|
|
Kendelse af 10-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 20-0041200
Indkomståret 2014
Gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har opgjort gaveafgift til 7.563.000 kr. i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 i sagen med sagsnr. 15-3278869, idet værdien af hver gave er ansat til 16.870.304 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet værdien af hver gave nedsættes fra 16.870.304 kr. til 2.082.300 kr. Der henvises til Landsskatterettens begrundelse nedenfor.
Faktiske oplysninger
Gaveoverdragelser
Det fremgår, at klageren ved gavebreve af 7. november 2014 overdrog 66.000 kr. B-kapitalandele i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter kaldet Selskabet) til hvert af sine tre børn. I forbindelse med overdragelsen blev værdien af hver gave opgjort til 62.700 kr., svarende til en samlet værdi på 188.100 kr. for alle tre gaver.
Ved gaveanmeldelsen opgjorde klagerens repræsentant foreløbigt værdien af hele Selskabet til 49.650.000 kr. i henhold til dagældende pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. Selskabet blev i den forbindelse anset for et ”90 pct.-selskab”, hvorfor værdien af hele selskabet blev sat til 90 pct. af den indre værdi.
Værdien blev alene fastsat foreløbigt på baggrund af kendte regnskabstal pr. 25. juni 2014, da man på tidspunktet for gaveoverdragelsen den 7. november 2014 ikke kendte den endelige skattekursberegning. Af gavebrevets pkt. 3 om værdiansættelse af gaven fremgår således følgende:
”3.1
Værdien af Kapitalandelene er opgjort til 62.700 kr.
3.2
Værdien er opgjort i overensstemmelse med den beregnede skattekurs for B-kapitalandelene i Selskabet, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 samt Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1997.599.
Da overdragelsen sker i tolvte måned af Selskabets regnskabsår, og da Selskabets resultat m.v. for regnskabsåret 2013/2014 endnu ikke kendes, er kursberegningen alene foreløbig. Den foreløbige kursberegning vedlægges som bilag 3.2.
3.3.
Når Selskabets regnskabstal for regnskabsåret 2013/2014 kendes, foretages en ny beregning i overensstemmelse med pkt. 3.1 og pkt. 3.2. I det omfang den endelige overdragelseskurs afviger fra den foreløbigt opgjorte kurs, reguleres den forlods udbytteret, der er knyttet til A-kapitalandelene i henhold til Selskabets vedtægter, korne-for-krone, så gavebeløbet i pkt. 3.1 fastholdes uændret.
”
Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-anparter regulerede man tillige for værdien af en forlods udbytteret, der ifølge vedtægterne tilkommer A-anparterne. Af vedtægterne for Selskabet fremgår således, at A-anparterne har ret til forlods udbytte, indtil der er udbetalt udbytte på 50.000.000 kr. ud over udbytte på 190.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige A- og B-anparter. Videre fremgår det bl.a., at den forlods udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct. p.a. regnet fra den 1. november 2014 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt.
Værdien af den forlods udbytteret blev i forbindelse med gaveanmeldelsen foreløbig opgjort til 50.000.000 kr.
SKATs afgørelse af 5. oktober 2015
Ved afgørelse af 5. oktober 2015 ansatte SKAT gaveafgiften til 634.530 kr. for hver gave, idet værdien af hele Selskabet blev anset for at udgøre 63.000.000 kr.
SKAT fandt således, at værdien af hele Selskabet skulle opgøres efter et skøn med udgangspunkt i Selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 30. september 2014, hvortil kom regulering med forskellige poster, som følger af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter (cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000).
Ved ansættelsen af værdien af B-anparterne regulerede SKAT for værdien af den forlods udbytteret, som man opgjorde til 50.000.000 kr. SKAT anerkendte herved den i vedtægterne fastsatte regulering på 2 pct.
Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018
Klagerens repræsentant påklagede herefter SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen, og den 7. august 2018 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a. følgende:
”...
Ansættelsen af værdien af de overdragne anparter
Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:
”§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.”
Af den dagældende bestemmelse i pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår bl.a. følgende:
”...
Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen...”
Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.
De på tidspunktet for gaven relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 5. november 2013, offentliggjort i SKM 2013.781.SKAT.
Af Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. tillige i det væsentligste SKM 2013.781.SKAT, fremgår bl.a. følgende:
”...
Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på formuekursfastsættelsen, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.
...”
Det følger af praksis, at værdien af anparterne som udgangspunkt kan ansættes ud fra formueskattekursreglerne i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT, såfremt der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ved stedfundne handler, der må anses for egnede som udtryk for handelsværdien. Der kan fra praksis bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000.685.LSR. Her fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af praksis.
Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at stedfundne handler ikke nødvendigvis er begrænset til de aktier eller anparter, der skal værdiansættes. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2008, offentliggjort i SKM 2008.596.LSR. I denne afgørelse fandt Landsskatteretten, at handelsværdien af nogle datterselskabsaktier skulle indgå ved kursfastsættelsen af aktierne, bl.a. da handelsværdien af datterselskabsaktierne var parterne bekendt ved gaveoverdragelsen.
Det følger endvidere af praksis, at skattekursen ikke kan anvendes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM 2010.290.VLR, hvor landsretten lagde vægt på oplysninger om værdien af et apportindskud i selskaberne, og til SKM 2014.345.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet kort tid forinden var stiftet til kurs 118.205.
Såfremt et selskabs kapital er opdelt i forskellige aktieklasser, skal der foretages en konkret vurdering af, om de forskellige rettigheder har indflydelse på værdifastsættelsen af aktierne i de respektive aktieklasser. Såfremt det er tilfældet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse, jf. Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, således at aktiekurserne for de respektive aktieklasser korrigeres for værdien af de pågældende rettigheder. Fra Landsskatterettens praksis kan henvises til afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, offentliggjort på www.afgoerelsesdatabasen.dk.
Det fremgår, at SKAT ved fastsættelsen af værdien af de overdragne anparter ikke har anvendt ovennævnte retningslinjer, men i stedet har foretaget et skøn med udgangspunkt i Selskabets regnskabsmæssige egenkapital pr. 30. september 2014, jf. årsrapporten for 2013/2014, hvorefter der er sket regulering med forskellige poster, som følger af TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter (cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000).
Retten bemærker hertil indledningsvis, at det af TSS-cirkulære 2000-09 fremgår, at cirkulæret alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Da overdragelsen er omfattet af dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, finder TSS-cirkulære 2000-09 hverken helt eller delvist anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Hvad angår SKATs henvisning til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. oktober 2004, offentliggjort i SKM 2004.416.LR, bemærker retten, at ovennævnte praksis om værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, ved gaveafgiftsberegning ikke kan anses for ændret hermed allerede under hensyn til, at Ligningsrådet ved afgørelsen ikke tog stilling til en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Hvad angår SKATs henvisning til Skatterådets afgørelser af 24. marts og 8. juni 2015, offentliggjort i henholdsvis SKM 2015.274.SR og SKM 2015.375.SR, bemærker retten, at de ikke vedrørte et spørgsmål om værdiansættelse efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Den omstændighed, at de overdragne B-anparter ikke er tildelt samme rettigheder som A-anparterne, og at A-anparterne er tildelt en forlods udbytteret, indebærer endvidere ikke isoleret set, at værdien af den samlede anpartskapital ikke kan ansættes ud fra dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Ud fra en samlet konkret vurdering finder retten derfor, at SKAT ikke har godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af de omhandlede anparter ikke kan tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. TfS 1997.599 SKM og SKM 2013.781.SKAT.
Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først må ses på, om der har været omsætning af anparterne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund, jf. herved bl.a. den praksis, der er nævnt ovenfor.
Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdien af de overdragne anparter fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, som fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen fra 1996, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT. Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-anparter skal dog endvidere reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der er tillagt A-anparterne, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, som nævnt ovenfor.
Hvad angår værdien af kapitalandelene i Selskabets datterselskaber bemærkes det, at ovennævnte om stedfundne omsætninger m.v. tillige gælder ved fastsættelsen af værdien af kapitalandele i datterselskaber, jf. SKM 2008.596 LSR som nævnt ovenfor.
Den påklagede afgørelse ændres derfor således, idet det herved overlades til SKAT i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter i overensstemmelse med ovenstående.”
Skattestyrelsens efterfølgende behandling af sagen
Ved brev af 4. oktober 2018 anmodede Skattestyrelsen om supplerende oplysninger i sagen, herunder bl.a. om en dybere forklaring for anvendelsen af forrentning på 2 pct. af den forlods udbytteret, og information om, hvorvidt der på tidspunktet for gaveoverdragelsen var eller tidligere havde været fremsat købstilbud på aktierne i Selskabet. Endvidere anmodede man om oplysninger om en overdragelse af aktier i datterselskabet [virksomhed2] A/S (herefter kaldet Datterselskabet) til [virksomhed3] ApS i 2012. Man angav samtidig, at Skattestyrelsen nu skulle teste værdien af gaveanmeldelsen uafhængigt af, hvad der er foretaget i sagen tidligere, og at man ville efterprøve, om den gaveanmeldte værdi af aktierne giver en handelsværdi.
Ved brev af 15. oktober 2018 besvarede klagerens repræsentant Skattestyrelsens anmodning, idet man herved bl.a. anførte, at værdiansættelsen efter Landsskatterettens afgørelse skal ske efter skattekursreglerne, og at Skattestyrelsens mandat efter Landsskatterettens afgørelse alene er begrænset til en værdiansættelse efter 1982-cirkulæret. Samtidig anførte man, at der ikke har fundet relevant omsætning sted i sagen, og at der i sagen ikke foreligger kvalificerede særlige omstændigheder som i SKM 2010.290 V og SKM 20184.345 LSR. I relation til overdragelsen af aktier i Datterselskabet til [virksomhed3] ApS i 2012 anførte repræsentanten, at den ikke opfylder kriterierne for relevant stedfunden omsætning, da den fandt sted flere år forud for gaveoverdragelsen og i øvrigt var til en medarbejder.
Ved brev af 11. december 2018 til klagerens repræsentant oplyste Skattestyrelsen bl.a., at man fortsat anmodede om indsendelse af de oplysninger, der var anmodet om i brev af 4. oktober 2018, og i e-mail af 14. december 2018 oplyste klagerens repræsentant bl.a., at man er af den opfattelse, at Skattestyrelsen bevægede sig udenfor rammerne af sagen. Samtidig oplyste man, at hvis Skattestyrelsen havde konkrete bemærkninger til de skattekursberegninger, der ligger til grund for værdiansættelsen, eller der i øvrigt er væsentlige uoplyste forhold af betydning i relation til skattekurspraksis, vil man bidrage til afklaring.
Skattestyrelsen vurderede herefter sagen igen, og ved brev af 2. april 2019 anmodede man på ny om de supplerende oplysninger i sagen. I brevet oplyste man bl.a. yderligere, at SKM 2018.41 H også ville kunne indgå i en vurdering af, om der var grundlag for at fravige en værdiansættelse efter formueskattekursen.
Klagerens repræsentant besvarede herefter materialeindkaldelsen i e-mails af 2. og 7. april 2019. Han kritiserede herved bl.a. Skattestyrelsens henvisning til SKM 2018.41 H, og at Skattestyrelsen påtænkte at lade den indgå i en vurdering af, om der var grundlag for at fravige en værdiansættelse efter formueskattekursen. I relation til Skattestyrelsens spørgsmål om købstilbud m.v. oplyste han følgende:
”Som tidligere oplyst forelå der ikke ved gaveoverdragelserne aktuel og retvisende omsætning vedrørende aktierne i selskaberne, herunder heller ikke i form af købstilbud m.v...”
Ved e-mail af 8. april 2019 opfordrede Skattestyrelsen klagerens repræsentant til at besvare de stillede spørgsmål, og klagerens repræsentant anmodede herefter ved e-mail af samme dato Skattestyrelsen om deres opfattelse af den prøvelsesopgave, der følger af Landsskatterettens afgørelse, og hvorledes de oplysninger, der er anmodet om, er relevante herfor.
Efter yderligere e-mailkorrespondance i sagen udsendte Skattestyrelsen herefter den 30. september 2019 et forslag til afgørelse i sagen, hvor man foreslog at ansætte gaveafgiften til 7.563.000 kr., svarende til 2.521.000 kr. pr. gave.
Herved foreslog Skattestyrelsen at ansætte værdien af hele Selskabet til 67.515.577 kr. og at regulere for den forlods udbytteret med 16.393.443 kr. i stedet for med 50.000.000 kr. som oprindeligt gjort. Man anførte bl.a., at forrentningen af den forlods udbytteret, som ifølge vedtægterne udgjorde 2 pct., i stedet burde have været 6,10 pct.
Ved e-mail af 1. oktober 2019 kom klagerens repræsentant med bemærkninger til forslaget. Han anførte herved bl.a., at en indeksering af den forlods udbytteret ikke er i overensstemmelse med den i 2014 gældende praksis indenfor bo- og gaveafgiftsområdet.
Den 24. februar 2020 udsendte Skattestyrelsen et nyt forslag til afgørelse, hvor man foreslog samme ansættelse af gaveafgiften som i forslag af 30. september 2019. Klagerens repræsentant kom herefter den 27. februar 2020 med bemærkninger hertil, idet han herved især henviste til fristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, og anførte, at denne nu var sprunget.
Den 18. marts 2020 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse.
Oplysninger om salg af aktier i datterselskabet [virksomhed2] A/S m.v.
Det fremgår, at Selskabet ejer kapitalandele i to datterselskaber. Det drejer sig om selskabet [virksomhed2] A/S (herefter kaldet Datterselskabet), hvis hovedaktivitet ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2013/14 er udvikling og produktion af el- og elektronikbaserede styringer. Datterselskabets aktiekapital udgør 500.000 kr., og Selskabet ejer 51 pct. af aktiekapitalen i Datterselskabet, svarende til nominelt 255.000 kr. aktier.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Selskabet i 2012 solgte 19 pct. af aktierne i Datterselskabet til selskabet [virksomhed3] ApS, som er ejet af en teknisk direktør i Datterselskabet. Af regnskabsoplysninger for [virksomhed3] ApS fremgår det, at aktierne er erhvervet for 6.199.000 kr., hvilket svarer til en værdi på 32.626.315 kr. af hele aktiekapitalen i Datterselskabet.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant bekræftet, at de 19 pct. af aktierne i Datterselskabet blev solgt til den oplyste pris.
Værdien af Datterselskabet er ved gaveanmeldelsen opgjort til 17.900.000 kr.
Ifølge Datterselskabets offentliggjorte årsrapport for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 udgjorde Datterselskabets egenkapital primo perioden 10.631.144 kr. og ultimo 10.455.758 kr. Vider fremgår det, at der i perioden blev udbetalt 5 mio. kr. i udbytte.
Af den offentliggjorte årsrapport for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 fremgår det, at Datterselskabets egenkapital ultimo perioden udgjorde 12.403.522 kr., og at der i perioden blev udbetalt 4,5 mio. kr. i udbytte.
For den efterfølgende periode fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 udgjorde egenkapitalen ifølge den offentliggjorte årsrapport ultimo 12.766.503 kr., ligesom der i perioden blev udbetalt 5,7 mio. kr. i udbytte.
Udover aktierne i Datterselskabet ejer Selskabet i sin helhed selskabet [virksomhed4] ApS (herefter kaldet Ejendomsselskabet), som har en anpartskapital på 125.000 kr. Ejendomsselskabets formål er ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2013/14 investering i og udlejning af fast ejendom. Af årsrapporten fremgår endvidere, at Ejendomsselskabets aktiver på 8.164.459 kr. i det væsentligste består af materielle anlægsaktiver i form af grund og bygninger på i alt 7.319.479 kr., hvortil omsætningsaktiver på i alt 844.980 kr. Ejendomsselskabets egenkapital udgør ifølge årsrapporten 274.693 kr.
Andre kapitalandele
Udover kapitalandele i de to datterselskaber, ejer Selskabet ifølge Skattestyrelsens oplysninger kapitalandele i en række ejendomsselskaber, der er bogført under ”Andre kapitalandele” til 13.155.223 kr. Under sagens behandling i Skattestyrelsen anmodede Skattestyrelsen om en oversigt over de selskaber, som indgik i denne kategori. Klagerens repræsentant har imidlertid ikke indsendt en sådan.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant oplyst om baggrunden for, at der ikke er indsendt en oversigt over disse kapitalandele. Det er således oplyst, at der er tale om kapitalandele, som ved beregning af en formueskattekurs ikke kræver en selvstændig skattekursberegning, men som i stedet skal medtages til bogført værdi som følge af lav ejerandel.
Endelig skattekursopgørelse
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremsendt den endelige skattekursopgørelse, der er udarbejdet i henhold til gavebrevets pkt. 3.3 på baggrund af Selskabets resultat m.v. for regnskabsåret 2013/14, svarende til perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014. Ifølge denne udgør skattekursen af Selskabet pr. 30. september 2014 53.700.000 kr.
