Kendelse af 18-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i klagen og for Skattestyrelsen redegjort for, at hun er samlevende med [person1], at de har fælles børn og har fælles økonomi. Endvidere har hun oplyst, at de har hver deres konto og dermed ikke en fælles konto til opsparing. Det er oplyst, at parret sparer penge op kontant, i hjemmet, hvilket er en naturlig følge af deres kulturelle baggrund, hvor opsparing sædvanligvis foregår kontant og i hjemmet.

Ifølge klagerens skatteoplysninger var klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013 til 2017 henholdsvis 257.846k kr., 245.905 kr., 218.898 kr., 234.746 kr. og 256.356 kr. For så vidt angår klagerens samlever, var hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013 til 2017 henholdsvis 306.520 kr., 303.193 kr., 262.821 kr., 309.456 kr. og 337.700 kr. ifølge hans skatteoplysninger.

Klageren har fremlagt både egne og samleverens kontooplysninger for indkomstårene 2013 til 2017.

Ved opgørelse af klagerens konto [...57] og hendes samlevers konto [...56] fremgår det, at det samlede hævede nettobeløb udgør 544.000 for indkomstårene fra 2013 til 2017. Beløbet er fordelt således:

2013145.926 kr.

2014 78.440 kr.

2015 71.334 kr.

2016189.850 kr.

2017 58.450 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontooplysningerne og øvrige skatteoplysninger (herunder R75) udarbejdet en privatforbrugsberegning for henholdsvis klageren og hendes samlever for indkomstårene 2013 til 2017. Ifølge privatforbrugsberegningerne har klageren og hendes samlever haft et samlet privatforbrug på henholdsvis 336.565 kr., 157.041 kr., 236.687 kr., 268.270 kr. og 428.753 kr. i indkomstårene 2013 til 2017.

Klageren har ligeledes foretaget en opgørelse over familiens privatforbrug baseret på familiens forbrug uden inddragelse af kontant midler. Ifølge opgørelsen har familien forbrug udgjort 307.123 kr., 329.182 kr., 378.385 kr., 382.585 kr. og 288.075 kr. i indkomstårene 2013 til 2017.

Klageren og hendes samlever har i indkomstårene 2013 til 2017 været registeret som ejere af en række biler, eksempelvis kan det fremhæves, at de til sammen har været registeret som primære ejere af syv forskellige biler i indkomståret 2013 og seks forskellige biler i indkomståret 2015. Flere af bilerne har alene været registret i deres navne i en begrænset periode. Det er ikke muligt at afstemme datoer for tilgang og afgang af samtlige af bilerne med hævninger og indsætninger på klagerens og samleverens kontoer. Det må herefter forudsættes, at bilerne er købt og solgt for kontante beløb.

Køb af Toyota Avensis, reg.nr. [reg.nr.1]

Klageren har den 4. oktober 2017 modtaget en overførsel på 255.000 kr. på konto [...57] i [finans1], med teksten ”Toyota Avensis[reg.nr.2]”. Overførslen kommer fra bilforhandleren [virksomhed1] A/S.

Klageren har ifølge Digital Motor Register (efterfølgende DMR) ikke været registreret som ejer af den omhandlende bil.

Det fremgår af DMR, at [person2] har ejet den omhandlende bil fra den 24. april 2017. [person2] har erklæret, at hun har solgt bilen til klageren den 25. september 2017. Det fremgår ikke af erklæringen, hvor meget klageren har betalt for bilen.

Ifølge de fremlagte kontooplysninger ses der ikke at være foretaget en overførsel til [person2] eller foretaget en kontanthævning i en størrelsesorden af 255.000 kr. op til eller efter den 25. september 2017. Den 10. oktober 2017 overføres der 200.000 kr. til en konto. Det er oplyst fra Skattestyrelsen, at der er tale om en konto tilhørende klagerens svoger og dermed ikke til [person2]. Ifølge en fremlagt erklæring, dateret den 11. september 2019, har klageren den 11. november 2017 lånt 200.000 kr. til [person3] og [person4].

Kontant indsætning på 100.000 kr.

Det fremgår af kontoudskrift for konto [...57] i [finans1], at der den 15. maj 2017 har været foretaget en kontant indsætning på 100.000 kr. Samme dag overføres der 100.000 kr. til en konto. Det er oplyst fra Skattestyrelsen, at der er tale om en konto tilhørende klagerens svoger. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at beløbet er overført til [person3].

Klageren har ved skrivelse af 11. september 2019 erklæret at have lånt i alt 300.000 kr. til [person3] og [person4], henholdsvis 100.000 kr. den 16. maj 2017 og 200.000 kr. den 11. oktober 2017.

Klageren har ikke direkte oplyst, hvem der har foretaget indsætning og hvor pengene konkret stammer fra. Det er alene i klagen oplyst, at klageren og hendes samlever fortager kontant opsparing i hjemmet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017, således klageren beskattes af yderligere 355.000 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ændringen med følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

Når du ikke har selvangivet fyldestgørende, kan vi ansætte din indkomst skønsmæssig. Reglerne står i den hidtil gældende skattekontrollovens § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264).

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Den 4. oktober 2017 har du modtaget 255.000 kr. for Toyota Avensis med reg.nr. [reg.nr.1] fra bilforhandler [virksomhed1] A/S, og den 25. september 2017 erklærer [person2], at hun har solgt bilen til dig. Vi har således anset, at du har været ejer af bilen fra den 25. september 2017, selvom der ikke er sket omregistrering af bilen til dig i Digital Motor Register (DMR).

