Kendelse af 04-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2021

Erhvervsmæssig virksomhed

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], der startede 1. januar 2011. Virksomheden har branchekoden: ”Andre sportsaktiviteter”.

Virksomheden drives som stutterivirksomhed med avl og opdræt af galopheste med henblik på videresalg og deltagelse i væddeløb.

Klageren varetager de daglige opgaver med hestene som fodring og udmugning, mens [person1] står for de administrative opgaver.

Virksomhedens 2. og 3. års heste sendes i professionel træning, hvor de er opstaldet ved galopbanerne enten i [by1] eller [by2]. Den daglige træning forestås af professionelle trænere, og til løbene rides hestene af professionelle jockeys. Samtlige heste er registreret i Dansk Galops database.

Om vinteren er alle hestene hjemme på gården, hvor klageren selv passer dem.

Klageren har oplyst, at virksomheden blev opstartet i 2011, da stutteriet her fik egen topafstammet avlshingst til rådighed. I starten satsede virksomheden på lidt billigere avlsheste, men det viste sig ikke at være hensigtsmæssigt, hvorfor avlsmaterialet ifølge klageren er forbedret, og der nu satses på bedre og dyrere avlsheste. Der er ifølge klageren sket udskiftning af avlshopperne i 2014 og 2015, hvorefter de første årgange af de nye avlshopper er født i 2016 og salgbare i 2017. Virksomheden anvender kun egen avl og køber ikke heste.

Klageren har oplyst, at 2020 forventes at blive det sidste år med drift, hvorefter stutteridriften stoppes.

Virksomheden drives fra ejendommen beliggende [adresse1], [by3], der indtil 27. september 2018 var ejet af [virksomhed2] A/S, hvorefter ejendommen blev overdraget til moderselskabet [virksomhed3] A/S. Der er landbrugspligt på ejendommen.

Klageren lejer sig ind i ejendommen, hvor han også har bopæl. Klageren har oplyst, at ejendommen lejes til 4.500 kr. pr. måned, og at lejen blev fastsat ved indflytningen i 1997. Klageren var på indflytningstidspunktet ansat i og tilknyttet [virksomhed4]-koncernen, senere [virksomhed4]-koncernen, som både [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S også er en del af. I perioden 30. oktober 1998 til 29. marts 2012 var klageren direktør og en del af bestyrelsen i [virksomhed2] A/S, ligesom han ejede en del af aktierne. I forbindelse med klagerens fratræden i 2009 opstod der uenigheder med ejendommens ejere. Omkring 2013 blev det afklaret ved en retssag, at ejendommens ejere ikke kunne smide klageren ud. Klageren lejer sig derfor fortsat ind i ejendommen til 4.500 kr. på måned uden, at der foreligger en lejekontrakt eller lejeaftale. Der har ikke været en gældende lejekontrakt siden 2005. Ifølge klageren har ejerne ingen indflydelse på driften af ejendommen, som klageren står for 100 %, og han har ikke haft noget med ejerne at gøre siden retssagen.

Ejendommen består af stuehus, lade, garage og hestestald, der er indrettet i den gamle ko- og svinestald. Klageren har oplyst, at traktorgaragen bruges til oplagring af halm. Ejendommen består af 4 ha jord, der er udlagt, dels i folde til afgræsning, dels med græs til slet, som anvendes til grovfoder til hestene.

Alle driftsmidler i virksomheden er ifølge klageren af ældre dato og ejet af klageren.

Klageren har oplyst, at han har haft daglig omgang med heste siden barnsben, og at interessen startede, da hans far var bestyrer på et stutteri med fuldblodsheste. Han har selv haft heste siden 1985, og i perioden 1986-1992 ejede klageren en ejendom, hvor han drev et samlet landbrug og hestehold fra. I starten havde klageren både fuldblodsheste og galopheste, men endte med galopheste, der i perioden indtil klageren flyttede ind på nuværende ejendom, var opstaldet forskellige steder. Ved opstarten af virksomheden i 2011 fik klageren alle hestene vurderet, og de gik så ind i virksomheden til denne værdiansættelse.

Klageren er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet som administrerende direktør i forskellige selskaber, bl.a. [virksomhed5] A/S i perioden 1995-2009 og [virksomhed6] A/S (nu [virksomhed7] A/S) i perioden 2006-2009, indtil sin udtræden fra arbejdsmarkedet ultimo februar 2009. Siden har klageren modtaget pension.

Klageren har desuden været i bestyrelsen og direktionen i flere forskellige selskaber i [virksomhed8]-koncernen.

Besætning

På baggrund af de fremlagte oplysninger kan virksomhedens besætning i perioden 2012 til 2019 opstilles således:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med skønsforretningen i 2019 oplyst, at følgende heste har været i træning i perioden 2012-2017:

”2012: [x18], [x2], [x8], [x9] og [x3] – i alt fem heste

2013: [x2], [x8], [x9], [x3] og [x7] – i alt fem heste

2014: [x2], [x8], [x9], [x3], [x5] og [x10] – i alt seks heste

2015: [x8], [x9] og [x10] – i alt tre heste

2016: [x10], [x12], [x19] og [x11] – i alt fire heste

2017: [x10], [x11] og [x12] – I alt tre heste ”

I forbindelse med denne sag har klageren oplyst følgende til skattestyrelsen omkring besætningen:

”Heste i træning 2017:

[x10], [x12] i træning hos [person2] hele året.

[x9], [x11] i træning hos [person2] indtil de begge blev Seneskadet.

[x13] i træning 3 mdr hos [person2] sendt hjem pga. vokseværk

[x8] i træning hos [person3].

Heste i træning 2018:

[x10], og [x12] i træning hos [person2]

[x11] i træning hos [person3] i 4 mdr.”

Klageren har desuden oplyst, at åringerne forgæves blev forsøgt solgt på [auktion] i 2018, samt at øvrige løbsheste og avlshingsten hele tiden har været til salg. Hestene har været til salg med minimumspriser, så længe klageren fortsat avlede og opdrættede heste. Urentable løbsheste er løbende blevet afhændet.

Resultater

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der selvangivet følgende resultater af virksomheden før renter i perioden 2011-2018:

På baggrund af de fremsendte regnskaber kan følgende oversigt over virksomhedens resultater for perioden 2012-2019 opstilles:

Budgetter

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst følgende om de forventede indtægter i 2019 og 2020:

Som begrundelse for forventningerne har klageren anført, at [x10] starter i de bedste sprinterløb i Skandinavien i 2019 og 2020 og er en af de 6-7 bedste sprintere i Skandinavien. [x14] og [x15] er tilmeldt Breeders serien i Skandinavien.

Desuden har klageren oplyst, at indtægterne som minimum skal være på 550.000 kr. i 2019 og 500.000 kr. i 2020 for, at driften vil give et positivt resultat og dermed dække de årlige udgifter.

Sammen med klagen er indsendt følgende budget for 2020:

Syn og skøn

Der har i den sammenholdte sag med sagsnr. [...] vedrørende indkomståret 2016 og de samme forhold omkring erhvervsmæssig virksomhed været afholdt syn og skøn ved Retten i [by3]. Af skønsmændene [person4] og [person5] rapport af 10. august 2019 fremgår følgende:

”[...]

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den af [person6] drevne stutterivirksomhed baseret på avl og opdræt af galopheste med henblik på videresalg fra ejendommen beliggende [adresse1], [by3]. Skønsmanden bedes nærmere beskrive driftsformen, under hvilken virksomheden blev drevet i 2016, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af driftsbygninger anvendt i driften og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats samt virksomhedens resultater i 2016 og frem til i dag.

Svar på spørgsmål 1:

Driften af ejendommen har fokus på avl, opdræt og salg af galopheste. På ejendommen er der et mindre jordareal (ca. 4 ha.), et stuehus samt et par ældre mindre driftsbygninger. Rekvirenten ejer ikke selv ejendommen (driftbygningerne) og den tilhørende jord, men har adgang/brugsret til at benytte ejendommen.

Jordareal

Der hører ca. 4 ha. landbrugsjord til ejendommen. Arealet anvendes dels til folde/afgræsning dels til produktion af grovfoder til hestene. Ejendommen ligger på kanten af et større grusgravningsområde, arealet der anvendes til dyrkning af grovfoder er et reetableret areal der blev leveret ”tilbage” for få år siden. Erfaringsmæssigt tager det 4-5 år inden sådanne arealer er tilbage i rimelig dyrkningssikker stand.

Der er de seneste to år dyrket græs til wrapballer på ca. 2 ha. Det forventes (jf. e-mail 5/72019 fra rekvirentens advokat), at de nuværende 2 ha. græs til slæt/wrap kan dække behovet for grovfoder til hestene.

Staldbygninger

Hestestalden er indrettet i ældre bygninger (bygget år 1913) hvor der oprindeligt har været kostald og svinestald. Stalden indeholder ni bokse, hvoraf 2 er folebokse. Boksene i stalden er opbygget af rekvirenten af genbrugsmaterialer fra en tidligere ejendom som rekvirenten havde lejet. Der er vandkopper i alle bokse. Boksene virker solide og rimelig lyse.

