Kendelse af 27-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) cvr-nr. [...1].

Selskabet leasede den 2. februar 2017 en Mercedes Benz E-klasse 350 D med reg.nr. [reg.nr.1] (herefter ”Bilen”). Bilen blev indregistreret første gang samme dato.

Selskabet lønoplyste værdi af fri bil til klageren med samme beløb hver måned. Skattestyrelsen har oplyst, at de derfor er af den opfattelse, at der ikke blev foretaget en ny beregning af værdi af fri bil fra februar 2017 og frem, hvilket klagerens repræsentant bekræftede i mail af 22. august 2019.

Motorstyrelsen fastsatte nyvognsprisen til 1.064.704 kr., hvilket Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse har lagt til grund ved beregningen af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Motorstyrelsen har dog efterfølgende korrigeret sin vurdering af bilens nyvognspris og oplyst, at prisen udgjorde 1.028.904 kr. Skattestyrelsen indstiller derfor i sit høringssvar af 16. juni 2020 til, at beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil nedsættes, så det svarer til Motorstyrelsens nye beregning. Skattestyrelsen indstiller således, at skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 6.562 kr. og 7.160 kr.

Af Motorstyrelsens nye vurdering om nyvognsprisen fremgår følgende bemærkninger:

”Ved opslag på køretøjets stelnummer i Standardpriser, fremkommer en udsalgspris på 825.050 kr. med ekstraudstyr. Se bilag 1 for selve indberetningen fra importøren.

Kravet om mindst 9 % avance i listeprisen jf. REGAL § 8, stk. 1 er overholdt.

For at sikre, at modellen ikke er indkøb under særligt gunstige vilkår, eller med negativ avance, er prislisten på modellen ligeledes vedlagt (se bilag 2).

Listeprisen på Mercedes-Benz E-Klasse 350 D med automatgear var i samme periode 851.800 kr. (se bilag 2). Her er der søgt på køretøjets typenummer 213.233, som fremgår af køretøjets stelnummer (cifrene 4-9).

I perioden 14-01-2017 til 01-01-2018 blev modellen generelt udbudt til en pris på 792.620 kr. uden eftermonteret ekstraudstyr.

Prisen på 792.620 kr. og frem til 01-01-2018 er ikke retvisende idet prisen er kalkuleret efter ny lov om registreringsafgift pr. 03-10-2017 og er derfor ikke retvisende for et køretøj der blev indregistreret før denne dato.

Det skønnes, at der ikke er tillagt alt ekstraudstyr i prisen angivet af importøren eller, at der er opnået rabat i udsalgsprisen på 825.050 kr. (se bilag 1), hvorfor der tages udgangspunkt i listeprisen fra perioden 03-01-2017 til 12-04-2017.

Fabriksmonteret ekstraudstyr der skal tillægges nyprisen:

Køretøjets nypris skønnes derfor at være 1.028.904 kr. (851.800 kr. + 177.104 kr.)”

Klagerens repræsentant har fremlagt leasingaftale af 7. november 2016, hvoraf det fremgår, at Mercedes oplyste til selskabet, at beskatningsgrundlaget udgjorde 751.556 kr.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen fremlagt en afregningsmeddelelse af 2. februar 2017 mellem selskabet som leasingtager og Mercedes som leasinggiver, hvor der under ”Særlige vilkår” fremgår, at den skattemæssige værdi (beskatningsgrundlaget) ekskl. miljøtillæg udgjorde 751.155 kr. Det fremgår endvidere af bilaget, at bilens anskaffelsessum udgjorde 685.279 kr.

Af ordrebekræftelse af 7. november 2016 fremgår bl.a. følgende:

”Hermed bekræftes bestilling af følgende køretøj:

Model: Mercedes-Benz E 350 d T Aut. Business

Udstyr: 890U – Cavansitblå, 731 – Interiørlister i brun højglanspoleret valnød, P35 – MULTIBEAM LED, 550 – Anhængertræk med ESP(r) trailer stabilisering og nedfældeligt træk, 810 – Burmester surround sound system, 231 – Garagedørsåbner, 22R – 18” Letmetalfælge 5-dobbeltegnet design i tremolite.”