Du har ikke, som anmodet om, dokumenteret købsprisen på Toyota Avensis med reg.nr. [reg.nr.1] samt pengestrømmen (betalingen fra dig til [person2]).

Når du ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmen (pengene til købet af Toyota Avensis) stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som ikke skal beskattes hos dig, anser vi pengene til anskaffelsen af bilen for at være skattepligtig indkomst for dig.

Det er korrekt, at det er lovligt at spare op i Danmark uden at sætte pengene i banken, men retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket, samt betalingen fra opsparede formue til [person2] i 2017) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR.

Vi har skønnet anskaffelsesprisen på Toyota Avensis til 255.000 kr. Vi har henset til beløbet, som bilforhandler [virksomhed1] A/S overfører via bank til dig den 4. oktober 2017 – 9 dage efter dit køb. Vi anser ikke, at der har været et værditab fra købet til salget.

Det er vores opfattelse, at du er skattepligtig af 255.000 kr. Beløbet er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne fremgår af personskattelovens § 3.

Vores bemærkninger til din og din advokats indsigelser

Vi er ikke enig i din advokats opfattelse, at du ikke har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indkomstoplysninger, således at fristen for at ændre din skat for 2017 ikke er overholdt. Når du ikke har godtgjort, at dine indtægter er skattefrie, er det vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indkomstoplysningerne. Der henvises til LSR af 13.11.2019 Journalnr. [...].

Det påhviler dig at godtgøre, at dine indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905 HR.

Vi er ikke enig i din og din advokats opfattelse, at de vedlagte kontoudskrifter dokumentere pengestrømmen, således det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Der foreligger ikke for Skattestyrelsen formueoplysninger om ”kontantbeholdninger”. Det er ligeledes ikke muligt at afstemme de hævninger, som du og din samlever [person1] har foretaget i tidligere indkomstår med anskaffelsen af Toyota Avensis i september 2017. Der henvises til SKM2018.622.BR og LSR af 13.11.2019 Journalnr. [...]. Pengestrømmen for betalingen af Toyota Avensis er ligeledes ikke dokumenteret.

Vi fastholder derfor, at du ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmen (pengene til købet af Toyota Avensis) stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig, således er pengene til anskaffelsen af bilen skattepligtig indkomst for dig.

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når du ikke har selvangivet fyldestgørende, kan vi ansætte din indkomst skønsmæssig. Reglerne står i den hidtil gældende skattekontrollovens § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264).

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af kontoudskrift for [konto][...57] i [finans1], at der er indbetalt kontant 100.000 kr. den 15. maj 2017, og derefter samme dag bliver der overført 100.000 kr. til [person3]s bankkonto.

Det er korrekt, at det er lovligt at spare op i Danmark uden at sætte pengene i banken, men retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR.

Når du ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmen stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes hos dig, anser vi den kontante indsætning på 100.000 kr. for at være skattepligtig indkomst for dig.

Beløbet er skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag.

Vores bemærkninger til din og din advokats indsigelser

Vi er ikke enig i din og din advokats opfattelse, at de vedlagte kontoudskrifter dokumentere pengestrømmen, således det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Der foreligger ikke for Skattestyrelsen formueoplysninger om ”kontantbeholdninger”. Det er ligeledes ikke muligt at afstemme de hævninger, som du og din samlever [person1] har foretaget i tidligere indkomstår med kontant indbetaling på 100.000 kr. den 15. maj 2017. Der henvises SKM2018.622.BR og LSR af 13.11.2019 Journalnr. [...].

Vi fastholder derfor, at du ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengestrømmen stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos dig, således er den kontante indsætning på 100.000 kr. skattepligtig indkomst for dig.

Øvrigt

Det fremgår af kontoudskrift for [konto][...57] i [finans1], at der er hævet kontant 15.000 kr. den 4. oktober 2017, og derefter samme dag er der indbetalt kontant 15.000 kr. Vi har anset, at den kontante hævningen på 15.000 kr. den 4. oktober 2017 er blevet fortrudt.

[finans1] har oplyst, at billånet på 200.000 kr. den 2. marts 2017 bliver overført til konto [...56], og dagen efter bliver 150.000 kr. overført fra konto [...56] til Billån [...11].

Da konto [...56] ejes af din samlever [person1], som ligeledes er medejer af billånet sammen med dig, har vi anset, at de 150.000 kr. er delvis indfrielse af billånet.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Advokat [person5]s bemærkninger til vores afgørelse af 3. marts 2020

Advokat [person5] skriver, at

- ” Skattestyrelsen bemærker i afgørelsen, at der alene er fremlagt ”udvalgte” kontoudskrifter.”

- ... ”og såfremt Skattestyrelsen havde den opfattelse, at der manglede konkrete faktiske oplysninger, hører det med til sagsoplysningspligten at indhente disse.”

Vi er ikke enig, at vi i vores punkt ”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse” har bemærket, at der alene er fremlagt ”udvalgte” kontoudskrifter.

Under punkt ”1.2 Dine bemærkninger” i sagsfremstillingen har vi oplyst, hvad vi har modtaget fra borgeren og fra advokaten. Advokat [person5] skriver i indsigelsen: ”Jeg vedlægger udskrifter for [person1] konti for perioden 1. januar 2013 og frem til og med udgangen af 2017”. Da vi har fået udskrifter af udvalgte posteringer fra [person1]’ konti for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2017, har vi skrevet det. Vi har gengivet fakta.

