|
|
Kendelse af 15-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022
Journalnr. 20-0035944
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed | Ja | Nej | Ja |
Skønsmæssigt fradrag for udgifter - erhvervsmæssig kørsel | 42.772,49 kr. | Yderligere fradrag | 42.772,49 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed | Ja | Nej | Ja |
Skønsmæssigt fradrag for udgifter- erhvervsmæssig kørsel | 7.964,27 kr. | Yderligere fradrag | 7.964,27 kr. |
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har primo 2020 fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2016 og 2017 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.
Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysningerne opgjort, at klageren i perioden 1. januar 2016 til den 30. september 2017 har kørt som chauffør for [virksomhed1], og indkørt henholdsvis 146.709,48 kr. og 28.988,55 kr. ved kørsel i biler med registreringsnumrene [reg.nr.1] og [reg.nr.2].
Klageren har erhvervet en Hyundai Getz med registreringsnummer [reg.nr.1] den 5. februar 2016 og en Kia Rio med registreringsnummer [reg.nr.2] den 14. december 2016.
Klageren modtog i 2016 A-indkomst fra Styrelsen for Videregående/SU på 71.292 kr. og A-indkomst fra [virksomhed2] ApS på 7.920 kr. og i 2017 A-indkomst fra Styrelsen for Videregående/SU på 60.150 kr. og A-indkomst fra [virksomhed3] ApS på 1.134 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagne oplysninger, sammenholdt med klagerens årsopgørelse konstateret, at klageren ikke har selvangivet indtægter ved kørsel for [virksomhed1]. Skattestyrelsen har anset klagerens [virksomhed1]-kørsel for erhvervsmæssig virksomhed og opgjort det skattemæssige resultat således:
2016
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (142.574,95 kr./80 x 100) 178.218,69 kr.
-provision til [virksomhed1], 20 % 35.643,74 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 142.574,95 kr.
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 42.772,49 kr.
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 8.910,94 kr.
+ bonus 4.134,53 kr.
Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift 95.026,05 kr.
-lønsumsafgift (resultat x 4,12 %), se punkt 3 3.915,07 kr.
I alt til beskatning 91.110,98 kr.
2017
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (26.547,58 kr./80 x 100) 33.184,48 kr.
-provision til [virksomhed1], 20 % 6.636,90 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 26.547,58 kr.
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 7.964,27 kr.
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 1.659,23 kr.
+bonus 2.440,97 kr.
I alt til beskatning 19.365,05 kr.
Den 12. februar 2020 blev forslag til afgørelse sendt af Skattestyrelsen og den 18. marts 2020 blev afgørelse udsendt. Skattestyrelsen har oplyst, at forslaget ikke er modtaget som returpost.
I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:
Slutseddel vedrørende Hyundai med registreringsnummer [reg.nr.1] solgt for 11.500 kr. den 11. december 2016 og slutseddel vedrørende Kia Rio med registreringsnummer [reg.nr.2] købt for 10.000 kr. med overtagelse den 14. december 2016 samt kørebog og opgørelse for 2016 og 2017 over kørte kilometer. For 2016 udgjorde antal kørte erhvervsmæssige kilometer 35.737 km. fordelt på 185 dage og antal privat kørte kilometer udgjorde 302 km. For 2017 udgjorde antal erhvervsmæssige kilometer 4.488 km. fordelt på 36 dage. og antal privat kørte kilometer udgjorde 0 km.
Klageren har gjort gældende, at der er sket forældelse efter forældelseslovens § 3.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og forhøjet dennes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 91.110 kr. og 19.365 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efterstatsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssigvirksomhed beror på en konkret vurdering, og er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.
Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder både rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Rentabilitetskriteriet betyder, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, have en rimelig forrentning af den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Intensitetskriteriet betyder, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.
Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.
Vi vurderer, at din kørsel i 2016 og 2017 har et omfang, som ud fra ovenstående kriterier anses for at være selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette betyder, at:
| • | Indkomsten opgøres efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed |
| • | Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidrags- |
| • | lovens § 4 |
| • | Du kan afskrive forholdsmæssigt på bilen efter afskrivningsloven § 11 |
| • | Såfremt virksomheden giver underskud kan dette fratrækkes i henhold til personskattelovens § 13. |
Den omstændighed, at aktiviteten er ulovlig efter anden lovgivning, har ingen betydning for, hvorledes indkomsten skal opgøres moms- og skattemæssigt.
Udgifter
Hvis du bruger din private bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab.
Du kan beregne udgiften til den erhvervsmæssige kørsel på to måder:
• Ud fra de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (dvs. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger i forhold til årets samlede kørsel).
• Eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som i 2016 var på 3,63 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,99 kr./km over 20.000 km/år. I 2017 var satsen på 3,53 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,93 kr./km over 20.000 km/år.
Uanset om du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser eller fradrag for faktiske udgifter, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen mellem privat og erhvervskørsel. Det betyder, at du skal kunne fremvise en kørebog eller tilsvarende opgørelse over både den private kørsel og den erhvervsmæssige kørsel.
Generelle krav til faktiske udgifter
Gemte kvitteringer som dokumentation
For at du kan fratrække udgifterne ved [virksomhed1]-kørslen, skal du have dokumentation for dem. Det har du ved at have gemt kvitteringer (bilag) på alle dine udgifter for hele indkomståret 2016 og 2017.
Fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse
Du kan få fradrag for den del af dine udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, der har knyttet sig til [virksomhed1]-kørslen. Det gør du ved at opgøre den forholdsmæssige del, som [virksomhed1]-kørslen udgør af årets samlede kørsel. Det vil sige, at hvis [virksomhed1]-kørslen udgør 10 % af den samlede årlige kørsel, vil du kunne fratrække 10 % af dine udgifter til løbende vedligeholdelse, benzin, grøn ejerafgift, forsikring m.v.
Fradrag for årets afskrivning
Du kan få fradrag for en forholdsmæssig del af årets afskrivning på bilen. Den forholdsmæssige delopgøres som [virksomhed1]-kørslens del af den samlede kørsel i bilen.
Dokumentation for kørsel
Den forholdsmæssige del af udgifterne, som du eventuelt ønsker at fratrække, skal du kunne dokumentere ved at have ført en kørebog.
I kørebogen skal du have noteret bilens kilometerstand ved indkomstårets begyndelse og ophør, og kilometerstanden ved [virksomhed1]-kørslens start og ophør. Se den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3som du kan finde på skat.dk
Genoptagelse på Skattestyrelsens initiativ
Skattestyrelsen kan ændre grundlaget for din skat senest den 30. juni i det andet kalenderår efterindkomstårets udløb, for personer med enkle økonomiske forhold. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22.maj 2013 og Den juridiske vejledning 2019, afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.
Vi har primo april 2019 modtaget kontroloplysninger, hvor vi efterfølgende har identificeret dig
som [virksomhed1]-chauffør, og vurderet at du driver erhvervsmæssig virksomhed, se begrundelsen øverst i punkt 1.4.
Det betyder at du ikke er omfattet af den korte frist, da du ikke længere har enkle økonomiske forhold. Du er herefter omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår at skattestyrelsen skal sende varsel om ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Du har pligt til at selvangive din indkomst ved [virksomhed1]-kørsel på eget initiativ.
Skattestyrelsens forslag
Da vi ikke har oplysninger om dine udgifter og fordeling mellem [virksomhed1]-kørsel og øvrig kørsel herunderbilens kilometerstand, har vi opgjort det skattepligtige resultat af [virksomhed1]-kørslen skønsmæssigt.
Se skattekontrollovens § 6, stk. 7 og § 5, stk. 3.
Ved udøvelsen af skønnet for 2016 og 2017 har vi taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønsterfor [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015, da vi vurderer, at dette efterfølgendeikke har ændret sig væsentligt.
Ved udøvelsen af skønnet i 2015 blev følgende forhold lagt til grund:
• Modtaget beløb fra [virksomhed1]
| • | Antal ture |
• [virksomhed1]s normale prissætning med:
- basis pris 20,00 kr.
- pris pr. minut 2,50 kr.
- pris pr. kilometer 9,00 kr.
Herefter blev der beregnet et skøn over antallet af kørte kilometer med passagerer efter følgendemodel:
| • | Samlet indtjening minus 20 % ([virksomhed1]s provision) minus startbeløb (antal ture x basis pris) = restindtjening. |
• Kilometerpris divideres med restindtjening og der fremkommer herefter et skønnet antal kørte kilometer.
Personer, som driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anvende Skatterådets satser for skattefri kørselsgodtgørelse. I vores skøn over udgifter pr. kørt km. ved [virksomhed1]-kørsel, har vi anvendt Skatterådetssatser for erhvervsmæssig kørsel, som i 2016 var 3,63 kr./km og i 2017 var 3,53 kr./km. Skatterådetssatser er fastsat, så de både dækker løbende driftsudgifter til bilen samt årligt værditab.
På grundlag af ovenstående er der givet et skønsmæssigt fradrag, til dækning af udgifterne ved kørslen, på 30 % af det modtagne beløb fra [virksomhed1].
Ved udøvelsen af skønnet er der taget højde for øvrige udgifter, som ikke er indeholdt i ovenstående beregning med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel.
