Kendelse af 06-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har i brev af 24. oktober 2019 anmodet klageren om at indsende dokumentation for selvangivne renteudgifter på 34.003 kr. i 2016, 45.539 kr. i 2017 og 81.259 kr. i 2018.

Klageren har over for Skattestyrelsen i mail af 6. januar 2020 og telefonsamtale af 17. januar 2020 oplyst, at hun ved en fejl har smidt dokumentationen for renteudgifterne ud i forbindelse med en flytning. Klageren har desuden oplyst til Skattestyrelsen, at hun ikke anser det for muligt at fremskaffe dokumentationen igen.

Der er fremsendt dokumentation for renteudgifter til [finans1], [finans2] og [finans3].

Det fremgår af dokumentationen vedrørende [finans1], at klageren i 2018 har betalt 13.463,69 kr. for tidligere års renteudgifter.

Det fremgår af dokumentationen vedrørende [finans2], at klageren har betalt 1.231,90 kr. i renteudgifter i 2018.

Det fremgår af dokumentationen vedrørende [finans3], at kravet pr. 7. oktober 2011 har udgjort 99.121,98 kr., hvoraf 51.265,16 kr. har udgjort renteudgifter. Ifølge frivilligt forlig skal der betales 79.297,58 kr. Den forholdsmæssige renteudgift udgør 51,72 % svarende til 41.012,13 kr. Det fremgår desuden, at [finans3] bekræfter, at der er registreret betalinger svarende til det anførte beløb. Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at hun ikke er bekendt med, hvor meget hun har betalt i renteudgifter de enkelte år.

Det fremgår af brev fra [finans3], dateret 24. september 2019, at de har modtaget sidste afdrag på afviklingsaftalen, hvorefter gældsforpligtelsen er indfriet.

Klageren har i forbindelse med nærværende sag fremlagt to breve fra [finans4], som er dateret 1. november 2019. Det ene brev er sendt til klageren, hvorimod det andet brev er sendt til [person1]. Følgende fremgår af brevet, som er sendt til klageren:

”Saldokvittering

Vi har nu modtaget din betaling på 20.445,15 kr., som er den sidste betaling ifølge din aftale med os om afvikling på gæld. Vi har derfor ikke flere krav over for dig vedrørende konto nr. [...42] og [...11].

Vi oplyser renterne til skattemyndighederne og oplyser samtidig, at du har modtaget en saldokvittering, og at vores fordringer har flere debitorer.

(...)”

Følgende fremgår af brevet, som er sendt til [person1]:

”Saldokvittering

Vi har nu modtaget din betaling på 4.427,44 kr., som er den sidste betaling ifølge din aftale med os om afvikling på gæld. Vi har derfor ikke flere krav over for dig vedrørende konto nr. [...11].

Der vil snarest blive fremsendt en kvittering vedr. [...09], [...88] og [...38]

Vi oplyser renterne til skattemyndighederne og oplyser samtidig, at du har modtaget en saldokvittering, og at vores fordringer har flere debitorer.

(...)”

Derudover har klageren fremlagt et brev fra [finans4], som er dateret 30. december 2019, og som er sendt til [person1], hvoraf følgende fremgår:

”Vi har nu modtaget din betaling på 104.544,97 kr., som er den sidste betaling. Vi har derfor ikke flere krav over for dig vedrørende konto nr. [...09], [...88] og [...38].

Vi oplyser renterne til skattemyndighederne og oplyser samtidig, at du har modtaget en saldokvittering.

(...)

Du vil i midten af januar 2020 modtage et årsbrev med en opgørelse over de renter du har betalt i 2019.

(...)”

Yderligere har klageren fremlagt et brev fra [virksomhed1] A/S, som er dateret 14. marts 2017, og som er sendt til klageren, hvoraf følgende fremgår:

”Gældsforpligtelse vedr. [finans5] A/S.

Kreditor: [virksomhed1] A/S

Vedrørende den forfaldne gældsforpligtelse indgås følgende aftale.

Gælden opgøres således:

Krav pr. 07-10-2011DKK 99.121,98

Renter 1,85 % pr. md.DKK 56.626,26

DomsrenterDKK 0,00

Skyldige omkostningerDKK 0,00

Indbetalinger i altDKK -30.756 75

I altDKK 124.991 49

Gælden afvikles med DKK 686,75 hver den 1. i måneden**.

Første ydelse forfalder den 01-01-2017. Ved aftalens udløb pr. 01-06-2017 træffes der ny aftale om vilkårene for gældens afvikling.

Kreditor giver løfte om eftergivelse af restgæld og fremtidige renter, således at der i alt kun skal tilbagebetales DKK 49.060,83

Eftergivelsen er betinget af, at gælden afvikles som ovenfor anført. Du opnår herved en betydelig rentebesparelse over afviklingsperioden.

