Kendelse af 05-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. december 1987 drives med aktiviteterne salg af dametøj, sko og skønhedsprodukter samt rengøring. Virksomheden drives fra adressen [adresse1], [by1], hvor klageren også har bopæl.

Klageren har oplyst, at butikken har åbent 3 dage om ugen mellem 14-18, samt efter aftale. Disse åbningstider fremgår fortsat af virksomhedens hjemmeside i oktober 2020.

Herudover sker salget via en webshop, som klageren startede i 2010. Det er oplyst, at den første udgave af en hjemmeside var stærkt begrænset og ikke kunne håndtere direkte salg og oplægning af billeder. De første par år var der derfor alene tale om en hjemmeside, der fungerede som reklame og markedsføring for den fysiske butik.

I 2012 var klageren sygemeldt over en længere periode, og besluttede i den forbindelse at opgradere webshopsalget. Opstarten er sket gradvist, da teknologien alene støttede op om salg af hudplejeprodukter og [...] Bh´er, idet disse produkter var de eneste, der kunne præsenteres på fornuftig vis, idet det ikke var muligt at lave zoom. Tøjsalget skete derfor fortsat kun i den fysiske butik.

Løbende har klageren forbedret webshoppen, således at hele produktporteføljen både præsenteres og sælges fra webshoppen. Dette igangsættes i 2015, hvor klageren indgik en opstartskontrakt med hjemmesideudbyderen [virksomhed2]. I den forbindelse blev hun rådet til ikke at lukke den gamle bricksite-webshop, før den nye webshop var klar. Dette for, at det gamle domænenavn med tilhørende links kunne bibeholdes. Udbyderen havde sat klageren i udsigt, at de fleste produkter ville kunne kopieres over, men det viste sige, at dette ikke var muligt. Derfor har klageren selv manuelt indtastet alle produkter. Endvidere skulle betalingssystemudbyderen også ændres.

Samlet betød det, at webshoppen først åbnede i sin nuværende form i oktober 2016.

Fra 2015 er hun begyndt at reklamere med bl.a Adwords. Da den nye hjemmeside kører, arbejdes der endvidere intenst på, at optimere salget via denne. Klageren har oplyst, at webshoppen i dag udgør 90 % af omsætning, og det fysiske salg således er sekundært.

Klageren har oplyst, at webshoppen har kunder på Færøerne, USA, Norge, Island og Sverige.

Klageren har en baggrund som designer, og har tidligere arbejdet som butiksansat. Hun har oplyst til Skattestyrelsen, at hun i virksomheden beskæftiger sig som administrator, sælger, programmør, kunderådgiver, personalechef og bogholder. Klageren har i forbindelse med sagsbehandlingen for tidligere indkomstår oplyst, at hun ugentlig anvender 77 timer i virksomheden.

Klageren har i forbindelse med indbringelse af Skatteankenævnets afgørelser for 2013-2015 forByretten oplyst, at rengøringsvirksomheden er opstartet i 1997 med varetagelse af hjemmeserviceopgaver og rengøring. Klageren har stået for det administrative arbejde i relation hertil, mens selve rengøringen blev varetaget af ansatte. I perioden fra 1997-2007 har klageren haft 14 medarbejdere, der udførte rengøring under hjemmeserviceordningen. I 2007 blev hjemmeservicetilskuddene til børnefamilier sløjfet og senere bortfaldt også tilskud til vinduespolering, hvorefter hovedparten af arbejdsopgaverne forsvandt. Herefter var der alene en mindre gruppe gamle kunder – fortrinsvist pensionister – der fortsat ønskede at beholde deres rengøring. Til servicering af disse kunder, har klageren beholdt én ansat, som har varetaget dette arbejde.

En del rengøringskunder forsvandt omkring 2014, og klageren forsøgte sig derfor med annoncering for at bevare kundegrundlaget. Efter det oplyste gav det dog ikke mange nye kunder.

Klageren har i 2012 og 2017 været ramt af længerevarende sygdomsforløb.

[Skatteankenævnet] har i afgørelse af 13. december 2019 truffet afgørelse for indkomstårene 2013-2015. Følgende fremgår af nævnets afgørelse:

”(...)

