|
|
Kendelse af 26-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022
Journalnr. 20-0041269
Skattestyrelsen finder, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, da det ikke er muligt at fastslå, hvor klageren har midtpunkt for livsinteresser. Det skattemæssige hjemsted er derfor vurderet efter sædvanligt ophold.
Landsskatteretten finder på grundlag af en samlet konkret vurdering af klagerens situation, at klageren er hjemmehørende i Storbritannien, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, da klageren har midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Da Danmark herefter er kildeland ved fordeling af beskatningsretten, efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, beder Landsskatteretten Skattestyrelsen om at opgøre de beløbsmæssige konsekvenser heraf.
Faktiske oplysninger
Klageren havde ifølge oplysninger fra cpr-registret adresse i Danmark fra den 31. januar 2016 til den 21. oktober 2018, hvor han udrejste.
Klageren blev den 1. februar 2016 ansat hos [finans1] i Danmark i en tidsubegrænset ansættelse.
I forbindelse med sin ansættelse modtog klageren løn fra [finans1]. Endvidere blev der som en del af ansættelsesforholdet indbetalt bidrag til en pensionsordning i Danmark for klageren samt betalt til en helbredsforsikring for ham.
Klageren købte den 1. maj 2017 en lejlighed på 78 m2 i Danmark til en værdi af 3.950.000 kr. Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at der blev optaget fuld belåning i lejligheden.
Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at ansættelsen hos [finans1] ophørte den 21. oktober 2018.
I forbindelse med udrejsen udlejede klageren sin lejlighed i Danmark i en tidsbegrænset periode fra den 1. januar 2019 til 30. november 2020. Det fremgår af den fremlagte lejekontrakt, at ”Lejemålet er indgået tidsbegrænset, fordi udlejer i lejeperioden er bortrejst til udlandet. Men udlejer skal selv tage lejemålet i brug, når denne igen bosætter sig i Danmark pr. den 30. november 2020.”
Klageren er norsk statsborger og har boet i Storbritannien siden 1999. Klageren erhvervede en ejendom i Storbritannien i 2001, som han fortsat ejer, og hvor hans hustru og søn er bosiddende. Klagerens søn går i skole i Storbritannien, og klageren deltager i skoleaktiviteter vedrørende hans søn. Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at ejendommen i Storbritannien har en værdi af 10.000.000 kr. Klageren har gæld i ejendommen.
I forbindelse med klagen er bl.a. fremlagt følgende dokumenter:
Ansættelseskontrakt fra [finans1] af 17. januar 2016.
Lejekontrakt vedrørende udleje af klagerens lejlighed i Danmark pr. 1. januar 2019.
Udskrift af 2. november 2018 fra [finans2], stilet til klageren på adressen [adresse1], [UK]. Det fremgår af udskriften, at klageren har en pensionsordning, [finans3] AG, hos [finans2]. Der fremgår oplysninger om, at klageren har oprettet sin pensionsopsparing den 10. november 2003, og at summen af klagerens opsparing pr. 31. august 2018 udgjorde 25,555.32 britiske pund.
Oplysninger vedrørende pensionsopsparing ”[finans4] Pension Plan” – diverse breve stilet til klageren, på adressen [adresse1], [UK], med bl.a. opgørelse af klagerens pensionsopsparing pr. 31. december 2011, 31. december 2012, 31. december 2017 og 31. december 2018.
Af brev med opgørelse af 31. december 2018, fremgår bl.a. oplysning om, at pensionssummen på klagerens pensionsopsparing pr. 31. december 2017 udgjorde 38,881.33 britiske pund.
Mail fra klageren til klagerens tidligere repræsentant, hvor klageren har oplyst 9 datoer, hvor han har overført beløb fra sin danske bankkonto til sin konto i Storbritannien i perioden 16. december 2016 til 27. juni 2019. I 2017 overførte klageren 150.000 kr. og 100.000 kr., henholdsvis den 14, marts og den 7. september.
Kontoudtog, stilet til klageren på adressen [adresse1], [UK], vedrørende klagerens konto hos [finans5] for perioden 19. april 2016 til 18. april 2017. Kontoudtoget viser bl.a. at der pr. 19. april 2016 stod et beløb på 29,850.47 britiske pund på klagerens konto, som blev hævet, hvorefter saldoen på kontoen pr. 18. april 2017 udgjorde 11,25 britiske pund.
En årlig oversigt stilet til klageren og hans hustru vedrørende belåning af deres ejendom beliggende [adresse1], [UK]. Oversigten viser bl.a. månedlige afdrag for perioden 30. august 2016 til 31. juli 2017 samt at restsummen for lånet pr. 31. juli 2017 udgjorde 36,683.42 britiske pund.