(...)”
Skattestyrelsens afgørelse
Da du ikke er kommet med indvendinger mod det tidligere fremsendte forslag, fastholder Skattestyrelsen ændringerne.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 20. maj 2020 kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Nye oplysninger:
Ændringskoncept – forslag
At ændringskoncept – forslag ikke er modtaget, og dermed bortfalder fastholdelsen af ændringer ioverensstemmelse med forslaget.
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
At der er uenighed om vurderingen af, at den indkomst, som der er modtaget fra [virksomhed1], anses værende selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Faktiske udgifter
At ”gemte kvitteringer” har været gemt i 3 år, og er smidt ud.
Der er vedlagt kørselsbog og dokumentation på køb og salg af bil, som der anmodes om, at der bliver set på, hvis det fastholdes, at sagen skal genoprettes, da beregning for udgifter er vildledende.
Endvidere oplyser:
”Skattestyrelsensafgørelse på side 6. Grundet COVID-19 situationen, har jeg først haft læst brevet nu, derfor ønsker jeg en ændring i afgørelsen, da jeg tidligere ikke har modtaget breve fra jer.
Grunden den hektiske situation vi er i, så dannes der stærkt grundlag for en ny afgørelse og evt. kig på udgifter, kørebog, bilag og dokumentation der haves.”
Forældelse
§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Som almen borger der har handlet i god tro, fastholder jeg forældelsesfristen på 3 år. Stk. 2, gøre sigikke gældende, da i havde rettet henvendelse anno 2016, omkring anmeldelse af [virksomhed1] kørsel.
Skattestyrelsens kommentarer:
Ændringskoncept - forslag
Vi har sendt forslag til ændring den 12. februar 2020, og har ikke modtaget brevet retur.
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
[person1] har i 2016 fra [virksomhed1] modtaget 178.218 kr. og i 2017 modtaget 28.988 kr. Ud fra beløbenes størrelser fastholder Skattestyrelsen, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed med henvisning til rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, som der henvises til i forslagog afgørelse.
Forældelse
Vi fastholder, at skatteansættelsen er omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår at skattestyrelsen skal sende varsel om ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvilket også fremgår af forslag og afgørelsen. Vi sendte et forslag den 12. februar 2020.
(...)
[person1] anfører, at Skattestyrelsen havde rettet henvendelse anno 2016, omkring anmeldelse af [virksomhed1] kørsel.
Det er korrekt, at vi i et orienteringsbrev af 28. oktober 2016 har oplyst [person1], at vi har fået oplysninger fra de hollandske myndigheder om, at han står registreret som chauffør hos [virksomhed1] for 2015. Vi er først primo januar 2020 blevet bekendt med, [person1]s indtægter i 2016 og 2017.
Det fremgår af orienteringsbrevet, at indtægten ved [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig. [person1] har ikke selvangivet indtægten for [virksomhed1]-kørsel for hverken 2016 eller 2017, herunder angivet moms heraf.
(...)
Faktiske udgifter
Vi indstiller, at ændre indkomsten og lønsummen for 2016, idet udgifterne ved kørslen kan beregnes med udgangspunkt i det nu indsendte kørselsregnskab og efter Skatterådes satser, jf. ligningslovens § 9 B.
Godtgørelse efter Skatterådes satser er med afskrivninger, hvorfor der ikke tages hensyn til købs- og salgspris for bilerne.
Der kan ikke beregnes fradrag efter faktiske udgifter, da alle bilag ikke forefindes.
Man skal kunne dokumentere/sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel, hvilket man kan gøre ved at udarbejde et kilometerregnskab, der opfylder følgende krav:
| • | hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning |
| • | datoen for kørslen |
| • | den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel |
| • | bestemmelsessteder, herunder adresse for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed. |
Regnskabet med antallet af kørte km skal være ført sådan, at det der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller.
I det foreliggende regnskab over erhvervsmæssig kørsel er der kun registret dato, kilometerstand ved start og slut samt antal km.
Der foreligger således ikke bestemmelsessteder, herunder adresse for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.
Privat kørsel udgør i alt 320 km og der er ikke reduceret for kørsel mellem hjem/arbejde.
Skattestyrelsen indstiller herefter, at kørte km, jf. regnskab, reduceres med kørsel mellem hjem/arbejde samt anden privat kørsel med 8.000 km, jf. praksis, når km regnskabets rigtighed ikke er dokumenteret.
[person1] anses, at have haft kørsel til og fra selve området, hvorfra der køres [virksomhed1]-kørsel, hvilket ikke er erhvervsmæssig kørsel, men anses for at være kørsel mellem hjem og arbejde, som kan fratrækkes efter ligningslovens § 9 C.
