Kendelse af 05-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 20-0041169

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev med virkning pr. 20. august 2018 ansat i [finans1], filial til [finans2] AB. Klagerens repræsentant anmodede den 4. september 2018 om, at klageren med virkning fra ansættelsestidspunktet blev omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Klageren fraflyttede Danmark den 31. januar 2001, og bosatte sig i Storbritannien. I forbindelse med fraflytningen fra Danmark indgik klageren en treårig lejekontrakt for sin hidtidige bolig med virkning fra den 1. februar 2001. Klageren beholdt sin andelsbolig i Danmark frem til den 1. marts 2005, hvor den blev solgt. Klageren informerede ikke SKAT om salget.

Ved ansættelseskontrakt af 2. august 2018 blev klageren ansat i [finans1], filial til [finans2] AB med ikrafttrædelsesdato den 20. august 2018. Den 19. august 2018 flyttede klageren til Danmark.

Klageren er for indkomstårene 2008-2014 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark.

Ved udskrivningen af årsopgørelserne for 2008-2014 er [by1]s Kommune anført som skattekommune og med fuldt personfradrag.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren i 2010-2014 har fået modregnet 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i den beregnet skat.

Klagerens repræsentant anmodede den 28. august 2018 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003 til 2017 med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig.

Skattestyrelsen traf den 21. februar 2019 afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 til 2014. Sagen er påklaget til Landsskatteretten, sagsnr. 19-0046485.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”Det er fortsat vores opfattelse, at du ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48E stk. 3. nr. 1., 10 års karensreglen. Du har haft perioder hvor du har været omfattet af fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra 20. august 2018 og 10 år tilbage.

Skattestyrelsen har ikke givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser

for 2003-2014, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Herudover er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overholdt.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

•	At det er borgerens pligt at kontrollere sin årsopgørelse og reagere på fejlagtige oplysninger,
•	At der såvel elektronisk som fysisk er sendt årsopgørelser til dig, hvoraf din skattepligt fremgår,
•	At du har bestilt en ny Tast-Selv kode i 2011

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke overholder reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Når der ikke kan ændres på skatteansættelserne for 2008 – 2014, opfylder du ikke de objektive kriterier for forskerbeskatning.

Der er i dette regelsæt (bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere) ingen dispensationsmuligheder og intet skønselement, enten opfylder du betingelserne for at kunne anvende ordningen, eller ikke.

(...)

Konklusion:

Du opfylder ikke de objektive kriterier for at kunne anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, specifikt opfylder du ikke 10 års karensreglen.

Du skal beskattes efter de almindelig danske skatteregler.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren kan anvende reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, fra den 20. august 2018.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten bl.a. anført:

”Skattestyrelsen har givet [person1] afslag på registrering med beskatning efter reglerne i KSL §§ 48 E-F med henvisning til, at [person1] har været fuldt skattepligtig til Danmark inden for en periode på 10 år forud for ansættelsen hos [finans1] i Danmark. Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke opfylder den såkaldte 10 årsregel, som følger af reglerne i KSL §§ 48E-F, stk. 3, nr. 1.

Det er vores klare opfattelse, at [person1] opfylder alle betingelserne for at blive registreret med beskatning efter reglerne i KSL §§ 48-EF fra den 20. august 2018. I det følgende belyses betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, nærmere, da det er ubestridt, at de andre betingelser for anvendelsen af bruttoskatteordningen er opfyldt.

Det følger bl.a. af KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, at anvendelsen af bruttobeskatningsordningen i KSL §§

48E-F forudsætter, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter KSL § 1. Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har bestridt, at [person1] opgav sin danske bolig pr. 1. marts 2005, og dermed på dette tidspunkt ville været blevet anset som udtrådt af fuld dansk skattepligt. Sagen omhandler derfor nærmere en definition af, hvad der anses for ”objektivt”.

I Skattestyrelsens afgørelse er der angivet følgende:

”Ved afgørelse af 21. februar 2019 har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at du ikke kan få ekstraordinært genoptaget din skatteansættelse for årene 2001 – 2014. For indkomstårene 2015 til og med 2017 har du fået ordinært genoptaget dine skatteansættelser. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det står ved magt, at du er fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2001-2014. Dette fremgår af Skattestyrelsens systemer, samt af dine årsopgørelser for de relevante år.”

Skattestyrelsen lægger altså ved vurderingen af KSL §§ 48E, stk. 3, afgørende vægt på, at Skattestyrelsen tidligere har afvist at genoptage [person1]’ skatteansættelser for årene 2003-2014, hvor [person1] ukorrekt har været registreret som fuld skattepligtig til Danmark.

På denne baggrund konkluderer Skattestyrelsen, at [person1]’ fulde skattepligt til Danmark ikke har været ophørt i årene 2003-2014, og at 10 årsreglen i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, dermed ikke er opfyldt. Skattestyrelsen foretager altså ikke en særskilt objektiv vurdering baseret på den fremsendte dokumentation, men baserer i stedet afgørelsen på de ukorrekte årsopgørelser, som, jf. Skattestyrelsen, ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, da tidsfristen herfor ikke anses for overholdt.

Vi er stærkt uenige i denne konklusion, da vi netop mener, at der skal foretages en vurdering af de objektive kriterier, som er fastsat i KSL §§ 48E-F. Det er vores opfattelse, at inddragelsen af reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningsloven er udtryk for, at Skattestyrelsen tilsidesætter de objektive kriterier og dermed lovgivers hensigt med KSL § 48E-F. I denne sag bliver det altså indirekte et krav, at skatteyderen opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for at kunne opfylde betingelsen i KSL § 48E, stk. 3 nr. 1. Dette på trods af at betingelsen objektivt er opfyldt, og at Skattestyrelsen selv bekræfter, at dette er tilstrækkeligt, jf. nedenstående uddrag:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser (vores understregning). Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke. (vores kursivering)”

Det afgørende er således, hvad der skal forstås som ”objektivt”. I denne forbindelse bør det bemærkes, at der i skatteretten gælder et fakta over formalia princip. En aftale, et ansættelsesforhold, en registrering eller lignende er altså kun gældende, såfremt det bygger på reelle fakta (f.eks. det økonomiske arbejdsgiverbegreb). Dette konkluderer Skattestyrelsen også i deres afgørelse, hvor de konkluderer, at ”Når vi taler om objektive kriterier, er der tale om kriterier som alene bygger på eller tager hensyn til fakta”.