Selvangivelse til Storbritannien for skatteåret 6. april 2017 til 5. april 2018, hvor klagerens adresse, [adresse1], [UK], fremgår og hvoraf det endvidere fremgår, at klageren har betalt udenlandsk skat af sin indtægt fra [finans1] i 2017-2018. Der fremgår følgende: Denmark: 262,321 britiske pund og foreign tax paid 114,314 britiske pund.
Udskrift af klagerens og hans hustrus britiske bankkonto for perioden 24. januar 2017 til 2. marts 2017, hvoraf bl.a. fremgår løbende udgiftsposter til tv-licens og karateundervisning. Udskriften er stilet til både klageren og hans hustru på adressen [adresse1], [UK].
Certificate of UK fiscal residence af 11. oktober 2019, hvoraf fremgår, at klageren i perioden 6. april 2016 til 5. april 2018 ”was a resident of the UK in accordance with Article 21 of the Convention in force between the UK and Denmark”.
Certificate of UK fiscal residence af 10. december 2019, hvoraf fremgår, at klageren i perioden 6. april 2016 til 5. april 2018 ”was a resident of the UK in accordance with Article 4 of the Convention in force between the UK and Denmark”.
Kalender for 2017, hvor det bl.a. er noteret hvilke dage klageren har opholdt sig i Danmark, hvilke dage han har opholdt sig i Storbritannien samt hvilke dage, han har opholdt sig i udlandet.
Dokumentation for tandlægebesøg i Storbritannien den 12. maj 2017.
E-mail fra selskabet Standard Life til aktieejere om sammenlægning af selskabet med [finans6].
Skattestyrelsens afgørelse
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet følgende:
”Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2017.
Vi mener, at grundlaget for din skat ikke skal ændres. Begrundelsen er, at vi anser dig for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 4 stk. 2.
Du er fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1. Din globale indkomst skal derfor beskattes i Danmark jf. statsskattelovens § 4.
Du har anført, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien og derfor kun skal medregne indkomst for arbejde udført i Danmark. Der er anmodet om at ændre lønindkomsten fra 2.852.569 kr. til 2.220.926 kr.
[finans1] har sendt fornyet lønoplysning, hvor der indberettes 2.220.926 kr. i arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og 631.643 kr. i ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Din rådgiver har i mail modtaget d. 14. oktober 2019 anført, at de 643.643 kr. vedrører arbejde uden for Danmark. Skattestyrelsen har dog intet materiale, der viser hvordan din samlede indkomst er fordelt, eller i hvilke lande lønnen uden for Danmark er optjent.
Der er modtaget attest fra Storbritannien der viser, at du er hjemmehørende der i perioden 6. april 2016 til 5. april 2018, hvor du også er fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1.
Når du er hjemmehørende i begge lande efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4, stk. 1 skal det skattemæssige hjemsted vurderes efter artikel 4, stk. 2, der er formuleret således:
Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:
| a) | han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådig-hed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); |
| b) | hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold; |
| c) | hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger; |
| d) | er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. |
Der er tale om en prioriteret rækkefølge.
Du har bolig til rådighed i begge lande. Dit skattemæssige hjemsted vil derfor skulle fastslås efter midtpunkt for livsinteresser, såfremt dette er muligt.
Vi har modtaget følgene oplysninger vedr. dine forhold:
| • | Du har boet i Storbritannien siden 1999 |
| • | Du ejer ejendom i UK til ca. 10.000.000 kr., hvor du bor sammen med din hustru og jeres barn |
| • | Du har arbejdet i Danmark, men du har været i Storbritannien i weekender |
| • | Din ejendom i DK er købt med det formål at bo der i hverdage – og for at udleje ejendommen, når arbejdet ophørte |
| • | Du har haft opsparing i Storbritannien, som dog på et tidspunkt er anvendt til køb af feriebolig i [Norge] |
| • | Arbejde i [finans1] er ophørt 21.10.2018. Du tømte lejligheden og gjorde den klar til udlejning. Lejligheden er udlejet fra 1.1.2019 |
Øvrige forhold:
| • | Du har boet i Danmark fra 1. februar 2016 til 21. oktober 2018, hvor du har været ansat på en tidsubegrænset kontrakt hos [finans1] i Danmark |
| • | Du har medregnet din globale indkomst i Storbritannien og har anmodet om credit for betalt skat til Danmark af lønindkomst for arbejdet udført her. Der ses ikke at være indkomster ud over indkomsten optjent for [finans1]. |
| • | Du har købt lejligheden [adresse2][by1] d. 3. marts 2017. Lejligheden er 78 m2 og består af 3 værelser. Lejligheden er fra 1. januar 2019 udlejet med en lejeindtægt på 14.000 kr. pr. mdr. |
| • | Du har tidligere haft bopæl i Danmark, da du i perioden 1. september 2012 til 1. september 2013 har været ansat i Danmark under reglerne i kildeskattelovens § 48 E. |
| • | Du har dansk pensionsordning samt gæld hos [finans1] vedr. ejendommen i Danmark |
| • | Af lejekontrakt vedr. udlejning af din danske ejendom fremgår det, at denne er tidsbegrænset udlejet til 30. november 2020, hvor du igen vil bosætte dig i Danmark. |
Vi har ikke oplysninger om personlige interesser i Danmark i 2017, men da din ægtefælle og jeres barn bor i Storbritannien, anses du for at have overvejende personlige interesser i Storbritannien.