Der er i den forbindelse oplyst følgende:
”Som det er angivet i gavebrevets pkt. 3.3, var hensigten, at den forlods udbytteret tilknyttet A-andelene skulle reguleres efter den endelige beregning, sådan at den gaveanmeldte værdi af B-andelene ville blive fastholdt. Den endelige beregning forelå imidlertid først efter, at Skat begyndte at anfægte værdiansættelsen, hvorfor den nævnte korrektion blev udskudt indtil sagens endelige afslutning.
Vedtægterne vil i givet fald blive ændret til ”...at A-kapitalandelene er tillagt en forlods udbytteret på 54.000.000 kr. ud over udbytte på 190.000 kr., som skal fordeles ligeligt mellem samtlige A- og B-kapitalandele...”. Derved fastholdes værdien af den enkelte gave (33 % B-andele) på 62.700 kr.
...”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse opgjort gaveafgift til 7.563.000 kr. i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 i sagen med sagsnr. 15-3278869.
Skattestyrelsen har herved bl.a. henvist til følgende:
”...
Skattestyrelsen finder ikke, at den ved gaveoverdragelserne anvendte værdi svarer til handelsværdien, således som det er krævet i boafgiftslovens § 27, og vi har derfor ændret værdien og fastsat handelsværdi af anpartskapitalen nominelt 200.000 kr. i [virksomhed1] ApS til 67.515.577 kr.
Den ændrede værdi har indflydelse på gaveoverdragelserne således:
Ansat værdi af gave 16.870.304 kr.for nominelt 66.000 kr. B-anparter svarende til 33 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS. til [person1] ...
Ansat værdi af gave 16.870.304 kr.for nominelt 66.000 kr. B-anparter svarende til 33 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS. til [person2] ...
Ansat værdi af gave 16.870.304 kr.for nominelt 66.000 kr. B-anparter svarende til 33 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS. til [person3] ...
Ændret gaveafgift er opgjort til 15 pct. af den samlede ansatte handelsværdi af de overdragne kapitalandele fratrukket bundfradraget for de tre børn. Gaveafgiften er opgjort således: (15 % x (50.610.913 kr. - 3 x 59.800 kr.) = 7.563.000 kr. (nedrundet) ...
Skattestyrelsens kommentarer til rådgivers anbringender
Skattestyrelsen er ikke enig i skatteyders kommentarer. Skattestyrelsen har haft en dialog med rådgiver den 4. december 2019, der anmodede om at Skattestyrelsen afventede med at sende afgørelse ud for forslagsskrivelserne dateret 30. september 2019. Årsagen var, at der var uenighed om der ifølge boafgiftsloven var hjemmel til at forrente forlods udbytteretten, og at Skattestyrelsen aftalte med rådgiver at de ville undersøge dette en ekstra gang. Der var indledningsvist alene sendt forslag ud til gavegiver.
Det er således efter rådgivers ønske og handling, at afgørelsen ikke er kommet i umiddelbar forbindelse med forslaget. Skattestyrelsen har således blot ønsket at indrømme rådgiver en så god høringsadgang som muligt, for at sikre parterne blev hørt. Efterfølgende er Skattestyrelsen efter fornyet vurdering kommet frem til, at der er hjemmel til at kræve forrentning af forlods udbytteretten. Det fremgår således af bl.a. SKM2003.66.LR, SKM2005.320.LR og senere afgørelser, at der skal ske forrentning af en forlods udbytteret, også i forbindelse med boafgiftslovens område.
Endvidere bemærkes, at Skattestyrelsen har fremsendt nyt forslag til afgørelse dateret den 24. februar 2020 som er enslydende med det tidligere fremsendte forslag til afgørelse af den 30. september 2019. Denne afgørelse kommer således i umiddelbar forlængelse af forslagsskrivelsen af 24. februar 2020.
Skattestyrelsen bemærker desuagtet, at der ikke er noget til hinder for at indrømme en høringsfrist på mere end 15 dage, da dette er et mindstekrav til høringsfristen.
Skattestyrelsen bemærker endelig at begrænsningen til ansættelsesfristen er særskilt reguleret i boafgiftslovens § 27, og er ikke begrænset af skatteforvaltningslovens § 27, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5. Fristen følger således af boafgiftslovens § 27, og er bestemt til 6 måneder. Denne frist udskydes dog, med de dage der går fra Skattestyrelsen anmoder om materiale, og indtil materialet modtages.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen gentagne gange anmodet skatteyder om at fremsende yderligere materiale til behandling af sagen. Skatteyder har dog ikke ønsket at udlevere det ønskede materiale, og skatteyders rådgiver har i to mails dateret henholdsvis den 2. og 7. april 2019, bedt Skattestyrelsen afslutte sagerne på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den korrekte beregning af afgift i forbindelse med en hjemvisning ikke er underlagt fristerne i skatteforvaltningsloven i forhold til beregningen af den korrekte afgift. Dette begrundes bl.a. med, at der i ”Betænkning 2003-1426 om Frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområde” fremgår følgende: ”Ifølge cirkulæret gælder fristreglerne ikke i tilfælde, hvor en domstol hjemviser en skatteansættelse, der er forelagt domstolen til prøvelse, til fornyet behandling hos ligningsmyndigheden eller tilfælde, hvor der indgås forlig under en retssag.” Cirkulæret, der henvises til, er: cirkulære nr. 172 af 20. september 2001. (Cirkulæret blev efterfølgende indarbejdet i den tidligere Ligningsvejledning og senere Juridisk Vejledning).
Endvidere fremgår det af Den juridiske vejledning afsnit A.A.10.2.5.: ”En underordnet skattemyndighed er ikke bundet af fristreglerne i SFL, hvis en sag hjemvises af en klageinstans”. På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at hjemviste sager ikke er underlagt fristen på 6 måneder, jf. SFL § 27, stk. 2, hvorfor behandlingen af de hjemviste sager kan fortsætte.
Det skal dog bemærkes, at gaveafgift ikke er omfattet af SFL § 26, og § 27, jf. SFL § 26, stk. 9 og § 27, stk. 5.
Skatteyders rådgiver har den 27. februar 2020 fremsendt endnu en mail, hvori der nu gøres gældende, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overskredet.
Skattestyrelsen deler ikke denne opfattelse, idet der må anses at være indtrådt suspension af boafgiftslovens § 27, stk. 2. Det fremgår af Den Juridiske vejledning afsnit A.A.6.2.: ”Har Skattestyrelsen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra Skattestyrelsen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.”
Det er vores opfattelse, at skatteyders rådgiver ikke kan sikre, at der ikke indtræder suspension jf. BAL § 27, stk. 2, ved at fremsende mails, hvori der henvises til, at Skattestyrelsen blot kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Skattestyrelsen har ikke fundet belæg for at ændre forslag til afgørelse jf. ovenstående og derfor træffes der afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.
...
1. Skattestyrelsens fortolkning af Landsskatterettens afgørelse
Skattestyrelsen, Store Selskaber, Værdiansættelsesenheden (herefter VE) har d. 10. september 2018 modtaget en hjemvist gavesag fra Landsskatteretten (sagsnr.: 15-3278869) med henblik på at teste værdien af gaveanmeldelsen. Skattestyrelsen har på denne baggrund værdiansat gaveoverdragelsen til handelsværdien svarende til, hvad uafhængige parter vil handle til, i overensstemmelse med dagældende boafgiftslov §27, stk. 1; ”En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager”.
Skattestyrelsen forholder sig til det faktum, at sagen er hjemvist fra Landsskatteretten til fornyet behandling af sagen, herunder fornyet vurdering af handelsværdien af gaveoverdragelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse at gaven skal opgøres til handelsværdien på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Det afgørende i sagen er således, hvorvidt den værdi som skatteyderhar anvendt er i overensstemmelse med handelsværdien.
Skattestyrelsen anvender den information, som den tidligere enhed, der behandlede sagen i første omgang, har indhentet samt mailkorrespondance med rådgiver og skatteyder. Skattestyrelsen har herudover sendt en materialeindkaldelse ud til skatteyder og dennes rådgiver pr. 5. oktober 2018, 11. december 2018 og senest d. 2. april 2019, da Skattestyrelsen vurderede, at der ikke forelå fyldestgørende information til at foretage værdiansættelsen.
Det forespurgte materiale er ikke blevet tilsendt. Skatteyders rådgiver svarer, at Skattestyrelsen ikke skal revurdere sagen på ny, men blot beregne en værdiansættelse via de dagældende skattekursregler jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uagtet om dette giver en handelsværdi eller ej.
Skattestyrelsen forstår Landsskatterettens afgørelse på den måde, at skatteyder ikke får medhold i hverken sin principale, subsidiære eller mere subsidiære påstand (hhv. ugyldighed, beregnede værdier, eller nedsættelse af disse efter Landsskatterettens skøn). Tilsvarende får daværende SKAT heller ikke medhold i sin påstand om, at TSS-cirkulære 2000-9 og -10 kan anvendes. Landsskatteretten hjemviser sagen, hvor det overlades til Skattestyrelsen i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter, for at finde en handelsværdi.
1.1 Indkaldelse af oplysninger
Landsskatteretten hjemviste værdiansættelsen i sagen til Skattestyrelsen, så der i første instans kan foretages en værdiansættelse af de overdragne anparter. I forbindelse med vurdering af handelsværdien har Skattestyrelsen forsøgt at indhente yderligere oplysninger jf. Boafgiftslovens §27 stk. 2, således at der var et fyldestgørende grundlag på plads til at foretageværdiansættelsen.
Oplysningerne som Skattestyrelsen har anmodet om inkluderer bl.a.:
| ? | En depotoversigt for værdipapirerne i [virksomhed1] ApS på gaveoverdragelsestidspunktet. |
| ? | En oversigt over ejerandelene i selskaberne, der er klassificeret i regnskabet under ”andre kapitalandele”. |
| ? | En dybere forklaring for anvendelsen af en forrentning på 2 pct. af forlods udbytteretten. |
| ? | En oversigt over ejendommene placeret i datterselskabet [virksomhed4] A/S, herunder anskaffelsespris samt dato for anskaffelse, seneste offentlige ejendomsvurdering ift. gavetidspunktet, beskrivelse af ejendomstype (kontor, retail, industri eller andet) samt afkastkrav. |
| ? | For datterselskabet [virksomhed2] A/S er der anmodet om perioderegnskab for 1. januar 2014 frem til 1. oktober 2014, tilgængelige budgetter på gavetidspunktet samt oplysninger omkring overdragelsen af aktier til [virksomhed3] ApS i 2012, herunder salgsprisen. |
Skattestyrelsen har gentagne gange forsøgt at indhente ovenstående oplysninger for at få et fyldestgørende grundlag til efterprøvelse af gaveværdierne, som skatteyder har anvendt. Dette er ikke blevet imødekommet fra skatteyder og dennes repræsentants side.
1.1.1 Det retlige grundlag for indhentning af oplysningerne
Skattestyrelsens fornyede indhentning af oplysninger sker efter den på tidspunktet for den oprindelige afgørelse dagældende boafgiftslovs § 27, stk. 2. Følgende fremgår af stk. 2:
” Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse”.
Skattestyrelsen har som tidligere nævnt anmodet om yderligere oplysninger til brug for den hjemviste sag ad 3 omgange hhv. d. 5. oktober 2018, 11. december 2018 og 2. april 2019. Dette skete indenfor tidsfristen på 6 måneder fra Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen skal bemærke, at en ny 6 måneders frist først begynder at løbe, når Skattestyrelsen har modtaget fyldestgørende svar på henvendelsen.
Landsskatteretten har slået fast, at fristen ikke skal anses for at løbe fra tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen den 11. november 2014 samt at den omstændighed, at SKAT har truffet afgørelse i sagen uden at have modtaget alt materialet, ikke findes at kunne føre til et andet resultat.
Landsskatteretten har den 7. august 2018 hjemvist sagen til Skattestyrelsen i første instans for at foretage en værdiansættelse af de overdragne i overensstemmelse med det anførte i Landsskatterettens kendelse.
1.1.2 Skattestyrelsens vurdering af det juridiske grundlag for skønnet over handelsværdien
Landsskatteretten fandt i den hjemviste sag, at det daværende SKATs skøn over handelsværdien ikke kunne ske med udgangspunkt i TSS-cirk. 2000-9 og -10, da disse cirkulærer alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Det fremgår af kendelsen, at det daværende SKAT ikke har godtgjort, at der ikke kan tages udgangspunkt i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Det fremgår endvidere af Landsskatterettens kendelse, at Skattestyrelsen skal vurdere, om der foreligger omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund.
I kendelsen har Landsskatteretten givet nogle retningslinjer for, hvornår der kan ske fravigelse af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Følgende fremgår af kendelsen:
” (1) Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først må ses på, om der har været omsætning af anparterne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelsessum kan anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. (2) Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund, jf. herved bl.a. den praksis, der er nævnt ovenfor”.
I den konkrete hjemviste sag har der været omsætning af anparter i selskabet, hvilket repræsenterer en særlig omstændighed, hvorfor der kan ske en fravigelse af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, hvis denne omsætning kan anses som et udtryk for handelsværdien af anparterne. Skattestyrelsen har anmodet om detaljer vedr. denne omsætning, men dette er ikke blevet imødekommet fra skatteyder og dennes repræsentant.
Oplysningerne Skattestyrelsen har anmodet om, skal indgå i vurderingen af, hvorvidt formueskattekursen giver et retvisende billede af handelsværdien eller om der foreligger særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs bør lægges til grund.
2. Kort om gaveoverdragelsen
Sagen vedrører en gaveoverdragelse af kapitalandele i [virksomhed1] ApS fra [person4] (i dette dokument benævnt skatteyder) til vedkommendes tre børn.
Forinden gaveoverdragelsen blev selskabets vedtægter ændret på en ekstraordinær generalforsamling. Selskabets anpartskapital på nominelt 200.000 kr. blev opdelt i to kapitalklasser og herved fordelt på nominelt 2.000 kr. A-kapitalandele a 1 kr. og nominelt 198.000 kr. B- kapitalandele a 1 kr., hvor B-kapitalandelene er uden stemmeret.
Af de på gavetidspunktet gældende vedtægter fremgår det, at A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte, indtil der er udbetalt udbytte på 50.000.000 kr. (”Den Forlods Udbytteret”) ud over udbytte på 190.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige A- og B-aktionærer. Den til enhver tid resterende Forlods Udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct. p.a. regnet fra 1. november 2014 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt.
Af vedtægterne pkt. 3.2.2. fremgår, at generalforsamlingen kan bestemme, at der skal udloddes udbytte til B-kapitalandelene, forudsat at selskabets værdier på udlodningstidspunktet giver dækning til for den Forlods Udbytteret. Vedtægterne relateret til den Forlods Udbytteret fremgår af Bilag A.
Ved gavebreve af 7. november 2014 overdrog skatteyder nominelt 66.000 kr. B-kapitalandele til hver af sine tre børn, svarende til i alt nominelt 198.000 kr. B-kapitalandele. Hver gave er i forbindelse med overdragelsen opgjort til 62.700 kr., svarende til en samlet værdi på 188.100 kr. for alle tre gaver.
3. Skattestyrelsens kommentarer til selskabets vedtægter
Som beskrevet ovenfor ejer hvert af børnene efter gaveoverdragelsen 33 pct. af den nominelle selskabskapital, svarende til 99 pct. samlet. Værdien af de overdragne B-kapitalandele er opgjort til en skattekurs på basis af beregningsmetoden, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Dele af A/B-konstellationen er udformet på vilkår, som uafhængige ikke vil indgå i. Hvis B- anparterne opgøres til den af skatteyder gaveanmeldte værdi, kan B-anpartshaverne med stor sikkerhed forvente at få den værdi som deres gave repræsenterer ifølge skatteyder udbetalt i udbytte allerede i løbet af det første år efter gaveoverdragelsen, når der ses på selskabets historiske udbyttebetalinger (gennemsnit på ca. 550.000 kr. pr. år) samt de betydelige likvider og værdier som der ligger i selskabet på tidspunktet for gaven. I praksis får B-anpartshaverne dermed anparter i selskabet på yderst favorable vilkår, idet at gavemodtagerne allerede inden for det første år efter gavemodtagelsen vil modtage udbytte der overstiger den værdi som gaven beregnes til. Således medfører skatteyders værdiansættelse at alle udbytteudlodninger efter første år reelt ikke indgår i den værdiansættelse som skatteyder anvender. Man kan generelt ikke finde en uafhængig investor, der vil indlemme nye anpartshavere i ejerkredsen under disse vilkår:
- De nye anpartshavere (børnene) bærer ingen risiko, hvis B-anparterne opgøres til den af skatteyder gaveanmeldte værdi, da de med stor sikkerhed får hele deres investering tilbage inden for et år. Det er yderst usandsynligt, at de som minimum ikke får udbetalt deres andel af de 190.000 kr. der skal udbetales forholdsmæssigt til A- og B- anpartshaverne inden der udbetales forlods udbytte.
- De nye anpartshavere overtager stort set hele anpartskapitalen og bærer ingen risiko givet skatteyders gaveanmeldte værdi, men har retten til størstedelen af den værdi der er tilbage, når forlods udbytteretten er betalt, qua deres ejerandel på 99 %.
