Kendelse af 27-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023

Journalnr. 20-0042675

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Hævninger fra datterselskabets bankkonto anset som maskeret udbytte.

640.000 kr.

0 kr.

640.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (herefter moderselskabet). Klageren har også været direktør i selskabet siden den 20. februar 2001. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at eje aktier i [virksomhed2] ApS. Selskabets regnskabsår er fra den 1. juli til den 30. juni.

Moderselskabet er eneanpartshaver af [virksomhed3] ApS med cvr-nr. [...2] (herefter datterselskabet). Klageren har også været direktør i datterselskabet siden den 26. april 2005. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed med investering og finansiering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets regnskabsår er fra den 1. juli til den 30. juni.

I moderselskabets årsrapport for indkomståret 2016/2017 fremgår det, at moderselskabet havde en gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse, der primo var på 669.765 kr. og ultimo var på 57.171 kr.

I datterselskabets årsrapport for indkomståret 2016/2017 fremgår det, at datterselskabet havde gæld til tilknyttede virksomheder, der primo var 1.228.073 kr. og ultimo var 497.822 kr.

Repræsentanten har fremlagt selskabets bogføring i form af et regneark. Det fremgår heraf, at henholdsvis 250.000 kr., 250.000 kr. og 140.000 kr. med posteringsteksten ”Overført til [virksomhed1] ApS” er trukket fra i den likvide beholdning. Samtidig er der nedskrevet gæld til tilknyttede virksomheder. Det fremgår desuden under gæld til tilknyttede virksomheder, at datterselskabets gæld til moderselskabet er nedskrevet med tilsvarende beløb. Af det fremlagte ark fremgår hverken dato eller henvisning til bilagsnummer.

Der er til Skattestyrelsen også fremlagt en renteberegning af datterselskabets gæld til moderselskabet. Af bogføringsbilaget fremgår bl.a. følgende:

Dato		Beløb	Antal dage	Rentesats	Beløb
(...)
16-08-2016	Overførsel til [virksomhed1] ApS	250.000,00	314	5,0	10.902,78
06-10-2016	Overførsel til [virksomhed1] ApS	250.000,00	264	5,0	9.166,67
06-10-2016	Overførsel til [virksomhed1] ApS	140.000,00	264	5,0	5.133,33
(...)

Klageren og repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at der ikke er en mellemregning mellem klageren og datterselskabet.

Repræsentanten har oplyst, at datterselskabet har overført de tre beløb til klageren på vegne af moderselskabet. Repræsentanten har desuden forklaret, at de overførte beløb fra datterselskabet til klageren ikke er et lån, men en nedskrivning af gælden mellem moderselskabet og klageren, hvor datterselskabets gæld til moderselskabet samtidig nedskrives.

Repræsentanten har den 13. januar 2023 til Skatteankestyrelsen fremlagt tre notater omhandlende overførsler til klageren og modposteringer på mellemregning mellem moderselskabet og datterselskabet.

Af det håndskrevne notat dateret til den 16. august 2016 fremgår:

”Overfør kr.250.000,- til [person1] på vegne [virksomhed1] ApS.

Bogføres på nedskrivning af mlr m. [virksomhed1] ApS ”

Af det håndskrevne notat dateret til den 6. oktober 2016 fremgår:

”Der skal overføres kr. 250.000 x kr.140.000 til [person1] personlig

Beløbet føres som nedskrivelse af [virksomhed3]’s gæld til [virksomhed1] ApS over mellemregning”

Af det maskinskrevne notat dateret i hånden til den 8. november 2016 fremgår:

”[virksomhed3] ApS skal overføre kr. 140.000 til [person1]s private bankkonto. Beløbet modposteres på mellemregning med [virksomhed1] ApS.

Beløbet udligner via mellemregning en del af [virksomhed1] ApS’s gæld il [person1].”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 640.000 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012, § 5, stk. 5 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en hovedanpartshaver, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed for en hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. I bedømmelsen af ejerandel indgår forældre og børns andele.

Du ejer hele selskabets anpartskapital via holdingselskabet [virksomhed1] ApS, og er derfor omfattet af ligningslovens § 2.

At et anpartshaverlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til hovedanpartshaveren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes hos hovedanpartshaver enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Hvis en hovedanpartshaver har et selskabsretligt tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedanpartshaverens efterfølgende hævninger, er hovedanpartshavers efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis hovedanpartshaverens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedanpartshaverens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedanpartshaverens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige anpartshaverlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.

Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedanpartshaveren viser, at hovedanpartshaveren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den herved opståede gæld til selskabet omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtig uanset om hævningerne er bogført som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hvis et anpartshaverlån er omfattet af ligningslovens § 16 E, vil hovedanpartshaverens tilbagebetaling af det selskabsretlige lån ikke medføre, at der skatteretligt opstår et tilgodehavende af samme størrelse, der senere kan hæves uden beskatning.

Det skyldes, at tilbagebetaling af det selskabsretlige lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2.

Hvis hovedanpartshaveren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedanpartshaveren har et tilgodehavende, er hovedanpartshaverens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedanpartshavers private udgifter, er hævningerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedanpartshaveren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.