Har du ikke tidligere udnyttet fradragsretten for allerede tilskrevne renter, opnår du, at din betaling er fradragsberettiget på din selvangivelse, indtil du har tilbagebetalt DKK 22.226,56.”

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren og [person1] blev separeret den 10. marts 2011. Separationen er ophævet den 1. oktober 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er berettiget til fradrag for renteudgifter med 13.670 kr. i 2016, 13.671 kr. i 2017 og 28.366 kr. i 2018.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Bemærkninger

Skattestyrelsen har i brev den 24. oktober 2019 anmodet dig om at indsende dokumentation for indtastede renteudgifter.

Du har i mail den 06.01.2020 samt telefonsamtale den 17.01.2020 oplyst, at du ved en fejl har smidt dokumentationen ud i forbindelse med flytning sidste år. Du mente ikke, at du havde mulighed for at fremskaffe dokumentationen igen. Sagen skulle bare behandles på det foreliggende grundlag

Det fremgår dog af det indsendte materiale vedr. [finans1], at der i 2018 er betalt 13.464 vedr. gamle renter. Det er derfor taget hensyn til dette beløb i beregningen.

Du har igen den 27.01.2020 og den 04.02.2020 indsendt yderligere materiale vedr. renteudgifter til [finans3] og [finans2].

[finans3]:

Iflg. indsendte oplysninger:

Krav pr. 07.10.2011 udgør 99.121,98 kr.

Heraf renter 51.297,58 kr. – Svarende til 51,72 %

Iflg. frivilligt forlig skal der betales 79.297,58 kr.

Den forholdsmæssige rente udgør dermed 51,72 % af 79.297 kr., svarede til 41.012 kr.

Du oplyser pr. tlf. den 29.01.2020, at du ikke kan oplyse, hvor meget der er betalt de enkelte år.

Brevet fra [finans3], dateret den 24.09.2019, dokumenter dog, at aftalen er overholdt, det sidste afdrag er betalt, og gældsforpligtelsen er indfriet.

Renteudgiften på 41.012 kr. er ikke fratrukket tidligere. En lille del af fradraget vedrører antageligt 2019. Der bortses fra dette. Beløbet er fratrukket i nedenstående fordeling. Der vil derfor ikke være noget at fratrække i 2019.

Fradraget fordeles derfor skønsmæssigt således:

2016: 13.670 kr.

2017:13.671 kr.

2018:13.671 kr.

41.012 kr.

Du skal kunne dokumentere de fradrag og beløb, du har oplyst

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal oplyse om deres indkomst og visse dele af deres formue hvert år. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), som gælder til og med indkomstår 2017 og skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017), som gælder fra indkomstår 2018.

Pligten til at give oplysninger betyder, at du skal kunne dokumentere de beløb, du har oplyst, hvis vi beder om det. Hvis du har indberettet fradrag, er det dig, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at du har ret til dem. Det har Højesteret præciseret i SKM.2004.162.HR, som du kan finde på skat.dk/afgørelser. Hvis du ikke kan dokumentere de indberettede beløb, kan vi ikke godkende dem.

Frist for at ændre din skat for 2016, 2017 og 2018

Da du er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som er gældende forud for 2018, og herefter bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 1, stk. 1 og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som er gældende forud for 2018, § 3 og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at vi kan sende forslag om ændringer af årsopgørelsen uden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt.

Vi mener, at din skat for 2016, 2017 og 2018 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den korte frist gælder derfor ikke vedrørende ovenstående forhold for indkomstårene 2016 og 2017.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.

Vi fik kendskab til ovenstående forhold i forbindelse med den manglende fremsendelse af dokumentation, som vi anmodede om ved brev af den 24. oktober 2019. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4.

Din indsigelse

Du har i mail og telefonsamtale den 4. marts 2020 gjort indsigelse mod anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 for 2016 og 2017, da du ikke mener, at du har gjort noget, der kan betegnes som groft uagtsomt eller forsæt.

Skattestyrelsen fastholder anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da der er fortaget udokumenterede rentefradrag på i alt. 105.094 kr. – Heraf 20.333 kr. for 2016 og 31.868 kr. for 2017.

(...)”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar:

”(...)

Skattestyrelsen er dog ikke bekendt med, at der skulle være indsendt dokumentation for renteudgifter på 92.000 kr. vedrørende indkomståret 2019.

Som begrundelse for fradrag henviser [person2] til gældens størrelse.

Til dette skal det bemærkes, at da rentefradraget er omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, godkendes udelukkende fradrag i det indkomstår, hvor betaling sker.

Indkomstårene 2016 og 2017 er genoptaget med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, da der if. de foreliggende oplysninger er foretaget udokumenterede fradrag på henholdsvis 20.333 kr. for 2016 og 31.868 kr. for 2017.