[Skatteankenævnet] finder ikke, at virksomheden i perioden 2013-2015 befandt sig i en etableringsfase. Der er lagt vægt på, at virksomheden er startet i 1987. Derudover er nævnet af den opfattelse, at påbegyndelsen af webshoppen i 2010 var en udvidelse af den eksisterende virksomhed og klageren havde således allerede opbygget et varelager og en kundebase.

Det lægges ubestridt til grund, at klageren driver virksomhed bestående af to separate driftsgrene – en rengøringsvirksomhed og en tøjvirksomhed. Virksomheden er behandlet samlet i regnskaberne i de påklagede indkomstår og er fra indkomståret 2018 blevet opdelt i separate driftsgrene i virksomhedens regnskab.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed ikke for at være erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2004-2018 var underskudsgivende i 11 ud af 14 år, med et samlet underskud på 1.666.154 kr. Virksomheden havde således ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give et overskud på den primære drift.

Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede indkomstår har haft negative driftsresultater, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn, for de 77 timer, som klageren har lagt i virksomheden.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at selvom virksomheden har udvist et mindre overskud på 7.367 kr. i 2017, kan overskuddet ikke rumme en rimelig driftsherreløn, hvorfor virksomheden heller ikke kan anses for at være rentabel i de efterfølgende indkomstår. Nævnet finder ligeledes ikke, at der kan lægges betydelig vægt på det af klageren fremlagte budget, når der sammenlignes med tidligere indkomstår.

Selvom klageren har de fornødne faglige forudsætninger og drev virksomheden professionelt, tillægges det betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, uanset om virksomheden har generet en høj omsætning. Der henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745.ØLR.

De omstændigheder, at klageren har været udsat for sygdom og udskiftning af IT-leverandører, kan ikke føre til et andet resultat.

Den af repræsentanten anførte praksis fører efter en konkret vurdering heller ikke til en ændret vurdering.

Da virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssigt henseende, godkendes der ikke fradrag for underskud på 205.108 kr. i 2013, 146.098 kr. i 2014 og 103.744 kr. i 2015.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.”

Skatteankenævnets afgørelse er 16. marts 2020 indbragt for byretten af klageren.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra SKAT har virksomheden selvangivet følgende resultater i perioden 2004-2019:

Klageren har i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt skatteregnskaber, hvori underskuddene for 2016 og 2018 korrigeres til henholdsvis 328.463 kr. for 2016 og 115.527 kr. for 2018.

Virksomheden har ifølge regnskaberne udvist følgende resultater i de påklagede indkomstår samt 2019:

Fra indkomståret 2018 er virksomhedens regnskab opdelt i driftsgrene, således at rengøringsvirk- somheden fremgår under posten ”ekstraordinære indtægter”.

Virksomheden har ifølge regnskaberne udvist følgende resultater i de tidligere påklagede indkomstår:

Klageren har fremlagt en fordeling over de to driftsgrene for perioden fra 2011-2019. Nedenfor fremgår resultaterne for 2013-2019.

Ifølge klagerens fordeling er der i driftsgrenen tøjforretning realiseret følgende resultat for indkomstårene 2013-2019:

I både 2011 og 2012 lå omsætningen fra butikken på ca. 250.000 kr. og i begge årene realiseres der underskud på henholdsvis 103.094 kr. og 34.646 kr.

Ifølge klagerens fordeling er der i driftsgrenen rengøring realiseret følgende resultat for indkomstårene 2013-2019

I indkomstårene 2011 og 2012 har rengøringsvirksomheden realiseret en omsætning på henholdsvis 262.592 kr. og 215.527 kr. I 2011 har dette afstedkommet et overskud før renter på 106.514 kr., mens der i 2012 blot har været et overskud af rengøringen på 611 kr.

Budget:

Der har i forbindelse med klagebehandlingen for 2013-2015 været fremlagt budget for 2019 – og ved klagebehandlingen for 2016-2018 er der fremlagt budget for tøjforretningen for 2020:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 330.292 kr. for indkomståret 2016 og 154.331 kr. for indkomståret 2018 idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. For indkomståret 2017 er overskud af virksomhed på 8.534 kr. flyttet til anden personlig indkomst. Skatteansættelsen for 2017 er ikke påklaget.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til Statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. Statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indret tet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangs- punkt i følgende problemstillinger:

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.

