Kendelse af 14-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2017

Anden personlig indkomst

30.500 kr.

0 kr.

30.500 kr.

Indkomståret 2018

Anden personlig indkomst

78.775 kr.

0 kr.

78.775 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har behandlet klagerens opgørelser, fordi de har beregnet klagerens privatforbrug til at være lavt for 2017 og negativt for 2018.

Klageren har fremsendt bankudskrifter for sine konti i [finans1] for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 efter Skattestyrelsens anmodning herom. Det fremgår af Skattestyrelsens anmodning af 13. august 2019 og 19. november 2019, at Skattestyrelsen har brug for en række oplysninger for at kunne behandle opgørelsen af klagerens skat for 2017 og 2018, og at de derfor beder klageren om at indsende oplysningerne. Det fremgår derudover, at hvis klageren ikke indsender oplysningerne, vil Skattestyrelsen kontakte [finans1] for at få oplysningerne og herefter fastsætte klagerens skattepligtige indkomst efter et skøn.

Der fremgår en række Mobilepay indbetalinger og kontante indsætninger af kontoudskrifterne for klagerens egen konto ([...07]) og fælles budgetkonto ([...98]), som klageren deler med sin ægtefælle, [person1]. Transaktionerne er udspecificeret på bilag A-G til Skattestyrelsens afgørelse. Det drejer sig om følgende beløb:

2017

MobilePay indbetaling på egen konto (100 kr. – 400 kr.) svarende til

1.100 kr.

MobilePay indbetaling på egen konto (1.000 kr. – 10.000 kr.) svarende til

21.500 kr.

Kontante indsætninger på egen konto svarende til

9.000 kr.

2018

MobilePay indbetaling på egen konto (100 kr. – 500 kr.) svarende til

4.930 kr.

MobilePay indbetaling på egen konto (1.000 kr. – 3.575 kr.) svarende til

13.775 kr.

Kontante indsætninger på egen konto svarende til

39.000 kr.

Kontante indsætninger på fælles konto svarende til

52.000 kr.

Derudover har klageren modtaget MobilePay indbetalinger og overførsler fra sine børn, som Skattestyrelsen har anset for skattefrie beløb.

Klageren har på møde med Skattestyrelsen den 16. december 2019 oplyst, at MobilePay indbetalingerne den 22. september 2017 på i alt 19.000 kr. stammer fra salg af en bil uden nummerplader, og at kontantindbetalingen på 11.500 kr. den 4. november 2018 formegentligt er fra sin ældste datter. De øvrige indbetalinger har klageren oplyst, at han ikke kan huske, hvorfra stammer.

Klageren har desuden oplyst, at det i hans kultur er meget normalt, at der lånes penge mellem familiemedlemmer og venner, uden at der udarbejdes gældsbreve. Der opkræves ikke renter, og tilbagebetaling sker, når der er økonomisk råderum hertil.

Der er fremlagt fire erklæringer for lånte beløb, hvoraf én erklæring er dateret den 21. november 2019, to erklæringer er dateret den 22. november 2019, og én erklæring er udateret. Af erklæringerne fremgår långiver og låntager, og af tre af erklæringerne fremgår det lånte beløb, som er henholdsvis 2.200 kr., 9.075 kr. og 26.000 kr. Nærmere vilkår for lånene fremgår ikke af erklæringerne. Klageren har på møde med Skattestyrelsen hertil bekræftet, at erklæringerne er udarbejdet efter henvendelse fra Skattestyrelsen.

Der er derudover fremlagt et dokument, benævnt regning, som er dateret 15. marts 2018, vedrørende salg af en brugt trailer for 500 kr. Derudover er der fremlagt et dokument, benævnt slutseddel, vedrørende salg af en Renault Megane til 2.200 kr. Yderligere er der fremlagt en faktura for køb af tørretumbler til 7.498 kr. fra [virksomhed1], hvor købet er sket af [person2].

Der er fremlagt en mail af 5. august 2020 fra [person3], hvoraf følgende fremgår:

”Hej,

Jeg kan bekræfte vi har købt Citroen Jumpy af [person4] primo sept 2017.

Der er også lavet en slutseddel til begge parter.

Hvis der er brug for denne seddel, må vi prøve at finde den frem.”

[person5] og [person3] ejer i fællesskab selskabet [virksomhed2] IVS (CVR-nummer [...1]). Fra den 22. september 2017 har [person5] ifølge Motorregisteret været registeret som ejer af en Citroën Jumby med registreringsnummer [reg.nr.1], og selskabet har været registreret som sekundær bruger af bilen siden den 18. december 2017. Bilen har været afmeldt fra den 18. januar 2017 til den 22. september 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af anden personlig indkomst på 30.500 kr. i 2017 og 78.775 kr. i 2018.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

MobilePay indbetalinger i 2017 og 2018

Det fremgår af din bankkonto [...07] i [finans1], at der er MobilePay indbetalinger svarende til 22.600 kr. i 2017 (se bilag A og B) og 39.000 kr. i 2018 (se bilag D og E). Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Vi har derfor anset MobilePay indbetalinger over 999 kr. svarende til 21.500 kr. for 2017 (se bilag B) og 13.775 kr. (se bilag E) for 2018 skattepligtige indtægter. Vi har henset til, at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte via MobilePay.

Kontante indsætninger i 2017 og 2018

Det fremgår af din bankkonto [...07] i [finans1], at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 9.000 kr. i 2017 (se bilag C) og 39.000 kr. i 2018 (se bilag F). Det fremgår ligeledes af fælles budgetkonto [...98] i [finans1], at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 52.000 kr. for 2018 (se bilag G).

Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Derfor anser vi beløbene 9.000 kr. for 2017 og 65.000 kr. (39.000 kr. + 26.000 kr.) 2018 for at være skattepligtige gaver for dig. Du beskattes af din andel på 26.000 kr. af de 52.000 kr. på fælles budgetkonto for 2018. Vi har henset til, at kontoen er fælles med din ægtefælle [person1]. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c, og de beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3. Se ligeledes Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem/hvad pengene stammer fra.

(...)”

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges:

”(...)

Advokat [person6]s anbringender

Selvinkriminering

Skattestyrelsen skal vejlede borgere om, at de ikke har pligt til at udtale sig, når vi har en konkret begrundet mistanke om strafbare forhold. Reglerne står i retssikkerhedslovens §10.

Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder”. Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.

Det er vores opfattelse, at vi ikke i sagsbehandlingen fra sagens opstart til udsendelse af afgørelse har haft en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Opstart af sagen/indkaldelse af materiale.

[person4] modtager pension. Hans bankindestående ultimo 2017 er steget med 53.000 kr., og en foreløbig beregnet privatforbrugsopgørelse for 2018 er negativt. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Yderligere materialeindkaldelse.

På grundlag af bankudskrifter, som vi har fået af [person4], er der åbenstående transaktioner, som vi ønsker afklaret, om de er skattefrie indtægter. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Møde

Ægtefælle [person1], søn og [person4] anmoder om møde i stedet for at besvare yderligere materialeindkaldelse skriftligt. På mødet oplyser [person4], at pengene kommer fra salg af brugte biler, som han køber og reparerer, samt private lån fra familie og venner. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.

Forslag

Da vi ikke har modtaget dokumentation eller i tilstrækkelig grad sandsynliggørelse, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos [person4], har vi anset beløbene for at være udeholdte skattepligtige indtægter.

Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, idet vi ikke har konkret dokumentation. Vi har skønnet beløbene som skattepligtige indtægter.

Afgørelse

[person4] kommer ikke med bemærkninger til vores forslag om ændring af hans skat. Vi sender afgørelse på det foreliggende grundlag. Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, men vi underretter ham om, at han måske har overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når fristen for at klage er udløbet.

Advokat [person6] bestrider, at der er handlet mindst groft uagtsomt

Det er vores opfattelse, at [person4] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5), hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi henser til Landsskatteretsafgørelse af 13.11.2019, journalnr. [...].

LSR af 13.11.2019. Journalnr. [...]. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter fra indsætningen, hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt. SKAT havde således adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi fastholder, at det er vores opfattelse, at [person4] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver.

Vi kan oplyse, at [person4]’ advokat [person6] har fået aktindsigt i sagens akter den 28. februar 2020.

(...)”

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 13. juli 2020 fremlægges følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden

Vi er ikke enig i advokat [person6]s anbringende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for at midlerne strammer fra ubeskattede midler.

Det er borgeren, og ikke Skattestyrelsen, som skal dokumentere indkomster er skattefrie og fradrag er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2008.905.HR. Vi har bedt [person4] om redegørelse og dokumentation for, at transaktionerne var skattefrie. Vi har ikke modtaget dokumentation eller materiale, der kan sandsynliggøre skattefrihed.

SKM2008.905.HR Skønsmæssige indkomstforhøjelser - indsat på bankkonti – indtægtsforhold Højesterets dom af 10. oktober 2008, j.nr. 100/2007.

Højesteret fandt, at det i den foreliggende situation, hvor der over en længere periode var indsat beløb af en vis størrelse sammenholdt med det oplyste om familiens indtægtsforhold, måtte påhvile de enkelte familiemedlemmer at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler.

Sagen er ikke tilstrækkelig oplyst, hvilket er i strid med officialprincippet.

Vi er ikke enig i advokat [person6]s anbringende, at Skattestyrelsen var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt ind til dette på mødet den 19. december 2019, således at vi ikke har oplyst sagen eller gennemgået den modtagen dokumentation tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet.