Vi skriver i punkt 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse:

”Vi er ikke enig i din og din advokats opfattelse, at de vedlagte kontoudskrifter dokumenterer pengestrømmen, således det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Der foreligger ikke for Skattestyrelsen formueoplysninger om ”kontantbeholdninger”. Det er ligeledes ikke muligt at af- stemme de hævninger, som du og din samlever [person1] har foretaget i tidligere indkomstår med anskaffelsen af Toyota Avensis i september 2017.”

Vi har 12. december 2019 bedt [person6] om at dokumentere pengestrømmene på de 2 transaktioner (kontant indsætning 100.000 kr. og købet af Toyota Avensis reg.nr. [reg.nr.2]). Vi har ikke modtaget dokumentation for pengestrømmene.

Som vi har skrevet i afgørelsen, er det ikke muligt at afstemme de hævninger, som [person6] og hendes samler [person1] har foretaget i tidligere indkomstår (de modtagne udskrifter – klagens bilag 1-6) med anskaffelsen af Toyota Avensis og den kontante indsætning på 100.000 kr. 15. maj 2017.

Vi fastholder, at der sker beskatning af beløbene i alt 355.000 kr.

Advokat [person5]s bemærkninger til retspraksis

Højesterets dom af 11. oktober 2008 - SKM2008.905.HR

Der gøres opmærksom på, at vi ikke er enig i advokat [person5]s bemærkninger til SKM2008.905HR, da han har lavet en omformulering af det skrevne. I Landsrettens afgørelse fremgår det: ”I den foreliggende situation, hvor der løbende over...”, og ikke som citeret af advokat [person5] ”I en sådan situation, hvor der løbende over...”

Klip fra Landsrettens begrundelse og resultat:

Landsrettens præmis er således, at bevisbyrden ikke er løftet for, at de indsatte beløb, som i den pågældende sag på sagsøgerne A, B og C er sket over en årrække, er beløb, der stammer fra beskattede midler. Afgørelsen bygger således ikke på tidshorisonten af indsættelser, men på dokumentation for de enkle indsættelser.

Vi fastholder, at Højesteretsdommen af 11. oktober 2008 tilkendegiver, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Advokat [person5]s anbringende

Det gøres gældende, at beløbene stammer fra midler, som allerede er beskattede.

Bankudtogene (klagens bilag 1-6) har vi konverteret til regneark. Vi har ligeledes beregnet [person6]s og hendes samlever [person1]’ privatforbrug for 2013-2017 på grundlag af Skattestyrelsens kontroloplysninger (R75), oplysninger fra bankudtogene og skønnede oplysninger.

Både [person6] og [person1] har købt og solgt flere biler i årene 2013-2017. Vi har ikke fundet købs- og salgssummer på alle bilerne på deres bankudtog, hvorfor det er vores opfattelse, at disse handler må være foretaget kontant. I 2013 og i 2015 er der f.eks. købt biler, som er afhændet igen kort tid efter købet. Vi har ikke købs- og salgssummer på disse biler. Det er vores opfattelse, at der må være tab, når bilerne bliver afhændet. De beregnede privatforbrug skal således også kunne rumme disse tab.

Vi har beregnet deres privatforbrug og søgt oplysninger om gennemsnit privatforbrug for 2 voksne med 2 børn på statistikbanken.dk (Danmarks Statistik):

Klagens bilag 2 [person1]s [finans1][...56]:

Vi er ikke enig i advokat [person5]s anbringende, at ”beløbene stammer fra midler som allerede er beskattede, og at der ikke er noget til hinder for, at parret har kunnet spare op i kontanter i eget hjem”. Det er vores opfattelse, at de hævede nettobeløb er anvendt til husstandens privatforbrug i årene, hvor beløbene er hævet. Vi har henset til de beregnede privatforbrug og gennemsnit privatforbrug for 2 voksne med 2 børn på statistikbanken.dk

Vi fastholder fortsat, at retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket, samt betalingen fra opsparede formue til [person2] i 2017 og til kontant indsætning på 100.000 kr. i maj 2017) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR. Hverken advokaten eller [person6] har dokumenteret pengestrømmen med objektive dokumentation.

Vi fastholder, at der sker beskatning af beløbene i alt 355.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 25. august 2020 fremsendt følgende udtalelse til klagerens bemærkninger af 14. august 2020:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen og i vores første udtalelse af 19. juni 2020:

Vi har svært med at gennemskue måden, som advokat [person5] har opgjort husstandens privatforbrug for 2013-2018. Der er ingen opgørelser/specifikationer over, hvilke transaktioner hans forskellige grupperinger består af.

F.eks. anfører advokat [person5], at [person6] har anvendt følgende beløb til lån/gæld:

Ifølge vores kontroloplysninger (RR75) er hendes gæld faldet således hvert år:

Det er vores opfattelse, at husstandens privatforbrug skal opgøres på grundlag af formuerne primo og ultimo samt årets indtægter, udgifter og formuereguleringer, og ikke på grundlag af udvalgte transaktioner.

Vi fastholder vores opgørelser af husstandens privatforbrug (se vores første udtalelse), hvor vi har taget udgangspunkt i formuerne primo og ultimo (se fanen Formue) samt indtægter, udgifter og formuereguleringer i årets løb (se fanen Privatforbrug).

Indkomst- og formueoplysninger kommer fra vores kontroloplysninger (R75). Derudover har vi anvendt oplysninger fra deres bankudtog f.eks. modtaget erstatninger, salgspris på Dodge med reg.nr. [reg.nr.3], salgspris på VW Passat med reg.nr. [reg.nr.4]. Både [person6] og [person1] har købt og solgt flere biler i årene 2013-2017. Vi har ikke fundet købs- og salgssummer på alle bilerne på deres bankudtog, Vi har skønnet handelspriser på biler, hvor vi ikke har kunne finde priserne på deres bankudtog.