Vi har gennemgået selskabets indsendte bankkontoudskrifter for indkomståret 2017 og konstateret, at du har hævet penge i selskabet, jf. teksten på bankkontoudskrifterne ”[person1]”. Der er foretaget følgende hævninger fra [finans1], konto [...23]:

Dato	Tekst	Beløb hævet på kontoen
16.08.2016	[person1]	250.000 kr.
06.10.2016	[person1]	250.000 kr.
08.11.2016	[person1]	140.000 kr.
	I alt	640.000 kr.

Du har ikke nogen mellemregningskonto med selskabet, men i holdingselskabet [virksomhed1] ApS har du et tilgodehavende på 669.765 kr. primo og 57.171 kr. ultimo 2017. Det vil sige, at dit tilgodehavende i holdingselskabet er nedbragt med 612.594 kr. i løbet af indkomståret 2017 (perioden 1.7.2016 – 30.6. 2017). Hævningerne på i alt 640.000 kr. fra selskabets bankkonto er bogført som overført til holdingselskabet [virksomhed1] ApS, hvorved selskabets gæld til holdingselskabet er nedbragt tilsvarende med beløbet, idet [virksomhed3] ApS´s gæld til holdingselskabet for 2017 udgør primo 1.228.072 kr. og ultimo 497.823 kr.

På det foreliggende grundlag er det derfor vores opfattelse, at dine private hævningerne fra selskabets bankkonto er afregnet via selskabets mellemregning med holdingselskabet [virksomhed1] ApS, hvor du har et tilgodehavende. Sådanne hævninger er jf. ovenstående omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige hævninger/overførsler for dig som hovedanpartshaver i selskabet.

Vi har således med ovenstående begrundelse, anset de tre hævninger på i alt 640.000 kr. for omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorfor der skal ske beskatning hos dig på hæve tidspunktet.

Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af anpartshaverlånet ophæver ikke beskatningen af dig. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvor følgende er oplyst:

”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.”

Det er vores opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af ligningslovens § 16 E, er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det er endvidere vores opfattelse, at evt. indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige anpartshaverlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte. Er der tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, kan denne anses for en skattefri tilbagebetaling af kapitalejerens selskabsretlige tilgodehavende. Dette forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3. Heraf fremgår: ”Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedanpartshaver, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedanpartshaver er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen”.

Hvis en hovedanpartshaver er ansat i selskabet og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed mellem at beskatte en hævning omfattet af ligningslovens § 16E som løn eller udbytte.

Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.6, at en ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage af vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig m.v. Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst.

Henset til, at du ikke er ansat i selskabet og under hensyntagen til selskabets aktiviteter i øvrigt, har vi anset hævningerne på i alt 640.000 kr. for at være skattepligtig udbytte for dig.

I henhold til ovenstående begrundelse beskattes beløbet således som udbytte hos dig i den sædvanlige udbytterækkefølge fra [virksomhed3] ApS via dit holdingselskab [virksomhed1] ApS efter bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 1. Beløbet er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

[...]

Skattestyrelsen er fortsat helt grundlæggende af den opfattelse, at dine private hævninger fra selskabets bankkonto, der er afregnet via selskabets mellemregning med holdingselskabet [virksomhed1] ApS, hvor du har et tilgodehavende, er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige hævninger/overførsler for dig som hovedanpartshaver i selskabet.

Vi anser således med ovenstående begrundelse under pkt. 1.4. de tre hævninger på i alt 640.000 kr. for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorfor der skal ske beskatning hos dig på hæve tidspunktet med udbyttebeskatning til følge efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Vi henviser særligt til følgende afsnit i Juridisk Vejledning:

Ifølge din rådgivers indsigelser ([virksomhed4]) anføres det, at overførslerne ikke kan kvalificeres som ulovlige hævninger, idet der ikke er tale om nogen anden anledning eller baggrund for overførslerne end, at disse skal overføres til dig ”på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS”. [virksomhed4] anfører endvidere, at kvalifikationen af en hævning kræver, at et selskab faktisk lægger ud for hovedanpartshavers private udgifter, hvilket ikke er tilfældet i nærværende tilfælde jf. [virksomhed4].

I forhold til din rådgivers indsigelser skal vi i den forbindelse bemærke, at det er vores opfattelse, at ligningslovens § 16 E gælder pr. selskab og ikke på koncernbasis, hvorfor der er tale om to selvstændige juridiske enheder, hvor man ikke kan ”springe” transaktionen mellem de to selskaber over, inden moderselskabets indfrielse af hovedanpartshavers tilgodehavender i moderselskab.

Det er faktisk konstateret, at de tre hævninger på i alt 640.000 kr. er hævet i selskabet [virksomhed3] ApS. Pengene er overført fra [virksomhed3] ApS´s bankkonto til din private bankkonto uden at du har et tilgodehavende i selskabet.

Ovenstående afsnit fra Juridisk Vejledning omfatter således efter Skattestyrelsens opfattelse alle typer af hævninger uden forskel på om den private hævning skyldes datterselskabets betaling af en privat udgift, en pengeoverførsel eller udlæg for private udgifter – en hævning er således en hævning uanset hvad. Karakteren af et aktionærlån er endvidere uden betydning (bortset fra de få undtagelser, der findes i ligningslovens § 16 E), idet der er tale om en værnsregel, der har til formål helt at undgå, at der ydes aktionærlån. Dine hævninger på selskabets bankkonto anses efter Skattestyrelsens opfattelse for at være omfattet af ligningslovens § 16 E.

