er tilfælde, hvor en køber har hævet handlen, og købet er gået tilbage. Den pågældende bil er efterfølgende blevet solgt igen, og repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at den samme bil i Skattestyrelsens afgørelse kan være anført som solgt flere gange, hvorfor Skattestyrelsens opgørelse over de solgte biler er for høj.

For så vidt angår salget af møbler og antikviteter, har repræsentanten oplyst, at klageren har arvet et stort antal møbler og antikviteter fra sin afdøde far, der ejede en møbelforretning. Repræsentanten har i den forbindelse anført, at de indsætninger på klagerens bankkonto, der ikke angiver, at der er tale om biler, er indsætninger fra solgte antikviteter og møbler, der ikke skal indgå i indkomst- eller momsgrundlaget.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse fremlagt en mail fra dødsboets advokat af 2. marts 2015, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg fremsender vedlagt mail af 26. februar 2015 fra min klient tillige med liste over møbler, malerier og diverse. Jeg hører gerne, hvilke af disse, som dine klienter ønsker at udtage, idet dette kan ske ved en markering på liste, hvorefter jeg vil anmode min klient om at tage stilling til, hvorvidt dette er muligt”

I den vedlagte liste står der følgende:

”opremsning af samtlige møbler af min fars, som de kan vælge imellem

- Spisestue i mahogni, 6 stole, skænk og skab

- Mahogni chatol

- Egetræschatol

- Standkiste i eg

- konsolbord med intasia

- to stk. standure

- sofabord i palisander med kgl kakler

- læder hjørnesofa i gråt skind

- dagligstue med gråt uld, lille sofa og to stole

- lille mahognibord med glasplade

- tre stk. barok hængeskabe i eg

- udskåret kommode i fyrretræ

- klædeskab i mahogni

- almuemalet hjørneskab

- almuemalet slagbænk

- almuemalet ”pottestol" med sæde i stof

- palisanderbord på shakerstel

- lille palisanderkommode

- to udskårne armstole i mahogni med betræk af hestehår

- stumptjener i egetræ

- to stk. le klint plisselamper med saksearm til væg

Malerier:

- Motiv med skåret krukke (farfars)

- Maleri (stort) med landskab og havn

- to stik mindre borch senius malerier med landskab- og blomstermotiv

- fotografi af farfar

diverse:

- saltkar i kobber

- gammelt dekoreret drikkekrus i glas med tinlåg ("en konges skaal ")

- farfars gamle pibe med langt stofskaft

- Gulvvase med orientalsk motiv

Derudover er der gamle bøger, som jeg ikke kan liste op, men som de kan vælge imellem, hvis de vil.”

Repræsentanten har oplyst, at klageren udstedte en købskvittering for de solgte møbler og biler, og alle købere fik en skriftlig kopi heraf. Alle bilagene blev opbevaret i en papkasse i et klædeskab i klagerens lejlighed [adresse1]. En aften i december 2017 blev klagerens lejlighed imidlertid ramt af en vandskade, idet en rørføring inde i klædeskabet, hvor bilagene befandt sig, var lækket, og bilagene blev derfor beskadiget.

Klageren har under sagens behandling hos Skattestyrelsen fremlagt en faktura på 2.000 kr. af 30. juni 1962 vedrørende et engelsk Chatol. På fakturaen er det med håndskrift anført, at chatollet er solgt for 13.000 kr. I klagerens kontoudtog er det med håndskrift anført, at en indsætning på 13.000 kr. af 10. januar 2016 har vedrørt salg af et chatol.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at bruttoavancen for bilhandel i indkomstårene 2016 og 2017 var henholdsvis 14,8 pct. og 15,1 pct.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed med salg af biler og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 448.480 kr. og 702.334 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)
1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af din konto i [finans1] er det konstateret, at der overføres betydelige beløb til din konto. Overførslerne udgør i alt 1.527.850 kr. og er specificeret i bilag 4.

Du har oplyst, at indtægterne på din bankkonto stammer fra salg af biler og arvede antikviteter. Du har imidlertid ikke indsendt nogen form for dokumentation for, hvad de forskellige indtægter består i, eller bare sandsynliggjort, at nogle af dine indtægter skulle være skattefri salg af arvede antikviteter m.v. Der er her henset til, at der ikke foreligger en boopgørelse, at der ikke har været en arvesag i skifteretten, eller at det ikke er oplyst, hvem din far var. Du har således ikke dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtige, eller stammer fra allerede beskattede midler.

