Kendelse af 27-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2022

Journalnr. 20-0036782

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende restskat og tilhørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende restskat for indkomståret 2016 og tilhørende inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort således:

Fordring	Sidste rettidige betalingsdag	Modtaget til inddrivelse	Beløb
Restskat 2016	21.08.2017	05.10.2017	100.476,65 kr.
Inddrivelsesrenter			7.201,98 kr.
Restskat 2016	20.09.2017	08.11.2017	45.273,14 kr.
Inddrivelsesrenter			12.584,73 kr.
I alt			165.536,50 kr.

Klageren havde 165.536,50 kr. til gode i kreditsaldo fra skattekontoen.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen med 165.536,50 kr. til dækning af gæld vedrørende restskat og tilhørende inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Modregningen er gennemført efter dansk rets almindelige regler om modregning, herunder, at kravene (fordringerne) skal være:

•	Afviklingsmodne
•	Retskraftige
•	Gensidighed mellem hovedkrav og modkrav
•	Udjævnelighed mellem kravene

Fordringerne skal være afviklingsmodne

Dette betyder, at forfaldstiden skal være kommet for modfordringen og at frigørelsestidspunktet skal være kommet for hovedfordringen.

Hovedfordringen: (Overskydende indbetaling fra enkeltmandsfirmaet)

Frigørelsestiden for hovedfordringen (overskydende indbetaling enkeltmandsfirmaets skatte konto) er kommet, da den overskydende beløb fra indbetalingen er frigivet til udbetaling til ejeren af enkeltmandsvirksomheden.

Modfordringerne (restskat 2016)

Generelt vil forfaldstiden altid være kommet, når fordringen er overdraget inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, Gældsstyrelsen.

Det følger af § 2, stk. 3,

”Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført”.

Forfaldstiden er således generelt overskredet for alle fordringer som er overgivet til inddrivelse, idet det er en forudsætning, for at der kan ske overgivelse til Gældsstyrelsen, at forfaldstiden er kommet.

Det fremgår af juridisk Vejledning afsnit. A.D 13.3.2. Tvungen ikke-konneks modregning i afsnittet, Kravene er afviklingsmodne, at ”Med "forfaldstidspunkt" menes sidste rettidige betalingsdag, da betaling som udgangspunkt ikke må kræves før da.”

Forfaldstid for modfordringerne – (restskat 2016)

Fordring nr. 1a og 2a har sidste rettidige betalingsdag den 21.08.2017 og den 20.09.2017.

Inddrivelsesrenterne

De andre modfordringer, (inddrivelsesrenter) er en dag til dag rente og forfalder derfor samme dag, som renten bliver tilskrevet.

Den sidste dag i den modregnede renteperiode, er ifølge afgørelsen modregning, den 18.04.2019. De pålagte inddrivelsesrenter er således forfaldne på tidspunktet for afgørelsen om modregning, den 21.02.2019.

Konklusion:

Frigørelsestiden var kommet for hovedfordringen ved frigivelse af udbetalingen af den overskydende skat.

Forfaldstiden for modfordringerne var kommet ved overdragelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen og de tilhørende inddrivelsesrenter forfaldstid, omfattede alene en renteperiode som lå forud for eller samtidig med det tidspunkt, hvor afgørelsen om modregning blev truffet.

Hovedfordringerne og modfordringerne var derfor afviklingsmodne på tidspunktet for afgørelsen om modregning, den21.02.2019.

Fordringerne skal være retskraftige

Hovedfordringen (klagerens tilgodehavende) og modfordringen (klagerens gæld) skal være retskraftige, hvilket bl.a. betyder, at både hovedfordringen og modfordringerne ikke må være ophørt med at eksistere på grund af forældelse.

Modfordringerne (restskat 2016)

Ifølge de oplysninger, som fordringshaver har oplyst til Gældstyrelsen og lovreglerne vedrørende forældelse, er modfordringerne (klagers gæld) retskraftig på tidspunktet for afgørelsen om modregning.