Selskabet og/eller din rådgiver har endvidere ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at der skulle foreligge et aftaleretligt grundlag for, at selskabet [virksomhed3] ApS på vegne af selskabet [virksomhed1] ApS, skulle afregne dit tilgodehavende i [virksomhed1] ApS.

Med henvisning til vores begrundelse under pkt. 1.4. samt vores ovenstående bemærkninger til din rådgivers indsigelser/supplerende indsigelser fastholder vi hermed beskatningen af dig vedrørende de tre hævninger fra selskabets bankkonto på i alt 640.000 kr., idet vi anser hævningerne for omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorfor der skal ske beskatning hos dig på hæve tidspunktet.

[...]”

Skattestyrelsen har den 17. juni 2020 udtalt følgende til klagen:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen. Skattestyrelsen vil dog gerne supplere oversendelsen af materialet med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen finder ikke, at henvisningen i klagen til de tre nævnte domme giver grundlag for en anden opfattelse, idet skatteyder/hovedanpartshaver helt konkret og faktisk har hævet 640.000 kr. i selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] uden, at hovedanpartshaver har haft et tilgodehavende i selskabet. Ligningslovens § 16 E finder umiddelbar anvendelse ved hævninger / overførsler fra selskabet til hovedaktionær/-anpartshaver, bestemmelsen gælder ikke på koncernbasis, og der findes ikke forskellige "grader" af hævninger - alle typer hævninger omfattes. Vi henviser endvidere til JURA's besvarelse på Skattestyrelsens spørgsmål, jf. vedlagte mail af den 18. december 2019.

Skattestyrelsen finder heller ikke, at der som påstået i klagen, kan foreligge undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsgrundlaget, idet loven har været i kraft igennem mange år, hvorfor det ikke kan være uklart for en hovedanpartshaver, at hævninger i eller overførsler fra et selskab, hvor hovedanpartshaver ikke har et tilgodehavende er et lån, der omfattes af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Endelig skal det fremhæves, at der ikke foreligger/ikke er fremlagt et aftaleretligt grundlag for overførslerne til hovedanpartshaver "på vegne af moderselskabet".

Afslutningsvis vil Skattestyrelsen gerne pointere, at det er vores opfattelse, at enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til hovedanpartshaver eller hvor et lån til hovedanpartshaver forøges, anses for omfattet af ligningslovens § 16 E med beskatning til følge. Kun hvor hovedanpartshaver har hævet af sit tilgodehavende i selskabet, kan der ikke foretages beskatning. Vi mener desuden, at vores opfattelse finder støtte i loven og retspraksis og henviser i den forbindelse blandt andet til Landsskatterettens afgørelse af den 3. april 2020, J.nr. 17-0665188.”

Skattestyrelsen har efterfølgende den 22. januar 2023 udtalt:

”Det indsendte bilag 13 med hhv. to håndskrevne og et maskin-/edb-skrevet bogføringsbilag giver efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anledning til en ændret opfattelse af sagsforløbet. Bilagene bekræfter blot de faktiske forhold i sagen, jf. vores afgørelse af 5. marts 2020. Skattestyrelsen er heller ikke af den opfattelse at der er tale om et egentlig aftaleretligt grundlag mellem selskaberne, men almindelige hævninger i selskabet på foranledning af hovedanpartshaver, der omfattes af Ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. henvisningen nedenfor til afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån i Juridisk Vejledning:

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af LL § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af LL § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende. Se SKM2021.720.BR.

Vi henviser endvidere til vores supplerende bemærkninger i vores udtalelse til Skatteankestyrelsen af 17. juni 2020, hvor vi blandt andet har anført følgende:

Ligningslovens § 16 E finder umiddelbar anvendelse ved hævninger / overførsler fra selskabet til hovedaktionær/-anpartshaver, bestemmelsen gælder ikke på koncernbasis, og der findes ikke forskellige ”grader” af hævninger – alle typer hævninger omfattes. Vi henviser i den forbindelse til JURA´s besvarelse på Skattestyrelsens spørgsmål, jf. tidligere fremsendte mailkorrespondance af den 18. december 2019 mellem Skattestyrelsen og JURA (”forespørgsel og svar til/fra JURA”).

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til hovedanpartshaver eller hvor et lån til hovedanpartshaver forøges, anses for omfattet af ligningslovens § 16 E med beskatning til følge. Kun hvor hovedanpartshaver har hævet af sit tilgodehavende i selskabet, kan der ikke foretages beskatning. Vi mener desuden, at vores opfattelse finder støtte i loven og retspraksis og henviser i den forbindelse blandt andet til Landsskatterettens afgørelse af den 3. april 2020, J.nr. 17-0665188.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 640.000 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der i nærværende sag skal ske en realitetsbetonet retsanvendelse baseret på en civilretlig og materiel kvalifikation af sagens forhold, og at der herefter ikke er grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Såfremt der mod forventning i udgangspunktet findes at være grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som omfattet af ligningslovens§ 16 E, stk. 1, ud fra rent formelle forhold, gøres det i anden række helt overordnet videre gældende, at der efter en konkret vurdering ikke er grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som skattepligtigt udbytte, idet der foreligger undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsgrundlaget i forhold til betydningen af, at der er sket direkte overførsel fra datterselskabet [virksomhed3] lnvest ApS' bankkonto til [person1]s bankkonto i stedet for en mellemkommende overførsel til moderselskabets bankkonto.