Efter gennemgang af [person4]s bankudskrifterne var der transaktioner, som vi manglede dokumentation på, at de var skattefrie. Den 19. november 2019 bad vi [person4] om redegørelse og dokumentation for skattefrihed. Den 24. november 2019 bad [person4] og hans hustru om et møde, således vi kunne tale tingene igennem. Hertil oplyste vi [person4], at når vi havde modtaget og gennemgået det yderligere materiale, som vi havde bedt om den 19. november 2019, ville vi kontakte dem for at aftale en mødedato. Til dette svarede [person4] og hans hustru, at det var ikke, hvad de ønskede. De ville have et møde for at forklare alt, således Skattestyrelsen kan afslutte denne frem- og tilbagekommunikation.

På mødet oplyste [person4], at der ikke havde været lavet slutsedler i forbindelse med hans bilhandler. Han købte brugte biler, både på plader og uden plader, som han reparerede og solgte igen.

Det er vores opfattelse, at vi har gjort vores til at oplyse sagen tilstrækkeligt til at lave en afgørelse.

Vi henviser til materiale, som vi har oversendt til Skatteankestyrelsen den 19. juni 2020:

• 2019-08-12 – Sagsnotat – person

• 2019-11-19 – Materialeindkaldelse yderligere

• 2019-12-16 – Mødereferat 16 12 2019

Selvinkriminering

Vi er ikke enig i advokat [person6]s anbringende, at når [person4]s sag behandles af ”[...]” bør skatteyderen oplyses om retssikkerhedslovens § 10, idet der i så fald er tale om ekstrem høj risiko for senere at blive sigtet.

Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder”.

Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. Det forhold, at [...] påbegynder behandlingen af en sag, er således ikke ensbetydende med, at der foreligger en konkret mistanke

Alle sager behandles individuelt, og hvornår der eventuel foreligger en konkret mistanke, således at retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, er forskelligt fra sag til sag.

Der kan desuden henvises til Ombudsmandens udtalelse FOB 20019-33, hvoraf det bl.a. fremgår, at en myndigheds afgørelse af, om der foreligger konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, beror på en konkret og samlet vurdering i det enkelte tilfælde.

Det fremgår desuden af Ombudsmandens udtalelse, at Skattestyrelsen generelt om styrelsens mistankevurdering efter retssikkerhedslovens § 10 havde anført, at der ikke blot skal indgå forhold, der angår objektive, sandsynlige og konkretiserede oplysninger, men også omstændigheder, der vedrører subjektive forhold som forsæt eller grov uagtsomhed. Det vil sige, at styrelsen for det første skal have tilstrækkeligt grundlag til at kunne foretage dels en skatteretlig bedømmelse af forholdet, herunder om skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, dels en beløbsmæssig opgørelse. For det andet skal styrelsen have grundlag for at vurdere, at den skattepligtige har handlet i hvert fald groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har uddybende oplyst, at det ovenstående ikke skal tages som udtryk for, at det er styrelsens opfattelse, at det er en betingelse for, at der foreligger en konkret mistanke, at styrelsen kan foretage en præcis beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen af skatteansættelsen. I formuleringen ”en beløbsmæssig opgørelse” ligger således alene, at der skal være et grundlag for at antage, at der foreligger yderligere indkomst hos skatteyder, der kan føre til, at der kan foretages en forhøjelse af skatteansættelsen.

Ombudsmanden udtalte i sagen, at han var generelt set enig i Skattestyrelsens synspunkter vedrørende mistankevurderingen.

Groft uagtsomhed

Vi henviser til vores udtalelse af 19. juni 2020, som er sendt til Skatteankestyrelsen.

Bilag 2 – oversigt over forhøjelser

Advokat [person6] har oplyst, at [person4] har lånt fra hans bedste ven [person7]

[person8], samt [person4] har udlånt 2.000 kr. til [person9] den 12. maj 2018, som [person9] tilbagebetaler den 26. september 2018.

Advokat [person6] har oplyst, at [person4] har lånt penge til [person2], som [person2] skulle bruge til køb af en vaskemaskine den 7. juni 2018 til 7.498 kr. (kopi af kvittering er vedlagt). [person2] har tilbagebetalt 2.200 kr. den 2. august 2018.

Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt familiemedlemmer eller private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal været udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår. Endvidere kræves det, at modtagelse af beløb er underbygget af overførelser fra/til bank.

Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af

SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån. I Højesteretsdom offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger. Det fremgår desuden af SKM2015.109.BR, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke anses for at kunne tillægges betydning ved vurdering af, om der er tale om et lån.

Når der er tale om lån ydet inden for et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund. Det kan udledes af SKM2019.184.BR.

Der foreligger ikke lånedokumenter, hvorfor vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver og ikke lån.

Advokat [person6] har oplyst, at [person4] har købt kontant og solgt en Citroën Jumper uden plader via [virksomhed3]. Bilen er solgt til [person3] og [person5] den 22. september 2017.

Hverken købet eller salget er dokumenteret med objektiv konstaterbar dokumentation eller sandsynliggjort med f.eks. købs-og salgsannoncer på [virksomhed3] eller korrespondance med købere/sælger. Skattestyrelsen har ingen kontroloplysninger om, at [person4] har købt og solgt en Citroën Jumper uden plader.

Vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver.

Advokat [person6] har oplyst, at [person4] har solgt en sofa på [virksomhed3] til [person10] den 20. oktober 2017.

Salget er ikke dokumenteret med objektiv konstaterbar dokumentation eller sandsynliggjort med f.eks. salgsannoncer på [virksomhed3] eller korrespondance med køber. Skattestyrelsen har ingen kontroloplysninger om, at [person4] har solgt en sofa.

Vi fastholder, at der er tale om skattepligtig gave.

Advokat [person6] har oplyst, at de 30.000 kr., som bliver indsat kontant den 2. oktober 2018 har [person4] igennem længere tid sparet op.

Det er lovligt at spare op i Danmark uden at sætte pengene i banken, men retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR og LSR af 13.11.2019 Journalnr. [...]. Der foreligger ikke for Skattestyrelsen formueoplysninger om “kontantbeholdninger” og “private tilgodehavender. Der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvor/hvem pengene stammer fra.

SKM2018.622 BR.

Byrets dom af 30. oktober 2018, j.nr. [...] og [...].

Skattepligtig indkomst – konkrete indsætninger – bankboks (hævninger tidligere år).

De skattepligtige gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler fra en eller flere bankbokse, herunder tidligere hævninger. Skatteministeriet gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde skattepligtig indkomst, bl.a. under henvisning til, at hændelsesforløbet ikke er støttet af objektive kendsgerninger, og at der var givet skiftende forklaringer om et usædvanligt hændelsesforløb.

LSR af 13.11.2019 Journalnr. [...]

Manglende selvangivelse af indtægter fra indsætning - urigtige eller ufuldstændige grundlag for skatteansættelse - privatforbrug - indsætninger på bankkonto.

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet på 90.000 kr., indsat på klagerens bankkonto i [finans1] den 17. september 2013 stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver.

Advokat [person6] har oplyst, at de øvrige kontant-indsætninger kommer fra [person11] og/eller [person12]. Begge er familiemedlemmer. De er ved at indhente dokumentation for, at beløbene er hævet på deres konti.

[person11] er [person4]s datter. Skattestyrelsen kan ikke umiddelbart se på folkeregistreret, hvilken familierelation [person12] har til [person4].

Retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvor kommer pengene fra) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR og LSR af 13.11.2019 Journalnr. [...]. Der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at konstatere, hvor/hvem pengene stammer fra.

Vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver.

(...)”

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 1. oktober 2020 fremlægges følgende:

”Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke er enige i advokat [person6]s tolkning af konstaterede retstilstand i de domme, som hun henviser til samt hendes formodninger af, hvad MobilePay faktisk anvendes til.

Ad advokat [person6]s opfattelse omkring JUS

Skattestyrelsens afgørelsen bygger ikke, som advokaten også korrekt selv fremhæver i 1. pkt. i andet afsnit under ”JUS” på side 2 i klagen af 8. september 2020, på et skøn men på faktiske forhold, hvorfor alle advokatens anbringender om ugyldighed grundet manglende begrundelse for foretaget skøn, alene af denne grund skal afvises.

Ad advokat [person6]s opfattelse omkring Skatteforvaltningens bevisbyrde og skøn

Skattestyrelsen mener fortsat, at der er truffet korrekt afgørelse på baggrund af belyst grundlag, med henvisninger til korrekte love og underbyggende domspraksis, herunder at det påhviler skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at de i sagen oplyste beløb/indtægter stammer fra midler der allerede er beskattet. Denne bevisbyrde mener vi stadigt ikke er løftet. I vores udtalelse nr. 2 af 13. juli 2020 har vi kommenteret omkring Skattestyrelsens bevisbyrde.

Det er advokat [person6]s opfattelse, at det er indsættelse af større beløb sammenholdt med oplysninger om indtægtsforhold, der bevirker, at skatteyderen har bevisbyrden. Advokaten henviser til U2009.163H. Det er Skattestyrelsen ikke enig i.

U2009.163H. omhandler 3 personer A / B / C.

C var forhøjet med 201.800 kr. i 1997 og 825.236 kr. i 1998. Skattemyndighederne havde for indkomstårene 1997 og 1998 forhøjet A's indkomst med henholdsvis 31.000 kr. og 9.000 kr. og B's indkomst med henholdsvis 126.000 kr. og 162.786 kr.