- De nye anpartshavere kan potentielt modtage yderligere udbytte (udover deres andel af de 190.000 kr.) inden forlods udbytteretten er betalt, i så fald A-anpartshaverne godkender dette på generalforsamlingen, jf. pkt. 3.2.2 i vedtægterne. En sådan vedtægt ses ikke mellem uafhængige parter og det skaber en situation hvor skatteyder kan omgå gaveafgiftsbeskatning ved at udlodde udbytte til både A- og B-anpartshaverne, på trods af at en uafhængig investor ikke ville foretage en sådan disposition.
Alle ovenstående punkter indikerer at den af skatteyder opgjorte værdi ikke svarer til handelsværdien, idet ingen uafhængig tredjemand ville overdrage sin virksomhed på disse vilkår.
Vedrørende udbyttebetalingen på 190.000 kr. inden forlods udbytteretten, antager Skattestyrelsen, at dette er en engangsbetaling, og ikke en tilbagevendende årlig udbetaling. Dette fremgår ikke entydigt fra vedtægterne pkt. 3.2.1, hvor følgende står ” A-kapitalandelene har ret til forlods udbytte, indtil der er udbetalt udbytte på 50.000.000 kr. (”Den Forlods Udbytteret”) ud over udbytte på 190.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem samtlige A- og B-aktionærer ”. Rådgiver har i svar af 15. oktober 18 bekræftet, at den forholdsmæssige andel af udbyttebetalingen på 190.000 kr. er en engangsbetaling.
Af vedtægterne pkt. 3.2.2 fremgår: ” Generalforsamlingen kan bestemme, at der skal udloddes udbytte til B-kapitalandelene, forudsat at selskabets værdier på udlodningstidspunktet giver dækning til for den Forlods Udbytteret jf. pkt. 6”. Det fremgår ikke heraf, hvad der menes med selskabets værdier, men Skattestyrelsen antager, at der henvises til bogførte værdier.
Pkt. 3.2.2 gør det muligt i teorien at udskyde betalingen af forlods udbytteretten samtidig med, at der løbende udbetales væsentligt udbytte til børnene. Derudover muliggør pkt. 3.2.2 udbetalinger til børnene allerede i første år efter gaveoverdragelsen, der langt overstiger den af skatteyder opgjorte værdi af kapitalandelene. Med andre ord, kan der foretages en betydelig formueforskydning fra A-anpartshaverne (skatteyder) til B-anpartshaverne (børnene).
Parterne, der befinder sig i et gavemiljø, har således mulighed for at sikre at der overføres værdi til B-kapitalandelene uden kapitalgevinstbeskatning (hos indehaveren af A-kapitalandelene) eller gaveafgift hos erhververne af B-kapitalandelene (børnene).
Hvor meget der kan udbetales til B-kapitalandelene jf. vedtægterne pkt. 3.2.2 afhænger af, hvordan vedtægterne pkt. 6.2 tolkes. I vedtægterne pkt. 6.2 står: ”I det omfang der i øvrigt udloddes udbytte til en af selskabets to anpartsklasser, og der ikke vedtages udlodning af tilsvarende, forholdsmæssigt udbytte til indehaverne af den anden anpartsklasse, skal differencen ligeledes indføres i Udligningsregnskabet”.
I punkt 6.2 i udligningsregnskabet, kan tolkningen på forståelsen af punktet være af varierende grad. Der er ikke nogen entydig tolkning på ”forholdsmæssig udbytte” (se bilag A pkt. 6.2). Dette kan tolkes som forholdsmæssigt til kapitalandelene, eller 50 / 50 udbytte mm.
Såfremt det er forholdsmæssigt ift. kapitalandelene, kan man jf. pkt. 3.2.2 og 6.2 udbetale 99 % af fremtidige udbyttebetalinger til B-aktionærerne (børnene), uden at udligningsregnskabet opskrives. Skattestyrelsen har i nedenstående tabel udformet et eksempel, der illustrerer effekten i monetære termer, såfremt ordet forholdsmæssigt skal tolkes ift. kapitalandelene.
Eksempel 1:
Med hensyntagen til at indre værdi af selskabet udgjorde 53.196.772 kr. pr. 30. september 2014, og størrelsen på forlods udbytteretten er fastsat til 50.000.000, er der betydeligt plads til at udnytte pkt. 3.2.2 fra vedtægterne til at udbetale udbytte til B-anpartshaverne på en ekstraordinær generalforsamling umiddelbart efter gaveoverdragelsen.
Selskabet kan jf. vedtægterne pkt. 3.2.2 udlodde 3.164.804 kr. (99 % af forskel mellem indre værdi og størrelse på forlods udbyttetet) i udbytte til B-anpartshaverne umiddelbart efter gaveoverdragelsen, uden at udligningsregnskabet opskrives. Tilsvarende kan gøres med fremtidige udbyttebetalinger, så længe selskabets værdier på udlodningstidspunktet giver dækning til den forlods udbytteret.
Sammenfattes ovenstående eksempel med, at B-anparterne samlet er opgjort til 188.100 kr. i forbindelse med gaveanmeldelserne, er det åbenlyst, at der er store muligheder for at overdrage væsentlige værdier og samtidig omgå betaling gaveafgift relateret hertil. Værdien af B-anparterne er ikke fastsat til handelsværdier. I den opgjorte gaveværdi, har skatteyder ikke indregnet det faktum, at børnene jf. vedtægterne pkt. 3.2.2 potentielt kan modtage udbytter der langt overstiger den gaveanmeldte værdi af kapitalandelene, inden forlods udbytteretten er betalt af (med dertilhørende forrentning). Enhver mulig udlodning til børnene udover den gaveanmeldte værdi på 188.100 kr. indgår ikke i skatteyders værdiansættelse, og skatteyders værdiansættelse svarer således ikke til en handelsværdi.
Skattestyrelsen er af den overbevisning, at vedtægterne pkt. 3.2.1 og 3.2.2 ikke ses mellem uafhængige parter. Først når forlods udbytteretten er betalt af (med dertilhørende forrentning pr. år), bør B-kapitalandelene få ret til udbytte, såfremt konstellationen skal efterligne, hvad der i teorien vil kunne findes mellem uafhængige parter.
4. Skattestyrelsens fornyede værdiansættelse
VE er blevet anmodet om at værdiansætte de overdragne kapitalandele i [virksomhed1] ud fra gældende praksis. VE er Skattestyrelsens værdiansættelsesenhed. VE har til formål at værdiansætte aktiver, selskaber, finansielle instrumenter mm. til handelsværdi, som uafhængige vil være villig til at handle til, herunder jf. Boafgiftslovens §27 stk. 1.
For at kunne værdiansætte de enkelte anpartsklasser, er det nødvendigt først at værdiansætte [virksomhed1] (dette behandles i afsnit 4.1). Herefter skal det vurderes, hvordan forrentningen af forlods udbytteretten bør fastsættes (dette behandles i afsnit 4.2). Afsluttende kan værdien af selskabets anpartsklasser udregnes (dette behandles i afsnit 4.3).
4.1 Værdiansættelse af [virksomhed1]
Af selskabets vedtægter fremgår, at [virksomhed1] ApS’ formål er at drive handel, finansiering og kapitalanbringelse. Den regnskabsmæssige egenkapital udgjorde 53.196.772 kr. ifølge årsrapporten 2013/14. Til sammenligning har skatteyder opgjort værdien til 49.650.000 kr., dvs. lavere end indre værdi jf. regnskabet.
[virksomhed1] ApS er moderselskab for følgende 2 datterselskaber:
- [virksomhed4] ApS, CVR nr. [...1]. Selskabskapitalen udgør nom. 125.000 kr., hvoraf [virksomhed1] ejer 100 %. Selskabets formål er ifølge årsrapporten 2013/14 investering i og udlejning af fast ejendom.
- [virksomhed2] A/S, CVR nr. [...2]. Selskabskapitalen udgør nom. 500.000 kr. hvoraf [virksomhed1] ejer 51 %. Selskabets hovedaktivitet er ifølge årsrapporten 2013/14 udvikling og produktion af el- og elektronikbaserede styringer.
Udover kapitalandelene i de to datterselskaber, ejer [virksomhed1] kapitalandele i en række ejendomsselskaber, der er bogført under ”Andre kapitalandele” til 13.155.223 kr. Skattestyrelsen har ikke modtaget en oversigt over selskaberne kategoriseret som ”andre kapitalandele”, selvom skatteyder og dennes repræsentant er blevet anmodet om at levere dette. Skattestyrelsen har dermed intet overblik over ejerandelene i de enkelte selskaber under kategorien ”Andre kapitalandele”.
Skattestyrelsen erfarer, at det er sjældent, at en virksomhed overdrages til en værdi, der er lavere end den bogførte værdi af egenkapitalen. Typisk ses price-to-book ratios (markeds- værdi divideret med bogført værdi af egenkapital) af selskaber til værdier væsentligt over 1,0. Dette understøttes bl.a. af professor [person5]s analyse af prisniveauet på det europæiske marked, der viser at den gennemsnitlige price-to-book ratio for europæiske selskaber udgjorde 1,72 pr. 5. januar 2014. Frasorteres banker og finansielle selskaber fra denne opgørelse er den gennemsnitlige price-to-book væsentligt højere.
En price-to-book ratio under 1 ses typisk for selskaber i økonomiske problemer. Dette synes ikke at være karakteristika for [virksomhed1] ApS og de underliggende selskaber, hvorfor Skattestyrelsen vurderer, at værdien som minimum bør opskrives til indre værdi. Skattestyrelsen vurderer dermed, at selskabet som minimum skal værdiansættes til en price-to-book ratio på 1,0.
En price-to-book ratio på 1,0 betyder, at værdien af egenkapitalen svarer til indre værdi. Underforstået betyder det, at selskabets forrentning på driften (afkastningsgrad) svarer til præcis den kapitalomkostning (WACC) selskabet har, således at der fremadrettet hverken skabes merværdi, eller destrueres værdi.
Skattestyrelsen har intet grundlag for at antage, at [virksomhed1] er i en situation, hvor der destrueres værdi, og vurderer derfor at værdien som minimum bør opgøres til bogført værdi. Såfremt der er goodwill tilknyttet aktiverne, bør der foretages en yderligere opskrivning som følge af dette.
Skattestyrelsen vurderer ikke, at der er tilknyttet goodwill til hverken kapitalandelene i ejendomsselskaberne (herunder [virksomhed4] A/S), tilgodehavender, likvider eller værdipapirer, hvorfor Skattestyrelsen medregner disse aktiver til bogført værdi i værdiansættelsen.
I forhold til kapitalandelene i [virksomhed2] A/S kan der potentielt være tilknyttet goodwill, hvorfor Skattestyrelsen i det efterfølgende afsnit vil efterprøve værdiansættelsen heraf.
Skattestyrelsens værdiansættelse af [virksomhed2] A/S
Skatteyder har opgjort værdien af [virksomhed2] A/S til 17.900.000 kr. ved anvendelse af formueskatteberegningsmetoden jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.
Der er en række indikationer på, at den anvendte værdiansættelsesmetode ikke giver et retvisende billede af handelsværdien af selskabet. Dette understøttes yderligere af, at der har været omsætning med aktierne i [virksomhed2] A/S. Af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 pkt. 17 fremgår; ”Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen”.
Eftersom der har fundet relevant omsætning sted med aktierne i [virksomhed2] A/S, finder formueskattekursen ikke anvendelse i den konkrete sag, hvis denne omsætning kan anses som et udtryk for handelsværdien af anparterne. Skattestyrelsen har anmodet skatteyder om information omkring overdragelsen, hvilket ikke er blevet leveret af skatteyder og dennes rådgiver, hvorfor Skattestyrelsen har foretaget en vurdering af den stedfundne omsætning ud fra den tilgængelige information.
Af regnskaberne 2011/12 og 2012/13 for [virksomhed1] ApS fremgår det, at ejerandelen i [virksomhed2] A/S er mindsket fra 70 % til 51 %. Fra biq.dk kan man aflæse, at den øvrige storaktionær i [virksomhed2] A/S er [virksomhed3] ApS, der ejes af [person6], som er teknisk direktør i [virksomhed2] A/S. Af regnskaberne for [virksomhed3] ApS fremgår det, at [virksomhed3] ApS i 2012 har forøget ejerandelen i [virksomhed2] A/S fra 25 % til 44 %. Det vil sige, at [virksomhed3] ApS har erhvervet yderligere 19 % af [virksomhed2] A/S i 2012.
I [virksomhed3] ApS’ regnskab for 2012 er årets tilgang af aktier i [virksomhed2] bogført til 6.199.000 kr. Fra selskabets beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis fremgår det, at kapitalandele i associerede virksomheder måles til kostpris, hvorfor det må formodes, at [virksomhed3] ApS i 2012 har betalt 6.199.000 kr. for 19 % af aktierne i [virksomhed2] A/S. Overdragelsen medfører, at den samlede handelsværdi af egenkapital i [virksomhed2] A/S kan opgøres til 32.626.136 kr. i 2012.
Transaktionen med aktierne i [virksomhed2] A/S er foregået mellem to parter, der ikke kan betragtes som værende uafhængige. Givet [person6]s funktion som teknisk direktør i [virksomhed2] A/S, kan overdragelsen potentielt være foretaget til en kurs under markedsværdien, som en form for incitamentselement. I så fald der har været et incitamentselement involveret i transaktionen, kan handelsværdien potentielt være højere på transaktionstidspunktet end, hvad ovenstående indikerer. Samtidig må det have formodningen imod sig, at [person6] ville være interesseret i at erhverve anparter i selskabet til en værdi højere end hvad en uafhængig ville være villig til, ikke mindst i lyset af at han har indgående kendskab til selskabet i sin funktion som teknisk direktør.
Tabel 1: Transaktion fra 2012
Target selskab | [virksomhed2] |
Land | Danmark |
Opkøbende selskab | [virksomhed3] ApS |
Købspris | 6.199.000 |
Andel af aktier opkøbt | 19 % |
Markedsværdi af egenkapital i 2012 | 32.626.136 |
Nettorentebærende gæld2011/12 | (4.506.552) |
Enterprise value (EV) | 28.119.764 |
EBITDA2011/12 | 6.913.510 |
EV/EBITDA | 4,07 |
Af ovenstående tabel kan det ses, at EBITDA udgjorde 6.913.510 kr. i 2012, hvilket medfører en implicit EV/EBITDA multipel for [virksomhed2] på 4,07 i forbindelse med transaktionen. EV/EBITDA multiplen måler, hvad selskabet prissættes til i forhold til indtjening før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer.
Som kontekst til ovenstående medfører skatteyders værdiansættelse af [virksomhed2] A/S ved brug af formueskattereglerne, at den implicitte EV/EBITDA multipel kan opgøres til 1,27. For at sætte tingene i perspektiv, betyder skatteyders værdiansættelse, at en uafhængig investor, der erhverver selskabet til denne værdi, udelukkende betaler for 1,27 års indtjening før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer. Da selskabet med stor sandsynlighed også vil være i stand til at tjene penge fra år 2 og frem, vil en uafhængig investor, alt andet lige, være villig til at betale for flere års EBITDA.
Ifølge en undersøgelse fra [virksomhed5] handlede den gennemsnitlige danske virksomhed i Danmark til en EV/EBITDA multipel på 8,5 i 2014. Givet dette markedsniveau for den gennemsnitlige opkøbte, unoterede virksomhed, er det usandsynligt, at handelsværdien af [virksomhed2] A/S kan værdiansættes til en implicit EV/EBITDA multipel på 1,27. Henses der yderligere til den implicitte EV/EBITDA multipel på 4,07 ved den stedfundne handel med aktierne i [virksomhed2] A/S, er det tydeligt, at formueskattekursen ikke repræsenterer en handelsværdi.
På baggrund af de foreliggende informationer vurderer Skattestyrelsen, at værdien af [virksomhed2] A/S på gavetidspunktet bør opgøres med udgangspunkt i den implicitte EV/EBITDA multipel ved den tidligere stedfundne handel med aktier i [virksomhed2] A/S. Endvidere bemærker Skattestyrelsen at denne værdiansættelse formodentlig er konservativ, idet der kan være et incitamentselement i salgsprisen.
Den stedfundne handel med aktierne i [virksomhed2] fandt sted approksimativt to år forinden gavetidspunktet. Skattestyrelsen finder ingen tegn på, at væksten eller indtjeningen har ændret sig væsentligt siden transaktionen, hvorfor der ingen tegn er på, at multiplen har ændret sig i perioden. Der findes ligeledes ingen tegn på, at det overordnede prisniveau forbundet med danske transaktioner er mindsket i perioden, omvendt er der sket en stigning jf. førnævnte undersøgelse fra [virksomhed5].
Skattestyrelsen har på basis af den implicitte EV/EBITDA multipel på 4,07 opgjort værdien af [virksomhed2] A/S på gavetidspunktet til 35.954.122 kr., som illustreret i nedenstående tabel. Værdien af [virksomhed1] ApS’ ejerandel i [virksomhed2] A/S på 51 % udgør 18.336.602 kr. Værdiansættelsen tager højde for, at [virksomhed2] i det nyeste regnskab forinden gavetidspunktet leverer et EBITDA på 8.479.680 kr. sammenlignet med 6.913.510 kr. i regnskabet for 2011/12.