Repræsentanten har i mail af 3. februar 2020 til Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Der henvises til den allerede fremsendte ordrebekræftelse og den indgivne leasingaftale mellem leasinggiver Mercedes-Benz og [virksomhed1] ApS, begge dateret 7.11. 2016.

Af disse fremgår aftalegrundlag og beskrivelse af bilen, og det udstyr, som bilen er eller bliver født med.

Ifølge leasinggiver er beskatningsbeløbet oplyst til kr. 751.556. Ifølge Motorstyrelsen er dette skønnet til at være kr. 1.064.704.

Skatteyder afviser at den faktiske eller reelle værdi af bilen overstiger beskatningsbeløbet på de kr. 751.556.

Hvis Motorstyrelsen eller Skattestyrelsen mener, at værdien af bilen er højere end beskatningsbeløbet, må det være et forhold mellem importør og leasinggiver på den ene side og Motorstyrelsen og/eller Skattestyrelsen på den anden side, som ikke vedrører skatteyder, som er i god tro om, at beskatningsbeløbet er korrekt, og dermed ikke kan anfægtes af SKAT.

I modsat fald har leasingtager, og dermed skatteyder, indgået en leasingaftale, hvor leasinggivers oplysninger ikke er korrekte, og der derfor kan være økonomisk ansvarspådragende for leasinggiver, når SKAT kræver et forhøjet beskatningsgrundlag.

Vi skal derfor opfordre Skattestyrelsen til at indhente handelsbilaget mellem importør og leasinggiver, og på grundlag af dette, at sende os et nyt forslag til afgørelse af skattesagen.

Vi skal også forbeholde os mulighed for at forelægge det nye forslag til afgørelse for leasinggiver, så denne kan kommentere dette, herunder redegøre for fastsættelsen af beskatningsbeløbet, så det indgår i den endelige afgørelse af skattesagen.”

Der er fremlagt udskrifter fra blandt andet [...].dk, hvor repræsentanten har fundet annoncer med brugte biler, som repræsentanten finder sammenlignelige med bilen i nærværende sag.

Repræsentanten har til Skattestyrelsens erklæringssvar anmodet om, at Motorstyrelsen oplyser, hvilken værdi ekstraudstyret indgår med, og anmodet om en redegørelse herfor. Motorstyrelsen har hertil oplyst følgende:

”Til repræsentantens spørgsmål vedrørende, hvilket ekstraudstyr som indgår i udsalgsprisen på 825.050 kr. kan jeg oplyse, at denne oplysning fremgår af bilag 1 til Motorstyrelsens skønsmæssige vurdering af nyprisen.

Ekstraudstyr som indgår i udsalgsprisen på 825.050 kr.

Generelt kan Motorstyrelsen oplyse, at udsalgsprisen er et udtryk for den pris, som faktisk er betalt for køretøjet, inklusiv registreringsafgift og alt registreringsafgiftspligtigt udstyr. Det vil alene være værdien af eventuelt eftermonteret ekstraudstyr, som ikke er indeholdt i udsalgsprisen.

Det bemærkes også, at Motorstyrelsen ved skønnet over nyprisen har taget udgangspunkt i en listepris på 851.800 kr. og, at værdien af det ovennævnte udstyr ikke er indeholdt i denne pris.

Køretøjets ekstraudstyr fremgår af bilag 3 til Motorstyrelsens skønsmæssige vurdering af nyprisen, og af dette ekstraudstyr har Motorstyrelsen vurderet, at køretøjet i alt har ekstraudstyr for 177.104 kr., som ikke er indeholdt i listeprisen på 851.800 kr.