Vi ansætter denne kørsel skønsmæssigt til afstanden mellem den private bopæl og [by1], hvilket ud fra opslag på google maps udgør 37 km pr. dag.
Forslag til ændring af indkomst (overskud af virksomhed og befordringsfradrag) og lønsum:
Overskud af virksomhed:
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 142.574,95 kr.
Godtgørelse ligningsrådets satser, jf. opgørelsen nedenfor 74.902,43 kr.
Moms af provision, jf. afgørelsen 8.910,94 kr. 83.813,37 kr.
I alt til beskatning 58.761,58 kr.
Beskattet overskud, jf. afgørelsen 91.111 kr.
Beskatning jf. ovenfor 59.362 kr.
Skattestyrelsen indstiller at nedsætte overskud af virksomhed med 32.349 kr.
Godtgørelsen er opgjort således:
Kørte km i alt, jf. km regnskab, 33.591 km + 2.146 km + 302 km (privat kørsel) 36.039 km
Kørsel mellem hjem/arbejde optalt til 186 dage x 37 km. 6.882 km
Anden privat kørsel, jf. praksis 8.000 km 14.882 km
Godkendt erhvervsmæssig kørsel, skønsmæssigt 21.157 km
20.000 km x 3,63 kr. 72.600,00 kr.
1.157 km x 1,99 kr. 2.302,43 kr.
I alt 74.902,43 kr.
Befordring mellem hjem/arbejde
13 km (37 km – 24 km) x 1,99 x 186 dage 4.812 kr.
Skattestyrelsen indstiller at nedsætte indkomsten, ligningsmæssigt fradrag med 4.812 kr.
(...)”
Skattestyrelsen er den 21. marts 2022 kommet med yderligere uddybning til tidligere udtalelse:
”(...)
I skatteyders [virksomhed1]-sag opererer vi med 2 forklaringer på ændring af frister.
Skattemæssig ændring
Skatteyder er oprindeligt tilmeldt en almindelig printselvangivelse.
Idet skatteyder har haft en omsætning på 146.709,48 kr. inkl. en bonus i indkomståret 2016, har vi vurderet, at hans kørsel har haft et omfang, der gør at vi anser ham for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Skatteyder vil ved denne vurdering ikke længere være omfattet af den korte ligningsfrist, men i stedet omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, hvoraf det fremgår at skattestyrelsen skal sende varsel om ændring senest den 1.maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Idet vi har sendt forslag om ændring den 12. februar 2020 og efterfølgende udsendt en afgørelse den 16. marts 2020, anser vi fristen for at være overholdt.
Moms-/lønsumsmæssig ændring
Vi modtog kontroloplysningerne fra Holland i april 2019. Da disse kontroloplysninger ikke indeholdte noget CPR-nr.., har dataene skulle gennemgå en identifikationsproces, før vi har kunne opstarte visitationen af sagerne.
Skatteyder var endeligt blevet identificeret den 3. juni 2019.
Idet kontroloplysningerne omfattede knap 4.600 personer og 2 indkomstår, var vi først endelig færdig med visitationen af skatteyders sag den 21. januar 2020. Oplysningerne fra Holland indeholder alene oplysninger om omsætningsbeløb og det er først ved visitationen der sket sammenligning med slutsystemer, således der kan ses, om skatteyderen er momsregistreret og har afregnet moms, og om skatteyderen har medregnet et resultat af selvstændig virksomhed og om dette resultat virker sandsynligt.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan vi varsle ændring senest 6 måneder efter vi har fået kundskab om, at skatteyder har bevirket at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtig eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. nr. 5.
Idet vi først den 21. januar 2020 har visiteret sagen, således at skattemyndighederne kan foretage en korrekt skatteansættelse, anser vi at kundskabstidspunktet tidligst for at være den 21. januar 2020, og at 6 måneders fristen dermed starter fra denne dato.
Årsagen til at vi har startet sagsbehandlingen med et forslag og ikke en materialeindkaldelse er, at vores erfaring fra tidligere [virksomhed1]-sager har vist, at denne skatteydergruppe ikke ligger inde med den fornødne dokumentation på deres udgifter. Vi har derfor startet med at sende dem et forslag, hvori vi har givet dem et skønsmæssigt fradrag til dækning af deres udgifter til bilen i forbindelse med deres [virksomhed1]-kørsel. Vi har gjort skatteyder opmærksom på, at hvis han ligger inde med den fornødne dokumentation for hans udgifter, opfordres han til at sende det ind inden fristen i forslaget.
Ændringen for 2017 indstilles ændret.