(...)”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 23. juni 2020:

”Det fremsendte materiale, der if. det oplyste vedrører renteudgifter for 2019, anses ikke indeholde nye oplysninger, der har relevans for de behandlede indkomstår 2016, 2017 og 2018.

Det skal bemærkes, at det oplyste rentebeløb på 92.000 vedrørende 2019 ikke kan vurderes på det foreliggende grundlag.

Der er tale om låneforhold med gældseftergivelse og restance, der skal behandles jf. Ligningslovens § 5, stk. 8 og stk. 9.

En overvejende del af det oplyste beløb er renter overført fra ægtefælle jf. Kildeskattelovens § 24 A og Juridisk Vejledning C.A.11.2.2.4.

Dette er ikke en mulighed for tidligere år, da der if. CPR foreligger separation fra 10. marts 2011.

Separationen er ophævet den 1. oktober 2019 og dermed genindtræder sambeskatning først fra 2019.”

Skattestyrelsen har den 10. juli 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.

Formelt

1. Ugyldighed

Klager er som hovedregel omfattet af den korte ligningsfrist ved umiddelbart at have enkle økonomiske forhold jf. Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse af et tidligere indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen finder, at det kan lægges til grund som ubestridt, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, og at ansættelsen for indkomståret 2018 er foretaget rettidig, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2.

Samtidigt med ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 har Skattestyrelsen foretaget en helt tilsvarende ansættelse vedrørende de tidligere indkomstår 2016 og 2017.

Det bemærkes, at det er uden betydning for anvendelsen af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at ansættelserne for de tre indkomstår er fremsendt samtidigt.

Da ansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017 således vedrører et helt tilsvarende forhold, og Skattestyrelsens afgørelse er truffet inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, anses også ansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017 rettidigt foretaget.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fejlen er afhjulpet af Skatteankestyrelsen. Den fejlagtige henvisning har ikke været konkret væsentlig og har ikke forhindret Klager i at varetage hendes interesser.

Der kan herefter ikke gives medhold i de nedlagte formalitetspåstande. Afgørelsen anses for gyldig for alle tre indkomstår.

Materielt

1. Fradrag for renteudgifter

Renteudgifter er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e og kan som udgangspunkt fratrækkes i det indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.

Renter påløbet efter afviklingen er påbegyndt, fratrækkes løbende på tilskrivningstidspunktet, medmindre fradragsretten udskydes i medfør af ligningslovens § 5, stk. 8.

Efter denne bestemmelse udskydes fradragsretten for renteudgifter, hvis der i samme gældsforhold henstår ubetalte renter fra tidligere indkomstår.

Klager har ikke dokumenteret at have betalt renteudgifter i det omfang, der er selvangivet. Det er Klager der har bevisbyrden for at dokumentere foretagne fradrag jf. SKM 2004.162 HR.

Skattestyrelsen anser ikke, at Klager har løftet denne bevisbyrde, idet der ikke er modtaget dokumentation for de fulde selvangivne beløb.

Skattestyrelsen har modtaget dokumentation for, at der er betalt 41.012 kr. i renteudgifter til en kreditor. Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse af denne samlede renteudgift i forhold til de pågældende indkomstår. Beløbet er derfor fordelt pr. indkomstår og godkendt som rentefradrag jf. afgørelsen fra Skattestyrelsen af 1. april 2020.

Der er ikke fremlagt oplysninger eller dokumentation, der godtgør, at Skattestyrelsens opgørelse af rentefradraget er fejlbehæftet.

Der er modtaget breve i sagen sendt fra [finans4], der er udskrevet i 2019. Disse breve forandrer ikke sagen, idet brevene er udstedet til Klagers (for indkomstårene) fraseparerede ægtefælle. Klager var således ikke sambeskattet for de relevante indkomstår.

Skattestyrelsen fastholder sagen og tiltræder Skatteankenævnets indstilling.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun er berettiget til fradrag for renteudgifter med 34.003 kr. i 2016, 45.539 kr. i 2017 og 81.259 kr. i 2018.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Jeg vil gerne klage over SKAT's ændringer af, min årsopg for 2016 2017 2018 pga. af manglende dok. for fratrukken renteudgifter. Jeg mener at jeg er berettet til det fulde, da jeg har oplyst skat om situationen, jeg har kun haft mulighed for at kunne fremskaffe nogle af renteudgifterne da jeg i oktober 2019 flyttet og i denne flytning har jeg mistede alle mine papir over gammel gæld, hvilket er fuldstændigt umuligt at fremskaffe igen, da nogle af firmaerne er solgt videre, og gamle sager bliver opkøbt af nye firmaer OSV. men som jeg også overfor skattemedarbejderen sagde at SKAT kan jo gå tilbage og se hvor stor gæld jeg har haft igennem årene, samt i år 2019 har jeg også haft et stort renteudgift beløb på over 92.000 hvilket jeg har sendt dok ind på til SKAT så på den baggrund kan SKAT jo også se at der er hold i det jeg siger. samt jeg mener ikke at jeg har gjort noget ulovligt og mener bestemt at 2016 og 2017 er over forældelsefristen og på dette grundlag ikke opfylder betingelserne som SKAT ref. Til jeg har aldrig snydt nogle virksomheder, offentlige myndigheder eller lign. og igen må fremhæve 2019 som indikerer at jeg taler sandt.

