Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren var ejer af det engelske selskab [virksomhed1] Ltd (herefter selskabet) i de omhandlende indkomstår.

Der er i indkomstårene 2014-2016 overført en række beløb fra selskabet til klagerens ægtefælles private konto.

Skattestyrelsen har opgjort overførslerne til henholdsvis 335.995,28 kr., 505.172,44 kr. og 239.819,96 kr. i indkomstårene 2014-2016.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 18. januar 2020 og traf afgørelse i sagen den 18. februar 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 1.078.987 kr. for indkomstårene 2014-2016.

Som begrundelse er anført:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er i 2014-2016 sket en række overførsler fra dit engelske selskab, [virksomhed1] Ltd, til din ægtefælle. Din ægtefælle har via [virksomhed2] den 18. december 2019 oplyst, at der er tale om gaver fra dig, og at hun ikke har udført arbejde for selskabet. Vi har lagt oplysningerne til grund for overførslerne.

Gaver mellem ægtefæller er skattefri. Da overførslerne er sket direkte fra dit engelske selskab til hende, anses det rent skattemæssigt for at være en overførsel fra dit engelske selskab til dig, og derefter en overførsel til hende. Overførslerne til dig er skattepligtige som udbytte, jf. ligningslovens§ 16A.

Idet vi ikke har modtaget bemærkninger fra dig, fastholder vi beskatningen.

Frister

Vedrørende 2014 og 2015:

Vi kan genoptage skatteansættelsen for 2014 og 2015, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det er vores opfattelse, at den manglende selvangivelse af maskeret udlodning fra Storbritannien på i alt 839.167 kr. for 2014 og 2015 må anses for minimum grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 skal forslag til en ny skatteansættelse afsendes senest 6 måneder efter, at oplysningerne, der begrunder en ændring, er Skattestyrelsen bekendt. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse. Se SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR

I henhold til praksis (se f.eks. SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR) løber reaktionsfristen på 6 måneder ikke fra det fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget oplysningerne om transaktionerne, men først fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne opgøre de skattepligtige beløb.

Det betyder, at 6 måneders fristen løber fra 18. december 2019, hvor vi modtager indsigelse/oplysninger fra din ægtefælles rådgiver [virksomhed2] vedrørende forslag til hendes skatteansættelse for 2014-2016. Dette forslag til afgørelse for 2014 og 2015 er derfor sendt rettidigt.

Vedrørende 2016:

Som udgangspunkt kan vi ikke sende forslag om at ændre årsopgørelsen for personer med enkle økonomiske forhold efter den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (den korte ligningsfrist). Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt. og§ 1 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Personer, der modtager lønindkomst fra udlandet, er dog ikke omfattet af den korte frist. Det står i § 1, stk. 1, nr. 1 og§ 2, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold og§ 1, stk. 2, nr. 2. i bekendtgørelse nr. 535 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Personer med udenlandsk lønindkomst er i stedet for omfattet af den almindelige frist. Her kan vi sende forslag og afgørelse senest henholdsvis den 1. maj og den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Du har fået en årsopgørelse, men skulle have haft et oplysningsskema pga. den udenlandske indkomst. Den korte frist gælder dermed ikke for dit vedkommende.

Det betyder, at vi kan sende forslag om at ændre din skat for 2016 til og med den 1. maj 2020. Dette forslag til afgørelse for 2016 er derfor sendt rettidigt.(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt primær påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er anført:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at klager, [person1], er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle, økonomiske forhold, samt at der i medfør af § 1 i denne bekendtgørelse er indtrådt forældelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres i den forbindelse videre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldte, og at der således ikke er grundlag for at fravige den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

I det omfang man mod forventning måtte nå frem til, at der er grundlag for de af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelser, og såfremt man mod forventning ikke måtte finde, at [person1] må anses for omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række gældende, at der i henhold til de ordinære frister for skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er indtrådt forældelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Det gøres i den forbindelse videre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Det fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

..

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. ”

Klager har haft opfattelsen af, at der ville ske automatisk indberetning af alle overførsler til danske bankkonti.

Som det også vil fremgå af Skattestyrelsens egne oplysninger, som har været tilgængelige siden 9. juni 2017, har Klager foretaget en række pengeoverførsler fra det engelske selskab [virksomhed1] Ltd til sin ægtefælle.

Gaver mellem ægtefæller er skattefrie og afgiftsfrie.