Tabel 2: Værdiansættelse af [virksomhed2] A/S på gavetidspunktet
EBITDA2013/14 | 8.479.680 |
× EV/EBITDA-multipel | 4,07 |
= Enterprise value | 34.489.948 |
- Nettorentebærende gæld2013/14 | (7.141.824) |
- Foreslået udbytte | 5.700.000 |
= Handelsværdi af egenkapital i [virksomhed2] A/S | 35.954.122 |
Sammenfatning af Skattestyrelsens værdiansættelse af [virksomhed1]
På baggrund af ovenstående værdiansættelse af [virksomhed2] A/S og opskrivningen af de øvrige aktiver til bogført værdi, har Skattestyrelsen værdiansat [virksomhed1] som illustreret i nedenstående tabel:
Tabel 3: Udregning af handelsværdien af [virksomhed1] ApS
Bogført egenkapital i regnskabet 2013/14 | 53.196.772 |
- Foreslået udbytte | 599.000 |
- Bogført værdi af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 3.693.490 |
+ Handelsværdi af kapitalandele i [virksomhed2] A/S | 18.336.602 |
+ Handelsværdi af kapitalandele i [virksomhed4] ApS | 274.693 |
= Handelsværdi af egenkapital i [virksomhed1] ApS | 67.515.577 |
Skattestyrelsen fastsætter værdien af [virksomhed1] ApS til 67.515.577 kr., hvilket svarer til en opskrivning på 17.865.577 kr. i forhold til den af skatteyder opgjorte værdi af selskabet i forbindelse med gaveoverdragelsen.
Skattestyrelsen finder, at den af skatteyder opgjorte værdi af selskabet ikke repræsenterer en handelsværdi, og foretager derfor en opskrivning af værdien, så den svarer til handelsværdien på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Skattestyrelsen har værdiansat [virksomhed1] til en værdi der stemmer overens med, hvad uafhængige parter vil handle til, i overensstemmelse med dagældende boafgiftslov §27, stk. 1; ”En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager”.
4.2 Forrentning af forlods udbytteret
Af vedtægterne fremgår det, at den til enhver tid resterende forlods udbytteret reguleres med et tillæg på 2 pct. p.a. regnet fra 1. november 2014 og herefter med virkning fra ethvert udbetalingstidspunkt.
Ved fastsættelse af værdien af en udbytteret, er det afgørende, at udbytterettens fremadrettede forrentning stemmer overens med aktieklassens specifikke afkastkrav og underliggende risici. Hvis der ikke er sammenhæng mellem disse sker der en formueforskydning mellem ejerne af de forskellige aktieklasser.
At forrentningen af forlods udbytteretten skal baseres på den underliggende forretnings risici er understøttet af SKM2016.219.SR. Heraf fremgår bl.a.: ” Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en betaling for den risiko ejeren af den forlods udbytteret har ved ikke at få sine penge med det samme. Konkret bliver der lavet en årlig opskrivning af den forlods udbytteret, der bl.a. tager højde for en risikofaktor og tidsfaktor, jf. SKM2003.134.LR. Opskrivningen skal svare til, hvad en uafhængig investor ville kræve.”.
I SKM2016.219 henvises yderligere til en række empiriske undersøgelser, som understøtter at ejernes afkastkrav i forbindelse med en aktie- eller anpartsinvestering er væsentligt højere end 2 pct. Når forrentningen skal fastsættes, er det essentielt, at dette sker på markedsvilkår.
En uafhængig investor vil ikke acceptere en forrentning svarende til selskabets lånerente (som i nogle tilfælde kan approksimeres til 2 pct.) på en forlods udbytteret, der dækker størstedelen af egenkapitalen, men vil i stedet kræve et passende risikojusteret afkast (eller forrentning), som afspejler ejernes afkastkrav.
Ejernes afkastkrav reflekterer risikoen forbundet med en aktie- eller anpartsinvestering i det konkrete selskab, og kan yderligere dekomponeres som en funktion af risikoen på de underliggende aktiver samt den finansielle risiko. [virksomhed1] ApS har ingen rentebærende gæld, hvorfor der ingen finansiel risiko er forbundet hermed. Ejernes afkastkrav i [virksomhed1] ApS bestemmes dermed alene ud fra aktivernes risici.
Ved gaveoverdragelse af unoterede aktier eller anparter i et holdingselskab, skal der fastsættes en forrentning af aktiverne på balancen hver for sig, hvorefter disse vægtes i forhold til de respektive aktivers handelsværdier. På denne baggrund har Skattestyrelsen fastsat den krævede forrentning af forlods udbytteretten i [virksomhed1] til 6,10 %, som illustreret i nedenstående tabel:
Tabel 4: Udregning af forretningskravet på forlods udbytteretten
Aktivtype | Markedsværdi | Afkastkrav | Vægtet |
Værdipapirer | 21.956.601 | 8,00 % | 2,41 % |
Likvide beholdninger | 5.328.436 | 0,07 % | 0,00 % |
Tilgodehavender | 12.263.604 | 3,00 % | 0,52 % |
Kapitalandele i [virksomhed4] A/S | 274.693 | 6,00 % | 0,02 % |
Andre kapitalandele | 13.155.223 | 6,00 % | 1,12 % |
Kapitalandele i [virksomhed2] A/S | 18.336.602 | 7,77 % | 2,02 % |
Forrentningskrav på udbytteret = sum af markedsværdivægtede afkastkrav = | 6,10 % | ||
Nedenfor kommenterer Skattestyrelsen på det fastsatte afkastkrav for de enkelte aktivposter. Skattestyrelsen har efterspurgt en række informationer vedr. aktiverne, men skatteyder og dennes repræsentant har ikke leveret dette. Skattestyrelsen har estimeret afkastkravet for de enkelte aktivklasser på baggrund af den tilgængelige information.
Værdipapirer
For korrekt at kunne fastsætte afkastkravet på selskabets værdipapirer, mangler Skattestyrelsen en oversigt over selskabets beholdning af værdipapirer fordelt på de overordnede aktivklasser; aktier og obligationer.
Skattestyrelsen har spurgt skatteyder og rådgiver om en beholdningsoversigt for værdipapirerne ejet på gavetidspunktet. Skatteyder har ikke leveret det forespurgte materiale, hvorfor Skattestyrelsen har været nødt til at foretage vurderingen på baggrund af de foreliggende informationer. Skattestyrelsen antager i denne sammenhæng, at beholdningen af værdipapirer er placeret i en bred vifte af børsnoterede aktier og obligationer.
For en kort opsummering af empiriske studier af historisk afkast for henholdsvis aktier og obligationer henvises til SKM2016.219.SR. Empirisk viser de nævnte studier, at man har kunne realisere et gennemsnitligt afkast på omkring 9-12 % på børsnoterede aktier, og 5-9 % på børsnoterede obligationer.
På baggrund af ovenstående vurderer Skattestyrelsen, at et afkastkrav på 8 % for selskabets værdipapirer er en rimelig antagelse på basis af den tilgængelige information.
Likvide beholdninger
Det fastsatte afkastkrav på likvide beholdninger afspejler en kortsigtet rente, idet termen likvide beholdninger i regnskabet per definition dækker over tilgængelige midler, som en virksomhed nemt og hurtigt kan omsætte. IAS 7 definerer likvide midler som: “short-term, highly liquid investments that are readily convertible to known amounts of cash and which are subject to an insignificant risk of changes in value”.
Skattestyrelsen har valgt at anvende afkastet baseret på en investering i CITA Overnight (dag-til-dags) rente på tidspunkt 07. november 2014 som proxy for afkastkravet på likvider.
Tilgodehavender
Størstedelen af selskabets tilgodehavender relaterer til tilknyttede virksomheder. Det fastsatte afkastkrav på tilgodehavender skal reflektere risikoen på modparten, dvs. risikoen for at modparten ikke kan opfylde sin del af aftalen.
Skattestyrelsen har anvendt selskabets implicitte rente på mellemværende til tilknyttede virksomheder (herunder tilgodehavende udbytte) til grund for den krævede forrentning på de samlede tilgodehavender.
Kapitalandele i [virksomhed4] A/S
Aktiviteten i [virksomhed4] A/S består i investering i og udlejning af fast ejendom. Skattestyrelsen har ingen oplysninger modtaget omkring ejendommen(e) beliggende i dette selskab, samt afkastkravet forbundet med den/disse, selvom dette er efterspurgt.
Skattestyrelsen har fastsat afkastkravet på ejendommene til 6 % på basis af Colliers markedsrapport for 4. kvartal 2014, offentliggjort d. 1. oktober 2014, hvor afkastkravet for ejendomme i [by1] opgøres til 6 %, 5,5 % og 7,5 % for henholdsvis kontor-, retail- og industriejendomme.
Ejendommen(e) udgør den væsentligste aktivklasse i [virksomhed4] A/S. Skattestyrelsen har efterspurgt oplysninger omkring ejendomme i [virksomhed4] A/S, men har ikke modtaget noget materiale. På basis af Colliers markedsrapport vurderer Skattestyrelsen, at 6 % er en rimelig antagelse omkring afkastkravet for kapitalandelene i [virksomhed4] A/S.
Andre kapitalandele
Andre kapitalandele dækker over kapitalandele i en række ejendomsselskaber. I lighed med ejendommene i [virksomhed4] A/S, har Skattestyrelsen intet overblik over ejendommene beliggende i de øvrige ejendomsselskaber.
Skattestyrelsen har fastsat et konservativt afkastkrav på 6 % på andre kapitalandele, hvilket er i overensstemmelse med afkastkravet for [virksomhed4] A/S.
Kapitalandele i [virksomhed2] A/S
Afkastkravet relateret til kapitalandelene i [virksomhed2] A/S er udregnet med udgangspunkt i den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM), som illustreret i nedenstående tabel. Der henvises til FSRs notat om værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele for en grundigere forklaring af CAPM og estimering af afkastkravet for et driftsselskab.
Tabel 5:Opgørelse af ejernes afkastkrav i [virksomhed2] A/S
Nedenfor kommenteres kort på enkelte af parametrene:
| ? | Kapitalstruktur : Skattestyrelsen antager, at den nettorentebærende gæld forbliver begrænset i fremtiden. Dette er en rimelig antagelse, når der skues til selskabets historik, hvor alene likviderne har været større end gælden. |
| ? | Ugearet beta: Professor [person5] offentliggør årligt en oversigt over gennemsnitlige betaværdier for en række forskellige industrier og geografiske områder. De to industridefinitioner der efter Skattestyrelsens vurdering passer bedst til [virksomhed2]s aktiviteter er ”Electrical Equipment” og ”Engineering”, hvor den gennemsnitlige ugearede betaværdi udgør hhv. 0,96 og 0,70 jf. opgørelsen for europæiske selskaber i 2014. Skattestyrelsen har estimeret den ugearede beta som gennemsnittet af disse to værdier. |
| ? | Selskabsspecifikt tillæg: Det selskabsspecifikke tillæg dækker bl.a. over aktiernes illikviditet sammenlignet med børsnoterede selskaber, samt andre selskabsspecifikke forhold. Ud fra en helhedsvurdering af selskabets størrelse, industri m.v., har Skattestyrelsen estimeret det selskabsspecifikke tillæg til at udgøre 3 %. |
På baggrund af det fastsatte afkastkrav for enkeltaktiverne i [virksomhed1], som beskrevet ovenfor, har Skattestyrelsen fastsat den markedskonforme forrentning af forlods udbytteretten til 6,10 %.
4.3 Værdiansættelse af B-anparter
Det er nødvendigt at fastsætte handelsværdien af forlods udbytteretten, inden B-anparterne kan værdiansættes. Ved fastsættelse af handelsværdien af en forlods udbytteret, er det afgørende, at udbytterettens fremadrettede forrentning (indekseringsprocent) stemmer overens med anpartsklassens specifikke afkastkrav og underliggende risici. Hvis ikke dette er tilfældet sker der formueforskydning imellem A- og B-aktionærerne, og handelsværdien af forlods udbytteretten vil afvige fra den pålydende værdi heraf (50 mio. kr.).
Skattestyrelsen har foretaget en beregning af handelsværdien af forlods udbytteretten, som tager højde for, at den fastsatte indekseringsprocent på 2 % ikke er markedskonform, og ikke afspejler aktivernes risiko. Skattestyrelsen har udregnet handelsværdien af forlods udbytteretten til at udgøre 16.393.443 kr., som illustreret nedenfor:
Pålydende værdi af udbytteret (50 mio. kr.) × Anvendt indekseringspct. (2 %)
Markedskonform forrentning (6,10 %)
Generelt kan indekseringen af en forlods udbytteret fastsættes ud fra forhold mellem den anvendte indekseringsprocent og den forrentning som en uafhængig investor ville kræve i forretning for en lignende investering med tilsvarende risikoprofil (i ovenstående figur betegnet (”markedsform forrentning”).
Dette indebærer også at såfremt den anvendte indekseringsprocent er lavere end den markedskonforme forrentning vil en investor ikke være villig til at betale den pålydende værdi af udbytteretten, da investoren alternativt vil kunne opnå en bedre forrentning ved at investere i andre aktiver med en lignende risikoprofil.
Tabel 6: Værdiansættelse af B-anparter
Markedsværdi af egenkapital (MVE) | Se afsnit 4.1 | 67.515.577 kr. |
A-kapitalandele andel af anpartskapital (A %) | Se vedtægter | 1,00 % |
B-kapitalandele andel af anpartskapital (B %) | Se vedtægter | 99,00 % |
Nominel værdi af forlods udbytteret (F) | Se vedtægter | 50.000.000 kr. |
Indekseringsprocent jf. vedtægter (RV) | Se vedtægter | 2,00 % |
Markedskonform forrentning (RE) | Se afsnit 4.2 | 6,10 % |
Handelsværdi af forlods udbytteret (MVF) | (RV × F) / RE | 16.393.443 kr. |
Handelsværdi A-anparter (MVA) | MVF + A % × (MVE – MVF) | 16.904.664 kr. |
Handelsværdi af B-anparter (MVB) | B % × (MVE – MVF) | 50.610.913 kr. |
Handelsværdi af gave pr. barn | MVB / 3 | 16.870.304 kr. |
Skattestyrelsen har fastsat handelsværdien af B-kapitalandelene til 50.610.913 kr. svarende til B-kapitalandelenes andel af den samlede nominelle aktiekapital (99 %) multipliceret med den af Skattestyrelsen udregnede værdi af selskabet fratrukket den af Skattestyrelsen opgjorte værdi af forlods udbytteretten. Værdien af hvert barns ejerandel på 33,3 % af B-kapitalandelene kan herefter opgøres til 16.870.304 kr., som illustreret i ovenstående tabel.
5. Konklusion
Skattestyrelsen konkluderer, at den anvendte værdi af B-kapitalandelene i [virksomhed1] ApS jf. gaveanmeldelsen ikke er opgjort til handelsværdien som påkrævet i boafgiftsloven § 27, stk. 1.
Skattestyrelsen ændrer derfor gaverne med de i ovenstående afsnit beregnede værdier ...”
Skattestyrelsens udtalelse af 24. juni 2020 til klagen
I forbindelse med klagen har Skattestyrelsen den 24. juni 2020 afgivet en udtalelse, hvoraf fremgår følgende:
”...
Klager gør principalt gældende at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at afgørelsen er truffet efter udløbet af 6 måneders fristen i bo- og gaveafgiftslovens (herefter ”BAL”) §27 stk. 2 og at Skattestyrelsen der ikke kan ændre den gaveanmeldte værdi, da hjemvisningen analogt er gældende som ved enhver anden gavesag fra hjemvisningstidspunktet jf. dog BAL §27 stk. 2.
Skattestyrelsen er ikke enig i den betragtning. Skattestyrelsen har forsøgt at værdiansætte gaverne på så oplyst et grundlag som muligt. Skattestyrelsen har derfor indkaldt materiale ad 3 omgange for at undgå at skulle foretage en vurdering på et uoplyst grundlag. Skatteyder har desværre afvist at besvare Skattestyrelsens anmodning om materiale.
Rådgiver argumenterer for, at der blot skal beregnes en værdi efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (herefter ”Formueskattekursen”) jf. Landsskatterettens (herefter ”LSR”) hjemvisning.
Skattestyrelsen er imidlertid ikke af denne opfattelse, da LSR hjemviser sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Det fremgår således af Landsskatterettens afgørelser, at retten har fundet, at ”SKAT ikke har godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af de omhandlede anparter ikke kan tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982...”
Rådgiver konkluderer på dette grundlag, at Skattestyrelsen skal anvende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, men det er ikke korrekt.
Landsskatteretten fastslår blot, at Skattestyrelsen skal foretage en fornyet vurdering med udgangspunkt i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og at ”Det indebærer, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først må ses på, om der har været omsætning af anparterne i Selskabet... Dernæst må der ses på, om der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der indebærer, at en anden kurs end formueskattekursen kan lægges til grund... Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdien fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen...”
