|
|
Kendelse af 05-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022
Journalnr. 20-0041190
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed | Ja | Nej | Ja |
Indkomståret 2017 | |||
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed | Ja | Nej | Ja |
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har primo 2020 fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2016 og 2017 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.
Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysningerne opgjort, at klageren i 2016 og 2017 som chauffør for [virksomhed1] har indkørt henholdsvis 16.692,28 kr. + bonus på 15.255,60 kr. i 2016 og indkørt 2.559,55 kr. + bonus på 28 kr. i 2017.
Bonus blev af [virksomhed1] indført fra og med indkomståret 2016 og bestod dels af en ekstra betaling direkte forbundet med kørte ture i særligt travle perioder og dels en bonus for formidling af nye chauffører direkte bundet op på tilknytningen til [virksomhed1] App. Der foreligger ingen specifikation af fordelingen i den udbetalte bonus.
Klageren har i 2016 modtaget A-indkomst på ca. 600.000 kr. og i 2017 på ca. 664.000 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagne oplysninger anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed og har opgjort virksomhedens resultat til henholdsvis 25.897 kr. og 1.660 kr. Skattestyrelsen har skønsmæssigt godkendt 30 % i udgifter.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med 25.897 kr. og 1.660 kr. som overskud af virksomhed.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsen har fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2016 og 2017 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app.
Vi har gennemgået oplysningerne, og har sammenholdt disse med din årsopgørelse for 2016 og 2017. Resultatet er, at din indkomst ændres med i alt 31.442 kr.
For 2017 skal din indkomst ændres med i alt 11.622 kr.
Vi har tidligere sendt dig et forslag. Du har ikke haft indvendinger mod det fremsendte. Da der ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholdes ændringerne i overensstemmelse med forslaget.
Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på din skatteansættelse igen.
Skattestyrelsens ændringer
2016
Skat
Punkt 1. Personlig indkomst, hvoraf er skal betales AM-bidrag:
Opgjort resultat ved [virksomhed1]-kørsel, se punkt 1.4 25.897 kr.
Du har som anden personlig indkomst medregnet 5.000 kr.
2017
Skat
Du har oplyst 0 kr.
Opgjort resultat ved [virksomhed1]-kørsel, se punkt 1.4 1.660 kr. 1.660 kr.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. [virksomhed1]-kørsel
(...)
1.2. Dine bemærkninger
Til vores anmodning om at indsende redegørelse og dokumentation for det beløb, du har medregnet samt dine indtægter og udgifter ved [virksomhed1]-kørsel, har du sendt os følgende kommentarer:
”Ift. forhold 1:
jeg har ifm. Indberetning af skat brugt et simpel beregningsmodel hvor jeg tog udgangspunkt i de udgifter jeg havde ifm. kørslen ( % vis ifm [virksomhed1]kørsel og privatkørsel), fik inkluderet noget kørselsfradrag og kom frem til et beløb som jeg fik indberettet. Det er de samme dokumentation som jeg sendt til jer ifm. [virksomhed1]kørsel i 2015 så måske kan i finde dokumentet i sagsmappen. Som jeg også skrev dengang så gjorde jeg mit bedste da i ikke kunne få noget hjælp fra SKAT på det tidspunkt da der ikke var fastsat nogen regler omkring indberetning eller beregning osv. Hvis i mener at jeg har betalt for meget eller for lidt vil jeg med glæde følge jeres anvisninger.
Iftars. forhold 2:
Jeg har desværre ikke længere adgang til [virksomhed1] og da jeg imellemtiden har skiftet bank så har jeg svært ved at huske om jeg overhovedet har haft et indtægt fra [virksomhed1] i 2017? Jeg har selv indberettet indkomst i de andre år så hvis det er fordi jeg har haft noget indtægt i 2017 som jeg ikke kan huske så er det simpelthen en fejl fra min side at det ikke er indberettet. Det beklager jeg”.
Du er ikke kommet med yderligere bemærkninger eller indsigelse til det forslag, vi sendte dig den 7. april 2020.
(...)
1.4. SkattestyreIsens bemærkninger og begrundelse
Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering, og er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.
Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder både rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Rentabilitetskriteriet betyder, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, have en rimelig forrentning af den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Intensitetskriteriet betyder, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig
Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har sådan en karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.