Det må således på det kraftigste afvises, at Klager har handlet groft uagtsomt, idet han udelukkende og ganske naturligt har gået ud fra, at pengeoverførsler til en danske bankkonto automatisk ville blive oplyst til de danske skattemyndigheder.

Hertil kommer, at Klager ikke har været vidende om den særlige skattemæssige praksis om beskatning som maskeret udlodning hos ham selv af gaver til ægtefællen.

Det gøres desuden gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. fremgår følgende:

”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”

Idet det kan lægges til grund, at Skattestyrelsen har modtaget samtlige relevante oplysninger om pengeoverførslerne henholdsvis den 29. juni 2017 og den 5. juli 2017, jf. bilag 4, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af de ”gamle” år, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår således af sagens oplysninger, som henstår ubestridte, at de faktiske oplysninger i sagen i form af de enkelte pengeoverførsler til den danske konto de er henholdsvis modtaget i fysisk form og uploadet i databasen på de ovennævnte datoer.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har Skatteforvaltningen i sager, hvor der er tale om ekstraordinære genoptagelser, 6 måneder til at varsle en genoptaget skatteansættelse. Denne 6 måneders periode regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 27, hvilket således skal forstås på den måde, at kundskabstidspunktet angår de forhold, der medfører, at der ikke er tale om ekstraordinær genoptagelse.

Idet Skatteforvaltningen således senest den 5. juli 2017 har været bekendt med alle overførsler til den danske konto, for så vidt angår årene 2014 og 2015, har man ikke fra Skattestyrelsens side reageret inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet.

Klagers skatteansættelser for årene 2014 og 2015 kan således ikke genoptages, ej heller efter reglerne for ekstraordinære genoptagelser i skatteforvaltningslovens § 27, idet Skatteforvaltningen har været i besiddelse af og dermed har haft kundskab om indsætningerne i langt mere end 6 måneder.

Der er således gået tæt på 2 år, før Skattestyrelsen reagerer på disse oplysninger.

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke siden juni 2017 er tilgået nye oplysninger til Skattestyrelsen, der således siden juli 2017 har haft det fuldstændige samme grundlag for at varsle en ændret skatteansættelse samt træffe afgørelse herom.

Seneste retspraksis fra Landsskatteretten understøtter i øvrigt, at 6 måneders fristen skal overholdes, og at 6 måneders fristen må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne konkret er kommet i besiddelse af fyldestgørende oplysninger til at foretage en varsling af de pågældende skatteansættelsesændringer.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2019 med j.nr. 18-0000913, hvor Landsskatteretten netop refererer Højesteretsdom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.418.HR, og på dette grundlag konkluderer, at Skat i den pågældende sag allerede havde tilstrækkelige oplysninger og dermed var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle skatteansættelsesændringer allerede på det tidspunkt, da Skat modtog klagerens kontoudtog.

Tilsvarende gør sig gældende i nærværende sag, idet der således ikke, siden Skattemyndighederne modtog oplysningerne og uploadede dem til databasen i juli 2017, er tilgået nye oplysninger til sagen.

Seneste yderligere praksis fra Landsskatteretten følger op på denne linje, således at kundskabstidspunktet generelt set er det tidspunkt, hvor der senest er tilgået nye oplysninger til sagen.

Der er ikke tilgået oplysninger i nærværende sag siden juni 2017.

Det følger således heraf, at skatteansættelserne for 2014 og 2015 ikke kan genoptages.(...)”

Repræsentanten har i et supplerende indlæg anført følgende:

”(...)

De oprindelige synspunkter angivet i klageskrivelsen fastholdes i det hele. Sagen omhandler således spørgsmålet om, hvorvidt der i første række er tale om, at klager i sagen er omfattet af den korte ligningsfrist, og hvorvidt der i anden række er handlet groft uagtsomt.

Det gøres i den forbindelse navnlig gældende, at klager er omfattet af den korte ligningsfrist, hvorfor der således er indtrådt forældelse for de i nærværende sag omhandlede år.

For så vidt angår sagens andet forhold, at der ikke er tilgået skattemyndighederne nye oplysninger i sagen, siden skattemyndighederne modtog oplysninger uploadet i databasen i juli 2017. Det er således fra dette tidspunkt, at 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2., 1. punktum, må gælde. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 30. august 2018, der er offentliggjort som SKM2018.481HR. Det fremgår således af dommen, at

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.”