Der tillægges kun et beløb for selve opgraderingen af ekstraudstyret, hvis det er i forbindelse med bestillingen af køretøjet. Det er sælgeren af køretøjet, som fastsætter denne pris. Det betyder, at vælges der 18” letmetalfælge i stedet for 17” letmetalfælge, er det kun differencen imellem de to typer ekstraudstyr, det vil sige merprisen for de 18” letmetalfælge, som tillægges. Det samme gør sig gældende i tilfælde af, at der eksempelvis opgraderes fra stofsæder til læderindtræk.

Hvis ekstraudstyret er medregnet i nogle pakker, som køretøjet har, vil værdien af ekstraudstyret ikke blive tillagt igen, da det er medregnet i pakkens pris.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes med henholdsvis 76.312 kr. og 83.460 kr. vedrørende yderligere værdi af fri bil for indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Opmærksomheden henledes på følgende bestemmelse i Ligningslovens § 16, stk. 4 (uddrag):

”For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. ”

Østre Landsret har ved SKM2019.338.ØLR foretaget en præcisering af begrebet ”nyvognspris”.

Landsretten har anført, at begrebet ”nyvognspris” i Ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.

Skattestyrelsen har til brug ved fastsættelse af bilens nyvognspris, kontaktet Motorstyrelsen, som kompetent myndighed.

Motorstyrelsen har oplyst, at bilens nyvognspris må anses for at udgøre kr. 1.064.704, hvilket beløb, efter Skattestyrelsens opfattelse, skal anvendes ved beregning af fri bil, fra bilens 1. indregistreringsdato og 36 måneder frem, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der henvises til vedlagte materiale fra Motorstyrelsen.

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

Kr. 300.000 x 25 % kr. 75.000

Kr. 764.794 x 20 % - 152.940

I altkr. 227.940

Indkomståret 2017

Værdi af fri bilkr. 227.940

+ miljøafgift + 50 % - 3.570

Værdi af fri bilkr. 231.510

For perioden februar – december (11 mdr.)kr. 212.217

- medregnet - 135.905

Yderligere værdi af fri bil kr. 76.312

Indkomståret 2018

Værdi af fri bilkr. 227.940

+ miljøafgift + 50 % - 3.780 kr.

Værdi af fri bilkr. 231.720

- medregnet - 148.260

Yderligere værdi af fri bil kr. 83.460

For 2019 opfordres du til at selvangive følgende:

Værdi af fri bil, jf. ovenfor kr. 231.720

- lønoplyst - 158.790

Yderligere værdi af fri bil kr. 72.930

(...)

Din revisors indsigelse er ikke taget til følge, og værdi af fri bil skal, efter Skattestyrelsens opfattelse ansættes som anført ovenfor, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattestyrelsen har til brug ved fastsættelse af bilens nyvognspris, kontaktet Motorstyrelsen, som kompetent myndighed.

Motorstyrelsen har oplyst, at bilens nyvognspris må anses for at udgøre kr. 1.064.704, hvilket beløb, efter Skattestyrelsens opfattelse, skal anvendes ved beregning af fri bil, fra bilens 1. indregistreringsdato og 36 måneder frem, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.

Der henvises til vedlagte materiale fra Motorstyrelsen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør bilens beskatningsgrundlag derfor bilens nyvognspris inkl. evt. ekstraudstyr (markedspris i almindelig fri handel for den bil der stilles til rådighed).

Af Byrettens afgørelse i den samme sag, SKM2018.331BR fremgår følgende:

”Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., opgøres værdien af biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, til den oprindelige nyvognspris i de tre første indkomstår fra første indregistrering.

Retten finder, at begrebet ”nyvognspris” i ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.