De ovenstående anbringender uddybes nedenfor.

3.1 Første række - ej grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som et aktionærlån omfattet af ligningslovens§ 16 E, stk. 1

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der i nærværende sag skal ske en realitetsbetonet retsanvendelse baseret på en civilretlig og materiel kvalifikation af sagens forhold, og at der herefter ikke er grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som et aktionærlån omfattet af ligningslovens§ 16 E, stk. 1.

Til nærmere støtte herfor henvises til synspunkterne fremført i de tidligere skrivelser af henholdsvis 19. december 2019, jf. bilag 4, og 31. januar 2020, jf. bilag 10, samt det nedenstående.

Under dialogen med Skattestyrelsen har der været enighed om, at forholdet i nærværende sag er, at moderselskabet [virksomhed1] ApS har afdraget i alt kr. 640.000 til [person1] derved, at datterselskabet [virksomhed3] ApS samtidigt har afdraget tilsvarende beløb på i alt kr. 640.000 til moderselskabet [virksomhed1] ApS.

Dette er således ikke omtvistet.

Når de omhandlede tre overførsler på henholdsvis kr. 250.000, kr. 250.000 og kr. 140.000 (i alt kr. 640.000) er foretaget direkte fra [virksomhed3] ApS' bankkonto til [person1]s personlige bankkonto, er det alene udtryk for, at [virksomhed3] ApS på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS har overført beløbene til [person1].

Dette har Skattestyrelsen under dialogen i sagen forud for afgørelsen ikke bestridt, men derimod forudsætningsvis anerkendt, idet Skattestyrelsen ganske enkelt blot har tilkendegivet den opfattelse, at grundlaget for tvisten i sagen alene er, at datterselskabet [virksomhed3] ApS ikke først har foretaget overførsel til moderselskabets bankkonto, og moderselskabet derefter foretaget videreoverførsel til [person1]. Der henvises herved til det anførte derom i

•	skrivelsen til Skattestyrelsen af 31. januar 2020, side 2, andet sidste afsnit, til side 3, første afsnit, jf. bilag 10, og i
•	Skattestyrelsens afgørelse, side 13, 4. og 5. afsnit fra neden.

Sidstnævnte sted anfører Skattestyrelsen således:

"Ifølge din rådgivers indsigelser ([virksomhed4]) anføres det, at overførslerne ikke kan kvalificeres som ulovlige hævninger, idet der ikke er tale om nogen anden anledning eller baggrund for overførslerne end, at disse skal overføres til dig "på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS". [virksomhed4] Anfører endvidere, at kvalifikationen af en hævning kræver, at et selskab faktisk lægger ud for hovedanpartshavers private udgifter, hvilket ikke er tilfældet i nærværende tilfælde, jf. [virksomhed4].

I forhold til din rådgivers indsigelser skal vi i den forbindelse bemærke. at det er vores opfattelse. at ligningslovens § 16 E gælder pr. selskab og ikke på koncernbasis. hvorfor der er tale om to selvstændige juridiske enheder. hvor man ikke kan "springe" transaktionen mellem de to selskaber over. Inden moderselskabets indfrielse af hovedanpartshavers tilgodehavender i moderselskab."

I Skattestyrelsens afgørelser af 5. marts 2020 til henholdsvis [person1] (, jf. bilag 1, side 13, sidste afsnit) og [virksomhed3] ApS (selskabets afgørelse side 14, 3. afsnit) er det som noget nyt tillagt vægt samt anført at:

"Selskabet og/eller din rådgiver har endvidere ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at der skulle foreligge et aftaleretligt grundlag for, at selskabet [virksomhed3] ApS på vegne af selskabet [virksomhed1] ApS, skulle afregne dit tilgodehavende i [virksomhed1] ApS."

Dette kan kun forstås sådan, at Skattestyrelsen - som under dialogen forud for afgørelsen pure afviste at lægge vægt på kvalifikationen af de faktiske civilretlige og materielle forhold, der lå til grund for de omhandlede tre overførsler - nu alligevel finder, at det faktisk er af betydning, om [virksomhed3] ApS på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS har overført beløbene til [person1].

Helt i overensstemmelse med, hvad der hele tiden har været oplyst i sagen, så forholder det sig faktuelt sådan, at [virksomhed3] ApS på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS har overført beløbene til [person1].

Situationen svarer til følgende tænkte eksempel mellem tre fiktive personer, som i det følgende kaldes Allan (A), Brian (B) og Christian (C): A beder B om at få de kr. 100, som B skylder ham. Da C tilsvarende skylder B kr. 100, beder B derfor samtidigt C om at betale de kr. 100 direkte til A på vegne af B. Derved er alle samtidigt kvit med hinanden. Det vil i den situation ganske åbenbart savne mening at påstå, at A skulle have optaget et lån på kr. 100 hos C.

På helt tilsvarende vis savner det mening at hævde, at [person1] i nærværende sag skulle have optaget et lån på de i sagen omhandlede i alt kr. 640.000 i [virksomhed3] ApS, idet [virksomhed3] ApS alene har overført beløbet til [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS. Der er ingen anden baggrund for eller anledning til overførslerne.