Dine økonomiske interesser anses overvejende for at være i Danmark i form af ansættelsen hos [finans1], hvor du har været ansat i en tidsubegrænset stilling. Der ses ikke at være økonomiske interesser i Storbritannien.
Du ejer ejendom i Storbritannien, Danmark og Norge.
På baggrund af ovenstående anses det ikke for muligt at fastslå, hvor du har centrum for livsinteresser. Dit skattemæssige hjemsted skal derfor vurderes efter sædvanligt ophold.
Der henvises til SKM2018.564.SR, hvor en person bosat i Storbritannien påtænkte at leje en lejlighed i Danmark til brug for overnatning i forbindelse med udførelse af arbejde i Danmark for sin danske arbejdsgiver. Det var ikke muligt at vurdere, hvor der var centrum for livsinteresser, da han havde overvejende personlig interesser i Storbritannien og overvejende økonomiske interesser i Danmark. Skattemæssigt hjemsted skulle derfor vurderes efter sædvanligt ophold.
Det er nødvendigt at vide, hvornår du har været i Danmark, Storbritannien og øvrige lande. Der er ikke modtaget dokumentation eller redegørelse ud over oplysning om, at du har arbejdet i Danmark og har været i Storbritannien i weekender.
Skattestyrelsen har på det foreliggende grundlag vurderet, at du har sædvanligt ophold i Danmark. Der er lagt vægt på, at størstedelen af din indkomst er optjent ved arbejde udført i Danmark, hvor du har boet i din lejlighed.
Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, hvilke lande du har udført arbejde i, ud over Danmark. Vi har derfor ikke mulighed for at vurdere, om et andet land kan være tillagt beskatningsretten til en del af din løn. Der gives derfor ikke nedslag for evt. betalt skat i udlandet.
Det skal bemærkes, at du også er skattepligtig af dine udenlandske ejendomme samt evt. øvrige udenlandske indkomster.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.
Subsidiært har klagerens tidligere repræsentant nedlagt påstand om, at hvis det skattemæssige hjemsted skal afgøres efter bestemmelsen om sædvanligt ophold, medfører dette også skattemæssigt hjemsted i Storbritannien.
Af klagen fremgår følgende:
”Med henvisning til brev fra Skattestyrelsen af 18. februar 2020 med sags-id: [sag1] fremsendes hermed klage til Skattestyrelsens afgørelse om skattemæssigt hjemmehør i Danmark for vores kunde i forbindelse med selvangivelsen for 2017, [person1] (cpr. [...]).
De faktiske forhold
De faktiske forhold beskrevet i Skattestyrelsens afgørelse er korrekte med følgende korrektion:
1. [person1] har væsentlige økonomiske interesser i Storbritannien, som Skattestyrelsen også selv angiver (f.eks. ejendom til ca. 10.000.000 kr.)
Vi henviser i denne forbindelse til den tidligere fremsendte dokumentation.
Vi har endvidere vedhæftet dokumenter vedr. yderligere relevante forhold:
| • | Deltagelse i skole aktiviteter i UK |
| • | Tandlæge i UK |
| • | 2017 kalender over arbejds/opholdsmønster (viser ikke alle brudte opholdsdage) |
| • | Groft overblik over overførelser fra DK lønkonto til UK bankkonti |
| • | Gæld m.v. i UK, aktier i UK, pension i UK |
Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse
Indledende bemærkninger
Vi er enige i, at [person1] er skattepligtig til både Danmark og UK, samt at han ligeledes har bopæl til rådighed i begge lande. Vi er dermed også enige med Skattestyrelsen i, at det skattemæssige hjemsted skal afgøres ud fra centrum for livsinteresser jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien art. 4, stk. 2, litra a. Denne vurdering skal foretages med udgangspunkt i kommentarer til OECD´s modeloverenskomst.
