Kendelse af 02-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 20-0035928

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Overskud af virksomhed	336.223 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren den 4. marts 2013 indtrådte i direktionen i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1], som havde startdato 1. november 2012 og branchekode 467700 ”Engroshandel med affaldsprodukter”.

Skattestyrelsen har den 12. marts 2019 modtaget oplysninger fra de tyske skattemyndigheder om, at klageren ved kontant betaling dateret den 5. juni og 10. juli 2013 havde solgt skrot til det tyske selskab [virksomhed2] GmbH und Co. i indkomståret 2013 for i alt 45.095, 20 EUR, svarende til 336.223,20 kr.

Skattestyrelsen har den 13. august 2019 anmodet klageren om dennes bemærkninger og relevant dokumentation vedrørende salget af skrot, ligesom de den 25. september 2019 har anmodet om regnskaber og relevant bogføring fra selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Ved henvendelse af 28. august 2019 har klageren oplyst, at det ikke var ham personligt, som modtog den kontante udbetaling, idet han arbejdede som chauffør for [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS i perioden.

Det fremgår af CVR, at klagerens ægtefælle og søn ejede selskaberne [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...2] og [virksomhed4] ApS, nu [virksomhed5] A/S, med CVR-nr. [...3], i indkomståret 2013.

Klageren har den 14. oktober 2019 oplyst overfor Skattestyrelsen, at han ikke havde mulighed for at fremskaffe det ønskede materiale, hvorefter Skattestyrelsen den 24. oktober 2019 skrev til klageren, at de ville behandle sagen på det foreliggende grundlag.

Skattestyrelsen fremsendte henholdsvis den 7. november 2020 og 5. februar 2020 forslaget til afgørelse og afgørelsen i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsen har den 8. juli 2020 modtaget yderligere dokumentation fra de tyske skattemyndigheder, blandt andet i form af en kassen-quittung, hvor klageren har skrevet under på at have solgt skrot og modtaget beløb af den angivne størrelse fra [virksomhed2].

Af det fremlagte fremgår, at [virksomhed2] har registreret klagerens navn og adressen [adresse1] som tidligere har tilhørt [virksomhed5] A/S.

Skattestyrelsen har ved telefonsamtale af 29. marts 2021 oplyst, at baggrunden for, at de indhentede oplysningerne fra Tyskland var, at de i forbindelse med andre sager fik kendskab til, at det var muligt at fremskaffe en kassen-quittung.

I forlængelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten den 5. juli 2021 fremlagt supplerende bilag i form af årsrapport for 2012/2013 med specifikationer, bogføringsbilag, samt erklæring fra revisor.

Repræsentanten har i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse fremlagt en erklæring, som er dateret den 28. juni 2021. Erklæringen er underskrevet af [person1] den 23. august 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2013 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 336.223 kr.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende i deres afgørelse af 5. februar 2020:

”(...)

Skattestyrelsens bemærkninger til din rådgivers oplysninger af 12. december 2019

Skattestyrelsen har den 18. december 2019 sendt bistandsanmodning til Tyskland, hvor der spørges til yderligere dokumentation i forhold til bilagene 254308 og 257780. Skattestyrelsen har endnu ikke modtaget et svar fra de tyske skattemyndigheder. Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen har oplyst din rådgiver, at såfremt vi ikke modtog et svar fra de tyske myndigheder inden for tidligere nævnt 3-månedersfrist, vil vi sende en afgørelse svarende fil vores forslag af 7. november 2019.

Der fremgår ikke yderligere nye oplysninger eller dokumentation i de fremsendte oplysninger i for hold til tidligere oplysninger fra dig og din rådgiver. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget nye oplysninger eller fyldestgørende dokumentation hertil, fastholder vi vores forslag af 7. november 2019, jf. nedenstående.

Du er bosiddende i Danmark og derfor fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Salget af det omtalte skrot i Tyskland er derfor som udgangspunkt skattepligtigt efter statsskattelo vens § 4, medmindre salget kan anses som salg af private aktiver. I så fald kan salget være skattefrit efter statsskattelovens § 5.