Fordringens forældelsesfrist

Fordringerne er omfattet af en forældelsesfrist på tre år, jf. § 3 i forældelsesloven af 2007.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Rater af restskat (fordring 1a og 2a)

Da der i kildeskatteloven er indsat bestemmelser om løbedage, regnes betalingsfristen fra sidste rettidige betalingsdag (SRB), jf. § 2, stk. 2 i forældelsesloven af 2008.

Fordring nr. 1a og 2a har forfaldsdag den 21.08.2017 og den 20.09.2017, og der indtræder således ordinær forældelse tre år efter, dvs. efter den 21.08.2020 og den 20.09.2020

Inddrivelsesrenter

Forældelsesfristen beregnes fra tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt (forfaldsdag) jf. § 2, stk. 1.

Inddrivelsesrenterne har forfaldsdag i perioden fra den 01.11.2017 – 21.02.2019 og da inddrivelsesrenterne er en rente, som tilskrives på dagligt, forfalder inddrivelsesrenterne også dagligt.

Fordringens ordinære forældelsestidspunkt

Fordringernes ordinære forældelsestidspunkt, er det tidspunkt hvor fordringen ville være forældet, hvis der ikke forinden er foretaget afbrydelse af forældelsesfristen.

Rater af restskat (fordring 1a og 2a)

Fordring nr. 1a og 2a har forfaldsdag den 21.08.2017 og den 20.09.2017, og der indtræder således ordinær forældelse tre år efter, dvs. efter den 21.08.2020 og den 20.09.2020

Inddrivelsesrente

Inddrivelsesrenterne forfalder i perioden fra den 01.11.2017 – 21.02.2019, og der indtræder således ordinær forældelse tre år efter, dvs. efter den 01.11.2020 –21.02.2022

Fordringerne er således alle retskraftige 21.02.2019, på tidspunktet for afgørelse om modregning.

Fordringerne er gensidige

Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende skal betragtes som en enhed. Det betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som en enhed, selv om de hører under hvert deres ministerium. Dette gælder, når staten modregner over for borgeren. Se bl.a. Højesterets dom i ugeskrift for retsvæsen 1955 side 13.

Da gælden blev overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen overtog Gældsstyrelsen kreditorbeføjelserne, herunder retten til at modregne, jf. gældinddrivelseslovens § 3, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven.

Klager har gjort gældende, at der er tale om en indbetaling fra selskabet og at selskabet derfor har krav på at få udbetalt det modregnede beløb.

Det fremgår af § 2, stk. 1 nr. 2, 1. punktum i virksomhedsomdannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 934 af 04/08/2015), at det er de aktiver og passiver, der eksisterer, på omdannelsestidspunktet, dvs. den 1. januar 2016, som indgår i selskabet, [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1]).

Det er selskabet selv, som skal sørge for at de nødvendige registreringer af gæld og tilgodehavender bliver rettet i de offentlige systemer. Dette fremgår normalt af Skattestyrelsens standardbreve, som de udsender i forbindelse med anmodninger om skattefri virksomhedsomdannelse.

En skattefri virksomhedsomdannelse fra en enkeltmandsvirksomhed til et selskab med begrænset hæftelse, medfører ikke enkeltmandsvirksomheden ophører med at eksisterer, dvs. den juridiske person, som er den fysiske person, ophører ikke med at eksisterer efter virksomhedens aktiver og passiver efter den skattefri virksomhedsomdannelse er sket.

Det er således den fysiske person, [person1], CPR-nr. [cpr-nr. udeladt], virksomhedsejeren, som skal lukke enkeltmandsvirksomheden ved at foretage de nødvendige registreringer i CVR. registeret m.v.

Fremgangsmåden og forpligtigelserne i forbindelse hermed fremgår af www.skat.dk. under, erhverv, luk virksomhed, og virksomhedsejeren skal selv lukke virksomheden, hvis ejeren ikke ønsker at fortsætte enkeltmandsvirksomheden.

En indbetaling som ikke fremstår som en indbetaling fra en anden juridisk person, må som udgangspunkt anses for at være en indbetaling til fordel for den fysiske person, medmindre der er konkrete holdepunkter for, at indbetalingen var en ”klar fejlindbetaling.”

