Kendelse af 19-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2023

Journalnr. 20-0035731

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014 Hævninger fra [virksomhed1] ApS anses for maskeret udlodning	94.334 kr.	0 kr.	94.334 kr.
Hævninger på mellemregningskonto anses som udlodning	56.800 kr.	0 kr.	56.800 kr.
Hævninger fra [virksomhed2] ApS anses for maskeret udlodning	9.500 kr.	0 kr.	9.500 kr.
Indkomståret 2015
Hævninger fra [virksomhed1] ApS anses for maskeret udlodning	71.964 kr.	0 kr.	71.964 kr.

Hævninger på mellemregning anses for udlodning	27.217 kr.	0 kr.	27.217 kr.
Lønudbetalinger fra [virksomhed1] ApS	248.280 kr.	0 kr.	248.280 kr.
Hævninger fra [virksomhed2] ApS anses for maskeret udlodning	78.100 kr.	0 kr.	78.100 kr.
Indkomståret 2016
Hævninger fra [virksomhed1] ApS anses for maskeret udlodning	15.219 kr.	0 kr.	15.219 kr.
Hævninger fra [virksomhed2] ApS anses for maskeret udlodning	54.000 kr.	0 kr.	54.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var ifølge CVR-registeret 100 % ejer af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] i perioden 5. marts 2014 til 6. november 2019. [virksomhed1] ApS havde til formål at drive konsulentvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

Den 1. maj 2016 blev der indgivet en anmodning om opløsning af [virksomhed1] ApS, jf. selskabsloven § 225. Konkursdekret blev afsagt den 27. april 2016 af Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling, og [virksomhed1] ApS blev opløst den 6. november 2019.

[virksomhed1] ApS’ regnskabsår var 1. maj til 30. april.

Klageren var ifølge årsrapporten for regnskabsåret 16. april 2012 til 30. april 2013 ejer af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] med en ejerandel på mindst 5 % af selskabskapitalen. Der fremgår ingen anden ejer af [virksomhed2] ApS af årsrapporten.

[virksomhed2] ApS havde til formål at være holdingselskab med kapitalinteresser i driftsselskaber og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed2] ApS’ regnskabsår var fra 1. maj til 30. april.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren har været ejer af hele anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS.

Den 3. februar 2016 blev der indgivet anmodning om opløsning af [virksomhed2] ApS, jf. selskabsloven § 225. Konkursdekret blev afsagt den 27. april 2016 af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 20. november 2018.

Klageren har overfor Skattestyrelsen forklaret, at [virksomhed1] ApS har udført konsulentvirksomhed inden for transportbranchen og udvikling af og salg af software til taxabranchen.

Skattestyrelsen har på baggrund af regnskabsmateriale modtaget fra kurator og [finans1] gennemgået selskabernes bogføring og kontoudtog. Ligeledes har Skattestyrelsen haft læseadgang til selskabernes bogføring i systemet E-conomics og fakturer udstedt fra 2013 og frem.

Klageren har i forbindelse med klagesagen oplyst, at det ikke var muligt at fremskaffe yderligere materiale til brug for sagen, idet al materiale blev afleveret til kurator i forbindelse med konkursbehandlingen. Klageren har endvidere forklaret, at han flere gange har forsøgt at indhente selskabernes materiale hos kurator.

Hævninger fra [virksomhed1] ApS’ og [virksomhed2] ApS’ konti

I indkomstårene 2014, 2015 og 2016 blev der hævet en række beløb fra [virksomhed1] ApS konti hos [finans1] på driftskonto [...09], [finans1] konto Master Card [...57] og [finans1] Master Card konto [...33].

Derudover blev der hævet en række beløb fra [finans1] driftskonto [...76] tilhørende [virksomhed2] ApS i de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen har opgjort hævninger fra ovenfornævnte konti tilhørende [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS til henholdsvis 63.592 kr., 1.036 kr., 5.823 kr., 2.166 kr., 9.500 kr. og 21.717 kr., i alt 103.834 kr. for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har opgjort hævninger til henholdsvis 44.946 kr., 5.254 kr., 9.554 kr., 10.581 kr.,, 248.280 kr., 78.100 kr. i alt 398.344 kr. kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har opgjort hævninger til henholdsvis 15.219 kr. og 54.000 kr. i alt 69.219 kr. for indkomståret 2016.