Det fremgår af vores kontroloplysninger fra Tyskland, at du i indkomståret 2013 har solgt skrot til [virksomhed2] GmbH und co., [by1]. Samlet har du solgt skrot for 45.095,20 EUR i 2013.

På det foreliggende grundlag har vi vurderet, at salget ikke kan anses som salg af private aktiver og dermed være fritaget for beskatning. Vi har her lagt afgørende vægt på, at vi ikke har modtaget rele vant materiale fra dig, der dokumenterer eller i rimelig grad sandsynliggør, at der har været tale om salg af private aktiver. Generelt gælder, at det er skatteyderen, der skal dokumentere eller i rimelig grad sandsynliggøre, at en given indtægt enten er indkomstopgørelsen uvedkommende eller at der er tale om allerede beskattede midler. Det er for eksempel slået fast i henholdsvis SKM2010.70.HR og SKM2012.33.BR.

Vi har taget med i vores vurdering, at der ved skrotsalget i Tyskland formodentligt er tale om relativt store mængder - såvel vægt- som fyldemæssigt. Vi har derfor anset salgene af det omtalte metalskrot som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Henset til at indsamling og salg af skrot må formodes at være sket for egen regning og risiko, har vi tillige vurderet, at indtægten herfra skal klassificeres som overskud af selvstændig virksomhed med salg af metalskrot. Overskud af selvstændig virksomhed er skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Et nettooverskud (før renter) fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal beskattes som personlig ind komst ifølge personskattelovens§ 3, stk. 1. Der skal tillige beregnes arbejdsmarkedsbidrag af netto overskud ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4.

Salget af skrot anses for at udgøre virksomhedens nettoindkomst, idet vi har antaget, at du ikke har haft udgifter til køb af skrot og andre relevante erhvervsmæssige udgifter.

Vi har herefter omregnet virksomhedens nettoindkomst til følgende beløb:

Dato	Beløb i EUR	Kurs	Beløb i DKK
05.06.2013	29.446,90	745,45	219,92
10.07.2013	15.648,30	745,84	116.711,28
I alt omsætning for 2013	45.095,20		336.223.20

Vores valutaomregningen er sket pr. den dato, hvor salget er registreret/ bogført hos [virksomhed2] GmbH und co., [adresse2], [by1], Tyskland. Vi har derfor antaget, at bogføringen er sket samme dag som salget rent faktisk skete.

I 2013 er du derfor skattepligtig af 336.223 DKK, som vil blive beskattet i din personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og som er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbi dragslovens §§ 1 og 4.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2013
Overskud af virksomhed	336.223 kr.	0 kr.	336.223 kr.	336.223 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Nærværende sag er opstået ved, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra de tyske myndigheder. Klagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagers overskud af virksomhed i indkomståret 2013.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Faktiske forhold

Den 12. marts 2019 har Skattestyrelsen modtaget oplysninger fra de tyske myndigheder om, at klager ved kontant betaling har solgt skrot til det tyske selskab [virksomhed2] GmbH und Co. De kontante betalinger er dateret 5. juni og 10. juli 2013, og udgør 45.095,20 EUR, hvilket svarer til 336.223,20 DKK efter den faktiske kurs på erhvervelsestidspunktet.

Det fremgår af CVR, at klager indtrådte i direktionen i selskabet [virksomhed1] ApS d. 4 marts 2012.

Formelt

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at fristerne i § 26 ikke finder anvendelse, og at Skattestyrelsen ekstraordinært kan genoptage ansættelsen i et indkomstår, hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Klager har undladt at oplyse de danske myndigheder om, at klager i indkomståret 2013 drev selvstændig virksomhed med salg af skrot. Skattestyrelsen vurderer, at dette er mindst groft uagtsomt, og Skattestyrelsen er herefter berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at Skattestyrelsen kun kan foretage en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, hvis den varsles af os senest 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af fristerne i § 26.

Skattestyrelsen anmodede ved brev klager om oplysninger den 13. august 2019. Den 14. oktober 2019 oplyste klager endeligt, at klager ikke kan fremlægge dokumentation for, hvem der har modtaget betalingerne fra [virksomhed2] GmbH und Co. Skattestyrelsen anser den 14. oktober for at være kundskabstidspunktet, da det er dette tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt skatteansættelse. Der henvises her til SKM2014.335.VLR.