Det påhviler dig at godtgøre, at de modtagne beløb ikke er skattepligtige (i henhold til SKM 2017.143.ØLR) eller stammer fra allerede beskattede midler (i henhold til SKM2008.905.HR).

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Skattepligtige personer har pligt til at selvangive sin indkomst og skal stå inde for de selvangivne oplysninger og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1 for 2017 og tidligere år.

Det er herefter vores opfattelse, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Navnene på dine kunder er danske. Det er derfor vores opfattelse, at du har levereret varerne her i Danmark, således at indtægterne må være inklusive moms.

Du har ikke dokumenteret, om du har afholdt fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og der gives derfor ikke fradrag for eventuelle udgifter i din virksomhed. Dog er der enkelte poster på kontoudtogene, hvoraf det fremgår, at du købt en bil eller har taget den solgte bil retur. I 2016 er der ifølge kontoudtogene køb af biler for i alt 51.400 kr., og i 2017 er der køb af biler for i alt 37.932 kr.

Vi har opgjort de beløb, der er indbetalt på din bankkonto, og som vi anser at stamme fra din virksomhed, til følgende:

	Indbetalinger	Køb af biler	Overskud inkl. moms	Heraf moms	Overskud ekskl. moms
2016:	612.000 kr.	51.400 kr.	560.600 kr.	112.120	448.480 kr.
2017:	915.850 kr.	37.932 kr.	877.918 kr.	175.584 kr.	702.334 kr.

Da du ikke har selvangivet ovennævnte beløb, forhøjes din indkomst med beløbene i henhold til statsskattelovens § 4.

Din indkomstopgørelse ændres herefter således:

2016:

Overskud af virksomhed ansættes til 448.480 kr.

2017:

Overskud af virksomhed ansættes til 702.334 kr.

(...)
1.5. Endelig konklusion

Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af biler, samt at du ikke har dokumenteret, at de beløb, der er indsat på din bankkonto, ikke er skattepligtige, eller stammer fra allerede beskattede midler. I henhold til de nævnte domme påhviler dig at godtgøre, at de modtagne beløb ikke er skattepligtige (SKM 2017.143.ØLR) eller stammer fra allerede beskattede midler (SKM2008.905.HR). De to domme er ikke, som din advokat anfører, udtryk for en generel regel om, at kontante indsætninger på en konto automatisk udløser indkomstskat, men er nævnt for at illustrere praksis på området.

Uanset hvordan dine købsbilag er gået tabt, er det et faktum, at du ikke har kunne dokumentere dine omkostninger. Der er således ikke tale om, at vi mener, at bilerne er erhvervet uden omkostninger, men blot at der ikke kan godkendes fradrag for nogle omkostninger, som ikke er dokumenteret. Der er derfor heller ikke grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag. Dog har vi godkendt fradrag for de beløb, hvor du har taget en bil retur, og hvor beløbet direkte fremgår af dine kontoudtog, jf. ovenfor.

Vedrørende de møbler og antikviteter, som du har solgt, er det vores opfattelse, at der ikke er tale om salg af private effekter, som du har arvet, da der ikke har været nogen arvesag. Der er derimod tale om en gave fra din halvsøster, som er almindelig indkomstskattepligtig. Havde der været en arvesag, havde du skulle betale arveafgift efter reglerne herom.

Vi fastholder herefter, at indsætningerne på din konto er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 1, jf. ovenfor, og forhøjer din indkomst med 448.480 kr. i 2016 og med 702.334 kr. i 2017.
(...)”

Skattestyrelsen fremkom med følgende udtalelse i høringssvaret:

”(...)

Den indsendte klage er identisk med de bemærkninger, som rådgiver indsendte til Skattestyrelsens forslag af 20. november 2019. De nye oplysninger fremkommer således i de supplerende bemærkninger (dokument benævnt ”Skatteankestyrelsen”).

Heri anføres det, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at bilerne er erhvervet uden udgifter for [person15]. Dette er ikke korrekt, idet vi ikke mener, at bilerne er erhvervet uden omkostninger, men blot at der ikke kan godkendes fradrag for nogle omkostninger, som ikke er dokumenteret. Der var derfor heller ikke grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag.