Vi bemærker, at Skattestyrelsen foretager en særskilt vurdering af de personlige og økonomiske interesser, og dermed ender med en vurdering, som giver et 1:1 resultat. Dette er i direkte strid med kommentarerne til OECD´s artikel 4, stk. 2. Heraf fremgår det at:
”Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat” (vores understregning).
Personlige og økonomiske forbindelser skal altså vurderes i et samlet billede. Endvidere skal personens egne handlinger tillægges særlig betydning. Dette fremgår endvidere også af SKATs egen juridiske vejledning afsnit C.F.8.2.2.4.1.2.
[person1]´ skattemæssige hjemsted skal altså kun afgøres ud fra sædvanligt ophold, hvis en samlet vurdering af hans personlige interesser, økonomiske interesser og egne handlinger ikke kan afgøre dette. Da vi mener, at en samlet vurdering af disse forhold helt naturligt vil falde til UK, er [person1]´ sædvanlige ophold ikke direkte relevant for vurderingen af hans skattemæssige hjemsted.
Personlige interesser
Skattestyren konkluderer, at [person1], i kraft af familiens ophold i UK, anses for at have de stærkeste personlige interesser i UK. I henhold til vores indledede bemærkninger skal vi gøre opmærksom på, at denne isolerede konklusion ikke kan stå alene, og at det er relevant at notere en vægtning af de samlede forhold.
Som Skattestyrelsen også bemærker, har [person1] ikke nogle personlige interesser i Danmark. [person1] opholder sig udelukkende i Danmark i kraft af sin ansættelse hos [finans1] i Danmark.
Hans fritid, sundhed, socialt engagement, foreningsliv m.v. er alt sammen placeret i UK. Dette er fx belyst ved deltagelse i skoleaktiviteter, fortsat besøg hos tandlæge i UK, samt det forhold at [person1] ikke afholder weekend eller ferie i Danmark (men i UK).
[person1] har endvidere boet i UK siden 1999, hvor han har etableret en familie og en hverdag, og hvor han har bibeholdt sin faste bolig. Det bør endvidere bemærkes, at [person1]´ danske bolig ikke opfylder de behov, som boligen i UK opfylder ift. familieliv m.v. Dette skyldes, at [person1] altid har anset sit ophold i Danmark som midlertidigt, og at han i denne forbindelse fortsat skal have sit primære liv i UK.
For en god ordens skyld har vi opstillet de personlige interesser, som [person1] har i henholdsvis Danmark og UK:
- Danmark
- UK
o Familie
o Sædvanlig dagligdag siden 1999 og samme bopæl siden 2001
o Venner og anden primær omgangskreds
o Foreningsliv og kontingenter m.v.
o Fritidsaktiviteter
o Sundhedsbehandling
o Mv.
Økonomiske interesser
Skattestyren konkluderer, at [person1], i kraft af sin ansættelse hos [finans1], anses for at have de stærkeste økonomiske interesser i Danmark. I henhold til vores indledede bemærkninger skal vi gøre opmærksom på, at denne isolerede konklusion ikke kan stå alene, og at det er relevant at notere en vægtning af de samlede forhold.
Skattestyrelsen angiver, at [person1] ikke har nogle økonomiske interesser i UK. Efterfølgende angiver Skattestyrelsen dog, at [person1] har en ejendom i UK. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at værdien af ejendommen i UK overstiger [person1]´ samlede indkomst fra ansættelsen hos [finans1] tillagt værdien af hans danske ejendom.
Endvidere gør vi opmærksom på, at [person1] blandt andet også har følgende økonomiske interesser i UK:
| • | Indestående opsparing og løbende forbrugskonti (det primære forbrug sker i UK) |
| • | Gæld |
| • | Pensions ordning |
| • | Investeringsdepot |
Endeligt gør vi opmærksom op, at [person1]´ ansættelse hos [finans1], som er det eneste Skattestyrelsen har forholdt sig til, ikke udelukkende har afsæt i Danmark. En del af arbejdet vedr. ansættelsen udføres i lande som USA, Frankrig, Sverige, Holland og Storbritannien.
For en god ordens skyld har vi opstillet de økonomiske interesser, som [person1] har i henholdsvis Danmark og UK:
- Danmark
o Ansættelse hos [finans1], herunder obligatorisk dansk pensionsordning
o 64 % arbejdsdage i Danmark i 2017 (36 % arbejdsdage i udlandet)
o Ejendom købt i 2017 for 3.950.000 kr.
-Møblering af denne lejlighed er minimal, og [person1] benytter den kun til overnatning, når han har arbejdsdage i Danmark.
o Gæld vedr. den danske ejendom
-Fuld belåning
o Lønkonto
- UK
o 19 % arbejdsdage i UK i 2017 (ud af de 36 % arbejdsdage uden for Danmark)
o Ejendom købt i 2001 (værdi ca. 10.000.000 kr.)