Hævningerne på selskabernes konti i de pågældende indkomstår består blandt andet af en række overførsler. Af posteringsteksterne fremgår blandt andet ”NOTA [efterfulgt af en række tal]”, ”[en række tal] Nota [efterfulgt af en række tal]”, ”[virksomhed3], [virksomhed4]”, ”[virksomhed5]” og [virksomhed6]”.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ bogføring, at hævningerne blandt andet er bogført som ”rejseudgifter spg”, ”Mastercard afregning”, ”[virksomhed7]”, ”[virksomhed8]”, ”[virksomhed9]”, ”[virksomhed10]”, ”[virksomhed11]”, ”[virksomhed12]”, ”[virksomhed13]”, ”[virksomhed14]” og ”[virksomhed15] højtalere”.

Det fremgår endvidere af [virksomhed1] ApS’ driftskonto [...09] hos [finans1], at [virksomhed1] ApS udbetalte et beløb på 21.717 kr. den 10. december 2014 med teksten ”Drift Husleje”. Beløbet er også bogført på konto 6860 Mellemregning anpartshaver, hvor det både er debiteret og krediteret den 1. maj 2014.

[virksomhed1] ApS havde adresse på [adresse1], [by1]. Frem til 20. august 2018, havde klageren samme adresse.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ konto [...09], at der den 14. januar 2015 er hævet følgende tre beløb: Tlf. 5.280 kr., Løn Okt., Nov., Dec. 210.000 kr. og kørsel 33.000 kr. Det fremgår af [virksomhed2] ApS’ bankkonto, at de tre posteringer er indsat på deres konto direkte fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2014 og 2015, at der er afholdt henholdsvis 1.550.121 kr. og 402.344 kr. til personaleomkostninger.

Der er ikke udarbejdet årsrapport for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2016.

For [virksomhed2] ApS fremgår det af årsrapporterne for indkomstårene 2014 og 2015, at der ikke er afholdt omkostninger til personale. Det fremgår ligeledes af årsrapporterne, at der ikke er udbetalt udbytter.

Der er ligeledes ikke udarbejdet årsrapport for indkomståret 2016 hos [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af fremsendte oversigt over lønindberetninger af [virksomhed1] ApS, at selskabet har indberettet løn og rejsegodtgørelse med henholdsvis 350.920 kr. og 60.197,35 kr. for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 samt indberettet løn med 341.500 kr. for marts 2016.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at der for indkomståret 2015 ikke er oplyst om personlig indkomst.

Klageren har oplyst, at hævningerne fra [virksomhed1] ApS’ konto blandt andet dækker over udgifter til selskabets drift, repræsentationsudgifter og rejseudgifter. Klageren har ikke fremsendt dokumentation på, i hvilke erhvervsmæssige sammenhænge udgifterne er afholdt i. Klageren har forklaret, at han har afleveret al regnskabsmateriale til kurator, og at han derfor ikke længere er i besiddelse af materialet.

Klageren har indsendt faktura 6716-14 af 14. februar 2014 sendt til [virksomhed1] ApS fra Tryk på Tøj på i alt 3.655 kr.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS driftskonto, at der den 3. april 2014 er overført 3.655 kr. til Tryk på tøj med faktura nr. 6716 -14.