Efterfølgende angiver Skattestyrelsen dog, at fakta er lig med registreringer og afgørelser i Skattestyrelsens systemer. Dette på trods af at registreringerne reelt kunne ændres, såfremt [person1] opfyldte tidsfristen i SKL § 27, stk. 2. Det er altså igen på baggrund af skatteforvaltningsloven regler, at Skattestyrelsen ikke mener, at [person1] opfylder betingelserne, og ikke i henhold til reglerne i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, som er den bestemmelse, der reelt bør vurderes. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen tilsyneladende er af den opfattelse, at [person1] ligeledes ville være fuld skattepligtig til Danmark for 2015, såfremt anmodningen om genoptagelse først var indgivet efter den 1. maj 2019. Men fordi anmodningen er indgivet før denne dato, er [person1] modsætningsvist ikke fuld skattepligtig til Danmark for dette indkomstår. Dette kan på ingen måde anses som en objektiv vurdering af dansk skattepligt, når en tidsfrist i henhold til skatteforvaltningsloven er afgørende for udfaldet.

Når Skattestyrelsen gør gældende, at spørgsmålet om hvorvidt [person1] kan registreres på bruttoskatteordningen direkte betinges af, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, er det et udtryk for en forkert forståelse af reglerne i KSL §§ 48E-F og deres anvendelse. Nærlæses reglerne i KSL §§ 48E-F nævnes det intet sted, at anvendelsen af reglerne er betinget af, at man hos Skattestyrelsen står registeret uden diskvalificerende dansk skattepligt. Derimod må det én gang for alle slås fast, at det alene er relevant, at foretage en konkret vurdering af de objektive betingelser på baggrund af sagens faktiske omstændigheder. Et eksempel på Skattestyrelsen fejlagtige vurdering af reglerne i § 48E, stk. 3, nr. 1, følger af dette uddrag fra Skattestyrelsen begrundelse i deres afgørelse:

”Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke overholder reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse. Når der ikke kan ændres på skatteansættelserne for 2008 – 2014, opfylder du ikke de objektive kriterier for forskerbeskatning. (vores understregning)”

Som et andet eksempel på ukorrekt regelanvendelse fremhæves følgende uddrag fra Skattestyrelsen bemærkninger, hvor Skattestyrelsen direkte angiver, at sagen er vurderet ud fra skatteforvaltningslovens regler og ikke kildeskattelovens §§ 48E-F:

”Realitetsvurderingen laver vi således, men vi laver den efter det regelsæt der nu finder anvendelse, nemlig skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse.”

Vi gør opmærksom på, at sagen omhandler beskatning i henhold til. kildeskattelovens §§ 48E-F, og ikke anmodning om genoptagelse i henhold til skatteforvaltningsloven, som indeholder en subjektiv vurdering af en tidsfrist.

SKM2019.246SR

For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at [person1] ikke fik foretaget en ligningsmæssig ansættelse i forbindelse med ophøret af sin fulde danske skattepligt, hvilket var tilfældet i SKM2019.246SR.

Dette forhold er i SKM2019.246SR dog ikke tillagt afgørende vægt, og det anføres udtrykkeligt i

SKM2019.246SR, at ukorrekt årsopgørelser for tidligere indkomstår ikke kan begrunde, at skatteyderen ikke opfylder betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Derimod understreger Skattestyrelsen i

SKM2019.246SR, at der i vurderingen af om betingelsen i § KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, er opfyldt, er

lagt afgørende vægt på, at skatteyderen har dokumenteret, at skatteyderen ikke har haft bopæl i Danmark efter fraflytning. SKM2019.246SR bekræfter således igen, at det ikke er Skattestyrelsens registreringer, som skal lægges til grund ved vurderingen af betingelsen i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, men derimod de faktiske omstændigheder:

”Den omstændighed, at spørgeren ved en fejl er blevet registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2007-2010, ses ikke at kunne begrunde, at spørgeren ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. I denne vurdering er der lagt afgørende vægt på, at spørger har dokumenteret, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden den 1. oktober 2005

Vi må i denne forbindelse påpege, at den af [person1]’ angiveligt udviste passivitet alene kan tillægges

vægt i forbindelse med vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Passiviteten kan ikke ændre på, at [person1] objektivt ophørte med fuld dansk skattepligt i 2005, og dermed er passiviteten irrelevant for vurderingen af denne sag.

SKM2020.87.LSR

Vi er opmærksomme på Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.87.LSR, hvor registrering af beskatning efter reglerne i KSL §§ 48E-F blev afvist. Denne sag har dog ikke relevans i forhold til [person1]’ sag grundet de markante forskelle i de to sagers faktuelle forhold. SKM2020.87.LSR drejede sig om i hvilken periode en given lønudbetaling skulle periodiseres. Landsskatteretten fandt, at lønudbetalingen skulle periodiseres i et år, som lå inden for den 10-årige karensperiode, jf. KSL 48E, stk. 3, nr. 1,

hvilket resulterede i, at skatteyderen ikke kunne blive registreret under bruttoskatteordningen i KSL § 48E-F.

Efter vores opfattelse er den afgørende forskel mellem SKM2020.87.LSR og [person1]’ sag, at det ud fra en skattejuridisk vinkel rent faktisk var muligt at statuere en begrænset skattepligt hos skatteyderen ud fra de faktiske omstændigheder i sagen. I [person1]’ sag umuliggør de faktiske omstændigheder, at der kan statueres skattepligt efter KSL § 1, idet hans ejendom blev solgt i 2005 og han ikke havde en anden bopæl eller tog fast ophold i Danmark efterfølgende. Endvidere har [person1] efter salget af ejendommen ikke modtaget indkomst fra Danmark, som kunne udløse en eventuel begrænset skattepligt efter KSL §2. En fuld skattepligt i Danmark i perioden efter salget af ejendommen kan derfor ikke statueres med hjemmel i KSL § 1 uanset, hvordan sagen vendes og drejes. Skattestyrelsen har i [person1]’ sag i stedet forsøgt at statuere fuld skattepligt på baggrund af ukorrekte skatteansættelser, hvilket netop ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag, jf. ovennævnte bindende svar i SKM2019.246SR.

Dokumentation

Vi henviser til den tidligere fremsendte dokumentation for [person1]’ tilstedeværelse i Storbritannien inkl.:

•	Credit score fra [virksomhed1] der viser registrerede adresser i forbindelse med deltagelse ved valg i UK
•	2005-2007: bopæl på [adresse1], [...], [England]
•	2007-2015: bopæl på [adresse2], [adresse3], Reading, [by2]
•	2015-2019: bopæl på [adresse4], Reading, [by2]
•	Dokumentation for opkrævning af UK Council Tax hos [person1] for 2006/2007 og frem
•	Dokumentation for permanent NI nummer fra 2006 hvor [person1] for alvor slår rødder i UK (bliver gift og får et barn der)

For en god ordens skyld har vi dog igen vedhæftet aftalen vedr. salg af hans dansk andelsbolig.