Indbetalingen kan ikke anses for at være en klar fejlindbetaling, da indbetalingen er sket via den indbetalingslinjen, som er tilknyttet enkeltmandsvirksomhedens, skattekonto.

Det fremgår ikke indbetalingsoplysningerne, at der var tale om en bankoverførsel eller på anden måde, at indbetalingen var foretaget på vegne af selskabet.

Et overskydende beløb, skal i henhold til reglerne i gældsinddrivelsesloven udbetales til den fysiske person, da det er den fysiske person, som via indbetalingslinje på sin enkeltmandsvirksomhed, som er samme juridiske person.

En udbetaling som kommer til udbetaling via en borgers nem konto, må Gældsstyrelsens kunne anvende til modregning i borgerens gæld, da der er tale om samme juridiske person, når udbetalingen stammer fra borgerens enkeltmandsvirksomhed.

Da det er den fysiske person, som har krav på indbetaling til sin enkeltmandsvirksomhed, og da Gældstyrelsen, som en del af skatteforvaltningen og derudover i medfør af § 3 gældsinddrivelsesloven har overtaget kreditorbeføjelserne, er både krav og modkrav gensidige

Det er derfor fortsat Gældsstyrelsens opfattelse, at betingelserne for at foretage modregningen til dækning af klagers gæld var opfyldt på modregningstidspunktet, hvorefter sagen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen.

(...)”

Gældsstyrelsen har den 2. juli 2020 fremsendt supplerende udtalelse til sagen. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Klager har gjort gældende, at der er tale om en indbetaling fra selskabet og at selskabet derfor har krav på at få udbetalt det modregnede beløb, således at der ikke skulle være gensidighed fordringerne imellem.

Indbetalingen er foretaget til fordel for CVR-nummer [...2] [virksomhed2]/[person1], da indbetalingen er sket via den generelle indbetalingslinje til enkeltmandsfirmaets skatte konto.

Da indbetalingen er sket til enkeltmandsfirmaet skatte konto, og dermed [person1] er det også [person1]s som har fået en berigelse. Det er derfor også [person1]s, som [virksomhed1] ApS må rettes et eventuelt tilbagesøgningskrav imod.

En indbetaling som ikke fremstår som en indbetaling fra en anden juridisk person, må som udgangspunkt anses for at være en indbetaling til fordel for den juridiske og fysiske person, som er indehaver af kontoen, medmindre der er konkrete holdepunkter for, at indbetalingen var en ”klar fejlindbetaling.” på tidspunktet for indbetalingen.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16b, at beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække. Det er således ikke ved indbetalinger til skattekontoen muligt at øremærke, hvilke gæld, som indbetalingerne skal dække.

En indbetaling fra [virksomhed1] ApS til fordel for eneindehaveren af [virksomhed1] ApS, ses ligeledes ikke på tidspunktet for indbetalingen at skulle kunne anses for en klar fejlindbetaling.

Da indbetalingen er sket via den generelle indbetalingslinje til skattekontoen for [virksomhed2] v/[person1], er det fortsat Gældsstyrelses opfattelse, at indbetalingen er sket til [...2][virksomhed2]/[person1] og fordringerne er derfor gensidige.

Gældsstyrelsen sendte den 3. august 2020 en uddybning af supplerende udtalelse. Af udtalelsen fremgår følgende:

”Gældsstyrelsen har modtaget en supplerende telefonisk henvendelse med spørgsmål, vedrørende Gældsstyrelsens udtalelse af hvad konsekvensen vil være, hvis der er tale om en, ”klar fejlindbetaling, Der fremgår følgende af vores udtalelse

”En indbetaling som ikke fremstår som en indbetaling fra en anden juridisk person, må som udgangspunkt anses for at være en indbetaling til fordel for den juridiske og fysiske person, som er indehaver af kontoen, medmindre der er konkrete holdepunkter for, at indbetalingen var en ”klar fejlindbetaling.” på tidspunktet for indbetalingen”

For god ordens skyld, skal det præciseres, at en ”klar fejlindbetaling på tidspunktet for indbetalingen”, skal forstås i relation til henholdsvis Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen håndteringer af indbetalinger, dvs. at såfremt at Gældsstyrelsen eller Skattestyrelsen havde lavet en fejl i forbindelse med håndtering af indbetalingen.

Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis Skattestyrelsen havde modtaget et brev med en check og det fremgik af brevet, at checken skulle indbetales på en indbetalingslinje som tilhørte en enkeltmandsvirksomhed. Hvis det samtidig af brevet fremgik, at indbetalingen skulle dække bestemte fordringer hos et ApS, og at checken og brevet ikke var underskrevet af enkeltmandsvirksomheden men ApS’et.

En sådan indbetaling ville være en klar fejlindbetaling, hvis Skattestyrelsen efterfølgende indsatte checken på enkeltmandsvirksomheden skattekontoen uden først at kontakte ApS’et. som indbetaler og underskriver af checken, for at afklare om der var angivet en korrekt indbetalingslinje. I dette tilfælde, ville Skattestyrelsen så aktivt have medvirket til den fejlagtige indbetaling.

I et sådant tilfælde, ville Skattestyrelsen ikke kunne indbetale beløbet på det angivne indbetalingslinje tilhørende enkeltmandsfirmaet, da det klart fremgik, at der var tale om en fejl og Skattestyrelsen medvirkede til fejlen, ved at indbetale beløbet på enkeltmandsvirksomhedens skattekonto.

En klar fejlindbetaling inkluderer således efter Gældsstyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen medvirker til fejlen, eller har en grad af culpa i forbindelse med en forkert indbetaling.

I sådanne situationer ville Gældstyrelsen forespørge Skattestyrelsen, om de var af den opfattelse, at der var sket en fejl i forbindelse med, at skattekontoen videresendte et overskydende beløb fra skyldners skattekonto til skyldners NEMkonto og dermed til brug for modregning hos Gældsstyrelsen, og dermed også om gensidighedsbetingelsen kan anses for at være opfyldt.

Såfremt vi havde modtaget en henvendelse inden vi traf afgørelse om modregning ville vi ligeledes have kontaktet Skattestyrelsen og forespurgt om Skattestyrelsen ud forvaltningsretlige god skik betragtninger mente at kunne videresende beløbet fra enkeltmandsvirksomheden til indehaveren af enkeltmandvirksomhedens NEMkonto.

Da det imidlertid fremgår af sagens akter, at Skattestyrelsen ikke har medvirket til indbetalingen da indbetalingen alene er foretaget bogholderen hos ApS. Det er oplyst fra en medarbejder i Skattestyrelsen, at det ikke umiddelbart fremgår af skattekontoens systemer, hvem der foretager indbetalingerne når de indbetales via en indbetalingslinje til skattekontoen.

Det kan endvidere supplerende oplyses, at det fremgår af Skattestyrelsens breve vedr. skattefri virksomhedssammenlægning, at det er en enkeltmandsvirksomheds eget ansvar at få lukket en enkeltmandsvirksomhedens skatte konto.

Det fremgår ligeledes af Skattestyrelsen breve, som standardtekst i forbindelse med virksomhedsomdannelse, at ApS selv skal meddele sine kreditorer, hvilken gæld som ApS hæfter for efter en virksomhedsomdannelse.

Da ApS og enkeltmandsvirksomheden begge har samme ejer og virksomhederne var i gang med en skattefri virksomhedsomdannelse, vil det desuden ikke give anledning til at en mistanke om en fejlindbetaling, som Skattestyrelsens nødvendigvis burde reagere på, selv, hvis at det umiddelbart kunne konstateres ud fra SKAT’s It systemer, at indbetalingen kom fra en konto tilhørende en anden en skyldner.

Det er Gældsstyrelsen opfattelse at klagers ”egne” fejl indbetalinger eller andres fejl indbetalingen i øvrigt til en borgers skattekonto, ikke giver anledning til at Gældsstyrelsen skal forespørge Skattestyrelsen om de mener, at der er sket fejl i forbindelse med at Skattestyrelsens udbetaling til indehaveren af skattekontoens Nemkonto, allerede fordi at Skattestyrelsen ikke har medvirket til en evt. fejlindbetaling, og deres eneste bidrag, har været at stille betalingsmæssig infrastruktur til rådighed i henhold til gældende lovgivning om skattekontoen.