Vi vurderer, at din kørsel i 2016 og 2017 har et omfang, som ud fra ovenstående kriterier anses for at være selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette betyder, at:
| • | Indkomsten opgøres efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed |
| • | Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven § 4 |
| • | Du kan afskrive forholdsmæssigt på bilen efter afskrivningsloven § 11 |
| • | Såfremt virksomheden giver underskud kan dette fratrækkes i henhold til personskattelovens § 13. |
Den omstændighed, at aktiviteten er ulovlig efter anden lovgivning, har ingen betydning for, hvorledes indkomsten skal opgøres moms- og skattemæssigt.
Udgifter
Hvis du bruger din private bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab.
Du kan beregne udgiften til den erhvervsmæssige kørsel på to måder:
| • | Ud fra de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (dvs. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger i forhold til årets samlede kørsel). |
| • | Eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som i 2016 var på 3,63 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,99 kr./km over 20.000 km/år. I 2017 var satsen på 3,53 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,93 kr./km over 20.000 km/år. |
Uanset om du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser eller fradrag for faktiskeudgifter, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen mellem privat eller erhvervskørsel. Det betyder, at du skal kunne fremvise en kørebog eller tilsvarende opgørelse over både den private kørsel og den erhvervsmæssige kørsel.
Generelle krav til faktisk udgifter
Gemte kvitteringer som dokumentation
For at du kan fratrække udgifterne ved [virksomhed1]-kørslen, skal du have dokumentation for dem. Det har du ved at have gemt kvitteringer (bilag) på alle dine udgifter for hele indkomståret 2016 og 2017.
Fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse
Du kan få fradrag for den del af dine udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, der har knyttet sig til [virksomhed1]-kørslen. Det gør du ved at opgøre den forholdsmæssige del, som [virksomhed1]-kørslen udgør af årets samlede kørsel. Det vil sige, at hvis [virksomhed1]-kørslen udgør 10 % af den samlede årlige kørsel, vil du kunne fratrække 10 % af dine udgifter til løbende vedligeholdelse, benzin, grøn ejerafgift, forsikring m.v.
Fradrag for årets afskrivning
Du kan få fradrag for en forholdsmæssig del af årets afskrivning på bilen. Den forholdsmæssige del opgøres som [virksomhed1]-kørslens del af den samlede kørsel i bilen.
Dokumentation for kørsel
Den forholdsmæssige del af udgifterne, som du eventuelt ønsker at fratrække, skal du kunne dokumentere ved at have ført en kørebog.
I kørebogen skal du have noteret bilens kilometerstand ved indkomstårets begyndelse og ophør, og kilometerstanden ved [virksomhed1]-kørslens start og ophør. Se den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3 som du kan finde på skat.dk
Genoptagelse på Skattestyrelsens initiativ
Skattestyrelsen kan ændre grundlaget for din skat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb for personer med enkle økonomiske forhold. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og Den juridiske vejledning 2019, afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.
Vi har primo april 2019 modtaget kontroloplysninger, hvor vi efterfølgende har identificeret dig som [virksomhed1]-chauffør, og vurderet at du driver erhvervsmæssig virksomhed, se begrundelsen øverst i punkt 1.4.
Det betyder at du ikke er omfattet af den korte frist, da du ikke længere har enkle økonomiske forhold. Du er herefter omfattet af fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår at skattestyrelsen skal sende varsel om ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb
Du har pligt til at selvangive din indkomst ved [virksomhed1]-kørsel på eget initiativ.
På dette grundlag foreslår vi nu at ændre din skatteansættelse, se nedenstående.
Skattestyrelsens forslag
Da vi ikke har oplysninger om dine udgifter og fordeling mellem [virksomhed1]-kørsel og øvrig kørsel herunder bilens kilometerstand, har vi opgjort det skattepligtige resultat af [virksomhed1]-kørslen skønsmæssigt. Se skattekontrollovens § 6, stk. 7 og § 5, stk. 3.
Ved udøvelsen af skønnet for 2016 og 2017 har vi taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1] prissammensætning for 2015, da vi vurderer, at dette efterfølgende ikke har ændret sig væsentligt.