Brugsværdien skønnes at være 200.000 kr. Da der er tale om ældre bygninger og bokse opbygget i genbrugsmaterialer vurderes den driftsmæssige afskrivningstid at være på 20 år., hvilket svarer til en driftsmæssig afskrivning på 10.000 kr. årligt.

Inventar

I henhold til bilag 12 (maskinliste) er der på ejendommen følgende maskiner John Deere traktor med frontlæsser (fra 1990), slagleklipper (fra 2007), gummivogn (ukendt), trailer (fra 2008), hestetrailer (fra 1998) og to-hjulet fingerklipper (fra 2008). Der er som det fremgår, tale om ældre maskiner, som alle er i god brugbar stand.

Maskinerne vurderes til at have en samlet brugsværdi på 60.000 kr. med en driftsmæssig afskrivningstid på 10 år., hvilket svarer til en driftsmæssig afskrivning på 6.000 kr. årligt.

Heste/avlsbesætning.

Avlsbesætningen bestod ved udgangen af 2016 af 11 dyr hvoraf der var en avlshingst, 2 avlshopper, 6 vallakker og to føl. Ved skønsforretningen (24/6 – 2019) var der 1 hingst, to hopper, 3 plage og 2 føl.

Hestene har tidligere været i træning hos en træner på [...], men i dag er hestene primært hos en træner i [by1]. Rekvirentens egen indsats med oplæring af heste indebærer at han lærer hestene tillid og gør dem grime vante. Resten af træningen til løbsheste sker hos trænerne i [by1].

Følgende heste har været i træning i perioden 2012-2017 (jf. e-mail 5/7 2019 fra Rekvirentens advokat)

2012: [x18], [x2], [x8], [x9] og [x3] – i alt fem heste i træning

2013: [x2], [x8], [x9], [x3] og [x7] – i alt fem heste i træning

2014: [x2], [x8], [x9], [x3], [x5] og [x10] – i alt seks heste i træning

2015: [x8], [x9] og [x10] – i alt tre heste i træning

2016: [x10], [x12], [x19] og [x11] – i alt fire heste i træning

2017: [x10], [x11] og [x12] – I alt tre heste i træning

I henhold til rekvirenten anses ”[x10]” for at være en af de bedste galopheste i Skandinavien.

Ifølge rekvirenten er det alene nogle få procent af hestene som egner sig til galopløb og derfor vil man sjældent sælge alle heste for større beløb – det kræver at hestene har vist at de kan vinde ved løbene. Dette har også været tilfældet for [virksomhed1], hvor der i perioden 2012 – 2017 ikke er bogført salg af heste. Det fremgår ligeledes af de faktuelle oplysninger (se ovenfor) at de har været afhændet til ingen eller minimal betaling. Eksempelvis fremgår det, at der i 2017 er solgt en hest ([x9]) til 10.000 kr.

Værdien af hestene er løbende reguleret gennem op- og nedskrivninger i forhold til den aktuelle værdi af hestene – det er rekvirenten som selv skønner hestenes værdi. Eksempelvis reguleres værdien ned hvis de får skader eller modsat har vundet mange løb.

I bilag 10 er en specificeret besætningsoversigt med angivelse af den samlede besætningsværdi.

Oplysningerne i bilagene kan sammenfattes som angivet nedenfor jf. e.-mail fra rekvirentens advokat den 5/7-2019)

Tabel 1 Værdi af heste pr. 31. december

Regnskab

Nedenfor i tabel 2 er angivet resultatopgørelsen for perioden 2012-2018.

Omsætningen fra bedriften består primært af præmieindtægter som i gennemsnit udgjorde 219.248 kr. årligt i perioden 2012-2018. hertil har der i gns. været opdrætter præmier på 23.923 kr. årligt i perioden. Med inkludering af værdiregulering og tab/fortjeneste af heste har den samlede omsætning i gennemsnit udgjort 226.760 kr. årligt i perioden 2012-2018

I tilsvarende periode har der i gennemsnit været direkte udgifter for 553.782 kr. årligt. Hertil administrationsomkostninger for gennemsnitligt 29.214 kr. årligt i samme periode.

Samlet udgjorde resultatet før driftsmæssige afskrivninger i gennemsnit -356.236 kr. årligt i perioden fra 2012-2018.

Tabel 2 Resultatopgørelse 2012-2018

Baggrund

Rekvirentens interesse for heste stammer helt fra barndommen, hvor hans far var bestyrer på et større stutteri. Rekvirenten har ikke nogen formel landbrugsmæssig uddannelse, men har i mange år beskæftiget sig med galopheste

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes vurdere, om virksomheden i 2016 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform.

Svar på spørgsmål 2:

Virksomheden skønnes at være drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt. Driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder indenfor galopheste hvor 2 – 3 åringerne er gjort håndteringsvante og derefter sendes i træning hos anerkendte trænere med stalde på de store baner. Det er samtidig en driftsform hvor det kan være vanskeligt at skabe et stabilt positivt økonomisk resultat

Spørgsmål 3:

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes skønsmanden besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 3.1:

Var driften i 2016 præget af specielle forhold, således at dette år ikke kan karakteriseres som et typisk driftsår?

Svar på spørgsmål 3.1:

Der var i 2016 to heste med sene-skader. Den ene, ([x11]) er efter behandling tilbage i løb, men sene-skaden hos ([x5]) var så alvorlig at hesten blev slagtet. Dette har naturligvis medført et tab dels som følge af en mistet hest dels som følge af øgede dyrlæge omkostninger.

Spørgsmål 3.2:

Har virksomheden i senere år ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 2 været drevet på en forsvarlig og for virksomheder af denne karakter sædvanlig måde?

Svar på spørgsmål 3.2:

Som ovenfor, virksomheden skønnes at være drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, men det er driftsform som gør at det er vanskeligt at opnå en økonomisk bæredygtig virksomhed.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes vurdere, om virksomheden, med den af [person6] i 2016 valgte driftsform, kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, inden for hvilken tidshorisont.

Svar på spørgsmål 4:

I henhold til bilag 12 (maskinliste) er der på ejendommen følgende maskiner John Deere traktor (fra 1990), Slagleklipper (fra 2007), Gummivogn (ukendt), Trailer (fra 2008), Hestetrailer (fra 1998) og to-hjulet finderklipper (fra 2008).

Der er der tale om ældre maskiner, som alle er i god brugbar stand.

De skønnes at udgøre en samlet driftsmæssig værdi på ca. 60.000 kr. Med en lineær afskrivning over 10 år udgør den driftsmæssig afskrivning ca. kr. 6.000 kr. årligt.

Bygninger og stalde skønnes at udgøre en driftsmæssig værdi på ca. 200.000 kr. Med en afskrivning over 20 år udgør det en årlig driftsmæssig afskrivning på 10.000 kr.

Samlet set skønnes de driftsmæssige afskrivninger således at udgøre ca. 16.000 kr. årligt.

Tabel 3 Resultat efter driftsmæssige afskrivninger

I henhold til opgørelsen i tabel 3 har der været negativt resultat fra virksomheden på mellem -291.155 kr.og -517.3001 kr. i årene 2012-2018.

Det er vores vurdering, at det vil være meget vanskeligt fremadrettet at skabe et resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn som er omkring 0 eller positivt grundet den specielle driftsform (galopheste).

Udgiftssiden er relativt stabil, mens indtjeningssiden har være mere ustabil. Det vedlagte budget for 2018 (Bilag 9) er et godt eksempel på dette forhold. Der var budgetteret med et overskud på omkring 335.000 kr. men årets resultat endte på -364.000 kr.før driftsmæssige afskrivninger, hvilket svarer til en forskel på 699.000 kr.i forhold til budgetteret. Omkostningerne var estimeret rimeligt tæt på det realiserede, mens indtjeningen er langt fra det realiserede. Resultat efter driftsmæssige afskrivninger viser et yderligere negativt resultat på 16.000 kr.årligt.

[...]”

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 202.072 kr. for indkomståret 2017 og på 362.329 kr. for indkomståret 2018, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

4.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i vort forslag af 29/10 2019

Erhvervsmæssig virksomhed / ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed, er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.

Et stutteri/væddeløbsstald anses ifølge praksis for omfattet af den særlige ligningspraksis for underskudsgivende deltidslandbrug, hvorfor der ikke er krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om der er udsigt til et resultat omkring 0, efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter.

Ud fra de foreliggende oplysninger har vi ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2017 og 2018. Dette er i overensstemmelse med vores afgørelse af 4. juli vedrørende indkomståret 2016.

Vi har lagt vægt på følgende:

Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013 (SKM 2013.524.VLR).

Der har i årene 2014 – 2018 været indtægter i form af opdrætterpræmier og præmieindtægter på 913.333 kr. i alt, og der har i 2018 desuden været salg af 1 hest ([x11], løbshest) for 16.800 kr. (ekskl. moms), og indtægter for opstaldning på 27.117 kr.
Det er vores opfattelse, at der
ikke var udsigt til at opnå fortjeneste ved driften af virksomheden, når man sammenholder udgifterne ved driften af virksomheden, med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og evt. salg af heste.
Der kan henvises til
Højesterets dom af 22. oktober 1991 (TfS1991.500).