-Primær bolig
o Gæld vedr. boligen
-Mindre gæld da primær privat bolig
o Bankkonti - hovedparten af [person1] udgifter er i UK, hvorfor han overfører hovedparten af sin løn fra [finans1] til hans bankkonti i UK
o Investeringsdepot
o Pensionsordninger
Egne handlinger og intentioner
[person1] har konsekvent ikke opholdt sig i Danmark, medmindre dette har været i forbindelse med arbejde for [finans1]. Endvidere har [person1] om fredagen udført sit arbejde i UK, for at han bedst muligt har kunne tilbringe tid med familien i hans hjemland.
Endvidere har [person1] købt en ejendom i Danmark, som ikke opfylder behovet for hans familieliv. Dette fordi opholdet i Danmark udelukkende var af professional og midlertidig karakter.
Sædvanligt ophold
For en god ordens skyld vil vi kort kommenterer på [person1]´ sædvanlige ophold. Dette på trods af, at vi mener, at dette ikke direkte er relevant for udfaldet af sagen.
Skattestyrelsen angiver, at [person1] har arbejdet i Danmark, og at han har opholdt sig i UK i weekenderne. Dette er overordnet også korrekt, da størstedelen af [person1]´ arbejde er udført i Danmark. På baggrund af dette konkluderer Skattestyrelsen, at [person1] ved vurderingen af art. 4 stk. 2, litra b sædvanligvis opholder sig i Danmark.
I denne forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at der ved vurderingen af sædvanligt ophold ikke er tale om en direkte optælling af dage. Dette følger af følgende udsnit fra kommentarerne til OECD´s artikel 4, stk. 2:
”Som det fremgår af litra c), er det muligt for en fysisk person at have sædvanligt ophold i begge stater, hvilket ville være tilfældet, hvis personen sædvanligvis eller normalt har opholdt sig i de respektive stater i den pågældende periode , uanset at vedkommende har tilbragt flere dage i den ene stat end i den anden ” (vores understregning).
Skulle man endvidere tælle dage, må det ligges til grund, at [person1] generelt ankommer til Danmark mandag morgen, og at han forlader Danmark igen torsdag aften. Altså at han på en ”normal uge” opholder sig 4 dage i Danmark. I UK ankommer han torsdag aften, og han tager afsted mandag morgen, hvilket betyder at han på en ”normal uge” opholder sig 5 dage i UK.
Denne optælling er dog ikke relevant, idet [person1] sædvanligvis opholder sig i både Danmark og UK.
Såfremt man i vurdering når til dette punkt, vil skattemæssigt hjemsted altså skulle afgøres ud fra statsborgerskab jf. artikel 4, stk. 2, litra c.
Da [person1] er statsborger i UK, vil han altså skulle anses for at have skattemæssigt hjemsted i UK.
Konklusion
Nærværende sag er desværre et resultat af Skattestyrelsens misfortolkning af artikel 4, stk. 2, litra a vedr. vurderingen af centrum for livsinteresser. Denne vurdering skal foretages samlet ud fra alle relevant forhold, og det er ikke et krav, at personen særskilt har de stærkeste personlige og økonomiske interesser i samme land, før skattemæssigt hjemsted kan blive afgjort ud fra centrum for livsinteresser. Dette vil blive resultatet af at fastholde Skattestyrelsens 1:1 fortolkning af artiklen.
I forhold til [person1]´ sag er det indlysende, at de personlige interesser er stærkest i UK. Det er endvidere indlysende, at [person1] har økonomiske interesse i både Danmark og UK, samt at disse ikke altovervejende ligger i Danmark. Endeligt har [person1] ud fra sine egne konkrete handlinger vist, at han har bibeholdt centrummet for sine livsinteresser i UK. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at [person1] ud fra en samlet konkret vurdering skal anses for at have sit centrum for livsinteresser i UK, og at han på baggrund heraf ligeledes har sit skattemæssige hjemsted i UK.
En nærmere detaljeret afvejning af de økonomiske interesser er i denne sag ikke irrelevant. Vi er dog ikke nødvendigvis enige med Skattestyrelsen i, at disse isoleret set falder ud til Danmark. Såfremt dette ud fra en konkret vurdering alligevel anses at være tilfældet, må det dog maksimalt være 60/40 i Danmarks favør. Dermed vil en samlet vurdering som minimum falde ud med 140/60 i UK favør, og dette er endda inden, at [person1]´ egne handlinger og hensigter medtages i vurderingen.
Afslutningsvist gør vi opmærksom på, at det skattemæssige hjemsted ligeledes vil tilfalde UK, såfremt sagen vurderes ud fra sædvanligt ophold eller statsborgerskab.