Skattestyrelsen har sendt forlag til afgørelse den 7. november 2019 og afgørelse den 5. februar 2020, og fristen på 6 måneder er derfor overholdt.

Da der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og reaktionsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2 er overholdt, er Skattestyrelsen berettiget til at ændre klagers skatteansættelse for indkomståret 2013.

Materielt

Når det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, hvor det ikke ses, at disse er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der enten allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Dette fremgår også af SKM2008.905.HR. Det fremgår endvidere af SKM2011.208.HR, at der lægges vægt på, om klagers forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger.

Klager har anført, at han har modtaget pengene på vegne af de selskaber, som han var chauffør for. Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at pengene blev videregivet til selskaberne eller i øvrigt er beskattet hos selskaberne.

Skattestyrelsen tillægger det endvidere betydning, at de tyske myndigheder har fremsendt kassen-quittung, hvor det fremgår at klager har skrevet under på at have solgt skrot og modtaget beløb af den angivne størrelse fra [virksomhed2] GmbH und Co.

Til sidst bemærker Skattestyrelsen, at klager har modtaget beløbene på samlet 336.223 kr. i en periode, hvor han var direktør i selskabet [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen vurderer, at indtægten skal klassificeres som overskud af selvstændig virksomhed med salg af metalskrot. Det er i vurderingen blevet tillagt vægt, at indsamling og salg af skrot formodes at være sket for egen regning og risiko, samt at der formodentligt er tale om relativt store mængder. Salget af skrot anses for at udgøre virksomhedens nettoindkomst, da det må antages, at klager ikke har haft udgifter til køb af skrot og andre relevante erhvervsmæssige udgifter.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen således enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. De kontante betalinger dateret 5. juni og 10. juli 2013 udgør overskud af virksomhed, hvorefter klagers skatteansættelse i indkomståret 2013 forhøjes med 336.223 kr.

(...)”

Den 14. september 2021 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det vedhæftede materiale ændrer ikke vores opfattelse af sagen.

Det er korrekt, at klager først indtræder som direktør d. 4. marts 2013, og ikke i 2012, som klagers repræsentant anfører.

I forhold til erklæringen er det ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der kan lægges vægt på denne, da den afgivne erklæring er indhentet i forbindelse med sagen, og den ikke er bestyrket ved anden dokumentation. Der henvises her til SKM2021.474.BR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der ikke skal ske en forhøjelse af klagerens skatteansættelse som følge af overskud af virksomhed for indkomståret 2013, og subsidiært påstand om, at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende i klagen af 4. maj 2020:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person2] ikke har modtaget kr. 336.223,00 som skattepligtig indtægt fra Tyskland i forbindelse med salg af skrot.

Skatteyder er kommet i den tyske købervirksomhed som chauffør, men har ikke personligt solgt skrot til virksomheden.

(...)”

Klagerens repræsentant har i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse endvidere fremsat følgende bemærkninger den 9. oktober 2020:

”(...)

I sagen vedrørende [person2] har jeg gennem en periode arbejdet på at fremskaffe den dokumentation vedrørende sagen som Skattestyrelsen ikke har kunnet/ville indhente fra Tyskland, og som efter min opfattelse er afgørende for, at blandt andet officialmaksimen er overholdt i sagen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [person2] i en periode har været ansat som chauffør i en skrotvirksomhed, og at han i den anledning som chauffør med lastbil i perioden har hentet og leveret skrot på vegne af arbejdsgiveren.

Det er sædvanlig praksis i denne branche, som så mange andre brancher, der står for levering af kommercielle varer, at chaufføren personligt, som transportør, skal kvittere for af- og pålæsning af varer på transportdokumenter og interne kvitteringsskrivelser, ligesom der fra Skattestyrelsen i momsmæssig henseende stilles krav om, at transportøren/chaufføren kvitterer for aflæsning for at dokumentere eksport i momsmæssig henseende.

I den konkrete sag har Skattestyrelsen angivet at have modtaget en kontroloplysning fra Tyskland om, at [person2] personligt skulle have solgt et læs skrot til [virksomhed2], idet der efter det oplyste ligger en registrering heraf i den tyske virksomhed.