Et eventuelt tilbagesøgningskrav er imellem ejeren af enkeltmandsvirksomheden og ApS’et, der fejlagtigt har indbetalt til en forkert konto, er også Gældsstyrelsen uvedkommende.

Gældsstyrelsen må kunne lægge til grund i afgørelse om modregning, at hvis et overskydende beløb fra en borgers skattekonto efterfølgende udbetales til en borger NEMkonto, er beløbet indbetalt til fordel for borgerens og tilhører borgeren, og dermed, at gensidighedsbetingelsen er opfyldt, når det i øvrigt fremgår af sagen, at Skattestyrelsen ikke aktivt har medvirket til fejlindbetaling,

Konsekvensen af, at en anderledes fortolkning vil bl.a. medføre, at indbetalinger, som tidligere samlevende og anden nærtstående familie som betalte gæld for andre skyldner ville kræve at Gældsstyrelsen ved en efterfølgende modregning, enten havde sikret sig dels at indbetalingen kom fra skyldners konto, eller at indbetaleren har afgivet et gavetilsagn eller lignede, inden vi kunne træffe afgørelse om modregning.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”Først om fremmest tak for den skriftlige redegørelse dateret 15. marts 2019 vedrørende Cvr. [...1] og [...2]. Jeg har vedhæftet brevet.

Jeg er bange for, at der er sket to fejl i forbindelse med inddrivelse af gæld fra cvr. [...1]

1) Manglende registrering af skattefri virksomhedsomdannelse

2) Fejlagtig indbetaling af skyldig moms

Manglende registrering af skattefri virksomhedsomdannelse

Ved en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2016 blev [virksomhed2] v/[person1] – CVR [...2] omdannet til [virksomhed1] ApS – CVR [...1]. Ved lov indgår samtlige aktiver og forpligtelser fra virksomheden i selskabet, herunder den skyldige skattekonto fra [virksomhed2] v/[person1] – CVR [...2].

Saldo fra skattekontoen i virksomhedsordningen (CVR [...2]) er ikke blevet overført til selskabets skattekonto (CVR [...1]). Selskabet har således haft 2 skattekonti siden omdannelsen i 2016. Jeg går ud fra at overførslen sker når skattestyrelsen har behandlet den skattefrie virksomhedsomdannelse. En behandling som er igangsat her i foråret 2019.

Fejlagtig indbetaling af skyldig moms

D. 21. december 2018 indbetaler [virksomhed1] ApS ved en fejl selskabets skyldige moms til den forkerte skattekonto. Beløbet der er indbetalt d. 21. december svarer til den skyldige moms på tidspunktet. Se vedhæftede momskvittering for november, hvoraf det fremgår at selskabet har en skyldig moms på 242.133 kr. svarende til nøjagtigt det beløb som er indbetalt d. 21. december.

For mig er der således åbenlyst at selskabet [virksomhed1] ApS har indbetalt skyldig moms til den forkerte skattekonto. Jeg vil derfor bede jer tilbageføre den fejlagtige indbetaling, således at [virksomhed1] ApS kan få deres penge tilbage.”

Repræsentanten sendte den 7. maj 2020 bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Af bemærkningerne fremgår følgende:

”Jeg har modtaget kvittering for indsendt klage og læst de dokumenter, der er vedlagt, og jeg må indrømme at jeg er noget overrasket over de konklusioner der drages.

SKAT skriver:

Indbetalingen kan ikke anses for at være en klar fejlindbetaling, da indbetalingen er sket via den indbetalingslinjen, som er tilknyttet enkeltmandsvirksomhedens, skattekonto.

(...)

Jeg har tidligere fremsendt dokumentation for, at der er klar sammenhæng mellem den indbetaling der er sket, og den indberetning der er lavet på moms for november måned 2018 på selskabet [virksomhed1] ApS (se vedhæftede).