Materiale er gennemgået igen og det er konstateret, at der ud fra en opgørelse som for 2016 vedr. erhvervsmæssig kørsel kan godkendes et yderligere fradrag som opgøres således:
Ifølge fremsendt kilometerregnskab:
Km stand viser ved den sidste dag med erhvervsmæssig kørsel pr. 9/4 2017 257.211 km
Anden privat kørsel opgøres jf. praksis til 8.000 km: 360 dage x 99 dage 2.200 km 255.011 km
Km stand viser ved start pr. 1/1 2017 252.369 km
Højst godkendes erhvervsmæssigt kørsel 2.642 km
2.642 km x km sats 3,53 kr. 9.326 kr.
Godkendt, jævnfør afgørelsen af 18. marts 2020 7.964 kr.
Indstilling – nedsættelse af indkomsten 1.362 kr.
(...)”
Skattestyrelsen er den 12. juli 2022 kommet med følgende udtalelse:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse
Faktiske forhold
Det fremgår af oplysninger fra [virksomhed1], at klager i 2016 har modtaget 146.709,48 kr., heraf udgør 4.134,53 kr. bonus. I 2017 har klager modtaget 28.988,55 kr., heraf udgør 2.440,97 kr. bonus.
Klagers indtægter vedrørende [virksomhed1]-kørsel fremgår ikke af klagers årsopgørelse for 2016 og 2017.
Klager har gjort gældende
Klager har gjort gældende, at der ikke har været tale om et overskud, en rimelig forrentning af den investerede egenkapital, at der ikke har været en driftsherreløn og sammenholdt med at der ikke har været tale om en fast og kontinuerlig intensitet, er der derfor ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Klager mener ikke der er tale om persontransport, men der er tale om samkørsel og at klager har været i god tro om ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor klager ikke mener [virksomhed1]-kørslen skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Klager mener at sagen er forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 2.
Klager har ikke bestridt oplysningerne fra [virksomhed1].
Selvstændig virksomhed
Skattestyrelsen fastholder at klager har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at der er modtaget betaling af en ydelse og systematisk er oparbejdet en fortjeneste, der ikke er af underordnet karakter.
Kørebøger
Klager har i forbindelse med klagesagen fremlagt kørebøger for 2016 og 2017.
Hvis godtgørelse for befordringsudgifter skal udbetales efter reglerne i ligningslovens § 9 B, skal betingelserne i § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) være opfyldt.
Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er det en forudsætning for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført en effektiv kontrol med angivelsen af kørte kilometer.
Af bekendtgørelsen fremgår det, at der i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen skal foreligge bogføringsbilag som skal opfylde indholdskravene i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 – 7.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at kørslen skal foregå i modtagerens egen bil.
Konsekvensen af manglende effektiv arbejdsgiverkontrol er, at hele den skattepligtige godtgørelse anses som skattepligtig, uanset de øvrige betingelser er opfyldt, jf. SKM2007.247.HR og SKM2002.525.VLR.
Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. U.2007.1526H, SKM2004.162.HR og SKM2013.136.BR.
Hvis der foreligger et interessefællesskab mellem modtageren og selskabet som udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse, så skærper dette dokumentationskravet for at betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, jf. SKM2010.778.VLR og SKM2015.73.ØLR.
Da klager selv har skulle udføre kontrollen af sin egen kørsel, foreligger der derfor et interessefællesskab der skærper dokumentationskravet.
Klager har i kørebøgerne for 2016 og 2017, angivet at have anvendt køretøj med nummerpladen [reg.nr.1] i perioden fra den 1. januar til og med den 11. december 2016 og har anvendt køretøj med nummerpladen [reg.nr.2] i perioden fra den 16. december 2016 til og med den 9. april 2017.
Klager har oplyst at have kørt 302 km privat i samme periode.
Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der har været udført en intern og effektiv kontrol af, om betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, da Skattestyrelsen finder, at klagers fremlagte kørebøger ikke opfylder kravene til at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse.
Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at kørslen i perioden fra 1. januar til og med den 4. februar 2016, i alt 6.936 km, ikke er sket i klagers egen bil, da det fremgår af klagers skatteoplysninger, at klager først har fået tilgang af køretøjet med nummerpladen [reg.nr.1] den 5. februar 2016.
Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der gennemgående mangler angivelse af kørslens mål med eventuelle delmål som er et krav jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 4. og adressen hvorfra befordringen starter ikke er angivet, hvorfor det ikke er muligt at kontrollere de kørte kilometer.
Skattestyrelsen finder ikke, at der er tale om bagatelagtige fejl, dette henset til at fejlende ses at være gennemgående for begge indkomstår.