Karakteren af denne registrering er uoplyst, og henset til det ovenfor anførte ved rørende praksis i transportbranchen og Skattestyrelsens krav vedrørende moms i forbindelse med eksport, har jeg bedt Skattestyrelsen indhente supplerende dokumenter fra den tyske virksomhed.

Særligt i forbindelse med grænseoverskridende handel, vil der efter min opfattelse være mange oplysninger at hente.

For det første vil der i momsmæssig henseende ligge et transportdokument, der vil udvise hvem sælger er.

For det andet vil den grænseoverskridende handel være indberettet til intrastat med angivelse af sælgers CVR-nummer.

For det tredje vil virksomheden have lavet et veje- og eller afregningsbilag med angivelse af hvem sælger er.

[person2]s forklaring er, at ingen af disse dokumenter vil udvise ham som sælger eller personlig modtager af købesummen.

Jeg gør derfor gældende, at det uspecificerede dokument fra Tyskland, som vi ikke kender oprindelse og betydning af, og som ikke indeholder underskrifter eller udsteder signaturer, ikke kan danne grundlag for beskatning i den konkrete sag.

Skattestyrelsen har som svar herpå bedt [person2] fremlægge sin daværende arbejdsgivers regnskab og bogholderi, hvilket han ikke har adgang til.

Omvendt har Skattestyrelsen, med hjemmel i skattekontrollov og EU-regler om udveksling af skatteoplysninger, vid adgang til at skaffe det materiale.

Jeg er bekendt med, at såfremt Skattestyrelsen sandsynliggør en indkomst, påhviler der skatteyder en bevisbyrde for at dokumentere, at der ikke er tale om en skattepligtig indkomst for ham, men det synspunkt kan ikke føre til beskatning i den konkrete sag, allerede fordi de oplysningsmuligheder, der ligger i sagen alle tilkommer Skattestyrelsen.

Det forhold, at almindelig praksis i transportbranchen giver flere officialmuligheder, sammenholdt med den oplysning, der danner grundlag for Skattestyrelsens ansættelse, må føre til at konstatere, at officialmaksimen i sagen fortsat ikke er op fyldt, og at såfremt det ikke sker, og såfremt ikke yderligere autoriseret materiale, der underbygger Skattestyrelsens teori fremkommer, så må der ske nedsættelse af indkomsten.

Jeg bemærker i den forbindelse, at det uidentificerede dokument som Skattestyrelsen har baseret forhøjelsen på, næppe er afgivet under strafansvar efter hverken dansk eller tysk lov.

(...)”

I forbindelse med kontormøde med Skatteankestyrelsen den 16. april 2021 har klagerens repræsentant gennemgået sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, herunder har han gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da de ikke har haft et fyldestgørende grundlag til at træffe afgørelse.

Repræsentanten har i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremsendt følgende bemærkninger den 5. juli 2021:

”(...)

For det første har Skatteankestyrelsen på side 1 anført følgende:

”Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren den 4. marts 2012 indtrådte i direktionen i selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] (...).”

[person2] indtrådte først som direktør den 4. marts 2013, hvortil henvises til udtræk fra CVR, jf. Bilag 2, side 4. Det oplyste er derfor ikke korrekt.

For det andet har Skatteankestyrelsen lagt til grund, at [person2] bærer bevisbyrden i denne sag, idet Skatteankestyrelsen på side 6 i forslaget til afgørelse har anført følgende:

” Hvis der konstateres en indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det

skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.” (min understregning)

Skatteankestyrelsen har således uden videre fundet, at [person2] har modtaget indtægter fra [virksomhed2]. Dette selvom Skattestyrelsen ikke har fremlagt bevis herfor.

Der er alene fremlagt et bogføringsbilag fra [virksomhed2], og kassekvitteringer (kassenquittung) underskrevet af [person2], jf. Bilag 3 og Bilag 4. Bogføringsbilaget viser en ikke nærmere defineret konto i [virksomhed2]s bogholderi.

Bilaget er i sig selv uklart, og beviser ikke, at [person2] har modtaget penge fra [virksomhed2].