Posteringer på selskabets mellemregningskonto

Der er fremlagt kontospecifikationer for konto 6860 ”Mellemregning med anpartshaver” med [virksomhed1] ApS. Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. marts 2014 til 30. april 2016:

Konto	Navn	Dato	Bilag	Type	Tekst	Beløb	Saldo
6860	Mellemregning med anpartshaver	14-04-2014	753	Finansbilag	Mellemregning [person1]	14.800,00	-313.202,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-05-2014	100059	Finansbilag	Husleje (21.717)	21.717,00	-276.685,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-05-2014	100060	Finansbilag	Fejl bilag 100059	-21.717,00	-298.402,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-05-2014	100061	Finansbilag	Husleje	-21.717,00	-320.119,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-05-2014	100061	Finansbilag	Husleje	21.717,00	-298.402,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-07-2014	100111	Finansbilag	Overførsel	34.000,00	-264.402,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	09-07-2014	100110	Finansbilag	Rettelse	8.000,00	-256.402,19
6860	Mellemregning med anpartshaver	30-04-2015	100197	Finansbilag	[virksomhed16] iPhone	-99,95	-256.502,14
6860	Mellemregning med anpartshaver	30-04-2015	100198	Finansbilag	[virksomhed17] - diverse	-874	-257.376,14
6860	Mellemregning med anpartshaver	30-04-2015	100199	Finansbilag	[virksomhed9] - diverse udlæg	-631,75	-258.007,89
6860	Mellemregning med anpartshaver	18-06-2015	100267	Finansbilag	Betalt for [person1] privat	11.056,04	-191-757,55
6860	Mellemregning med anpartshaver	22-06-2015	100270	Finansbilag	[virksomhed18]	-123,00	-191.880,55
6860	Mellemregning med anpartshaver	14-07-2015	100269	Finansbilag	[posthus]	-32,95	-191.913,50
6860	Mellemregning med anpartshaver	05-08-2015	100220	Finansbilag	Hævning dankort	700,00	-191.213,50
6860	Mellemregning med anpartshaver	11-08-2015	100223	Finansbilag	Restvædri bil [reg.nr.1]	-6.047,59	-197.261,09
6860	Mellemregning med anpartshaver	19-08-2015	100222	Finansbilag	Betalt [virksomhed19]	2.177,63	-195.083,46
6860	Mellemregning med anpartshaver	24-08-2015	100268	Finansbilag	Betalt for [person1]	2.146,00	-192.937,46
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-09-2015	100278	Finansbilag	Mastercard privatkøb	5.372,46	-187.565,00
6860	Mellemregning med anpartshaver	08-09-2015	100228	Finansbilag	Hmn	3.791,94	-183.773,06
6860	Mellemregning med anpartshaver	01-10-2015	100279	Finansbilag	Mastercard privatkøb	1.533,09	-182.239,97
6860	Mellemregning med anpartshaver	09-10-2015	100237	Finansbilag	Betalt [virksomhed20]	225,00	-182.014,97
6860	Mellemregning med anpartshaver	26-10-2015	100239	Finansbilag	Betalt [virksomhed20]	214,95	-181.800,02

Skattestyrelsen har opgjort lån på selskabets konto til henholdsvis 56.800 kr. og 27.217 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse udgør krediteringen på 874 kr. den 30. april 2015 køb af billedrammer, puder, tæppe, lanterner og bradepande i [virksomhed17] den 1. juni 2014 og 7. september 2014. Derudover indgår der også køb af mad i [virksomhed17]s restaurant den 7. september 2014. Selskabet har fratrukket udgiften som ”Mindre anskaffelser”.

Krediteringen samme dato på 632 kr. udgør ifølge Skattestyrelsens afgørelse udgifter til køb af vin og madvarer i [virksomhed9] den 26. juli 2014, 20. september 2014, 31. december 2014 og 2. januar 2015. Selskabet har fratrukket udgiften som ”Restaurationsbesøg – repræsentation”.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at krediteringen den 22. juni 2015 på 123 kr. angår køb af to pizzaer, der er fratrukket som ”Restaurationsbesøg – repræsentation”. Der er ifølge Skattestyrelsen ikke nogen angivelse af deltagere eller anledning til købet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 160.634 kr., 177.281 kr. og 69.219 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 248.280 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”Skattestyrelsen har sammenholdt de betalinger, der er foretaget fra selskabet med de bilag, der fremgår af det regnskabsmateriale, som vi har fået udleveret. Dette er gjort for at vurdere, om de udbetalinger, der er foretaget fra selskabet, er tilstrækkeligt dokumenterede som udgifter, der har erhvervsmæssig relation til selskabet og afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.