(...)”

Klageren har den 16. juni 2020 fremsendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”Ifølge aftale fremsender jeg dok for 2019 vedr. de rente udg på 92.000 så i kan se at jeg taler sandt

Det er fra den danske bank samt lindorff dem fra den danske bank de tilhøre både min mand og jeg men dem fra min mand de er overført til mig, dette spurgte jeg en fra skattestyrelsen [person3] hedder han om man måtte det, og det måtte man gerne dok. er ligeledes sendt til skattestyrelsen for mange mdr siden og den danske bank har også indb. beløbene selv

Så den danske bank, lindorff, og de andre som også er indb. automatisk der løber det op i de 92.000”

Klageren har den 30. juni 2020 telefonisk oplyst sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Hun anser det for irrelevant for sagen, at hun blev separeret fra [person1] den 10. marts 2011, og at separationen er ophævet den 1. oktober 2019. Hun er klar over, at nærværende sag alene vedrører indkomstårene 2016-2018, og at fradraget for 2019 derfor ikke kan behandles, men hun har fremsendt dokumentationen for 2019 for at understrege, at hun generelt ikke lyver vedrørende sine fradrag. Formålet med at fremlægge dokumentationen for 2019 er således alene at vise, at hun for et andet indkomstår kan fremlægge dokumentation for et fradrag. Der er ikke mere dokumentation at fremlægge for 2016-2018, idet hun smed det hele ud i forbindelse med en flytning.

Retsmøde

På retsmødet oplyste klageren, at dokumentation vedrørende renteudgifter for indkomståret 2019, som er fratrukket og godkendt af Skattestyrelsen, er fremlagt for at dokumentere, at der har været høje renteudgifter. Der kan ikke fremskaffes yderligere dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Det formelle

Klageren er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist, som fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og nr. 1305 af 14. november 2018). Herefter skal Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist. Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2016 og 2017 er omfattet af den ordinære ligningsfrist.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 4. marts 2020. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 1. april 2020. Fristerne er herefter overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.

Det materielle

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.

Hvis renteudgifter for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, kan renteudgifter dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betalingen sker. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 8.

Det er klageren, som har bevisbyrden for retten til rentefradrag. Der henvises i den forbindelse til højesteretsdommen, SKM2004.162.HR.

Klageren har selvangivet fradrag for renteudgifter med 34.003 kr. i 2016, 45.539 kr. i 2017 og 81.259 kr. i 2018.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun er berettiget til fradrag for renteudgifter i det selvangivne omfang. Der er fremlagt dokumentation for betaling af renteudgifter på 41.012,13 kr. til [finans3], hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt har opgjort fradraget til 13.670 kr. i 2016, 13.671 kr. i 2017 og 13.671 kr. i 2018. Derudover er der fremlagt dokumentation for betaling af renteudgifter til [finans1] og [finans2] i 2018, hvor Skattestyrelsen har godkendt henholdsvis 13.464 kr. og 1.231 kr. i rentefradrag. Dokumenterede renteudgifter herfor udgør derved i alt 13.670 kr. i 2016, 13.671 kr. i 2017 og 28.366 kr. i 2018.

De fremlagte breve fra [finans4], som er dateret 1. november 2019 og 30. december 2019, og hvor det fremgår, at der – nu – er foretaget betaling ifølge aftale om afvikling på gæld, ses ikke at kunne dokumentere, at klageren er berettiget til et rentefradrag i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Det bemærkes desuden, at to af brevene fra [finans4] er sendt til [person1]. Klageren og [person1] blev separeret den 10. marts 2011, og separationen er først ophævet den 1. oktober 2019. Der kan derved ikke ske sambeskatning i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Klageren er derfor heller ikke af denne grund berettiget til et rentefradrag herfor.

Det fremlagte brev fra [virksomhed1] A/S godtgør alene, at der foreligger en aftale vedrørende klagerens forfaldne gældsforpligtelse vedrørende [finans5] A/S. Der er ikke fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at klageren har foretaget afvikling af gæld og betaling af renter i overensstemmelse med aftalen, hvorfor klageren ikke er berettiget til et rentefradrag herfor.

Som følge af, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at hun er berettiget til et højere fradrag for renteudgifter end det fradrag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt, ses der ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.