A havde indsat kontant 9.000 kr., 10.000 kr., 5.000 kr. og 7.000 kr. i september, november og december måned 1997. For så vidt angår indkomståret 1998 er der tale om en indsætning på 9.000 kr. i januar måned. A har modtaget dagpenge i 1997 og 1998.

Højesteret stadfæster landsretsdommen. Efter forklaringerne for landsretten og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes sagsøgerne B og A heller ikke at have løftet bevisbyrden for, at de på disse sagsøgeres konti indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler opsparet i familiens fælles ”kasse”

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at sagsøger A i U2009.163H findes analogt med [person4]. Landsretten og Højesteret har fastslået, at A har bevisbyrden for, at indsatte beløb på A’s konto stammer fra allerede beskattede midler.

Det er korrekt, at der ikke findes praksis for, at det kun er overførsler over 999 kr., der skal beskattes, idet alle overførsler, som ikke er dokumenteret at stamme fra allerede beskattede midler, eller som af andre objektive grunde er underlagt skattefrihed, er underlagt beskatning. I nærværende sag er der dog valgt at se bort fra overførsler under 1.000 kr., hvilket er til [person4]’ gunst.

Ad advokat [person6]s redegørelse for usædvanlige overførsler.

Privatforbrug

Sagen er startet på baggrund af foretagne privatforbrugsopgørelser, men ændringerne er ikke sket på baggrund af privatforbrugsopgørelser.

Da ændringerne i afgørelsen alene bygger på faktiske indsætninger og overførsler på bankkonti, og ikke på baggrund af privatforbrugsopgørelser, har vi ingen kommentarer til advokatens anbringender om privatforbrug. Privatforbrugsopgørelsen har alene været en del af kontrolgrundlaget.

Det er advokat [person6]s opfattelse, at overskuddet på bankkonto [...07] (bilag 9) dokumenterer et overskud på privatforbruget efter, at [person4] har betalt faste omkostninger. Skattestyrelsen er ikke enig i den opfattelse.

Overskuddet på bankkonto [...07] dokumenterer, at [person4] har opsparet 53.905 kr. på denne konto i 2017, men opsparingen dokumentere ikke, hvad hans privatforbrug har udgjort, og opsparingen dokumenterer ej heller, at alle indsætningerne og overførslerne på bankkontoen stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos [person4].

MobilePay overførsler

At MobilePay-overførsler er identificeret, dokumenterer ikke, at overførslerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos [person4].

Kontantindsætninger

Det er advokat [person6]s opfattelse, at 5 kontant indsætninger på 2 år ikke kan anses for usædvanligt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontantindsætninger på henholdsvis samlet 9.000 kr. i 2017 og samlet 39.000 kr. i 2018 kan anses for usædvanlige, når [person4] er førtidspensionist. Som førtidspensionist i Danmark får man sin pension udbetalt via bank, så hvor stammer de kontante penge fra?

Bogført

Indsat

dato

Tekst

Hævet -

02-10-2017

Kundekort [...06]

1.500,00

21-11-2017

Kundekort [...31]

7.500,00

Bogført

Indsat

dato

Tekst

Hævet -

03-07-2018

Kundekort [...68]

9.000,00

Automatindbetaling [by1]

02-10-2018

[adresse1]

30.000,00

Ifølge advokat [person6] er der ikke i retspraksis sager, hvor der kræves bevis fra skatteyderen ved små beløb. Dette er Skattestyrelsen ikke enig i. Der er f.eks. U2009.163H, som advokaten selv har henvist til på sidste afsnit under ”JUS” på side 3 i klagen af 8. september 2020.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at væsentlighedskriteriet ikke er iagttaget. Væsentlighedskriterieret er iagttaget i forbindelse med opstart af sagen, hvor der i sagsbehandlingen også er henset til proportionalitetsprincippet, således der kun er afkrævet oplysninger for indkomstårene 2017 og 2018, og disse oplysninger er afkrævet hos [person4] og ikke hos 3. mand, således at sagsbehandlingen har været foretaget på mindst mulig indgribende måde.

Når Skattestyrelsen først har starten en sag op, kan der, jævnfør SKM2017.741.SKAT om Retningslinjer for sagstilskæring, ikke ses bort for konstaterede fejl, der kan medføre korrektion:

”Det betyder endvidere, at en sagsbehandler, der under sin kontrol af en borger eller virksomhed afdækker, at den forhøjelse eller nedsættelse, der vil kunne gennemføres, er af bagatelagtig størrelse, ikke kan undlade at gennemføre den beløbsmæssige ændring og dermed udsende et forslag til afgørelse.

Den eneste undtagelse hertil er en grænse på 500 kr. i restskat på personskat og 75 kr. i told. Årsagen hertil er, at der opkrævningsmæssigt er fastsat en grænse i kildeskatteloven og i EU’s toldregler, hvorefter restskatter på personskat på under 500 kr. og toldbeløb på under 75 kr. ikke opkræves. Denne undtagelse gælder således alene restskatter og told og kan ikke udstrækkes til også at omfatte moms og afgifter.”

Ad advokat [person6]s redegørelse for overførslerne

MobilePay

Det skal bemærkes, at henvisning til SKM2017.625.BR ikke findes at kunne anvendes analogt på denne sag, da der er tale om personer omfattet af boafgiftslovens § 22 i den del af dommen, der henvises til, og hvor der korrekt er et skærpet beviskrav. Advokat [person6]s anmærkninger om, at de omtalte afgørelser fastlægger hvilke momenter der skal henses til, ved afgørelse af om en overførsel skal anses at hidrøre fra ikke-beskattede midler, finder vi ikke at være korrekt.

Det, der fremgår, er, at der individuelt i hver sag er vise elementer, der indgår i bedømmelsen af de forskellige forhold. Som tidligere anført, så er det [person4], der skal løfte bevisbyrden.

Det er advokatens opfattelse, at det har formodningen for sig, at midlerne er beskattede og sædvanlige, når man laver en identificeret overførsel via MobilePay, idet man næppe vil overføre fra MobilePay, hvis man forsøger at ”snyde i skat”. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at identificerede MobilePay-overførsler ikke dokumenterer, at overførslerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos [person4].

Forholdene vedrørende [person7], [person5] og [person3], [person10], [person2] og [person9] har Skattestyrelsen kommenteret på i vores udtalelse af 13. juli 2020 til Skatteankestyrelsen.

Nye oplysninger vedrørende [person5] og [person3]

[person3] og [person5] ejer sammen selskabet ”[virksomhed2] IVS” cvr [...1].

Oplysninger fra Digital Motor Register (DMR)

-- Citroen Jumpy med reg.nr. [reg.nr.1] har været afmeldt fra den 18. januar til den 22. september 2017.

[person5] bliver registreret som ejer af Citroen Jumpy med reg.nr. [reg.nr.1] fra den 22. september 2017 (samme dag som bankoverførslerne).

Selskabet ” [virksomhed2] IVS” bliver pr. 18. december 2017 registreret som sekundær bruger af Citroen Jumpy med reg.nr. [reg.nr.1].

Ud fra advokat [person6]s nye oplysninger og oplysninger fra DMR er det sandsynliggjort, at modtagne overførsler den 22. september 2017 på 10.000 kr. + 9.000 kr. kan vedrøre salg af en Citroen Jumpy uden plader. Men [person4]’ anskaffelse af Citroen Jumpy fremgår ikke af hans bankkontoudtog. Pengestrømmene på købet af Citroen Jumpy er således ikke dokumenteret. Det er ikke dokumenteret, at pengene til anskaffelse af Citroen Jumpy stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes hos [person4].

Kontantindsætninger

Advokat [person6]s formodninger omkring kontantindsætningerne er ikke dokumenteret. Skattestyrelsen henviser til kommentarerne i vores udtalelse af 13. juli 2020 til Skatteankestyrelsen.

5.000 kr. den 06.08.18

Oplysninger om, at indbetalingen var nødvendig for at betale ejendomsskatter, dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at pengene er et lån.

11.500 kr. den 04.11.18

Der er ikke beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem [person12]s kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018 og Sahars/Ghazis kontant indsætning på 11.500 kr. den 4. november 2018. Bilag 14 (låneerklæring) er ikke udarbejdet i forbindelse med lånet. Låneerklæringen opfylder ikke kravene som dokumentation for et låneforhold.

Skattestyrelsen fastholder vores afgørelse af 25. februar 2020.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 30.500 kr. i 2017 og 78.775 kr. i 2018 skal frafaldes.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Påstand

[person4] indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

I medfør af retssikkerhedslovens § 10 skulle Skattestyrelsen have oplyst [person4] om at han ikke havde pligt til at fremkomme med de oplysninger som Skattestyrelsen krævede. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.

[person4] har ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at forhøje indkomsten for indkomståret 2017, jf. Skatteforvaltningslovens § 26.

De skete overførsler er ikke skattepligtige gaver, men omhandler lån, hvorfor disse ikke er indkomstskattepligtige.

Idet al dokumentation endnu ikke er modtaget er nærværende klage alene fristafbrydende og en uddybende klage vil blive fremsendt hurtigst muligt.

(...)”

I repræsentantens supplerende indlæg af 29. juni 2020 fremlægges følgende:

”(...)

Påstand

[person4] indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.

Sagsfremstilling

Se vedlagte bilag 2 oversigt over forhøjelser med vores bemærkninger til disse.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

- Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for at midlerne stammer fra ubeskattede midler, allerede fordi afsenderen af beløbene kan identificeres enten som følge af at overførsel er sket ved mobiloverførsler eller der er fremkommet erklæringer fra kreditors CPR-nr.