Skattestyrelsen bemærker endvidere, at kørebøgerne først er fremkommet i forbindelse med klagesagen.
De af klager fremlagte kørebøger tilsidesættes på baggrund af ovenstående af Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen finder ikke, at kørebøgerne objektivt kan dokumentere klagers kørsel.
Fradrag for driftsudgifter
Dokumenterede udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Det fremgår af retspraksis, at bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangs den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR og SKM2022.337.BR.
Klager har ikke fremlagt bilag for udgifter til f.eks. benzin eller til vedligeholdelse af biler i form af værkstedsregninger.
Skattestyrelsen finder derfor, at klager ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at være berettiget til fradrag for driftsudgifter.
Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager på trods af opfordring fra Skattestyrelsen, ikke har fremlagt bilagsmateriale for udgifter.
Klager har ikke dokumenteret at have kørt i egen bil eller bilagsmateriale for udgifter, og har derfor ikke påvist et grundlag for, at Skattestyrelsen kan fastsætte fradraget for driftsudgifter skønsmæssigt.
Forældelse – skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
Som følge af at klager har drevet selvstændig virksomhed, finder Skattestyrelsen at klager ikke har simple økonomiske forhold og derfor er omfattet af ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26.
Klager har gjort gældende, at forholdene ligger mere end 3 år tilbage i tid, og derfor er forældet efter forældelseslovens § 3, stk. 2.
Det følger af forældelseslovens § 1, at fordringer forældes efter reglerne i forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Som følge af, at et varsel om ændring af en ansættelse af klagers indkomstskat er omfattet af reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er ansættelsen derfor undtaget forældelse efter reglerne i forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. forældelseslovens § 1.
Forslaget til afgørelse er fremsendt den 12. februar og afgørelsen er fremsendt den 18. marts 2020. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er derfor overholdt.
Klager har gjort gældende ikke at have modtaget forslaget til afgørelse.
Skattestyrelsen har ikke modtaget forslaget retur fra [virksomhed4], hvorfor Skattestyrelsen finder, at forslaget til afgørelse er blevet leveret og derfor kommet til klagers kundskab.
På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen kommet frem til følgende:
2016 | |
Beregnet indtægt før bonus | 178.218,69 kr. |
- Provision til [virksomhed1] | 35.643,74 kr. |
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt if. [virksomhed1]) | 142.574,95 kr. |
- Godkendt skønsmæssige udgifter | 0,00 kr. |
- Moms af provision | 8.910,94 kr. |
Bonus | 4.134,53 kr. |
Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift | 137.798,54 kr. |
- Lønsumsafgift | 5.677,30 kr. |
I alt til beskatning | 132.121,24 kr. |
2017 | |
Beregnet indtægt før bonus | 33.184,48 kr. |
- Provision til [virksomhed1] | 6.636,90 kr. |
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt if. [virksomhed1]) | 26.547,58 kr. |
- Godkendt skønsmæssige udgifter | 0,00 kr. |
- Moms af provision | 1.659,23 kr. |
Bonus | 2.440,97 kr. |
I alt til beskatning | 27.329,32 kr. |
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han ikke skal anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til [virksomhed1]-kørslen, og at det af Skattestyrelsen skønnede resultat skal nedsættes til 0 kr., da han ikke har udført personbefordring. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der skal godkendes yderligere fradrag. Endelig har klageren gjort gældende, at 3 års fristen, jf. forældelseslovens § 3 er overskredet.
Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:
”(...)
I brevet, som er blevet sendt d. 18. marts 2020, står der følgende på side 1:
”Skattestyrelsen har tidligere sendt dig et forslag. Du har ikke haft indvendinger mod det fremsendte. Da der ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholdes ændringerne i overensstemmelse med forslaget.”
Til dette vil jeg sige, at jeg ikke har modtaget et tidl. Forslag fra jeres side af, derfor kan man ikke fastholde, at jeg ikke har haft indvendinger mod det fremsendte, da jeg ikke har modtaget det fremsendte. Derfor bortfalder fastholdensen af ændringer i overensstemmelse med forslaget.
På side 3, står der følgende i brevet:
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering, og er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.
Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder både rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Rentabilitetskriterier betyder, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, have en rimelig forrentning af den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Intensitetskriteriet betyder, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.
Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.”
Til dette skal der siges, at der ikke har være sådan et overskud, en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og slet ikke tale om driftsherreløn. Derudover kan man ikke tale om intensitetskriteriet bliver opfyldt, da en kørende og profitabel virksomhed har en fast og kontinuerlig intensitet. Der har været en meget svingende intensitet, hvilket ikke egner sig til at være en virksomhed. Derfor kan jeg ikke anses for være værende tidl. Erhvervsmæssig.