Retten har herved navnlig lagt vægt på ordlyden af ligningslovens § 16. Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 3, at der ved beskatningen af goder, der stilles til rådighed for arbejdstageren, tages udgangspunkt i den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Det fremgår endvidere af lovens § 16, stk. 4, 6. pkt., at værdien af biler, som er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, sker til arbejdsgiverens købspris. Ved beskatning af biler, der er erhvervet mere end tre år efter første indregistrering, sker der således en beskatning på baggrund af bilens reelle værdi, og det har formodningen imod sig, at lovgiver har ønsket at fastsætte et væsentligt andet princip ved beskatning af biler, der er under tre år gamle.”

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det underordnet ved fastsættelse af bilens beskatningsgrundlag om bilen er købt eller leaset, idet det fremgår af Landsretsdommen, at beskatningsgrundlaget udgør bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bilen hos en forhandler.

Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør bilens beskatningsgrundlag derfor bilens nyvognspris inkl. evt. ekstraudstyr (markedspris i almindelig fri handel for den bil der stilles til rådighed).

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7., at

”Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.”

På baggrund af det foreliggende finder Skattestyrelsen ikke anledning til at indhente handelsbilag mellem importør og leasinggiver, idet Motorstyrelsens vurdering er lagt til grund ved beregning af værdi af fri bil.”

Af Skattestyrelsens høringssvar fremgår:

”I henhold til bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 er det bilens nyvognspris som skal danne grundlag for beregning af værdi af fri bil.

Skattestyrelsen har anmodet Motorstyrelsen, som kompetent myndighed, om at foretage en vurdering af bilens nyvognspris, hvilket de i første omgang oplyser til at udgøre kr. 1.064.704.

Nyvognsprisen korrigeres dog efterfølgende og oplyses nu til at udgøre kr. 1.028.904.

Skattestyrelsen skal derfor indstille til Skatteankestyrelsen, at værdi af fri bil nedsættes med kr. 6.562 for indkomståret 2017 og kr. 7.160 for indkomståret 2018, der kan opgøres således:

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

Kr. 300.000 x 25 % kr. 75.000

Kr. 728.904 x 20 % - 145.780

I alt kr. 220.780

Indkomståret 2017

Værdi af fri bilkr. 220.750

+ miljøafgift + 50 % - 3.570

Værdi af fri bilkr. 224.350

For perioden februar – december (11 mdr.)kr. 205.654

- medregnet - 135.905

Yderligere værdi af fri bil kr. 69.749

Nedsættelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse udgør kr. 6.562

Indkomståret 2018

Værdi af fri bilkr. 220.780

+ miljøafgift + 50 % - 3.780

Værdi af fri bilkr. 224.560

- medregnet - 148.260

Yderligere værdi af fri bil kr. 76.300

Nedsættelse i forhold til Skattestyrelsens afgørelse udgør kr. 7.160.

Værdi af fri bil skal ikke opgøres på baggrund af bilens pris ved første indregistrering, hvorfor det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er relevant at denne vurdering foreligger.

Motorstyrelsen har, som kompetent myndighed, foretaget en konkret vurdering af bilens nyvognspris, som bør lægges til grund.”

Repræsentanten har opfordret til, at afregningsmeddelelse af 2. februar 2017 blev forelagt for Skattestyrelsen, der i udtalelse af 9. september 2020 har anført følgende:

”(...)

Bilen er under 36 mdr. på det tidspunkt hvor [virksomhed1] ApS cvr nr. [...1] leaser bilen, hvorfor det er bilens nyvognspris som skal lægges til grund for beskatning af værdi af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk.4.

Motorstyrelsen har, som kompetent myndighed, foretaget en konkret vurdering af bilens nyvognspris, som efter Skattestyrelsens opfattelse bør lægges til grund ved beregning af værdi af fri bil.

Der henvises i øvrigt til udtalelse fra Skattestyrelsen af 16. juni 2020.

Der er således ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen og Skattestyrelsens udtalelse af 16. juni 2020, hvorfor Skattestyrelsen fortsat er af den opfattelse, at den nyvognspris som Motorstyrelsen, som kompetent myndighed er fremkommet med, skal lægges til grund for beskatning af værdi af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.”