Ved udøvelsen af skønnet i 2015 blev følgende forhold lagt til grund:
| • | Modtaget beløb fra [virksomhed1] |
| • | Antal ture |
| • | [virksomhed1]s normale prissætning med: |
-Basis pris 20,00 kr.
-pris pr. minut 2,50 kr.
-pris pr. kilometer 9,00 kr.
Herefter blev der beregnet et skøn over antallet af kørte kilometer med passagerer efter følgende model:
| • | Samlet indtjening minus 20 % ([virksomhed1] provision) minus startbeløb (antal ture x basis pris) = restindtjening. |
| • | Pris pr. minut tillagt pris pr. kilometer er omregnet til samlet kilometerpris, ud fra at et gennemsnitshastig ved bykørsel er skønnet til at være 30 km i timen. |
| • | Kilometerpris divideres med restindtjening og der fremkommer herefter et skønnet antal kørte kilometer. |
Personer, som driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anvende Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse. I vores skøn over udgifter pr. kørt km. ved [virksomhed1]-kørsel, har vi anvendt Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, som i 2016 var 3,63 kr./km og i 2017 3,53 kr./km. Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende driftsudgifter til bilen samt årligt værditab.
På grundlag af ovenstående er der givet et skønsmæssigt fradrag, til dækning af udgifterne ved kørslen, på 30 % af det modtagne beløb fra [virksomhed1].
Ved udøvelsen af skønnet er der taget højde for øvrige udgifter, som ikke er indehold i ovenstående beregning med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel.
2016 | |
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (16.692,28 kr./80 x 100) | 20.865,35 kr. |
-provision til [virksomhed1], 20 % | -4.173,07 kr. |
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) | 16.692,28 kr. |
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % | -5.007,68 kr. |
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 | -1.043,27 kr. |
+bonus | 15.255,60 kr. |
I alt til beskatning | 25.896,93 kr. |
2017 | |
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (2.559,55 kr./80 x 100) | 3.199,44 kr. |
-provision til [virksomhed1], 20 % | -639,89 kr. |
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) | 2.559,55 kr. |
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % | -767,87 kr. |
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 | -159,97 kr. |
+bonus | 28,00 kr. |
I alt til beskatning | 1.659,71 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Da du ikke er kommet med indvendinger mod det tidligere fremsendte forslag, fastholder Skattestyrelsen ændringerne.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Skattestyrelsen sendte den 7. april 2020 klager et forslag til ændring af moms og skat for indkomstårene 2016 og 2017.
Da vi ikke modtog bemærkninger eller indsigelse til forslaget, sendte vi den 12. maj 2020 en afgørelse, som indholdsmæssigt var i overensstemmelse med forslaget.
Vedrørende indkomsten - selvstændig virksomhed:
Den 22. maj 2020 sendte klager en mail til os (vedlagt), hvori han spørger, hvorfor Skattestyrelsen har anset hans [virksomhed1]-kørsel for erhvervsmæssig virksomhed, når vi i 2015 anså kørslen for at være ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Klager anfører samtidig, at det er hans opfattelse, at den nye vurdering af hans aktivitet alene er foretaget for at omgå reglerne omkring forkortet ligningsfrist for visse grupper af skattepligtige.
Den 27. maj 2020 sender vi klager en mail med svar og forklaringer til hans spørgsmål (vedlagt).
Vedrørende vurderingen af klagers aktivitet som [virksomhed1]-chauffør har vi anført følgende:
"Hvorvidt en aktivitet skal anses for erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror hver gang på en konkret bedømmelse. Ved vurderingen af forholdet ser man både på, om virksomheden er rentabel (dvs. giver overskud på den primære drift, har en rimelig forrentning af den investerede kapital og giver en rimelig løn til ejeren) og på om virksomheden har et vist om fang / intensitet.
Disse vurderinger er beskrevet i de breve, du har fået fra os (dateret 7/4 2020 og 12/5 2020) - øverst under punkt 1.4.
Ved sammenligning mellem 2015 og 2016 kan man se, at du i 2015 indkørte 16.786 kr. (før [virksomhed1]s gebyr), mens du i 2016 (før [virksomhed1]s gebyr) havde en bruttoindtægt på 36.120 kr. (indkørt 20.865 kr. og bonus 15.255 kr.). Du har altså i 2016 haft en dobbelt så høj indtægt fra [virksomhed1] som i 2015. Det har været udslagsgivende for, at din aktivitet i 2016 (og i fortsættelse heraf også 2017) er bedømt til nu at anses for erhvervsmæssig virksomhed."
