Kendelse af 13-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 02-11-2021

Indkomståret 2014

Gaveafgift

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort gaveafgift til 4.076.616 kr. i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 i sagen med sagsnr. 16-0161593.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at værdien af gaven fastsættes til den anmeldte værdi.

Faktiske oplysninger

Det fremgår, at klageren ved gavebreve af 28. november 2014 overdrog 500.000 kr. B-aktier i selskabet [virksomhed1] A/S (herefter kaldet Selskabet) til hvert af sine tre børn. I forbindelse med overdragelsen blev værdien af hver gave opgjort til 60.000 kr., svarende til en samlet værdi på 180.000 kr. for alle tre gaver.

Ved gaveanmeldelsen opgjorde klagerens repræsentant værdien af hele Selskabet til 46.100.000 kr. i henhold til dagældende pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-aktier regulerede man tillige for værdien af en forlods udbytteret, der ifølge vedtægterne tilkommer A-aktierne. Værdien af den forlods udbytteret blev i den forbindelse opgjort til 46.100.000 kr.

Ved afgørelse af 4. februar 2016 ansatte SKAT gaveafgiften til 864.780 kr. for hver gave, idet værdien af hele Selskabet blev anset for at udgøre 69.400.000 kr. SKAT fandt således, at værdien af hele Selskabet skulle opgøres efter et skøn med udgangspunkt i Selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december 2013, hvortil kom regulering med forskellige poster, som følger af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter (cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000). Ved ansættelsen af værdien af B-aktierne regulerede SKAT for værdien af den forlods udbytteret, som man opgjorde til 46.100.000 kr.

Klagerens repræsentant påklagede herefter SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen, og den 7. august 2018 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”...

Ansættelsen af værdien af de overdragne aktier

Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:

”§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.”

Af den dagældende bestemmelse i pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår bl.a. følgende:

”...

Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen...”

Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.

De på tidspunktet for gaven relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 5. november 2013, offentliggjort i SKM 2013.781.SKAT.

Af Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. tillige i det væsentligste SKM 2013.781.SKAT, fremgår bl.a. følgende:

”...

Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på formuekursfastsættelsen, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.

...”

Det følger af praksis, at værdien af aktierne som udgangspunkt kan ansættes ud fra formueskattekursreglerne i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT, såfremt der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ved stedfundne handler, der må anses for egnede som udtryk for handelsværdien. Der kan fra praksis bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.685.LSR. Her fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.

Det bemærkes i den forbindelse, at stedfundne handler ikke nødvendigvis er begrænset til de aktier eller anparter, der skal værdiansættes. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2008, offentliggjort i SKM 2008.596.LSR. I denne afgørelse fandt Landsskatteretten, at handelsværdien af nogle datterselskabsaktier skulle indgå ved kursfastsættelsen af aktierne, bl.a. da handelsværdien af datterselskabsaktierne var parterne bekendt ved gaveoverdragelsen.

Det følger endvidere af praksis, at skattekursen ikke kan anvendes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM 2010.290.VLR, hvor landsretten lagde vægt på oplysninger om værdien af et apportindskud i selskaberne, og til SKM 2014.345.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet kort tid forinden var stiftet til kurs 118.205.

Såfremt et selskabs kapital er opdelt i forskellige aktieklasser, skal der foretages en konkret vurdering af, om de forskellige rettigheder har indflydelse på værdifastsættelsen af aktierne i de respektive aktieklasser. Såfremt det er tilfældet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse, jf. Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, således at aktiekurserne for de respektive aktieklasser korrigeres for værdien af de pågældende rettigheder. Fra Landsskatterettens praksis kan henvises til afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, offentliggjort på www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Det fremgår, at SKAT ved fastsættelsen af værdien af de overdragne aktier ikke har anvendt ovennævnte retningslinjer, men i stedet har foretaget et skøn med udgangspunkt i Selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december 2013, jf. årsrapporten for 2013, hvorefter der er sket regulering med forskellige poster, som følger af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter (cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000).

Retten bemærker hertil indledningsvis, at det af TSS-cirkulære 2000-09 fremgår, at cirkulæret alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Da overdragelsen er omfattet af dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, finder TSS-cirkulære 2000-09 hverken helt eller delvist anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Hvad angår SKATs henvisning til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. oktober 2004, offentliggjort i SKM 2004.416.LR, bemærker retten, at ovennævnte praksis om værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, ved gaveafgiftsberegning ikke kan anses for ændret hermed allerede under hensyn til, at Ligningsrådet ved afgørelsen ikke tog stilling til en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Hvad angår SKATs henvisning til Skatterådets afgørelser af 24. marts og 8. juni 2015, offentliggjort i henholdsvis SKM 2015.274.SR og SKM 2015.375.SR, bemærker retten, at de ikke vedrørte et spørgsmål om værdiansættelse efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Den omstændighed, at de overdragne B-aktier ikke er tildelt samme rettigheder som A-aktierne, og at A-aktierne er tildelt en forlods udbytteret, indebærer endvidere ikke isoleret set, at værdien af den samlede aktiekapital ikke kan ansættes ud fra dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Ud fra en samlet konkret vurdering finder retten derfor, at SKAT ikke har godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af de omhandlede aktier ikke kan tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. TfS 1997.599 SKM og SKM 2013.781.SKAT.

Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets aktiekapital først må ses på, om der har været omsætning af aktierne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af aktierne. Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund, jf. herved bl.a. den praksis, der er nævnt ovenfor.

Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdien af de overdragne aktier fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, som fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen fra 1996, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT. Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-aktier skal dog endvidere reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der er tillagt A-aktierne, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, som nævnt ovenfor.

Hvad angår værdien af kapitalandelene i Selskabets datterselskaber bemærkes det, at ovennævnte om stedfundne omsætninger m.v. tillige gælder ved fastsættelsen af værdien af kapitalandele i datterselskaber, jf. SKM 2008.596 LSR som nævnt ovenfor.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således, idet det herved overlades til SKAT i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne aktier i overensstemmelse med ovenstående.”

Ved brev af 22. oktober 2018 anmodede Skattestyrelsen om supplerende oplysninger i sagen, herunder om en dybere forklaring for anvendelsen af forrentning på 2 pct. af den forlods udbytteret, tilgængelige budgetter på gavetidspunktet og information om, hvorvidt der på tidspunktet for gaveoverdragelsen var eller tidligere havde været fremsat købstilbud på aktierne i Selskabet eller dets datterselskaber. Man angav samtidig, at Skattestyrelsen nu skulle teste værdien af gaveanmeldelsen uafhængigt af, hvad der er foretaget i sagen tidligere, og at man ville efterprøve, om den gaveanmeldte værdi af aktierne giver en handelsværdi.

Ved brev af 26. oktober 2018 besvarede klagerens repræsentant Skattestyrelsens anmodning, idet man herved bl.a. anførte, at værdiansættelsen efter Landsskatterettens afgørelse skal ske efter skattekursreglerne, og at Skattestyrelsens mandat efter Landsskatterettens afgørelse alene er begrænset til en værdiansættelse efter 1982-cirkulæret. Samtidig oplyste man, at der ikke har fundet relevant omsætning sted i sagen, og at der i sagen ikke foreligger kvalificerede særlige omstændigheder som i SKM 2010.290 V og SKM 20184.345 LSR.

Ved brev af 11. december 2018 til klagerens repræsentant oplyste Skattestyrelsen bl.a., at man fortsat anmodede om indsendelse af de oplysninger, der var anmodet om i brev af 22. oktober 2018, og i e-mail af 14. december 2018 oplyste klagerens repræsentant bl.a., at man er af den opfattelse, at Skattestyrelsen bevægede sig udenfor rammerne af sagen. Samtidig oplyste man, at hvis Skattestyrelsen havde konkrete bemærkninger til de skattekursberegninger, der ligger til grund for værdiansættelsen, eller der i øvrigt er væsentlige uoplyste forhold af betydning i relation til skattekurspraksis, vil man bidrage til afklaring.

Skattestyrelsen vurderede herefter sagen på ny, og ved brev af 2. april 2019 anmodede man på ny om supplerende oplysninger i sagen i form af en dybere forklaring på anvendelsen af forrentningen på 2 pct. af den forlods udbytteret, tilgængelige budgetter på gavetidspunktet og endelig information om, hvorvidt der på tidspunktet for gaveoverdragelsen var eller tidligere havde været fremsat købstilbud på de unoterede aktier i Selskabet eller dets datterselskaber m.v. I brevet oplyste man bl.a. yderligere, at SKM 2018.41 H også ville kunne indgå i en vurdering af, om der var grundlag for at fravige en værdiansættelse efter formueskattekursen.

Klagerens repræsentant besvarede herefter materialeindkaldelsen i e-mails af 2. og 7. april 2019. Han kritiserede herved bl.a. Skattestyrelsens henvisning til SKM 2018.41 H, og at Skattestyrelsen påtænkte at lade den indgå i en vurdering af, om der var grundlag for at fravige en værdiansættelse efter formueskattekursen. I relation til Skattestyrelsens spørgsmål om købstilbud m.v. oplyste han følgende:

”Som tidligere oplyst forelå der ikke ved gaveoverdragelserne aktuel og retvisende omsætning vedrørende aktierne i selskaberne, herunder heller ikke i form af købstilbud m.v...”

Ved e-mail af 8. april 2019 opfordrede Skattestyrelsen klagerens repræsentant til at besvare de spørgsmål, der blev stillet ved brev af 2. april 2019, og klagerens repræsentant anmodede herefter ved e-mail af samme dato Skattestyrelsen om deres opfattelse af den prøvelsesopgave, der følger af Landsskatterettens afgørelse, og hvorledes de oplysninger, der er anmodet om, er relevante herfor.