Ifølge kurator har denne fremsendt det samlede regnskabsmateriale, som er modtaget fra selskabet. Såfremt der i materialet er mangler vedrørende dokumentation for selskabets udgifter og transaktioner, skyldes det således, at selskabet ikke har fremsendt denne dokumentation og disse oplysninger til selskabets kurator.

1A - Manglende dokumentation for selskabets udbetalinger.

Det kan ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og kontoudtog fra selskabets Master- Card-konto og Driftskonto konstateres, at en væsentlig del af betalingerne ikke er repræsenteret af et udgiftsbilag, der dokumenterer udgiftens størrelse samt hvad betalingen er anvendt til, herunder hvorvidt udgiften har erhvervsmæssig relation til selskabet.

I vedlagte bilag 1 er der med udgangspunkt i kontoudtog for MasterCard-kontoen og Driftskontoen anført de hævninger, hvor der ikke i selskabets regnskabsmateriale er dokumentation for hævningen i form af et eksternt bilag.

De samlede hævninger på kontiene uden dokumentation kan for perioden 14.3.2014 – 4.5.2016 opgøres til:

MasterCard Driftskonto I alt

2014: 70.450 kr. 186 kr. 70.636 kr.

2015: 44.529 kr. 417 kr. 44.946 kr.

2016: 15.093 kr. 126 kr. 15.219 kr.

Skattestyrelsen finder, at de udokumenterede udbetalinger fra selskabet skal anses for maskeret udlodning til dig, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Der er herved lagt vægt på at:

•	der ikke i regnskabsmaterialet foreligger dokumentation for udgifternes størrelse, indhold og relation til selskabet
•	du er eneejer af selskabet og har således råderet over selskabets midler, herunder anvendelse af selskabets hævekort og bankkonti.
•	det ikke ud fra posteringsteksterne på bankkontoudtogene er muligt at identificere udgifternes nærmere indhold eller beløbsmodtager.
•	en stor del af udbetalingerne er bogført som rejseudgifter eller repræsentationsudgifter, hvis karakter i form af bespisning m.v., har karakter af private udgifter. Der er derfor en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at udgifterne er rent erhvervsmæssige for selskabet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
•	På baggrund af det oplyste i dit brev af 2. juni 2019 om forretningsrejse til Israel i maj 2014 og henset til, at selskabet i april 2014 fakturerer [virksomhed21] for ydelser leveret i Israel, godkendes det, at betalinger i selskabet på 7.044 kr. i perioden 8. maj – 15. maj 2014, i forhold til opgørelsen i det tidligere fremsendte forslag, er afholdt i selskabets interesse. De godkendte betalinger fremgår af vedlagte bilag 1.

Som følge af ovenstående forhøjes din aktieindkomst efter personskattelovens § 4a for årene 2014-2016 på følgende måde jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

2014: Aktieindkomsten forhøjes med 63.592 kr.

2015: Aktieindkomsten forhøjes med 44.946 kr.

2016: Aktieindkomsten forhøjes med 15.219 kr.

1B - Udbetalinger alene dokumenteret ved en MasterCard – transaktionsnota.

Ved gennemgangen af regnskabsmateriale og kontoudtog konstateres det, at en række af udbetalingerne fra selskabet alene er dokumenteret med en betalingskort-nota. På disse transaktionsnotaer er der typisk anført et firmanavn på sælger, men der er ingen oplysninger om, hvad købet omfatter eller om købet svarer til det hævede beløb. Der er således ingen angivelse af den købte vare/ydelse og prisen herfor eller mulighed for at vurdere og kontrollere, om udgiften har en erhvervsmæssig relation til selskabet.