Konklusion

På baggrund af ovenstående faktiske forhold, den fremsendte dokumentation og vores bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse er det vores klare opfattelse, at [person1] opfylder den såkaldte 10 års karensregel i kildeskattelovens § 48E, stk. 1, nr. 3.

Vi henstiller derfor til, at vores ansøgning af 4. september 2018 (opfølgning af 13. november 2019) om registrering af beskatning efter reglerne i KSL §§ 48 E-F bliver imødekommet. Dette bygges særligt på:

•	Ansøgningen er indgivet iht. reglerne i KSL §§ 48E-F
•	Skattestyrelsens afslag er udelukkende baseret på, at [person1] ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
•	Det er særskilt dokumenteret, at [person1] objektivt opfylder betingelsen i § 48E, stk. 1, nr. 3”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagesagsbehandlingen:

” Kommentar: Afmelding til CPR, er ikke det samme, som at sørge for at bede om en ny skatteansættelse ved fraflytning fra Danmark. Der er i forbindelse med, at man udrejser fra Danmark en bevisbyrde der skal løftes inden staten ”giver slip” og man kommer ud af dansk skattepligt (dette ved rådgiver godt, de henviser selv til udlejning i tre år uopsigeligt). [person1] fulde skattepligt ophørte ikke, netop fordi han aldrig løftede denne bevisbyrde dengang tilbage i tid. Spørgsmålet om, hvorvidt [person1] er skattepligtig i perioden helt tilbage fra 2003 – 2014 er prøvet ved ekstraordinær genoptagelse, og her var resultatet, at [person1] ikke kommer ”ind i” skatteforvaltningslovens § 27 stk.1 nr. 8. Der er således ingen særlige omstændigheder der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og selvom der var, så er seks måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, sidste punktum, overskredet. Uanset at [virksomhed2] således fortsætter med at bruge argumentet om, at den fulde skattepligt er ophørt tilbage i 2005, et argument man burde forsøge at løfte i klagen over den ekstraordinære genoptagelsessag, så fortsætter man med at bruge argumentet i denne klage, om afslag på brug af bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, selvom det simpelthen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

(...)

Kommentar: Det er ikke muligt at ignorere tidligere årsopgørelser. Der er tale om skatteansættelser, som er årsopgørelser, som er afgørelser. For det første er kriterierne for at kunne anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere objektive. Der er ikke mulighed for dispensation. For det andet er det ikke, jf. SKM2019.246LSR, muligt at se bort fra tidligere skatteansættelser, med mindre de er fejlagtige OG skatteyder opfylder en række specifikke præmisser der er opstillet af Skatterådet/Jura i det bindende svar. Ingen af disse kriterier finder anvendelse på [person1] i denne sag, dette er der redegjort for i afgørelsen af forskersagen. Ydermere, SKM2019.246LSR er forkert og er i mellemtiden blevet indhentet og overhalet af afgørelser som SKM2020.87LSR, og den afgørelse der henvises til i Afgørelsen af 25. februar 2020, nemlig LSR´s afgørelse af 20.11.2019 - Journal.nr. 17- 0047833. Sidstnævnte afgørelse er principielt identisk med denne sag, heraf fremgår nedenstående. Der kan ikke være tvivl om, at tidligere skatteansættelser er gældende og at man ikke kan se bort fra dem, samtidig med, at det er disse registreringer (afgørelser) der danner udgangspunkt for sagsbehandlingen i skatteforvaltningen.

(...)

Den ”dokumentation” som rådgiver henviser til i afsnittet ovenfor, er et andelsbevis der viser, at [person1] har ejet [adresse5] i [by1], samt et dokument der viser, at han i 2005 har solgt denne andel. Disse dokumenter ville have været relevante for skattemyndighederne at se i forbindelse med, at [person1] ville ud af skattepligt tilbage i 2005. Problemet er naturligvis, at dokumenterne er helt irrelevante i en sag, der handler om, hvorvidt [person1] objektivt set opfylder kriterierne for at blive registreret under bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere.

Når [person1] modtager sine årsopgørelser, har han retligt en pligt til at sætte sig ind i dem og forstå dem. [person1] har fået 10 årsopgørelser for perioden 2005 – 2014, som han på ingen måde har påklaget eller reageret på, årsopgørelser der statuerer skattepligt til Danmark. Eftersom [person1] tilbage i 2005 har frameldt sig dansk CPR, hvorfor reagerer han så ikke på, at han får årsopgørelser fra 2005-2017? Dette ville han vel gøre hvis han er uenig. Årsopgørelserne er kommet [person1] til kundskab for mange år siden, men allerførste gang han giver udtryk for, at der skulle være tale om forkerte årsopgørelser er i 2018, da han vender tilbage til Danmark og ønsker at anvende den særlige bruttoskatteordning for forskere og højtlønnede medarbejdere.

Den ”dokumentation” der indsendes ville måske have været relevant i relation til sagen om ekstraordinær genoptagelse (eller klagen herom), men er på ingen måde relevant her, da det ikke er muligt at statuere skattepligt 5, 8 eller 10 år tilbage i tid. [virksomhed2] har fortsat problemer med at skille de to begreber ”objektive kriterier” og ”realitetsvurdering” fra hinanden.

En anden forklaring på hvorfor ”dokumentationen” er indsendt 13. november 2019, kunne være fordi man ikke har kunnet bruge den i klagesagen omkring ekstraordinær genoptagelse, man kom ikke engang ind under ”særlige omstændigheder”, derfor introduceres denne information ca. et år efter [person1] er kommet til Danmark til forskersagen. Der bør ses bort disse ”dokumenter”, de tidligere år er afsluttet og der er ikke hjemmel til at lave ”realitetsvurderinger” efter kildeskatteloven så mange år senere, der skal man netop igennem skatteforvaltningslovens regler.

(...)

Kommentar: Der bliver foretaget en sagsbehandling efter de objektive kriterier. Spørgsmålet er, om [person1] har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år. Svaret er ja. Han har jf. skattestyrelsens systemer (årsopgørelser) været fuld skattepligtig - noget han ikke har fundet anledning til at bestride eller forsøge at ændre i et årti eller mere. Det er således et faktum, at [person1] er fuld skattepligtig i perioden 2008 - 2014. Der er ikke tale om en ”registrering eller formalia”, der er truffet afgørelse om disse forhold løbende. Det er her sagsbehandlingen starter: i regelsættet for forskerbeskatning. Der er således ikke tale om, at reglerne i KSL §§ 48E-F bliver tilsidesat. De følges til punkt og prikke og [virksomhed2]s ubegrundede udtalelser herom ovenfor må således stå for deres egen regning.