Til dette skal yderligere knyttes den bemærkning, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at man ved vurderingen af aktiviteten i 2016/2017, og ved sammenligningen til 2015, skal medtage den fulde indtægt fra [virksomhed1] for 2016, og ikke kun indtægten fra selve kørslen. At også bonussen skal indgå ved bedømmelsen begrundes med, at den udgør en uadskillelig del af indtægten, dels fordi en del af bonussen er ekstra betaling direkte forbundet med kørte ture i særligt travle perioder og dels fordi bonussen for formidling af nye chauffører er direkte bundet op på klagers tilknytning til [virksomhed1]'s App og dermed til hans aktivitet som [virksomhed1]-chauffør.
Det er if. vores kontroloplysninger korrekt, når klager oplyser, at han har haft A-indkomst i 2016 på ca. 600.000 kr. og i 2017 på ca. 664.000 kr.
Men det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagers ansættelsesforhold ikke forhindrer, at hans aktivitet som [virksomhed1]-chauffør vurderes for erhvervsmæssig virksomhed, idet udgangspunktet for vurderingen i denne forbindelse må være selve den aktivitet, som rent faktisk har fundet sted.
Der er derfor fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at klagers aktivtiet som [virksomhed1]-chauffør i 2016 og 2017 skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Det bemærkes i øvrigt, at Skattestyrelsen vedrørende 2016 og 2017 alene har modtaget oplysninger fra [virksomhed1] om indkørte beløb og udbetalte bonusbeløb.
Skattestyrelsen ligger derfor ikke inde med oplysninger om antal kørte ture og antal kørte kilometre og ej heller oplysninger om, i hvilke perioder klager har kørt for [virksomhed1].
Klager er ej heller selv kommet med oplysninger og dokumentation for disse forhold.
Vedrørende indkomsten - formalia:
Til klagers opfattelse af, at baggrunden for udfaldet af ovenstående vurdering, har været at undgå forældelse i forhold til den forkortede ligningsfrist, svarede vi klager således i vores mail fra 27. maj 2020:
"Mht. regler omkring forældelse, så findes hovedreglen herom (for så vidt angår skattepligtig indkomst) i Skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 678 af 31/05/2018).
Heraf fremgår, at Skatteforvaltningen kan sende forslag om ændringer til indkomsten frem til og med den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Til denne hovedregel findes flere undtagelser:
For det første findes der en forkortet ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold (f.eks. lønmodtagere), hvorefter Skattestyrelsen kun kan sende forslag om ændring af indkomsten frem til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og Den juridiske vejledning 2019, afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kortfrist.).
For det andet findes der flere undtagelser i Skatteforvaltningslovens§ 27, hvorefter Skattestyrelsen ekstraordinært kan foreslå og gennemføre ændringer ud over de to ovenfor nævnte frister (dvs. enten efter 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb eller efter 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb).
Undtagelsen i Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 beskriver, at i situationer, hvor det er Skatteforvaltningens opfattelse, at "Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag", så kan Skatteforvaltningen alligevel, under visse betingelser, foretage en ændring af indkomsten / skatteansættelsen.
Såfremt vi havde anset din [virksomhed1]-kørsel for ikke-erhvervsmæssig virksomhed og du havde været omfattet af den korte ligningsfrist, så havde vi alligevel foretaget reguleringen af din indkomst fra [virksomhed1] med henvisning til reglerne om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da du havde selvangivet indkomst fra [virksomhed1] i et omfang, som var væsentligt mindre end den indkomst, som vi kunne beregne ud fra vores oplysninger.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dit spørgsmål og at forklaringen omkring forældelsesregler og regler for genoptagelse viser, at Skattestyrelsen har foretaget bedømmelsen af din [virksomhed1]-kørsel ud fra kriterierne omkring rentabilitet og intensitet og ikke ud fra andre kriterier/ motiver."