Ud fra ovenstående har Skattestyrelsen ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for 2013, 2014 og 2015. Ved afgørelsen er der lagt vægt på at [Skatteankenævnet] d. 13.12.2019 fastholdt at din virksomhed ikke er en erhvervsmæssig virksomhed.

Der kan således ikke godkendes fradrag for underskuddene i 2016 og 2018. Overskuddet i 2017 flyttes til anden personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Din revisors klage af 21.01.2020 har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte ind- komst, idet det fortsat er skattestyrelsens opfattelse, at der for de omhandlede år ikke har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

(...)”

Skattestyrelsen har telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen, at man ikke ved behandlingen har haft de skattemæssige opgørelser. Regulering er alene baseret på de driftsmæssige regnskaber og det selvangivne resultat. Reguleringen er foretaget som en nulstilling af det selvangivne resultat – dvs. der er ikke taget højde for, at en del af indtægten hidrører fra driftsaktiviteten med rengøring.

Skattestyrelsen har i mail af 16. juli 202 supplerende oplyst følgende i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen:

”Skattestyrelsen er enig i, at der selvfølgelig skal korrigeres for fejl i resultat af virksomhed med kr. 1.839 i 2016 og kr. 38.803 i 2018. Dette vil resultere i en forhøjelse af skatteyders indkomst.

Skattestyrelsen kan endvidere tilslutte sig at virksomheden opsplittes i 2 driftsgrene – butik samt rengøring. Såfremt Skatteankestyrelsen godkender 2 driftsgrene, skal der indkaldes en opdeling for indkomståret 2016, idet der kun er indsendt for 2017, 2018 og 2019. Såfremt butiksdelen anses for ikke erhvervsmæssig virksomhed vil opdelingen i 2 driftsgrene betyde en yderligere forhøjelse af skatteyders indkomst med overskud af rengøringsdelen i 2017 samt en nedsættelse

for 2018 (2016 er ukendt, idet der ikke er indsendt en opgørelse over fordelingen).”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 328.463 kr. for indkomståret 2016 og 115.528 kr. for indkomståret 2018.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

2.4 Resultater i [virksomhed1]

[virksomhed1] har skiftet karakter flere gange i den periode virksomheden har eksisteret. I 2015 valgte [person1] at ændre virksomheden fra at drive en fysik butik til at satse på nethandel. Hun lukkede altså det gamle koncept ned for at starte op på et nyt koncept.

I indkomståret 2016 var omsætningen påvirket af overgangen til at satse på nethandel. Det tog længere tid at få [virksomhed2] webshoppen op at køre end forudset. [person1] var nødt til at betale for to forskellige webshopudbydere, ligesom [person1] måtte anvende mange ekstra ressourcer på at få den nye webshop til at fungere på grund af tekniske udfordringer i forbindelse med indtastning af produkterne. Årsrapporten for 2016 fremlægges som bilag 2.

I 2017 gav virksomheden et lille overskud. Der var en stigende omsætning i forhold til året før, hvilket blev muliggjort af, at den nye webshop med mange produkter kom op at køre i oktober 2016.

I perioden fra december 2016 til maj 2017 anvendte [person1] [virksomhed3], som er en SEO- leverandør. Søgeoptimeringen skulle opbygges fra bunden, og i denne periode kunne [person1] se, at omsætningen langsomt øgedes. Samarbejdet med [virksomhed3] ophørte dog i foråret 2017, da [person1]s kontaktperson stoppede.

[person1] gik over til at anvende en ny SEO-leverandør, [virksomhed4] (i dag [virksomhed5]). 2017 har derfor været præget af, at der er anvendt ekstra udgifter til SEO-leverandører.

Herudover var [person1] udsat for et længerevarende sygdomsforløb i 2017, der betød en lang indlæggelse. [person1] arbejdede fra hospitalet i det omfang, det var muligt i perioden. Herudover fik [person1] hjælp til at pakke ordrer og sende dem til kunderne, så webshoppen kunne holdes i gang så vidt muligt, selvom hun ikke selv kunne passe sine opgaver.