- En overvejende del af overførslerne kan dokumenteres og begrundes, og SKAT har uagtet at de var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt ind til dette, jf. de utilstrækkelige spørgsmål på mødet den 16.12.18, ikke oplyst eller gennemgået den modtagen dokumentation tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet.

- I medfør af retssikkerhedslovens § 10 skulle Skattestyrelsen have oplyst [person4] om, at han ikke havde pligt til at fremkomme med de oplysninger som Skattestyrelsen krævede. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.

- [person4] har ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at forhøje indkomsten for indkomståret 2017, jf. Skatteforvaltningslovens § 26.

- De skete overførsler er ikke skattepligtige gaver, men omhandler lån, hvorfor disse ikke er indkomstskattepligtige.

SKATs udtalelse af den 19. ds.

Selvinkriminering

Skattestyrelsen anfører:

” Det er vores opfattelse, at vi ikke i sagsbehandlingen fra sagens opstart til udsendelse af afgørelse har haft en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.”

Af bilag 1 samt af brevet med udtalelsen fremgår, at sagen er behandlet og afgjort af ”Skattestyrelsen [...]”.

Af https://www.ofir.dk/[...], fremgår:

”Fagligt stærk medarbejder til skatte- og momskontrol til Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, [...] i [by2] Vil du bidrage med dine kompetencer og erfaring indenfor kontrol af skatte- og momssager, hvor du med høj faglighed, stort engagement og professionalisme løser opgaver? Har du kendskab til processuelle og strafferetslige regler inden for skatte og afgiftsområdet? Så er det måske dig, vi søger til Særlig Kontrol, [...]- en enhed med fokus på vidensdeling og samarbejde samt høj faglig stolthed og kvalitet i opgaveløsningen.

Vi arbejder med samfundsbeskyttende aktiviteter og understøtter politiets indsats i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. I det daglige arbejder vi tæt sammen med andre myndigheder- herunder politiet, og du vil fra tid til anden skulle deltage i udgående kontroller, herunder ransagninger.

Som vores nye medarbejder vil dine opgaver primært bestå i kontrol og revision af borgere og virksomheder, herunder selskaber. Det forventes, at du kan dykke ned i komplekse kontrolsager for at afdække eventuel svig. Dine opgaver vil derudover i mindre grad bestå i at give økonomiske oplysninger og beregninger til politiet samt visitering af sager.

......

Skatte- og Afgiftssvig - din nye arbejdsplads Enheden er én af i alt fem enheder i afdelingen Skatte- og Afgiftssvig, der samlet set beskæftiger mere end 100 dygtige medarbejdere. Skatte- og Afgiftssvig udgør sammen med to andre afdelinger fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen. Enheden i [by2] beskæftiger sig med opgaver inden for illegal økonomi med særlig fokus på rocker- og bandekriminalitet.

........

Du skal via Politiets Efterretningstjeneste (PET) kunne blive sikkerhedsgodkendt til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM) – og til enhver tid kunne opnå og opretholde HEM godkendelse - da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Skatte- og Afgiftssvig - din nye arbejdsplads Enheden er én af i alt fem enheder i afdelingen Skatte- og Afgiftssvig, der samlet set beskæftiger mere end 100 dygtige medarbejdere. Skatte- og Afgiftssvig udgør sammen med to andre afdelinger fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen. Enheden i [by2] beskæftiger sig med opgaver inden for illegal økonomi med særlig fokus på rocker- og bandekriminalitet.”

Af www.skat.dk fremgår:

”Særlig Kontrol

Fagområdet Særlig Kontrol har det overordnede ansvar for at kontrollere, imødegå og bekæmpe national og international skatteunddragelse og organiseret økonomisk kriminalitet samt understøtte løbende udvikling af en effektiv forebyggelse og kontrol i forhold til skattesvig og international skatteunddragelse. Området skal bekæmpe og forebygge diverse former for svig f.eks. kædesvig og momskarruseller samt international skatteunddragelse, skattely og bandekriminalitet. Området har et tæt samarbejdet med politi og anklagemyndighed og samarbejder med udenlandske myndigheder på tværs af landegrænser.”

Af Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 690, fremgår:

”I forbindelse med indgåendelse af forlig om finansloven for 2010 blev følgende aftalt: ”For at styrke bekæmpelsen af bande- og rockerkriminaliteten er parterne derfor enige om at udbygge SKAT’s enhed for økonomisk kriminalitet med 40 årsværk. SKAT tilføres 23,7 mio. kr. hertil i 2010 og frem. Enheden skal understøtte og aflaste politiets arbejde”.

[...]

”Myndighedsindsats: Bandeenheden stiller op hver gang politiet anmoder om det. Bande-enheden støtter politiets indsats ved at stoppe tilførsel af midler til bande- og rocker-medlemmerne, som danner grundlag for kriminelle aktiviteter, hindre hvidvaskning af ulovlige midler og underbygge politiets straffesager.”

[...]

”SKATs indsats: Det er SKATs mål at gennemføre et væsentligt antal sager, hvor deres rejses skatte- og afgiftskrav, og at SKATs indsats er synlig i offentligheden. SKATs indsats overfor bande- rockerkriminaliteten sker efter Al Capone metoden som går ud på, at rejse skatte- og afgiftskrav overfor bande- og rockermedlemmer, der ikke kan godtgøre indtægtsgrundlaget for deres levevis. Efterfølgende rejses også straffesager overfor de pågældende.”

Henset til ovennævnte er det min opfattelse, at allerede når en sag behandles af ”[...]”, bør skatteyderen oplyses om retssikkerhedslovens § 10, idet der i så fald er tale om en ekstrem høj risiko for senere at blive sigtet.

Grov uagtsomhed

For så vidt angår påstanden om at der er handlet groft uagtsomt bemærkes, at der ikke er tale om skattepligtige gaver, allerede fordi der er tale om lån, men ligeledes som følge af at Skattestyrelsen har identiteten på de personer beløbene er overført fra, og kan følge pengestrømmen, hvorfor det må være åbenlyst, at baggrunden for at [person4] ikke har selvangivet, ikke skyldes at [person4] vil snyde, men ikke mener at der er tale om en indtægt.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt en oversigt over de enkelte transaktioner, som klageren er blevet beskattet af, med sine konkrete bemærkninger, som er følgende:

Indkomståret 2017

(...)

Mobile Pay indbetaling- [...07] - i alt:

14.02.17 - [person7]

1.500,00

Vedrører lån fra [person7] der er [person4]s bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån [person4] har fået fra [person7]. Tilbagebetaling er sket fra konto [...07] den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.440, 010819- DKK 225. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår.

22.09.17 - [person5]

10.000,00

Beløbet vedrører et salg af en Citroen Jumper uden plader via [virksomhed3]. [person4] har købt bilen kontant via [virksomhed3] og har solgt den til [person3] og [person5]. [person4] kender ikke køberne og de er således ikke interesseforbundne.

22.09.17 - [person3]

9.000,00

Beløbet vedrører et salg af en Citroen Jumper uden plader via [virksomhed3]. [person4] har købt bilen kontant via [virksomhed3] og har solgt den til [person3] og [person5]. [person4] kender ikke køberne og de er således ikke interesseforbundne.

20.10.17 - [person10]

1.000,00

Beløbet vedrører salg af en sofa på [virksomhed3]. [person4] kender ikke [person10] og parterne er således ikke interesseforbundne.

I alt

21.500,00

Alle overførsler kan dokumenteres og begrundes, og SKAT har - uagtet at de var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt uddybende ind til dette, jf. de utilstrækkelige spørgsmål på mødet den 16.12.19 - ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet. SKAT har ej heller løftet bevisbyrden for at midlerne stammer fra ubeskattede midler, allerede fordi afsenderen af beløbene kan identificeres.

Kontante indsætninger - [...07], i alt:

02.10.17 - Kundekort [...06]

1.500,00

Pengene er lånt af [person4]s datter [person11], og vi er ved at indhente dokumentation for, at hun har hævet beløbet på sin konto.

21.11.17 - Kundekort [...31]

7.500,00

Pengene er lånt af [person4]s datter [person11], og vi er ved at indhente dokumentation for, at hun har hævet beløbet på sin konto.

I alt

9.000,00

Afventer dokumentation

Indkomståret 2018

(...)

Mobile pay indbetaling - [...07] i alt:

30.06.18 - [person7]

3.575,00

Vedrører lån fra [person7] der er [person4]s bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån [person4] har fået fra [person7]. Tilbagebetaling er sket fra konto [...07] den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.440, 010819- DKK 225. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår.

02.08.18 - [person2]

2.200,00

Vedrører [person4]s udlån af penge til [person2], som [person2] skulle bruge til køb af en vaskemaskine fra [virksomhed1]. Kvittering for køb af vaskemaskine vedlægges som bilag 3.

13.08.18 - [person7]

1.000,00

Vedrører lån fra [person7] der er [person4]s bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån [person4] har fået fra [person7]. Tilbagebetaling er sket fra konto [...07] den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.440, 010819- DKK 225. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår.

26.09.18 - [person9]

2.000,00

Vedrører [person9]s tilbagebetaling af et lån fra [person4]. Lånet fremgår af kontoudtog fra konto [...07] den 12. maj 2018

03.10.18 - [person7]

3.000,00

Vedrører lån fra [person7] der er [person4]s bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån [person4] har fået fra [person7]. Tilbagebetaling er sket fra konto [...07] den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.440, 010819- DKK 225. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår.