Efter yderligere e-mailkorrespondance i sagen udsendte Skattestyrelsen herefter den 30. september 2019 et forslag til afgørelse i sagen, hvor man foreslog at ansætte gaveafgiften til 4.076.616 kr.

Herved foreslog Skattestyrelsen at ansætte værdien af hele Selskabet til den af repræsentanten opgjorte formueskattekurs på 46.100.000 kr. Imidlertid agtede man at regulere for den forlods udbytteret med 9.624.217 kr. i stedet for med 46.100.000 kr. som oprindeligt gjort. Man anførte bl.a., at forrentningen af den forlods udbytteret, som ifølge vedtægterne udgjorde 2 pct., i stedet burde have været 9,58 pct.

Ved e-mail af 1. oktober 2019 kom klagerens repræsentant med bemærkninger til forslaget. Han anførte herved bl.a., at en indeksering af den forlods udbytteret ikke er i overensstemmelse med den i 2014 gældende praksis indenfor bo- og gaveafgiftsområdet.

Den 24. februar 2020 udsendte Skattestyrelsen et nyt forslag til afgørelse, hvor man foreslog samme ansættelse af gaveafgiften som i forslag af 30. september 2019. Klagerens repræsentant kom herefter den 27. februar 2020 med bemærkninger hertil, idet han herved især henviste til fristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, og anførte, at denne nu var sprunget.

Den 18. marts 2020 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse.

I relation til de oplysninger, der blev givet under Skattestyrelsens behandling af sagen ved e-mail af 7. april 2019, har klagerens repræsentant under sagens behandling i Skatteankestyrelsen supplerende oplyst, at der ikke har været salg af eller købstilbud m.v. vedrørende kapitalandele i Selskabet eller i Selskabets datterselskaber overhovedet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse opgjort gaveafgift til 4.076.616 kr. i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 i sagen med sagsnr. 16-0161593.

Skattestyrelsen har herved bl.a. henvist til følgende:

”Skattestyrelsen har ændret gaveafgiften for de gaver, du har givet i overensstemmelse med forslaget d. 24. februar 2020.

...

Skattestyrelsen finder ikke, at den ved gaveoverdragelserne anvendte kursværdi svarer til handelsværdien, således som det er krævet i boafgiftslovens § 27, og vi har derfor ændret værdien og fastsat en ny handelsværdi af B-aktierne i [Selskabet]. Den ændrede værdi har indflydelse på gaveoverdragelserne således:

Ansat værdi af gave 9.118.946 kr.for nominelt 500.000 kr. B-aktier svarende til 25 % af aktiekapitalen i [Selskabet] til [person1].

Ansat værdi af gave 9.118.946 kr.for nominelt 500.000 kr. B-aktier svarende til 25 % af aktiekapitalen i [Selskabet] til [person2].

Ansat værdi af gave 9.118.946 kr.for nominelt 500.000 kr. B-aktier svarende til 25 % af aktiekapitalen i [Selskabet] til [person3].

Ændret gaveafgift er opgjort til 15 pct. af den samlede ansatte handelsværdi af de overdragne kapitalandele fratrukket bundfradraget for de tre børn. Gaveafgiften er opgjort således: (15 % x (27.356.837 kr. - 3 x 59.800 kr.) = 4.076.616 kr. ...

...

Skattestyrelsens kommentarer til rådgivers anbringender

Skattestyrelsen er ikke enig i skatteyders kommentarer. Skattestyrelsen har haft en dialog med rådgiver den 4. december 2019, der anmodede om at Skattestyrelsen afventede med at sende afgørelse ud for forslagsskrivelserne dateret 30. september 2019. Årsagen var, at der var uenighed om der ifølge boafgiftsloven var hjemmel til at forrente forlods udbytteretten, og at Skattestyrelsen aftalte med rådgiver at de ville undersøge dette en ekstra gang. Der var indledningsvist alene sendt forslag ud til gavegiver.

Det er således efter rådgivers ønske og handling, at afgørelsen ikke er kommet i umiddelbar forbindelse med forslaget. Skattestyrelsen har således blot ønsket at indrømme rådgiver en så god høringsadgang som muligt, for at sikre parterne blev hørt. Efterfølgende er Skattestyrelsen efter fornyet vurdering kommet frem til, at der er hjemmel til at kræve forrentning af forlods udbytteretten. Det fremgår således af bl.a. SKM2003.66.LR, SKM2005.320.LR og senere afgørelser, at der skal ske forrentning af en forlods udbytteret, også i forbindelse med boafgiftslovens område.

Endvidere bemærkes, at Skattestyrelsen har fremsendt nyt forslag til afgørelse dateret den 24. februar 2020 som er enslydende med det tidligere fremsendte forslag til afgørelse af den 30. september 2019. Denne afgørelse kommer således i umiddelbar forlængelse af forslagsskrivelsen af 24. februar 2020.

Skattestyrelsen bemærker desuagtet, at der ikke er noget til hinder for at indrømme en høringsfrist på mere end 15 dage, da dette er et mindstekrav til høringsfristen.

Skattestyrelsen bemærker endelig at begrænsningen til ansættelsesfristen er særskilt reguleret i boafgiftslovens § 27, og er ikke begrænset af skatteforvaltningslovens § 27, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5. Fristen følger således af boafgiftslovens § 27, og er bestemt til 6 måneder. Denne frist udskydes dog, med de dage der går fra Skattestyrelsen anmoder om materiale, og indtil materialet modtages.

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen gentagne gange anmodet skatteyder om at fremsende yderligere materiale til behandling af sagen. Skatteyder har dog ikke ønsket at udlevere det ønskede materiale, og skatteyders rådgiver har i to mails dateret henholdsvis den 2. og 7. april 2019, bedt Skattestyrelsen afslutte sagerne på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den korrekte beregning af afgift i forbindelse med en hjemvisning ikke er underlagt fristerne i skatteforvaltningsloven i forhold til beregningen af den korrekte afgift. Dette begrundes bl.a. med, at der i ”Betænkning 2003-1426 om Frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområde” fremgår følgende: ”Ifølge cirkulæret gælder fristreglerne ikke i tilfælde, hvor en domstol hjemviser en skatteansættelse, der er forelagt domstolen til prøvelse, til fornyet behandling hos ligningsmyndigheden eller tilfælde, hvor der indgås forlig under en retssag.” Cirkulæret, der henvises til, er: cirkulære nr. 172 af 20. september 2001. (Cirkulæret blev efterfølgende indarbejdet i den tidligere Ligningsvejledning og senere Juridisk Vejledning).

Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning afsnit A.A.10.2.5.: ”En underordnet skattemyndighed er ikke bundet af fristreglerne i SFL, hvis en sag hjemvises af en klageinstans”.

På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at hjemviste sager ikke er underlagt fristen på 6 måneder, jf. SFL § 27, stk. 2, hvorfor behandlingen af de hjemviste sager kan fortsætte.

Det skal dog bemærkes, at gaveafgift ikke er omfattet af SFL § 26, og § 27, jf. SFL § 26, stk. 9 og § 27, stk. 5.

Skatteyders rådgiver har den 27. februar 2020 fremsendt endnu en mail, hvori der nu gøres gældende, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overskredet.

Skattestyrelsen deler ikke denne opfattelse, idet der må anses at være indtrådt suspension af boafgiftslovens § 27, stk. 2. Det fremgår af Den Juridiske vejledning afsnit A.A.6.2.: ”Har Skattestyrelsen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra Skattestyrelsen anmoder om disseoplysninger, og indtil oplysningerne modtages.”

Det er vores opfattelse, at skatteyders rådgiver ikke kan sikre, at der ikke indtræder suspension jf. BAL § 27, stk. 2, ved at fremsende mails, hvori der henvises til, at Skattestyrelsen blot kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Skattestyrelsen har ikke fundet belæg for at ændre forslag til afgørelse jf. ovenstående og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.

...

1. Skattestyrelsens fortolkning af Landsskatterettens afgørelse

Skattestyrelsen, Store Selskaber, Værdiansættelsesenheden (herefter VE) har modtaget en hjemvist gavesag fra Landsskatteretten (sagsnr.: 16-0161593) med henblik på fornyet behandling af gaveanmeldelsen. Skattestyrelsen har på denne baggrund værdiansat gaveoverdragelsen til en værdi der stemmer overens med, hvad uafhængige parter vil handle til, i overensstemmelse med dagældende boafgiftslov §27, stk. 1; ”En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager”.

Skattestyrelsen forholder sig til det faktum, at sagen er hjemvist fra Landsskatteretten (herefter ”LSR”) til fornyet behandling af sagen, herunder fornyet vurdering af handelsværdien af gaveoverdragelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at gaven skal opgøres til handelsværdien på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Det afgørende i sagen er således, hvorvidt den værdi som skatteyder har anvendt er i overensstemmelse med handelsværdien.

Skattestyrelsen anvender den information, som den tidligere enhed, der behandlede sagen i første omgang, har indhentet samt mailkorrespondance med rådgiver og skatteyder. Skattestyrelsen har herudover sendt en materialeindkaldelse ud til skatteyder og dennes rådgiver pr. 22. oktober 2018, 11. december 2018 og senest d. 2. april 2019, da Skattestyrelsen vurderede, at der ikke forelå fyldestgørende information til at foretage en vurdering af handelsværdien.

Det forespurgte materiale er ikke blevet tilsendt. Skatteyders rådgiver svarer, at Skattestyrelsen ikke skal revurdere sagen på ny, men blot beregne en værdiansættelse via de dagældende skattekursregler jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uagtet om dette giver en handelsværdi eller ej.