Årsrapporten for 2017 fremlægges som bilag 3.

I indkomståret 2018 var der underskud i virksomheden. Omsætningen steg i forhold til året før, men der blev i 2018 anvendt en del ressourcer på markedsføring i virksomheden, herunder udgifter til SEO- leverandøren [virksomhed4] og Google Adwords.

Årsrapporten for 2018 fremlægges som bilag 4.

Der har været god effekt af, at [person1] har prioriteret at anvende en del ressourcer på at få webshoppen markedsført. Der ses for det første en øget omsætning år for år i alle tre indkomstår i 2016, 2017 og 2018. I 2019 er omsætningen øget yderligere, og 2019 blev afsluttet med et overskud på ca. 79.000 kr. Årsrapporten for 2019 fremlægges som bilag 5.

Perioden fra 2016 til 2019 har været præget af en omlægning af virksomheden, men med satsningen på webshoppen har [person1] formået at lave overskud i virksomheden i to ud af fire år

Herudover viser de anvendte udgifterne til markedsføring sig positivt ved at [person1] fremover ikke behøver anvende så mange udgifter på denne post. Dette ses også i årsrapporten for 2019, hvor udgifterne til salgsomkostninger er faldende.

Omkostningerne til Google Adwords falder i takt med at der kommer flere besøgende, som klikker på webshoppen. Dette skyldes, at jo flere besøg man får, jo billigere bliver det pr. besøg.

Herudover har [person1] indgået en aftale med [virksomhed6], der sikrer at prisen på fragt falder med ca. 50 %. Denne aftale har været mulig at indgå fordi salget og dermed antallet af pakker er steget.

Virksomhedens resultater og omsætning for perioden 2016-2019 kan opgøres således:

Tallene kan findes i bilag 2, 3, 4 og 5.

I indkomståret 2020 er omsætningen igen stigende. Der er blevet budgetteret med et resultat før finansielle poster for virksomheden på ca. 187.000 kr., jf. det som bilag 6 fremlagte budget for 2020.

3 ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er tale om drift af erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor de realiserede underskud for indkomstårene 2016 og 2018 kan fradrages.

Det gøres gældende, at der skal foretages en selvstændig vurdering af om virksomheden er erhvervsmæssig for så vidt angår indkomstårene 2016, 2017 og 2018, uanset om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej i tidligere indkomstår.

Det gøres gældende, at der i indkomstårene 2016 og 2018 er udsigt til overskud på den primære drift. Ved vurderingen af om der er udsigt til overskud, skal der efter praksis foretages en samlet konkret vurdering, hvorefter der skal lægges vægt på en række forskellige momenter.

Der lægges i den forbindelse stor vægt på, hvad indehaveren vil med virksomheden, og særligt om hovedformålet er at tjene penge – altså økonomisk vinding. Derudover skal virksomheden være rentabel, således at den inden for en overskuelig årrække giver overskud, hvorfor der lægges vægt på, om det er muligt, at der kan tjenes penge gennem den pågældende virksomhed.

Endvidere skal der lægges vægt på, om virksomheden gribes professionelt an, og lever op til den standard, der er normal inden for den pågældende branche. Som følge heraf vurderes det, om virksomheden har den fornødne intensitet og om produktionen ud fra en teknisk og faglig vurdering udføres sædvanligt og forsvarligt, med henblik på at opnå et positivt driftsresultat.

Det gøres gældende, at disse kriterier er opfyldt for den af [person1] drevne erhvervsvirksomhed, jf. nærmere nedenfor.

Rentabilitet

Det gøres gældende, at rentabilitetskravet er opfyldt for virksomheden.

Ved vurderingen af om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, skal der særligt foretages en vurdering af virksomhedens rentabilitet.

Det er imidlertid ikke alle virksomheder som medfører et overskud fra dag et. Efter landsskatterettens praksis er der mulighed for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, trods underskud i en periode. Dette følger blandt andet af Landsskatterettens afsagte afgørelse af 20. marts 2018, j.nr. 15-1123369, hvori det anføres:

”Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.”