At beløbet på i alt kr. 640.000 alene er overført af [virksomhed3] lnvest ApS på vegne af [virksomhed1] ApS fremgår derved, at [virksomhed1] ApS' tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS er nedbragt med de beløb, [virksomhed3] ApS på vegne af [virksomhed1] ApS har overført til [person1].

Der henvises herved til regnearket i bilag 5 med [virksomhed3] ApS' bogføring. Heraf fremgår af celle AF54, celle AG54 og celle AH54, at de omhandlede tre overførsler, der tilsammen udgør kr. 640.000, er bogført som træk på de likvide midler. Videre fremgår, at disse tre poster er modposteret på mellemregningen med moderselskabet, [virksomhed1] ApS i regnearkets celle AF340, celle AG340 og celle AH340. Videre fremgår i overensstemmelse hermed også af specifikation af [virksomhed3] ApS' mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS i bilag 7 (tidligere fremsendt til Skattestyrelsen som "Faneblad 12, bilag 12 a, Renteberegning af gæld til [virksomhed1] ApS 2016-17, [virksomhed3] ApS"), at de tre omhandlede overførsler fremgår på denne specifikation af selskabernes mellemregning.

Tvisten går således på

• om de omhandlede tre bankoverførsler ud fra en formalitetsbetragtning skal anses for et aktionærlån omfattet ligningslovens § 16 E, blot fordi selve bankoverførslen mellem de to selskaber er "sprunget" over, jf. Skattestyrelsens afgørelse, side 13, 4. og 5. afsnit fra neden, som citeret ovenfor,

eller

• om der skal lægges vægt på den underliggende materielle realitet, som er, at [virksomhed3] lnvest ApS på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS har overført beløbene til [person1].

Sagens kerne er altså, om der er grundlag for beskatning af beløbet på i alt kr. 640.000 blot fordi, at beløbet på i alt kr. 640.000 er overført direkte fra datterselskabets bankkonto til [person1]s bankkonto uanset, at baggrunden herfor og realindholdet i dispositionerne er helt det samme, som hvis datterselskabet først havde foretaget overførsel til moderselskabet, hvorefter moderselskabet havde foretaget videreoverførsel til [person1].

Det gøres gældende, at der i nærværende sag ikke er tale om, at datterselskabet har ydet lån til [person1], hverken direkte eller indirekte, og at forholdet i sagen således slet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Forudsætningen for anvendelse af ligningslovens § 16 E er, at der civilretligt og materielt er tale om et aktionærlån.

I nærværende sag er der netop ikke tale om et aktionærlån, når de faktiske forhold kvalificeres civilretligt og materielt korrekt. Civilretligt er der intet til hinder for, at datterselskabet har foretaget bankoverførsel på vegne af moderselskabet direkte til [person1].

Det er i givet fald alene på baggrund af rene formalitetsbetragtninger uden reelt indhold, såfremt Skattestyrelsen herefter fortsat måtte fastholde, at der er tale om et lån fra datterselskabet til [person1] på i alt kr. 640.000. Der er ikke belæg for en sådan opfattelse fra Skattestyrelsens side.

Ligningslovens§ 16 E er ifølge bestemmelsens forarbejder indført med det overordnede formål at imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn, hvor de ulovlige aktionærlån reelt træder i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at foretage tilbagebetaling.

I tråd med denne realitetsbetragtning gælder også, at hvis en disposition reelt, det vil sige civilretligt og materielt, slet ikke kan kvalificeres som et lån, så er dispositionen ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Dette helt i tråd med, at der inden for skatteretten sker en realitetsbetonet retsanvendelse. Der kan herved henvises til Retten i [by1] dom af 13. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.344.BR. Rettens begrundelse indledes med angivelse af, at sagen angår skatterettens realitetsgrundsætning. Efter en konkret realitetsvurdering nåede retten frem til, at der ikke alene under henvisning til de formelle forhold var grundlag for beskatning hos den omhandlede skatteyder. Tilsvarende er der ikke i nærværende sag grundlag for nogen beskatning af beløbet på i alt kr. 640.000 alene under henvisning til rent formelle forhold.

Videre kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 13. juni 2019, j.nr. 16-1466619. Sagen angik, hvorvidt der var grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Landsskatteretten fandt, at der var fortaget posteringer på mellemregningskontoen, som efter en konkret vurdering udgjorde sædvanlige forretningsmæssige dispositioner i form af afholdte erhvervsmæssige udgifter, jf. ligningslovens§ 16 E, stk. 1, 2. pkt., og at der derfor i opgørelsen af lånene skulle ske nedsættelse med de posteringer på mellemregningskontoen, som vedrørte erhvervsmæssige udgifter.

Videre fandt Landsskatteretten, at posteringer vedrørende A-skat og AM-bidrag på mellemregningskontoen ikke skulle karakteriseres som lån, idet disse ikke var en direkte eller indirekte sikkerhedsstillelse for klageren, jf. ligningslovens§ 16 E, stk. 1, 3. pkt. Posteringerne var sket med henblik på, at selskabet kunne opfylde sin indeholdelsespligt efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, men kunne ikke anses for en direkte eller indirekte sikkerhedsstillelse som følge af klagerens hæftelse i medfør af kildeskattelovens § 68.

Landsskatteretten hjemviste på den baggrund opgørelsen af lån efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på at foretage en ny afgørelse i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer. Landsskatterettens fandt således, at der i opgørelsen af lån efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, skulle korrigeres for en række posteringer, hvilket er udtryk for en realitetsvurdering vedrørende disse posteringer.