Skattestyrelsen forstår LSR’s afgørelse på den måde, at skatteyder ikke får medhold i hverken sin principale, subsidiære eller mere subsidiære påstand (hhv. ugyldighed, beregnede værdier, eller nedsættelse af disse efter Landsskatterettens skøn). Tilsvarende får daværende SKAT heller ikke medhold i sin påstand om, at TSS-cirkulære 2000-9 og -10 kan anvendes. LSR hjemviser sagen, hvor det overlades til Skattestyrelsen i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter, for at finde en handelsværdi.

1.1 Indkaldelse af oplysninger

LSR hjemviste sagen til Skattestyrelsen, så der i første instans kan foretages en værdiansættelse af de overdragne aktier. I forbindelse med vurdering af handelsværdien forsøgte Skattestyrelsen at indhente yderligere oplysninger jf. Boafgiftslovens §27 stk. 2, således at der var et fyldestgørende grundlag på plads til at foretage værdiansættelsen.

Oplysningerne som Skattestyrelsen har anmodet om inkluderer bl.a.:

Skattestyrelsen har gentagne gange forsøgt at indhente ovenstående oplysninger for at få et fyldestgørende grundlag til efterprøvelse af gaveværdierne. Dette er ikke blevet imødekommet fra skatteyder og dennes repræsentants side.

1.1.1 Det retlige grundlag for indhentning af oplysningerne

Skattestyrelsens fornyede indhentning af oplysninger sker efter den på tidspunktet for den oprindelige afgørelse dagældende boafgiftslovs § 27, stk. 2. Følgende fremgår af stk. 2:

” Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse”.

Skattestyrelsen har som tidligere nævnt anmodet om yderligere oplysninger til brug for den hjemviste sag ad 3 omgange hhv. d. 5. oktober 2018, 11. december 2018 og 2. april 2019. Dette skete indenfor tidsfristen på 6 måneder fra LSR’s hjemvisning af sagen til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen skal bemærke, at en ny 6 måneders frist først begynder at løbe, når Skattestyrelsen har modtaget fyldestgørende svar på henvendelsen.

LSR har slået fast, at fristen ikke skal anses for at løbe fra tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen den 1. december 2014 samt at den omstændighed, at SKAT har truffet afgørelse i sagen uden at have modtaget alt materialet, ikke findes at kunne føre til et andet resultat.

LSR har den 7. august 2018 hjemvist sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen i første instans med de af LSR anførte præmisser fra den oprindelige afgørelse.

1.1.2 Skattestyrelsens vurdering af det juridiske grundlag for skønnet over handelsværdien

LSR fandt i den hjemviste sag, at det daværende SKATs skøn over handelsværdien ikke kunne ske med udgangspunkt i TSS-cirk. 2000-9 og -10, da disse cirkulærer alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Det fremgår af LSR’s afgørelse, at det daværende SKAT ikke havde godtgjort, at der ikke kan tages udgangspunkt i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Det fremgår endvidere af LSR’s afgørelse, at Skattestyrelsen skal vurdere, om der foreligger omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund.

I afgørelsen har LSR givet nogle retningslinjer for, hvornår der kan ske fravigelse af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Følgende fremgår af afgørelsen:

” (1) Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets aktiekapital først må ses på, om der har været omsætning af aktierne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af aktierne. (2) Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund, jf. herved bl.a. den praksis, der er nævnt ovenfor”.

Oplysningerne Skattestyrelsen anmoder om, skal indgå i vurderingen af, hvorvidt formueskattekursen giver et retvisende billede af handelsværdien eller om der foreligger særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs bør lægges til grund.

Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, vil de betragtninger, som LSR fremhæver indgå.

Skattestyrelsen kan forstå, at LSR overlader til Skattestyrelsen i første instans at foretage en vurdering af handelsværdien af de overdragne aktier, herunder hvilken metode der er bedst egnet med de af LSR anførte retningslinjer.

2. Kort om gaveoverdragelsen

Sagen vedrører en gaveoverdragelse af kapitalandele i [Selskabet] fra [person4] til vedkommendes tre børn.

Forinden gaveoverdragelsen blev selskabets vedtægter ændret på en ekstraordinær generalforsamling. Selskabets aktiekapital på nominelt 2.000.000 kr. blev opdelt i to kapitalklasser og herved fordelt på nominelt 500.000 kr. A-kapitalandele a 100 kr. og nominelt 1.500.000 kr. B-kapitalandele a 100 kr., hvor B-kapitalandelene er uden stemmeret.

Af de på gavetidspunktet gældende vedtægter fremgår det, at A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte, indtil der er udbetalt udbytte på 46.100.000 kr. (”Den Forlods Udbytteret”) ud over udbytte på 240.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige A- og B-aktionærer. Den til enhver tid resterende Forlods Udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct. p.a. regnet fra 1. december 2014 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt.

Af vedtægterne pkt. 3.2.2. fremgår, at generalforsamlingen kan bestemme, at der skal udloddes udbytte til B-kapitalandelene, forudsat at selskabets værdier på udlodningstidspunktet giver dækning til for den Forlods Udbytteret. Vedtægterne relateret til den Forlods Udbytteret fremgår af Bilag A.

Ved gavebreve af 28. november 2014 overdrog [person4] nominelt 500.000 kr. B-kapitalandele til hvert af sine tre børn, svarende til i alt nominelt 1.500.000 kr. B-kapitalandele. Gaveværdierne er udregnet med udgangspunkt i formueskattekursen. På basis heraf er hver gave i forbindelse med overdragelsen opgjort til 60.000 kr., svarende til en samlet værdi på 180.000 kr. for alle tre gaver.

3. Skattestyrelsens fornyede værdiansættelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at gaven skal opgøres til handelsværdien på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Skatteyder har ved anvendelse af formueskattekursen opgjort værdien af [Selskabet] til 46.100.000 kr. Skattestyrelsen har ikke efterprøvet den opgjorte værdi af selskabet, men bemærker at den anvendte indekseringsprocent på 2 pct. ikke afspejler en markedskonform forrentning (dette beskrives yderligere i afsnit 3.1). Skatteyder har ikke indregnet det forhold, at den anvendte indekseringsprocent ikke er markedskonform i værdiansættelsen af de overdragne B-aktier.

At de respektive aktieklassers konkrete karakteristika (hvilket også må omfatte forrentningen af forlods udbytteretten) skal indregnes i værdiansættelsen fremgår af SKM2010.849.SKAT: ”Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på fastsættelsen af aktiernes eller anparternes værdi, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse”.

3.1 Forrentning af forlods udbytteret

Af vedtægterne fremgår det, at den til enhver tid resterende forlods udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct. p.a. regnet fra 1. december 2014 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt.

Ved fastsættelse af værdien af en udbytteret er det afgørende, at udbytterettens fremadrettede forrentning stemmer overens med aktieklassens specifikke afkastkrav og underliggende risici. Hvis der ikke er sammenhæng mellem disse sker der en omfordeling af værdi mellem ejerne af de forskellige aktieklasser (i dette tilfælde maskeret gaveoverdragelse mellem [person4] og sine tre børn).

At forrentningen af forlods udbytteretten skal baseres på den underliggende forretnings risici er understøttet af SKM2016.219.SR. Heraf fremgår bl.a.: ”Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en betaling for den risiko ejeren af den forlods udbytteret har ved ikke at få sine penge med det samme. Konkret bliver der lavet en årlig opskrivning af den forlods udbytteret, der bl.a. tager højde for en risikofaktor og tidsfaktor, jf. SKM2003.134.LR.Opskrivningen skal svare til, hvad en uafhængig investor ville kræve.”.

I SKM2016.219 henvises yderligere til en række empiriske undersøgelser, som understøtter at ejernes afkastkrav i forbindelse med en aktie- eller anpartsinvestering er væsentligt højere end 2 pct. Når forrentningen skal fastsættes, er det essentielt, at dette sker på markedsvilkår. En uafhængig investor vil ikke acceptere en forrentning svarende til selskabets lånerente (som i nogle tilfælde kan approksimeres til 2 pct.) på en forlods udbytteret, der dækker størstedelen af egenkapitalen, men vil i stedet kræve et passende risikojusteret afkast (eller forrentning), som afspejler ejernes afkastkrav.

Ejernes afkastkrav reflekterer risikoen forbundet med en aktie- eller anpartsinvestering i det konkrete selskab, og kan yderligere dekomponeres som en funktion af risikoen på de underliggende aktiver samt den finansielle risiko.

Skattestyrelsen har udregnet ejerafkastkravet forbundet med en investering i [Selskabet] med udgangspunkt i den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM), som illustreret i tabel 1. Som det fremgår heraf, har Skattestyrelsen opgjort ejerafkastkravet til 9,58 %. Effekten af den finansielle risiko er inkorporeret i gearingen af betaværdien, som illustreret i nedenstående tabel:

Tabel 1:Opgørelse af ejernes afkastkrav (krævet forrentning)

Nedenfor kommenteres kort på enkelte af parametrene:

Skattestyrelsen vurderer, at den anvendte forrentning af forlods udbytteretten på 2 pct. p.a. ikke afspejler risikoen. Skattestyrelsen vurderer, at forrentningen af forlods udbytteretten bør fastsættes til 9,58 %.

3.2 Skattestyrelsens fornyede værdiansættelse

Det er nødvendigt at fastsætte handelsværdien af forlods udbytteretten, inden B-aktierne kan værdiansættes. Ved fastsættelse af handelsværdien af en forlods udbytteret er det afgørende, at udbytterettens fremadrettede forrentning (indekseringsprocent) stemmer overens med aktieklassens specifikke afkastkrav og underliggende risici. Hvis ikke dette er tilfældet, afviger handelsværdien af forlods udbytteretten fra den pålydende værdi heraf (46,1 mio. kr.).