Vi har beregnet deres privatforbrug og søgt oplysninger om gennemsnit privatforbrug for 2 voksne med 2 børn på statistikbanken.dk (Danmarks Statistik):

Klagens bilag 2 [person1]s [finans1][...56]:

Klagens bilag 4 [person6]s [finans1][...57]:

Det er vores opfattelse, at de hævede nettobeløb er anvendt til husstandens privatforbrug i årene, hvor beløbene er hævet. Vi har henset til de beregnede privatforbrug og gennemsnit privatforbrug for 2 voksne med 2 børn på statistikbanken.dk. F.eks. hvis nettokontant hævet 189.850 kr. i 2016 er opsparet, så har husstanden kun haft 78.420 kr. til forbrug (268.270 kr. -188.850 kr. -1.000 kr.), og et gennemsnitlig privatforbrug for 2 voksne med 2 børn udgør ca. 433.000 kr.

Vi fastholder fortsat, at retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket, samt betalingen fra opsparede formue til [person2] i 2017 og til kontant indsætning på 100.000 kr. i maj 2017) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR. Hverken advokaten eller [person6] har dokumenteret pengestrømmen med objektiv dokumentation.

Som vi har skrevet i afgørelsen, er det ikke muligt at afstemme de hævninger, som [person6] og hendes samlever [person1] har foretaget i tidligere indkomstår (de modtagne udskrifter – klagens bilag 1-6) med anskaffelsen af Toyota Avensis og den kontante indsætning på 100.000 kr. 15. maj 2017.

Vi fastholder, at der sker beskatning af beløbene i alt 355.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 7. oktober 2020 fremsendt følgende udtalelse til klagerens bemærkninger af 29. september 2020:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger i partsrepræsentantens supplerende indlæg med bilag, som ikke står i sagsfremstillingen samt i vores udtalelse nr. 1 af 19. juni 2020 og udtalelse nr. 2 af 25. august 2020:

Ad advokat [person7] bemærkning om personskadeerstatning i 2014 og 2016

Personskadeerstatningen på 115.268 kr. udbetalt 3. november 2014 er nu medregnet i Skattestyrelsens privatforbrugsberegninger. Vi har vedlagt korrigerede privatforbrugsopgørelser.

Skattestyrelsen er ikke enig i advokat [person7] oplysninger om, at udbetalingen den 1. september 2016 på 72.334 kr. er skattefri.

Ifølge bankudtog har [person1] fået udbetalt 184.677 kr. fra [virksomhed2]:

[konto] [...79] (advokatens bilag 1) 79.362 kr.

Personskadekonto [...75] (advokatens bilag 3) 105.315 kr.

Netto udbetalt jævnfør bankudtog 184.677 kr.

[virksomhed2] har kontroloplyst:

skattepligtig A-indkomst (med am-bidrag) 142.239 kr.

skattepligtig B-indkomst (uden am-bidrag) 76.362 kr.

minus indeholdt A-skat - 45.290 kr.

Netto udbetalt 173.311 kr.

Når Skattestyrelsen sammenholder udbetalte 184.677 kr. jævnfør bankudtog med kontroloplysninger fra [virksomhed2], kan vi ikke se, at udbetalingen den 1. september 2016 skulle være skattefri. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbetalingen er inkluderet i [virksomhed2]s kontroloplysninger om skattepligtig A-indkomst. Udbetalingen er således medregnet i Skattestyrelsens privat- forbrugsopgørelse som skattepligtig indkomst.

Personskadekonto [...75] (klagens bilag 3)

[konto] [...79] (klagens bilag 1)

Ad advokat [person7] bemærkning om værdi af solgt bil indkomståret 2014

Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen (fanen privatforbrug), at der er tale om en regulering af aktiver i forbindelse med afhændelsen af bilen i 2014. Skattestyrelsen foretager en formuekorrektion af primo-formuen. Vi ”nulstiller” bilens skønnede værdi i formueopgørelsen for 2014 og indregner bilens erstatning på 13.173 kr. i stedet for. Ved at udligne bilens skønsmæssige værdi og medtage bilens faktiske afståelsessum, indgår alene det beløb, som har været til rådighed til privatforbrug.

I stedet for hvert år fra anskaffelsen til afhændelsen at korrigere for nedskrivning af bilens værdi ultimo, sker korrektionen i salgsåret. Hvis vi hvert år havde nedskrevet formuen (bilens værdi), så skulle samme beløb (nedskrivningen) korrigeres hvert år i privatforbrugsopgørelsen, for en ned- skrivning af formuen giver ikke borgeren penge til at leve for (mad, drikke med videre).

Ad advokat [person7] bemærkning om tilgang af Mercedes i 2014

Skattestyrelsen læser advokatens bemærkninger således, at vi, i vores privatforbrugsberegning for 2014, skulle have medtaget anskaffelsen af Mercedes som en udgift. Det har vi ikke.

Vi har i formueopgørelsen for 2014 skønnet anskaffelsen af Mercedes til 235.000 kr. Vi har skønnet, at [person1] har lagt en udbetaling og finansieret resten af bilens pris hos [virksomhed3]. Ved skønnet har vi henset til oplysningerne om gæld til [virksomhed3] pr. 31. december 2014.