Landsskatteretten overlader det herved til ”SKAT i første instans at foretage en værdiansættelse af de overdragne anparter i overensstemmelse med ovenstående.”
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen skal foretage en fornyet vurdering med udgangspunkt i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og under hensyn til de ovenfor angivne retningslinjer fra Landsskatteretten.
Dette er også i overensstemmelse med det forhold, at det ifølge cirkulæret er handelsværdien, der skal findes og at cirkulæret derfor alene er vejledende, jf. f.eks. Højesterets dom offentliggjort som SKM2018.41.HR, hvoraf det fremgår, at:
”Efter pkt. 17 i 1982-cirkulæret, således som dette var formuleret i november 2010, skulle værdiansættelsen for unoterede anparter i overensstemmelse hermed ske efter deres handelsværdi. Bl.a. i tilfælde, hvor der ikke var oplysninger om anparternes handelsværdi ud fra stedfundne omsætninger, anviste cirkulæret en hjælperegel, hvorefter formueskattekursen udregnet efter nærmere angivne retningslinjer fastsat af Ligningsrådet kunne anvendes ved værdiansættelsen. Det fremgår af cirkulærets pkt. 48 – som må anses for at gælde generelt for cirkulæret – at anvisningerne var vejledende ved værdiansættelser. Tilsvarende er der i cirkulære nr. 45 fra 2000 anvist en vejledende hjælperegel til ansættelse af handelsværdien i tilfælde, hvor handelsværdien af unoterede anparter ikke kendes, og i cirkulære nr. 44 fra 2000 findes en vejledende model for beregning af goodwill.”
I dommen udtalte Højesteret, at ”Højesteret tiltræder af de grunde, landsretten har anført, og som er bestyrket ved de oplysninger, der er fremkommet for Højesteret, at de nævnte hjælperegler under de givne omstændigheder fører til en værdi, som er markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.
Højesteret finder derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn.”.
Landsrettens dom, som Højesteret henviser til, er offentliggjort som SKM2017.200.ØLR. Landsretten fandt ”henset til det samlede indhold af de dokumenterede regnskaber og budgetter må det lægges til grund, at anparternes handelsværdi pr. 29. november 2010 var markant højere end dels værdien beregnet ud fra formueskattekursen...”.
Landsretten havde i den forbindelse tillagt et referat fra et bestyrelsesmøde, kvartalsbalancen og budgetterne vægt ved vurderingen af handelsværdien. Rådgiver i nærværende sag har imidlertid ikke ønsket at bidrage med yderligere materiale til brug for værdiansættelsen.
I nærværende sag er der sket omsætning af kapitalandelene mellem uafhængige parter i det selskab, der gives gave i. Det fremgår tydeligt af retspraksis, at formueskattekursen kun kan anvendes, såfremt der ikke foreligger særlige omstændigheder, f.eks. en kapitaltilførsel/nedsættelse, som angiver en anden værdi eller der ikkeeksisterer en ekstern handel, som angiver en anden værdi. Skattestyrelsen anser skatteyder for at være enig heri, jf. klagens subsidiære påstand.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at da materialeanmodningen ikke er imødekommet er fristen dermed stadig løbende. Dette fremgår af BAL §27, stk. 2. Jf. den telefonsamtale d. 4. december 2019 som rådgiver henviser til i klagen er det således essensen, at der forsøges at skabe en dialog, således at Skattestyrelsen ikke træffer afgørelse uden hjemmel hertil. Derfor tog Kontorchef [person7] kontakt telefonisk til rådgiver for at forstå skatteyders argumenter nærmere. Under denne samtale nævner rådgiver, at han foretrækker at Skattestyrelsen venter med at træffe afgørelse til det er nærmere undersøgt, hvorvidt der er hjemmel til fiksering af en forlods udbytte indeksering. Hvilket rådgiver ikke mener er tilfældet.
Skattestyrelsen bemærker derudover, at man er af den overbevisning at en hjemsendelse ikke er underlagt gældende fristregler på området jf. ”Rådgivers anbringender” i Afgørelsen, men uagtet dette understøttes fristudsættelsen de facto stadig jf. BAL §27 stk. 2 i det omfang at Skattestyrelsen ikke har fået tilsendt det udbedte materiale.
Det fremgår af BAL §27, stk. 2 at der sker fristudsættelse til skatteyder har fremsendt den påkrævede dokumentation. Skattestyrelsen bemærker, at skatteyder i denne sag ikke har besvaret Skattestyrelsens spørgsmål. Alene af denne grund er rådgivers anbringender om forældelse ikke gældende.
Skattestyrelsen anser således ikke afgørelsen som ugyldig.
For så vidt angår sagens materielle del henviser vi til den vedlagte afgørelse af 18. marts 2020.
...”
Skattestyrelsens udtalelse af 27. maj 2021
I udtalelse af 27. maj 2021 har Skattestyrelsen bl.a. udtalt, at man kan tiltræde Skatteankestyrelsens kontorindstilling.
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at de gaveanmeldte værdier godkendes. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at værdien af de anmeldte gaver nedsættes efter Landsskatterettens skøn.
Til støtte herfor har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende i klagen:
”...
[person4] gav ved gavebreve af 7. november 2014 sine tre børn B-kapitalandele i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3]. B-andelene blev værdiansat i overensstemmelse med den dagældende skattekurspraksis, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Gaverne blev anmeldt til Skat.
Ved afgørelser af 5. oktober 2015 forhøjede Skat værdien af de anmeldte gaver. Skat fandt, at B-andelene ikke kunne værdiansættes efter skattekurspraksis men skulle værdiansættes i henhold til TSS-cirkulære 2000-09. Skat forhøjede på det grundlag den gaveanmeldte værdi og foretog ikke efterprøvelse af skattekursberegningen.
Landsskatteretten tilsidesatte ved kendelse af 7. august 2018 (sagsnr. 15-3278869) Skats afgørelse og fastslog, at B-andelene skulle værdiansættes på grundlag af skattekurspraksis og hjemviste derfor sagen til Skat med henblik på værdiansættelse efter denne praksis.
Efter hjemvisningen sendte Skat den 4. oktober 2018 en materialeindkaldelse (bilag 5), der blev besvaret ved brev af 15. oktober 2018 (bilag 6). Skat sendte ny materialeindkaldelse den 13. december 2018 (bilag 7), der blev besvaret ved e-mail af 14. december 2018 (bilag 8). Der var herefter supplerende korrespondance pr. e-mail (bilag 9).
Den 2. april 2019 sendte Skat fornyet materialeindkaldelse (bilag 10), der blev besvaret ved e-mails af 2. april 2019 og 7. april 2019 (bilag 11).
Der foregik herefter yderligere korrespondance pr. e-mail i perioden 8. april 2019 til 25. juni 2019 (bilag 12).
Den 30. september 2019 sendte Skat forslag til afgørelse (bilag 13). Skats forslag blev besvaret ved e-mail af 1. oktober 2019 (bilag 14). I forlængelse heraf kontaktede Skats kontorchef, [person7], undertegnede for en telefonisk drøftelse den 4. december 2019.
Efter yderligere korrespondance pr. e-mail i perioden 20. december 2019 til 18. februar 2020 (bilag 15) sendte Skat den 24. februar 2020 endnu et forslag til afgørelse (bilag 16). Forslaget var enslydende med forslaget af 30. september 2019. Skats forslag blev besvaret ved e-mail af 27. februar 2020 (bilag 17).
Skat traf herefter Afgørelsen.
... Anbringender
Klager gør gældende, at fristen for Skats adgang til ændring af den anmeldte gaveværdi var udløbet, da Skat traf Afgørelsen, og at denne derfor er ugyldig.
Det gøres nærmere gældende, at Landsskatterettens kendelse om hjemvisning til Skat indebærer, at Skat skal foretage fornyet sagsbehandling efter reglerne i boafgiftsloven, og at denne fornyede sagsbehandling skal iagttage 6-måneders-fristen i BAL § 27, stk. 2.
Det kan efter Afgørelsen lægges til grund, at Skat er enig i, at BAL § 27, stk. 2, finder anvendelse også på hjemvisningsbehandlingen.
Det fremstår imidlertid uklart, om Skat har baseret Afgørelsen på det indhold, fristreglen havde på tidspunktet for hjemvisningen, eller på indholdet på gavetidspunktet. Skat henviser således både til suspensionsreglen ved hjemvisningen (indført ved Lov 2017.683), jf. Afgørelsen s. 4-5, og til den på gavetidspunktet gældende regel om indhentning af oplysninger, jf. Afgørelsen s. 7.
Klager gør gældende, at det utvivlsomt er den på hjemvisningstidspunktet gældende fristregel, der regulerer sagsbehandlingen. Skat kan ikke foretage forvaltningsretlig behandling på grundlag af ophævet lovgivning.
Ifølge den gældende bestemmelse i BAL § 27, stk. 2, skal Skat inden 6 måneder efter modtagelsen af sagen ændre den anmeldte værdi, hvis Skat finder, at værdien ikke svarer til handelsværdien. Fristen i BAL § 27, stk. 2 er en absolut frist, der alene kan suspenderes, hvis Skat har anmodet om konkrete oplysninger, der må anses som nødvendige for at vurdere den anmeldte værdi. Hvis Skat har anmodet om oplysninger, der må anses som nødvendige, suspenderes 6 måneders-fristen med de antal dage, der forløber, fra Skat har anmodet om de nødvendige oplysninger, og indtil anmelders svar herpå foreligger.
I denne sag begyndte fristen at løbe fra tidspunktet for Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse den 7. august 2018. Som udgangspunkt udløb 6-måneders-fristen dermed den 7. februar 2019.
Skat sendte materialeindkaldelser den 4. oktober 2018 (bilag 5) og 13. december 2018 (bilag 7). Materialeindkaldelserne blev besvaret med en samlet svartid på 12 dage (bilag 6 og 8), hvilket har suspenderet 6-måneders-fristen tilsvarende.
Afgørelsesfristen var derfor allerede udløbet på tidspunktet for Skats tredje materialeindkaldelse den 2. april 2019 (bilag 10).
Dertil kommer, at Skat i denne materialeindkaldelse anførte følgende:
”Hvis disse oplysninger ikke er modtaget d. 1. maj 2019, vil Skattestyrelsen træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag.”
Klager (undertegnede) besvarede straks materialeindkaldelsen (bilag 11) og meddelte, at Skat blot kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Skat traf imidlertid ikke afgørelse.
I stedet forløb der et halvt år, inden Skat sendte sit første forslag til afgørelse (bilag 13).
Herefter forløb der yderligere fem måneder, inden Skat sendte endnu et – helt identisk – forslag til afgørelse (bilag 16).
Først en måned senere traf SKAT Afgørelsen.
Selv hvis man måtte antage, at afgørelsesfristen i BAL § 27, stk. 2, ikke allerede var udløbet ved Skats tredje materialeindkaldelse, jf. ovenfor, forløber der altså yderligere næsten ét år, fra man i denne materialeindkaldelse tilkendegiver, at man agter at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag (2. april 2019), og indtil afgørelsen faktisk bliver truffet (18. marts 2020).
Da Skat i materialeindkaldelsen udtrykkeligt anfører, at man vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, kan der fra dette tidspunkt utvivlsomt ikke foreligge fristsuspenderende forhold. Afgørelsesfristen kan derfor under ingen omstændigheder udløbe senere end 6 måneder fra dette tidspunkt.
Jeg bemærker i den forbindelse, at den vedlagte e-mailkorrespondance (bilag 9, 12 og 15) viser, at sagsbehandlingen hos Skat har cirkuleret mellem forskellige afdelinger. Jeg må formode, at dette har været en stærkt medvirkende årsag til den urimeligt lange sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingen har desuden været præget af manglende kendskab til det relevante retsgrundlag, fordi sagen ved hjemvisningen blev placeret i en afdeling, der ikke havde noget kendskab til den på gavetidspunktet gældende skattekurspraksis.
Landsskatteretten kan efter min opfattelse træffe afgørelse på grundlag af ovenstående betragtninger uden stillingtagen til, om Skat i sine forskellige materialeindkaldelser har anmodet om ”nødvendige” oplysninger i den forstand, BAL § 27, stk. 2, anvender dette begreb.
Jeg lægger dog vægt på at fremhæve, at Klager har besvaret alle Skats spørgsmål om ”nødvendige” oplysninger. Skats materialeindkaldelser er imidlertid alle præget af, at hjemvisningsbehandlingen blev placeret uden kendskab til skattekurspraksis, og at Skat derfor startede og fortsatte sin sagsbehandling efter helt andre værdiansættelsesovervejelser og helt udenfor rammerne af Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse. Som korrespondancen viser, forsøgte Klager (undertegnede) gentagne gange – men forgæves – at klargøre dette overfor Skats forskellige kontorchefer og sagsbehandlere.
Jeg vil særligt understrege, at det er direkte usandt, når Skat i Afgørelsen s. 3n anfører, at jeg skulle have anmodet Skat om at vente med at udsende afgørelser. Det var kontorchef [person7], der kontaktede mig og ønskede at få tid til at genoverveje de synspunkter, som jeg da havde anført gentagne gange og meget udtrykkeligt. Den fremlagte korrespondance bør ikke kunne efterlade tvivl om, at Klager havde en fast og tydelig holdning til sagen, herunder at afgørelsesfristen for længst var sprunget.
Klager gør endelig gældende, at 6-måneders-fristen senest må løbe fra den 7. april 2019, hvor Skat definitivt bliver klar over, at der ikke vil blive fremlagt yderligere materiale, og at man derfor kan træffe afgørelse på det det foreliggende grundlag. Jeg henviser i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 12. september 2019 (j.nr. 16-0847984) vedrørende den tilsvarende 6 måneders-frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatterettens kendelse kan anvendes analogt i denne sag.
...”
Bemærkninger af 2. juli 2020 til Skattestyrelsens udtalelse af 24. juni 2020
Repræsentanten har tillige bl.a. den 2. juli 2020 anført følgende i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse til klagen:
”...
Jeg skal i anledning af Skats udtalelse af 24. juni 2020 (”Udtalelsen”) grundlæggende henvise til klagen, der indeholder udførlig argumentation vedrørende fristspørgsmålet.
Udtalelsen er præget af ukorrekt gengivelse af faktiske omstændigheder og fortsat misforståelse af retsgrundlaget, der både berører forhold relateret til fristspørgsmålet og sagens materielle temaer. Som anført i klagen ønsker jeg et forberedelsesmøde med Skatteankestyrelsen samt mulighed for at indlevere et indlæg vedrørende sagens øvrige forhold, hvis Skatteankestyrelsen ud fra det foreliggende ikke indstiller sagen afgjort allerede som følge af fristoverskridelse, jf. BAL § 27, stk. 2.
Udtalelsen giver dog anledning til følgende berigtigelser:
| • | Det er (fortsat) ukorrekt, at jeg under samtale med kontorchefen skulle have anmodet Skat om at vente med at udsende afgørelser. Jeg er nødsaget til nu helt udtrykkeligt at fastslå, at dette er direkte usandt, og at jeg tager stærkt afstand fra, at man på den måde misbruger en telefonsamtale, som man selv aktivt tog initiativ til. Derudover må jeg understrege, at hvis kontorchefen havde den opfattelse, at man ud fra samtalen kunne pådutte mine klienter en forringet retsstilling, kunne og skulle man helt selvfølgeligt have udtrykt sig skriftlig herom i forlængelse af samtalen. Dette skete som bekendt ikke. I øvrigt foregik samtalen på et tidspunkt (4. december 2019), hvor fristen i BAL § 27, stk. 2, for længst var sprunget, jf. klagen. |
| • | Det er ukorrekt, at der har fundet omsætning af kapitalandele sted mellem uafhængige parter i det selskab, som [person4] har overdraget B-kapitalandele i til sine sønner. |
| • | Det er ukorrekt, at Skats materialeindkaldelser og spørgsmål ikke er blevet besvaret, hvilket da også fremgår af sagens materiale. Imidlertid har materialeindkaldelserne båret præg af manglende kendskab til dagældende skattekurspraksis ved familieoverdragelser. Dette understreges igen i Udtalelsen, hvor man nu henviser til SKM 2018.41, der (i) ikke vedrører værdiansættelse efter BAL § 27, men værdiansættelse i forbindelse med fraflytning, og (ii) er afsagt flere år efter gaveoverdragelserne i den foreliggende sag. |
| • | Det fremstår uklart, hvad Skat forsøger at tage klagens subsidiære påstand til indtægt for, når henses til, at påstanden går på, at de anmeldte værdier opgjort til formueskattekursen skal godkendes. |
På den baggrund fastholder jeg klagen og afventer herefter Skatteankestyrelsens stillingtagen til, hvorvidt sagen kan udtages til fremrykket behandling af fristspørgsmålet.”
Supplerende indlæg af 28. oktober 2020 om de subsidiære påstande
Klagerens repræsentant har til støtte for de subsidiære påstande yderligere anført følgende:
”I forlængelse af Skatteankestyrelsens brev af 9. oktober 2020 skal jeg hermed redegøre for Klagers anbringender vedrørende værdiansættelsen af de gaveoverdragne kapitalandele (de subsidiære påstande).