I den pågældende sag fandt man konkret, at starttidspunktet for 6 måneders fristen var udskudt derved, at de pågældende personer løbende havde fremsendt yderligere oplysninger til skattemyndighederne af relevans for sagen og skatteansættelsen. Det er ikke tilfældet i nærværende sag. Der er således ikke på noget tidspunkt tilgået yderligere oplysninger ud over de oplysninger, som SKAT har været bekendt med siden juli 2017.

Det gøres således gældende, at skatteansættelserne ikke er rettidig og således er forældet efter skatteforvaltningslovens § 27. Der er således ingen relevante oplysninger, der kan indgå i Skattestyrelsens sagsbehandling efter modtagelsen af oplysningerne for juli 2017. På det tidspunkt havde Skattestyrelsen således det fuldstændige og fuldendte grundlag for at varsle skatteansættelserne.

Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har varslet skatteansættelserne inden for 6 måneder regnet fra juli 2017, betyder således også, at Skattestyrelsen er afskåret fra senere hen at varsle og foretage ændring af skatteansættelserne for gamle år, som det er tilfældet i nærværende sag.

De pågældende indkomstår 2014 og 2015 er således gamle år, der kun kan genoptages ekstraordinært, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Som angivet ovenfor, er dette ikke tilfældet i nærværende sag, hvorfor SKAT har været uberettiget til at varsle og foretage ændring af skatteansættelserne for de nævnte år.(...)”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

Repræsentanten har i et supplerende indlæg anført følgende:

”(...)

Jeg henviser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 8. januar 2021. Jeg har noteret mig, at Skatteankestyrelsen ifølge forslaget mener, at sagen retligt skal omkvalificeres.

Skattestyrelsen har således truffet afgørelse i sagen efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. De relevante problemstillinger i den henseende var således dels, hvorvidt der var handlet groft uagtsomt og dels, hvorvidt 6 måneders fristen efter § 27, stk. 2, måtte anses for at være overholdt fra Skattestyrelsens side.

Der er udførligt redegjort for synspunkterne fra Klagers side til støtte for sagen undervejs, også under klagesagsbehandlingen.

Ifølge Skatteankestyrelsen skal sagen derimod nu afgøres efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det følger af denne bestemmelse, at der er en udlignet ligningsfrist for transaktioner mellem selskaber og personer, hvor personerne har bestemmende indflydelse over selskabet.

Der er således tale om en retlig omkvalifikation af sagen.

Skattestyrelsen har således ikke tidligere som førsteinstans konkret forholdt sig til, hvorvidt Skattestyrelsen mener, at bestemmelsen i § 26, stk. 5, er relevant, herunder om betingelserne i henhold til denne bestemmelse er overholdt.

Det mest rigtige ville således være, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen, såfremt Skatteankestyrelsens synspunktet fastholdes.

Der nedlægges således nu en principal påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke anerkender denne påstand, nedlægges en subsidiær påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke finder anvendelse i nærværne sag.

Det gøres til støtte herfor navnlig gældende, at overførslerne fra det engelske selskab er sket til Klagers ægtefælle, og at ægtefællen således ikke har haft en bestemmende indflydelse over det pågældende selskab, som dette er omfattet af skattekontrollovens § 3b.

Det følger således af et andet og særskilt regelsæt, at beløbene anses for at have passeret Klagerens økonomi, men dette fører ikke til, at den udvidede ansættelsesfrist efter skattekontrollovens § 3b finder anvendelse.

Der anmodes fortsat om retsmøde i sagen, idet navnlig de formelle forhold, herunder spørgsmålet om den nu nedlagte hjemvisningspåstand set i lyset af Skatteankestyrelsens omkvalifikation af det retlige grundlag, bør behandles forlods og særskilt.(...)”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen har i afgørelse af 18. februar 2020 forhøjet klagers aktieindkomst, da en række overførsler fra klagers selskab til hans ægtefælle er anset som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Ansættelsesfrist

Klager har i de omhandlede indkomstår været ejer af det engelske selskab [virksomhed1] Ltd Det er i sagen ubestridt, at klagers ægtefælle har i indkomstårene 2014 og 2015 modtaget henholdsvis 335.995 kr. og 505.172 kr. fra selskabet.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse.

Beløbene er tilfaldet til en af klager nærtstående person, uden at selskabet har haft en selvstændig interesse heri. Det følger af praksis i SKM2008.211.HR, at dette kan anses som udbytte for hovedanpartshaveren, idet formuefordelen anses at have passeret hovedanpartshaverens økonomi. Overførslerne er således en kontrolleret trans- aktion omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3B.

Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse.

Hjemvisning

Klagers repræsentant har gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at der ikke er grundlag for, at hjemvise sagen. Dette er henset til, at der ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger under klagebehandlingen.(...)”

Repræsentantens supplerende bemærkninger

Repræsentanten har anført følgende til Skattestyrelsens høringssvar:

”(...)

I sagen angår i hovedsagen 2 spørgsmål. For det første spørgsmålet om der er grundlag for hjemvisning af sagen og for det andet spørgsmålet om ansættelsesfristen, og navnlig om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse i nærværende sag.

De 2 spørgsmål er dog indbyrdes afhængige. Det er således fortsat klagers opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke finder anvendelse i en sag som denne.

Som det også er angivet i min seneste skrivelse, gøres det gældende, at overførslerne fra det engelske selskab er sket til klagers ægtefælle, og at denne ægtefælle således ikke har haft nogen bestemmelse eller indflydelse over det pågældende selskab i udlandet.

Der er således ikke tale om en transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3B.

Der er derimod tale om et helt særskilt regelsæt, hvilket også medfører, at fristreglen og den udvidede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke finder anvendelse i den pågældende sag.

Skattestyrelsen har i udtalelsen af 26. februar 2021 angivet, at der er tale om en overførsel og kontrolleret transaktion omfattet af den dagældende bestemmelse i skattekontrollovs § 3B. Man har i den forbindelse henvist til Højesteretsdom refereret i SKM2008.211.HR.

Den pågældende Højesteretsafgørelse omhandler dog spørgsmålet om salg af en anpartskapital til underkurs og spørgsmålet om maskeret udlodning og triplebeskatning. Der er derimod ikke i den pågældende sag i Højesteret eller i tidligere instanser taget stilling til anvendelsesområdet på skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det forekommer ikke klart af hverken Skattestyrelsens udtalelse af 26. februar 2021 eller Skatteankestyrelsens udtalelse af 8. februar 2021, hvorved man henviser til den nævnte dom fra Højesteret.

På tilsvarende vis er der heller ikke henvist til nogen anden praksis, hverken domstolspraksis eller administrativ praksis, hvor der er taget stilling til en transaktion, som i nærværende sag skulle være omfattet af skattekontrollovens § 3B. Dette må således bestrides.

Det gøres således fortsat gældende, at der er tale om en transaktion, der ikke er omfattet af den udvidede frist i den ekstraordinære genoptagelse efter § 26, stk. 5 i skatteforvaltningsloven.

Det er også på dette grundlag, at der i skrivelsen af 18. januar 2021 blev nedlagt en principal påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.

Der er således tale om en retlig omkvalifikation i sagen, som Skattestyrelsen som førsteinstans bør forholde sig til. Det er ikke et krav for en hjemvisning i en sag som nærværende, at der er fremlagt nye faktiske oplysninger i sagen, idet en om- kvalifikation af retslig karakter også kan begrunde en hjemvisning. Den korrekte behandling af sagen vil således være, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen som førsteinstans.(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Hjemvisning

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad.

Der foreligger i den konkrete sag ingen forhold, som taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Der er henset til, at der ikke foreligger nye oplysninger, som ikke har været forelagt for Skattestyrelsen. Landsskatteretten tager derfor ikke hjemvisningspåstanden til følge.

Ansættelsesfrist

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomståret udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen efter stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for så vidt, angår kontrollerede transaktioner. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse for skattepligtige, som har bestemmende indflydelse over et selskab, jf. skattekontrol-lovens § 3B.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 til 2016 den 18. januar 2020 og traf afgørelse i sagen den 18. februar 2020.

Det lægges til grund, at klageren var ejer af selskabet i de omhandlede indkomstår, hvorfor transaktioner med selskabet i denne periode er omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3B.

Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Det er uden betydning, om beløbet er tilfaldet klagerens ægtefælle, da hele beløbet må anses for udloddet til klageren som anpartshaver og herfra eventuelt videreoverdraget.

Beløbene anses at have passeret klagerens økonomi ved overførsler fra selskabet til klagerens ægtefælle. Overførslerne er således en kontrolleret transaktion omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3B.

Som følge heraf finder den udvidede frist for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 anvendelse. Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 15. april 2015 offentliggjort som SKM2015.396.VLR.

Skattestyrelsens afgørelse er dermed truffet rettidigt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.