Der kan desuden henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 20. juni 2019, j.nr. 16-1721833. Sagen angik, hvorvidt der var grundlag for beskatning efter ligningslovens § 16 E. Landsskatterettens flertal på tre retsmedlemmer, inklusive retsformanden, fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om fejlposteringer, som der skulle korrigeres for, hvilket er udtryk for en realitetsvurdering. På den baggrund og under hensyntagen hertil blev sagen hjemvist til Skattestyrelsen til foretagelse af en fornyet opgørelse af et eventuelt beløb til beskatning.

Ovenstående praksis viser en realitetsbetonet retsanvendelse baseret på en civilretlig og materiel kvalifikation af sagens forhold - herunder også i forbindelse med ligningslovens § 16 E.

Som anført er realiteten i nærværende sag, at datterselskabet på vegne af moderselskabet har foretaget direkte overførsel af kr. 640.000 til [person1]s bankkonto.

På baggrund af ovenstående gøres det således i første række gældende, at der i nærværende sag skal ske en realitetsbetonet retsanvendelse baseret på en civilretlig og materiel kvalifikation af sagens forhold, og at der herefter ikke er grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

3.2 Anden række - ej grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000, som skattepligtigt udbytte, idet der foreligger undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsgrundlaget

Såfremt der mod forventning i udgangspunktet findes at være grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, ud fra rent formelle forhold, gøres det i anden række helt overordnet videre gældende, at der efter en konkret vurdering ikke er grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som skattepligtigt udbytte, idet der foreligger undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsgrundlaget i forhold til betydningen af, at der er sket direkte overførsel fra datterselskabet [virksomhed3] ApS' bankkonto til [person1]s bankkonto i stedet for en mellemkommende overførsel til moderselskabets bankkonto.

Det er helt indlysende klart, at der blot var blevet foretaget først en overførsel fra datterselskabets bankkonto til moderselskabets bankkonto, og dernæst overførsel fra moderselskabets bankkonto til [person1]s bankkonto, hvis [person1] havde været klar over, at Skattestyrelsen ville anse dette for afgørende og udslagsgivende.

I dette lys kan det alene anses som om en undskyldelig fejl, at datterselskabet på vegne af moderselskabet har foretaget direkte overførsel af kr. 640.000 til [person1]s bankkonto.

Der er ret beset ikke noget realhensyn, der tilsiger, at beløbet på i alt kr. 640.000 anses som skattepligtigt udbytte.

Det gøres under disse omstændigheder gældende, at der efter en konkret vurdering ikke er grundlag for at anse beløbet på i alt kr. 640.000 som skattepligtigt udbytte.”

Repræsentanten har den 13. januar 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”I overensstemmelse med det anførte i klagen, gøres det fortsat gældende, at sagen skal vurderes på baggrund af realiteten, og det vil sige hvad der reelt er sket.

Det er selvsagt er nødvendigt at kvalificere det reelle faktum, før den retlige følge kan fastlægges.

Mailen og materialet i bilag 13 illustrerer og understøtter det hidtil anførte i klagen om, at sagen ikke angår optagelse af lån, men derimod indfrielse af lån, hvorfor situationen slet ikke falder ind under ligningslovens § 16 E.

Konkret har datterselskabet nedbragt sin gæld til moderselskabet, som tilsvarende har nedbragt sin gæld til [person1]. Den underliggende materielle realitet, er derfor og som hidtil anført, at [virksomhed3] ApS på vegne af moderselskabet [virksomhed1] ApS har overført beløbene til [person1]. Derved har datterselskabet nedbragt sin gæld til moderselskabet, som tilsvarende har nedbragt sin gæld til [person1]. Denne realitet forstås også at være ubestridt af Skattestyrelsen.

Altså er der ikke tale om optagelse af lån men derimod indfrielse af lån.

Det gøres derfor fortsat gældende, at [person1] efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder ikke kan anses for at have optaget lån i datterselskabet, som efter ligningslovens § 16 E. Der skal derfor ske fuld nedsættelse af den omhandlede beskatning.”

Repræsentanten har den 6. februar 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”Skattestyrelsens udtalelse bekræfter blot endnu engang udtrykkeligt, at Skattestyrelsen lægger vægt på netop det afsnit i Den juridiske vejledning, der er citeret og behandlet ovenfor under ”Ad afsnit 5” (på side 3). Som allerede anført ovenfor (på side 3) handler afsnittet i Den juridiske vejledning imidlertid om en anden situation, end situationen i nærværende sag.

Henvisningen til SKM2021.720.BR i nuværende udgave af afsnittet i Den juridiske vejledning gengivet i Skattestyrelsens udtalelse af 22. januar 2023, ændrer intet derved. Sagen angik en situation, hvor det af byretten blev lagt til grund, at et datterselskab havde betalt den fysiske hovedaktionærs private udgifter i 2012 og 2013. Det tilgodehavende hovedaktionæren tidligere havde haft i datterselskabet, var ultimo 2011 omposteret til en mellemregning i moderselskabet. Der var ikke efterfølgende godtgjort noget tilgodehavende for hovedaktionæren i datterselskabet i 2012 og 2013, allerede fordi der ikke var fremlagt noget regnskabsmateriale for datterselskabet for 2012 og 2013. Grundet det manglende regnskabsmateriale kunne de omhandlede private hævninger i datterselskabet i 2012 og 2013 ikke konstateres bogført som lån i datterselskabet, hvorfor hævningerne ikke ansås som lån omfattet af ligningslovens § 16 E men derimod som maskeret udlodning direkte efter ligningslovens § 16 A. I den situation var det derfor konkret uden betydning, hvorvidt hovedaktionæren havde et tilgodehavende i moderselskabet i 2012 og 2013, og sagen blev ikke afgjort efter ligningslovens § 16 E.