Advokatens bilag fra [virksomhed3] dokumenterer, at [person1] har lånt 193.000 kr. af [virksomhed3]. Beløbet er overført til [virksomhed4]. Det er ikke dokumenteret, hvor stor [person1]s udbetaling hos [virksomhed4] har været. Vi fastholder, at vores skøn af anskaffelsessummen til 235.000 kr. ikke er urimeligt.

Ad advokat [person7] bemærkning om værdi af solgt bil indkomståret 2016

Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen (fanen privatforbrug), at der er tale om en regulering af aktiver i forbindelse med afhændelsen af bilen i 2016. Skattestyrelsen foretager en formuekorrektion af primo-formuen. Vi ”nulstiller” bilens værdi i formueopgørelsen for 2016 og indregner bilens skønnede salgspris på 70.000 kr. i stedet for. Ved at udligne bilens skønsmæssige værdi og medtage

den faktiske afståelsessum, indgår alene det beløb som har været til rådighed til privatforbrug.

Skattestyrelsens konklusion

Korrektion af [person1]s privatforbrug for 2014 ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse, at de hævede nettobeløb er anvendt til husstandens privatforbrug i årene, hvor beløbene er hævet. Vi har henset til de beregnede privatforbrug og gennemsnit privatforbrug for 2 voksne med 2 børn på statistikbanken.dk.

Klagens bilag 2 [person1]s [finans1][...56]:

Klagens bilag 4 [person6]s [finans1][...57]:

Vi har beregnet husstandens privatforbrug og søgt oplysninger om gennemsnit privatforbrug for 2 voksne med 2 børn på statistikbanken.dk (Danmarks Statistik):

* Skattestyrelsen har korrigeret [person1]s privatforbrug for 2014, hvorfor husstandens privatforbrug ligeledes er korrigeret.

Vi henviser til vores kommentarer i udtalelse nr. 1. af 19. juni 2020 og udtalelse nr. 2 af 25. august 2020.

Vi fastholder, at der sker beskatning af beløbene i alt 355.000 kr. for 2017.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at pengene anvendt til anskaffelsen af en Toyota Avensis og en kontant indsætnings på 100.000 kr. stammer fra allerede beskattede midler.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Som advokat for [person6] skal jeg hermed påklage Skattestyrelsens afgørelse af 3. marts 2020 i ovennævnte sag.

Ved afgørelsen fandt Skattestyrelsen, at:

Min klient ønsker at klage over begge punkter i afgørelsen.

Kort om [person6] og [person1] økonomiske forhold:

Om [person6] og [person1] kan jeg oplyse, at parret har været ugifte samlevende med fælles folkeregisteradresse siden 2006. Parret har fælles børn og lever og agerer som var de ægtefæller. De betragter deres økonomi som ”fællesøkonomi”.

Deres økonomi er indrettet således, at de har hver deres konto, og hver især står for at betale fælles udgifter. De fleste større udgiftsposter betales fra [person1]s kont1. Som bilag 1 forelægges udskrifter fra [person1]s ene totalkonto. Som bilag 2 forelægges udskrifter fra [person1]s anden totalkonto. Udskrifter fra hans personskadeerstatningskonto forelægges som bilag 3. Fra totalkontoen (bilag 1 og bilag 2) betales der bl.a. boligudgifter, ejerudgifter, husforsikring og bilforsikring samt andre udgiftsposter.

Hver måned overføres der, efter betaling af diverse faste udgifter, beløb til [person6]s totalkonto.

Udskrifter fra [person6]s totalkonto forelægges som bilag 4. Denne konto betaler alene mindre udgiftsposter af de faste udgifter, og de resterende penge bruges på familiens underhold.

Det er [person6] der står for at håndtere parrets økonomi, da [person1] på grund af helbredsmæssige forhold har svært herved.

Parret har ingen fælles opsparingskonto. De sparer penge op kontant derhjemme. Det forholder sig således, at parret er fra Libanon, hvor tillid til banker m.v. er ikke eksisterende, og i deres kultur er det helt sædvanligt at spare penge op derhjemme. Desuden er der efter mine klienters tro et generelt forbud i islam mod at oppebære renter på indlån.

Jeg har tidligere bistået [person1] i forbindelse med en personskadesag og kan oplyse, at han igennem flere år har modtaget dels erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og derudover erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt men. Der er således intet ”unaturligt” i, at parret har haft mulighed for ekstraordinært at spare penge op.

I bilag 2 og bilag 4 er kontante hævninger markeret med lyserød og orange highlights.

Bilagene dokumenterer, at der er hævet kontante beløb på [person1]s totalkonto (bilag 2) med i alt kr. 459.000 i perioden 1. januar 2013 frem til oktober 2017. Jeg gør opmærksom på, at den kontante hævning på kr. 150.000 den 3. marts 2017 ikke indgår i denne beregning, da beløbet blev tilbagebetalt til kontoen ”billån”, der forelægges som bilag 5.

Derudover er det dokumenteret, at der er hævet i alt kr. 233.800 kr. i samme periode på [person6]s totalkonto (bilag 4).

Det bringer det samlede kontanthævningsbeløb op på kr. 692.900, for en periode på knap 5 år forud for de tidspunkter, hvor parrets indkomst er forhøjet i Skattestyrelsens afgørelse af 3. marts 2020.

For fuldstændighedens skyld forelægges som bilag 6 udskrifter fra kontoen ”boliglån” og som bilag 7 min mailkorrespondance med [person8] fra [finans1], idet det bemærkes, at [person8]s svar er markeret med lyserødt.

Som tidligere nævnt forholder det sig således, at parret har anvendt en meget betydelig del af de hævede midler til opsparing.

Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse af 3. marts 2020:

Skattestyrelsen bemærker i afgørelsen, at der alene er fremlagt ”udvalgte” kontoudskrifter. Det er korrekt, at der for nemhedens skyld blev fremsendt oversigt over de relevante poster.

Imidlertid er der ikke tale om en ansøgningssag, men derimod en kontrolsag, og såfremt Skattestyrelsen havde den opfattelse, at der manglede konkrete faktiske oplysninger, hører det med til sagsoplysningspligten at indhente disse.

Derudover tillader jeg mig at bemærke, at Skattestyrelsens opgørelse over de kontante hævninger (afgørelsens side 7) ikke er korrekt. I denne del af afgørelsen er de kontante hævninger vurderet til 108.400.

For det første er der imidlertid alene tale om ét af parrets konti og for det andet vedrører det alene indkomståret 2017.

Landsskatteretten bedes lægge til grund, at de kontante hævninger udgør kr. 692.900 som opgjort.

Bemærkninger til retspraksis:

Skattestyrelsen har blandt andet henvist til Højesterets dom af 11. oktober 2008 – SKM2008.905.HR til støtte for, at det påhviler [person6] at godtgøre, hvor midlerne stammer fra.

Den afgørende del af landsrettens præmisser, til støtte for en sådan bevisbyrde (som Højesteret tiltræder), var imidlertid følgende:

”I en sådan situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.”[mine understregninger].

Det er imidlertid ikke tilfældet i denne sag, at der løbende over en længere periode er indsat større beløb. Tværtimod. Der er indsat et kontant beløb på kr. 100.000 og indsat et beløb fra et dokumenteret salg af bil.

Der er således ikke omstændigheder, som i sig selv giver grundlag for en formodning for, at beløbene stammer fra midler, som ikke allerede er beskattede.

Anbringender:

Det er min opfattelse, at de vedlagte kontoudskrifter er behørig objektiv dokumentation for, hvorledes opsparingen er sket over år, forinden de transaktioner, som efter Skattestyrelsens opfattelse skal danne grundlag for indkomstforhøjelserne.

Det gøres gældende, at der ikke er sådanne omstændigheder i sagen, at SKM2008.905.HR er en sammenlignelig dom.

Det gøres gældende, at beløbene stammer fra midler, som allerede er beskattede, og at der ikke er noget til hinder for, at parret har kunnet spare op i kontanter i eget hjem.

Opsparingen understøttes af de betydelige beløb, som er hævet i de foregående år. Alene når der er brug for et ”finansielt instrument”, har de haft behov for at have større beløb på en konto.

Det gøres derudover gældende, at Skattestyrelsen har lagt forkert faktum til grund for afgørelsen.

(...)”

Klageren har fremlagt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”(...)

I ovennævnte sag skal jeg hermed vende tilbage med mine bemærkninger til Skattestyrelsens indlæg af 22. juni 2020.

[person6] og [person1] har under hele sagens behandling anført, at de har købt den pågældende bil kontant, af opsparede midler, og at der i forbindelse med salget af bilen er indsat kr. 200.000 på deres konto fra den forhandler, som købte bilen.

I Skattestyrelsens indlæg af 22. juni 2020 lægger styrelsen til grund, at flere af parrets handler med biler, i perioden 2013-2017, er sket gennem kontante handler.

Dette understreger, at det netop er en praksis som min klient har anvendt i forbindelse med køb/salg af bil og understøtter det synspunkt, at min klient har været i stand til at opspare betydelige kontante midler.

For så vidt angår parrets forbrug, har min klient lavet en oversigt over deres forbrug for 2013-2017 baseret på de allerede fremlagte posteringsoversigter. Oversigterne fremlægges som sagens bilag 8. Det bemærkes udtrykkeligt, at oversigterne er udtryk for parrets forbrug som er opgjort uden inddragelse af de kontante midler, og er således alene udtryk for de beløb, som er brugt ved enten overførsler eller dankortbetalinger.

Af disse oversigter fremgår det, at parret har haft et forbrug i de enkelte indkomstår som følger:

2013: kr. 307.123

2014: kr. 329.182

2015: kr. 378.385

2016: kr. 382.585

2017: kr. 288.075

Det er således ikke korrekte tal, som er anvendt af Skattestyrelsen i skrivelsen af 22. juni 2020. Hvad baggrunden herfor er, har jeg svært ved at gennemskue. Det bemærkes dog, at [person1] har 2 totalkonti.

Parret har således i flere indkomstår ligget marginalt under det gennemsnitlige privatforbrug jf. Danmarks Statistik. Det er hermed dokumenteret, at de har haft mulighed for at spare op af de i alt kr. 550.000,00, som er hævet over samme periode jf. Skattestyrelsen indlæg af 22. juni

2020, side 4.

Derudover bemærkes det, at parret selvsagt også har haft aktiver i form af biler, som er købt og solgt kontant, hvis værdi naturligvis også skal medtages i beregningerne når det skal vurderes, om parret har haft mulighed for at anvende kr. 355.000,00 i år 2017.

På denne baggrund fastholdes det, at parret har dokumenteret muligheden for at spare op af de hævede midler.

(...)”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 25. august 2020:

”(...)

Jeg har modtaget supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen vedrørende sagen.

Skattestyrelsen undrer sig over, hvorledes de beregnede beløb er fremkommet.

Til Skatteankestyrelsens orientering kan jeg oplyse, at tallene er fremkommet ved brug af [finans1]s netbanksbaserede beregninger af forbrug, hvor alle kontoposteringer bliver kategoriseret ud fra, hvem betalingen er foretaget til.