Jeg bemærker dog, at sagen bør kunne afgøres efter den principale påstand, så det bliver unødvendigt at behandle den kompleksitet, der knytter sig til de subsidiære påstande.
1. Anbringender
Klager gør overordnet gældende, at (i) der består et retskrav på at anvende skattekursreglerne, (ii) at Skats alternative værdiansættelse er i strid med praksis, samt (iii) at der ikke er hjemmel i bo- og gaveafgiftsloven til at fiksere en armslængderente på indekseringen af A-kapitalens forlods udbytteret eller til at kapitalisere rente-/kursfordele heraf, og at Skats skøn hviler på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.
1.1 Retskrav på anvendelse af skattekursreglerne
Ved gaveoverdragelsen den 7. november 2014 fulgte Klager som bekendt reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (”1982-cirkulæret”) ved værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele, jf. pkt. 17:
”Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.”
Det fulgte således af cirkulæret, at værdiansættelsen kunne ske skematisk i alle tilfælde, hvor den aktuelle faktiske handelsværdi ikke var kendt.
I praksis udviklede cirkulærets skønsregel sig til et egentligt retskrav. Dette blev fastslået af skatteministeren i 1999 overfor Folketingets Skatteudvalg, jf. S 1114 af 15. februar 1999:
”1982-cirkulæret giver altså skatteydere et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen. [..] Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære.” (min understregning)
Dette retskrav lå til grund for fast administrativ praksis i en meget lang årrække og blev fastslået af Skatterådet i SKM 2015.57 SR:
”Skatterådet finder, at [..] der ved en gaveoverdragelse af unoterede aktier omfattet af boafgiftslovens § 27 er et retskrav efter 1982-cirkulæret på anvendelse af formueskattekursen, når der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien, og der ikke er særlige omstændigheder, der taler for en fravigelse af formueskattekursen som f.eks. i SKM2010.290.V og SKM2014.345.LSR.” (min understregning)
Denne retstilstand blev først ændret, da Skatteministeriet den 4. februar 2015 udstedte cirkulære 9054, der ophævede 1982-cirkulærets pkt. 17 med virkning pr. 5. februar 2015. I pressemeddelelse af 5. februar 2015 redegjorde ministeriet for årsagen til ophævelsen:
”[..] aktionærer stort set altid har ret til at benytte formueskattekursen ved værdiansættelse af unoterede aktier. Uanset om formueskattekursen ligger langt fra den reelle værdi af aktierne. [..] I ét tilfælde var formueskattekursen ca. 10 pct. af handelsværdien. Det medførte, at der skulle betales 220 mio. kr. mindre i skat i forhold til, hvis aktierne var blevet værdisat efter handelsværdien. [..] I en anden sag var formueskattekursen 1 promille af selskabets indre værdi.” (min understregning)
Som det fremgår, var beslutningen om ændring af retsgrundlaget baseret på den kendsgerning, at retskravet på anvendelse af skattekursreglerne var så stærkt, at det bestod, også selvom der var ekstrem forskel mellem skattekursværdien og den reelle værdi. Selv de anførte ekstreme forskelle var således ikke ”særlige omstændigheder”, der havde betydning for retskravet. Retskravet bortfaldt kun, hvis den faktiske handelsværdi var kendt, og det af den grund var unødvendigt at udøve skøn, jf. de af Skatterådet ovenfor citerede afgørelser. Derfor fandt man det nødvendigt at ændre retsgrundlaget og helt ophæve adgangen til anvendelse af skattekursreglerne.
På trods af dette særlige retsgrundlag valgte Skat i sin oprindelige afgørelse i den foreliggende sag at se bort fra Klagers retskrav på anvendelse af skattekursreglerne.
Landsskatteretten måtte derfor med sin efterfølgende afgørelse, SKM 2018.508 LSR, fastslå, at Skat var forpligtet til at følge skattekursreglerne og iagttage retskravet, således som det havde udviklet sig i praksis:
”Det følger af praksis, at værdien af anparterne som udgangspunkt kan ansættes ud fra formueskattekursreglerne i 1982-cirkulæret, såfremt der ikke kan fremskaffes oplysninger om handelsværdien ved stedfundne handler, der må anses for egnede som udtryk for handelsværdien. [..] Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at stedfundne handler ikke nødvendigvis er begrænset til de aktier eller anparter, der skal værdiansættes. Der kan i den forbindelse henvises til [..] SKM 2008.596. [..] Det følger endvidere af praksis, at skattekursen ikke kan anvendes, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM 2010.290 [..] og til SKM 2014.345 [..].”
Da Skat i sin oprindelige afgørelse ikke havde foretaget prøvelse af Klagers skattekursberegning m.v., valgte Landsskatteretten at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skat.
Imidlertid har Skat, med en stærkt betænkelig stædighed, også ved sin nye afgørelse valgt at gå ud over rammerne for dagældende praksis og dermed også udenfor rammerne for Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse.
Det ligger efter Skatteministeriets beslutning i 2015, jf. ovenfor, fast, at retskravet på anvendelse af skattekursreglerne var så stærkt, at det bestod, også selvom der var ekstrem forskel mellem skattekursværdien og den reelle værdi. Retskravet bortfaldt kun, hvis der forelå ”særlige omstændigheder”, så den faktiske handelsværdi var kendt, og det af den grund var unødvendigt at udøve skøn.
Undtagelsesområdet ”særlige omstændigheder” var således særdeles snævert frem til 2015, og var efter praksis afgrænset af følgende afgørelser: SKM 2008.596 LSR, SKM 2010.290 V og SKM 2014.345 LSR.
Afgørelsen i SKM 2014.345 LSR angik den særlige skattekursregel om, at nystiftede selskaber kunne ansættes til kurs 100. Landsskatteretten fastslog, at denne særlige regel ikke kunne anvendes, når der er tale om nystiftelse af et selskab ved apportindskud af fiskerirettigheder til handelsværdi.
Der er i den foreliggende sag ikke tale om, at Klager påberåber sig kurs 100-praksis for nystiftede selskaber. Derfor har SKM 2014.345 LSR ikke betydning for den foreliggende sag.
Derimod har de to øvrige sager betydning. Der var i begge sager tale om, at den faktiske aktuelle handelsværdi var kendt som følge af de særlige omstændigheder i sagerne:
I SKM 2008.596 LSR konstaterede man handelsværdien af nogle datterselskabsaktier ved en overdragelse til tredjemand få dage efter, at faren havde overdraget kapitalandele i holdingselskabet til sønnen baseret på skattekursen. Landsskatteretten fastslog, at den konstaterede handelsværdi af datterselskabsaktierne skulle indgå ved værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele.
I SKM 2010.290 V var der på tilsvarende måde tale om, at en mor foretog gaveoverdragelse af kapitalandele til sine børn få dage efter at have konstateret den faktiske handelsværdi ved salg af datterselskabsaktier til tredjemand.
Det er udelukkende disse afgørelser, der afgrænser undtagelsesområdet ”særlige omstændigheder”, og det ses, at de særlige omstændigheder i begge afgørelser består i, at den faktiske handelsværdi var kendt som følge af samtidig omsætning med tredjemand, og hvor der således ikke var grund til nogen skønsudøvelse overhovedet.
Der findes ingen afgørelser i praksis forud for 2015, hvor retskravet på anvendelse af skattekursreglerne er blevet tilsidesat, uden at den faktiske aktuelle handelsværdi var kendt. Retskravets raison d’etre var netop – og udelukkende – at der ikke skulle foretages en mere eller mindre usikker skønsmæssig vurdering af en formodet handelsværdi; enten var den faktiske aktuelle handelsværdi konstateret ved ”relevant” omsætning, eller også bestod der retskrav på at kunne anvende skattekursen.
I den foreliggende sag har Skat først og fremmest begrundet sin nye tilsidesættelse af Klagers retskrav med et synspunkt om, at der har fundet ”relevant” omsætning sted, for så vidt angår datterselskabsaktierne i [virksomhed2] A/S. Den omsætning, man henviser til, er en medarbejderaktieordning med en direktør gennemført ca. to år før gaveoverdragelsen i denne sag.
Det er imidlertid åbenbart, at denne medarbejderaktieordning ikke er omfattet af det snævre undtagelsesområde, der er fastlagt i praksis:
Dels ligger overdragelsen tidsmæssigt langt tilbage (praksis dikterer få dage), dels er det en overdragelse mellem ikke-uafhængige parter (praksis dikterer uafhængige parter). Skat anfører da også selv, at handlen er ”foregået mellem to parter, der ikke kan betragtes som værende uafhængige”.
Af disse grunde udgør denne særlige overdragelse ikke en ”relevant omsætning”, således som det kræves i 1982-cirkulærets pkt. 17. En sådan ”gammel” overdragelse til en ikke-uafhængig erhverver giver ikke noget som helst grundlag for at fastslå den faktiske aktuelle handelsværdi flere år senere, og derfor har forholdet ikke betydning for retskravet på anvendelse af skattekursen. Det bemærkes, at retskravet på anvendelse af skattekursen kun bortfaldt i tilfælde, hvor den faktiske aktuelle handelsværdi kunne fastslås uden skønsudøvelse.
Skat har i anden række henvist til, at den implicitte EV/EBITDA multipel beregnet ud fra den nævnte handel med direktøren viser, at ”formueskattekursen ikke repræsenterer en handelsværdi”.
Jeg bemærker hertil, at denne betragtning er uden betydning for det dagældende retskrav allerede af de netop anførte grunde. Dertil kommer, at mulige alternative, skønsmæssige beregninger m.v. også i sig selv er uden betydning for retskravet. Sådanne mulige beregninger udgør ikke særlige omstændigheder, der har betydning for retskravet. Det følger direkte af Skatteministeriets pressemeddelelse som citeret ovenfor.
Sammenfattende kan det konstateres, at der ikke findes ét eneste tilfælde i praksis forud for 2015, hvor de forhold, som Skat har påberåbt sig i sin nye afgørelse, har dannet grundlag for tilsidesættelse af retskravet.
Skats nye afgørelse går derfor udenfor rammerne for dagældende praksis og går derved også ud over rammerne for Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse.
Det bemærkes, at den omstændighed, at Skatteministeriet i 2015 besluttede at ændre retsgrundlaget for derved at ændre praksis med fremadrettet virkning, hverken kan eller bør legitimere, at Skat som følge af Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse gives ret til at ændre dagældende praksis med tilbagevirkende kraft. Dette vil stride mod almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Det bemærkes videre, at det i sig selv fremstår stødende, at Skat har benyttet Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse til at træffe en ny, nogenlunde tilsvarende afgørelse, blot iklædt nogle nye synspunkter. Landsskatteretten bør derfor stille skærpede krav til Skats bevisbyrde for, at Klager kan fratages retskravet på anvendelse af skattekursreglerne indenfor rammerne af tidligere praksis. Af de nævnte grunde har Skat ikke opfyldt denne bevisbyrde.
På denne baggrund gør Klager således gældende, at Klager har krav på anvendelse af skattekursreglerne og på at få godkendt den gaveanmeldte værdiansættelse.
Jeg bemærker i den forbindelse særligt, at når skattekursreglerne skal anvendes, kan der ikke ske samtidige, alternative justeringer af værdierne i de enkelte selskabers balance. Af denne grund må Skats justering af værdien af de øvrige selskaber til bogført værdi afvises. Også denne justering er i strid med Landsskatterettens hjemvisningsafgørelse.
1.2 Skats alternative værdiansættelse
Hvis det måtte blive lagt til grund, at Klager ikke har retskrav på anvendelse af skattekursreglerne, påhviler det således Skat at godtgøre, hvilken handelsværdi der i stedet skal lægges til grund for gaveafgiftsberegningen.
I den foreliggende sag har Skat værdiansat datterselskabsaktierne i [virksomhed2] A/S på baggrund af en, noget overfladisk, EV/EBITDA multipel-beregning.
Det er og var imidlertid fast praksis, at værdiansættelse (hvor skattekurspraksis ikke finder anvendelse) skal ske på grundlag af TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 (”2000-cirkulærerne”), og at Skat alene kan tilsidesætte disse cirkulærer, hvis Skat kan påvise, at den fremadrettede vækst og indtjening vil være væsentligt anderledes end den historiske vækst og indtjening, og at værdiansættelse derfor ikke kan ske på grundlag af de historiske tal baseret på 2000-cirkulærerne
Dette er fastslået i lovforslag L183/2017, der senere udmøntede sig i lov nr. 683 af 9. juni 2017, og fremgår således også af Juridisk Vejledning, C.B.2.1.4.5.1:
”Det vil således stadig påhvile skattemyndighederne at godtgøre, hvis en værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne [2000-cirkulærerne] ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien, og at en værdiansættelse derfor vil skulle ske efter en af de mere komplicerede værdiansættelsesmetoder i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning, jf. nærmere herom i det følgende.”
Der gælder således ifølge praksis en pligt for Skat til at konkretisere og underbygge, hvorfor en værdiansættelse efter 2000-cirkulærerne ikke kan anvendes til at fastsætte handelsværdien i relation til det specifikke selskab og derfor ikke kan lægges til grund for skatte- og afgiftsberegningen. Ligeledes gælder der en pligt til at godtgøre, at værdiansættelse efter en anden metode vil være mere retvisende.
Skat har i denne sag helt forsømt at dokumentere, hvorfor 2000-cirkulærerne ikke finder anvendelse på det konkrete datterselskab. Faktisk undlader Skat helt at omtale 2000-cirkulærerne i afgørelsen. Denne fremgangsmåde er direkte og åbenbart i strid med lovbemærkninger og praksis.
Klager gør på den baggrund gældende, at Skats alternative værdiansættelse af [virksomhed2] A/S allerede derfor skal tilsidesættes.
1.3 Om indeksering af A-kapitalens forlods udbytteret
Skat har, ud over sin alternative værdiansættelse, jf. ovenfor, indregnet en særlig yderligere gaveværdi i de gaveoverdragne B-andele med henvisning til en, efter Skats opfattelse, for lav indeksering af A-kapitalens forlods udbytteret. Det følger af selskabets vedtægter, at den til A-kapitalen knyttede forlods udbytteret indekseres med 2 % p.a.
Det er overordnet Klagers anbringende, at der hverken er hjemmel til eller faktisk grundlag for en skønsmæssige forhøjelse af gaveværdien af den overdragne B-kapital.
| i) | Skat hævder den retsopfattelse, at der i bo- og gaveafgiftsloven er hjemmel til (i) at kræve armslængdevilkår på den rente, som ifølge vedtægterne indekserer A-kapitalens forlods udbytteret, og (ii) at afvigelsen fra den skønnede armslængderente skal anses som en rente-/kursfordel, der kan kapitaliseres og pålægges gaveafgift ved forhøjelse af den skattemæssige værdi af B-kapitalen. |
Klager bestrider denne retsopfattelse og gør gældende, at der ikke er hjemmel i bo- og gaveafgiftsloven hverken til at fiksere en armslængderente eller til at kapitalisere rente-/kursfordele, som en gavemodtager direkte eller indirekte måtte opnå ved afvigelse fra armslængdevilkår.
| ii) | Skat hævder, at den faktiske indekseringsrente på A-kapitalens forlods udbytteret ifølge selskabets vedtægter afviger væsentligt fra en markedsmæssig indekseringsrente, der ifølge Skat i stedet skal ansættes til 6,1 %, og at man af denne grund har adgang til skønsmæssigt at forhøje gaveværdien af B-kapitalen. |
Klager er uenig i Skats betragtning og gør i første række gældende, at gavegivers forlods udbytteret skal sidestilles med lån på anfordringsvilkår, der ifølge fast praksis skal kvalificeres som kontant betaling og derfor ansættes til kurs pari uanset rentens størrelse.
Klager gør i anden række gældende, at den faktiske indekseringsrente ifølge selskabets vedtægter ikke afviger væsentligt fra selskabets alternative efter-skat finansieringsrente, der i mangel af andre holdepunkter må fastsættes i overensstemmelse med standardrenten i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2.
| iii) | Skat har foretaget en teoretisk og indirekte værdiansættelse af B-kapitalen ved kursnedskrivning af A-kapitalens forlods udbytteret og har henført denne matematiske kursnedskrivning som rente-/kursfordel til gavemodtagers B-kapital. Skat har imidlertid ikke vurderet B-kapitalens faktiske handelsværdi. |
Klager gør i første række gældende, at Skats værdiansættelse skal tilsidesættes, fordi den hviler på et urigtigt grundlag. Fastsættelsen af B-kapitalens handelsværdi kan ikke udledes indirekte ved at tilbagediskontere nutidsværdien af A-kapitalens forlods udbytteret, men kræver en konkret vurdering af B-kapitalens faktiske værdi i handel og vandel ved salg til en uafhængig tredjemand under hensyntagen til A-kapitalens rettigheder.
Klager gør i anden række gældende, at Skats værdiansættelse fører til et åbenbart urimeligt resultat.
Klagers synspunkter uddybes i det følgende.