[virksomhed1] ApS (CVR [...1]) laver momsindberetningen på 242.133 kr. 19.12.2018 og foretager den tilhørende betaling.

Betalingen på 242.133 kr. er registreret hos SKAT 21.12.2018. på CVR nummer [...2]

Selskabets bogholder laver en betaling og kommer ved en fejl til at bruge betalings-id for det gamle CVR nummer, da hun har begge liggende i systemet.

Jeg har meget svært ved at se, hvorfor denne handling skal udelukke, at der er tale om en klar fejlindbetaling – jeg mener netop, at den klare sammenhæng på dato og beløb understreger, at hensigten var at betale selskabets moms. Min konklusion er således, at der er tale om en klar fejlindbetaling.

Jeg har fået oplyst, at SKAT ikke kan se hvem betalingen kommer fra, når der benyttes betalingsid for skattekontoen, så for at bevise, at det netop er selskabet [virksomhed1] ApS, der har foretaget betalingen, har jeg vedhæftet kvittering fra selskabets netbank.

(...)”

Vedhæftet var blandt andet kvittering vedrørende betaling af 242.133 kr. den 21. december 2018 fra konto tilhørende [virksomhed1] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i kreditsaldo fra skattekontoen (hovedfordringen) til dækning af gæld vedrørende restskat og inddrivelsesrenter (modfordringerne). Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis fordringerne er udjævnelige, modfordringen retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, og hvis fordringerne er afviklingsmodne.

Det er således en betingelse, at der foreligger gensidighed mellem fordringerne, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder.

Repræsentanten har anført, at samtlige aktiver og forpligtelser vedrørende enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/[person1], herunder virksomhedens skattekonto, indgår i selskabet [virksomhed1] ApS fra og med skattefri virksomhedsomdannelse af 1. januar 2016.

Ved en skattefri virksomhedsomdannelse skal samtlige aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. i virksomhedsomdannelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 934 af 4. august 2015 med senere ændringer). Der er ikke herved tale om, at også fremtidige forpligtigelser og tilgodehavender tilgår selskabet.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at der er tale om en klar fejlindbetaling, hvorfor tilgodehavendet tilkommer selskabet. Repræsentanten har blandt andet anført, at den klare sammenhæng på dato og beløb understreger, at hensigten var at betale selskabets moms.

Indbetalingen er sket via den generelle indbetalingslinje til skattekontoen for [virksomhed2] v/[person1].

Det følger af opkrævningslovens § 16 a og 16 b, at beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække, at dækning ved indbetaling på skattekontoen sker efter et saldoprincip, og at betalinger på skattekontoen således ikke kan øremærkes, ligesom der ikke sker en manuel behandling af betalingen.

Det følger af opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt., at en kreditsaldo udbetales til den virksomhed, som skattekontoen tilhører, og der ses ikke at være undtagelser hertil i loven.

På den baggrund anses kreditsaldoen med rette at skulle udbetales til klageren (virksomheden), og da der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, anses betingelsen om gensidighed for opfyldt.

Der er intet grundlag for at antage, at de øvrige modregningsbetingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt er uden betydning, hvorledes en hovedfordring er opstået, men at modregning kan være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldte. Hvis hovedfordringen efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, er modregning således almindeligvis udelukket – i praksis vil det ofte dreje sig om hovedfordringer i form af løn, underholdsbidrag, sociale ydelser og lignende. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-01, afsnit G.A.3.1.4.4, som kan findes på www.skat.dk.

En hovedfordring i form af en kreditsaldo fra skattekontoen kan ikke anses for efter sin karakter at være bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger med den konsekvens, at modregning heri er udelukket.

Det forhold, at selskabet ved en fejl har indbetalt beløbet på den forkerte skattekonto, findes ligeledes ikke at kunne føre til, at modregning i kreditsaldoen er udelukket.

Der er herved henset til skattekontoens særlige natur og reglerne for dækning på og udbetaling fra skattekontoen, herunder at betalingen ikke behandles manuelt. Det kan således ikke antages at have stået klart for skatteforvaltningen, at der var tale om en fejlindbetaling.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende restskat og tilhørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.