Da det, som ovenfor anført, fortsat er Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingen af klagers aktivitet som [virksomhed1]-chauffør er korrekt og at der dermed er tale om erhvervsmæssig virksomhed, er de formelle regler for genoptagelse overholdt.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at [virksomhed1]-kørsel ikke skal vurderes som erhvervsmæssig virksomhed og at klageren dermed skal anses som værende omfattet personer med enkle økonomiske forhold. Klageren har anført, at Skattestyrelsen derfor ikke har været berettiget til at ændre hans skatteforhold for indkomståret 2016, da fristen for genoptagelse er overskredet.
Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:
”(...)
Jeg har d. 12. maj 2020 modtaget afgørelsen på skatteforhold angående [virksomhed1] kørsel for år 2016 og 2017.
Jeg klager over 2 forhold i afgørelsen:
- At kørslen er vurderet til at have sådan et omfang og karakter at det vurderes som erhvervsmæssig virksomhed.
- At fordi man vurderer det som erhvervsmæssig virksomhed, så er jeg ikke længere omfattet af kort tidsfrist fordi man ikke mener jeg har enkle økonomiske forhold.
I en lignende afgørelse for 2015 (sagsid. 225615330) havde SKAT ud fra rentabilitetskriteriet som intensitetskriteriet ikke anset kørslen som erhvervsmæssigkørsel og mente derfor, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Jeg mener derfor at de samme kriterier fortsat er gældende da indkomsten fra [virksomhed1]-kørsel for år 2015-2016 samt 2017 er sådan en lille del af min samlede indkomst, at det på ingen måder kan betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Jeg har i 2016 haft lidt over 600.000 kr.i alm. lønindkomst samt over 664.000 kr.i 2017.
Man kan samtidig også se på beregningen fra [virksomhed1] at halvdelen af indkomsten fra [virksomhed1] er betegnet som BONUS og det betyder at den indkomst jeg har haft fra [virksomhed1] ifm. alm. kørsel er mere eller mindre på samme niveau som 2015. Den BONUS udbetaling jeg har fået for år 2016 kommer primært fra henvisningsbonus af nye [virksomhed1] chauffører og forhøjet takst (på de travle perioder) som [virksomhed1] havde indført i 2016. Dvs, omfanget af min kørsel for 2015 samt 2016 er mere eller mindre det samme selvom det på papir ser ud som om jeg har haft et højere indkomst i 2016.
Jeg har siden 2006 haft fastarbejde som IT udvikler hos nogle større danske virksomheder og jeg arbejder i dag som selvstændig IT-konsulent i udlandet. Jeg har derfor aldrig haft til hensigt at drive erhvervsmæssigvirksomhed med min [virksomhed1]-kørsel og har udelukkende gjort det af ren interesse for ny teknologi som jeg gerne ville afprøve og fordi jeg synes det var sjovt at køre rundt uden nogen form for forpligtelser som der ville være ved erhvervskørsel eller alm. Taxa kørsel.
Man kan ud fra de oplysninger som i har modtaget fra [virksomhed1] omkring min kørsel burde se, at jeg kun har kørt i et
| • | meget begrænset omfang |
| • | i en meget begrænset intensitet |
| • | i en begrænset periode. |
Der har været længere pauser mellem kørslerne og derfor har det primære formål aldrig været at tjene penge men udelukkende teknologiske interesse samt det sociale fællesskab.
I afsnit ”Genoptagelse på skattestyrelsens initiativ” skriver skattestyrelsen at jeg ikke er omfattet af kort frist da de ellers skulle ændre grundlaget senest d. 30. juni i det 2. kalenderår efter indkomstårets udløb. Jeg mener derfor at de bevidst vurderer kørslen for 2016 som erhvervsmæssigvirksomhed (modsat deres vurdering i 2015) da de på den måde kan påstå at jeg ikke har enkle økonomiske forhold og på den måde komme udenom tidsfristen.
Jeg vil derfor klage over skattestyrelsens afgørelse om at betegne det som erhvervsmæssigvirksomhed for år 2016 samt 2017. Jeg vurderer samtidig at jeg er omfattet af den korte tidsfrist da min forhold burde betegnes som enkle økonomiske fohold og at det derfor ikke er muligt at ændre skatteforhold for år 2016 pga. overskredet tidsfrist.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har henført indtægter fra [virksomhed1] til selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og dermed været berettiget til at ændre skatteansættelserne for 2016 og 2017 indenfor de ordinære genoptagelsesfrister i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovens §§ 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober om skattekontrol) som var gældende for indkomstårene 2016 og 2017.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 HR.