1.3.1 Der er ikke lovhjemmel til rentefiksering og kapitalisering
Overdragelse af gaver mellem personer omfattet af bo- og gaveafgiftsloven skal behandles efter denne lov og kan kun pålægges gaveafgift i det omfang, der er hjemmel i denne lov.
Den omstændighed, at der ved overdragelser omfattet af statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 2 måtte være hjemmel i disse love til beskatning, er uden betydning i henhold til bo- og gaveafgiftsloven. Dette indebærer, at praksis ifølge statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 2 er uden betydning ved gaveoverdragelser omfattet af bo- og gaveafgiftsloven.
Indenfor bo- og gaveafgiftslovens område ligger det fast, at der siden lovens ikrafttræden ved Lov 1995.426 ikke har været hjemmel til rentefiksering og kapitalisering af rente-/kursfordele. Baggrunden herfor er beskrevet i Skatteministeriets notat af 14. august 1995, der helt udtrykkeligt sondrer mellem tilfælde omfattet af statsskatteloven § 4 m.v. og gavesituationer:
”Siden 1987 har skattemyndighederne med hjemmel i arveafgiftslovens § 15, jf. § 48, stk. 2, gennemført en praksis, hvorefter låntageren herudover på tidspunktet for lånets udbetaling bliver gavebeskattet af forskellen mellem lånets pålydende og den lavere kursværdi, der er betinget af den manglende rentebyrde.”
”Den nævnte praksis med gavebeskatning, der har været støttet på en afledet virkning af hjemmelen i den tidligere arveafgiftslovs § 15 om kapitalisering af løbende indtægtsnydelser, kan næppe opretholdes efter ikrafttrædelsen pr. 1/7 1995 af lov om afgift af dødsboer og gaver, hvor der ikke findes en tilsvarende bestemmelse om kapitalisering.”
Ved ophævelsen af den udtrykkelige kapitaliseringshjemmel i arveafgiftslovens § 15 bortfaldt altså hjemlen til rentefiksering og kapitalisering af rentefordele. Derfor har det i den efterfølgende lange årrække været fast administrativ praksis ikke at foretage fiksering og kapitalisering, jf. Juridisk Vejledning, C.A.6.1.7:
”Ved rentefri eller lavt forrentede lån opnår debitor en løbende rentefordel. Hvis sådanne lån bliver givet inden for gaveafgiftskredsen, er der ikke hjemmel i boafgiftsloven til at foretage en kapitalisering af den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi. [..] Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren.”
Ved vurderingen af hjemmelsgrundlaget og den administrative praksis er det væsentligt at fremhæve, at det også efter arveafgiftsloven var et krav, at gaver skulle værdiansættes til ”handelsværdien”, jf. tilsvarende den nugældende bo- og gaveafgiftslovs § 27, men det var den særskilte bestemmelse i arveafgiftslovens § 15, der gav hjemmel til kapitalisering og dermed indirekte også til rentefiksering. Med ophævelsen af § 15 kan det almindelige princip om ”handelsværdi” i den gældende bo- og gaveafgiftslovs § 27 altså ikke i sig selv udgøre tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til rentefiksering og kapitalisering.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er rum for at hævde, at indregningen af en rente-/kursfordel i værdien af B-kapitalen, ikke er udtryk for en rentefiksering. Det ligger fast, at kapitalisering af en kurs-/rentefordel er en afledt effekt af rentefiksering, der kun kan forekomme, hvis der antages at være hjemmel til rentefiksering.
Denne juridiske kendsgerning fremgår da også udtrykkeligt af forarbejderne til ligningsloven § 2, der – udenfor bo- og gaveafgiftslovens område – netop blev indført for at sikre hjemmel til opretholdelse af den administrative praksis, der blev tilsidesat med Højesterets afgørelser i ”rentefikseringsdommen”, jf. TfS 1998.199:
”Lovforslagets bestemmelse om en lovfæstelse af armslængdeprincippet vil få virkning på en række forskellige områder. [..] Praksis for korrektioner i låneforhold vil blive berørt af lovforslaget, hvorfor praksis for forskellige låneforhold inden Højesterets dom er kort beskrevet nedenfor. Principperne for denne praksis tilsigtes opretholdt ved nærværende lovforslag.
Ved lån mellem interesseforbundne parter er der hidtil, såfremt den fastsatte rente ikke har svaret til den rente uafhængige parter ville have fastsat i en tilsvarende situation, sket korrektion af renten (rentekorrektion/rentefiksering). Rentekorrektion indebærer, at der fastsættes en rente svarende til markedsrenten, dvs. den rente to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Den administrative praksis for rentekorrektion varierer alt efter, hvilken relation lånet er ydet i.
Såfremt der foretages en rentekorrektion, er der som hovedregel sket beskatning hos långiver af den korrigerede renteindtægt, medens låntager får et tilsvarende fradrag ved indkomstopgørelsen.
Som en afledet effekt af rentekorrektionen er der endvidere hidtil foretaget en skattemæssig vurdering af den økonomiske fordel, som rentefriheden eller den lave forrentning indebærer for låntager.”
Det er således utvivlsomt, at hjemmel til rentefiksering er en nødvendig præmis for adgangen til kapitalisering af rente-/kursfordele.
Ligeledes ligger det fast, at det hjemmelsgrundlag, der blev tilvejebragt med ligningslovens § 2, ikke omfatter bo- og gaveafgiftslovens område.
Selv om rentefrie familielån m.v. notorisk rummer en rente-/kursfordel (og dermed i faktisk økonomisk forstand kan være udtryk for en gave), må det altså utvivlsomt lægges til grund, at der ikke er hjemmel til beskatning af en sådan fordel ved overdragelser m.v. indenfor bo- og gaveafgiftslovens område. Denne retsopfattelse ligger også til grund for fast administrativ praksis. Dette gælder uanset fordelens fremtrædelsesform. Når der ikke er hjemmel til at kapitalisere rentefordelen i et direkte lån, er der heller ikke hjemmel til at kapitalisere rentefordelen i et indirekte lån, f.eks. i form af en gunstig indekseringsrente på en forlods udbytteret. Den omstændighed, at rente-/kursfordelen integreres i en samlet gavedisposition til en gavemodtager, kan ikke i sig selv skabe hjemmel til beskatning.
Hvis gavegiver i sagen i stedet havde ydet gavemodtagerne et rentefrit lån, der beløbsmæssigt svarede til den forlods udbytteret, er det, jf. ovenstående, utvivlsomt, at der ikke er hjemmel til og praksis for at beskatte gavemodtagerne af rente-/kursfordelen på dette lån. Ligeledes er det utvivlsomt, at der ikke skabes hjemmel til beskatning, blot fordi gavemodtager vælger at anvende lånet til at købe 99 % af gavegivers kapitalandele i selskabet. Samme rente-/kursfordel, samme hjemmelsgrundlag og samme resultat. Derfor er det ligeledes utvivlsomt, at samme rente-/kursfordel heller ikke kan beskattes, blot fordi fordelen integreres i A-kapitalens forlods udbytteret som led i overdragelsen af B-kapital til gavemodtager. Samme rente-/kursfordel, samme hjemmelsgrundlag og samme resultat.
Derfor skal Skats afgørelse tilsidesættes allerede med henvisning til, at der ikke er hjemmel til rentefiksering/korrektion og kapitalisering indenfor bo- og gaveafgiftslovens område.
Som nævnt ovenfor kan beskatning indenfor bo- og gaveafgiftslovens område ikke ske med henvisning til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2, og derfor kan praksis efter disse bestemmelser heller ikke anvendes som referencegrundlag for beskatning af gaver m.v.
Jeg bemærker særskilt, at Landsskatteretten allerede har fastslået dette i hjemvisningsafgørelsen (SKM 2018.508). Skat hævdede i den oprindelige afgørelse, at der skulle ske beskatning efter principperne i SKM 2004.416 LR (der tiltrådte rentefiksering og beskatning af rente-/kursfordel efter statsskattelovens § 4), men Landsskatteretten fastslog, at 2004-afgørelsen ikke vedrørte bo- og gaveafgiftslovens område, og man tilsidesatte således Skats argumentation om kapitalisering af en rente-/kursfordel som følge af en gunstig indekseringsrente på den forlods udbytteret.
Skats aktuelle afgørelse har således ikke hjemmel og er tillige i strid med Landsskatterettens praksis.
Det er en lovgivningsopgave, hvis der skal tilvejebringes hjemmel til kapitalisering og rentefiksering indenfor bo- og gaveafgiftslovens område. Derfor blev der gennemført lovgivning med indførelsen af ligningslovens § 2, da Højesteret i TfS 1998.199 fastslog, at der ikke var hjemmel i statsskatteloven § 4 til rentefiksering på mellemværender mellem aktionær og selskab. Derfor må der tilsvarende gennemføres lovgivning, hvis der skal skabes hjemmel til rentefiksering i familieforhold.
1.3.2 Skats skøn vedrørende markedsmæssig indekseringsrente hviler på et urigtigt grundlag m.v.
Skat har som nævnt antaget, at den markedsmæssige indekseringsrente på A-kapitalens forlods udbytteret skal ansættes væsentligt højere (skønsmæssigt 6,1 %) end den vedtægtsmæssige indekseringsrente, og at forskellen imellem disse satser begrunder en skønsmæssig kursnedskrivning af nutidsværdien af den forlods udbytteret og herigennem en tilsvarende skønsmæssig forhøjelse af handelsværdien af B-kapitalen.
Skat har baseret sit skøn på en argumentation om, hvilket afkastkrav en uafhængig investor må antages at ville kræve for at stille egenkapital til rådighed svarende til A-kapitalens forlods udbytteret.
Skats skønsgrundlag er imidlertid forkert:
Først og fremmest skal et skøn respektere det faktum, at A-kapitalen til enhver tid har ret til at hæve det forlods udbytte helt eller delvist. Dermed skal den forlods udbytteret nødvendigvis sidestilles med et tilgodehavende på anfordringsvilkår. Og det ligger efter praksis fast, at et anfordringsvilkår indebærer, at et tilgodehavende teknisk skal kvalificeres som kontant betaling, så der ikke kan opstå spørgsmål om opgørelse af en rente-/kursfordel. Både efter bo- og gaveafgiftsloven og kursgevinstloven ansættes et anfordringstilgodehavende derfor til kurs pari.
Der kan i den forbindelse igen henvises til Skatteministeriets notat af 14. august 1995:
”Som beskrevet under 1.2 og 1.3 har skattemyndighederne i hvert fald indtil ikrafttrædelsen pr. 1/7 1995 af lov om afgift af dødsboer og gaver valgt at éngangsbeskatte låntager efter et gavesynspunkt af forskellen mellem lånets hovedstol og den lavere kursværdi, der er en følge af rentefriheden [..].
Hvis lånet er ydet på anfordringsvilkår, anses kursen for at være pari, således at låntager ikke opnår en kursfordel på stiftelsestidspunktet.”
Der er således også af denne grund ikke grundlag for at foretage nogen kapitalisering m.v.
Jeg bemærker desuden, at den afgørende årsag til, at et anfordringslån kan sidestilles med kontant betaling er, at debitor ikke kan påregne nogen finansieringsfordel, når kreditor kan kræve betaling på anfordring. Det helt samme gør sig gældende i relation til en forlods udbytteret knyttet til en kontrollerende A-kapital. Når A-kapitalen egenhændigt kan udlodde udbytteretten på et hvilket som helst tidspunkt, kan B-kapitalen ikke påregne nogen finansieringsfordel. Derfor skal A-kapitalens forlods udbytteret i denne sammenhæng sidestilles med et anfordringslån. Dette gælder så meget desto mere i lyset af, at A-kapitalen ovenikøbet har kontrol over kapitalforvaltningen i selskabet, mens en kreditor ikke har kontrol over debitors kapitalforvaltning.
Selv hvis det antages, at anfordringselementet ikke i sig selv fører til, at A-kapitalens forlods udbytteret skal ansættes til kurs pari, er det åbenbart, at A-kapitalens fulde kontrol skal have afgørende betydning ved skønnet over den markedsmæssige indekseringsrente.
Der er i den forbindelse intet sagligt grundlag for, at den faste administrative praksis om rentefrie anfordringslån i familieforhold ikke skal finde helt tilsvarende anvendelse i denne sammenhæng, så der – af samme grunde som indenfor familieforhold i øvrigt – kan aftales fuld rentefrihed uden skattemæssig rentefiksering.
Da Skat slet ikke har tillagt anfordringselementet nogen betydning for sit skøn, er dette imidlertid under alle omstændigheder – også af den grund – udøvet på et urigtigt grundlag.
Dertil kommer, at Skat i det hele taget har valgt et forkert udgangspunkt for sin skønsudøvelse.
Skat har udelukkende baseret sit skøn på betragtninger hentet fra transfer pricing-området, jf. ligningslovens § 2, og har så tilført disse nogle meget ukonkrete antagelser vedrørende afkastkrav, risikotillæg m.v.
Klager gør gældende, at det afgørende sammenligningsgrundlag for vurderingen af en markedsmæssig indekseringsrente ikke er en uafhængig investors afkastkrav, men derimod selskabets alternative finansieringsmuligheder. Teoretisk betragtet vil B-kapitalen kun opnå en rente-/kursfordel, i det omfang den valgte indekseringsrente er lavere, end selskabet selv kunne opnå ved en alternativ finansiering. Sådan må det nødvendigvis være. En eventuel fordel for B-kapitalen er helt uafhængig af, om selskabet finansieres ved egenkapital eller ved fremmedkapital.
Derfor skal skønsudøvelsen tage afsæt i selskabets alternative lånerente. Og det mest præcise og faste udgangspunkt for denne vurdering – frigjort fra teoretiske, internationale transfer pricing-betragtninger – er den såkaldte standardrente i henhold til selskabsskattelovens § 11 B (rentebeskæring) som nærmere defineret i § 11 B, stk. 2:
”Standardrenten [..] beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med én decimal. Standardrenten offentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.”
Denne standardrente udgør skattelovgivningens autoriserede udgangspunkt for en markedsmæssig lånerente på kassekreditvilkår, hvilket er det nærmeste, man kan komme en forlods udbytteret på anfordringsvilkår i et gennemsnitligt selskab. Da standardrenten er baseret på den faktiske kassekreditrente for danske selskaber, rummer den implicit et gennemsnitligt risikotillæg, og der er derfor kun i særlige tilfælde grundlag for at indregne yderligere risikotillæg.
Lovgiver har således også valgt at anvende netop denne standardrente ved udformningen af den ændrede henstandsregel i bo- og gaveafgiftslovens § 36. I lovbemærkningerne, jf. lovforslag L 76/2019, anfører man udtrykkeligt:
”Det er vurderingen, at standardrenten er et bedre udtryk for markedsrenten.”
Derfor skal et skatteskøn vedrørende en markedsmæssig lånerente tage udgangspunkt i denne standardrente. Standardlånerenten var i 2014 4,2 %.
Da selskabet ved en lånerente vil have fradragsret for renteudgifter, og dette ikke gør sig gældende for indekseringen af en forlods udbytteret, skal skatteskønnet ske baseret på en efter-skat-standardrente, jf. fast praksis i relation til kapitalisering af passivpost ved skattemæssig succession, jf. SKM 2015.131.
Da den faktisk valgte indekseringsrente ifølge selskabets vedtægter ikke afviger væsentligt fra efter-skat-standardrenten, er der ikke grundlag for at kapitalisere en økonomisk fordel for B-kapitalen.
1.3.3 Skats skønsmetode hviler på et urigtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat
Skats værdiansættelse af B-kapitalen er som nævnt sket teoretisk og indirekte ved kursnedskrivning af A-kapitalens forlods udbytteret og henførelse af denne matematiske kursnedskrivning som rente-/kursfordel til gavemodtagernes B-kapital. Skat har dermed ikke vurderet B-kapitalens faktiske handelsværdi.
Klager gør gældende, at Skats værdiansættelse skal tilsidesættes, fordi den hviler på et urigtigt grundlag.
Gaven består af den overdragne B-kapital. Det er derfor B-kapitalen, der skal værdiansættes, ikke A-kapitalen.
Højesteret har i TfS 2000.560 fastslået, at “handelsværdien” skal forstås som den værdi, som den enkelte aktionærs aktiepost kan sælges til i fri handel. Dette indebærer, at grundlaget for værdiansættelse skal være et skøn over, hvad den konkrete aktiepost kan sælges til i lyset af de faktiske økonomiske, forvaltningsmæssige og dispositionsmæssige rettigheder, som aktieposten giver i selskabet.
Dette princip ligger også til grund for bo- og gaveafgiftslovens § 27, jf. SKM 2002.87
”Landsskatteretten finder, at det må antages, at der ved indførelsen af boafgiftsloven ikke har været tilsigtet en ændring af hidtidig praksis i gavesager, hvorefter en gave værdiansættes til gavens værdi for modtager.”
Samtidig har Højesteret i SKM 2012.571 fastslået, at kontrollerende aktier skal tillægges en relativt større andel af selskabets værdi end ikke-bestemmende minoritetsaktier.