Af Skattestyrelsens erklæringssvar fremgår følgende:

”Skatteankestyrelsen har indstillet, at værdi af fri bil nedsættes med henholdsvis

6.562 kr. og 7.160 kr. for indkomstårene 2017 og 2018. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Klager er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Det er i sagen ubestridt, at klager har fået stillet en leaset Mercedes Benz E-klasse 350 D til rådig- hed. Leasingen startede den 2. februar 2017, hvor bilen blev indregistreret første gang.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Henset til, at bilen er anskaffet tidligere end 3 år efter første indregistrering, opgøres værdi af fri bil på baggrund af nyvognsprisen.

Begrebet ’nyvognsprisen’ er i forarbejderne til lov nr. 385 af 2. juni 1999, LFF 1999-03-25 nr. 211 defineret som den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, le- veringsomkostninger og alt normalt tilbehør. Desuden fremgår det af praksis i bl.a. SKM2019.338.ØLR, at nyvognsprisen fastsættes som prisen til en slutbruger.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at nyvognsprisen udgør 1.028.904 kr., som fastsat af Motorstyrelsen. I overensstemmelse med Skatteankestyrelsen finder vi ikke, at prisen på 685.279 kr., som fremgår af afregningsmeddelelsen af 2. februar 2017 er udtryk for den pris, som en slutbruger skulle betale for bilen.

Skattestyrelsen finder desuden ikke, at det forhold, at Mercedes har oplyst til selska- bet, at beskatningsgrundlaget udgjorde 751.555 kr. ekskl. miljøtillæg, medfører, at klager har fået en berettiget forventning, der kan støttes ret på. Dette er henset til, at Skattestyrelsen ikke klart, positivt og entydigt har tilkendegivet overfor klager, at denne værdi vil blive lagt til grund ved beskatning af fri bil.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere værdi af fri bil.

Der er til støtte for påstanden anført:

”Vi skal herved indgive klage over den af SKAT [by1] trufne afgørelse af den 10. marts 2020 om ændring af grundlaget for skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018.

Sammen med klagen sendes følgende:

1. SKAT's afgørelse af 10. marts 2020 (sider 1-6)

2. Udtalelse fra Motorstyrelsen om den leasede Mercedes-Benz E-Klasse 350 D (sider 7-14)

3. E-mails med underbilag til SKAT fra revisor (sider 15-24)

4. Udskrifter fra [...] m.fl. med beskrivelse af typer, udstyr og priser til vurdering (sider 25-53).

5. Konfiguration for bilen (sider 54-60).

Udover at henvise til vores fremførte bemærkninger til SKAT, som fremgår af e-mails og af afgørelsen, skal vi bemærke, at der i oversigten over det fabriksmonterede ekstraudstyr indgår 18" Letmetal fælge (22R) og gearkasse 9G-TRONIC (421), og at der er tale om en avantgardemodel.

Derfor skal der ske reduktion for en "udtaget" gearkasse, da ingen bil jo har 2 gearkasser, letmetal fælge samt avantgarde interieur og exteriuer.

Trods vores opfordring har SKAT ikke indhentet, eller fremlagt, en kopi af handelsbilaget mellem importør og leasinggiver. Vi skal derfor opfodre Skatteankestyrelsen til at pålægge SKAT dette, samt til at der indhentes en uvildig udtalelse om værdiansættelsen af bilen.”

Klagerens repræsentant har bemærket følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

”Vi har i dag modtaget jeres skrivelse af 16. juni 2020 bilagt udtalelse fra Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår, at vurderingen af bilen er nedsat fra kr. 1.064.704 til kr. 1.028.904, altså med kr. 35.800, og dermed nedsættes værdi af fri bil med kr. 6.562 for 2017 og kr. 7.160 for 2018.