Skattestyrelsen har foretaget en beregning af handelsværdien af forlods udbytteretten, som tager højde for, at den fastsatte indekseringsprocent på 2 % ikke er markedskonform, og ikke afspejler aktivernes risiko. Skattestyrelsen har udregnet handelsværdien af forlods udbytteretten til at udgøre 9.624.217 kr., som illustreret nedenfor:

Pålydende værdi af udbytteret (46,1 mio. kr.) × Anvendt indekseringspct. (2 %)

Markedskonform forrentning (9,58 %)

Generelt kan værdien af en forlods udbytteret fastsættes ud fra forholdet mellem den anvendte indekseringsprocent og den forrentning som en uafhængig investor ville kræve i forrentning for en lignende investering med tilsvarende risikoprofil (i ovenstående figur betegnet ”markedsform forrentning”).

Dette indebærer også at såfremt den anvendte indekseringsprocent er lavere end den markedskonforme forrentning vil en investor ikke være villig til at betale den pålydende værdi af udbytteretten, da investoren alternativt vil kunne opnå en bedre forrentning ved at investere i andre aktiver med en lignende risikoprofil.

Tabel 2:Værdiansættelse af B-aktier

Skattestyrelsen har fastsat handelsværdien af B-kapitalandelene til 27.356.837 kr. svarende til B-kapitalandelenes andel af den samlede nominelle aktiekapital (75 %) multipliceret med den af skatteyder opgjorte værdi af selskabet fratrukket den af Skattestyrelsen opgjorte værdi af forlods udbytteretten. Værdien af din ejerandel af B-kapitalandelene på 33,3 % kan herefter opgøres til 9.118.946 kr., som illustreret i ovenstående tabel.

4. Konklusion

Skattestyrelsen konkluderer, at B-kapitalandelene i [Selskabet] ikke er opgjort til handelsværdien som påkrævet i boafgiftslovens §27 stk. 1.

Skattestyrelsen ændre derfor gaverne med de i ovenstående afsnit beregnede værdier ...

...”

Skattestyrelsens udtalelse af 26. juni 2020 til klagen

I forbindelse med klagen har Skattestyrelsen den 26. juni 2020 afgivet en udtalelse, hvoraf fremgår følgende:

”...

Klager gør principalt gældende at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at afgørelsen er truffet efter udløbet af 6 måneders fristen i bo- og gaveafgiftslovens (herefter ”BAL”) §27 stk. 2 og at Skattestyrelsen der ikke kan ændre den gaveanmeldte værdi, da hjemvisningen analogt er gældende som ved enhver anden gavesag fra hjemvisningstidspunktet jf. dog BAL §27 stk. 2.

Skattestyrelsen er ikke enig i den betragtning. Skattestyrelsen har forsøgt at værdiansætte gaverne på så oplyst et grundlag som muligt. Skattestyrelsen har derfor indkaldt materiale ad 3 omgange for at undgå at skulle foretage en vurdering på et uoplyst grundlag. Skatteyder har desværre afvist at besvare Skattestyrelsens anmodning om materiale.

Rådgiver argumenterer, at der blot skal beregnes en værdi efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (herefter ”Formueskattekursen”) jf. Landsskatterettens (herefter ”LSR”) hjemvisning.

Skattestyrelsen er imidlertid ikke af denne opfattelse, da LSR hjemviser sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Det fremgår således af Landsskatterettens afgørelser, at retten har fundet, at ”SKAT ikke har godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af de omhandlede anparter ikke kan tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982...”

Rådgiver konkluderer på dette grundlag, at Skattestyrelsen skal anvende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, men det er ikke korrekt.

Landsskatteretten fastslår blot, at Skattestyrelsen skal foretage en fornyet vurdering med udgangspunkt i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og at ”Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først må ses på, om der har været omsætning af anparterne i Selskabet... Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund... Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdien fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen...”

Landsskatteretten overlader det herved til ”SKAT i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter i overensstemmelse med ovenstående.”

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen skal foretage en fornyet vurdering med udgangspunkt i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og under hensyn til de ovenfor angivne retningslinjer fra Landsskatteretten.

Dette er også i overensstemmelse med det forhold, at det ifølge cirkulæret er handelsværdien, der skal findes og at cirkulæret derfor alene er vejledende, jf. f.eks. Højesterets dom offentliggjort som SKM2018.41.HR, hvoraf det fremgår, at:

”Efter pkt. 17 i 1982-cirkulæret, således som dette var formuleret i november 2010, skulle værdiansættelsen for unoterede anparter i overensstemmelse hermed ske efter deres handelsværdi. Bl.a. i tilfælde, hvor der ikke var oplysninger om anparternes handelsværdi ud fra stedfundne omsætninger, anviste cirkulæret en hjælperegel, hvorefter formueskattekursen udregnet efter nærmere an- givne retningslinjer fastsat af Ligningsrådet kunne anvendes ved værdiansættelsen. Det fremgår af cirkulærets pkt. 48 – som må anses for at gælde generelt for cirkulæret – at anvisningerne var vejledende ved værdiansættelser. Tilsvarende er der i cirkulære nr. 45 fra 2000 anvist en vejledende hjælperegel til ansættelse af handelsværdien i tilfælde, hvor handelsværdien af unoterede anparter ikke kendes, og i cirkulære nr. 44 fra 2000 findes en vejledende model for beregning af goodwill.”

I dommen udtalte Højesteret, at ”Højesteret tiltræder af de grunde, landsretten har anført, og som er bestyrket ved de oplysninger, der er fremkommet for Højesteret, at de nævnte hjælperegler under de givne omstændigheder fører til en værdi, som er markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Højesteret finder derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn.”.

Landsrettens dom, som Højesteret henviser til, er offentliggjort som SKM2017.200.ØLR. Landsretten fandt ”henset til det samlede indhold af de dokumenterede regnskaber og budgetter må det lægges til grund, at anparternes handelsværdi pr. 29. november 2010 var markant højere end dels værdien beregnet ud fra formueskattekursen...”.

Landsretten havde i den forbindelse tillagt et referat fra et bestyrelsesmøde, kvartalsbalancen og budgetterne vægt ved vurderingen af handelsværdien. Rådgiver i nærværende sag har imidlertid ikke ønsket at bidrage med yderligere materiale til brug for værdiansættelsen.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at da materialeanmodningen ikke er imødekommet er fristen dermed stadig løbende. Dette fremgår af BAL §27, stk. 2. Jf. den telefonsamtale d. 4. december 2019 som rådgiver henviser til i klagen er det således essensen, at der forsøges at skabe en dialog, således at Skattestyrelsen ikke træffer afgørelse uden hjemmel hertil. Derfor tog Kontorchef [person5] kontakt telefonisk til rådgiver for at forstå skatteyders argumenter nærmere. Under denne samtale nævner rådgiver, at han foretrækker at Skattestyrelsen venter med at træffe afgørelse til det er nærmere undersøgt, hvorvidt der er hjemmel til fiksering af en forlods udbytte indeksering. Hvilket rådgiver ikke mener er tilfældet.

Skattestyrelsen bemærker derudover, at man er af den overbevisning at en hjemsendelse ikke er underlagt gældende fristregler på området jf. ”Rådgivers anbringender” i Afgørelsen, men uagtet dette understøttes fristudsættelsen de facto stadig jf. BAL §27 stk. 2 i det omfang at Skattestyrelsen ikke har fået tilsendt det udbedte materiale.

Det fremgår af BAL §27, stk. 2 at der sker fristudsættelse til skatteyder har fremsendt den påkrævede dokumentation. Skattestyrelsen bemærker, at skatteyder i denne sag ikke har besvaret Skattestyrelsens spørgsmål. Alene af denne grund er rådgivers anbringender om forældelse ikke gældende.

Skattestyrelsen har i afgørelsen valgt at lægge vægt på den nye udvikling på området, der drejer sig om indekseringen af forlods udbytteret. Der foreligger på det pågældende område en ny afgørelse, der tilsiger at en forlods udbytteret skal opgøres på markedsvilkår jf. SKM2016.219.SR. Jf. dagældende formueskattekurs er det således reglen at såfremt der ikke foreligger særlige omstændigheder eller der ikke eksisterer en ekstern handel eller på anden måde kapitaltilførsel/nedsættelse som angiver en anden værdi, skal formueskattekursen lægges til grund.

I nærværende sag mener vi, at der foreligger særlige omstændigheder, der gør at den beregnede gaveværdi ikke er på handelsvilkår jf. BAL §27 stk. 1 og på baggrund af ovennævnte afgørelse. Dette er rådgiver enig i jf. klagens subsidiære påstand.

Skattestyrelsen anser således ikke afgørelsen som ugyldig.

For så vidt angår sagens materielle del henviser vi til den vedlagte afgørelse af 18. marts 2020.

...”

Skattestyrelsens udtalelse af 27. maj 2021

I udtalelse af 27. maj 2021 har Skattestyrelsen bl.a. udtalt, at man kan tiltræde Skatteankestyrelsens kontorindstilling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at de gaveanmeldte værdier godkendes. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at værdien af de anmeldte gaver nedsættes efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende i klagen:

”...

[Klageren] gav ved gavebreve af 28. november 2014 sine tre børn B-kapitalandele i [Selskabet]. B-andelene blev værdiansat i overensstemmelse med den dagældende skattekurspraksis, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Gaverne blev anmeldt til Skat.