Såfremt I har brug for yderligere information, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi stiller os også gerne til rådighed for et møde til en nærmere gennemgang af sagen, såfremt dette ønskes.
(...)”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen
Af Skattestyrelsens udtalelse af den 11. juni 2020 fremgår bl.a. følgende:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Det indstilles, at afgørelsen fastholdes, således at det ikke er muligt at fastslå, hvor [person1] har centrum for sine livsinteresser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 4 stk. 2 litra a. De indsendte oplysninger vedr. personlige forhold ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at det skattemæssigt hjemsted ikke kan fastslås efter centrum for livsintersser.
Det skal bemærkes, at sagen er sammenlignelig med SKM2018.564.SR, hvor skatterådet fandt, at det skattemæssige hjemsted skulle vurderes efter sædvanligt ophold.
Der kan endvidere fremhæves SKM2019.603.LSR, hvor landsskatteretten fastslog at det skattemæssigt hjemsted ikke kunne fastslås efter livsinteresser, fordi personen ansås for at have de personlige interesser i Polen og de økonomiske interesser i Danmark.
Der har ikke tidligere været sendt en endelig opgørelse over opholdsdage i henholdsvis Danmark, Storbritannien og øvrige lande. Såfremt det måtte kunne godkendes, at der er sædvanligt ophold i både Storbritannien og Danmark, vil det skattemæssige hjemsted skulle vurderes efter statsborgerskab.
Det anføres i klagen, at [person1] er statsborger i Storbritannien. Skattestyrelsen har kun oplysninger om norsk statsborgerskab, som fremgår af folkeregistret. Såfremt der er skiftet statsborgerskab, eller [person1] har dobbelt statsborgerskab, er det ikke en oplysning, vi har registreret.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Med henvisning til brev fra Skattestyrelsen af 11. juni 2020 med sags-id: [sag2] fremsendes hermed vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse vedrørende påklaget afgørelse omkring centrum for livsinteresser for [person1] (cpr. [...]).
De faktiske forhold
Vi henviser til vores tidligere belysning af sagens faktisk forhold, og vi sender derfor blot vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Vi kan dog bekræfte, at [person1] udelukkende er statsborger i Norge. Der har været tale om en misforståelse, som beror på [person1]´ meget stærke tilknytning til Storbritannien. At [person1] ikke også har britisk statsborgerskab skyldes dog udelukkende, at [person1] iht. norsk lovgivning ikke har ret til dette. Både [person1]´ hustru og barn er britiske statsborgere.
Skatteyders bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Vurderingen af artikel 4, stk. 2
Indledningsvist bemærker vi, at Skattestyrelsens udtalelse ikke anfægter de vurderingsprincipper, som ligger til grund for den indgivne klage. I stedet henviser Skattestyrelsen blot til en række sager, som ikke er direkte sammenlignelige med den nærværende sag.
Vi skal venligst bede om, at der foretages en individuel vurdering af den konkrete sag med udgangspunkt i kommentarerne til OECD´s artikel 4, stk. 2. I denne forbindelse gør vi igen for en god ordens skyld opmærksom på følgende, som direkte følger af vurderingsgrundlaget for artikel 4, stk. 2:
| • | ” Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.” |
Der skal altså foretages en samlet vurdering af alle relevante forhold. Personlige og økonomiske interesser skal i praksis ikke vurderes særskilt, for så efterfølgende at indgå i en samlet helhedsvurdering. Alle interesser skal vurderes i et samlede billede, og den fysiske persons egne handlinger skal tillægges særlig betydning.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det meget tydeligt, at personlige og økonomiske interesser vurderes særskilt, og at der dermed træffes en 1-1 afgørelse. Skattestyrelsen konkluderer nemlig direkte særskilt på disse:
1. Skattestyrelsens konklusion på personlige interesser:
| • | ”Vi har ikke oplysninger om personlige interesser i Danmark for 2017, men da din ægtefælle og jeres barn bor i Storbritannien, anses du for at have overvejende personlige interesser i Storbritannien.” |
2. Skattestyrelsens konklusion på økonomiske interesser:
| • | ”Dine økonomiske interesser anses overvejede for at være i Danmark i form af ansættelsen hos [finans1], hvor du har været ansat i en tidsubegrænset stilling. Der ses ikke at være økonomske interesser i Storbritannien.” |
Denne ukorrekte tilgang til den samlede vurdering er baggrunden for, at Skattestyrelsen fastholder deres konklusion.
SKM2018.564.SR
Skattestyrelsen angiver, at SKM2018.564.SR er sammenlignelig med den nærværende sag.