De fremlagte kassekvitteringer er ligeledes uklare og viser alene, at [person2] har kvitteret for levering af varer og materiel til [virksomhed2]. [person2] kvitterede herfor som chauffør på vegne af [virksomhed4] ApS (nu [virksomhed5] A/S), hvilket er helt sædvanligt inden for skrotbranchen. Af kassekvitteringen af den 5. juni 2013 står der påført C/O [person1]. [person1] var direktør for [virksomhed4] ApS.

Det forhold, at der er kvitteret på kassekvitteringer, kan ikke sidestilles med, at [person2] faktisk har tilegnet sig beløbene personligt.

Hverken bogføringsbilaget fra [virksomhed2]s bogholderi eller de underskrevne kassekvitteringer beviser derfor, at [person2] faktisk har tilegnet sig beløb eller penge fra [virksomhed2]. Der henvises også til bemærkninger fremsendt den 9. oktober 2020 til Skatteankestyrelsen.

Hele præmissen om, at [person2] uden videre skulle have modtaget beløbene er derfor ikke dokumenteret, og kan derfor ikke lægges til grund.

Som følge af, at dokumentationen er utilstrækkelig, har [person2] opfordret Skattestyrelsen til at indhente relevante dokumentation enten i form af regnskabsbilag, bogføringsbilag, kontoudtog m.v. fra [virksomhed2], da det må fremgå heraf, hvem [virksomhed2] har bogført at skulle have handlet med.

Skattestyrelsen burde i medfør af officialmaksimen have hentet disse bilag, men har i stedet blot truffet afgørelse.

(...)

Denne sag er i øvrigt ikke sammenlignelig med Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort som SKM2008.905.HR , som Skatteankestyrelsen støtter sin bevisbyrdebetragtning på.

I den omtalte Højesterets dom var det uden for enhver tvivl, at de konkrete skatte- ydere havde tilegnet sig indtægter, idet der over en længere periode var indsat beløb på deres bankkonti.

Skattestyrelsen har i modsætning hertil i denne sag ikke påvist, at der faktisk er tilgået [person2] penge fra [virksomhed2].

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til Højesterets dom af 7. marts 2011 offentliggjort som SKM2011.208.HR . Denne dom er heller ikke sammenlignelig eller relevant, da sagen vedrørte en person, der ingen indtægter havde, men som hav- de modtaget store indbetalinger på sin bankkonto.

I relation hertil har Skatteankestyrelsen på side 6 anført følgende:

”Det er Landsskatterettens opfattelse, at de kontante salg havde et sådant omfang, at

det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, jf. SKM2013.537.ØLR. Retten har ved vurderingen særligt lagt vægt på, at der er tale om store mængder skrot.”

Skatteankestyrelsen har ligeledes anført, at Østre Landsrets dom af 19. juni 2013 offentliggjort som SKM2013.537.ØLR støtter, at [person2] har bevisbyrden i denne sag.

I den omtalte dom havde en skatteyder modtaget betalinger for i alt ca. kr. 2,2 mio., og de var indbetalt på skatteyders bankkonto. Penge var således utvivlsomt tilgået skatteyderen, svarende til de ovenfor omtalte domme.

Det bestrides, at de påberåbte domme støtter, at [person2] har bevisbyrden for; at han har 1) ikke har modtaget penge fra [virksomhed2] og 2) at disse var skattefri, idet Skattestyrelsen slet ikke har påvist, godtgjort eller sandsynliggjort, at der er tilgået [person2] penge eller anden indtægt.

For det tredje henvises til det på side 6 i forslaget til afgørelse anførte:

”Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler, der allerede var beskattede, eller som ikke beskattes hos klageren.”

Det gøres ex tuto gældende, at alle beløb fra [virksomhed2] allerede er indkomstbeskattet hos [virksomhed4] ApS, idet indtægterne er medtaget i selskabets skattepligtige indkomst.

Årsrapport for 2012/13 for [virksomhed4] ApS skal i den forbindelse fremlægges som Bilag 5. Af årsrapporten ses det, at selskabet havde en bruttofortjeneste på kr. 2.868.566 og et overskud på kr. 1.448.747.

Videre fremgår det af årsrapporten for 2012/13, at [virksomhed4] ApS har afholdt lønudgifter på kr. 903.639, hvori der ligeledes har været afholdt lønudgifter til [person2].