Skattestyrelsen anfører desuden i brevet af 25. august 2020, at privatforbruget skal beregnes som;

”[...]formuerne primo og ultimo (se fanen formue) samt indtægter, udgifter og formuereguleringer i årets løb (se fanen privatforbrug).”

Jeg kan ikke se hverken fanen ”formue” eller fanen ”privatforbrug” i de tidligere udtalelser fra Skattestyrelsen.

Derudover bemærkes det, at det anførte gennemsnits-privatforbrug som Skattestyrelsen anvender som ”rettesnor” er baseret på tal fra Danmarks Statistik og hvor samtlige udgifter indgår, herunder faste udgifter.

(...)”

Klageren er den 29. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens beregningsgrundlag:

”(...)

Jeg har nu modtaget de beregninger, som er foretaget af SKAT i forbindelse med afgørelsen.

Først og fremmest bemærkes det, at SKAT ikke har medtaget beløbene indgået på [person1]s konto ”Personskadeerstatning” (bilag 3), som ikke er skattepligtige beløb.

Det drejer sig om de indgåede beløb den 3. november 2014 på kr. 115.268,00 og den 1. september 2016 på kr. 72.334,00.

Beløbene dækker over godtgørelse for varigt men og godtgørelse for svie og smerte, som er skattefrie godtgørelser, og som derfor ikke fremgår af skats oplysninger.

Derudover skal jeg bemærke, at det forekommer misvisende ved beregning af privatforbrug, at bilers værdi medtages som bilens samlede skønnede værdi i det indkomstår, hvor den afhændes. Det gør sig gældende i bl.a. indkomståret 2014, hvoraf fremgår ”Værdi af bil solgt i indkomståret”. Her er der posteret et beløb på kr. 200.000 under udgifter, som er fratrukket i opgørelsen af privatforbruget.

Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at der var et tab ifm. salg af bilen, så kan dette ikke posteres som et fradrag i det beløb, som parret i indkomståret har haft til rådighed. Tilsvarende kan købet af en ny bil ikke medtages under udgifter svarende til bilens værdi, allerede fordi at parret ikke har købt bilen kontant, men derimod igennem finansiering.

Parret købte en bil i indkomståret 2014, hvilket var en Mercedes. Finansieringen skete gennem [virksomhed3] jf. vedhæftede bilag. Det er således alene de enkelte ydelser på lånet, som skal medtages som udgift i beregningen af privatforbruget.

Tilsvarende gør sig gældende fsva. indkomståret 2016, hvor værdi af bil solgt i indkomståret er posteret som udgift med i alt kr. 235.000,00.

Jeg kan derudover oplyse, at mit tidligere indlæg, hvor opgørelsen af parrets privatforbrug eksklusiv kontant hævede midler fastholdes. Dette er opgjort på baggrund af mine klienters netbanks system, som beregner hvorledes udgifterne over året har fordelt sig.

Med disse bemærkninger skal jeg anmode Skatteankestyrelsen om at omgøre Skattestyrelsens afgørelse, alternativt at hjemvise sagen til fornyet behandling.

(...)”

Klageren har den 30. november 2020 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Følgende fremgår heraf:

”(...)

Jeg skal hermed fremsende mine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at [person6]ønsker sagen behandlet af Landsskatteretten.

Først og fremmest fremgår det af Skatteankestyrelsens begrundelse, at;

”Endvidere henvises der til, at hverken Skattestyrelsens eller klagerens privatforbrugsberegning ses at underbygge klagerens påstand om opsparing i en størrelsesorden, der godtgør, at klageren har haft en kontant opsparing i en størrelsesorden, der overlader rum til at udlåne samlet 300.000 kr. og foretage et kontant køb for 255.000 kr. inden for et indkomstår.”

Det er ikke korrekt, når det anføres i afgørelsen at der både er lånt 300.000 kr. og foretaget et køb på 255.000 kr.

Bilen blev solgt, inden de pågældende beløb blev udlånt, og det er således samlet 355.000 kr. og ikke 555.000 kr., som parret har skullet spare op over år.

Dernæst er jeg ikke enig i, at de fremsendte privatforbrugsberegninger ikke dokumenterer, at klager har haft mulighed for at spare op i hjemmet.

De af mig fremlagte beregninger viser et privatforbrug på marginalt mindre beløb end de gennemsnitter, som fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside.

Opgørelsen over privatforbruget er foretaget uden at indregne de store kontanthævninger, som der har været i perioden fra 2013 til 2017.

Det er dokumenteret, at;

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at det ikke er dokumenteret, at parret har kunnet spare 355.000 kr. op, gøres det subsidiært gældende, at der må være tilstrækkelig dokumentation for, at det har været muligt for parret som minimum at have sparet 100.000 kr. op, som blev indsat og overført den 15. maj 2017 – som tidsmæssigt var den første overførsel.

For så vidt angår bevisbyrde og retspraksis bemærkes det, at det ikke ses at Skatteankestyrelsen har forholdt sig til mine bemærkninger til retspraksis, fremsendt i mit brev af 3. juni 2020.

Skatteankestyrelsen har, ligesom Skattestyrelsen, henvist til SKM2008.905H. Den afgørende del af landsrettens præmisser, til støtte for en sådan bevisbyrde (som Højesteret tiltræder), var imidlertid følgende:

”I en sådan situation, hvor der løbende over en længere periode er ind- sat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konto, sammenholdt med foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægts- forhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.” [mine understregninger].