De faktisk forhold i SKM2018.564.SR er dog markant andersledes fra den nærværende sag, og derfor kan vurderingerne i SKM2018.564.SR ikke overføres til denne sag. Dette særligt fordi spørgers familie tidligere har boet med spørger i Danmark.
Vi skal dog for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at vurderingen af skattemæssigt hjemsted i SKM2018.564.SR ligeledes ikke foretages med udgangspunkt i de principper, som fremgår af kommentarerne til OECD´s artikel 4, stk. 2.
SKM2018.564.SR skal altså ikke tillægges nogen vægt ved vurderingen af den nærværende sag.
SKM2019.603.LSR
Skattestyrelsen fremhæver endvidere SKM2019.603.LSR. Denne sag udspringer dog af en vurdering omkring sædvanlig bopæl ift. LL § 9 C. Endvidere er skatteyderens personlige situation ikke direkte sammenlignelig med den nærværende sag.
Ved sin angivelse af sagen, får Skattestyrelsen dog også meget fint fremhævet, at SKM2019.603.LSR ligeledes ikke vurderer centrum for livsinteresser med udgangspunkt i de principper, som fremgår af kommentarerne til OECD´s artikel 4, stk. 2. Skattestyrelsen angiver følgende:
”... landsskatteretten fastslog at det skattemæssigt hjemsted ikke kunne fastslås efter livsinteresser, fordi personen ansås for at have de personlige interesser i Polen og de økonomiske interesser i Dannark.” (vores understregning).
Dette er netop den ukorrekte konklusion, som man kom frem til i SKM2019.603.LSR:
”Da klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold...”
SKM2019.603.LSR skal altså ikke tillægges nogen vægt ved vurderingen af den nærværende sag.
Konklusion
Skattestyrelsens afgørelse hviler på en efter vores opfattelse ukorrekt ”samlet” vurdering af centrum for livsinteresser, som ikke tager udgangspunkt i kommentarerne til OECD´s artikel 4, stk. 2: ”Omstændighederne skal bedømmes som et hele (...)”.
Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for det princip, der ligger til grund for deres afgørelse. Skattestyrelsen har endvidere ikke bestridt den dokumentation, der ligger til grund for vores vurdering af sagen. Vi finder det også meget påfaldende, at Skattestyrelsen i deres vurdering fortsat slet ikke inkluderer [person1] egne handlinger, som jo ellers skal tillægges særlig opmærksomhed.
I stedet har Skattestyrelsen blot henvist til to ikke sammenlignelige afgørelser. Afgørelser der desværre understøtter Skattestyrelsens princip, men også afgørelser som ikke fremlægger nogen dokumentation for anvendelsen af dette princip.
Vi mener, at den nærværende sag rammer direkte ned i kernen af artikel 4. stk. 2. Der er tale om en person, som etablerer bolig i den anden stat, og samtidig bibeholder boligen i den første stat, hvor han har sin familie og sine ejendele. I denne forbindelse har boligen i det andet land (Danmark) karakter af et hotelværelse, men den er af omkostningsmæssige grunde etableret som en fast lejlighed.
Det er altså fortsat vores meget klare konklusion, at [person1] på baggrund af centrum for livsinteresser skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i UK. Dette er i øvrigt bekræftet af de britiske skattemyndigheder, og der er til Skattestyrelsen i denne forbindelse fremsendt et underskrevet COR.
Perspektivering
Såfremt Skattestyrelsens afgørelse imod alt forventning står til troende, finder vi det relevant at perspektivere lidt over konsekvenserne heraf.
Som vi ser det, vil det betyde, at nedenstående fysiske personer ikke skal anses for skattemæssige hjemmehørende i Danmark. Det er forudsat, at ansættelsen er den fysiske persons eneste markante økonomiske forhold.
1. Bosiddende med familien i Danmark – pendler på daglig til Sverige – ferie og weekend afholdes i Danmark – skattepligtig til Sverige – bolig til rådighed i Sverige – svensk statsborger
a. Personlige interesser anses at være stærkest i Danmark
b. Økonomiske interesser anses at være stærkest i Sverige
i. Skattemæssigt hjemsted kan dermed ikke afgøres ved centrum for livsinteresser
c. Der er sædvanligt ophold i begge lande
i. Skattemæssigt hjemsted kan dermed ikke afgøres på sædvanligt ophold
d. Personen er svensk statsborger
i. Dermed skal personen anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige
2. Bosiddende med familien i Danmark – pendler på ugebasis til Norge – ferie og weekend afholdes
i Danmark – skattepligtig til Norge og bolig til rådighed i Norge – norsk statsborger
a. Personlige interesser anses at være stærkest i Danmark
b. Økonomiske interesser anses at være stærkest i Norge
i. Skattemæssigt hjemsted kan dermed ikke afgøres ved centrum for livsinteresser
c. Der er sædvanligt ophold i begge lande
i. Skattemæssigt hjemsted kan dermed ikke afgøres på sædvanligt ophold
d. Personen er norsk statsborger
i. Dermed skal personen anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge
Ovenstående mener vi ikke, vil være i overensstemmelse med formålet med artikel 4. Såfremt statsborgerskabet i ovenstående eksempler skiftes til et tredjeland, vil det endvidere resulterer i, at skattemæssigt hjemsted skal afgøres ud fra gensidig aftale. Dette er på ingen måde hensigtsmæssigt.