Hvorfor kigger vi i vores systemer? Det er naturligvis fordi der løbende bliver truffet afgørelser om skattepligt igennem årene, efter kildeskattelovens regler, samt, fordi Landsskatteretten giver Skattestyrelsen ret i, at det er Skattestyrelsens systemer der gælder (se kommentaren i afsnit B ovenfor).

Der er ikke bare tale om ”registreringer” men om juridiske afgørelser, som skal påklages inden for en tre måneders klagefrist. Der henvises i den anledning igen til SKM2020.87LSR, samt LSR afgørelse af 20.11.2019 Journal.nr. 17-0047833 - afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen - afslag på ekstraordinær genoptagelse - opfylder ikke objektive fastlagte betingelser for forskerskatteordningen. [person1] opfylder derfor objektivt set ikke kildeskattelovens § 48E stk. 3. nr. 1. og kan ikke bruge bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere.

[virksomhed2] mener skatteansættelserne for 2008-2014 er forkerte, og forsøger efter skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse, at få skatteansættelserne ændret med tilbagevirkende kraft, dette lykkedes ikke til fulde fordi betingelserne herfor ikke er opfyldt, og [person1] er således fortsat fuld skattepligtig i 2008 - 2014, hvilket er diskvalificerende. Reglerne om ændring af skattepligtsstatus tilbage i tid står i skatteforvaltningsloven, et regelsæt som er præceptivt, ufravigeligt, uanset om man har en god uddannelse, eller om man tjener mange penge.

Rådgiver mere end antyder i afsnittet ovenfor, at der ikke er samspil imellem reglerne i dansk skatteret, i hvert fald ikke når det kommer deres klient til ugunst. At der ikke er samspil imellem reglerne i kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven, eller for den sags skyld andre skattelove, er dybt useriøst, og det svarer vel til at sige:

”Det kan godt være jeg er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 stk. 1

nr. 1, men der står jo intet sted i denne ene paragraf noget om, at jeg skal globalindkomstbeskattes i Danmark, og at jeg derfor skal oplyse om alle mine andre indkomster på verdensplan.”

Globalindkomstbeskatning finder man i statsskattelovens § 4, som finder anvendelse på alle dem der er fuld skattepligtige til Danmark. Der er således vel ikke nogen tvivl om, at denne type argumentation fra [virksomhed2]s side ikke har gang på jord. Personer der ønsker at bruge bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, kan påberåbe sig en særregel, hvis de opfylder en række objektive kriterier. Der står intet om nogen steder, at personer der ønsker beskatning efter KSL §§ 48E-F, eller personer der allerede er omfattet af ordningen, på nogen måder, ikke skulle være omfattet af alle andre relevante danske skatteregler.

Det bliver et krav til [person1], at han opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i andet led, udelukkende fordi, at han på intet tidspunkt har bestridt eller påklaget de årsopgørelser han har modtaget, og han derefter i 2018 ønsker at ændre dem med tilbagevirkende kraft. Der er ikke hjemmel til at undtage [person1] fra denne skattepligt nogen steder i kildeskattelovens §§ 48E-F. Det fremgår af forarbejderne til bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, at der ikke kan gives dispensation fra regelsættet og at der ikke er noget skønselement. Det skal blot konstateres om en person er skattepligtig inden for de seneste 10 år. Der er ikke særskilt hjemmel i KSL §§ 48E-F til at vurdere på ny, om [person1] var eller ikke var skattepligtig; hjemlen hertil findes i SFL §§ 26-27.

Det bør være åbenlyst for enhver der har læst undertegnedes afgørelse i sagen om [person1], at [virksomhed2] desperat forsøger at få denne sag til at handle om ekstraordinær genoptagelse. Det er bemærkelsesværdigt fordi, at sagen om ekstraordinær genoptagelse blev afsluttet 21. februar 2019. Sagen er påklaget og er fortsat verserende i klagesystemet. Årsagen til at [virksomhed2] gør dette er naturligvis, at rådgiver godt ved, at retsstillingen på ekstraordinær genoptagelsesområdet er meget striks. I stedet forsøger [virksomhed2] at lave en slags hybrid sag, hvor man i en sag, der helt åbenlyst handler om, at [person1] ikke opfylder betingelserne for forskerbeskatning fordi han har været skattepligtig til Danmark ti år tilbage i tid, så forsøger rådgiver nu at presse sagen om ekstraordinær genoptagelse, samt deres uenighed i resultatet i sagen ind i denne sag. Denne sag skal fortsat vurderes ift. reglerne i KSL §§ 48E-F, og skatteyder opfylder ikke de objektive kriterier for denne bruttobeskatning.

Det er også bemærkelsesværdigt, at [virksomhed2] i indsendte klage til Skatteankestyrelsen decideret misrepræsenterer den afgørelse, der er lavet i forbindelse med ekstraordinær genoptagelsessagen.

I forbindelse med anmodning om ekstraordinær genoptagelse, har sagsbehandler i sagen fremsendt forslag til afgørelse. I [virksomhed2]s indsigelser argumenterer [virksomhed2] for, at deres kunde [person1] opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, om særlige omstændigheder, samt opfylder tidsfristen i stk. 2. Årsagen til, at tidsfristen nævnes, er derfor naturligvis fordi at [virksomhed2] specifikt har nævnt stk. 2 og tidsfristen i deres indsigelser, den egentlige samlede begrundelse for afslag kan ses nedenfor.

(...)

Den egentlige begrundelse for at [person1] ikke kan få ekstraordinær genoptagelse for 2008 – 2014 er således, at der ikke er særlige omstændigheder der kan tillade en ændring af skatteansættelserne i den ekstraordinære periode. Med andre ord, når [virksomhed2] taler om ”fejlagtige registreringer, eller formalia frem for fakta” så er det ganske enkelt ikke korrekt. Disse påstande er afvist i ovennævnte afgørelse i ekstraordinær genoptagelsessagen, og nu afventer vi klagesagens resultat.

Når [virksomhed2] derfor skriver ”Derimod må det én gang for alle slås fast, at det alene er relevant, at foretage en konkret vurdering af de objektive betingelser på baggrund af sagens faktiske omstændigheder”, så er Skattestyrelsen som udgangspunkt helt enig i dette udsagn, fordi det er præcis hvad vi gør.