Vedrørende salg af møbler/antikviteter forklares det igen, hvordan [person15] er kommet i besiddelse af de solgte effekter. Dette anfægtes ikke. Problemet i denne sag er, at det er ikke har været nogen form for dokumentation for, hvilke indtægter der stammer fra salg af biler, eller hvilke der stammer fra salg af møbler m.v. Endvidere er det vores opfattelse, at da der ikke er tale om arv fra [person15]s fader, så er der tale om gaver fra hans halvsøster, som er almindelig indkomstskattepligtig. Endvidere anføres det, at der er fremlagt dokumentation for tvisten med søsteren i form af korrespondance og en liste over møbler. Denne liste dokumenterer imidlertid ikke, at de omhandlede effekter er solgt eller til hvilket beløb, de skulle være solgt for. [person15] har sat kryds på kontoudtogene, ud for de beløb, som skulle stamme fra solgte møbler/antikviteter, men der er ingen sammenhæng mellem denne liste, og de modtagne indbetalinger. Der er således ikke nogen objektive kendsgerninger, der dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at der er tale om skattefrit salg af privat indbo. Vi har i det hele henset til, at der ikke er fremsendt nogen form for dokumentation for hverken indtægter eller udgifter.
(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst nedsættes.

Repræsentanten har begrundet påstanden med følgende:

”Jeg henviser til mine bemærkninger vedhæftet den påklagede afgørelse som bilag 5 og bemærker hertil supplerende:
Sagen vedrører min klients salg af biler og antikviteter i 2016 og 2017.

Biler

Som nævnt overfor Skattestyrelsen købte min klient i 2016 en bil til videresalg – oprindelig tænkt som hobbyaktivitet. Dette greb imidlertid om sig, og han købte og solgte i årene 2016-2017 i alt ca. 41 ældre biler, og det er denne aktivitet, der bl.a. afspejles i de fremlagte kontoudtog.

Han fandt bilerne i [virksomhed5] og tog offentlig transport til sælgernes bopæl, hvortil han medbragte kontanter, da han ikke på forhånd vidste hvilken pris, der kunne opnås enighed om. Bilerne blev således købt kontant af private, og det er i vid udstrækning hævninger hertil, der er oplistet i bilag 3.

Da omfanget på et tidspunkt i 2016 havde nået et vist niveau, burde [person15] have overvejet at registrere virksomheden. Imidlertid er avancerne på gamle biler beskedne, og da virksomheden ikke – omkostningerne taget i betragtning - genererede noget nettooverskud, opfattede han selv, at der fortsat var tale om hobbyvirksomhed, og at sagen ikke var interessant for SKAT. Havde han på daværende tidspunkt registreret virksomheden og afleveret en årsopgørelse med et negativet resultat, ville SKAT ´s synspunkt meget tænkeligt have været, at der var tale om en hobbyvirksomhed med heraf følgende nægtelse af fradrag for tab.

Som oplyst i bilag 5, havde min klient en dags dato kvittering for alle betalinger (både køb og salg), men disse bilag gik som oplyst hændeligt til grunde i forbindelse med en vandskade i klientens lejlighed. Det er selvsagt min klients egen risiko, at bilagene bortkommer, men bør på den anden side ikke efterlade ham helt retsløs.

Sagsbehandleren lægger i afgørelsen til grund, at alle ca. 41 biler er erhvervet uden udgifter for min klient, med henvisning til at der ikke forefindes dokumentation for sådannes eksistens eller størrelse, hvorfor der ansættes moms af alle bruttosalgssummer, ligesom disse skattepligtigt indtægtsføres i sin helhed.

Det turde være indlysende, at dette er faktuelt forkert. Hvordan skulle min klient være kommet i besiddelse af ca. 41 biler på anden måde end ved køb?

Med denne åbenbare erkendelse in mente må der godkendes fradrag for anskaffelsesudgifterne, og imangel af dokumentation må disse ansættes skønsmæssigt.

Med denne åbenbare erkendelse in mente må der godkendes fradrag for anskaffelsesudgifterne, og i mangel af dokumentation må disse ansættes skønsmæssigt.

Min klient oplyser, at avancerne på gamle biler er beskedne – typisk kr. 2-5 t., men der må findes normtal herfor, som der kan tages udgangspunkt i.

Afgørelsen er åbenbart forkert, hvis formålet er at beskatte min klient af de indtægter, han med nogen sandsynlighed har opnået ved bilsalgene. Den er truffet med en formalistisk begrundelse uden hensyn til de faktuelle forhold og de oplysninger min klient har forsøgt at bistå med, og tilsyneladende med det overordnede mål at skaffe statskassen størst muligt provenu.

Møbler/antikviteter

Min klient har aldrig – hverken før eller efter 2016-2017 - været næringsdrivende med salg af møbler og/eller antikviteter, og han har aldrig indkøbt sådanne med henblik på videresalg.