Derudover var der ikke tale om persontransport, da [virksomhed1] kom med den klare udmelding, at der var tale om samkørsel og at dette var en samkørselstjeneste. Jeg har derfor handlet i god tro. Følgende citat fra artikel bekræfter mit udsagn.
” Ifølge [virksomhed1] er der tale om en samkørselsordning, hvor private bilejere stiller sig til rådighed og kan hyres til en tur, hvor chauffør og passager efterfølgende deler omkostningerne.” 1
Derudover er jeg følgende meget uenig i udsagnet ” virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativbeskeden aktivitet.”
Ved en beskeden aktivitet, kan der køres mange km og herved kan der ske en udligning ift. Indtjening og udgift eller tab ift. Udgiftens størrelse.
Jeg er derfor uenig i vurderingen omkring, at jeg er blevet anset som værende selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Hvis jeg ikke havde den gode tro og anså det som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, så ville jeg oprette denne virksomhed. Derfor bortfalder dét at anse dette som værende erhvervsmæssig virksomhed.
Hvad angår på side 4, ”gemte kvitteringer”, så havde jeg gemt kvitteringerne i 3 år og efterfølgende har jeg smidt dem ud. Derfor er det svært at have alle kvitteringer med, da jeg ikke var bekendt med, at denne sag skulle genoptages. Derfor har jeg ikke kvitteringer, hvad angår skift af dæk, service, bilvask, støvsugning og lign. Bilpleje.
Dog har jeg kørselsbog og dokumentation på køb og salg af bil, hvilket jeg mener at der skal ses på og regnes efter, hvis det fastholdes, at sagen skal genoprettes, da jeres beregning for udgifter er vildledende.
Skattestyrelsensafgørelse på side 6. Grundet COVID-19 situationen, har jeg først haft læst brevet nu, derfor ønsker jeg en ændring i afgørelsen, da jeg tidligere ikke har modtaget breve fra jer. Grunden den hektiskesituation vi er i, så dannes der stærkt grundlag for en ny afgørelse og evt. kig på udgifter, kørebog, bilag ogdokumentation der haves.
Nederst på side 6. Står der dine bemærkninger, her vil jeg igen fastholde, at der ikke er blevet rettet henvendelse og derfor kan jeg ikke holdes ansvarlig for manglende bemærkninger.
Forældelse:
§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Som almen borger der har handlet i god tro, fastholder jeg forældelsesfristen på 3 år. Stk. 2, gøre sig ikke gældende, da i havde rettet henvendelse anno 2016, omkring anmeldelse af [virksomhed1] kørsel.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har henført indtægter fra [virksomhed1] til selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og herunder også, hvorvidt der er grundlag for at godkende yderligere fradrag for udgifter i forbindelse hermed.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) som var gældende for indkomstårene 2016 og 2017.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:
| ? | Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning |
| ? | Datoen for kørslen |
| ? | Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel |
| ? | Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed |
Regnskabet med antallet af kørte km. skal være ført sådan, at det der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller.
Satser for fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil fremgår for 2016 af Bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015 og for 2017 af Bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016 og reguleres og fastsættes af Skatterådet.
Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9B udgjorde i 2016, 3,63 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,99 kr./km over 20.000 km/år. I 2017 udgjorde satsen for fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil efter Skatterådets satser på 3,53 kr./km indtil 20.000 km/år og 1,93 kr./km over 20.000 km/år.
Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 2006-06-15 nr. 648 og Bogføringsloven § 10, at bogføringspligtige skal opbevare sit regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår endvidere, at Skatteministeren for grupper af skattepligtige kan fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 for personer med simple økonomiske forhold.
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.
Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.
Det fremgår af den af klageren fremlagte kørebog, at der i 2016 er kørt 35.737 km. erhvervsmæssige kilometer fordelt på 185 dage og i 2017 er kørt 4.488 km. erhvervsmæssig kilometer fordelt på 36 dage.
Klageren har i indkomstårene 2016 og 2017 kørt [virksomhed1]-kørsel, hvor der ubestridt i 2016 og 2017 er indkørt 146.709 kr. og 28.988 kr.
Ud fra karakteren af den erhvervsmæssige kørsel finder Landsskatteretten at klageren må anses for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, hvor der systematisk er oparbejdet en fortjeneste, der ikke er af underordnet karakter.