Det er rådgiver der i denne sag forsøger at sløre sagens faktiske omstændigheder med henvisning til ”dokumentation” der ikke dokumenterer andet, end at [person1] var skattepligtig til UK. Med ”dokumentation” der viser at [person1] solgte sin andelsbolig, uden i øvrigt at foretage sig ”det han skulle” for at komme ud af dansk skattepligt. Ved at starte intet mindre end et dusin sager op i flere forskellige dele af Skatteforvaltningen, og på den måde bruge en overordentlig stor mængde resurser på en sag der på ingen måde berettiger dette. Ved at påberåbe sig, at dansk skattelovgivning ikke spiller sammen på tværs af de forskellige love, samt, at Skattestyrelsen tilsidesætter objektive kriterier til fordel for reglerne om ekstraordinær genoptagelse, selv om det Skattestyrelsen rent faktisk gør, er at følge dansk skattelovgivning. Ingen af de påstande [virksomhed2] kommer med er velbegrundede, der er tale om insinuationer og endnu et forsøg på, at tilskrive Skattestyrelsen motiver vi ikke har.

(...)

Kommentar: Skattestyrelsen gør opmærksom på, at den fulde skattepligt til Danmark aldrig er ophørt, en situation [person1] stiltiende har accepteret i et årti eller mere. Skattestyrelsen gør også opmærksom på, at begrundelsen for, at [person1] ikke kan anvende bruttoskatteordningen, er, at han ikke opfylder betingelserne herfor i KSL § 48E stk. 3. nr. 1.

Med hensyn til samspillet imellem kildeskattelovens og skatteforvaltningslovens regler har Landsskatteretten allerede erklæret enig med Skattestyrelsen, der henvises igen til SKM2020.87LSR og LSR´s afgørelse af 20.11.2019 - Journal.nr. 17-0047833 - afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen - afslag på ekstraordinær genoptagelse - opfylder ikke objektive fastlagte betingelser for forskerskatteordningen. Med andre ord, er det [virksomhed2] der ikke har forstået hvad begrundelsen for afslaget på registrering er, dette er stærkt bekymrende, især taget i betragtning, at [virksomhed2] både har læst forslag til afgørelse, afgørelse og SKM2020.87LSR.

E. SKM 2019.246.LSR: Rådgiver henviser til det bindende svar på side 4 i klagen:

Her henvises til den gennemgang af det bindende svar som er at finde i afgørelsen af 25. februar 2020. Rådgiver fortsætter med samme usammenhængende argumentation, som allerede er tilbagevist gentagne gange (også i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse).

Afgørelsen kan ikke finde anvendelse på [person1], da han ikke opfylder de kriterier der er opstillet i det bindende svar som Skatterådet / Jura har lavet. Ydermere er det undertegnede sagsbehandlers opfattelse, at dette bindende svar ikke længere har nogen retsvirkning. Afgørelsen skaber hjemmel til en undtagelse fra 10 års karensreglen, samt, at den tvinger sagsbehandler til at foretage et skøn, begge dele er i strid med lovens forarbejder. Efterfølgende er der fra højere retsinstans kommet SKM2020.87LSR, som påpeger, at man ikke kan se bort fra tidligere skattepligtsregistreringer og det er Skattestyrelsens systemer der skal ligges til grund når man kigger på om KSL § 48E stk. 3. nr. 1 er opfyldt.

(...)

Kommentar: Det er vel næppe nogen overraskelse, at [virksomhed2] ikke mener denne afgørelse finder anvendelse på deres kunde. Ikke desto mindre er sagen ovenfor principielt identisk med denne sag om [person1]. Der er tale om en skatteyder der gerne vil anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere. Udfordringen er, at skatteyder har en skatteansættelse, en afgørelse, en årsopgørelse, som gør ham begrænset skattepligtig til Danmark i 2008. Fordi skatteyder blot har ladet stå til, og ikke har forholdt sig til sine årsopgørelser, selvom han i 2016 pludseligt mener årsopgørelserne for 2006 og 2008 er materielt forkerte, så er konklusionen indledningsvis, at de objektive kriterier, 10 års karensreglen ikke er opfyldt. I SKM2020.87.LSR gør rådgiver præcist det samme som [virksomhed2] har gjort i denne sag, starter med at anmode om ekstraordinær genoptagelse, og anmoder bagefter som registrering under bruttoskatteordningen.

(...)

Selvom skatteansættelsen for 2006 og 2008 er materielt forkerte, og selvom retserhvervelsestidspunktet bestrides af skatteyder, blev skatteansættelserne ikke ændret ved ekstraordinær genoptagelse, og skatteyder kunne ikke anvende forskerordningen, fordi vedkommende objektivt set ikke opfylder betingelserne for forskerbeskatning. Denne sag er principiel. Det er uden betydning, om der er tale om diskvalificerende fuld eller begrænset skattepligt, så længe der er skattepligt inden for de seneste 10 år, som beskrevet i kildeskatteloven § 48E stk. 3. nr. 1., er betingelserne for forskerbeskatning ikke opfyldt.

[virksomhed2] bestrider igen i afsnittet ovenfor, at der skulle være lovhjemmel til at fastholde deres

kunde i fuld skattepligt. Når bevisbyrden for at komme ud af dansk skattepligt ikke er opfyldt, så fastholder Danmark den fulde skattepligt, og når [person1] herefter ”lader stå til” og på ingen måde reagerer på de afgørelser (årsopgørelser) han modtager, så fortsætter hans fulde skattepligt.

[virksomhed2] forstår fortsat ikke, at der ikke er statueret fuld skattepligt ”igen”, men derimod, at den fulde skattepligt aldrig er ophørt i perioden 2001 og oprindeligt frem til 2017. [virksomhed2]s argument er således ikke eksisterende og er helt klart i strid med Landsskatterettens fortolkning af, hvad et objektivt kriterie er.

(...)

Kommentar: Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne om KSL §§ 48E-F og der er givet afslag.

Rådgivers ”argument” ovenfor om, at [person1] er forment adgang til bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede pga. regelsættet i skatteforvaltningsloven er helt åbenlyst et desperat forsøg på, at afspore sagen fra hvad den egentligt handler om, nemlig opfyldelse af de objektive kriterier og forskerbeskatning. Der er grundigt redegjort for, hvordan samspillet mellem skattelove gør det umuligt for [person1] at blive registreret på bruttoskatteordningen i denne sag, med mindre hans skatteansættelser tilbage i tid ændres.