Som oplyst var min klient og dennes broder af faderen forsøgt gjort arveløse. Dette var sket dels ved testamente og dels ved, at boet var ”tømt” for nævneværdige aktiver, inden faderen afgik ved døden.

Herved undgik man at skulle udrede tvangsarv til brødrene. Sidstnævnte fulgte jeg på vegne brødrene op på, idet det var tydeligt, at der var forsvundet betydelige værdier fra faderens formuemasse i årene, før han døde i 2014.

Arvingen [person57] (halvsøster) havde fået boet sluttet i Skifteretten som boudlæg. Dette er uden skiftebehandling muligt i mindre boer (under kr. 50-60 t.), hvis udlægsmodtageren forpligter sig til at afholde begravelsesomkostningerne

Vi pressede i den forbindelse arvingen [person57], idet vi krævede dokumentation for formuens forsvinden og truede med at søge sagen genoptaget i skifteretten.

Det var muligt, at formuen kunne være forsvundet retmæssigt ved overdragelser, gaver eller arveforskud, som der var betalt afgift af, så det var en usikker case for brødrene at starte op i Skifteretten.

På den anden side ville en sag i Skifteretten i bedste fald påføre [person57] nogle sagsomkostninger. Yderligere kunne der være tale om gaveafgifter, som var blevet ”glemt”, eller måske var der dispositioner, der kunne omstødes.

Det var således usikkert for begge parter at blive impliceret i en skiftesag.

[person57] rettede henvendelse til min klient og tilbød, at han og broderen som led i et forlig kunne udtage nogle nærmere oplistede gamle møbler, som befandt sig i kælderen under ejendommen i [adresse2] (ca. 25 stk.). Der befandt sig i kælderen ca. 50 møbler.

Dette accepterede brødrene og opgav - som led i forliget - at forfølge arvesagen yderligere.

Senere meddelte [person57], at hun overhovedet ikke ønskede at udtage nogle af møblerne, og disse blev overtaget af min klient, da broderen frafaldt at tage del.

Jeg har ikke kendskab til, hvordan disse møbler er værdiansat i forbindelse med begæringen om boudlæg, men det er en kendt sag, at gamle møbler – nogle havde stået i kælderen i 40 år – ikke har særlig bevågenhed og ikke af Skifterettens vurderingsmand værdiansættes højt. Ofte samles sådanne under én samlet post – f.eks. div. møbler kr. 1.500.

Min klient har gennem to år renset, repareret og overfladebehandlet møblerne og solgt disse stykvis gennem [virksomhed5]. Han har anvendt mange timer herpå og opnået et fornuftigt økonomisk resultat.

Efter min opfattelse er der tale om privat ikke skattepligtig hobbyvirksomhed, og var bilsagen ikke kommet op, ville ingen efter min opfattelse have anfægtet dette.

Sagsbehandleren anfører i agterskrivelsen, at da der ”ikke foreligger en boopgørelse”, at da der ”ikke har været en arvesag” i Skifteretten, og da faderens navn ikke var oplyst, ville de meddelte oplysninger ikke blive lagt til grund.

Efter at have modtaget en udførlig redegørelse omkring forløbet, henviser sagsbehandleren i stedet til, at der ikke har været nogen arvesag, samt at der skulle have været betalt indkomstskat af en gave fra søsteren og/eller arveafgift (må forstås).

Disse begrundelser savner mening.

Det er uforståeligt, hvad der menes med, at der ikke har været nogen arvesag. Boet er – som alle dødsboer – behandlet af Skifteretten og afsluttet på en af de måder, der foreskrives i Dødsboskifteloven.

Skiftemåden er næppe afgørende for, om min klient er næringsdrivende med salg af møbler.

Det beror ligeledes på en misforståelse, når der tales om indkomstskat af en gave fra søsteren. Der blev indgået et forlig i sagen, og udlæggene til min klient var et resultat af dette forlig, hvor han og broderen forpligtede sig til ikke at forfølge sagen yderligere i Skifteretten. Hvordan den antydede gavedisposition skulle udløse moms, eller hvordan indkomstskat af en gave fra søsteren kan påvirke denne sag om skattepligt af videresalg af møblerne - er uoplyst.

Det er korrekt, at min klient principielt skulle have betalt arveafgift af værdien af møblerne, hvis udlægget var sket gennem skifteretten, men dette er vel dels denne sag uvedkommende, og dels ville værdisætningen af de gamle ting uden tvivl medføre, at beløbet ville være under bundgrænsen for betaling af boafgift.