Erhvervsdrivende skal ifølge den dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller ikke er fremsendt kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4, for indkomstårene 2016 og 2017 og den gældende skattekontrollovs § 6, stk. 3, for indkomståret 2018.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018 og bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)
Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1, at en erhvervsdrivende skal indsende sit regnskabsmateriale med bilag på begæring af skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, såfremt begæringen ikke efterkommes. Det fremgår af den gældende skattekontrollovs § 53, stk. 3, jf. § 74, stk. 1.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår endvidere, at Skatteministeren for grupper af skattepligtige kan fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 for personer med simple økonomiske forhold.
For ansættelsesændringer vedrørende indkomståret 2016 og senere indkomstår er bemyndigelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5 pkt., udnyttet ved bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.
Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, har en skattepligtig ikke enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.
Jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 678 af 31/05/2018) fremgår det, at Skatteforvaltningen kan sende forslag om ændringer til indkomsten frem til og med den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Den korte ligningsfrist finder således ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige frister i Skatteforvaltningslovens § 26 og 27.
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.
Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.
Klageren har i indkomstårene 2016 og 2017 kørt [virksomhed1]-kørsel, hvor der ubestridt i 2016 og 2017 er modtaget 31.947,88 kr. og 2.587,55 kr.
Klageren har oplyst, at den bonus udbetaling han har fået for årene 2016 og 2017, primært kommer fra henvisningsbonus af nye [virksomhed1] chauffører og forhøjet takst på de travle perioder. Det er derfor rettens opfattelse, at man ved vurderingen af hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, skal medtage den fulde indtægt fra [virksomhed1]. Det begrundes med, at den udgør en uadskillelig del af indtægten, da en del af bonussen er ekstra betaling direkte forbundet med kørte ture i særligt travle perioder og fordi bonussen for formidling af nye chauffører er direkte bundet op på klagerens tilknytning til [virksomhed1]’s App og dermed til hans aktivitet som [virksomhed1]-chauffør.
Klagerens opfattelse om, at han ikke drev virksomhed, ændrer ikke på, at kørslen har haft et sådant omfang og intensitet, at der er i henhold til praksis, er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Det forhold, at klageren har haft et ansættelsesforhold herudover, og evt. kun har kørt i weekends, kan ikke føre til et andet resultat, da vurderingen er foretaget ud fra en samlet vurdering af den aktivitet og udbetaling der har fundet sted.
Ud fra karakteren af den aktivitet klageren har haft for [virksomhed1], der har bestået af personbefordring mod betaling findes det for berettiget, at Skattestyrelsen har anset klageren for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvor der systematisk er oparbejdet en fortjeneste. Det er rettens opfattelse, at beløbets størrelse ikke alene har betydning for, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig aktivitet.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og skal beskattes af det overskud, han har haft efter fradrag af driftsudgifter.
Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen med rette har lagt de modtagne kontroloplysninger fra de hollandske skattemyndigheder til grund for ansættelsen af klagerens indtægter fra [virksomhed1]-kørsel i 2016 og 2017. Klageren har ikke godtgjort, at der er fejl i oplysningerne.
Klageren har heller ikke godtgjort, at kørslen udgør ikke-overskudsgivende samkørsel, og Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at indkomsten fra [virksomhed1]-kørslen er oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed med personbefordring.
Formalitet
Det er rettens opfattelse, at klageren umiddelbart er omfattet af reglerne om den forkortede ligningsfrist, men eftersom det i henhold til ovenstående er slået fast, at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed med kørsel for [virksomhed1], så har han ikke længere simple økonomiske forhold og er således omfattet af ligningsfristen i Skatteforvaltningslovens § 26.
Skattestyrelsen kan sende forslag om ændring af skatteansættelserne for 2016 og 2017 efter den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvilket vil sige, at Skattestyrelsen kan sende forslag om ændring af skatteansættelsen for 2016 og 2017 frem til og med den 1. maj i henholdsvis 2020 og 2021. Afgørelserne skal sendes senest den 1. august 2020 og 2021.
Skattestyrelsens afgørelse af 12. maj 2020, vedr. indkomstårene 2016 og 2017 er sket inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og skatteansættelserne er derfor rettidige og gyldige.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsen afgørelse.