Det er særskilt dokumenteret, at [person1] har været skattepligtig i UK, det er dokumenteret han har solgt sin andelslejlighed i 2005, og intet af dette ændrer på, at han ikke er kommet ud af dansk skattepligt, samt har forholdt sig passivt i en meget lang periode på 10+ år.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har bl.a. anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit A

Skattestyrelsen angiver, at spørgsmålet om [person1] skattepligt for årene 2003-2014 er prøvet ved ekstraordinær genoptagelse, og at en evt. videre uenighed herom skal prøves ved denne sag.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse overordnet set består af to separate elementer:

1. Den materielle ændring der ønskes foretaget, f.eks.:

•	Indkomst
•	Fradrag
•	Skattepligtsstatus
•	Beskatningsform (f.eks. VSO)

2. Betingelserne for at få udstedt en ny årsopgørelse iht. den materielle ændring, f.eks.:

•	Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 og
•	Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2

Skattestyrelsen har afvist anmodningen om ekstraordinær genoptagelse på baggrund af punkt 2 ovenfor. I denne forbindelse har den materielle baggrund for anmodningen (ingen fuld dansk skattepligt) være ubestridt af Skattestyrelsen.

Dette kommer også konkret til udryk ved, at Skattestyrelsen har efterkommet den ordinære genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2015-2017, som bygger på de samme materielle forhold som den ekstraordinære genoptagelse (element 1), men på nogle andre betingelser for udstedelse af en ny årsopgørelse i henhold hertil (element 2).

I forhold til vurderingen af KSL § 48E stk. 3, nr. 1, er dette en helt afgørende forskel, da bestemmelsen dikterer en objektiv vurdering af de materielle forhold, og ikke er betinget af, at Skatteyderen er registeret med en årsopgørelse uden dansk skattepligt.

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit B

Skattestyrelsen angiver, at det ikke er muligt at ignorere tidligere årsopgørelser. Dette er faktuelt forkert (bekræftet i SKM.2019.246.LSR), og ville også være i direkte strid med skatterettens fakta over formalia princip, som netop har til formål at sikre en korrekt retsstilling, når de nærværende formalia ikke er på linje med de faktiske forhold.

Vi henviser i denne forbindelse til vores tidligere gennemgang af de relevante afgørelser, og vi gør opmærksom på, at der skal foretages en særskilt vurdering af denne sag inkl. den fremsendte dokumentation. Vi gør også opmærksom på, at de faktuelle forhold og de juridiske spørgsmål som rejses i SKM2019.246.SR henholdsvis SKM2020.87.LSR er meget forskellige. Vi mener derfor ikke, at SKM2020.87.LSR har nogen direkte effekt på værdien af SKM2019.246.SR.

Vi gør også særligt opmærksom på følgende, hvilket efter vores opfattelse er objektivt forkert (vores understregning):

”Klageren har været registreret som skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. januar 2016, hvorfor klageren ikke har opfyldt betingelserne i kildeskattelovens § 48E.”

Betingelsen i KSL § 48E stk. 3, nr. 1, er en objektiv betingelse, som ikke er afhængig af en registrering hos skattemyndighederne. Der er i bestemmelsen altså ikke angivet, at man i skattemyndighedernes system ikke fejlagtigt må stå registeret som fuldt skattepligtig. KSL § 48E stk. 3, nr. 1 skal derimod vurderes med udgangspunkt i KSL § 1 og 2 (de relevante bestemmelser til vurdering af skattepligt) og ikke skatteforvaltningsloven.

Vi er i denne forbindelse meget overrasket over, at Skattestyrelsen finder dokumentationen for de faktiske forhold irrelevant for sagen – herunder særligt salget af den danske andelsbolig, som netop er kernen i den objektive vurdering (salget har den automatiske konsekvens, at der objektivt sker ophør af den fulde danske skattepligt iht. kildeskatteloven).

På trods af, at dette skal være en objektiv vurdering, spekulerer sagsbehandleren igen på skatteyders hensigter. Vi kan dog oplyse, at salgsdokumentet ikke blev fremsendt i forbindelse med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, fordi Skattestyrelsen i denne forbindelse aldrig har stillet spørgsmålstegn ved det materielle element i anmodning (vi henviser til afsnit A ovenfor).

Det er tankevækkende, hvis Skattestyrelsen mener, at objektive kriterier ikke skal vurderes ud fra de dokumenterbare reelle forhold, men, at vurderingen i stedet skal ske ud fra formalia.

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit C

Skattestyrelsen konkluderer fejlagtigt, at [person1] objektivt har været fuldt skattepligtig til Danmark for perioden 2008-2014. Skattestyrelsen har endvidere konkluderet, at [person1] ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark for perioden 2015-2017.

Det er her påfaldende, at Skattestyrelsens konklusion for 2015 ville have været anderledes (fuldt skattepligtig til Danmark), såfremt [person1] havde fremsat genoptagelsesanmodningen et år senere. Skattestyrelsens vurdering af dansk skattepligt iht. KSL § 1 ændrer sig dermed, uden at de faktiske omstændigheder har ændret sig. Dette er naturligvis ikke en korrekt måde an anskue et objektivt kriterie på, og det er heller ikke en korrekt måde at vurdere skattepligt i henhold til KSL § 1.

Skattestyrelsen angiver også, at de naturligvis kigger i deres systemer. Dette giver administrativt naturligvis rigtig god mening. Vi beder blot Skattestyrelsen om også at kigge på den fremsendte dokumentation. I denne sag er problemstillingen, at de faktiske forhold netop ikke er i overensstemmelse med registreringerne i Skattestyrelsens system, og derfor bør Skattestyrelsen naturligvis i stedet lægge den fremsendte dokumentation (de faktiske forhold) til grund.

Skattestyrelsen angiver, at [virksomhed2] angiveligt mere end antyder, at der ikke er samspil imellem reglerne i dansk skatteret (i hvert fald ikke når det er til vores klients ugunst). Vi er ikke enige i denne konklusion. Vi er enige i, at der er samspil. Vi mener dog, at vurderingen af om [person1] er fuldt skattepligtig i dette tilfælde, skal ske på grundlag af de faktiske omstændigheder fremfor et formalia-drevet tjek i Skattestyrelsens system (hvis Skattestyrelsens IT-system siger ”fuldt skattepligtig”, så ophøjes dette til en uangribelig sandhed, uanset at en konkret vurdering af skattepligten uomtvistelig fører til det modsatte resultat. Dette er efter vores opfattelse bekymrende).

Det må dog være åbenlyst for enhver, at SFL spiller anderledes ind end KSL og SL alene i kraft af, at SFL netop indeholder forvaltningsbestemmelser. SFL indeholder altså ikke bestemmelser, som direkte fastsætter skattepligt. For yderligere i denne forbindelse henviser vi venligst til afsnit A ovenfor.