Det fremgår ikke af udtalelsen, hvilke beløb der er ændret ved vurderingen af bilen, altså om der er tale om selve kostprisen eller noget af det fabriksmonterede ekstraudstyr.

Vi fastholder derfor, at Skatteankestyrelsen pålægger Skattestyrelsen til, at tage stilling til vores påstande om fejl i vurderingen af bilen, herunder til at indhente uvildig udtalelse om værdiansættelsen af denne samt kopi af handelsbilaget mellem importør og leasinggiver.”

Til brug for telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten udarbejdet et notat, hvoraf der bl.a. fremgår følgende bemærkninger:

”(...)

2. Skatteankestyrelsen bør være opmærksom på den af Folketingets Ombudsmand udsendte redegørelse om en egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten, 2018-10 af 21. marts 2018.

Af denne fremgår det, at Landsskatteretten, som klageinstans, og forvaltningsmyndighed, skal træffe den materielt rigtige afgørelse i sagen, og derfor er underlagt legalitet- og official-princippet.

Af legalitetsprincippet følger bl.a., at en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed som udgangspunkt skal have hjemmel i lovgivningen.

Efter officialprincippet påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed selv - ex officio - dvs. på eget initiativ - at tage stilling til om der er truffet den materielt rigtige afgørelse i sagen.

Derfor skal Landsskatteretten efterprøve hele sagens faktum og alle sagens retslige spørgsmål.

Disse er:

a) Skatteankestyrelsen opfordres til at indhente handelsbilaget mellem importør og leasinggiver, således at det kan blive belyst hvad leasinggiver har betalt importøren for bilen.

b) Dernæst skal Skatteankestyrelsen undersøge, og vurdere, om der er betalt nyvognspris og/eller markedspris for bilen.

c) Hvis nej, er det så usædvanligt, og dermed skattepligtigt for modtageren, altså for leasinggiver, så denne skal beskattes af prisforskellen.

Hvordan påvirker dette beskatningsgrundlaget for leasingtager, når denne jo alene har leaset en bil, med det i leasingsaftalen omfattende udstyr, og ikke har fået eller bestilt mere end det, som fremgår af leasingsaftalen.

Først når ovennævnte foreligger kan der tages stilling til det retslige grundlag for sagen, herunder om afgørelsen i SKM2018.331BR, og ordlyden af ligningslovens§ 16, er nok til at kræve forhøjet beskatningsgrundlag over for leasingtager.”

Repræsentanten har anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse af 9. september:

”Vi har modtaget jeres skrivelse af 10. september 2020 med supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen.

Derudover har vi modtaget forslag til ændring af skatteansættelsen for 2019 fra Skattestyrelsen, som vi har besvaret i e-mail af gårs dato.

Som det fremgår af besvarelsen, hvor der henvises til det understregne på side 2 i forslag til ændring af skatteansættelsen, må det lægges til grund, at bilens nyvognspris må være den anskaffelsessum, som leasinggiver har erhvervet bilen til, nemlig kr. 685.279.

Denne anskaffelsessum kan alene anfægtes, hvis der er tale om handlen mellem nærtstående.

Et forhold vi tidligere har nævnt, og opfordret Skattestyrelsen til at udtale sig om, hvis de mener dette er tilfældet, og om det så for konsekvenser for enten importøren eller leasing­ giver.

Vi mener ikke, at en påstand om, at bilen er solgt for billigt holder, da det jo ikke er usædvanligt, når nye biler, med meget udstyr, sælges som kampagnebiler, når der sker modelskifte, og den "ældre model" dermed skal sælges ud.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær eller hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og § 16A, stk. 5. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

Det er i sagen ubestridt, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og at selskabet stillede bilen til rådighed. Sagen angår således alene opgørelsen af bilens beskatningsgrundlag.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Bilen er første gang indregistreret den 2. februar 2017, hvorved beskatningsgrundlaget i indkomståret 2017 og 2018 er bilens nyvognspris.