03.12.18 - [person9]

2.000,00

Vedrører [person9]s tilbagebetaling af et lån fra [person4]. Lånet fremgår af kontoudtog fra konto [...07] den 25. maj 2018.

I alt

13.775,00

Kontante indsætninger - [...07] - i alt:

30.07.18 - Kundekort [...68] Automatbetaling [by1]

9.000,00

Overførsel fra [person11], der er [person4]s datter. Dokumentation vil blive fremsendt for at hun har hævet beløbet.

02.10.18 - [adresse1]

30.000,00

Vedrører et beløb som [person4] igenenm længere tid har sparet op.

I alt

39.000,00

Alle overførsler kan dokumenteres og begrundes, og SKAT har - uagtet at de var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt uddybende ind til dette, jf. de utilstrækkelige spørgsmål på mødet den 16.12.19 - ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet. SKAT har ej heller løftet bevisbyrden for at midlerne stammer fra ubeskattede midler, allerede fordi afsenderen af beløbene kan identificeres.

Kontante indsætninger - [...98] [fælles budget] i alt:

06.08.18 - Automatbetaling [by1] [adresse1]

5.000,00

Beløbet er overført af [person11] og/eller [person12]. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto.

09.08.18 Automatbetaling [by1] [adresse1]

4.000,00

Beløbet er overført af [person11] og/eller [person12]. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto.

06.09.18 Automatbetaling [by1] [adresse1]

12.500,00

Beløbet er overført af [person11] og/eller [person12]. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto.

11.09. 18 Automatbetaling [by1] [adresse1]

19.000,00

Beløbet er overført af [person11] og/eller [person12]. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto.

04.11.18 Automatbetaling [by1] [adresse1]

11.500,00

Beløbet er overført af [person11] og/eller [person12]. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto.

I alt

52.000,00

Afventer dokumentation

I repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremlægges følgende:

”(...)

Den endelig påstand i klagen er som følger:

Påstand

[person4] indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.

Det anførte i den oprindelige klage af den 25. maj 2020 samt i den uddybende klage af den 29. juni 2020 fastholdes.

Skattestyrelsens opfattelse

Nærværende sag blev påbegyndt som følge af, at Skattestyrelsen finder, at [person4] har et lavt privatforbrug i 2017 og et negativt privatforbrug i 2018.

Skattestyrelsens forhøjelse i bilag 1 sker imidlertid ikke som en skønsmæssig forhøjelse, men som forhøjelser grundet konkrete indsætninger i form af MobilePay-overførsler og kontantindsætninger.

Skattestyrelsen forhøjer [person4]s indkomst med følgende:

2017 – DKK 30.500

2018 – DKK 78.775

Af det af os fremlagte bilag 2, fremgår de enkelte beløb i forhøjelserne.

Vores opfattelse

JUS

I medfør af skattekontrollovens § 74 har skatteforvaltningen mulighed for, at forhøje den skattepligtiges indkomst skønsmæssigt på grundlag af oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse uden anvendelse af de nævnte oplysninger, såfremt ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag.

Som nævnt har skatteforvaltningen dog ikke lavet en skønsmæssig forhøjelse, men en forhøjelse på baggrund af de konkrete indsætninger. Skattestyrelsen henviser til Statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3, og Højesterets dom i SKM 2008.905 H, og begrunder afgørelsen således:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. ”

I denne gengivelse mangler dog at blive anført, at Skatteforvaltningen også har en bevisbyrde at løfte.

Denne bevisbyrde fremgår af SKM 2008.605 HR:

”Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der på sagsøgernes bankkonti er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser af sagsøgernes skattepligtige indkomster for indkomstårene 1997, 1998 og 1999.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.”

Det var således grundet det faktum, at ”der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år.” der bevirker at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der er risiko for at der modtaget ubeskattede midler. Dette medfører, at skatteyderen herefter har bevisbyrden for at midlerne er beskattede.

Dette fremgår ligeledes i opsummeringen af SKM 2008.905 i Juridisk Vejledning A.C. 2.1.4.4.2:

SKM2008.905.HR

Et forældrepar og deres søn fik forhøjet deres skatteansættelser på baggrund af indsættelser af større beløb på deres bankkonti. Sammenholdt med oplysninger om skatteydernes indtægtsforhold, påhvilede det herefter skatteyderne at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler. Dette fandtes ikke godtgjort.

Det var således indsættelse af større beløb sammenholdt med oplysningerne om indtægtsforhold, der bevirker at skatteyderen har bevisbyrden.

Tilsvarende fremgår af U2009.163H:

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der på sagsøgernes bankkonti er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser af sagsøgernes skattepligtige indkomster for indkomstårene 1997, 1998 og 1999.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Sammenfattende kan det konstateres at retstilstanden er således, at ifald skattemyndighederne vurderer, at der er indsat beløb på en skatteyders konto, og disse beløb er meget høje, der er mange af dem, skatteyderens privatforbrug eller indtægter er meget lavt, eller der i øvrigt er noget der kan begrunde at man kan have mistanke om, at der er modtaget udeholdt skattepligtig indkomst, så er det skatteyderen, der har bevisbyrden for at beløbene stammer fra beskattede midler.

Skatteforvaltningens bevisbyrde og skøn

Som beskrevet ovenfor kan Skatteforvaltningens skøn af, om skatteyderens dispositioner kan anses for at være usædvanlige medføre, at det ikke længere er Skatteforvaltningen, der skal bevise, at der er tale om usædvanlige forhold til at skatteyderen skal bevise, at der er tale om beskattede midler.

Af forvaltningslovens § 24, fremgår følgende om Skatteforvaltningens skøn:

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. (min fremhævning)

Af Vejledning fra Folketingets Ombudsmand om begrundelser fremgår endvidere: (https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/begrundelse/)

” Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende.”.

”Begrundelsen skal være korrekt i den forstand, at den skal være et sandt udtryk for de forhold og overvejelser, der reelt har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse. Hvis myndigheden har truffet afgørelsen på grundlag af en forkert opfattelse af faktiske eller retlige forhold, vil det således komme til udtryk i begrundelsen for afgørelsen.”

Begrundelsen skal angive alle de hensyn, som myndigheden reelt har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning.”

Som bekendt, jf. Juridisk Vejledning, afsnit A.A.7.4.7.1, har en afgørelses begrundelse blandt andet betydning for partens overvejelse af klage, partens accept af den trufne afgørelse samt underordnede myndigheders administration og bidrag til praksisdannelsen.

Skattestyrelsens afgørelse i bilag 1 i nærværende sag indeholder ingen begrundelse for Skattestyrelsen skøn. Det er uklart, om Skattestyrelsen mener, at overførslerne er usædvanlig som følge af, at der er for mange overførsler, for store overførsler, om mobile pay overførsler er forbudt eller hvilket skøn Skattestyrelsen har foretaget i den anledning. I afgørelsen i bilag 1 lægges blot til grund, at [person4] har bevisbyrden.

Nærværende sag er en del af et sagskompleks mod flere medlemmer af den samme familie, hvor det kan undre hvordan sagerne er blevet udvalgt, hvor forhøjelserne i nogle af sagerne er meget lave, hvor der er givet meget lidt vejledning til skatteyderen, uagtet deres klare oplysning om, at de ikke forstår sammenhængen og deres villighed til at fremlægge ønsket materiale, og hvor det oplyste på møder og i mails ikke er medtaget ved Skattestyrelsens vurdering af sagen.

Sagerne opstartes i ”Skattestyrelsen [...]”, jf. min uddybende klage af den 29. juni 2020, og afgørelsen og mødereferaterne giver anledning til at overveje om nærværende sag ikke omhandler en sædvanlig forhøjelse men er en del af ”Skattestyrelsen [...]” indsats område, hvor de udfører ”samfundsbeskyttende aktiviteter og understøtter politiets indsats i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. Dette har formodningen for sig, idet det ellers forekommer mærkværdigt, at sagen behandles i denne afdeling, og i så fald bør det oplyses, af hensyn til [person4]s retssikkerhed, og af hensyn til at sagen skal vurderes på den korrekte baggrund ved administrativ klagemyndighed og domstolene.

Derudover henviser Skattestyrelsen til en praksis, som det må formodes ikke er oplyst til offentligheden eller fremgår af praksis, Juridisk Vejledning eller lignende, nemlig at MobilePay overførsler over DKK 999 skal beskattes.

Ovennævnte må skærpe begrundelsespligten således, at ”Skattestyrelsen [...]” - uanset deres erklærede mål om, og forsøg på at ramme anden økonomisk kriminalitet - træffer korrekte afgørelser, hvor grundlaget for afgørelsen er oplyst overfor skatteyderen, er sagligt og fyldestgørende. Den manglende begrundelse kan således have haft indflydelse på sagens udfald, hvilket ligeledes var tilfældet i U1999.225Ø.

Som følge af ovennævnte, idet forhøjelser er lave, og idet overførslerne til [person4]s konto, jf. nedenfor, må anses for sædvanlige i [person4]s liv, gøres det gældende, at Skattestyrelsens manglende begrundelse for skønnet om at overførslerne er usædvanlige, skal medføre afgørelsens ugyldighed.