Skattestyrelsen hævder da rent faktisk heller ikke andet vedrørende SKM2021.720.BR i udtalelsen af 22. januar 2023, men forbigår afgørelsen uden bemærkninger.

Skattestyrelsen bestrider stadig ikke realiteten samt bogføringen af overførslerne som reelle afdrag på datterselskabets mellemregning med moderselskabet. Derved er det fortsat ubestridt, at bankoverførslerne er sket i datterselskabets interesse i overensstemmelse med bogføringen. Derfor er der heller ikke tale om noget lån optaget i datterselskabet, som kan anses omfattet af ligningslovens § 16 E, ligesom der heller ikke er tale om maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Det er således tydeligt, at Skattestyrelsen fortsat ikke ønsker at forholde sig til kvalifikationen af det reelle faktum i sagen, men uden videre bare anser hævningerne for omfattet af ligningslovens § 16 E.

At Skattestyrelsens argumenter i udtalelsen er uden bærekraft, ses også derved, at Skattestyrelsen i udtalelsen af 22. januar 2023 bl.a. anfører følgende:

”Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til hovedanpartshaver eller hvor et lån til hovedanpartshaver forøges, anses for omfattet af ligningslovens § 16 E med beskatning til følge.”

[...]

Hertil bemærkes, at der er i nærværende sag netop ikke er tale om postering af de omhandlede overførsler på en mellemregning mellem [person1] og datterselskabet. Bogføringen i nærværende sag udtrykker netop ikke noget privat lån fra datterselskabet til [person1], og adskiller sig altså faktuelt fra, det imaginære faktum Skattestyrelsen i henhold til netop ovenstående citat tilsyneladende baserer deres argumenter på.

Skattestyrelsens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 3. april 2020, j.nr. 17-0665188, er desuden i sit faktum grundlæggende og afgørende forskellig fra nærværende sag allerede fordi, sagen angik hovedanpartshaverens hævninger, som faktisk var ført på en mellemregningskonto mellem hovedanpartshaveren og datterselskabet, og hvor der var foretaget hævninger (lån) ud over tilgodehavendet på mellemregningskontoen. Sagen har ingen relevans for vurderingen af nærværende sag, da den på ingen måde er sammenlignelig med nærværende sag.”

Repræsentanten har den 24. april 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Efter gennemgang af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser kan det oplyses, at vi er afgørende uenige i Skatteankestyrelsens forslag. Dette under henvisning til de synspunkter [person1] og [virksomhed3] ApS allerede hidtil har fremført i sagerne, og hvoraf det fremgår, at der ikke er grundlag for Skatteankestyrelsens foreliggende forslag til afgørelser.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling dateret den 27. marts 2023.

Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse, men med en anden begrundelse end der fremgår af denne.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen har Skattestyrelsen i sin afgørelse anset en række hævninger på datterselskabets bankkonto for omfattet af ligningslovens § 16 E.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsens i indstillingen, er Skattestyrelsen enig i at det hverken kan anses for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og datterselskabet, hvorfor ligningslovens § 16 E derfor ikke finder anvendelse.

Det skal således lægges til grund, at hævningerne fra datterselskabets bankkonto på henholdsvis 250.000 kr., 250.000 kr. og 140.000 kr., eller i alt 640.000 kr., er tilgået klageren direkte. Klageren er den ultimative eneejer af begge selskaber. Det fremgår af datterselskabets bankkonto, at de pågældende beløb er overført med posteringsteksten ”[person1]”.

Som også anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen indeholder den fremlagte bogføring for datterselskabet hverken dato eller bilagsnummer, ligesom der også er uoverensstemmelser i datoerne på den fremlagte renteberegning og datoerne for de skete overførsler. Det fremgår heller ikke af posteringsteksterne her, at overførslerne er sket på vegne af moderselskabet. På den baggrund er det ikke dokumenteret, at overførslerne fra datterselskabet til klageren er sket på vegne af moderselskabet.

Skattestyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen om, at overførslerne derfor skal anses for maskeret udbytte til klageren jf. ligningsloven § 16 A. Beløbet er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

For det tilfælde at Landsskatteretten, og uanset det lige ovenfor anførte, måtte nå frem til, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og datterselskabet er det subsidiært Skattestyrelsens opfattelse, at de tre hævninger på i alt 640.000 kr. skal anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, hvorfor der skal ske beskatning hos klageren på hævetidspunktet. Beløbet er udbytte og skal beskattes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Skattestyrelsen henviser til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Efter gennemgang af Skattestyrelsens udtalelser af 12. maj 2023 kan det konstateres, at Skattestyrelsen nu har skiftet radikalt opfattelse og nu – modsat hele sagens hidtidige forløb – nu ikke længere mener ligningslovens § 16 E finder anvendelse. I stedet har Skattestyrelsen adopteret synspunkterne i Skatteankestyrelsens indstilling. Dette uanset at Skattestyrelsen, under direkte og åben dialog inden Skattestyrelsen traf afgørelser i sagerne, ikke bestred – og dermed var enig i – at der civilretligt og materielt var tale om, at de omhandlede tre overførsler på i alt kr. 640.000 skal anses foretaget af datterselskabet på vegne af moderselskabet, jf. herved også bilag 10, side 2-3, i [person1]s klagesag ved Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen tilkendegav på daværende tidspunkt blot, at Skattestyrelsen ikke anså sig i stand til at tage højde for denne realitet, fordi Skattestyrelsen dengang anså de omhandlede tre overførsler for omfattet af ligningslovens § 16 E.