Det bør i øvrigt bemærkes, at SKAT tidligere har udstedt en lang række afgørelser og bindende svar, som går stik imod Skattestyrelsens afgørelse i denne sag. Dette har dog været sager, som har vendt ”den anden vej”.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Klageren var i indkomståret 2017 fuldt skattepligtig til Danmark efter bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Klageren har tillige været skattepligtig i Storbritannien efter reglerne for der bosiddende personer, jf. det fremsendte certificate of UK fiscal residence fra Storbritannien, hvor det fremgår, at klageren var ”resident” i Storbritannien i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens artikel 4.
Der forelå således en situation med dobbeltdomicil, som er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomst nr. 6 af 12. februar 1981 mellem Danmark og Storbritannien.
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2 følger det, at i tilfælde hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:
”(...)
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.”
Der er tale om en prioriteret orden.
Efter artikel 4, stk. 2, litra a), skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Da klageren har fast bolig i begge stater, anses klageren for at være skattemæssigt hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser – midtpunkt for sine livsinteresser.
OECD-modellen indeholder fortolkningsbidrag til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4.
Af kommentarerne til OECD-modellens artikel 4 følger det blandt andet, at når en fysisk person har fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to kontraherende stater, han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.
Retten finder, at klageren ikke havde personlige interesser i Danmark. Klagerens ophold her i landet var forbundet med hans ansættelse hos [finans1]. Klageren opholdt sig og arbejdede typisk i Danmark fra mandag til torsdag. Klageren ejer en lejlighed i Danmark, hvor han opholder sig, når han er i Danmark i forbindelse med sit arbejde i Danmark.
Retten finder, at klageren havde sine personlige interesser i Storbritannien. Retten har i sin vurdering særligt lagt vægt på følgende: At klageren har boet i Storbritannien siden 1999, fraset perioderne i Danmark, og siden 2001 har klageren ejet en ejendom dér. Klagerens hustru og barn har boet i Storbritannien i hele perioden. Det er oplyst, at klageren opholdt sig i Storbritannien ugentligt fra fredag til mandag, hvor han var sammen med familien. Endvidere deltog klageren i hans søns skoleaktiviteter i Storbritannien og gik til tandlæge der.
Vedrørende klagerens økonomiske interesser i Danmark er klageren ejer af en lejlighed på 78 m2 til en værdi af 3.950.000 kr., hvori der er en ikke ubetydelig gæld. Klageren var ansat i en tidsubegrænset ansættelse i Danmark. Som led i ansættelsesforholdet fik klageren udbetalt løn, og indbetalt bidrag til pensionsordning samt helbredsforsikring i Danmark.
Vedrørende klagerens økonomiske interesser i Storbritannien er klageren ejer af en ejendom til en værdi af 10.000.000 kr., som blev bibeholdt ved flytningen til Danmark, og der er fremlagt oplysninger om belåningsforhold i ejendommen med månedlige afdrag. Klageren har pensionsopsparing i Storbritannien, som han har sparet op til igennem flere år. Endvidere har klageren en bankkonto i Storbritannien, hvorfra der bl.a. blev afholdt løbende udgifter til bl.a. tv-licens og karateundervisning. Retten bemærker, at flere af de fremlagte dokumenter er fremsendt til klageren på hans adresse i Storbritannien.
Retten finder herefter, at klageren havde økonomiske interesser i både Danmark og Storbritannien.
Ved en samlet konkret vurdering af klagerens personlige og økonomiske interesser, finder retten, at klageren anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra a. Retten lægger vægt på, at klageren ud fra en helhedsbetragtning har de stærkeste personlige og økonomiske interesser – midtpunkt for sine livsinteresser – i Storbritannien. Der er særlig lagt vægt på, at klageren havde ikke ubetydelige økonomiske interesser i begge lande, og alene personlige interesser i Storbritannien.
Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten overlader til Skattestyrelsen at opgøre de beløbsmæssige konsekvenser af, at Danmark herefter anses for kildeland ved fordeling af beskatningsretten til klagerens indtægter og udgifter efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.