De momenter, der i denne forbindelse tillægges betydning, er ifølge styresignalet opregnet i ligningsvejledning 2011-1, afsnit E.A.1.2.2. (nu den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1).

Styresignalet blev udsendt, idet skatteministeriet var blevet opmærksomt på, at der var blevet udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige.
Det fremgår af styresignalet, at hold af væddeløbsheste/stutteri kan anses for erhvervsmæssigt hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er 5-7 år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

Det er vores opfattelse, at styresignalet ikke er udtryk for, at skatteyderen i princippet er sikker på en vurdering af virksomheden som erhvervsmæssig virksomhed, når blot vurderingen ligger inden for op til 7 år regnet fra starttidspunktet.
Det er således vores opfattelse, at styresignalet ikke er en ubetinget ret til fradrag for underskud.
Tværtimod nævnes det, at det skal ske en samlet vurdering, bl.a. ud fra momenterne nævnt under punkt 1.3 ovenfor.

Det er herefter vores opfattelse, at der kan ske en skattemæssig vurdering af, hvorvidt virksomheden kan anses for erhvervsmæssig – også i en evt. opstartsperiode.

Fradrag for underskud af virksomhed i 2017 og 2018 kan herefter ikke godkendes.

Din indkomst forhøjes derfor med de underskud, der resterer, efter ændringerne i pkt. 1-2 ovenfor:

20172018

Selvangivet resultat af virksomhed-275.155-363.759

Indkomstændringer jf. pkt. 1 ovenfor

2017: – 500 + 20.000+19.500

2018: + 12.937 – 181 +12.756

Indkomstændringer jf. pkt. 2 ovenfor+53.583-11.326

Resultat af virksomhed, som ikke godkendes fratrukket-202.072-362.329

[...]

4.6 Skattestyrelsens bemærkninger og endelige afgørelse

Din advokat har undladt at citere skønsmændene fuldt ud, og undladt en i Skattestyrelsens øjne vigtig sætning, nemlig det af Skattestyrelsen understregede ”Det er samtidig en driftsform hvor det kan være vanskeligt at skabe et stabilt positivt økonomisk resultat.”

Skønsmændenes svar på spørgsmål 3.2:

” ... det er driftsform som gør at det er vanskeligt at opnå en økonomisk bæredygtig virksomhed.” og deres svar på spørgsmål 4:

”Det er vores vurdering, at det vil være meget vanskeligt fremadrettet at skabe et resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn som er omkring 0 eller positivt grundet den specielle driftsform (galopheste).”

er heller ikke citeret i din advokats bemærkninger til vort forslag.

Tabellen fra mailen fra din advokat af 30/1 2020 med omsætning i årene 2012-2018 viser omsætning efter regulering af værdiansættelse af hestene.

Vi har her tilføjet de selvangivne resultater af virksomhed for de samme år:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skønsmændene ikke finder, at virksomheden på sigt kan komme til at give et stabilt resultat omkring 0 kr. før driftsherreløn og renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse at skader på løbsheste er uundgåelige, fordi hestene i hvert løb bliver presset til det yderste. Skader på hestene er derfor en naturlig driftsrisiko.

Af skønsrapporten for indkomståret 2016 fremgår, at besætningen på skønstudspunktet bestod af ”to avlshopper, en avlshingst, seks vallakker og to føl...”

De seks vallakker kan ikke overgå til avl i tilfælde af skader.

Med ovenstående bemærkninger til de modtagne oplysninger og bemærkninger fra din advokat, og da vi ikke har modtaget oplysninger, der kan ændre vores opfattelse, ansættes din indkomst i overensstemmelse med vort forslag af 29/10 2019.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 202.072 kr. for indkomståret 2017 og på 362.329 kr. for indkomståret 2018.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

” [...]

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den af [person6] drevne virksomhed både i skatte- og momsmæssig henseende er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der dels bør indrømmes fradrag for underskuddet i virksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dels ikke bør foretages ændringer i momstilsvaret for perioden 1. januar 2017-30. juni 2019.

Der er i sagen enighed om, at virksomheden skal bedømmes efter den særlige ligningspraksis, der gælder for deltidslandbrug, jf. nærmere Skattestyrelsens afgørelse side 27.

At den særlige deltidslandbrugspraksis finder anvendelse betyder, at der for det første skal tages stilling til, hvorvidt virksomheden blev drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse i de omhandlede indkomstår 2017 og 2018.

For det andet skal der tages stilling til, hvorvidt virksomheden på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

... ...

Ved vurderingen af, hvorvidt forsvarlighedskravet er opfyldt, må der foretages en nærmere vurdering af, hvorvidt virksomheden blev drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform.

I den allerede verserende sag for indkomståret 2016 – Skatteankestyrelsens sagsnr. [...] – har der været afholdt syn og skøn, og i den forbindelse har skønsmændene nærmere forholdt sig til, hvorvidt der er tale om en forsvarlig driftsform. Ved besvarelsen af spørgsmål 2 i skønserklæringen anfører skønsmændene således følgende:

”Virksomheden skønnes at være drevet teknisklandbrugsfagligt

forsvarligt. Driftsformen er typisk for mindre stutterivirksomheder

indenfor galopheste hvor 2 – 3 åringerne er gjort håndteringsvante

og derefter sendes i træning hos anerkendte trænere med stalde på

de store baner.”

På baggrund af en sagkyndig vurdering af driftsformen er det konstateret, at der er tale om en forsvarlig driftsform, hvilket også gør sig gældende for de i nærværende sag omhandlede indkomstår.

For så vidt angår rentabilitetskravet, fremgår det af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.1.3.2.2 ”Stutterier og væddeløbsstalde. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed”, at der lægges vægt på, om virksomheden er overskudsgivende, eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det fremgår videre af nævnte afsnit i Den juridiske vejledning, at et stutteri ikke kan frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække.

Det gøres gældende, at de realiserede resultater viser, at virksomheden også opfylder rentabilitetskravet. I 2019 var der som anført ovenfor indtægter på i alt ca. 511.000 kr., og i 2020 forventes der indtægter i størrelsesordenen 630.000 kr.

Ved vurderingen af rentabiliteten er det resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn, der er relevant. I den forbindelse skal der henvises til den afgivne skønserklæring, hvor skønsmændene nærmere har forhold sig til størrelsen af de driftsmæssige afskrivninger. Skønsmændene er af den opfattelse, at der skal regnes med driftsmæssige afskrivninger på ca. 16.000 kr. årligt. Dels driftsmæssige afskrivninger på driftsmidlerne med ca. 6.000 kr. årligt, dels driftsmæssige afskrivninger på ca. 10.000 kr. årligt på bygninger og stalde.

Det gøres gældende, at der efter indregning af driftsmæssige afskrivninger er overskud, og at virksomheden dermed opfylder den i praksis opstillede betingelse om, at der skal være udsigt til et driftsresultat på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

[...]”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, den 25. september 2020 forklarede klageren bl.a. følgende om virksomheden:

Klageren har boet på ejendommen [adresse1] siden 1997 og har i hele perioden betalt 4.500 kr. om måneden i husleje. [virksomhed4] ejede ejendommen og havde haft den til salg i længere tid, men kunne ikke få den solgt. Klageren var på dette tidspunkt direktør i et datterselskab til [virksomhed4], hvor han havde været ansat siden 1994. Han blev af [virksomhed4] spurgt, om han ville flytte ind på ejendommen, da den også lå tættere på arbejdspladsen, og klageren havde mulighed for at opfylde landbrugspligten på ejendommen. Klageren gik med til at flytte ind på ejendommen, og det blev aftalt, at hver part betalte for halvdelen af istandsættelsen af ejendommen. Selskabet [virksomhed2] A/S blev oprettet og ejede ejendommen. Klageren lånte penge af [virksomhed4] til at købe A-aktierne i selskabet, mens [virksomhed4] ejede B-aktierne. Klageren var direktør i selskabet. Klageren havde således rimelig frie tøjler til at drive ejendommen, som det passede ham. Driften stod helt for klagerens regning, han afholdt alle udgifter og ville også have fået et evt. overskud. Klageren bemærkede dog, at det var nærmest umuligt at opnå overskud på en landbrugsdrift af denne størrelse.

I forbindelse med, at [virksomhed8] blev udskilt fra [virksomhed4] i 2004 omfattede udskillelsen også [virksomhed2] A/S, der derefter var en del af [virksomhed8] koncernen.