På nuværende tidspunkt kan det således blot konstateres, at selvom Skattestyrelsen nu ved adoption af synspunkterne i Skatteankestyrelsens indstilling anerkender, at overførslerne ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, så vedstår Skattestyrelsen sig tilsyneladende ikke længere deres hidtidige tilkendegivelser i sagen forud for Skattestyrelsens afgørelser.

Nyt anbringende: Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsens indstillinger er udtryk for, at Skattestyrelsen har fejlsubsumeret sagens omstændigheder under ligningslovens § 16 E, hvilket Skattestyrelsen ved udtalelserne af 12. maj 2023 principielt anerkender. Det gøres videre gældende, at denne fejlsubsumption udgør en konkret væsentlig retlig mangel (hjemmelsmangel), der bør medføre afgørelsernes ugyldighed. Der må herved lægges vægt på, at Skattestyrelsen, under direkte og åben dialog inden Skattestyrelsen traf afgørelser i sagerne, ikke bestred – og dermed var enig i – at der civilretligt og materielt var tale om, at de omhandlede tre overførsler på i alt kr. 640.000 skal anses foretaget af datterselskabet på vegne af moderselskabet, jf. herved også bilag 10, side 2-3, i [person1]s klagesag ved Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen tilkendegav på daværende tidspunkt blot, at Skattestyrelsen ikke anså sig i stand til at tage højde for denne realitet, fordi Skattestyrelsen dengang anså de omhandlede tre overførsler for omfattet af ligningslovens § 16 E. Under disse omstændigheder gøres det således gældende, at Skattestyrelsens retlige fejlsubsumption udgør en konkret væsentlig mangel ved de trufne afgørelser, idet der er formodning for, at den omhandlede beskatning ikke var sket, hvis ikke Skattestyrelsen havde fejlsubsumeret sagens omstændigheder under ligningslovens § 16 E.

[person1] og [virksomhed3] ApS fastholder i øvrigt de hidtil anførte synspunkter i sagen og er fortsat afgørende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser. Dette under henvisning tilde synspunkter [person1] og [virksomhed3] ApS allerede hidtil har fremført i sagerne, og hvoraf det fremgår, at der ikke er grundlag for Skatteankestyrelsens foreliggende forslag til afgørelser eller Skattestyrelsens udtalelse af 12. maj 2023.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt det tidligere fremsatte og de fremførte anbringender. Han anførte således, at der ikke er grundlag for at anse de omhandlede hævninger på datterselskabets bankkonto som aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, med udbyttebeskatning til følge efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, hos klageren. Det blev yderligere anført, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af hjemmelsmangel.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes med den af Skatteankestyrelsens anførte begrundelse.

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Repræsentanten har påstået, at der ikke er tale om et aktionærlån som følge af, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig fordi der er hjemmelsmangel som følge af, at Skattestyrelsen ifølge repræsentanten har udtalt, at Skattestyrelsen ikke ville have beskattet klageren, hvis de tre overførsler var anset som omfattet af ligningsloven § 16 A i stedet for § 16 E. Repræsentanten henviser til at Skattestyrelsen i deres udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anerkender, at overførslerne ikke er omfattet af § 16 E og i stedet opgøre overførslerne efter § 16 A.

Landsskatteretten finder ikke at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Der er henset til at klagerens påstand ikke er dokumenteret og Skattestyrelsen korrekt har henvist til beskatningshjemlen i ligningslovens § 16 A i afgørelsen. Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en væsentlig mangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed, idet samme resultat ville være fundet ved anvendelsen af ligningsloven § 16 A.

Maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har anset en række hævninger på datterselskabets bankkonto for omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og datterselskabet. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse.

Landsskatteretten lægger til grund, at hævningerne fra datterselskabets bankkonto på henholdsvis 250.000 kr., 250.000 kr. og 140.000 kr. er tilgået klageren direkte.

Klageren er den ultimative eneejer af begge selskaber. Det fremgår af datterselskabets bankkonto, at de pågældende beløb er overført med posteringsteksten ”[person1]”.

Den fremlagte bogføring for datterselskabet indeholder hverken dato eller bilagsnummer, ligesom der også er uoverensstemmelser i datoerne på den fremlagte renteberegning og datoerne for de skete overførsler. Det fremgår heller ikke af posteringsteksterne her, at overførslerne er sket på vegne af moderselskabet.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at det ikke er dokumenteret, at overførslerne fra datterselskabet til klageren er sket på vegne af moderselskabet. Overførslerne anses derfor for maskeret udbytte til klageren jf. ligningsloven § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen med ændret begrundelse.