Ved afgørelser af 4. februar 2016 forhøjede Skat værdien af de anmeldte gaver. Skat fandt, at B-andelene ikke kunne værdiansættes efter skattekurspraksis men skulle værdiansættes i henhold til TSS-cirkulære 2000-09. Skat forhøjede på det grundlag den gaveanmeldte værdi og foretog ikke efterprøvelse af skattekursberegningen.

Landsskatteretten tilsidesatte ved kendelse af 7. august 2018 (sagsnr. 16-0161593) Skats afgørelse og fastslog, at B-andelene skulle værdiansættes på grundlag af skattekurspraksis og hjemviste derfor sagen til Skat med henblik på værdiansættelse efter denne praksis.

Efter hjemvisningen sendte Skat den 22. oktober 2018 en materialeindkaldelse (bilag 5), der blev besvaret ved brev af 26. oktober 2018 (bilag 6). Skat sendte ny materialeindkaldelse den 13. december 2018 (bilag 7), der blev besvaret ved e-mail af 14. december 2018 (bilag 8). Der var herefter supplerende korrespondance pr. e-mail (bilag 9).

Den 2. april 2019 sendte Skat fornyet materialeindkaldelse (bilag 10), der blev besvaret ved e-mails af 2. april 2019 og 7. april 2019 (bilag 11).

Der foregik herefter yderligere korrespondance pr. e-mail i perioden 8. april 2019 til 25. juni 2019 (bilag 12).

Den 30. september 2019 sendte Skat forslag til afgørelse (bilag 13). Skats forslag blev besvaret ved e-mail af 1. oktober 2019 (bilag 14). I forlængelse heraf kontaktede Skats kontorchef, [person5], undertegnede for en telefonisk drøftelse den 4. december 2019.

Efter yderligere korrespondance pr. e-mail i perioden 20. december 2019 til 18. februar 2020 (bilag 15) sendte Skat den 24. februar 2020 endnu et forslag til afgørelse (bilag 16). Forslaget var enslydende med forslaget af 30. september 2019. Skats forslag blev besvaret ved e-mail af 27. februar 2020 (bilag 17).

Skat traf herefter Afgørelsen.

...Anbringender

Klager gør gældende, at fristen for Skats adgang til ændring af den anmeldte gaveværdi var udløbet, da Skat traf Afgørelsen, og at denne derfor er ugyldig.

Det gøres nærmere gældende, at Landsskatterettens kendelse om hjemvisning til Skat indebærer, at Skat skal foretage fornyet sagsbehandling efter reglerne i boafgiftsloven, og at denne fornyede sagsbehandling skal iagttage 6-måneders-fristen i BAL § 27, stk. 2.

Det kan efter Afgørelsen lægges til grund, at Skat er enig i, at BAL § 27, stk. 2, finder anvendelse også på hjemvisningsbehandlingen.

Det fremstår imidlertid uklart, om Skat har baseret Afgørelsen på det indhold, fristreglen havde på tidspunktet for hjemvisningen, eller på indholdet på gavetidspunktet. Skat henviser således både til suspensionsreglen ved hjemvisningen (indført ved Lov 2017.683), jf. Afgørelsen s. 4-5, og til den på gavetidspunktet gældende regel om indhentning af oplysninger, jf. Afgørelsen s. 7.

Klager gør gældende, at det utvivlsomt er den på hjemvisningstidspunktet gældende fristregel, der regulerer sagsbehandlingen. Skat kan ikke foretage forvaltningsretlig behandling på grundlag af ophævet lovgivning.

Ifølge den gældende bestemmelse i BAL § 27, stk. 2, skal Skat inden 6 måneder efter modtagelsen af sagen ændre den anmeldte værdi, hvis Skat finder, at værdien ikke svarer til handelsværdien. Fristen i BAL § 27, stk. 2 er en absolut frist, der alene kan suspenderes, hvis Skat har anmodet om konkrete oplysninger, der må anses som nødvendige for at vurdere den anmeldte værdi. Hvis Skat har anmodet om oplysninger, der må anses som nødvendige, suspenderes 6 måneders-fristen med de antal dage, der forløber, fra Skat har anmodet om de nødvendige oplysninger, og indtil anmelders svar herpå foreligger.

I denne sag begyndte fristen at løbe fra tidspunktet for Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse den 7. august 2018. Som udgangspunkt udløb 6-måneders-fristen dermed den 7. februar 2019.

Skat sendte materialeindkaldelser den 22. oktober 2018 (bilag 5) og 13. december 2018 (bilag 7). Materialeindkaldelserne blev besvaret med en samlet svartid på fem dage (bilag 6 og 8), hvilket har suspenderet 6-måneders-fristen tilsvarende.

Afgørelsesfristen var derfor allerede udløbet på tidspunktet for Skats tredje materialeindkaldelse den 2. april 2019 (bilag 10).

Dertil kommer, at Skat i denne materialeindkaldelse anførte følgende:

”Hvis disse oplysninger ikke er modtaget d. 1. maj 2019, vil Skattestyrelsen træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag.”

Klager (undertegnede) besvarede straks materialeindkaldelsen (bilag 11) og meddelte, at Skat blot kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Skat traf imidlertid ikke afgørelse.

I stedet forløb der et halvt år, inden Skat sendte sit første forslag til afgørelse (bilag 13).

Herefter forløb der yderligere fem måneder, inden Skat sendte endnu et – helt identisk – forslag til afgørelse (bilag 16).

Først en måned senere traf Skat Afgørelsen.

Selv hvis man måtte antage, at afgørelsesfristen i BAL § 27, stk. 2, ikke allerede var udløbet ved Skats tredje materialeindkaldelse, jf. ovenfor, forløber der altså yderligere næsten ét år, fra man i denne materialeindkaldelse tilkendegiver, at man agter at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag (2. april 2019), og indtil afgørelsen faktisk bliver truffet (18. marts 2020).

Da Skat i materialeindkaldelsen udtrykkeligt anfører, at man vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, kan der fra dette tidspunkt utvivlsomt ikke foreligge fristsuspenderende forhold. Afgørelsesfristen kan derfor under ingen omstændigheder udløbe senere end 6 måneder fra dette tidspunkt.

Jeg bemærker i den forbindelse, at den vedlagte e-mailkorrespondance (bilag 9, 12 og 15) viser, at sagsbehandlingen hos Skat har cirkuleret mellem forskellige afdelinger. Jeg må formode, at dette har været en stærkt medvirkende årsag til den urimeligt lange sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingen har desuden været præget af manglende kendskab til det relevante retsgrundlag, fordi sagen ved hjemvisningen blev placeret i en afdeling, der ikke havde noget kendskab til den på gavetidspunktet gældende skattekurspraksis.

Landsskatteretten kan efter min opfattelse træffe afgørelse på grundlag af ovenstående betragtninger uden stillingtagen til, om Skat i sine forskellige materialeindkaldelser har anmodet om ”nødvendige” oplysninger i den forstand, BAL § 27, stk. 2, anvender dette begreb.

Jeg lægger dog vægt på at fremhæve, at Klager har besvaret alle Skats spørgsmål om ”nødvendige” oplysninger. Skats materialeindkaldelser er imidlertid alle præget af, at hjemvisningsbehandlingen blev placeret uden kendskab til skattekurspraksis, og at Skat derfor startede og fortsatte sin sagsbehandling efter helt andre værdiansættelsesovervejelser og helt udenfor rammerne af Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse. Som korrespondancen viser, forsøgte Klager (undertegnede) gentagne gange – men forgæves – at klargøre dette overfor Skats forskellige kontorchefer og sagsbehandlere.

Jeg vil særligt understrege, at det er direkte usandt, når Skat i Afgørelsen s. 3n anfører, at jeg skulle have anmodet Skat om at vente med at udsende afgørelser. Det var kontorchef [person5], der kontaktede mig og ønskede at få tid til at genoverveje de synspunkter, som jeg da havde anført gentagne gange og meget udtrykkeligt. Den fremlagte korrespondance bør ikke kunne efterlade tvivl om, at Klager havde en fast og tydelig holdning til sagen, herunder at afgørelsesfristen for længst var sprunget.

Klager gør endelig gældende, at 6-måneders-fristen senest må løbe fra den 7. april 2019, hvor Skat definitivt bliver klar over, at der ikke vil blive fremlagt yderligere materiale, og at man derfor kan træffe afgørelse på det det foreliggende grundlag. Jeg henviser i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 12. september 2019 (j.nr. 16-0847984) vedrørende den tilsvarende 6 måneders-frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatterettens kendelse kan anvendes analogt i denne sag.

...”

Bemærkninger af 2. juli 2020 til Skattestyrelsens udtalelse af 26. juni 2020

Repræsentanten har tillige bl.a. anført følgende i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”...

Jeg skal i anledning af Skats udtalelse af 26. juni 2020 (”Udtalelsen”) grundlæggende henvise til klagen, der indeholder udførlig argumentation vedrørende fristspørgsmålet.

Udtalelsen er præget af ukorrekt gengivelse af faktiske omstændigheder og fortsat misforståelse af retsgrundlaget, der både berører forhold relateret til fristspørgsmålet og sagens materielle temaer. Som anført i klagen ønsker jeg et forberedelsesmøde med Skatteankestyrelsen samt mulighed for at indlevere et indlæg vedrørende sagens øvrige forhold, hvis Skatteankestyrelsen ud fra det foreliggende ikke indstiller sagen afgjort allerede som følge af fristoverskridelse, jf. BAL § 27, stk. 2.

Udtalelsen giver dog anledning til følgende berigtigelser:

På den baggrund fastholder jeg klagen og afventer herefter Skatteankestyrelsens stillingtagen til, hvorvidt sagen kan udtages til fremrykket behandling af fristspørgsmålet.”