Der opstod ifølge klageren uenigheder med ejendommens ejere i forbindelse med hans fratræden i 2009. Der havde været en klar aftale om, at klageren kunne overtage ejendommen til ejendomsvurderingen, men det blev aldrig til noget. Klageren oplyste, at han havde brugt mange penge på at sætte ejendommen i stand og hele tiden været i god tro om den aftalte overdragelse. Uenigheden opstod på baggrund af klagerens uenighed med [virksomhed8] omkring værdien af de aktier, som klageren ønskede udbetalt i forbindelse med sin fratræden fra koncernen. I 2013 forsøgte ejeren ([virksomhed8]) at smide klageren ud af ejendommen, men ved en retssag blev det afklaret, at klageren ikke kunne smides ud. Den oprindeligt indgåede lejekontrakt udløb i 2005 uden, at der er sket en fornyelse, hvorfor det er de almindelige lejeregler, der er gældende. Derfor kunne klageren ikke smides ud, og der er ikke udarbejdet en ny lejekontrakt eller lejeaftale siden. Klageren betaler fortsat 4.500 kr. om måneden og bor nu på ejendommen, blot som lejer. [virksomhed2] A/S blev solgt med ved salget af [virksomhed8] i 2015, og det er nu [virksomhed3] A/S, der ejer ejendommen.

Ejeren har ingen indflydelse på driften af ejendommen, som klageren står for. Klageren har ikke haft noget med ejerne at gøre siden 2012. Men i år har de kontaktet ham for at få ham til at bekræfte, at han bor på ejendommen og driver landbruget.

Det er klageren, der ejer driftsmidler på ejendommen. Han afskriver ikke på dem, men trækker løbende reparationer fra. Det beløber sig i 20.-30.000 kr. årligt. Han trækker ikke brændstof til traktoren fra i regnskabet. Driftsmidlerne er af ældre dato.

Klageren oplyste, at regnskabsposten ”opdrætter penge/bonus/tilskud” består af opdrætterpræmier og bonusser. Dansk Galop giver 10 % af de indvundne præmier i løb til avleren af den vindende heste, og dette kaldes en opdrætterpræmie. Bonusser opnås i specifikke løb, hvor hesten vinder penge. Det er hestens ejer, der opnår bonus. Både bonus og opdrætterpræmier opnås kun, når der opnås præmieindtægter i løbet. Opdrætterpræmie opnås kun i Danmark. I løb i Breeders-serien er opdrætterpræmierne større, og der er både Breeders i Danmark, Norge og Sverige.

Ud over præmieindtægter opnår virksomheden indtægter fra bedækning af fremmede heste. Indtægterne fremgår af regnskaberne som opstaldning, idet de fremmede heste opstaldes på ejendommen i en periode, mens bedækningen foregår. Klageren har haft en svensk hest opstaldet til bedækning i 2018, som indgår som en del af de indtægter, der er med i regnskabsposten ”Diverse salg og opstaldning” i 2018. De fleste indtægter blev dog først modtaget i 2019, hvorfor de først er indtægtsført og medtaget i regnskabet for 2019. Posten ”Diverse salg og opstaldning” består i 2018 således af salget af hesten [x11] til 21.000 kr. inkl. moms og indtægter for opstaldning/bedækning af den svenske hest.

Klageren oplyste desuden, at de havde haft alle åringer med på Åringsauktion, men at så længe de stadig avlede og opdrættede heste, var det ikke ligegyldigt, hvem der købte. Derfor blev der sat minimumspriser på åringerne, så man sikrede sig, at hestene ”blev til noget” og kom med i de løb, hvor der var penge at tjene. Klageren gav udtryk for at galopsporten generelt var for uprofessionel, og at der var for mange der havde den forkerte indstilling til sporten og gik mere op i det sociale/hyggen ved at deltage i løbene. Klageren var mere forretningsmæssigt orienteret og gjorde en stor indsats for at få hestene til at præstere også over længere tid og flyttede derfor hestene til nye trænere, hvis de ikke præsterede som forventet.

I 2020 har klageren solgt en hest, [x12], til 10.000 kr. inkl. moms, selvom den i 2019 har indtjent omkring 120.000 kr. Klageren mente, at mange i galopsporten ville finde det helt forkert, men fordi klageren ikke havde mulighed for at starte hesten, solgte han den, så den kunne komme ud og deltage i løb.

Ifølge statistik for opdrættere har klageren ligget nr. 5 og nu nr. 7 over de opdrættere med flest indtjente præmier.

Klageren forklarede, at det var tydeligt, at han fra start havde investeret for lidt i virksomheden og derfor ikke fra starten havde de heste med bedst potentiale.

Fra 1986-1992 ejede klageren en ejendom med landbrugsdrift, hvor han også havde en væddeløbsstald/hestehold. I starten havde han både fuldblodsheste og galopheste, men endte med galopheste.

I hele perioden blev landbruget og hesteholdet set samlet, og hele virksomhedens regnskab blev lavet som landbrugsdrift. I den mellemliggende periode boede klageren til leje flere forskellige steder og havde hestene stående opstaldet forskellige steder.

Ved opstart af den nuværende virksomhed i 2011 gik de heste, klageren ejede pr. 1/1-2011, ind i virksomheden til en værdiansættelse, udarbejdet af [person7], [...]. Det var bevidst, at klageren fik en udefrakommende til at lave vurderingen, så værdiansættelsen var så korrekt som mulig. Klageren forklarede, at han først begyndte at avle heste i 2011, hvor han fik egen hingst i virksomheden.

Omkring regnskabet for 2019 forklarede klageren, at det var det første lavet uden revisor, og at det var derfor det så anderledes ud. Den tilsendte opgørelse over indtægter og udgifter for 2019 er således svarende til det endelige regnskab for 2019. I samme forbindelse oplyste klageren, at stutteriet stoppes i 2020. Ud over, at Corona-situationen har givet udfordringer er der for mange at slås med, og klageren er ved at være for gammel. Føllene er afhændet, og der bliver ikke avlet flere. Der har været for mange heste, der ikke har levet op til forventningerne, kun [x10] har levet op til alle forventningerne. Der bliver ikke flere skænderier efter 2020, hverken med skattemyndighederne eller andre parter.

Klageren forklarede videre, at det var svært og næsten umuligt at have travheste og en virksomhed med hestehold, der kunne løbe rundt og give overskud. Det er kun 5-10 % af galopheste, der kan dække deres egne omkostninger. Klageren mener, at det er aftalen omkring retningslinjerne, der burde have været anderledes. Allerede da aftalen blev indgået, vidste man, at der ikke var mange væddeløbsstalde, der kunne løbe rundt, og at det var umuligt at lave store overskud. Som klageren forstod det, var aftalen primært lavet for at komme sorte penge til livs. Særligt i forhold til momsen havde klageren svært ved at forstå retningslinjerne. Han forstod ikke, hvorfor man ikke skulle belønnes for at handle med andre professionelle folk, der også var momsregistrerede. I stedet blev hans virksomhed, der var forretningsmæssigt og professionelt opbygget, fundet ikke erhvervsmæssig og kunne ikke momsregistreres. I hans øjne førte det kun til flere sorte handler i galopbranchen. Klageren mente, at der var rigtig meget i branchen, der kunne foregå sort, og også gjorde det, men at han havde gjort alting efter retningslinjerne og professionelt og derfor havde svært ved at forstå, at han skulle straffes for det. Han ville derfor blive meget forbavset, hvis han ikke fik medhold i momssagerne.

Der havde ikke været mere end tre salg af heste i virksomheden, [x9], [x11] og [x12].

[x9] var solgt for 5.000 kr. aconto, og det andet afdrag på 5.000 kr. skulle afregnes ved den første opnåelse af præmieindtægt. Hesten stillede imidlertid aldrig til løb, men blev slagtet og derfor fik klageren aldrig mere end 5.000 kr. i betaling for [x9]. Salget er ikke med i regnskabet. Klageren forklarede, at der er mange i branchen, der ikke betaler, og derfor var han begyndt først at tage indtægter med i regnskabet, når han var sikker på at have fået betalingen. Der var foræret en del heste væk, fordi de ikke længere kunne deltage i løb eller levede op til forventningerne. Alle heste har dog været til salg, men de har ikke været til salg for enhver pris.

Klageren har i november 2020 fremlagt følgende yderligere bemærkninger vedr. stutteridelen i forbindelse med sagsfremstillingen:

”[...]

Stutterievirsomheden påbegyndes i 2011, da virksomheden først da får egen topafstammet avlshingst til rådighed.

Avlshopperne udskiftes i 2014 og 2015, da det ikke har givet tilstrækkeligt økonomisk resultat med de tidligere avlshopper, hverken på åringsauktion eller hos de profesinelle trænere, hvor hestene har været i træning med salg for øje. Første årgang af de nye avlshopper bliver født i 2016 og er salsbare i 2017. Det er vigtigt at forstå, at resultetet af ændringerne af avlsmaterialet først ses efter 3 til 4 år.

Afskrivning på maskiner, der er mere end 10 år gamle ikke er relevant, reparationsudgifter er medtaget i regnskabet

[...]”