I vedlagte bilag 2 er der med udgangspunkt i kontoudtog for MasterCard-kontoen anført de hævninger, hvor der i selskabets regnskabsmateriale alene foreligger en transaktionsnota og ingen dokumentation for udgiftens indhold og størrelse og relation til selskabet. I bilaget er der for hver postering anført et Referencenummer. Dette nummer henviser til vedlagte bilag 5, hvor kopi af regnskabsbilaget fremgår.

De samlede hævninger på kontoen kan for årene 2014-2015 opgøres til:

2014: 1.036 kr.

2015: 5.254 kr.

Skattestyrelsen finder at disse udbetalinger fra selskabet, der alene er dokumenteret med en transaktionsnota, skal anses for maskeret udlodning til dig, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Der er herved lagt vægt på at:

•	notaerne indeholder ikke oplysning om udgifternes indhold og relation til selskabet
•	du er eneejer af selskabet og har således råderet over selskabets midler, herunder anvendelse af selskabets hævekort og bankkonti.
•	det ikke ud fra posteringsteksterne på bankkontoudtogene er muligt at identificere udgifternes nærmere indhold eller beløbsmodtager.
•	en stor del af udbetalingerne er bogført som rejseudgifter eller repræsentationsudgifter, hvis karakter i form af bespisning m.v., har karakter af private udgifter. Der er derfor en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at udgifterne er rent erhvervsmæssige for selskabet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Som følge af ovenstående forhøjes din aktieindkomst efter personskattelovens § 4a for årene 2014-2015 på følgende måde jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

2014: Aktieindkomsten forhøjes med 1.036 kr.

2015: Aktieindkomsten forhøjes med 5.254 kr.

1C - Udbetalinger fra selskabet der vedrører restaurations- og cafébesøg samt gaver bogført som repræsentation.

Ved gennemgangen af regnskabsmateriale og bankkontoudtog konstateres det, at en række af udbetalingerne fra selskabet udgør udgifter afholdt på restaurationer og caféer. Der er tale om udgifter, der ud fra de oplysninger, der fremgår af udgiftsbilagene, i visse tilfælde kun omfatter en person, i andre tilfælde flere personer. Der konstateres endvidere afholdt udgifter til køb af vin m.v. som er bogført som gaver. Fælles for alle bilagene er, at der på ingen af bilagene er anført navne og/eller firma på eksterne deltagere/modtagere, og der er heller ikke anført noget om det erhvervsmæssige formål med udgiftens afholdelse. Udgifterne er i selskabet bogført som repræsentation eller rejseudgifter.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4 kan en virksomhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

(...)

I vedlagte bilag 3 er der med udgangspunkt i gennemgang af udgiftsbilagene opgjort de udgifter, som selskabet har bogført som repræsentation, og hvor det ikke fremgår af bilaget, hvem uden for selskabet, udgiften er afholdt i relation til eller hvad anledningen til udgiften har været.

I bilaget er endvidere opgjort de udgifter, som selskabet har bogført som rejseudgifter, og hvor der ikke foreligger dokumentation for, at udgiften er afholdt som følge af, at du er på rejse for selskabet eller i øvrigt afholdt i selskabets interesse. I bilaget er der for hver postering anført et Referencenummer. Dette nummer henviser til vedlagte bilag 5, hvor kopi af regnskabsbilaget fremgår.

Det samlede omfang af disse udgifter udgør:

2014: 5.823 kr.

2015: 9.554 kr.

Skattestyrelsen finder, at disse udbetalinger fra selskabet skal anses for maskeret udlodning til dig, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Der er herved lagt vægt på at:

•	det ikke fremgår af bilaget eller regnskabsmaterialet i øvrigt, i hvilken anledning udgiften er afholdt eller hvem udgiften er afholdt over for.
•	der for de udgifter, der fremstår som afholdt over for 1 person, ikke foreligger dokumentation for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse eller som følge af, at du har været på rejse for selskabet. Det forhold, at du i nogle tilfælde har noteret dit eget navn på bilaget ændrer ikke herpå.
•	du er eneejer af selskabet og har således råderet over selskabets midler, herunder anvendelse af selskabets hævekort og bankkonti.
•	en stor del af udbetalingerne er bogført som rejseudgifter eller repræsentationsudgifter, hvis karakter i form af bespisning m.v. samt køb af vin, kan karakteriseres som private udgifter. Der er derfor en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at udgifterne er rent erhvervsmæssige for selskabet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Som følge af ovenstående forhøjes din aktieindkomst efter personskattelovens § 4a for årene 2014-2015 på følgende måde jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

2014: Aktieindkomsten forhøjes med 5.823 kr.