Supplerende indlæg af 28. oktober 2020 om de subsidiære påstande

Klagerens repræsentant har til støtte for de subsidiære påstande yderligere anført følgende:

”I forlængelse af Skatteankestyrelsens brev af 9. oktober 2020 skal jeg hermed redegøre for Klagers anbringender vedrørende værdiansættelsen af de gaveoverdragne kapitalandele (de subsidiære påstande).

Jeg bemærker dog, at sagen bør kunne afgøres efter den principale påstand, så det bliver unødvendigt at behandle den kompleksitet, der knytter sig til de subsidiære påstande.

1. Anbringender

Klager gør overordnet gældende, at Klager har krav på anvendelse af skattekursreglerne og på at få godkendt den gaveanmeldte værdiansættelse, idet der ikke er hjemmel i bo- og gaveafgiftsloven til at fiksere en armslængderente på indekseringen af A-kapitalens forlods udbytteret eller til at kapitalisere rente-/kursfordele heraf, og at Skats skøn hviler på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

1.1 Om indeksering af A-kapitalens forlods udbytteret

Skat har indregnet en særlig yderligere gaveværdi i de gaveoverdragne B-andele med henvisning til en, efter Skats opfattelse, for lav indeksering af A-kapitalens forlods udbytteret. Det følger af selskabets vedtægter, at den til A-kapitalen knyttede forlods udbytteret indekseres med 2 % p.a.

Det er overordnet Klagers anbringende, at der hverken er hjemmel til eller faktisk grundlag for en

skønsmæssige forhøjelse af gaveværdien af den overdragne B-kapital.

Klager bestrider denne retsopfattelse og gør gældende, at der ikke er hjemmel i bo- og gaveafgiftsloven hverken til at fiksere en armslængderente eller til at kapitalisere rente-/kursfordele, som en gavemodtager direkte eller indirekte måtte opnå ved afvigelse fra armslængdevilkår.

Klager er uenig i Skats betragtning og gør i første række gældende, at gavegivers forlods udbytteret skal sidestilles med lån på anfordringsvilkår, der ifølge fast praksis skal kvalificeres som kontant betaling og derfor ansættes til kurs pari uanset rentens størrelse.

Klager gør i anden række gældende, at den faktiske indekseringsrente ifølge selskabets vedtægter ikke afviger væsentligt fra selskabets alternative efter-skat finansieringsrente, der i mangel af andre holdepunkter må fastsættes i overensstemmelse med standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2.

Klager gør i første række gældende, at Skats værdiansættelse skal tilsidesættes, fordi den hviler på et urigtigt grundlag. Fastsættelsen af B-kapitalens handelsværdi kan ikke udledes indirekte ved at tilbagediskontere nutidsværdien af A-kapitalens forlods udbytteret, men kræver en konkret vurdering af B-kapitalens faktiske værdi i handel og vandel ved salg til en uafhængig tredjemand under hensyntagen til A-kapitalens rettigheder.

Klager gør i anden række gældende, at Skats værdiansættelse fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Klagers synspunkter uddybes i det følgende.

1.1.1 Der er ikke lovhjemmel til rentefiksering og kapitalisering

Overdragelse af gaver mellem personer omfattet af bo- og gaveafgiftsloven skal behandles efter denne lov og kan kun pålægges gaveafgift i det omfang, der er hjemmel i denne lov.

Den omstændighed, at der ved overdragelser omfattet af statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 2 måtte være hjemmel i disse love til beskatning, er uden betydning i henhold til bo- og gaveafgiftsloven. Dette indebærer, at praksis ifølge statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 2 er uden betydning ved gaveoverdragelser omfattet af bo- og gaveafgiftsloven.

Indenfor bo- og gaveafgiftslovens område ligger det fast, at der siden lovens ikrafttræden ved Lov 1995.426 ikke har været hjemmel til rentefiksering og kapitalisering af rente-/kursfordele. Baggrunden herfor er beskrevet i Skatteministeriets notat af 14. august 1995, der helt udtrykkeligt sondrer mellem tilfælde omfattet af statsskatteloven § 4 m.v. og gavesituationer:

”Siden 1987 har skattemyndighederne med hjemmel i arveafgiftslovens § 15, jf. § 48, stk. 2, gennemført en praksis, hvorefter låntageren herudover på tidspunktet for lånets udbetaling bliver gavebeskattet af forskellen mellem lånets pålydende og den lavere kursværdi, der er betinget af den manglende rentebyrde.”

”Den nævnte praksis med gavebeskatning, der har været støttet på en afledet virkning af hjemmelen i den tidligere arveafgiftslovs § 15 om kapitalisering af løbende indtægtsnydelser, kan næppe opretholdes efter ikrafttrædelsen pr. 1/7 1995 af lov om afgift af dødsboer og gaver, hvor der ikke findes en tilsvarende bestemmelse om kapitalisering.”

Ved ophævelsen af den udtrykkelige kapitaliseringshjemmel i arveafgiftslovens § 15 bortfaldt altså hjemlen til rentefiksering og kapitalisering af rentefordele. Derfor har det i den efterfølgende lange årrække været fast administrativ praksis ikke at foretage fiksering og kapitalisering, jf. Juridisk Vejledning, C.A.6.1.7:

”Ved rentefri eller lavt forrentede lån opnår debitor en løbende rentefordel. Hvis sådanne lån bliver givet inden for gaveafgiftskredsen, er der ikke hjemmel i boafgiftsloven til at foretage en kapitalisering af den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi. [..] Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren.”

Ved vurderingen af hjemmelsgrundlaget og den administrative praksis er det væsentligt at fremhæve, at det også efter arveafgiftsloven var et krav, at gaver skulle værdiansættes til ”handelsværdien”, jf. tilsvarende den nugældende bo- og gaveafgiftslovs § 27, men det var den særskilte bestemmelse i arveafgiftslovens § 15, der gav hjemmel til kapitalisering og dermed indirekte også til rentefiksering. Med ophævelsen af § 15 kan det almindelige princip om ”handelsværdi” i den gældende bo- og gaveafgiftslovs § 27 altså ikke i sig selv udgøre tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til rentefiksering og kapitalisering.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er rum for at hævde, at indregningen af en rente-/kursfordel i værdien af B-kapitalen, ikke er udtryk for en rentefiksering. Det ligger fast, at kapitalisering af en kurs-/rentefordel er en afledt effekt af rentefiksering, der kun kan forekomme, hvis der antages at være hjemmel til rentefiksering.

Denne juridiske kendsgerning fremgår da også udtrykkeligt af forarbejderne til ligningsloven § 2, der – udenfor bo- og gaveafgiftslovens område – netop blev indført for at sikre hjemmel til opretholdelse af den administrative praksis, der blev tilsidesat med Højesterets afgørelser i ”rentefikseringsdommen”, jf. TfS 1998.199:

”Lovforslagets bestemmelse om en lovfæstelse af armslængdeprincippet vil få virkning på en række forskellige områder. [..] Praksis for korrektioner i låneforhold vil blive berørt af lovforslaget, hvorfor praksis for forskellige låneforhold inden Højesterets dom er kort beskrevet nedenfor. Principperne for denne praksis tilsigtes opretholdt ved nærværende lovforslag.

Ved lån mellem interesseforbundne parter er der hidtil, såfremt den fastsatte rente ikke har svaret til den rente uafhængige parter ville have fastsat i en tilsvarende situation, sket korrektion af renten (rentekorrektion/rentefiksering). Rentekorrektion indebærer, at der fastsættes en rente svarende til markedsrenten, dvs. den rente to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Den administrative praksis for rentekorrektion varierer alt efter, hvilken relation lånet er ydet i.

Såfremt der foretages en rentekorrektion, er der som hovedregel sket beskatning hos långiver af den korrigerede renteindtægt, medens låntager får et tilsvarende fradrag ved indkomstopgørelsen.

Som en afledet effekt af rentekorrektionen er der endvidere hidtil foretaget en skattemæssig vurdering af den økonomiske fordel, som rentefriheden eller den lave forrentning indebærer for låntager.”

Det er således utvivlsomt, at hjemmel til rentefiksering er en nødvendig præmis for adgangen til kapitalisering af rente-/kursfordele.

Ligeledes ligger det fast, at det hjemmelsgrundlag, der blev tilvejebragt med ligningslovens § 2, ikke omfatter bo- og gaveafgiftslovens område.

Selv om rentefrie familielån m.v. notorisk rummer en rente-/kursfordel (og dermed i faktisk økonomisk forstand kan være udtryk for en gave), må det altså utvivlsomt lægges til grund, at der ikke er hjemmel til beskatning af en sådan fordel ved overdragelser m.v. indenfor bo- og gaveafgiftslovens område. Denne retsopfattelse ligger også til grund for fast administrativ praksis. Dette gælder uanset fordelens fremtrædelsesform. Når der ikke er hjemmel til at kapitalisere rentefordelen i et direkte lån, er der heller ikke hjemmel til at kapitalisere rentefordelen i et indirekte lån, f.eks. i form af en gunstig indekseringsrente på en forlods udbytteret. Den omstændighed, at rente-/kursfordelen integreres i en samlet gavedisposition til en gavemodtager, kan ikke i sig selv skabe hjemmel til beskatning.

Hvis gavegiver i sagen i stedet havde ydet gavemodtagerne et rentefrit lån, der beløbsmæssigt svarede til den forlods udbytteret, er det, jf. ovenstående, utvivlsomt, at der ikke er hjemmel til og praksis for at beskatte gavemodtagerne af rente-/kursfordelen på dette lån. Ligeledes er det utvivlsomt, at der ikke skabes hjemmel til beskatning, blot fordi gavemodtager vælger at anvende lånet til at købe 99 % af gavegivers kapitalandele i selskabet. Samme rente-/kursfordel, samme hjemmelsgrundlag og samme resultat. Derfor er det ligeledes utvivlsomt, at samme rente-/kursfordel heller ikke kan beskattes, blot fordi fordelen integreres i A-kapitalens forlods udbytteret som led i overdragelsen af B-kapital til gavemodtager. Samme rente-/kursfordel, samme hjemmelsgrundlag og samme resultat.