Forarbejderne til lov nr. 385 af 2. juni 1999, LFF 1999-03-25 nr. 211, definerer ”nyvognsprisen” på følgende måde:

”Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens “nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel, jf. Vestre Landsrets dom af 8. januar 2004, SKM2004.18.VLR og Østre Landsrets dom af 7. juni 2019, SKM.2019.338, hvor det fastslås, at det er prisen til en slutbruger.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.14.1.7, at ligningslovens § 16, stk. 4, ligeledes gælder for biler, som et selskab har leaset, og at den skattepligtige værdi skal fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af selskabet på lejetidspunktet.

Motorstyrelsen har som kompetent myndighed fastsat bilens nyvognspris til 1.064.704 kr. Motorstyrelsen har dog efterfølgende korrigeret sin vurdering af bilen således, at nyvognsprisen udgør 1.028.904 kr., svarende til listeprisen på 851.800 kr. tillagt ekstraudstyr på 177.104 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den af Motorstyrelsen fastsatte nyvognspris på 1.028.904 kr. skal anvendes ved opgørelsen af bilens beskatningsgrundlag.

Landsskatteretten finder ikke, at den ”anskaffelsessum” på 685.279 kr., der fremgår af afregningsmeddelelse af 2. februar 2017 er udtryk for den pris, en slutbruger skulle betale for bilen.

Landsskatteretten har således ikke fundet det relevant at indhente handelsbilaget mellem importør og forhandler/leasinggiver, som opfordret til af repræsentanten, da det er det første ”salg” mellem importør og forhandler. Det er således ikke et salg til forbrugeren (slutbrugeren).

Klageren ses ikke ud fra de foreliggende oplysninger at have godtgjort, at den af Motorstyrelsen opgjorte nyvognspris er fejlagtigt fastsat, hvorfor den skal lægges til grund.

Landsskatteretten skal bemærke, at det fremgår af Motorstyrelsens redegørelse af 9. december 2020, at der ved vurderingen af nyvognsprisen er taget udgangspunkt i listeprisen (og ikke udsalgsprisen), og at værdien af ekstraudstyret ikke er indeholdt i denne pris (listeprisen).

Der er derfor ikke medtaget udgifter til ekstraudstyr 2 gange i den skønnede vurdering, idet der også henvises til, at Motorstyrelsen specifikt oplyser, at såfremt ekstraudstyret er medregnet i nogle pakker, som køretøjet har, vil værdien af ekstraudstyret ikke blive tillagt igen.

Skattestyrelsen har ikke overfor klageren givet udtalelse om bilens værdi. Det forhold, at Mercedes har oplyst til selskabet, at bilens beskatningsgrundlag udgjorde 751.555 kr. ekskl. miljøtillæg kan således ikke medføre, at klageren har fået en sådan berettiget forventning skattemæssigt, at der kan støttes ret herpå.

De af repræsentanten fremlagte bilag vedrørende salg af brugte biler af samme model ses ikke at være af så tungtvejende bevismæssig karakter, at de kan føre til andet resultat, da brugte biler i sagens natur vil være et aktiv, der falder markant i værdi hurtigt og derfor ikke kan sammenlignes med, hvad det koster at lease en helt ny bil. Landsskatteretten skal bemærke, at det ikke er dokumenteret, at der var tale om en ældre model, som klageren leasede billigere som ”kampagnemodel”, fordi der var kommet en ny model på markedet.

Den skattepligtige værdi skal opgøres på baggrund af den af Motorstyrelsen fastsatte nyvognspris på 1.028.904 kr. svarende til den beregning, Skattestyrelsen har opgjort og indstillet til i høringssvaret.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at værdi af fri bil nedsættes med henholdsvis 6.562 kr. og 7.160 kr. for indkomstårene 2017 og 2018.