Endvidere bemærkes det, at [virksomhed4] ApS har haft et langt løbende samarbejde med [virksomhed2], hvortil henvises til erklæring fra revisor [person3], jf. Bilag 6. Af erklæringen fremgår følgende:

?	”at undertegnede er bekendt med, at [virksomhed4] ApS har haft et langt løbende samarbejde med [virksomhed2]
?	at [virksomhed4] ApS typisk har modtaget kontantafregning fra [virksomhed2], da kontantsalg var almindeligt inden for skrotbranchen i de for sagen omhandlede år, da man i skrotbranchen ønskede samtidig udveksling af varer/materiel og penge
?	at det efter undertegnedes opfattelse var helt gængs praksis, at chauffører i skrotbranchen såvel som i andre brancher kvitterede for modtagelsen af kontantbeløb ved levering af varer og materiel, og at dette også gjorde sig gældende for [virksomhed4] ApS
?	at [virksomhed4] ApS’ salg til [virksomhed2] er konstateret tilgået, indtægtsført og beskattet ved [virksomhed4] ApS i den perioder, hvor jeg har været revisor for selskabet”

[virksomhed4] ApS har endvidere haft et stort EU-salg i indkomståret 2012/13, hvortil henvises til specifikationer for internt årsregnskab for 2013/14, jf. Bilag 7. Her fremgår det, at [virksomhed4] ApS havde et EU-salg på kr. 7.701.890.

Det er derfor sandsynliggjort, at beløbene fra [virksomhed2] faktisk er tilgået [virksomhed4] ApS.

Det har ikke været muligt at indhente konkrete bogføringsbilag, der viser, at [virksomhed4] ApS faktisk har indtægtsført de i sagen omhandlede beløb fra [virksomhed2]. Dette skyldes, at der alene er en opbevaringspligt på 5 år for regnskaber, jf. Den juridiske vejledning 2021-1, A.B.3.1.3. Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelse i sagen ultimo 2019, hvilket er mere end 5 år efter det relevante regnskabsår.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen, på trods af opfordringer her- om, ikke har forsøgt at indhente dokumentation fra [virksomhed4] ApS.

Det forhold, at regnskabet er arkiveret og ikke længere er tilgængeligt skal lægges Skattestyrelsen bevismæssigt til last og ikke [person2], hvortil henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 7. april 2017 (LSR’s j.nr. [...]).

Sagen omhandlede en skatteyder, der havde modtaget en række beløb på sin konto i indkomståret 2003. Skattestyrelsen havde anset beløbene for skattepligtige. Skatteyderens muligheder for at indhente dokumentation for forholdende var besværliggjort da, at der var gået mere end 10 år siden forholdende fandt sted. Landsskatteretten fandt det godtgjort, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst, og udtalte i sine præmisser følgende:

”Henset til, at der foreligger en låneaftale, et regnskab for selskabet, hvoraf lånet fremgår, adskillige e-mails mellem selskabets bank og klageren vedrørende klagerens optagelse

af et lån, samt at det via bodelingsaftalen er dokumenteret, at klageren havde behov for kapital, finder Landsskatteretten det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har optaget et lån hos selskabet (virksomhed 1) Ltd., og at dette lån er tilbagebetalt.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at forholdet på tidspunktet for SKATs opstart af sagen lå mere end 10 år tilbage, hvorfor klagerens mulighed for at fremskaffe dokumentation naturligt er påvirket heraf.” (min understregning)

(...)

Det gøres derfor fortsat gældende, at [person2]s indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 336.223.

(...)”

Klagerens repræsentant har i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse endvidere fremsat følgende bemærkninger den 25. august 2021:

”(...)

Som tillige bemærket i det supplerende indlæg af den 5. juli 2021, så fremgår det af CVR, at [person2] først indtrådte som direktør den 4. marts 2013, jf. Bilag 2, side 4. Det anførte om, at [person2] var direktør pr. 4. marts 2012, er derfor ikke korrekt.

Skattestyrelsen henviser endvidere til SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR.