Usædvanlige overførsler

Såfremt Landsskatteretten ikke måtte være enig i, at afgørelsen er ugyldig, så må den manglende begrundelse for skønnet føre til, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at [person4] skal bevise, at der er tale om beskattede midler.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ej heller vil være i stand til at løfte denne bevisbyrde, idet de foretagne overførsler er sædvanlige, hvorfor det ligeledes vil kunne lægges til grund, at overførslerne stammer fra beskattede midler. I det følgende redegøres for at Skattestyrelsen ikke vil kunne løfte bevisbyrden for at overførslerne er usædvanlige i [person4]s liv.

Privatforbrug

Uagtet at der ikke er foretaget en skønsmæssig forhøjelse, kan et negativt privatforbrug være et moment der indikerer at overførslerne er usædvanlige.

Skattestyrelsen oplyser, at sagen oprindelig blev opstartet som følge af opsparing på DKK 53.000 i 2017 og negativt privatforbrug i 2018.

Som bilag 4 fremlægges skattestyrelsens systemberegnede privatforbrug for [person4]. I januar 2016 havde [person4] en opsparing på DKK 14.047, i januar 2017 er det beregnet, at han havde en opsparing på DKK 67.953 og i januar 2018 er beregnet at han havde en opsparing på DKK 216.102. Dette er dog ikke korrekt.

Ved gennemsyn af formueopgørelsen kan konstateres, at den påståede store stigning i [person4]s formue i 2018 skyldes friværdi i den købte ejendom på [adresse2]. Der er imidlertid ingen friværdi i denne ejendom. Baggrunden herfor er som følger:

Som det fremgår af skattestyrelsens sagsnotat, der fremlægges som bilag 5, er [person4] gift med [person1]. [person4] og [person1] har boet sammen i [adresse3], [by3] i 23 år. De var en stor familie, der boede sammen og [person4] havde psykiske udfordringer der bevirkede at han – grundet støjen - ikke kunne bo der. [person4] fik derfor for 15 – 17 år siden – af kommunen – tildelt en lejlighed i [adresse3], hvor han kunne bo i fred og ro. [person4] boede der i nogle år, men idet parrets døtre var meget hos ham fik han klager, og Kommunen tilbagetog lejligheden. [person4] fandt herefter lejligheden på [adresse4] i [by4], hvor han bor nu.

[person1] boede fortsat i [adresse3] efter at [person4] flyttede til [by4].

I 2012 modtager [person1] klager fra udlejer om sønnen [person13]s adfærd med trusler om at de bliver smidt ud, hvis [person13] ikke ophører med at skabe problemer. Udfordringen med dette står på frem til juni 2018, hvor [person1] – grundet risikoen for at blive smidt ud – finder det nødvendigt at finde en anden løsning. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 6 breve fra udlejer.

Med lån fra venner får de råd til at købe huset på [adresse2], [by1]. Af tingbogen, der fremlægges som bilag 7, fremgår at det er [person1], [person4] og deres søn [person14], der ejer huset med 1/3 hver. De har købt dette i marts 2018 og overtager det 1. juni 2018. Det er nødvendigt, at [person14] bliver medejer, idet [person4] og [person1] ikke selv kunne blive kreditgodkendt til at købe huset. De er endvidere alle 3 debitorer på lånet. Forskellen på købesummen DKK 2.550.000, og lånet stort DKK 1.965.000, i alt DKK 585.000, har de lånt af deres venner. Dette bestrider Skattestyrelsen, og [person1]s skattepligtige indkomst er forhøjet med beløbet. Afgørelsen er påklaget i Skatteankestyrelsens sagsnr. [...].

Lånet kan dog dokumenteres ved udskrifter fra [person1]s konto I [finans1], der slutter på [...99] og fremlægges som bilag 8. Af kontoudtoget fremgår, at [person1] modtager lånene fra deres venner i maj 2017, hvilket er overensstemmende med at [person1] på dette tidspunkt accepterer udlejers opsigelse, jf. bilag 6 (afleveringsattest af den 15. maj 2017). Pengene indestår på [person1]s konto indtil de betaler huset med midler fra lån fra vennerne og kreditforeningen.

Det kan således lægges til grund, at der ikke er friværdi i ejendommen, eller at [person4]s formue er steget med dette beløb. I fanebladet ”Privatforbrug KLAGER” er formueforøgelsen fjernet, og det kan herefter konstateres, at [person4] ikke har lavt eller negativt privatforbrug.

Af Skattestyrelsens gennemgang af [person4]s konto i Danske bank, der slutter på [...07], og som med vores bemærkninger fremlægges som bilag 9 kan konstateres, at der i 2017 er et overskud på privatforbruget efter at [person4] har betalt faste omkostninger. I 2018 er der underskud. Imidlertid kan konstateres at [person4] i 2018 blandt andet har betalt for garageleje, med DKK 55.620. Garagen har imidlertid været udlejet, hvorfor udgiften alene må være et udlæg, som [person4] kan kræve indfriet. Alene betaling af dette udlæg vil medføre overskud på privatforbruget.

MobilePay overførsler

Det er uklart om det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er MobilePay overførslerne der er usædvanlige, og i så fald hvilke. For god ordens skyld skal derfor også redegøres for at dette ikke tilfældet.

I 2017 er MobilePay overførslerne som følger:

- 4 mobile pay overførsler på 3 datoer på DKK 1.500 (14.02.17), DKK 10.000 (22.09.17) DKK 9.000 (22.09.17) og DKK 1.000 (20.10.17)

I 2018 er MobilePay overførslerne som følger

- 6 mobile pay overførsler på 4 datoer på DKK 3.575 (30.06.18), DKK 2.200 (02.08.18), DKK 1.000 (13.08.18), DKK 2.000 (26.09.18), DKK 3.0000 (03.10.18) og DKK 2.000 (03.12.18)

Udover ovennævnte MobilePay overførsler er der i afgørelsen i bilag 1 nævnt diverse andre MobilePay overførsler der er under DKK 999,00. Disse beskattes dog ikke, og kan vel allerede af den årsag ikke anses for at være usædvanlige. Af afgørelsen fremgår side 4, at baggrunden for dette er følgende:

”Vi har derfor anset MobilePay indbetalinger over 999 kr. svarende til 21.500 kr. for 2017 (se bilag B) og 13.775 kr. (se bilag E) for 2018 skattepligtige indtægter. Vi har henset til, at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte via MobilePay.”

Der ses hverken i lovgivning eller praksis at være taget stilling til ved hvilken grænse MobilePay overførsler bliver skattepligtige. Dette må være nødvendigt for, at afgøre om de kan anses for usædvanlige. Endvidere må det formodes, at der ved en sådan afgørelse foretages et konkret begrundet skøn, på grundlag af alder, indkomst, digitale vaner osv. før det kan lægges til grund, at antallet eller størrelsen af MobilePay overførsler er usædvanlige. Dette er ej heller sket i denne sag.

I henhold til MobilePays betingelser kan en privatbruger, der alene har identificeret sig ved cpr (hvilket er mindstekrav til identifikation) overføre DKK 3.000 pr. dag, og DKK 80.000 om året. jf. https://mobilepay.dk/hjaelp/mobilepay-til-private/fakta/hvor-meget-kanjeg-overfoere-med-mobilepay)

Det fremgår endvidere af MobilePays forretningsbetingelser https://www.mobilepay.dk/mobilepaymedia/mobilepay-dk/documents/terms-private/betingelser-for-mobilepay.pdf pkt. A.7.2., at MobilePay er underlagt skattekontrolloven og Hvidvaskloven. Henset til denne regulering af MobilePay må det have formodningen for sig, at overførsel af beløb der ikke overstiger denne grænse ikke kan anses for ”hvidvaskning” af ubeskattede midler, eller være usædvanlige.

Som det fremgår af kontoudtogene er afsender og modtager på MobilePay identificeret. Det kan således lægges til grund, at det har formodningen for sig, at midlerne er beskattede og sædvanlige, når man laver en identificeret overførsel via MobilePay, idet man næppe vil overføre fra MobilePay, hvis man forsøger at ”snyde i skat”.

Der er tale om i alt 10 MobilePay overførsler på 2 år. I bilag 9 er alle MobilePay overførsler fremhævet med blåt i rækkerne. Der er tale om i alt 26 overførsler ud af 269 (ca. 10 %) i 2017 og 103 ud af 643 (ca. 16 %) i 2018. Beløbene der ind - og udbetales via MobilePay udgør over og under DKK 999, er til og fra nærtstående og ikke nærtstående. Det kan således lægges til grund at det er sædvanligt for [person4] at overføre og modtage via MobilePay, til og fra familie og andre, og med beløb over og under DKK 999.

Det gøres på baggrund af ovennævnte gældende, at MobilePay overførslerne ikke kan anses for at være usædvanlige, og det kan således ej heller være grundet disse, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden, således at det er [person4], der skal bevise at der er tale om beskattede midler.

Kontantindsætninger

På [person4]s privat konto ([...07]) er foretaget følgende kontanthævninger og indsætninger:

I 2017 er der foretaget 2 kontantindsætninger på DKK 1.500, den 02.10.17, og DKK 7.500 den 21.11 17.

I 2018 er der foretaget en kontanthævning på DKK 1.000 den 02.07.18, indsat DKK 9.000 den 03.07.18, og indsat DKK 30.000 den 02.10.18.

På [person4] og [person1]s fælles budgetkonto i [finans1] ([...98]), som er oprettet 25. juni 2018, hvilket er samme måned hvor de overtager ejendommen på [adresse2], er der i 2018 foretaget 4 kontantindsætninger – den 060818 er indsat DKK 5.000 – den 090818 er der indsat DKK 4.000 – den 060918 er der indsat DKK 12.500 - den 110918 er der indsat DKK 19.000 og den 041118 er der indsat DKK 11.500.