I forbindelse med at sagen har været i erklæring ved Skattestyrelsen har klageren fremlagt følgende bemærkninger vedr. stutteridelen den 22. januar 2021:

”Jeg har tidligere gjort opmærksom på at virksomheden i 2011 fik topafstammet avlshingst til rådighed og blev derfor opstartet med formål at opdrætte og afsætte åringer og løbsheste. Alle afholdte omkostninger til opdræt, træning og deltagelse i løb er afholdt for at sælge hestene, åringer og løbsheste.Hvis åringerne ikke er blevet solgt på åringsauktion,er de sendt i træning hos professionelle trænere, som har fået til opgave at gøre hestene attraktive for købere med træning og deltagelse i løb og formidle salg.I 2015-2016 udskiftede jeg avlshopperne og deres afkom var først salgsbare i 2017 og 2018 og først dermed kunne konstateres om ændringerne gav økonomisk gevinst.Ændringer i avlsmaterialet kan man først efter 3-4 år se resultatet af.Det fremsendte EU-Argument ville medføre nedlukning af al avl af væddeløbsheste i Danmark.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier og hold af væddeløbsheste anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Ved vurderingen af, om hold af væddeløbsheste eller et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden efter udløbet af etableringsfasen er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende. Herudover lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, om der benyttes en jockey med professionel licens, samt antallet af starter og de indvundne præmier. Det er yderligere en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds- eller Dansk Galops database. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.

Det følger ligeledes af styresignalet, at der skal foretages en konkret vurdering af, om stutteri og hold af væddeløbsheste kan anses for én samlet virksomhed, hvor det afgørende er, om den samlede aktivitet fremstår som en driftsmæssig enhed.

Ved vurderingen af om virksomheden er erhvervsmæssig drevet, lægges der vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Retten finder efter en konkret vurdering, at klagerens virksomhed med avl, opdræt og hold af galopheste kan anses som én samlet virksomhed, idet der er tale om avl af galopheste, der opdrættes og trænes med henblik på væddeløb og efter end væddeløbskarriere evt. anvendes til videre avl. Virksomheden har fælles indkøb, administration og regnskabsføring, ligesom den udadtil fremstår som én driftsmæssig enhed.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed med stutteri og væddeløbsheste ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2017-2018.

Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har realiseret overskud i perioden 2011-2018, og at der heller ikke på længere sigt er udsigt til, at virksomheden kan give overskud.

I overensstemmelse med skønserklæringen vedr. 2016 lægges det til grund, at klagerens virksomhed også i de påklagede indkomstår er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt efter sin størrelse og indretning, samt at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for en forsvarlig drift.

Alle virksomhedens heste er registreret i Dansk Galops database, og det lægges til grund, at hestene trænes af professionelle trænere, at der benyttes professionelle jockeys, og at antallet af heste muliggør en rationel drift.

Imidlertid lægges der i praksis betydelig vægt på den økonomiske del af virksomhedens drift. Retten finder derfor, at det skal tillægges betydelig vægt, at det af skønserklæringen yderligere fremgår, at det med den pågældende driftsform kan være vanskeligt at skabe et stabilt positivt økonomisk resultat og en økonomisk bæredygtig virksomhed, samt at det vil være meget vanskeligt fremadrettet at skabe et resultat omkring 0 kr. eller derover.

Klageren har ligeledes selv tilkendegivet, at det er svært og nærmest umuligt at få en drift som denne til at give store overskud, når det alene er 10 % af galophestene, der kan dække deres egne omkostninger.

De påklagede indkomstår er virksomhedens 7. og 8. driftsår, og der kan derfor ikke længere være tale om, at virksomheden er i en etableringsfase.

Virksomheden har realiseret underskud før afskrivninger i hele perioden 2011-2018, selv i indkomståret 2013, hvor der er præmieindtægter for 614.547 kr. og en positiv værdiregulering på besætningen. Det kræver således en væsentlig indtægtsstigning for, at blot virksomhedens direkte omkostninger kan dækkes.

Retten bemærker, at der i de fremlagte regnskaber ikke indgår udgifter til husleje eller forbrugsudgifter vedr. driftsbygningerne. Ved vurderingen af, om klagerens virksomhed er erhvervsmæssig drevet, skal alle udgifter medregnes, og der kan ikke ses bort fra rimelige udgifter hertil, idet adgang til driftsbygninger, staldfaciliteter, vand og el er en forudsætning for, at virksomheden kan drives forsvarligt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. marts 1996, offentliggjort i TfS 1996,301, hvor der ikke kunne bortses fra udgifter til forpagtning, græsleje og faktiske merudgifter til bilkørsel ved vurderingen af, om driften kunne betegnes som erhvervsmæssig.

Efter praksis skal der desuden være plads til driftsmæssige afskrivninger i virksomhedens resultat. Når driftsbygninger og driftsmidler anvendes i virksomheden, har de en værdi, der løbende forringes ved brug, og denne værdiforringelse skal der være plads til i virksomhedens resultat i form af driftsmæssige afskrivninger.

Da virksomheden ikke ejer driftsbygningerne, er det ikke virksomheden, der løbende har et værditab herpå, der skal være plads til i virksomhedens resultat. Værditabet må anses for at være indregnet i den lejeudgift, der betales for at have brugsret til bygningerne.

Da virksomheden ejer driftsmidlerne, skal der være plads i virksomhedens resultat til rimelige driftsmæssige afskrivninger herpå.

Da der i de påklagede indkomstår er store underskud af virksomheden før afskrivninger, er der ikke plads i resultatet til driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler eller udgifter til husleje og forbrug vedr. driftsbygningerne, uanset hvordan de opgøres.

Retten finder ikke, at det opgjorte overskud for indkomståret 2019 og det budgetterede overskud for 2020 kan ændre på om virksomheden havde udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover. Der er ikke opgjort og medtaget administrationsomkostninger i disse opgørelser, som i de tidligere årsregnskaber, og der er fortsat ikke medtaget udgifter til husleje og forbrugsudgifter eller driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler. Herefter finder retten, at resultatet for 2019 også ville være et underskud, og at der ligeledes ikke kan forventes et overskud i 2020 baseret på de foreliggende oplysninger og virksomhedens historik med indtjente præmier.

På trods af underskud i en længere periode er det ikke dokumenteret, at der er gjort særlige tiltag for at øge indtægterne, reducere omkostningerne eller på anden måde tilpasse driften, så det var muligt at opnå et resultat omkring 0 kr.

På baggrund af ovenstående finder retten således ikke, at klagerens virksomhed med stutteri og væddeløbsheste i de påklagede indkomstår havde udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger og øvrige tilknyttede omkostninger.

Da klagerens virksomhed med stutteri og væddeløbsheste ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud heraf i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Aktieindkomst

Faktiske oplysninger

Klageren købte 9.126 stk. aktier a nominelt 1 kr. i [virksomhed8] A/S til i alt 699.964,20 kr. i januar 2004. Klageren var på dette tidspunkt direktør i et datterselskab til [virksomhed8] A/S og fik sammen med de andre ledere i koncernen mulighed for at købe i alt 15 % af aktierne i selskabet i forbindelse med, at det blev udskilt fra [virksomhed9]-koncernen. Klageren tiltrådte samtidig den gældende aktionæroverenskomst. Aktierne var ifølge klageren medarbejderaktier, og der skulle af aktionæroverenskomsten fremgå bl.a. vilkår om bod og tab af aktierne ved ansættelse i konkurrerende virksomhed, klare retningslinjer for realisation ved fratræden, og at aktierne skulle være et argument for løntilbageholdenhed ved årlige lønaftaler.

Det fremgår ikke af købsdokumenterne, at medarbejderaktierne skulle være anskaffet under nogle af de særlige vilkår for medarbejderaktier i ligningsloven.

Klagerens ansættelse i [virksomhed4]-koncernen ophørte i februar 2009, hvorfor klageren anmodede om at få aktierne realiseret og værdien udbetalt.

Der var uenighed om aktiernes værdi, hvorfor klageren ikke fik afhændet og udbetalt aktierne. Uenigheden omkring afhændelsen af aktierne førte til flere forskellige voldgifts- og retssager.

Ifølge de fremlagte dokumenter fra forskellige advokater har der været tre overordnede problemstillinger, der har været ført sager omkring:

Det er af klageren oplyst, at ”lønsagen” blev afsluttet i 2010 eller 2011, mens ”[sag2]” blev afsluttet i 2013. Siden 2013 har det kun været sagerne om aktierne, der har været i gang.

Voldgiftskendelsen af 14. september 2015 vedrørende klagerens krav om indfrielse af aktierne går klageren imod. Det fremgår, at den indklagede ikke er rette part i sagen, og at selvom sagen havde været ført mod den rette indklagede, ville kravet være forældet.

Klageren anlagde herefter retssager mod sine advokater, da han på grund af forældelse, havde mistet sit aktiekrav. Sagen om advokatansvar i forbindelse med aktiekravet er ført i byretten med en dom i 2017 og i Østre Landsret med en dom i 2020. Begge går klageren imod, og der er søgt om tredjeinstansbevilling.

Klageren har til Skattestyrelsen den 28. august 2019 på mail forklaret, at alle advokatomkostninger og retsafgifter vedrører uenigheden om indfrielse af klagerens aktier i [virksomhed8] A/S og deraf afledte uoverensstemmelser i ”[sag2]” og ”ansættelsessagen”.