Der er fremlagt dokumentation for tvisten med søsteren i form af korrespondance og listen over møbler, der forligsmæssigt kunne udtages af min klient, og der er intet grundlag for at tilsidesætte det beskrevne faktuelle forløb.”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”[person58] anfører i sin supplerende begrundelse for afgørelsen, dels at der ikke er dokumentation for køb af biler og dels at de solgte møbler betragtes som gave fra halvsøsteren og derfor er indkomstskattepligtige.

Vedrørende bilerne havde [person15] for hvert salg udstedt en dags dato kvittering, hvilket materiale desværre er gået til grunde i forbindelse med en vandskade i [person15]´s lejlighed. Han har herefter efter bedste evne forsøgt at rekonstruere bilsalgene (og købene) ud fra de foreliggende kontoudtog. Dette forsøg er der i det hele set bort fra, og [person59] træffer en afgørelse på rent formelt grundlag uden hensyntagen til [person15] ´s oplysninger - som kendeligt for enhver - indebærer, at [person15] bliver indkomstbeskattet af en indtægt, som han ikke tilnærmelsesvis har opnået, ligesom han afkræves forskelsmoms af bruttosalgssummerne. Et resultat, som er materielt ukorrekt, hvis intentionen er, at [person15] skal beskattes af sin faktisk opnåede fortjeneste.
[person59]´s bemærkninger omkring salg af antikvariske møbler er tankevækkende. [person15] har aldrig været næringsdrivende med salg af møbler, men [person59] vinkler den således, at møblerne er modtaget som gave fra halvsøsteren og derfor rubriceres salgssummerne som indkomstskattepligtige gaver. At søsteren skulle have ydet en gave til [person15] har formodningen imod sig. Dels er vi udenfor naturligt gavemiljø og dels eksisterede en tvist mellem [person15] og halvsøsteren omkring arven fra faderen, og halvsøsterens accept af, at [person15] kunne udtage en mængde gamle møbler, der befandt sig i kælderen under faderens (oprindelige) ejendom, var ikke udslag af gavmildhed, men derimod en forretningsmæssig disposition, som tjente til, at [person15] undlod at anfægte skiftet og de forudgående dispositioner overfor skifteretten. I øvrigt er de indgåede salgssummer til dels affødt af et stort klargøringsarbejde udført af [person15]. Som de fremstod på tidspunktet for [person15] ´s overtagelse, ville de af skifterettens vurderingsmand antagelig være vurderet til kr. 0 eller et væsentlig lavere beløb, end de senere indbragte. Det gøres gældende, at møbelsalgene ikke er skattepligtige, da salgene ikke er sket som led i næring, og at de ikke er modtaget som gave fra halvsøsteren, da dispositionen ikke opfylder kriterierne for gavedispositioner.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst på baggrund af bankindsætninger vedrørende salg af biler uden at medregne nogen driftsudgifter i det skattepligtige resultat. Endvidere vedrører sagen, hvorvidt de indsætninger, der ikke er relateret til salg af biler, kan anses for at vedrøre skattefrie salg af møbler.

Indsætninger

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Dette følger af den dagældende skattekontrollovs § 6 B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2008.905.H.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har drevet uregistreret virksomhed med køb og salg af brugte biler, idet klagerens repræsentant har oplyst, at der i de påklagede indkomstår blev handlet cirka 41 ældre biler. Det er desuden oplyst, at klageren tidligere har drevet en mindre bilforretning, der ophørte i 2005.

I overensstemmelse hermed har flere af overførslerne på klagerens bankkonto en beløbsmæssig størrelse, der kan sættes i forbindelse med salg af brugte biler eller reservedele, ligesom bildele og bilmærker hyppigt indgår i transaktionsnavnene på indsætningerne.

Repræsentanten har oplyst, at de indsætninger, der ikke kan sættes i relation til bilsalg, stammer fra salg af antikviteter, som klageren har arvet, og som er fritaget for beskatning, fordi der er tale om salg af private effekter. Grundet klagerens virksomhed med salg af biler, hvor beløbene fra salgene er sat ind på klagerens bankkonto, finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de øvrige indsætninger - på den samme bankkonto - har vedrørt salg af møbler, der måtte være fritaget for beskatning.

Repræsentanten har fremlagt en mail fra dødsboets advokat af 2. marts 2015, hvor der fremgår en liste over møbler, malerier og diverse, der kunne udtages af klageren i forbindelse med arvesagen. Videre har repræsentanten fremlagt en faktura på et engelsk chatol, hvor der med håndskrift er angivet, at chatollet er solgt for 13.000 kr.