2015: Aktieindkomsten forhøjes med 9.554 kr.

1D - Øvrige udgifter afholdt af selskabet, som anses for at udgøre private udgifter for dig.

Ved gennemgang af selskabets regnskabsbilag konstateres en række udgifter afholdt af selskabet, som Skattestyrelsen finder ikke kan anses for udgifter, der er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse, men som må anses for at udgøre dine private udgifter, som selskabet har afholdt.

Køb af vin

Selskabet har bogført en række udgifter til køb af vin som repræsentation jf. ovenfor. Selskabet har dog også bogført køb af vingaver som 3430 Vedligeholdelse/rengøring samt 3600 Kontorhold. Der er dog på bilagene anført ”vingave”. Der er ikke på nogen af bilagene anført navne og/eller firma på eksterne modtagere, og der er heller ikke anført noget om det erhvervsmæssige formål med udgiftens afholdelse. Se vedlagte bilag 4, pkt. 1 samt kopi af udgiftsbilagene i vedlagte bilag 5. Det samlede beløb udgør 994 kr.

Da der ikke i relation til disse køb af vin foreligger dokumentation for, at udgiften har erhvervsmæssig tilknytning til selskabet og selskabets indkomsterhvervelse, og da der for køb af vin, som for andre udgifter af privat karakter, må stilles skærpede krav til dokumentation for den erhvervsmæssige tilknytning, anses udgifterne for at være dine private udgifter afholdt af selskabet. Som følge heraf anses udgifterne for at være maskeret udlodning til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2 0nr. 1. Din indkomst for 2014 forhøjes med 994 kr.

Køb af tøj

Selskabet har afholdt udgifter til køb af tøj. Se vedlagte bilag 4, pkt. 2 samt kopi af udgiftsbilagene i vedlagte bilag 5. Der er tale om almindeligt tøj i form af sko, strømper, skjorte og slips. Tøjet er købt med selskabets MasterCard i 2015 og udgiften udgør i alt 2.108 kr. Udgifter til tøj anses for en privat udgift for modtager. Kun i særlige tilfælde kan tøj anses for arbejdstøj. Dette gælder tøj, som ikke egner sig til privat brug, f.eks. uniformer, sikkerhedsdragter m.v. Er tøjet påsat virksomhedslogo, kan det også betragtes som arbejdstøj. Se nærmere i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.7.

De pågældende indkøb af tøj anses ikke for omfattet af de særlige regler for arbejdstøj, idet der er tale om almindeligt hverdagstøj. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at selskabet har afholdt udgifter til køb af dit private tøj. Betalingen fra selskabet heraf anses for maskeret udlodning til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Din indkomst for 2015 forhøjes med 2.108 kr.

Køb af mad

Selskabet har afholdt udgifter til køb af madvarer. Der er tale om madvarer købt i dagligvarebutikker samt i et enkelt tilfælde i [virksomhed22]. Der er tale om almindelige madvarer som brød, mælk, ost, kød, fisk, grøntsager, smør, øl, vin, spiritus m.v. På et enkelt bilag (ref. 86 i vedlagte bilag 5) er der anført ”morgenbrød møde”. Der er ikke anført andet. Se opgørelse i vedlagte bilag 4, pkt. 3.