På privatkontoen er der således tale om i alt 5 kontant indsætninger på 2 år, hvilket henset til øvrige bevægelser på kontoen ikke kan anses for at være usædvanligt.

For så vidt angår fælleskontoen er der ingen bevægelser, der ikke vedrører ejendommen på [adresse2]. Det har således formodningen mod sig at ”sorte penge” er eller ville blive indsat på denne konto.

Det kan ikke anses at være usædvanligt, at en skatteyder i 2017 eller 2018 havde kontant indsættelser i ovennævnte størrelsesordenen, og ved gennemgang af retspraksis kan endvidere konstateres, at der ikke er sager hvor der kræves bevis fra skatteyderen ved så små beløb, formentligt som følge af at indsætningerne ikke kan anses for at være usædvanlige. Det har endvidere formodningen mod sig, at Skattestyrelsen i øvrigt – ved konstatering heraf ville afkræve dokumentation, forklaring m.v., idet de næppe har kapacitet til dette

Sammenfattende gøres det gældende, at hverken [person4]s privatforbrug eller de foretagne overførsler kan anses for at være usædvanlige. Skattestyrelsen har således ikke løftet bevisbyrden for, at [person4]s adfærdsmønster er så usædvanligt, at de er berettiget til at pålægge [person4] at bevise om midlerne er beskattet.

Det gøres endvidere gældende at Væsentlighedskriteriet, jf. Juridisk Vejledning, afsnit A.C.2.1.1.1., ej heller er iagttaget. I henhold til dette skal Skatteforvaltningen afveje størrelsen af et muligt merprovenu som resultat af kontrollen overfor de ressourcer, der skal anvendes både af Skatteforvaltningen og den oplysningspligtige for at gennemføre kontrollen.

Redegørelse for overførslerne

Uagtet ovennævnte, hvorefter SKAT ikke har løftet egen bevisbyrde, skal jeg – ifald Landsskatteretten ikke måtte være enig heri – foretage en gennemgang af de enkelte overførsler.

MobilePay

Overførsler på MobilePay må sidestilles med kontante overførsler fra navngivne personer. Af afgørelserne i SKM 2017.625 BR og SKM 2013.565 ØL, der vedrører indsætninger fra navngivne personer, fremgår at:

- Der skal foretages en konkret vurdering af overførslen

- Skatteyderen skal godtgøre eller ”overbevisende sandsynliggøre” at baggrunden for overførslen er reel.

Af SKM 2018.259 fremgår at bevisbyrden kan løftes ved fremlæggelse af:

”objektive kendsgerninger i form af oprindelige lånedokumenter, dokumentation for pengestrømmene mellem konti, kontoudskrifter fra de personer, der har foretaget indsætningerne på A’s konti, kvitteringer eller andet.”

For så vidt angår gaver, fremgår det, af Juridisk vejledning afsnit C.A.6.1.2.1, at:

”Det er en betingelse for at beskatte en ydelse som gave, at der ikke er betalt vederlag eller kun delvis vederlag. I praksis sker der kun korrektion og beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag, og parterne ikke har interessesammenfald”

Af SKM 2017.625BR fremgår:

A har imidlertid bevisbyrden for, at de fra onklen overførte pengebeløb er ydet som lån. Der er i et gavemiljø som det foreliggende og henset til omstændighederne i forbindelse med overførslerne en formodning for, at de overførte beløb er givet som gave, hvorfor der må stilles skærpede krav for at anse denne bevisbyrde for løftet.

Der er ifølge gældsbrevene ikke indgået nærmere aftale om tilbagebetaling af de overførte beløb, ligesom beløbene ikke forrentes. Det er heller ikke godtgjort, at der er sket delvis tilbagebetaling. Retten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de beløb, hun har modtaget fra sin onkel, hvorfor beløbene må anses for skattepligtige gaver. Det er i den forbindelse uden betydning til hvilke formål, pengene er anvendt. (mine fremhævninger)

Ovennævnte fastlægger således, de momenter der skal henses til ved afgørelse af om en overførsel skal anses for at hidrøre fra ikke-beskattede midler.

Skattestyrelsen har i afgørelsen i bilag 1 alene angivet som begrundelse, at [person4] – uagtet at beløbene er små, og afsenderen er kendt ikke har løftet bevisbyrden for at beløbene er beskattede, og ”Vi har henset til, at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte via MobilePay.”

Som nævnt kan det undre, at det ikke er angivet hvor praksis vedrørende MobilePay overførsler stammer fra.

De enkelte MobilePay overførsler er følgende:

2017

- [person7]

Alle overførsler til/fra [person7] er i bilag 9, gengivet med rød skrift og er følgende:

Dato Beløb

14.02.17 1.500,00

05.05.18 - 600,00

14.05.18 - 200,00

15.05.18 - 423,00

30.06.18 3.575,00

13.08.18 1.000,00

03.10.18 3.000,00

02.11.18 - 3.440,00

01.08.19 225,00

Skyld pr. d.d. 4.637,00

Som udgangspunkt skal bemærkes, at overførslerne fra [person7] udgør i alt DKK 9.075, og af disse har [person4] overført DKK 4.888 tilbage til [person4]. Der er således betalt et ”vederlag” for de af [person7] overførte midler. Skattestyrelsen har – uagtet at de i bilag 9 minutiøst har gennemgået overførsler - alene taget indsætningerne fra [person7] i betragtning. De har ej heller fremlagt kontoudtog som bilag til afgørelsen, men alene deres egne oversigter over de beløb der beskattes. Derved undgås det også at overførslerne ses i kontekst. Dette kan undre henset til at Skatteforvaltningen har til formål at sørge for at skatteyderne betaler den korrekte skat. [person7] og [person4] er venner, men der er ikke tale om gavemiljø, hvorfor bevisbyrden ikke er skærpet. Derudover må det have formodning for sig, at [person7] ikke har til hensigt at give [person4] en gave, men at der er tale om lån. Såfremt dette ikke er tilfældet giver det ingen mening, at der tilbageføres beløb. Overførslerne må ses som en helhed. Det ses endvidere af [person4]s kontoudtog, at der er låneforhold imellem ham og andre af hans venner, jf. nedenfor.

På baggrund heraf gøres det gældende, at overførsler fra [person7] ikke er gaver men lån, som derfor ikke skal beskattes.

[person5] og [person3]

Der henvises til bilag 2. Der er sket følgende overførsler:

22.09.17 - [person5] DKK 10.000,00

22.09.17 - [person3] DKK 9.000,00

Skattestyrelsen har ved fejlskrift anført [person3] i stedet for [person3], som han hedder.

[person5] og [person3] driver et tømrerfirma ved navn [virksomhed2], og de har som tidligere oplyst købt en Citroen Jumpy fra [person4], hvor de har betalt henholdsvis DKK 10.000 og DKK 9.000. Som bilag 10, fremlægges mailkorrespondance med dem, hvor de bekræfter dette.

Det gøres gældende, at overførslerne vedrører købesummen for [person4]s salg af en Citroën Jumper, og beløbet skal således ikke indkomstbeskattes.

[person10]

Overførsel af DKK 1.000 den 20. oktober 2017.

Det anførte i bilag 2 fastholdes. Det har ikke været muligt at finde en mailadresse til [person10]. Vi har været i telefonisk kontakt med ham, hvor han oplyser, at handle på [virksomhed3], og han kan svagt huske køb af en sofa, men ønsker ikke at erklære sig herom.

Henset til beløbets størrelse, at det er dokumenteret jf. bilag 10, at [person4] handler på [virksomhed3], og at [person4] og [person10] ikke kender hinanden, hvorfor det har formodningen mod sig, at der skulle udveksles gaver, så gøres det gældende, at det overførte beløb vedrører salg af en sofa, hvorfor beløbet ikke skal beskattes.

[person2]

Overførsel af DKK 2.200,00 den 2. august 2018.

Det anførte i bilag 2 fastholdes.

Af bilag 3 fremgår at vaskemaskinen blev købt den 07.06.18. Af fakturaen fremgår at varen kan afhentes 3 dage efter leveringsdatoen. Efter fast kutyme trækkes beløbet først ved levering. Af bilag 9, fremgår at [person4] den 10.07.18 har betalt DKK 1.989 til [virksomhed1]. Det må lægges til grund, at dette vedrører betaling af vaskemaskinen på vegne af [person4].

Lånet er endvidere bekræftet af [person2]s erklæring, der fremlægges som bilag 11.

Det gøres gældende at overførslen vedrører et lån ydet af [person4] og indbetalingen på DKK 2.200 er tilbagebetaling af lånet, der ikke skal beskattes.

[person9]

Alle overførsler imellem [person4] og [person9] er i bilag 9 gengivet med grøn skrift og er følgende:

Dato Dato

23.05.18 - 250,00

28.05.18 - 150,00

29.05.18 - 100,00

11.06.18 - 3.500,00

16.06.18 - 3.350,00

06.07.18 - 200,00

15.07.18 - 200,00

25.09.18 - 2.000,00

26.09.18 2.000,00

03.12.18 2.000,00

I alt - 5.750,00

Skattestyrelsen har – uagtet at de i bilag 8 minutiøst har gennemgået overførsler – alene taget indsætningerne fra [person9] i betragtning. Som det fremgår ovenfor, jf. bilag 4 er det [person9], der skylder [person4] penge.

Det gøres gældende, at de overførte beløb fra [person9] vedrører lån der ikke skal beskattes.