Derfor skal Skats afgørelse tilsidesættes allerede med henvisning til, at der ikke er hjemmel til rentefiksering/korrektion og kapitalisering indenfor bo- og gaveafgiftslovens område.

Som nævnt ovenfor kan beskatning indenfor bo- og gaveafgiftslovens område ikke ske med henvisning til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2, og derfor kan praksis efter disse bestemmelser heller ikke anvendes som referencegrundlag for beskatning af gaver m.v.

Jeg bemærker særskilt, at Landsskatteretten allerede har fastslået dette i hjemvisningsafgørelsen (sagsnr. 16-0161593). Skat hævdede i den oprindelige afgørelse, at der skulle ske beskatning efter principperne i SKM 2004.416 LR (der tiltrådte rentefiksering og beskatning af rente-/kursfordel efter statsskattelovens § 4), men Landsskatteretten fastslog, at 2004-afgørelsen ikke vedrørte bo- og gaveafgiftslovens område, og man tilsidesatte således Skats argumentation om kapitalisering af en rente-/kursfordel som følge af en gunstig indekseringsrente på den forlods udbytteret.

Skats aktuelle afgørelse har således ikke hjemmel og er tillige i strid med Landsskatterettens praksis.

Det er en lovgivningsopgave, hvis der skal tilvejebringes hjemmel til kapitalisering og rentefiksering indenfor bo- og gaveafgiftslovens område. Derfor blev der gennemført lovgivning med indførelsen af ligningslovens § 2, da Højesteret i TfS 1998.199 fastslog, at der ikke var hjemmel i statsskatteloven § 4 til rentefiksering på mellemværender mellem aktionær og selskab. Derfor må der tilsvarende gennemføres lovgivning, hvis der skal skabes hjemmel til rentefiksering i familieforhold.

1.1.2 Skats skøn vedrørende markedsmæssig indekseringsrente hviler på et urigtigt grundlag m.v.

Skat har som nævnt antaget, at den markedsmæssige indekseringsrente på A-kapitalens forlods udbytteret skal ansættes væsentligt højere (skønsmæssigt 9,58 %) end den vedtægtsmæssige indekseringsrente, og at forskellen imellem disse satser begrunder en skønsmæssig kursnedskrivning af nutidsværdien af den forlods udbytteret og herigennem en tilsvarende skønsmæssig forhøjelse af handelsværdien af B-kapitalen.

Skat har baseret sit skøn på en argumentation om, hvilket afkastkrav en uafhængig investor må antages at ville kræve for at stille egenkapital til rådighed svarende til A-kapitalens forlods udbytteret.

Skats skønsgrundlag er imidlertid forkert:

Først og fremmest skal et skøn respektere det faktum, at A-kapitalen til enhver tid har ret til at hæve det forlods udbytte helt eller delvist. Dermed skal den forlods udbytteret nødvendigvis sidestilles med et tilgodehavende på anfordringsvilkår. Og det ligger efter praksis fast, at et anfordringsvilkår indebærer, at et tilgodehavende teknisk skal kvalificeres som kontant betaling, så der ikke kan opstå spørgsmål om opgørelse af en rente-/kursfordel. Både efter bo- og gaveafgiftsloven og kursgevinstloven ansættes et anfordringstilgodehavende derfor til kurs pari.

Der kan i den forbindelse igen henvises til Skatteministeriets notat af 14. august 1995:

”Som beskrevet under 1.2 og 1.3 har skattemyndighederne i hvert fald indtil ikrafttrædelsen pr. 1/7 1995 af lov om afgift af dødsboer og gaver valgt at éngangsbeskatte låntager efter et gavesynspunkt af forskellen mellem lånets hovedstol og den lavere kursværdi, der er en følge af rentefriheden [..].

Hvis lånet er ydet på anfordringsvilkår, anses kursen for at være pari, således at låntager ikke opnår en kursfordel på stiftelsestidspunktet.”

Der er således også af denne grund ikke grundlag for at foretage nogen kapitalisering m.v.

Jeg bemærker desuden, at den afgørende årsag til, at et anfordringslån kan sidestilles med kontant betaling er, at debitor ikke kan påregne nogen finansieringsfordel, når kreditor kan kræve betaling på anfordring. Det helt samme gør sig gældende i relation til en forlods udbytteret knyttet til en kontrollerende A-kapital. Når A-kapitalen egenhændigt kan udlodde udbytteretten på et hvilket som helst tidspunkt, kan B-kapitalen ikke påregne nogen finansieringsfordel. Derfor skal A-kapitalens forlods udbytteret i denne sammenhæng sidestilles med et anfordringslån. Dette gælder så meget desto mere i lyset af, at A-kapitalen ovenikøbet har kontrol over kapitalforvaltningen i selskabet, mens en kreditor ikke har kontrol over debitors kapitalforvaltning.

Selv hvis det antages, at anfordringselementet ikke i sig selv fører til, at A-kapitalens forlods udbytteret skal ansættes til kurs pari, er det åbenbart, at A-kapitalens fulde kontrol skal have afgørende betydning ved skønnet over den markedsmæssige indekseringsrente.

Der er i den forbindelse intet sagligt grundlag for, at den faste administrative praksis om rentefrie

anfordringslån i familieforhold ikke skal finde helt tilsvarende anvendelse i denne sammenhæng, så der – af samme grunde som indenfor familieforhold i øvrigt – kan aftales fuld rentefrihed uden skattemæssig rentefiksering.

Da Skat slet ikke har tillagt anfordringselementet nogen betydning for sit skøn, er dette imidlertid under alle omstændigheder – også af den grund – udøvet på et urigtigt grundlag.

Dertil kommer, at Skat i det hele taget har valgt et forkert udgangspunkt for sin skønsudøvelse.

Skat har udelukkende baseret sit skøn på betragtninger hentet fra transfer pricing-området, jf. ligningslovens § 2, og har så tilført disse nogle meget ukonkrete antagelser vedrørende afkastkrav, risikotillæg m.v.

Klager gør gældende, at det afgørende sammenligningsgrundlag for vurderingen af en markedsmæssig indekseringsrente ikke er en uafhængig investors afkastkrav, men derimod selskabets alternative

finansieringsmuligheder. Teoretisk betragtet vil B-kapitalen kun opnå en rente-/kursfordel, i det omfang den valgte indekseringsrente er lavere, end selskabet selv kunne opnå ved en alternativ finansiering. Sådan må det nødvendigvis være. En eventuel fordel for B-kapitalen er helt uafhængig af, om selskabet finansieres ved egenkapital eller ved fremmedkapital.

Derfor skal skønsudøvelsen tage afsæt i selskabets alternative lånerente. Og det mest præcise og faste udgangspunkt for denne vurdering – frigjort fra teoretiske, internationale transfer pricing-betragtninger – er den såkaldte standardrente i henhold til selskabsskattelovens § 11 B (rentebeskæring) som nærmere defineret i § 11 B, stk. 2:

”Standardrenten [..] beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med én decimal. Standardrenten offentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.”

Denne standardrente udgør skattelovgivningens autoriserede udgangspunkt for en markedsmæssig lånerente på kassekreditvilkår, hvilket er det nærmeste, man kan komme en forlods udbytteret på anfordringsvilkår i et gennemsnitligt selskab. Da standardrenten er baseret på den faktiske kassekreditrente for danske selskaber, rummer den implicit et gennemsnitligt risikotillæg, og der er derfor kun i særlige tilfælde grundlag for at indregne yderligere risikotillæg.

Lovgiver har således også valgt at anvende netop denne standardrente ved udformningen af den ændrede henstandsregel i bo- og gaveafgiftslovens § 36. I lovbemærkningerne, jf. lovforslag L 76/2019, anfører man udtrykkeligt:

”Det er vurderingen, at standardrenten er et bedre udtryk for markedsrenten.”

Derfor skal et skatteskøn vedrørende en markedsmæssig lånerente tage udgangspunkt i denne standardrente. Standardlånerenten var i 2014 4,2 %.

Da selskabet ved en lånerente vil have fradragsret for renteudgifter, og dette ikke gør sig gældende for indekseringen af en forlods udbytteret, skal skatteskønnet ske baseret på en efter-skat-standardrente, jf. fast praksis i relation til kapitalisering af passivpost ved skattemæssig succession, jf. SKM 2015.131.

Da den faktisk valgte indekseringsrente ifølge selskabets vedtægter ikke afviger væsentligt fra efter-skatstandardrenten, er der ikke grundlag for at kapitalisere en økonomisk fordel for B-kapitalen.

1.1.3 Skats skønsmetode hviler på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat

Skats værdiansættelse af B-kapitalen er som nævnt sket teoretisk og indirekte ved kursnedskrivning af A-kapitalens forlods udbytteret og henførelse af denne matematiske kursnedskrivning som rente-/kursfordel til gavemodtagernes B-kapital. Skat har dermed ikke vurderet B-kapitalens faktiske handelsværdi.

Klager gør gældende, at Skats værdiansættelse skal tilsidesættes, fordi den hviler på et urigtigt grundlag.

Gaven består af den overdragne B-kapital. Det er derfor B-kapitalen, der skal værdiansættes, ikke A-kapitalen.