I den foreliggende sag er der;

Indsat beløb af en vis størrelsesorden – bortset fra de midler, som stammer fra personskadeerstatningen.

Derudover er der;

Landsskatteretten bedes konkret forholde sig til, om nærværende sag opfylder de kriterier, som er opstillet af Højesteret i SKM2008.905H for at pålægge borgeren en så tung bevisbyrde.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Indkomståret 2017 er genoptaget jf., skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage den ekstraordinære ansættelse efter denne bestemmelse, ligesom 6-måneders fristen i stk. 2 ses at være iagttaget. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet skattepligtige indkomster.

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.

Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse eller øvrige kulturelle forhold. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 27. november 2008 offentliggjort i SKM2009.37.HR.

Skattestyrelsen har indledningsvist konstateret, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen, for så vidt angår pengene anvendt til køb af en Toyota Avensis med reg.nr. [reg.nr.1] samt for indsætningen på 100.000 kr. Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af klagerens og hendes samlevers kontooplysninger og sammenholdt dem med parrets skatteoplysninger for årene 2013 til 2017. På den baggrund har Skattestyrelsen foretaget en privatforbrugsberegning og herved konstateret, at de hævede beløb i forudgående år må have været anvendt til privat forbrug. Skattestyrelsen anser således ikke, at de hævede beløb kan have indgået i en privat opsparing, der har gjort det mulig for klageren at indsætte 100.000 kr. på sin konto samt foretaget et kontant køb af en Toyota Avensis til 255.000 kr. Skattestyrelsen anser herefter, at indsætningen på 100.000 kr. og pengene anvendt til købet af den pågældende bil, er skattepligtig indtægt.

Klageren gør gældende, at indsætningen på 100.000 kr. og pengene anvendt til købet af en Toyota Avensis, med reg.nr. BK 18199, stammer fra en privat opsparing. En opsparing, der udgøres af de løbende kontanthævninger som klageren og hendes samlever har foretaget gennem de forudgående år, hvormed der er tale om allerede beskattede midler. Klageren henviser blandt andet til, at det qua klagerens kultur er sædvane at opspare penge i hjemmet.

Køb af Toyota Avensis, reg.nr. [reg.nr.1]

Ifølge klagerens kontoudskrifter er der fortaget en indsætning fra en bilforhandler på 255.000 kr. med teksten ”Toyota Avensis[reg.nr.2].”, indsætningen er foretaget den 4. oktober 2017.

Klageren har ikke været registeret som ejer af en Toyota Avensis med reg.nr. [reg.nr.1]. Der foreligger alene en erklæring fra [person2], der har været registreret som ejer fra den 24. april 2017, på, at hun har solgt den pågældende bil til klageren den 25. september 2017. Der er ikke foretaget overførsler eller kontanthævninger fra de oplyste kontoer inden for en størrelsesorden af 255.000 kr., der indikerer, at klageren har foretaget et køb af den pågældende bil.

Landsskatteretten finder således, at idet der ikke forligger konkrete oplysninger om en købspris på bilen og idet klageren angiveligt har videresolgt bilen inden for ni dage, må det forudsættes, at købsprisen har været tilnærmelsesvis identisk med salgsprisen på 255.000 kr. Endvidere finder Landsskatteretten, at købet må være fortaget kontant, idet der ikke foreligger oplysninger om overførsler til sælger af bilen.

Landsskatteretten finder herefter, at det påhviler klageren at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at købet af Toyota Avensis [reg.nr.1] er foretaget med midler, der allerede er beskattede, jf. SKM2008.905.HR.

Kontant indsætning på 100.000 kr.

Ifølge klagerens kontoudskrifter, for konto [...57] i [finans1], er der foretaget en kontant indsætning på 100.000 kr. den 15. maj 2017. Der er samme dag overført et tilsvarende beløb, oplyst at værende til [person3].

Der foreligger ikke objektive dokumenterbare oplysninger om, hvem der har indsat de 100.000 kr. eller øvrige oplysninger om hvor pengene stammer fra.

Der er udarbejdet en skriftlig erklæring fra klageren, hvoraf det fremgår, at klageren har udlånt henholdsvis 100.000 kr. og senere 200.000 kr. i 2017. Erklæringen ses udarbejdet efterfølgende, idet den er dateret den 11. september 2019.

Landsskatteretten finder, at det påhviler klageren at dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at indsætningen på 100.000 kr. hidhører fra midler, der allerede er beskattede, jf. SKM2008.905.HR. Endvidere påhviler det klageren at dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR og SKM2019.225.ØLR.

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det kontante køb af en Toyota Avensis, med reg. nr. [reg.nr.1] til 255.000 kr. og beløbet på 100.000 kr. indsat den 15. maj 2017, stammer fra opsparede midler og dermed fra midler, der allerede er beskattede eller som af anden årsag ikke er skattepligtig. Dette henset til, at pengestrømmen ikke direkte kan følges i form af objektive konstaterbare forhold, jf. Byrettens dom af 30. oktober 2018, offentliggjort i SKM2018.622.BR

Ved vurderingen er der blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt objektiv dokumentation, der underbygger klagerens påstand om, at indsætningen på 100.000 kr. og det kontante køb på 255.000 kr. stammer fra opsparede midler. Der ses ikke objektive kendsgerninger, der godtgør, at klageren har haft en kontant opsparing, der overlader et økonomisk råderum til henholdsvis at udlåne 100.000 kr. den 15. maj 2017 og senere samme år, den 25. september 2017, at foretage et kontantkøb af en bil for 255.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster således i det hele Skattestyrelsens afgørelse.