Klageren har i forbindelse med sammenholdt sag vedr. indkomståret 2016 fremlagt Drag Along Notice af 28. januar 2015, hvoraf det fremgår, at alle aktierne i [virksomhed8] A/S er solgt pr. denne dato, herunder klagerens, og at hans andel af salgsprisen til udbetaling var 0,01 kr.

Ifølge Skattestyrelsen har klageren i 2016 selvangivet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked med 699.964 kr. I 2017 har klageren selvangivet tab på aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked med 655.576 kr. og i 2018 med 870.070 kr. Klageren har fremsendt følgende specifikation af de opgjorte beløb:

[...] voldgiftssag224.466

[person8] og retsafgifter inkl. retsafgift Østre Landsret70.000

Intet bilag522.234

[person9]241.646

[virksomhed10] og retsafgifter537.500

I alt1.525.646*

Fratrukket i år 2017655.000

Til fradrag år 2018870.646

Manglende advokatomkostninger og retsafgifter:

Voldgiftinstituttet og skønsmand781.000

[virksomhed11] rest voldgiftssag111.438

[virksomhed11] faktura232.500

*Korrekt sammentælling giver 1.525.846, hvor de 70.000 til [person8] ikke er medtaget

Ifølge klageren er tabet på aktierne angivet i 2016, fordi Voldgiftsrettens afgørelse gik ham imod i 2015, og aktiebeløbet herefter var tabt.

Det angivne beløb i 2017 består ifølge klageren af alle omkostninger påført af advokat [person8], herunder retsafgifter og udgifter til modparten i den tabte voldgiftssag, idet tabet blev konstateret ved byrettens dom i 2017, hvor [person8] blev frikendt og ikke fundet erstatningsansvarlig overfor klageren.

Klageren har oplyst, at det angivne beløb i 2018 består af de omkostninger, der har været til hans efterfølgende advokater: [person9] og [virksomhed10], der bl.a. har ført sagerne vedrørende advokatansvar.

Som dokumentation for omkostningerne er der fremlagt diverse mailkorrespondancer, breve, kontoudtog fra advokatfirmaer og fakturaer.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.472.146 kr., fordelt med 602.076 kr. i 2017 og 870.070 kr. i 2018, idet der ikke er godkendt fradrag for advokat- og retsomkostninger, selvangivet som gevinst/tab på aktier ikke optaget til handel på reguleret marked, samt udbytte der ikke er indeholdt udbytteskat i.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i vort forslag af 29/10 2019

Efter gennemgang af de oplysninger og materiale, der nu er på sagen, er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for de advokat- og retsomkostninger, der vedrører spørgsmålet om i hvilket omfang [virksomhed8] A/S skal erhverve din aktiebeholdning i [virksomhed8] A/S for en købesum på ikke under 27.003.000 kr. Begrundelsen herfor er, at de omtalte udgifter ikke har den tilstrækkelige og nødvendige sammenhæng med erhvervelse af skattepligtig indkomst. De omtalte udgifter knytter sig til indkomstgrundlaget eller formuen, hvilket som udgangspunkt ikke kan danne grundlag for fradrag. Der henvises til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, samt ovennævnte pkt. 3.3 vedrørende regler og praksis.

Vi har ikke taget stilling til, hvorvidt udgifterne på et senere tidspunkt kan indgå i beregningen af fortjeneste eller tab ved salg af aktierne i [virksomhed8] A/S.

Med henvisning hertil har vi alene taget stilling til eventuelt fradrag for fakturaer udstedt i 2017 og 2018, idet det er disse indkomstår, vi nu behandler. Det drejer sig om følgende beløb:

Iflg. bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag.

Der er ikke fremsendt den faktura, der er fremsendt i brevet fra [virksomhed10], med mindre der er tale om faktura nr. 62946 af 31-10-2017. I så fald har der været meget kort tid mellem fakturaen og rykkerskrivelsen.

Der foreligger dokumentation for faktura nr. 62946 på 41.000 kr. og 63208 på 12.500 kr. fra [virksomhed10]. Det er disse udgifter, vi nu vil vurdere, om der skattemæssigt er fradrag for.

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, med mindre de er skattefrie jf. statsskattelovens § 5.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år.

Private udgifter kan ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

Personer skal selvangive gevinst og tab på aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

De selvangivne fradrag i rubrikken/feltet ”Gevinst/tab på aktier, ikke optaget til handel på reguleret marked, samt udbytte der ikke er indeholdt udbytte skat i” tilbageføres:

2017655.576

2018870.070

Vi gør desuden opmærksom på, at du endnu ikke har fremsendt dokumentation, der viser, at du er berettiget til fradrag for disse beløb i fremtidige indkomstår:

Manglende advokatomkostninger og retsafgifter:

Voldgiftinstituttet og skønsmand781.000

[virksomhed11] rest voldgiftssag111.438

[virksomhed11] faktura232.500

[...]

3.6 Skattestyrelsens bemærkninger og endelige afgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået og vurderet de modtagne indsigelser og bemærkninger vedrørende fradrag for udgifter til advokatbistand. Det indsendte kan dog ikke begrunde en ændret skattemæssig vurdering af de beskrevne forhold.

Begrundelsen herfor er følgende:

En udgift der er fradrageberettiget, skal if. praksis fratrækkes i det indkomstår, der er opstået en forpligtelse til at betale beløbet. Alene af den grund kan der alene være tale om eventuelt fradrag for faktura nr. 62946 og 63208 fra [virksomhed10] på 41.000 kr. og 12.500 kr., i alt 53.500 kr.

Det fremgår entydigt af den offentliggjorte praksis, der er på området, herunder den nyere Landsskatteafgørelse (SKM 2019.466 LSR) din advokat henviser til, at det er en betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at advokatbistanden vedrører erhvervelse af indtægter som skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Der skal endvidere foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Denne grundlæggende betingelse er ikke opfyldt for de advokatudgifter (i alt 53.500 kr.), der er udstedt fakturaer for i 2017, idet det direkte fremgår af fakturaernes tekst, at det udførte arbejde vedrører second opinion på værdiansættelse af aktier i forbindelse med en Voldgiftssag. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne type advokatbistand ikke kan begrunde fradrag i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det bemærkes i den forbindelse, at den efterfølgende beskrivelse af hvilket arbejde der er udført, der fremgår af mail af 26/11 2019 fra advokat [person10], samt mail af 13/2 2020 fra dig, ikke kan ændre herpå. Det skyldes, at teksten på de oprindeligt udarbejdede fakturaer som udgangspunkt må tillægges den største og afgørende betydning ved vurdering af hvilket arbejde der er udført, at den omtalte tvist og voldgiftsag vedrørte spørgsmålet om erhvervelse og købesum vedrørende din aktiebeholdning, samt den omstændighed at din ansættelse og indkomstforhold ikke har tilstrækkelig sammenhæng med den omtalte advokatbistand.

Beløbet på 53.500 kr. anses således ikke for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Spørgsmålet er herefter, om beløbet er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13.

På grundlag af teksterne på fakturaerne anerkender vi, at der er den fornødne sammenhæng mellem afholdelsen af udgifterne og en eventuel afståelsessum for aktierne, at beløbet er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13.

Der godkendes derfor fradrag i rubrikken/feltet ”Gevinst/tab på aktier, ikke optaget til handel på reguleret marked, samt udbytte der ikke er indeholdt udbytteskat i” indberettes derfor med

2017:-53.500

Vi gør opmærksom på, at du endnu ikke har fremsendt dokumentation, der viser, at du er berettiget til fradrag for disse beløb i fremtidige indkomstår:

Manglende advokatomkostninger og retsafgifter:

Voldgiftinstituttet og skønsmand781.000

[virksomhed11] rest voldgiftssag111.438

[virksomhed11] faktura232.500

Du har i mail af 28/8 2019, gengivet i pkt. 3.2 ovenfor, oplyst, at ansættelsessagen opstod fordi firmaet forsøgte at ændre en konsulentaftale med halv løn, som honorar, til ansættelse som kontraktansat, hvilket ville medføre at retten til indfrielse af aktierne bortfaldt.

Du har i mail af 13/2 2020, gengivet i pkt. 3.5 ovenfor, til [person11], [virksomhed12] oplyst, at sagen om ansættelse efter 18/3 2009 opstår fordi [virksomhed4]M ønskede at ændre konsulenttilknytning og kompensation for konkurrenceklausul til funktionæransættelse, og at accept af dette ville medføre tab af rettighed til indfrielse af aktierne.

Du har modtaget A-indkomst fra virksomheden [virksomhed4], Teknik & Miljø A/S i årene indtil og med 31/12 2006. I perioden 1/1 2007-30/6 2009 har du modtaget A-indkomst fra virksomheden [virksomhed7] A/S (datoer i henhold til lønindberetningerne). Herefter modtager du pension.

Disse oplysninger kan ikke ændre på at udgifter skal fratrækkes i det indkomstår, der er opstået en forpligtelse til at betale beløbet, og at der derfor ikke er fradrag for omkostninger fra tidligere indkomstår i indkomsten for 2017 og 2018.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den selvangivne aktieindkomst på -655.576 kr. i indkomståret 2017 og -870.070 kr. i indkomståret 2018 godkendes.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”[...]