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode. Det gøres gældende, at der er en sådan udsigt til rentabel drift af [virksomhed1] i 2016 og 2018, idet der faktisk opnås overskud i 2017 og igen i 2019.

[person1] driver erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko, med det klare formål at opnå overskud. [person1] har løbende skiftet retning med sin virksomhed, og det gøres gældende, at [person1] gennem udviklingen af sin virksomhed har skabt et forretningsgrundlag, hvor forretningen på sigt vil give overskud. I den forbindelse skal det også bemærkes, at virksomheden har givet overskud i 2017 og 2019, ligesom der er udsigt til overskud i 2020.

[virksomhed1] blev etableret i 1987, og konceptet i virksomheden er ændret flere gange. Det gøres gældende, at [person1] i forbindelse med opstart af nethandel/webshop har startet et helt nyt koncept op. Det gøres derfor gældende, at [virksomhed1] i 2015/2016 har befundet sig i en opstartsfase med dette nye koncept.

Der er tale om en helt anden forretningsform ved salg via webshop sammenholdt med salg fra en fysisk butik. Det kræver ny viden omkring drift af en webshop, opsætning heraf og i øvrigt ændrede arbejdsgange med betjening af webshoppen og pakning af varer, der sendes med posten. I den fysiske butik er fokus på kundekonktakten og det direkte salg.

Samtlige af [person1]s forskellige tiltag og løbende ændringer i virksomheden understøtter desuden, at hun har ønsket at drive en rentabel virksomhed.

Resultatet før finansielle poster var i 2016 –328.463. Indkomståret bar i høj grad præg af omlægningen til ny forretningsform. Herudover tog det længere tid end forventet at opstarte den nye webshop på grund af tekniske udfordringer. [person1] var nødt til at betale for to forskellige webshopudbydere, ligesom [person1] måtte anvende mange ekstra ressourcer på at få den nye webshop til at fungere på grund af tekniske udfordringer i forbindelse med indtastning af produkterne. Det gøres gældende, at [virksomhed1] i 2016 befandt sig i en opstarts-/indkøringsfase med den nye webshop. Effekten af omlægningen kan ses i 2017, hvor der blev realiseret et skattemæssigt overskud.

Resultatet før finansielle poster var i 2018 -100.120. Indkomståret var præget af en øget omsætning såvel som øgede udgifter til salgsomkostninger i form af udgifter til SEO-leverandøren [virksomhed4] og Google Adwords. Det gøres derfor gældende, at virksomheden også i 2018 befandt sig i en indkøringsfase i for- hold til overgangen til webshop, herunder er det naturligt med øgede omkostninger til markedsføring af webshoppen, idet denne markedsføring er nødvendig for at tiltrække nye kunder og øge omsætningen i webshoppen.

Omlægning til at drive virksomhed med nethandel har båret frugt, og virksomheden har haft en stigende omsætning fra 2016 til 2019, hvilket skyldes webshoppen, der nu udgør den klart største andel af virksomheden.

Der er i 2017 realiseret et overskud på 7.367 kr., mens der i 2019 er realiseret et overskud på 75.075 kr. I 2020 har [person1] budgetteret med et overskud på omkring 187.000 kr.

Det gøres derfor gældende, at rentabilitetskravet er opfyldt for virksomheden og at underskuddet i 2016 og 2018 er forbigående, idet virksomheden har befundet sig i en opstartsfase i forbindelse med omlægningen af virksomheden fra salg fra fysisk butik til webshop.

Intensitet

Det gøres gældende, at intensitetskriteriet er opfyldt for virksomheden.

Der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, hvor der bliver solgt tøj, smykker m.v. [person1] har anvendt en del tid og ressourcer på virksomheden gennem årene. Det gøres gældende, at [person1] har drevet virksomheden med den fornødne intensitet og seriøsitet.

Ifølge retspraksis er det stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse jf. bl.a. SKM 2008.641 BR.

[virksomhed1] har haft en støt stigende omsætning. Omsætningen har i 2016 udgjort 356.878 kr., i 2017 577.721 kr., og i 2018 601.137 kr. Der er altså tale om en omsætning fra virksomheden, som ligger langt udover minimumsniveauet af intensitet.