Køb af madvarer anses som udgangspunkt at være en privat udgift. Såfremt udgiften skal anses for en erhvervsmæssig udgift for selskabet, skal der foreligge en særlig grund til, at selskabet har afholdt udgift til køb af madvarer. Udgifterne er afholdt august 2014, oktober 2014 og juli 2015. Der er ingen ansatte i selskabet på disse tidspunkter. Selskabets aktivitet udøves af dig. Der er ikke på bilagene eller i sammenhæng med bilagene dokumenteret noget om anledningen til afholdelsen af udgifterne.

Henset hertil og da der er tale om køb af almindelige madvarer m.v., anses udgifterne ikke for driftsomkostninger for selskabet, men anses i stedet for at være afholdt i din private interesse. Udgifterne anses derfor for maskeret udlodning til dig jf. ligningsloven § 16 A, stk. 2. nr. 1. Din indkomst for 2014 forhøjes med 1.172 kr. og for 2015 med 165 kr.

Ferieudgifter

Ifølge selskabets opgørelse af MasterCard-hævninger i august 2015, har kontoen været anvendt til at betale en række udgifter i forbindelse med en privat ferierejse. Se vedlagte bilag 4, pkt. 4 samt kopi af nogle af udgiftsbilagene i vedlagte bilag 5. Skattestyrelsen har gennemgået kontoudtoget for MasterCard-kontoen og identificeret hævningerne foretaget i perioden 11.8.2015 – 20.8.2015 som vedrørende denne private ferie. Disse hævninger udgør i alt 4.575 kr. Udgifterne anses ikke at vedrøre selskabet men at være dine private udgifter. Skattestyrelsen finder derfor, at der er tale om maskeret udlodning til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1. Din indkomst for 2015 forhøjes derfor med 4.575 kr.

Der er i forbindelse med bogføringen af ferieudgifterne sket overførsel af beløb til mellemregning med selskabet. Se nedenfor.

Privat indbo og effekter

Selskabet har via MasterCard betalt for en række effekter, som vi mener udgør private effekter/ indbo for dig. Der er tale om køb af følgende:

27.1.2015 [virksomhed17] – bogført som kontor men fremstår som private udgifter (koskind - fyrfad - lys) 1.272 kr. 9.2.2015 Harmon Kardon – 2 stk. bluetooth musikafspillere 1.998 kr. 23.4.2015 bog - guide Berlin 131 kr.

12.10.2015 [virksomhed17] – bogført som kontor, men er alm. boligudstyr og el-pærer 332 kr. 3.733 kr.

Se vedlagte bilag 4, pkt. 4 samt kopi af bilagene i bilag 5.

Selskabet havde i 2015 adresse på din daværende private bolig [adresse1], [by1].

De indkøbte effekter anses ikke at udgøre effekter, der har relation til selskabet. De anses derimod at være effekter, der relaterer sig til ejendommen og dennes generelle indretning eller anses for at være af privat karakter i øvrigt. Udgifterne anses derfor ikke at for at være driftsudgifter for selskabet, men for at være afholdt i din interesse. Skattestyrelsen finder derfor, at der er tale om maskeret udlodning til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1. Din indkomst for 2015 forhøjes derfor med 3.733 kr.

Samlet opgørelse:

Ovenstående punkter medfører følgende samlede forhøjelser:

2014 2015

Køb af vin 994 kr.

Køb af tøj 2.108 kr.

Køb af mad 1.172 kr. 165 kr.

Ferieudgifter 4.575 kr.

Privat indbo og effekter 3.733 kr. I alt 2.166 kr. 10.581 kr.

Modregning af private udgifter via mellemregningskonto.

I forbindelse med at selskabet afholder en række udgifter, herunder i relation til en privat ferie for dig i Italien, har selskabet debiteret nogle beløb på sin mellemregningskonto med dig. Der er tale om følgende posteringer:

1.9.2015 Mastercard privatkøb 5.372,46 kr.

1.10.2015 Mastercard privatkøb 1.533,09 kr.

6.905,55 kr.