Det forhold, at [virksomhed1] har oplyst, at der er tale om en samkørselstjeneste, hvor chauffør og passager deler udgifterne ikke kan føre til et andet resultat, idet der er modtaget betaling for en ydelse. Klagerens opfattelse af, at han ikke drev virksomhed, ændrer ikke på, at kørslen har haft et sådant omfang og intensitet, at der er i henhold til praksis, er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren skal beskattes af det overskud, han har haft efter fradrag af driftsudgifter.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har lagt de modtagne kontroloplysninger fra de hollandske skattemyndigheder til grund for ansættelsen af klagerens indtægter fra [virksomhed1]-kørsel i 2016 og 2017. Klageren har ikke godtgjort, at der er fejl i oplysningerne.
Klageren har heller ikke godtgjort, at den betydelige kørsel udgør ikke-overskudsgivende samkørsel, og Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at indkomsten fra [virksomhed1]-kørslen er oppebåret som led i selvstændig erhvervsvirksomhed med personbefordring.
Fradrag for driftsudgifter
For så vidt angår fradrag for driftsudgifter er udgangspunktet som nævnt, at klageren i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må fremlægge dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved [virksomhed1]-kørslen. I mangel af en sådan dokumentation, eller såfremt den fremlagte dokumentation ikke er fyldestgørende, foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.
Da klageren ikke har fremlagt fyldestgørende dokumentation for sine udgifter ved [virksomhed1]-kørslen, er det med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat de fradragsberettigede udgifter.
Klageren har fremlagt et kørselsregnskab, som er mangelfuldt, da der i regnskabet kun er registreret dato, kilometerafstand ved start og slut samt antal km. Der foreligger ikke bestemmelsessteder, herunder adresse for den erhvervsmæssige kørsel, der kan sandsynliggøre og dokumentere regnskabets rigtighed. Der er således ikke reduceret for kørsel mellem hjem/arbejde. Klager har i kørebøgerne angivet at have anvendt køretøj med nummerpladen [reg.nr.3] i perioden fra den 1. januar til og med den 11. december 2016 og køretøj med nummerpladen [reg.nr.2] I perioden fra den 16. december 2016 til og med den 9. april 2017.
Retten har endvidere lagt vægt på, at kørslen i perioden 1. januar til og med den 4. februar 2016 ikke er sket i klagerens egen bil. Klageren får først tilgang til køretøjet med nummerpladen [reg.nr.3] den 5. februar 2016. Kørselsregnskabet kan således ikke danne grundlag for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel.
Retten finder herefter, at der ikke på baggrund af det fremlagte kørselsregnskab er tilstrækkeligt grundlag for at godkende yderligere fradrag, udover de af Skattestyrelsen skønnede 30 % for driftsudgifter ved kørslen for indkomstårene 2016 og 2017.
Retten har opgjort det skattemæssige resultat således:
2016
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (142.574,95 kr./80 x 100) 178.218,69 kr.
-provision til [virksomhed1], 20 % 35.643,74 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 142.574,95 kr.
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 42.772,49 kr.
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 8.910,94 kr.
+ bonus 4.134,53 kr.
Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift 95.026,05 kr.
-lønsumsafgift (resultat x 4,12 %), se punkt 3 3.915,07 kr.
I alt til beskatning 91.110,98 kr.
2017
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (26.547,58 kr./80 x 100) 33.184,48 kr.
-provision til [virksomhed1], 20 % 6.636,90 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 26.547,58 kr.
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 7.964,27 kr.
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 1.659,23 kr.
+bonus 2.440,97 kr.
I alt til beskatning 19.365,05 kr.
Landsskatteretten stadfæster således det skønsmæssige fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel til henholdsvis 42.772,49 kr. og 7.964,27 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Formalitet
Da klageren har drevet uregistreret virksomhed med kørsel for [virksomhed1], har han ikke længere simple økonomiske forhold og er således ikke omfattet af reglerne om en forkortet ligningsfrist. De foretagne ansættelser er således omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26.
Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen skal sende varsel om ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger fra de hollandske myndigheder primo 2020. Den 20. februar 2020 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse og den 18. marts 2020 sendte Skattestyrelsen afgørelse til klageren. Fristen for udsendelse af afgørelsen er således overholdt.
Forslaget af 12. februar 2020 er ikke kommet retur fra det danske postvæsen, hvorfor det må formodes, at forslaget er afleveret korrekt, og derved kommet til klagerens kundskab. Klageren har ikke heroverfor sandsynliggjort, at forslaget ikke er kommet frem.
Klageren har gjort gældende, at der er sket forældelse efter forældelseslovens § 3. Efter denne lov forældes skattekrav efter 3 år fra kravets forfaldstidspunkt. Forældelsesfristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt fordringshaver får kendskab til kravet. Det bemærkes tillige, at denne klagesag ikke vedrører forældelse af selve kravet efter forældelsesloven.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette har genoptaget klagerens skatteansættelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.