[person1] har de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden. Hun har således en bred uddannelsesmæssig baggrund som både designer, og farve- stilanalyser. Herudover har hun erfaring som sælger af diverse makeup og hudplejeprodukter og fra ansættelse i butik.

Det gøres derfor gældende, at virksomheden efter en helhedsvurdering har haft en tilstrækkelig intensitet.

Sammenfattende gøres det gældende, at der i 2016 og 2018 er udsigt til at erhvervsvirksomheden giver overskud på den primære drift, og derved er rentable. Virksomheden bliver tillige drevet med den fornødne intensitet. Der skal dermed gives medhold i påstanden.

(...)”

Der har 1. juli 2020 været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Forud for mødet har klageren indsendt regnskaber og skattemæssige opgørelser. I forbindelse med udarbejdelse af de skattemæssige opgørelser har revisor konstateret, at der for 2018 er en fejl i det selvangivne. Umiddelbart er dette opgjort til 38.803 kr. for meget selvangivet underskud. Derfor ønsker klageren at ændre påstanden, idet det anerkendes, at der skal ske forhøjelse med fejlen.

Vedrørende klagerens aktiviteter i virksomheden er det forklaret, at rengøringsaktiviteten giver overskud i de påklagede år. Revisor har lavet en opdeling i de to driftsgrene, hvoraf dette fremgår.

Som opfølgning på det afholdte kontormøde har klageren fremsendt supplerende indlæg:

”(...)

1 ÆNDRING AF PÅSTAND

Skattestyrelsen skal nedsætte [person1]s indkomst med 328.463 kr. for indkomståret 2016 og med 115.528 kr. for indkomståret 2018.

1.1 Begrundelse for ændring af påstand

Påstanden ændres for 2016 med 1.829 kr., jf. ny opgørelse fra revisor, der er vedlagt som bilag 7.

(...)

Der er selvangivet et underskud på 330.292 kr. i 2016. Dette skulle rettelig være 328.463 kr., hvorfor påstanden ændres i overensstemmelse hermed.

Påstanden ændres for 2018 med 38.803 kr., jf. opgørelse fra revisor.

Revisor har oplyst, at resultatet for 2018 er reguleret med pensioner, dagpenge og stipendier med 19.946 kr. Dette beløb er det, som har været bogført, og dermed det beløb, som der skal reguleres med. Det indberettede beløb på 39.744 kr. er det skattemæssige korrekte beløb. Revisors opgørelse for 2018 stemmer derfor, hvorfor påstanden ændres med 38.803 kr. i overensstemmelse hermed.

2 OPDELING PR. DRIFTSGREN

Som ønsket vedlægger jeg som bilag 9 en opdeling over omsætning og resultater for henholdsvis butik og rengøring, der dækker perioden fra 2011 til 2019.

Opdelingen er udarbejdet af revisor.

(...)”

De supplerende bemærkninger er bilagt korrigeret skatteopgørelser for 2016-2018 til støtte for den ændrede påstand vdr. underskuddets størrelse:

Endvidere er der fremsendt opdeling over butik og rengøring. Disse fremgår under fakta for indkomstårene 2013-2019.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen har lagt til grund for deres afgørelse, at dén virksomhed som er bedømt af [Skatteankenævnet] vedrørende 2013-2015 er den samme som videreføres i de efterfølgende indkomstår. I afgørelsen er der angivet hjemmel og hovedhensyn, så Skattestyrelsens afgørelse findes derfor at være gyldig, selvom der ikke er foretaget yderligere belysning af driften i de påklagede år.

Driftsgrene

I afgørelsen for 2013-2015 som er truffet af [Skatteankenævnet] 13. december 2019 anføres det, at det ubestridt lægges til grund, at klageren driver virksomhed bestående af to separate driftsgrene – en rengøringsvirksomhed og en tøjvirksomhed. Fra indkomståret 2018 opdeles driftsgrenene separat i virksomhedens regnskab.