For så vidt angår de af [person6] afholdte udgifter til advokat- og retsafgifter skal der henvises til den som bilag 8 fremlagte e-mail fra advokat [person10] til [person6]. hvori han bl.a. anfører, at ”Samtlige de faktureringer, som er foretaget af de pågældende 3 advokater relaterer sig til rådgivningen om vilkårene i forbindelse med din fratræden. Det arbejde, som jeg har faktureret først i regi af [virksomhed10] og nu i regi af [virksomhed13] vedrører krav i anledning af den rådgivning som du har modtaget vedrørende vilkårene i forbindelse med din fratræden.”

Det gøres gældende, at de afholdte udgifter til advokatbistand m.v. er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, idet bistanden har vedrørt vilkårene i forbindelse med [person6]s fratræden.

For så vidt angår fradrag for udgifter til advokatbistand i forbindelse med krav om løn, vil en lønmodtager have fradrag for disse udgifter ud fra en almindelig driftsomkostningsbetragtning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, det vil sige, at der gives fradrag, hvis advokatbistanden vedrører erhvervelse af indtægter, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller afholdelse af udgifter, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

I SKM2001.473.LSR , var der tale om en skatteyder, der havde anlagt sag mod sin arbejdsgiver i forbindelse med opsigelse fra sin stilling. Skatteyderens krav var opdelt i to – en del, der vedrørte tilsidesættelse af opsigelsen på grund af formelle mangler, således at afskedigelsen efter skatteyderens opfattelse måtte anses for ugyldig, og en del, der vedrørte merløn. Landsskatteretten fandt i denne sag, at den del af skatteyderens krav, der vedrørte spørgsmålet, om afskedigelsen var ugyldig, måtte anses som et krav om en tort-lignende erstatning, der efter praksis ville være skattefri. Derfor var den del af advokatudgifterne, der vedrørte dette krav, ikke fradragsberettiget. Vedrørende kravet om merløn måtte dette anses for almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor advokatudgifterne relateret hertil blev anset for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6a. Det blev i øvrigt i samme sag fastlagt, at det ikke er en betingelse for fradrag for advokatbistand, at skatteyder får medhold i sagen.

SKM 2019.466 LSR drejede sig om en lægesekretær, der efter 26 års deltidsansættelse blev bortvist fra arbejdspladsen. Skatteyderen var af den opfattelse, at der var tale om uberettiget afskedigelse og stævnede sin tidligere arbejdsgiver med krav om godtgørelse i form af løn, feriegodtgørelse og godtgørelse efter funktionærlovens §§ 2a og 2b. Byretten fandt, at bortvisningen var berettiget, og skatteyderen fik således ikke medhold i sagsanlægget.

I forbindelse med sagen mod den tidligere arbejdsgiver, havde skatteyderen afholdt omkostninger til advokat, herunder også pålagte sagsomkostninger til modpartens advokat, efter at sagen blev tabt i byretten. Skatteyderen havde fratrukket 97,07 pct. af de afholdte udgifter, da alle de rejste krav var skattepligtig indkomst. Da kravene vedrørende funktionærlovens § 2a (fratrædelsesgodtgørelse) og § 2b (godtgørelse for urimelig afskedigelse) beskattes efter ligningslovens § 7 U, hvor de første 8.000 kr. er skattefrie, havde skatteyder reduceret sit fradrag, så der ved indkomstopgørelsen blev taget højde for dette.

Skattestyrelsen godkendte ikke fradraget for udgifter til advokatomkostninger med den begrundelse, at de afholdte udgifter ikke vedrørte den løbende indkomsterhvervelse, men derimod selve indtægtsgrundlaget. Skattestyrelsen anførte endvidere, at der ikke forelå en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgifterne og erhvervelse af indkomsten, da skatteyder ikke havde erhvervet indkomst efter sidste lønudbetaling fra arbejdsgiveren.

Det var skatteyderens overordnede synspunkt, at Skattestyrelsen havde begået en fejl ved sagsbehandlingen ved ikke at give skatteyderen ret til fradrag efter statsskattelovens § 6a. Der var efter skatteyderens opfattelse tale om, at begge kriterier for at få fradrag var opfyldt: 1) Der var tale om en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og 2) de rejste krav vedrørte skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten indledte afgørelsen med at slå helt klassiske skatteretlige regler fast om, at det var en betingelse for fradragsret, at der forelå en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det var Landsskatterettens opfattelse, at samtlige afholdte advokatudgifter i forbindelse med retssagen var afledt af samme forhold – om skatteyderen havde været berettiget til løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og godtgørelser efter funktionærlovens § 2a og § 2b. Der var således tale om skattepligtige godtgørelser, hvis skatteyderen havde fået medhold.

Da advokatomkostningerne vedrørte erhvervelse af indtægter, der træder i stedet for løn, og derfor skal medregnes til indkomstopgørelsen, fandt Landsskatteretten, at udgifterne faldt ind under statsskattelovens § 6a, og udgifterne var derfor fradragsberettigede, desuagtet at klageren ikke fik medhold i byretten.

Yderligere fandt Landsskatteretten, at det var det fulde beløb, der var fradrag for. Der skulle således ikke reduceres i forhold til, at kravene vedrørende funktionærlovens § 2a og § 2b var skattepligtige efter ligningslovens § 7U, hvorefter de første 8.000 kr. ville være skattefri.

Skatteyderen fik således et større fradrag, end der blev anmodet om, idet skatteyderens principale påstand var at få fradrag for det fulde beløb reduceret forholdsmæssigt grundet de to bundfradrag og subsidiært et mindre beløb.

Det gøres gældende, at de af [person6] afholdte udgifter i forbindelse med de nævnte retssager falder ind under statsskattelovens § 6a, og at udgifterne derfor er fradragsberettigede, jf. retsanvendelsen i den ovenfor omtalte sag fra Landsskatteretten.

[...]”

Som bilag 8 er vedlagt en mail fra advokat [person10] fra [virksomhed13], sendt til klageren, hvoraf der fremgår følgende:

” [...]

Jeg skal hermed bekræfte, at jeg siden 2015 har repræsenteret dig i en retssag som er opstået som følge af økonomisk uenighed om vilkårene i forbindelse med din fratræden som administrerende direktør i [virksomhed6] A/S.

Sagen vedrører erstatningskrav og honorering mod/i forhold til advokaterne [person8] og [virksomhed11] A/S.

I processen var du også bistået af advokat [person9], som ikke er part i den sag, som jeg fører.

Samtlige de faktureringer, som er foretaget af de pågældende 3 advokater relaterer sig til rådgivningen om vilkårene i forbindelse med din fratræden.

Det arbejde, som jeg har faktureret først i regi af [virksomhed10] og nu i regi af [virksomhed13] vedrører krav i anledning af den rådgivning som du har modtaget vedrørende vilkårene i forbindelse med din fratræden.

[...]”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 25. september 2020 forklarede klageren bl.a. følgende:

Klageren pointerede, at Skattestyrelsen var de eneste, der ikke mente, at der var tale om et lønkrav eller en sag omkring ansættelsesforhold. Først var der blevet afgjort en voldgiftssag, hvoraf det fremgik, at det var et økonomisk krav vedr. løn, og efterfølgende havde forsikringen tilkendegivet, at de ikke ville dække omkostningerne til en retssag (retshjælpsdækning), fordi det drejede sig om et lønkrav.

Klageren gik på pension ultimo februar 2009. Det var oprindeligt aftalen, at han skulle have fortsat som konsulent til halv løn, men det prøvede [virksomhed8] at lave om til en funktionæransættelse til halv løn i stedet. Det var klageren dog ikke interesseret i, fordi det ville medføre, at han ikke havde ret til udbetaling af aktierne, hvilket han havde anmodet om at få i forbindelse med fratrædelsen ved sin pensionering. Klageren fik derfor udbetalt løn fra [virksomhed8]-koncernen længere end til februar 2009. Klageren førte sag mod [virksomhed8] vedr. ændringen af konsulentaftalen, hvilket blev afsluttet i 2010 eller 2011. Klageren mente selv, at ændringen var et forsøg på at forhindre klageren i at få medarbejderaktierne udbetalt. I det hele taget var det udbetalingen af medarbejderaktierne, der havde startet alle uenighederne mellem klageren og [virksomhed8].

I juni 2008 var der blevet afholdt et møde for medarbejderaktionærerne i [virksomhed8], fordi de havde efterspurgt en værdisætning på deres aktier. På mødet fik de oplyst, at aktierne på daværende tidspunkt havde en værdi på 34 x købsprisen. Lige før klageren fyldte 66, anmodede han om at få pengene ud til denne værdi, men repræsentanterne fra [virksomhed8] mente aldrig, at de havde sagt noget om en sådan værdi. Klageren forklarede, at omkring 12 af medarbejderaktionærerne var over 60 år, men at klageren var den første, der anmodede om at få aktierne udbetalt. De andre ventede derefter på udfaldet af klagerens sag. Klageren mente, at det var på den baggrund, at [virksomhed8] forsøgte at forhindre udbetalingen, fordi det ville blive for omkostningsfuldt, når der stod 11 aktionærer yderligere i kø. Der var af et revisionsfirma blevet udarbejdet en værdiansættelse af aktierne ifølge aktionæroverenskomsten, men klageren var ikke enig i, hvad der skulle indgå i beregningen.