Afgørelserne er ligeledes omtalt i det supplerende indlæg af den 5. juli 2021. Det skal for god ordens skyld gentages, at afgørelserne ikke er sammenlignelige eller relevante for denne sag, da det i disse sager var helt klart, at der faktisk var modtaget penge, da de var sat ind på skatteyders bankkonto.

Dette er ikke sket i denne sag.

Afslutningsvis skal der i forlængelse af supplerende indlæg af den 5. juli 2021 fremlægges underskreven erklæring fra [person1] som Bilag 8. Af erklæringen fremgår følgende:

”

Undertegnede erklærer herved at kunne bekræfte:

•	at [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...3] (i dag [virksomhed5] A/S) har haft et langt løbende samarbejde [virksomhed2]

•	at kontantsalg var ganske almindeligt inden for skrotbranchen i de for sagen omhandlede år

•	at det var ganske almindeligt, at [virksomhed4] ApS’ chauffører kvitterede for modtagelsen af kontantbeløb i forbindelse med levering af varer og materiel

•	at de i sagen omhandlede beløb, der fremgår af Kasse-Quittings fra [virksomhed2] af 5. juni 2013 og 10. juli 2013 vedrører kontantbeløb, som [person2] har modtaget på vegne af [virksomhed4] ApS, og beløbene er tilgået, indtægtsført og beskattet ved [virksomhed4] ApS.

Afslutningsvist bemærkes det for god ordens skyld, at undertegnede er bekendt med at denne erklæring er udarbejdet til brug for en verserende skattesag, og at undertegnede kan stå inde for det erklærede under et senere vidneansvar, såfremt sagen eventuelt måtte udvikle sig til en retssag.”

(...)”

Klagerens repræsentant har i forlængelse af Skattestyrelsens bemærkninger endvidere fremsat følgende bemærkninger den 23. september 2021:

”(...)

De tidligere fremsendte bemærkninger i sagen fastholdes i sin helhed.

Skattestyrelsen har imidlertid fremsendt en supplerende udtalelse til sagen, der giver anledning til nærmere bemærkninger.

Disse skal fremsættes i det følgende:

Det bemærkes indledningsvist, at Skattestyrelsen nu er enig i, at [person2] først blev direktør i 2013.

Endvidere bestrides det, at de fremlagte erklæringer ikke kan tillægges bevismæssig betydning, idet der er tale om en samlet vurdering.

Det bemærkes, at erklæringerne vil kunne understøttes af en vidneforklaring i forbindelse med en eventuel retssag.

Skattestyrelsen henviser til støtte for, at erklæringerne ikke kan tillægges betydning til SKM2021.474.BR, uden at fremkomme med nærmere bemærkninger til sagen.

Der findes ikke en byretsdom offentliggjort med det pågældende SKM-nummer.

Der er derimod en sag med SKM2021.474.SR vedrørende el-afgift, som ikke forekommer relevant.

Det anførte kan derfor ikke tillægges betydning.

(...)”

Retsmøde

Under retsmødet nedlagde repræsentanten principal påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 skal nedsættes med 336.223 kr., og subsidiært påstand om, at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Repræsentanten gennemgik sagens faktiske omstændigheder og sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det påstandsdokument og den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet.

Til støtte for den principale påstand blev det yderligere anført, at revisors forklaring i praksis tillægges stor betydning, jf. U.2020.14.HR. Til støtte for den subsidiære påstand blev det anført, at det har formodningen imod sig, at der er solgt skrot for 336.223 kr. uden afholdelse af udgifter, herunder til indkøb, transport m.v., hvorfor overskuddet skal nedsættes med et skønsmæssigt fradrag for disse udgifter.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Det blev yderligere anført, at klageren ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke har modtaget løn fra [virksomhed4] ApS i indkomståret 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Efter en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet [virksomhed4] ApS, og ikke klageren, er rette indkomstmodtager af de omhandlede kontantbeløb.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på erklæringen af 28. juni 2021 fra revisor [person3], erklæringen af 23. august 2021 fra [person1] samt regnskabet for [virksomhed4] ApS, hvoraf det fremgår, at selskabet havde en betydelig omsætning, herunder en betydelig omsætning i udlandet.

Landsskatteretten nedsætter herefter Skattestyrelsens forhøjelse til 0 kr.