Listen over møblerne m.v. kan imidlertid ikke afstemmes med indsætningerne i kontoudtoget, og Landsskatteretten finder derfor, at disse oplysninger ikke udgør et tilstrækkelig grundlag for at lægge til grund, at en del af indsætningerne har vedrørt klagerens salg af private møbler.
Fakturaen på det engelske chatol, hvor det med håndskrift er angivet, at chatollet er solgt for 13.000 kr., findes heller ikke i sig selv at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningen den 10. januar 2016 vedrører salg af et privat møbel, som klageren måtte have arvet fra sin far.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at indsætningerne har vedrørt salg af biler, og klageren er således skattepligtig heraf efter statsskattelovens § 4, og det af Skattestyrelsen anførte om, at en del af indsætningerne skulle vedrøre salg af gaver, som klageren har modtaget fra sin halvsøster, er således heller ikke dokumenteret.

I indkomståret 2017 foreligger én indsætning på 32.000 kr., der ved den påklagede afgørelse er henført som en udgift. Landsskatteretten forhøjer dermed opgørelsen over indsætninger for indkomståret 2017 til 947.850 kr. (915.850 kr. + 32.000 kr.)
Landsskatteretten finder ikke noget grundlag for at tilsidesætte opgørelsen over indsætningerne i indkomståret 2016.

Driftsudgifter
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har foretaget et betydeligt antal kontanthævninger i de påklagede indkomstår, og det er i den forbindelse oplyst, at klageren har købt bilerne kontant.

Repræsentanten har dernæst anført, at de få tilfælde, hvor der er trukket et beløb til køb på klagerens konto, er tilfælde, hvor en køber har hævet handlet, og købet er gået tilbage. I den forbindelse er det oplyst, at én bil er solgt flere gange, hvorfor opgørelsen over omsætningen af bilerne af den grund er for høj.

Landsskatteretten finder, at repræsentantens forklaring samt oplysningerne i kontoudtoget, herunder transaktionsteksterne for hævningerne, ikke i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for at lægge til grund, at hævningerne har vedrørt tilbagetagning af biler. Landsskatteretten finder derfor ikke anledning til at ændre i opgørelsen over omsætningen af den grund.

Skattestyrelsen har herefter opgjort de fradragsberettigede udgifter til 37.932 kr. i 2016 og 51.600 kr. i 2017 på baggrund af en opgørelse over de hævninger i klagerens kontoudtog, der i transaktionsteksten relaterer sig til biler. I den forbindelse bemærker Landsskatteretten, at indsætningen af 4. juli 2017 på 32.000 kr. ikke udgør en hævning men en indsætning.

Repræsentanten har oplyst, at dags dato-kvitteringerne for klagerens betalinger for bilerne er gået til ved en vandskade i klagerens lejlighed. Landsskatteretten bemærker, at det efter bogføringslovens § 10, stk. 1, påhviler den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis, og klageren bærer derfor risikoen for materialets bortkomst.

Er det imidlertid godtgjort, at der åbenlyst har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag.

For så vidt angår handel med brugte biler, kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2018, sagsnummer 15-0681417, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over fradraget, som udgjorde cirka 80 procent af salgsprisen.

Landsskatteretten finder, at der åbenlyst må have været afholdt udgifter til brug for erhvervelsen af indkomsten i form af køb af de biler, der er blevet solgt, ligesom det i øvrigt af klagerens skatteoplysninger fremgår, at der har været 20 biler indregistreret i kortere perioder i klagerens navn i 2016 og 2017. Endvidere bemærker retten, at den gennemsnitlige bruttoavance for bilhandel i indkomstårene 2016 og 2017 var henholdsvis 14,8 og 15,1 %.

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 7. september 2018, sagsnummer 15-0681417, og den gennemsnitlige bruttoavance finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at der indrømmes et fradrag på 80 procent af omsætningen som følger:

Indkomstår	Indbetalinger	Skønnede udgifter (80 procent af indsætningerne)	Overskud inklusiv moms	Overskud eksklusiv moms (skattepligtigt resultat)
2016	612.000 kr.	489.000 kr.	123.000 kr.	98.400 kr.
2017	947.850 kr.	758.280 kr.	189.570 kr.	151.656 kr.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse af overskud af virksomhed til 98.400 kr. for indkomståret 2016 og 151.656 kr. for indkomståret 2017.