Klageren havde forhørt sig med sin revisor og aftalt, at omkostningerne skulle selvangives, som de var blevet gjort. Alle udgifterne vedrørte aktierne, værdiansættelsen og udbetalingen heraf i forbindelse med hans fratræden. Klageren havde fået at vide af sin revisor, at der er tale om tab og mente alene, at det havde noget med aktierne at gøre. Men der var selvfølgelig en vis sammenblanding med hans fratræden, fordi det var det, der fik sagen til at rulle. Klageren vidste ikke, hvorfor der i klagen kun var påstand om fradrag efter statsskattelovens § 6 a.

Klageren forklarede, at selve tabet på aktierne var selvangivet i 2016, fordi voldgiftsretten i deres afgørelse gik imod klageren i 2015, hvorefter der ikke kunne gøres mere ved den sag, og aktiebeløbet var tabt.

Efterfølgende anlagde klageren sag mod advokaterne, der havde ført henholdsvis voldgiftssagen og de forudgående retssager, fordi de var ført mod en forkert part, i første omgang anlagt med forkert værneting og siden forældet. Sagen mod advokaterne blev afgjort af byretten i 2017, hvoraf det fremgik at advokaten [person8] blev frikendt og derfor ikke var erstatningsansvarlig over for klageren. Klageren trak derfor alle omkostninger afholdt til [person8] fra i indkomståret 2017, da det først var i dette indkomstår, det var konstateret at pengene ikke kunne fås. Der er tale om alle omkostninger påført af [person8], inklusiv retsafgifter og udgifter til modparten i den tabte voldgiftssag. Beløbene er opgjort efter de bilag, der også er sendt ind til henholdsvis Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. Der mangler kun et enkelt bilag, nemlig det på retsafgiften ved landsretten i 2012. De fleste udgifter til [person8] fremgår af kontoudskrifter.

De omkostninger, der var angivet i 2018, var de omkostninger, der har været til [person9] samt [virksomhed10]. [person9] var den nye advokat, som klageren skiftede til i 2012, efter [person8]. [person9] anbefalede, at klageren skulle lade [person8] føre sagen i landsretten for, at der kunne opnås erstatning. Derfor førte [person8] sagen videre i landsretten, selvom klageren havde fået en ny advokat, der tog sig af de øvrige sager.

De manglende beløb, der fremgår af den indsendte opgørelse over advokat- og retsomkostninger (bl.a. til [virksomhed11]) var selvangivet i 2019. Omkostningerne vedrører bl.a. ankesagen af byrettens dom fra 2017 omkring advokatansvar mod [person8] og [virksomhed11], der har været ført i Østre Landsret og blev tabt i 2020. Klageren var i gang med at søge procesbevillingsnævnet om anlæg af sagen i Højesteret og fremlagde en kopi af ansøgningen, fordi den gav et godt oprids af sagen. Det blev dog oplyst, at klageren ikke havde flere penge til at betale for retsomkostningerne, så det var endnu uvist om sagen ville blive ført videre.

Klageren opsummerede, at der siden 2013 kun er kørt sager vedr. medarbejderaktierne, heraf de seneste sager omkring advokatansvar pga. voldgiftssagen, der var anlagt mod de forkerte og forældet.

Klageren oplyste, at de omtalte aktier er medarbejderaktier, og at de var 22 medarbejdere, der fik tildelt aktierne. Medarbejderaktierne var ikke lagerbeskattede, og det var først på mødet i 2008, at de fik en indikation på, hvad aktierne var værd.

Omkring afhændelsen af aktierne oplyste klageren, at medarbejderaktierne var solgt/overdraget i 2015 til 1 kr. lige inden voldgiftssagen. Klagerens aktier mistede dog først værdien ved voldgiftssagen, da der forelå en aftale med de tidligere aktionærer i [virksomhed8] om at afvente voldgiftssagen. I forbindelse med, at aktierne blev overdraget til 1 kr., var det overvejet at føre en sag imod overdragelsen, men det blev efterfølgende opgivet.

Klageren har i november 2020 fremlagt følgende yderligere bemærkninger i forbindelse med sagsfremstillingen:

”[...]

Skatteankestyrelsens konklusion, at medarbejderaktier ikke er en del af lønnen, er direkte forkert og imod al kendt praksis. Aktionæroverenskomsten, som er fremsendt til skattestyrelsen, omhandler mit løn og ansættelsesforhold på flg. Punkter:

Tilkendt antal af aktier til ¼ af værdien på anskaffelsestidspunktet.

Bod og tab af aktierne ved ansættelse i konkurerende virksomhed uden kompensation for konkurence-klausul.

Klare regler for realisation af aktierne ved fratræden, Argument for løntilbageholdenhed ved årlige lønaftaler.

Tabet pga. sagsomkostningerne er medtaget på selvsangivelsen i det år, hvor tabet efter aftale med min advokat er konstateret,

Samtlige fratrukne sagsomkostninger opstår i forsøget på at realisere mit løntilgodehavende, fra 2015 krav om erstatning fra div. Advokater, som har rejst sagen mod forkerte ansvarlige og desuden har ladet sagen forældet.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag efter statsskatteloven

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til sagsomkostninger og advokatbistand kan fradrages, hvis udgifterne vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Såfremt udgifterne vedrører rene formuedispositioner eller indkomstkilden, kan disse dog ikke fradrages.

Landsskatteretten har i kendelse af 29. august 2003, offentliggjort i SKM2003.439.LSR, fastslået i en sag vedrørende forhøjelse af en førtidspension, at afholdte advokatomkostninger i den forbindelse var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet de vedrørte selve grundlaget for indkomsterhvervelsen.

Det afgørende i denne sammenhæng er selve kravets natur og ikke, hvorvidt der er opnået medhold for kravet jf. Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2019, offentliggjort i SKM2019.466.LSR.

Retten finder ikke, at de angivne udgifter til retssager og advokatbistand vedrører klagerens løbende indkomsterhvervelse, men derimod at de vedrører selve indkomstgrundlaget. Det er lagt til grund, at sagerne vedrørende klagerens lønvilkår ved fratræden er afsluttet inden de påklagede indkomstår, og at de pågældende omkostninger derfor udelukkende knytter sig til sagen omkring værdiansættelse og indfrielse af klagerens medarbejderaktier, og den følgende sag om advokatansvar.

Hvis udfaldet af de førte voldgifts- og retssager havde været til klagerens fordel, ville den opnåede indtægt eller erstatning ikke have trådt i stedet for en løn.

De af repræsentanten nævnte afgørelser kan ikke ændre på resultatet.

Udgifterne er dermed ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag efter aktieavancebeskatningsloven

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, fradrages tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, medregnes i det indkomstår, hvori tabet realiseres (realisationsprincippet).

Det følger af praksis, at det skal være dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er lidt et tab på aktierne.

Tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier (gennemsnitsmetoden) i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, stk. 2.

I den faktiske anskaffelsessum kan der tillægges omkostninger ved erhvervelsen af aktierne, ligesom der i den faktiske afståelsessum kan fradrages handelsomkostninger i forbindelse med salget. Det er dog et krav, at omkostningerne skal være direkte knyttet til gennemførelsen og berigtigelsen af handlen med aktierne.

Retten finder ikke, at der i de påklagede indkomstår 2017 og 2018 er realiseret et tab på aktier. Der lægges vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der har været lidt et tab på aktier i de pågældende indkomstår, og at de selvangivne omkostninger derfor ikke kan anses for at være direkte handelsomkostninger knyttet til en aktieafståelse i de pågældende år.

Skattestyrelsens afgørelse vedrører indkomstårene 2017 og 2018. Landsskatteretten kan, jf. skatteforvaltningslovens § 11, alene afgøre klager over skatteforvaltningens afgørelser.

Skattestyrelsen (og tidligere SKAT) har ikke taget stilling til fradrag for tab på aktier i de tidligere indkomstår, hvorfor retten ikke kan tage stilling til, hvorvidt de selvangivne omkostninger ville have været fradragsberettigede i det indkomstår, hvor tabet på aktierne blev realiseret.

De selvangivne omkostninger er dermed ikke fradragsberettigede i de påklagede indkomstår efter aktieavancebeskatningsloven.

Da de selvangivne omkostninger således hverken er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller efter aktieavancebeskatningsloven, kan der ikke godkendes fradrag for de selvangivne beløb på 655.576 kr. i indkomståret 2017 og 870.070 kr. i indkomståret 2018, uanset hvilket år forpligtelsen til betaling af omkostningerne er opstået.

Den påklagede afgørelse ændres derfor på dette punkt, idet aktieindkomsten forhøjes med 53.500 kr., som ikke anses for fradragsberettigede.