Skat har ikke udøvet skøn på dette grundlag, men har i stedet foretaget en udelukkende teoretisk og samtidig blot indirekte beregning af en matematisk værdi. Skønnet hviler derfor på et urigtigt grundlag.
Som følge af det urigtige grundlag har Skat ikke vurderet B-kapitalens faktiske økonomiske værdi og omsættelighed i lyset af, at B-kapitalen alene har ret til udbytte efter A-kapitalens forlods udbytteret (indekseret med 2 %) og kun efter A-kapitalens bestemmelse, at B-kapitalen er uden indflydelse på den økonomiske forvaltning i selskabet, og at B-kapitalen er underlagt omsættelighedsbegrænsninger ifølge vedtægterne.
Derfor fører Skats skøn også til et åbenbart urimeligt resultat. Det er helt åbenbart, at ingen tredjemand vil betale en købesum væsentligt over pari for efterstillede og stemmeløse B-aktier med et i enhver henseende usikkert økonomisk perspektiv.
Den åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelse af B-kapitalen illustreres af den lige så åbenbart urimelige værdiansættelse af A-kapitalen. Skat når frem til, at den til A-kapitalen knyttede forlods udbytteret på 50.000.000 kr. har en ”handelsværdi” på 16.393.443 kr. Samtidig opgør man den samlede værdi af selskabet til 67.515.577 kr.
Skats skønsbaserede værdiansættelses af den forlods udbytteret rummer dermed det postulat, at en uafhængig tredjemand kun vil være villig til at give 16.393.443 kr. for en udbytteret på 50.000.000 kr., og i lyset af, at selskabet ifølge Skat har en værdi på 67.515.577 kr., og at A-kapitalen har ret til straks og ellers til enhver tid at hæve det fulde forlods udbytte på 50.000.000 kr., kan postulatet mildt sagt kun karakteriseres som absurd.
Derfor er Skats tankesæt grundlæggende absurd. Man anvender en absurd betragtning til værdiansættelse af A-kapitalen for herigennem at begrunde en tilsvarende absurd værdiansættelse af B-kapitalen. Det er vanskeligt i praksis at finde tilsvarende eksempler på et så eklatant ”åbenbart urimeligt” skønsresultat.
Skats afgørelse skal derfor tilsidesættes.
...”
Supplerende indlæg af 16. november 2020 om de subsidiære påstande
Klagerens repræsentant har ved indlæg af 16. november 2020 supplerende anført følgende til støtte for de subsidiære påstande:
”...
I forlængelse af vores forberedelsesmøde ønsker jeg supplerende at henvise til Landsskatterettens kendelse, journalnr. 15-2963774. I den pågældende sag er der væsentlige lighedspunkter med vores sager. Jeg ønsker særligt at henlede opmærksomheden på to forhold i Landsskatterettens præmisser:
- ”Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne C-anparter skal dog endvidere reguleres for værdien af den forlods udbytteret, der er tillagt B-anparterne, jf. herved Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2010, j.nr. 09-00831, som nævnt ovenfor. I forlængelse af det af repræsentanten på retsmødet anførte herom bemærkes, at retten ikke herved finder anledning til at ændre den værdi, som både repræsentanten og SKAT ved den påklagede afgørelse har lagt til grund. Reguleringen skal således ske med den værdi, som både repræsentanten og SKAT ved den påklagede afgørelse allerede har lagt til grund .”
I Skats oprindelse afgørelser i vores sager var værdien af A-andelenes forlods udbytteret ligeledes ubestridt. Landsskatterettens kendelser bekræfter derfor, at der heller ikke i vores sager er grundlag for at foretage en kursregulering af A-andelens forlods udbytteret under hjemvisningsbehandlingen, når dette forhold var ubestridt i de oprindelige sager.
- ”Retten finder således, at det ikke ved den påklagede afgørelse er godtgjort, at der er grundlag for at fravige dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis og for i stedet helt eller delvist at ansætte værdien skønsmæssigt efter TSS-cirkulærerne 2000-09/10 eller på anden vis. SKM 2018.41.HR, som Skattestyrelsen har henvist til, fører således ikke til et andet resultat ."
SKAT henvises også i vores sager til SKM 2018.41.HR. Landsskatterettens kendelse bekræfter, at afgørelsen ikke skal tillægges betydning.
...”
Supplerende indlæg af 9. februar 2021 med endelig talmæssig opgørelse
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er der fremlagt en endelig talmæssig opgørelse i henhold til gavebrevets pkt. 3.3, idet det bl.a. hertil er anført følgende:
”Som det er angivet i gavebrevets pkt. 3.3, var hensigten, at den forlods udbytteret tilknyttet A-andelene skulle reguleres efter den endelige beregning, sådan at den gaveanmeldte værdi af B-andelene ville blive fastholdt. Den reguleres efter den endelige beregning, sådan at den gaveanmeldte værdi af B-andelene ville blive fastholdt. Den endelige beregning forelå imidlertid først efter, at Skat begyndte at anfægte værdiansættelsen, hvorfor den nævnte korrektion blev udskudt indtil sagens endelige afslutning.
Vedtægterne vil i givet fald blive ændret til ”... at A-kapitalandelene er tillagt en forlods udbytteret på 54.000.000 kr. ud over udbytte på 190.000 kr., som skal fordeles ligeligt mellem samtlige A- og B-kapitalandele ...”. Derved fastholdes værdien af den enkelte gave (33 % B-andele) på 62.700 kr.
I relation til den tidligere overdragelse af ejerandele i det ene datterselskab må vi gentage vores synspunkt, nemlig at denne ifølge dagældende skattekurspraksis var/er irrelevant, fordi (i) overdragelsen tidsmæssigt lå langt tilbage (praksis dikterer få dage), og (ii) det var en overdragelse mellem ikke-uafhængige parter (praksis dikterer uafhængige parter). ...”
Af repræsentantens endelige opgørelse over skattekursberegningen for Selskabet fremgår bl.a. følgende:
”Skattemæssig indre værdi | |||
Fradrag for | |||
... | |||
Bogført værdi af aktier og anparter | |||
| 3.418.797 | ||
| 274.693 | ||
... | |||
Hensættelse til udbytte | 500.000 | ||
Tillæg for | |||
... | |||
Skattekursværdi af datterselskaber | |||
| 9.435.000 | ||
| 6.250 | ||
... | |||
Modtaget skattefrit udbytte | 187.184 | ||
... | |||
Andre hensætte forpligtelser end skat | 1.041.623 | ||
Skattemæssig egenkapital | 59.673.339 | ||
90 % af skattemæssig egenkapital | 53.706.005 | ||
Kurs – skattemæssig indre værdi | 26.850 | ||
Skattemæssig værdi | 53.700.000” |
Landsskatterettens afgørelse
Formalia
Af den nugældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2, fremgår følgende:
”Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”
Bestemmelsens 2. og 3. pkt. fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 683 af 3. juni 2017. Forud herfor begyndte fristen på 6 måneder først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen havde de oplysninger, der var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, og fristen kunne ikke forlænges ud over seks måneder fra anmeldelsens modtagelse, hvis told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af seks måneder havde fremsat krav om yderligere oplysninger, jf. herved bestemmelsens tidligere affattelse som vedtaget ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Indledningsvis bemærker retten, at SKATs oprindelige behandling af gaveanmeldelsen var omfattet af boafgiftslovens § 27, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1354 af 21. december 2012. Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 7. august 2018, at SKATs afgørelse af 4. februar 2016 ikke var ugyldig som følge af fristoverskridelse.
Retten bemærker videre, at den påklagede afgørelse fra Skattestyrelsen og den forudgående sagsbehandling ikke er sket som følge af gaveanmeldelsen, men derimod i konsekvens af, at Landsskatteretten ved afgørelse af 7. august 2018 i henhold til § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten overlod det til Skattestyrelsen at foretage den nærmere beløbsmæssige opgørelse af værdien af de overdragne anparter i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger.
Retten finder derfor, at boafgiftslovens § 27, stk. 2, hverken i sin nugældende eller tidligere affattelse kan anses for at vedrøre en situation som den foreliggende. Skattestyrelsens behandling af den beløbsmæssige opgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger og afgørelse af 18. marts 2020 herom er derfor ikke undergivet fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.
Den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig som følge af fristoverskridelse.
Ansættelsen af værdien af de overdragne anparter
Af boafgiftslovens § 27, stk. 1, fremgår følgende:
”§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.”
Af den dagældende bestemmelse i pkt. 17 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fremgår bl.a. følgende:
”...
Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen...”
Der er senest fastsat nærmere retningslinjer for formueskattekursberegningen af unoterede aktier i Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1, idet formueskattekursen blev afskaffet med virkning fra indkomståret 1997.
De på tidspunktet for gaven relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKATs meddelelse af 5. november 2013, offentliggjort i SKM 2013.781.SKAT.
Indledningsvis bemærker retten, at man ved afgørelse af 7. august 2018 ud fra en samlet, konkret vurdering fandt, at SKAT ikke havde godtgjort, at der ved fastsættelsen af værdien af omhandlede anparter ikke kunne tages udgangspunkt i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, Ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1., jf. TfS 1997.599 SKM og SKM 2013.781. SKAT.
Retten fandt således, at det ikke var godtgjort, at der var grundlag for at fravige dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis og for i stedet helt eller delvist at ansætte værdien skønsmæssigt efter TSS-cirkulærerne 2000-09/10 eller på anden vis. Hvad angår Skattestyrelsens henvisning til SKM 2018.41.HR, bemærker retten, at denne ved Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018 ikke førte til et andet resultat.
SKAT havde imidlertid ved den oprindelige afgørelse ikke i sin helhed foretaget en prøvelse af den af repræsentanten fremlagte opgørelse af Selskabets værdi efter dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 med dertil hørende praksis om værdiansættelse ved gaveoverdragelser, hvorfor Landsskatteretten ved afgørelse af 7. august 2018 overlod det til Skattestyrelsen at foretage den beløbsmæssige opgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisninger.
Landsskatteretten angav således, at der ved fastsættelsen af værdien af Selskabets anpartskapital først måtte ses på, om der havde været omsætning af anparterne i Selskabet, og i givet fald om denne omsætning havde fundet sted under forhold, som bevirkede, at den anvendte overdragelsessum kunne anses som udtryk for handelsværdien af anparterne. Landsskatteretten forudsatte herved, at hvis det var tilfældet, skulle værdien af Selskabet ansættes ud fra den ved overdragelsen anvendte kurs.
Endvidere angav Landsskatteretten, at der dernæst måtte ses på, om der i øvrigt forelå sådanne særlige omstændigheder, som indebar, at en anden kurs end formueskattekursen kunne lægges til grund, jf. herved bl.a. den i afgørelsen nævnte praksis. Landsskatteretten forudsatte herved, at såfremt sådanne særlige omstændigheder f.eks. i form af stedfundne værdiansættelser ved stiftelse eller apportindskud m.v. åbenbart måtte anses for mere egnede som udtryk for handelsværdien af anparterne, skulle disse værdier anvendes i stedet, jf. herved f.eks. SKM 2010.290.VLR og SKM 2014.345.LSR.
Landsskatteretten angav ydermere, at hvis det ikke var tilfældet, kunne værdien af de overdragne anparter fastsættes ud fra Ligningsrådets retningslinjer for beregning af formueskattekursen, som fremgår af afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen fra 1996, jf. tillige SKM 2013.781.SKAT.
Landsskatteretten angav endelig, at der ved fastsættelse af værdien af de overdragne B-anparter endvidere skulle reguleres for værdien af den forlods udbytteret, som var tillagt A-anparterne. Retten fandt ved afgørelse af 7. august 2018 ikke anledning til af egen drift at ændre den værdi, som både SKAT og repræsentanten anvendte ved gaveanmeldelsen og SKATs afgørelse af 5. oktober 2015, og retten gav derfor ikke anvisninger om ændring heraf. Landsskatteretten forudsatte således, at reguleringen skulle ske med den værdi, som både repræsentanten og SKAT ved den påklagede afgørelse allerede havde lagt til grund.
Det er oplyst, at der ikke forud for gaveoverdragelsen er sket omsætning med anparterne i Selskabet. Værdien af anparterne i Selskabet skal derfor som udgangspunkt fastsættes efter retningslinjerne for beregning af formueskattekursen, jf. pkt. 17 i dagældende cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Ifølge retningslinjerne skal værdien af ”90 pct.-selskaber” sættes til 90 pct. af den indre værdi, mens datterselskabsaktierne medregnes i moderselskabets egenkapital til en selvstændigt beregnet værdi efter retningslinjerne for beregning af formueskattekursen, jf. SKM 2013.781.SKAT.
Værdien af aktierne i Datterselskabet
Det fremgår, at Selskabet i 2012 solgte 19 pct. af aktiekapitalen i Datterselskabet til 6.199.000 kr., hvilket svarer til en samlet værdi af hele Datterselskabet på 32.626.315 kr. Det fremgår videre, at repræsentanten har opgjort værdien af Datterselskabet efter retningslinjerne for formueskattekursen til 18.500.000 kr., og at Skattestyrelsen har ansat værdien skønsmæssigt til 35.954.122 kr.
Hovedreglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 er, at værdiansættelsen skal ske ud fra stedfundne omsætninger, og stedfundne omsætninger er ikke begrænset til de anparter eller aktier, der skal værdiansættes.
Set i forhold til den opgjorte formueskattekurs for Datterselskabet finder retten, at den ved omsætningen fundne værdi må anses for egnet som udtryk for handelsværdien af Datterselskabet. Det er ikke med det af repræsentanten anførte godtgjort, at værdien ikke er egnet. Trods et eventuelt konkret skattemæssigt interessefællesskab mellem Selskabet og den ledende medarbejder i Datterselskabet er det således ikke godtgjort, at den aftalte værdi afviger fra værdien på det åbne marked. Retten henser bl.a. videre til Datterselskabets udvikling ifølge de offentliggjorte årsrapporter i den mellemliggende periode, og retten har på den baggrund ikke tillagt det afgørende betydning, at Selskabets salg af aktierne skete i 2012.
Ved fastsættelsen af værdien for hele Selskabet anses værdien af hele Datterselskabet for at være 32.626.315 kr., svarende til kurs 6.525. Da Selskabet ejer 51 pct. af kapitalen i Datterselskabet, medregnes 16.638.750 kr. ved skattekursberegningen i stedet for 9.435.000 kr.
Værdien af anparterne i Ejendomsselskabet
Det følger af retningslinjerne, at værdien af Ejendomsselskabet som udgangspunkt fastsættes efter de almindelige formueskattekursretningslinjer, men at værdien dog ikke kan blive lavere end 90 pct. af den indre værdi, da der er tale om et ejendomsselskab. Klagerens repræsentant har ved den endelige skattekursopgørelse medregnet 6.250 kr. som udtryk for værdien af Ejendomsselskabet.
Ejendomsselskabets egenkapital udgjorde imidlertid ifølge årsrapporten for 2013/14 274.693 kr., hvilket betyder, at Ejendomsselskabet ved opgørelsen skal medtages til kurs 195, svarende til 243.750 kr.
Værdien af Selskabet
Det indebærer, at skattekursen for Selskabet kan opgøres til 30.155, svarende til en skattemæssig indre værdi for Selskabet på 60.310.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at der ifølge Selskabets årsrapport for regnskabsåret 2013/14 er er hensat 599.000 kr. til udbytte og ikke 500.000 kr. som anvendt af repræsentanten.
Værdi af forlods udbytteret tillagt A-anparterne
Det fremgår, at Skattestyrelsen ved den påklagede opgørelse af værdien af de overdragne B-anparter har reguleret med en anden værdi af den forlods udbytteret end den værdi, der allerede var anvendt i sagen, idet man ikke har anset den i vedtægterne fastsatte reguleringsprocent på 2 for tilstrækkelig.
SKAT fandt imidlertid ved afgørelse af 5. oktober 2015 ikke, at den i vedtægterne fastlagte reguleringsprocent var uanvendelig, og man fastsatte derfor værdien af den forlods udbytteret til nominel værdi. Landsskatteretten fandt ikke af egen drift anledning til at ændre dette og gav derfor ikke anvisninger hertil ved afgørelse af 7. august 2018.
Den af Skattestyrelsen foretagne regulering af den forlods udbytteret med 6,10 pct. ligger derfor uden for rammerne af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2018.
Værdi af de overdragne B-anparter
Ved fastsættelsen af værdien af de overdragne B-anparter anses værdien af hele Selskabet således for at udgøre 60.310.000 kr., mens værdien af den forlods udbytteret sættes til nominel værdi. Da det er oplyst af repræsentanten og forudsat i gavebrevet, at den forlods udbytteret ændres til 54.000.000 kr., reguleres der for dette beløb ved fastsættelsen af værdien. Værdien af alle de overdragne B-anparter kan herefter fastsættes til i alt 6.246.900 kr. Værdien af hver af de tre gaver fastsættes derfor til 2.082.300 kr.
Landsskatteretten ændrer derfor den påklagede afgørelse således, at værdien af hver enkelt gave nedsættes fra 16.870.304 kr. til 2.082.300 kr.