Højesteret har i TfS 2000.560 fastslået, at “handelsværdien” skal forstås som den værdi, som den enkelte aktionærs aktiepost kan sælges til i fri handel. Dette indebærer, at grundlaget for værdiansættelse skal være et skøn over, hvad den konkrete aktiepost kan sælges til i lyset af de faktiske økonomiske, forvaltningsmæssige og dispositionsmæssige rettigheder, som aktieposten giver i selskabet.

Dette princip ligger også til grund for bo- og gaveafgiftslovens § 27, jf. SKM 2002.87:

”Landsskatteretten finder, at det må antages, at der ved indførelsen af boafgiftsloven ikke har været tilsigtet en ændring af hidtidig praksis i gavesager, hvorefter en gave værdiansættes til gavens værdi for modtager.”

Samtidig har Højesteret i SKM 2012.571 fastslået, at kontrollerende aktier skal tillægges en relativt større andel af selskabets værdi end ikke-bestemmende minoritetsaktier.

Skat har ikke udøvet skøn på dette grundlag, men har i stedet foretaget en udelukkende teoretisk og samtidig blot indirekte beregning af en matematisk værdi. Skønnet hviler derfor på et urigtigt grundlag.

Som følge af det urigtige grundlag har Skat ikke vurderet B-kapitalens faktiske økonomiske værdi og omsættelighed i lyset af, at B-kapitalen alene har ret til udbytte efter A-kapitalens forlods udbytteret (indekseret med 2 %) og kun efter A-kapitalens bestemmelse, at B-kapitalen er uden indflydelse på den økonomiske forvaltning i selskabet, og at B-kapitalen er underlagt omsættelighedsbegrænsninger ifølge vedtægterne.

Derfor fører Skats skøn også til et åbenbart urimeligt resultat. Det er helt åbenbart, at ingen tredjemand vil betale en købesum væsentligt over pari for efterstillede og stemmeløse B-aktier med et i enhver henseende usikkert økonomisk perspektiv.

Den åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelse af B-kapitalen illustreres af den lige så åbenbart urimelige værdiansættelse af A-kapitalen. Skat når frem til, at den til A-kapitalen knyttede forlods udbytteret på 46.100.000 kr. har en ”handelsværdi” på 9.624.217 kr. Samtidig opgør man den samlede værdi af selskabet til 46.100.000 kr.

Skats skønsbaserede værdiansættelses af den forlods udbytteret rummer dermed det postulat, at en uafhængig tredjemand kun vil være villig til at give 9.624.217 kr. for en udbytteret på 46.100.000 kr., og i lyset af, at selskabet ifølge Skat har en værdi på 46.100.000 kr., og at A-kapitalen har ret til straks og ellers til enhver tid at hæve det fulde forlods udbytte på 46.100.000 kr., kan postulatet mildt sagt kun karakteriseres som absurd.

Derfor er Skats tankesæt grundlæggende absurd. Man anvender en absurd betragtning til værdiansættelse af A-kapitalen for herigennem at begrunde en tilsvarende absurd værdiansættelse af B-kapitalen. Det er vanskeligt i praksis at finde tilsvarende eksempler på et så eklatant ”åbenbart urimeligt” skønsresultat.

Skats afgørelse skal derfor tilsidesættes.

...”

Supplerende indlæg af 16. november 2020 om de subsidiære påstande

Klagerens repræsentant har ved indlæg af 16. november 2020 supplerende anført følgende til støtte for de subsidiære påstande:

”...

I forlængelse af vores forberedelsesmøde ønsker jeg supplerende at henvise til Landsskatterettens kendelse, journalnr. 15-2963774. I den pågældende sag er der væsentlige lighedspunkter med vores sager. Jeg ønsker særligt at henlede opmærksomheden på to forhold i Landsskatterettens præmisser:

I Skats oprindelse afgørelser i vores sager var værdien af A-andelenes forlods udbytteret ligeledes ubestridt. Landsskatterettens kendelser bekræfter derfor, at der heller ikke i vores sager er grundlag for at foretage en kursregulering af A-andelens forlods udbytteret under hjemvisningsbehandlingen, når dette forhold var ubestridt i de oprindelige sager.

SKAT henvises også i vores sager til SKM 2018.41.HR. Landsskatterettens kendelse bekræfter, at afgørelsen ikke skal tillægges betydning.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Af den nugældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2, fremgår følgende:

”Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

Bestemmelsens 2. og 3. pkt. fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 683 af 3. juni 2017. Forud herfor begyndte fristen på 6 måneder først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen havde de oplysninger, der var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, og fristen kunne ikke forlænges ud over seks måneder fra anmeldelsens modtagelse, hvis told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af seks måneder havde fremsat krav om yderligere oplysninger, jf. herved bestemmelsens tidligere affattelse, som vedtaget ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.

Indledningsvis bemærker retten, at SKATs oprindelige behandling af gaveanmeldelsen var omfattet af boafgiftslovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 7. august 2018, at SKATs afgørelse af 4. februar 2016 ikke var ugyldig som følge af fristoverskridelse.

Retten bemærker videre, at den påklagede afgørelse fra Skattestyrelsen og den forudgående sagsbehandling ikke er sket som følge af gaveanmeldelsen, men derimod i konsekvens af, at Landsskatteretten ved afgørelse af 7. august 2018 i henhold til § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten overlod det til Skattestyrelsen at foretage den nærmere beløbsmæssige opgørelse af værdien af de overdragne aktier i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger.

Retten finder derfor, at boafgiftslovens § 27, stk. 2, hverken i sin nugældende eller tidligere affattelse kan anses for at vedrøre en situation som den foreliggende. Skattestyrelsens behandling af den beløbsmæssige opgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger og afgørelse af 18. marts 2020 herom er derfor ikke undergivet fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig som følge af fristoverskridelse.

Ansættelsen af værdien af de overdragne aktier

Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:

”§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.”

Af den dagældende bestemmelse i pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår bl.a. følgende:

”...

Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen...”

Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.

De på tidspunktet for gaven relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 5. november 2013, offentliggjort i SKM 2013.781.SKAT.

Indledningsvis bemærker retten, at man ved afgørelse af 7. august 2018 ud fra en samlet, konkret vurdering fandt, at SKAT ikke havde godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af omhandlede aktier ikke kunne tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. TfS 1997.599 SKM og SKM 2013.781. SKAT.

Retten fandt således, at det ikke var godtgjort, at der var grundlag for at fravige dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis og for i stedet helt eller delvist at ansætte værdien skønsmæssigt efter TSS-cirkulærerne 2000-09/10 eller på anden vis. Hvad angår Skattestyrelsens henvisning til SKM 2018.41.HR, bemærker retten, at denne ved Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 ikke førte til et andet resultat.

SKAT havde imidlertid ved den oprindelige afgørelse ikke i sin helhed foretaget en prøvelse af den af repræsentanten fremlagte opgørelse af Selskabets værdi efter dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis om værdiansættelse ved gaveoverdragelser, hvorfor Landsskatteretten ved afgørelse af 7. august 2018 overlod det til Skattestyrelsen at foretage den beløbsmæssige opgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger.

Landsskatteretten angav således, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først måtte ses på, om der havde været omsætning af anparterne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning havde fundet sted under forhold, som bevirkede, at den anvendte overdragelsessum kunne anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. Landsskatteretten forudsatte herved, at hvis det var tilfældet, skulle værdien af Selskabet ansættes ud fra den ved overdragelsen anvendte kurs.

Endvidere angav Landsskatteretten, at der dernæst måtte ses på, om der i øvrigt forelå sådanne særlige omstændigheder, der indebar, at en anden kurs end formueskattekursen kunne lægges til grund, jf. herved bl.a. den i afgørelsen nævnte praksis. Landsskatteretten forudsatte herved, at såfremt sådanne særlige omstændigheder f.eks. i form af stedfundne værdiansættelser ved stiftelse eller apportindskud m.v. åbenbart måtte anses for mere egnede som udtryk for handelsværdien af aktierne, skulle disse værdier anvendes i stedet, jf. herved f.eks. SKM 2010.290.VLR og SKM 2014.345.LSR.

Landsskatteretten angav ydermere, at hvis det ikke var tilfældet, kunne værdien af de overdragne aktier fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, som fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen fra 1996, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT.

Landsskatteretten angav endelig, at der ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-aktier endvidere skulle reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der var tillagt A-aktierne. Retten fandt ved afgørelsen af 7. august 2018 ikke anledning til at ændre den værdi, som både SKAT og repræsentanten anvendte ved gaveanmeldelsen og SKATs afgørelse af 4. februar 2016, og retten gav derfor ikke anvisninger om ændring heraf. Landsskatteretten forudsatte således, at reguleringen skulle ske med den værdi, som både repræsentanten og SKAT ved den påklagede afgørelse allerede havde lagt til grund.

Det fremgår, at Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse om den beløbsmæssige opgørelse har lagt til grund, at værdien af hele Selskabet i henhold til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 kan opgøres til 46.100.000 kr. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om salg, købstilbud eller lignende vedrørende Selskabet eller Selskabets datterselskaber.

Skattestyrelsen har derimod ved den påklagede afgørelse om den beløbsmæssige opgørelse af værdien af B-aktierne reguleret med en anden værdi af den forlods udbytteret end den værdi, der allerede var anvendt i sagen, og som Landsskatteretten ikke fandt anledning til at ændre ved afgørelsen af 7. august 2018.

Den af Skattestyrelsen foretagne regulering for værdien af den forlods udbytteret på 9.624.217 kr. ligger derfor uden for rammerne af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018. Der skal i stedet reguleres med den allerede i sagen fastsatte værdi på 46.100.000 kr.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således, at værdien af gaven fastsættes til den anmeldte værdi.