For indkomstårene 2013-2015 har der ikke været foretaget en separat opdeling i regnskaberne og det fremgår af afgørelsen, at hele virksomhedens underskud er blevet nægtet fratrukket, idet ingen del af virksomheden er anset for erhvervsmæssig drevet.

For indkomståret 2016-2018 har Skattestyrelsen ikke anført hvorledes de forholder sig til opdelingen af de to driftsgrene.

Landsskatteretten finder, at det i lighed med klagebehandlingen for 2013-2015 ubestridt kan lægges til grund, at der er tale om to driftsgrene.

Der må herefter foretages en selvstændig vurdering af hver driftsgren for sig – hvilket ikke ses at være sket i forbindelse med Skattestyrelsens behandling. Alene tøjvirksomheden er vurderet. Skattestyrelsen har dog i sin udtalelse i klagesagen indstillet, at underskud fra rengøringsvirksomheden godkendes fratrukket.

Den af klageren fremlagte opgørelse med fordeling af resultat på de to driftsgrene tiltrædes af Landsskatteretten.

Rengøringsvirksomheden

Landsskatteretten tiltræder efter en samlet vurdering, at underskud fra rengøringsvirksomheden godkendes fratrukket som opgjort af klageren med 82.968 kr. i 2016 og 15.408 kr. i 2018.

Dette begrundes med, at rengøringsvirksomheden ikke har oplevet vedvarende underskud og det ifølge det fremlagte må anses for sandsynliggjort, at der fremadrettet er udsigt til overskud af denne virksomhedsgren.

Yderligere er klagerens arbejdsindsats i denne virksomhedsgren så begrænset, at driftsherrelønnen kan sættes til et minimumsbeløb, idet al rengøring foretages af en ansat.

Der gives klageren medhold i, at virksomhedens underskud vedrørende denne driftsgren i de påklagede år kan fratrækkes.

Underskud på 82.968 kr. godkendes for 2016 og 15.408 kr. godkendes for 2018.

Tøjvirksomheden

Landsskatteretten finder ikke, at tøjvirksomheden i perioden 2016-2018 befandt sig i en etable- ringsfase. Der er lagt vægt på, at virksomheden er startet i 1987. Det forhold, at man har ændret salgsmetode findes ikke at være en omlægning af virksomheden. Det er de samme produktgrupper man sælger og man har allerede haft et varelager og et indgående kendskab til branchen.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens virksomhed ikke for at være erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden i perioden 2004-2019 var under- skudsgivende i 11 ud af 15 år. Virksomheden havde således ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give et overskud på den primære drift.

Det fremgår af de seneste års regnskaber, at tøjvirksomheden gradvist har forbedret sin omsætning siden 2016, hvor den nye webshop bliver fuldt kørende. Ses der på bruttoavancen de seneste 10 år har den svinget mellem 10 % og 52 %. De seneste 3 år fra 2017-2019 har bruttoavancen ligget på ca. 40 %, hvilket også er lagt til grund af klageren ved budgetlægningen for 2019 og 2020.

Det betyder, at omsætningen skal være minimum 1.000.000 kr. for at der levnes plads til en driftsherreaflønning, der modsvarer klagerens arbejdsindsats på 77 timer om ugen. Omsætningen når i 2019 til 680.890 kr., som er en stigning fra 2018 hvor omsætningen var på 601.137 kr. Fra 2016 til 2017 stiger omsætningen fra 260.790 kr. til 451.413 kr., men dette svarer blot til at omsætningen når niveauet fra tidligere år, idet der er et stort fald i 2016.

Den omsætningsfremgang, der er dokumenteret, findes således ikke at understøtte, at der er udsigt hertil indenfor en kortere årrække fra de påklagede år. Herved er der henset til, at budgettet for 2019 langt fra realiseres.

Selvom klageren har de fornødne faglige forudsætninger og drev virksomheden professionelt, tillæg-

ges det betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, uanset om virksomheden har generet en høj omsætning. Der henvises til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745.ØLR.

De omstændigheder, at klageren har været ramt af sygdom og foretaget udskiftning af IT-leverandører, kan ikke føre til et andet resultat.

Underskud der relaterer sig til tøjvirksomheden godkendes derfor ikke fratrukket.