At Skattestyrelsen angiver, at [virksomhed2] desperat forsøger at få denne sag til at handle om ekstraordinær gentagelse forekommer søgt. Særligt fordi dette sker lige efter, at Skattestyrelsen selv angiver opfyldelse af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse som et krav for 48E – hvilket naturligvis ikke er korrekt. Vi har over for sagsbehandleren gentagne gange angivet, at det er KSL §§ 48E-F, der objektivt skal vurderes i denne sag, hvorimod sagsbehandleren gentagne gange oplyser, at anmodningen om beskatning iht. KSL §§ 48E-F kan imødekommes, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at det er irrelevant, hvorvidt det er SFL § 27, stk. 1 eller stk. 2, som Skattestyrelsen ikke anser for opfyldt i forbindelse med anmodningen om ekstraordinærgenoptagelse. Dette fordi Skattestyrelsen ikke har anfægtet det materielle grundlag for anmodningen, men udelukkende har afvist anmodningen på baggrund af betingelserne for at få dannet en ny korrekt årsopgørelse.

Endeligt vil vi for en god ordens skyld henvise til følgende udtalelse fra Skattestyrelsen:

”Med ”dokumentation” der viser at [person1] solgte sin andelsbolig, uden i øvrigt at foretage sig ”det han skulle” for at komme ud af dansk skattepligt.”

Her bekræfter Skattestyrelsen, at [person1] har dokumenteret salget af sin danske andelsbolig, og at han dermed har dokumenteret ophør af fuld dansk skattepligt. [person1] har angiveligt blot ikke oplyst dette til de danske skattemyndigheder, hvilket dog naturligvis ikke ændrer på de faktiske omstændigheder (salget af den danske helårsbolig), som ligger til grund for vurdering iht. KSL § 1. Dette er igen også konkluderet af Skattestyrelsen i forbindelse med en ordinære genoptagelse.

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit D

[virksomhed2] forstår fuldt baggrunden for Skattestyrelsen afgørelse, men denne bygger på en fejlagtig fortolkning af skatteretten. Vi henviser til vores tidligere kommentarer, da Skattestyrelsen i dette afsnit ikke kommer med noget nyt input. For en god ordens skyld gør vi dog opmærksom på, at [person1] reelt ophørte med fuld dansk skattepligt i 2005, men at dette blot ikke er blevet registeret hos Skattestyrelsen (SKAT).

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit E

Vi henviser til vores tidligere kommentarer, da Skattestyrelsen i dette afsnit ikke kommer med noget nyt input. Vi henviser endvidere til vores tidligere korrespondance med Skattestyrelsen, som ikke kunne komme med nogle valide argumenter for, hvorfor SKM2019.246.LRS ikke finder anvendelse i denne sag. Skattestyrelsen forklarer, at de henholder sig på udmeldingen fra SKAT-jura (som vi desværre ikke har set detaljer på).

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit F

Vi henviser til vores tidligere kommentarer, da Skattestyrelsen i dette afsnit ikke kommer med noget nyt input. Endvidere bemærker vi, at Skattestyrelsen ikke anser bevisbyrden for ophør af fuld dansk skattepligt for opfyldt. Jf. tidligere afsnit er bevisbyrden løftet i kraft af dokumentation for salg er dansk bolig (dvs. realiteten bag Skattestyrelsens registrering i deres interne IT-systemer for 2015-2017 er, at den fulde danske skattepligt var ophørt i 2005).

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit G

Igen understreger vi, at der aldrig kan statueres fuld skattepligt på baggrund af reglerne i SFL. Ifølge KSL § 48E, stk. 1, nr. 3, skal der foretages en vurdering af, om der kan statueres en skattepligt i henhold til KSL § 1. Dette følger direkte af ordlyden i KSL § 48E, stk. 1, nr. 3, og kan ikke fraviges, uanset om det er til ugunst forskatteyderen eller ej. Dette er altså naturligvis også gældende, hvis årsopgørelsen fejlagtigt er registreret uden fuld dansk skattepligt.

Skattestyrelsen angiver, at [virksomhed2]s argument om, at [person1] er forment adgang til 48E grundet SFL, er et desperat forsøg på at afspore sagen. Herefter angiver Skattestyrelsen, at det er umuligt for [person1] at blive registeret under 48E, medmindre hans skatteansættelser ændres tilbage i tid. Altså angiver Skattestyrelsen, at [person1] ikke kan blive registeret under 48E, fordi han ikke opfylder betingelserne i SFL, hvilket netop er konklusionen fra [virksomhed2]. En afvisning på registrering under 48E med henvisning til KSL § 48E stk. 3, nr. 1, bør foreligge på baggrund af KSL § 1 eller 2 – og ikke med henvisning SFL (Skattestyrelsen benytter metoden ”formalia fremfor fakta”. Vi anmoder om, at man i stedet benytter ”fakta fremfor formalia”, præcis som det sker i SKM2019.246.LSR).

Kommentarer til Skattestyrelsens udtalelse afsnit H

Skattestyrelsens konklusion er, at Skattestyrelsen altid overholder gældende ret, og at skatteyder og [virksomhed2] udelukkende forsøger at skabe et røgslør for at opnå en utilsigtet skattemæssig fordel. Dette er naturligvis ikke korrekt, hvilket også er påvist i tidligere sager, hvor [virksomhed2] har påklaget afgørelser fra Skattestyrelsen.

Konklusion

Sagen omhandler betingelsen i KSL § 48E stk. 3, nr. 1. I denne forbindelse skal vi bede om, at der ses bort fra reglerne i SFL, og at der i stedet foretages en konkret objektiv vurdering iht. KSL § 1 på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Det understreges, at kildeskattelovens § 48E, stk. 1, nr. 3, direkte dikterer, at vurderingen af, hvorvidt der kan statueres fuld skattepligt forud for [person1]’ ansættelse, skal bero på en materiel vurdering af, om [person1]’ har været skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1. I denne vurdering skal sagens faktiske omstændigheder lægges til grund og ikke Skatteforvaltningslovens regler om ordinær/ekstraordinær genansættelse af årsopgørelser.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at [person1] opfylder betingelsen i KSL § 48E, stk. 1, nr. 3, idet det er godtgjort, at [person1] fulde danske skattepligt ophørte i 2005 efter salget af hans andelsbolig, og han ikke efterfølgende har taget fast ophold i Danmark, som har udløst en fuld skattepligt i henhold til KSL § 1.