Kontantoverførsler

Som anført i bilag 2 stammer en stor del af kontantindsætningerne fra [person4]s datter [person11]. Idet midler kommer fra opsparede midler er der dog ingen dokumentation for hævninger der størrelses- og tidsmæssigt kan henføres til overførslerne, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for disse.

Overførslerne der beskattes er følgende:

På [person4]s privat konto ([...07]) er foretaget følgende kontanthævninger og indsætninger – bilag 9 (rækker fremhævet med orange)

02.10.17 Kundekort [...06] 1.500,00

21.11.17 Kundekort [...31] 7.500,00

02.07.18 Automatindbetaling [adresse5] -1.000,00

03.07.18 Kundekort [...68] 9.000,00

02.10.18 Automatindbetaling [by1] [adresse1] 30.000,00

På fælleskontoen ([...98]), der med vores bemærkninger fremlægges som bilag 12, (fremhævet med orange) er der hævet og indsat:

06.08.18 Automatbetaling [by1] [adresse1] 5.000,00

09.08.18 Automatbetaling [by1] [adresse1] 4.000,00

06.09.18 Automatbetaling [by1] [adresse1] 12.500,00

11.09.18 Automatbetaling [by1] [adresse1] 19.000,00

04.11.18 Automatbetaling [by1] [adresse1] 11.500,00

Som udgangspunkt skal bemærkes at det ikke er ulovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens konto. Det må endvidere have formodningen for sig, at man – ifald der er tale om ”sorte penge” ikke vil indsætte disse på ens konto. Der er tale om mindre beløb, og det kan konstateres at indsætningerne er sket i nærheden af [person4]s eller [person1]s hjem.

Det er [person4]s overordnede opfattelse, at der er tale om lån, hvilket er sædvanligt i deres kultur. Mere specifikt er det opfattelsen at lånene er ydet af [person11], [person4] og [person1]s datter. Det har dog desværre ikke været muligt at finde dokumentation for at [person11] har hævet beløb svarende til det indsatte på tidspunktet. Overførsler fra [person11] skal ikke indkomst beskattes, i stedet skal betales gaveafgift.

Ved gennemgang af kontoudtogene ser det dog for nogle af overførslerne ud som om der vedrører udlæg og overførsler foretaget i nær sammenhæng med indsætningerne.

På samme dato hvor DKK 1.500 indsættes den 021017 er der overført DKK 1.000 til [person14] (søn) og betalt 2 x DKK 160 på vegne af [person14] og [person13], jf. bilag 9. Forklaringen kan derfor være at [person4] har modtaget pengene kontant og indsat dem på sin konto for at kunne foretage overførslerne.

For så vidt angår DKK 7.500 der indsættes den 21.11.20, så kan det af bilag 9 ses, at der den 23.11.18 overføres DKK 7.500 via [finans2]. Pengene er således overført vi [person4]s konto, hvilket ikke gør dem skattepligtige.

Som nævnt er det ikke [person4] personligt der har lejet garagen, men det kan konstateres at han den 05.07.18 betaler denne. Indbetalingen på DKK 9.000 den 03.07.18 må således være en indbetaling til brug for betaling af husleje. Denne overførsel er således ikke skattepligtig for [person4].

Overførslen på DKK 30.000 er der hverken forklaring eller dokumentation for, men det oplyses at det er et lån fra [person11].

For så vidt angår indsætninger på fælleskontoen kan det konstateres, at alle indsætninger er foregået i [by1] hvor [person1] bor, og er indsat på budgetkontoen som alene anvendes til at betale udgifter for [adresse2].

For så vidt angår indbetalingen på DKK 5.000 den 06.08.18 oplyses at det er et lån fra [person11]. Det kan af bilag 12 ses at indbetalingen var nødvendig for at kunne indbetale ejendomsskat, hvilket skaber formodning for at beløbet er et lån og ikke en gave.

For så vidt angår kontantindsætningen på DKK 11.5000, den 4. november 2018 er denne et lån fra [person12]. [person12] har hævet beløbet den 24. oktober 2018 og lånt disse til [person4]. Kontoudskrift fra [person12]s konto fremlægges som bilag 13. [person12] har endvidere erklæret at have lånt [person4] pengene, jf. erklæring der fremlægges som bilag 14. Beløbet er således et lån og skal ikke indkomstbeskattes.

For så vidt angår de øvrige kontantbeløb er der ikke en forklaring på disse. De gøres dog gældende at disse er lån fra [person11].

For så vidt angår kontantindsætningerne gøres det overordnet gældende at disse vedrører lån, og har for de flestes overførslers vedkommende haft et formål, hvilket understøtter at der ikke er tale om en gave til [person4]. Såfremt det ikke anerkendes at overførslerne fra [person11] er lån men gaver, skal disse ikke indkomstbeskattes men gaveafgift berigtiges.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fristerne

Klageren er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist, som fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og nr. 1305 af 14. november 2018). Herefter skal Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.


Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist. Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2017 er omfattet af den ordinære ligningsfrist.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 20. januar 2020. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 25. februar 2020. Fristerne er herefter overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.

Selvinkriminering og officialprincippet

Hvis der konkret er mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Det følger af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, LF96 af 26. november 2003, at med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.

Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndigheden har indhentet oplysningerne hos vedkommende, forelå en konkret mistanke om, at der var et strafbart forhold. Det betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte vedkommende, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering.

Det afgørende er desuden, at myndigheden ikke på noget tidspunkt har pålagt vedkommende en pligt til at fremsende oplysninger, jf. SKM2017.559.BR. Det blev i afgørelsen bemærket, at konsekvensen af en udeladelse af at indsende oplysninger alene bestod i, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag uden oplysningerne.

De oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra klageren, er indhentet i forbindelse med sagens oplysningsfase, hvor det endnu ikke har været klart, hvad årsagen var til, at klagerens privatforbrug ifølge Skattestyrelsens foreløbige beregninger var lavt i 2017 og negativt i 2018. Skattestyrelsen har søgt afklaret, hvorvidt transaktionerne på klagerens konto udgjorde skattefrie eller skattepligtige beløb. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke på dette tidspunkt forelå en konkret mistanke om, at klageren havde begået et strafbart forhold.

Det bemærkes desuden, at Skattestyrelsen alene har bedt klageren om at indsende oplysninger til brug for vurderingen af, hvorvidt klageren har modtaget skattepligtige beløb. Denne anmodning er ikke et pålæg om indsendelse af oplysninger, og en undladelse heraf har ikke kunnet medføre strafansvar for klageren.

På denne baggrund finder retten ikke, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet.

Det forhold, at det er [...] hos Skattestyrelsen, som har behandlet sagen, begrunder ikke i sig selv en konkret mistanke om et strafbart forhold i nærværende sag.

Officialprincippet ses i øvrigt overholdt, idet sagen anses for tilstrækkeligt oplyst på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.

Det materielle

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsretsdommen, SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen, SKM2017.233.BR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byretsdommen, SKM2013.363.BR.

I Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR, fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Af byretsdommen, SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af, hvorvidt der er tale om salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsretsdommen, SM2013.748.VLR, jf. byretsdommen, SKM2012.589.BR.

Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2009.37.HR.

Klagerens repræsentant har oplyst, at MobilePay indbetalingerne og de kontante indsætninger i 2017 udgør lån og salg af privat indbo. Derudover har repræsentanten anført, at MobilePay indbetalingerne i 2018 udgør lån, og at de kontante indsætninger i 2018 udgør henholdsvis klagerens egen opsparing og beløb fra to familiemedlemmer. Det er ikke angivet, hvorvidt kontantindsætningerne i 2018 fra familiemedlemmer udgør lån.

Der er fremlagt fire erklæringer for lånte beløb, hvoraf én erklæring er dateret den 21. november 2019, to erklæringer er dateret den 22. november 2019, og én erklæring er udateret. Erklæringerne angiver långiver og låntager. Tre af erklæringerne angiver det lånte beløb. Låneerklæringerne indeholder ikke nærmere vilkår for lånene.

Landsskatteretten bemærker hertil, at erklæringerne vedrørende lån er udarbejdet længe efter kontantindsætningerne og MobilePay indbetalingerne på klagerens konto, som er sket i 2017 og 2018, og at klageren selv har oplyst, at de er blevet udarbejdet i forbindelse med skattesagen. Erklæringerne kan derfor ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Klageren har ikke på anden vis fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at der reelt er tale om lånte beløb.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har solgt en Citroën Jumper uden nummerplader og en sofa, hvilket skyldes Mobilepay indbetalingerne den 22. september 2017 på i alt 19.000 kr. og den 20. oktober 2017 på 1.000 kr. Der er imidlertid ikke fremlagt objektiv dokumentation, som kan godtgøre, at klageren faktisk har ejet den omtalte Citroën Jumper og sofaen, og at dette er anskaffet for midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der er ydermere ikke fremlagt dokumentation for, hvorvidt sofaen er solgt til en pris svarende til den nævnte MobilePay indbetaling. Klagerens forklaring om ejerskab og salg af privat indbo er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtige gaver for ham. Der er herved særlig lagt vægt på, at der er foretaget indsætning af kontanter på klagerens konto, hvor det ikke er muligt at følge en pengestrøm, at der ikke til MobilePay indbetalingerne er tilknyttet posteringstekster, som indikerer, at der er tale om lån eller salg af privat indbo, og at klageren ikke i øvrigt har fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der reelt er tale om lån og salg af privat indbo.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.