Vi henstiller derfor fortsat til, at vores ansøgning af 4. september 2018 (opfølgning af 13. november 2019) om registrering af beskatning efter reglerne i KSL §§ 48E-F bliver imødekommet.

Såfremt vores anmodning ikke imødekommes, vil dette være direkte imod principperne i dansk skatteret. Endvidere vil det skævvride retssikkerheden hos skatteyderne, idet Skattestyrelsen har bredere mulighed for at anvende SFL § 27 end skatteyderen. Dette igennem en vurdering af kriteriet ”grov uagtsomhed”. Dette vil naturligvis ikke være hensigtsmæssigt eller i overensstemmelse med formålet med KSL §§ 48E-F.

Afslutningsvist gør vi for en god ordens skyld opmærksom på, at det, jf. SKM2019.246.LRS, ikke er en betingelse for beskatning iht. KSL §§ 48E-F, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Endelig er det efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med formålet i KSL §§ 48E-F, at en glemt formalitet mere end 10 år tilbage i tid skal afholde en person fra at anvende ordningen – så længe det materielle grundlag er på plads.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Til støtte for påstanden er yderligere anført:

”På vegne af vores kunde [person1] (CPR-nr. [...]) fremsender vi hermed vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 26. februar 2021, hvor Skatteankestyrelsen foreslår Landsskatteretten, at der ikke afholdes et retsmøde i sagen, idet sagen efter Skatteankestyrelsens opfattelse er tilstrækkeligt belyst.

Vi anmoder venligst Landsskatteretten om, at vores anmodning af 25. februar 2021 om afholdelse af et retsmøde imødekommes. Vi mener, at denne sag har så principiel karakter, at den berettiger et retsmøde i Landsskatteretten.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at sagens faktiske forhold er klart belyst. Vi mener dog, at både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen undlader at forholde sig til kernen i denne sag. Nemlig hvad der reelt er det objektive grundlag.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen er begge af den opfattelse, at [person1] ikke opfylder de objektive betingelser for at blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, herunder særligt karensreglen (10 år uden dansk skattepligt) i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, forud for sin ansættelse i Danmark pr. 20. august 2018. Begge styrelser henviser til [person1]’ skatteansættelser for årene 2008-2014, hvor [person1] er registreret som fuldt skattepligtig til Denmark, og lægger dette til grund som en objektiv vurdering.

Vi vil på mødet gerne belyse, at dette er en uretfærdig vurdering, som hverken støttes af de faktiske forhold eller af ordlyden i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1. Endvidere undergraves denne vurdering af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015-2018. Dette er også et forhold som hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har forholdt sig til.

Det paradoksale og dybt urimelige i denne sag og som er egnet til at blive diskuteret personligt er, at Skattestyrelsen og [virksomhed2] er rørende enige i, at [person1] reelt IKKE var fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år. De pågældende årsopgørelser med fuld skattepligt er derfor forkerte. Alle parter er enige heri. I KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, står der, at en person ikke må have været fuldt skattepligtig efter KSL § 1. Dette opfylder [person1]. Omvendt; der står IKKE i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, at en person ikke må have været (fejlagtigt) REGISTRERET som fuldt skattepligtig.

Vi finder det derfor tvingende nødvendigt at have en snak med Landsskatteretten om, hvad der skal anses for objektivt, og at dette ikke må sidestilles med, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt (hvilket der ellers henvises til gentagne gange i Skattestyrelsen afgørelse).

Endeligt vil vi på mødet gerne vende den nyligt offentliggjorte højesteretsdom SKM2020.531 HR, hvor Højesteret fastslår, at skatteyder, jf. skatteforvaltningslovens § 26 har ret til en korrekt skatteansættelse baseret på de faktiske forhold, uanset om betingelserne for genoptagelse af

tidligere skatteansættelser er opfyldt. Denne afgørelse bekræfter, at de faktiske objektive realiteter har forrang over ukorrekte/mangelfulde årsopgørelser.”

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand og de fremsatte anbringender. Repræsentanten anførte at betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 dikterer en objektiv vurdering af de materielle forhold. Repræsentanten anførte, at betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, ikke er betinget af, at klageren er registeret med en årsopgørelse uden dansk skattepligt. Han henviste til Byrettens dom af 29. marts 2021, offentliggjort i SKM2021.186.BR. og Byrettens dom af 23. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.406.BR. Repræsentanten anførte, at ovenstående domme tager ikke stilling til, hvorvidt årsopgørelserne kan tillægges betydning for en vurdering af om betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1. er opfyldt. Repræsentanten anførte, at det er relevant at foretage en konkret vurdering af de objektive betingelser på baggrund af sagens faktiske omstændigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Forskere og højtlønnede personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at

blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F.

For at blive omfattet af denne beskatning er det en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det lægges til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark efter bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 i indkomstårene 2008-2014. Det fremgår endvidere af årsopgørelserne, at klageren i indkomstårene 2010-2014 modtog 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i den beregnet skat.

Klageren har således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 20. august 2018, ligesom der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelser hermed.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet "Gældende ret":

"Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke."

Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2008 til 2014 er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2008-2014. I henhold

til Landsskatterettens praksis, jf. herved bl.a. Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2020.87.LSR, lægges der afgørende vægt på, om en skatteyder i henhold til de for omhandlede år gældende skatteansættelser er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Under henvisning hertil samt Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2020.407.LSR, kan klageren i nærværende sag ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt ud sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på

intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet.

Vedrørende den af klagerens repræsentant nævnte Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort i SKM2020.531.HR, bemærker Landsskatteretten, at de faktiske forhold ikke er sammenlignelige med nærværende sag. I højesterets dom havde skatteyderen et betydeligt tab på anparter, som var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, og at en korrekt opgørelse af skatteyderens fradragsberettigede tab dette år ville kunne danne grundlag for fremførselsberettiget negativ aktieindkomst i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, som var forudsætningen for den korrekte ansættelse af aktieindkomsten i et følgende indkomstår, som var inden for den ordinære frist for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Idet genoptagelsen af de tidligere indkomstår ikke er en forudsætning for at sikre den korrekte ansættelse af samme indkomst for et genoptagelsesberettiget indkomstår, men i stedet er begrundet i klagerens ønske om at kunne blive beskattet efter kildeskattelovens § 48 E-F finder retten ikke, at højesteretsdom gengivet i SKM2020.531.HR kan anses for at have betydning for nærværende sag.

Ved klagerens ansættelse hos [finans1], filial til [finans2] AB, den 20. august 2018 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1.

Der kan kun foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2008-2014 i tilfælde af, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse imødekommes. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse. Landsskatteretten har samtidig med denne afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/ årsopgørelser lægges til grund ved afgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.