Skattestyrelsen kan ikke helt afstemme de bogførte beløb til konkrete hævninger på selskabets bankkonti. Skattestyrelsen finder dog, at posteringerne skal anses for, at selskabet ikke har afholdt de private udgifter for dig. Som følge heraf nedsættes de ovenfor beregnede udlodninger fra selskabet til dig med 6.906 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

(...)

Hævninger på mellemregningskontoen:

Ved gennemgang af posteringerne på mellemregningskontoen konstateres det, at du har foretaget hævninger i selskabet på tidspunkter, hvor du ikke havde et tilgodehavende, og hvor du således har øget din gæld til selskabet.

Som følge af reglerne i ligningslovens § 16 E, beskattes et selskabs kapitalejer af udlån til ham fra selskabet, når der er tale om en kapitalejer med bestemmende indflydelse og når der ikke er tale om et forretningsmæssigt begrundet udlån for selskabet. Lånet anses skattemæssigt for en udlodning uden tilbagebetalingspligt, dvs. at lånene beskattes som udlodning af udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Med udgangspunkt i selskabets bogføring kan det konstateres, at alle hævningerne er sket på tidspunkter, hvor du ikke har haft et tilgodehavende på mellemregningskontoen. Samtlige foretagne hævninger ifølge mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS anses derfor for skattepligtige udlodninger efter ligningslovens § 16 E. Hævningerne udgør i alt 84.021 kr. Heraf er 56.800 kr. hævet i 2014 og 27.221 kr. hævet i 2015. Din indkomst forhøjes derfor som følger jf. ligningslovens § 16 E:

2014 56.800 kr.

2015 27.221 kr.

Krediteringer på mellemregningskontoen:

Der er foretaget en række krediteringer på mellemregningskontoen der fremstår som udgifter, du har afholdt på selskabets vegne, og derfor får modregnet i din gæld til selskabet.

Skattestyrelsen har gennemgået disse udlæg og finder, at en række af dem ikke kan anses at udgøre erhvervsmæssige udgifter for selskabet, men i stedet skal anses for udgifter, der er selskabet uvedkommende og afholdt i din private interesse eller hvor selskabets erhvervsmæssige relation til udgiften ikke er dokumenteret. Da selskabet nedskriver din gæld til selskabet med disse beløb, anses nedskrivningen for en maskeret udlodning til dig efter ligningslovens § 16 A.

Der er tale om følgende udgifter:

Bilag

100198	874 kr.	Udgifter til køb af indbo i [virksomhed17] 1.6.2014 og 7.9.2014. Bogført som udlæg 30.4.2015. Der er tale om køb af billedrammer, puder, tæppe, lanterner, bradepande. Desuden køb af mad i [virksomhed17]s restaurant 7.9.2014 uden angivelse af anledning eller navne på deltagere (2). Selskabet har fratrukket udgiften som ”Mindre anskaffelser”.
100199	632 kr.	Udgifter til køb af vin og madvarer i [virksomhed9] 26.7.2014, 20.9.2014, 31.12.2014 og 2.1.2015. Bogført som udlæg 30.4.2015. Der er ingen angivelser af modtagere eller anledning til afholdelse af udgifterne. Selskabet har fratrukket udgiften som ”Restaurationsbesøg – repræsentation”.
100270	123 kr.	Køb af 2 pizzaer pr. 22.6.2015. Bogført som udlæg 22.6.2015. Der er ingen angivelse af deltagere eller anledning til købet. Selskabet har fratrukket udgiften som ”Restaurationsbesøg – repræsentation”.
Samlet udlæg	1.629 kr.

Skattestyrelsen finder, at udgifterne ifølge bilag 100198 udgør private udgifter for dig, som selskabet har betalt. Der er tale om køb af almindeligt boligudstyr som ikke anses at have en erhvervsmæssig relation til selskabet og selskabets indkomst. Det forhold, at selskabet har adresse på din private bopæl understreger muligheden for privat anvendelse.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4 kan en virksomhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

(...)

Vedrørende bilag 100199 så er der i det væsentligste tale om køb af vin samt enkelte madvarer. Der er ikke anført noget om formål med udgiften eller relation til selskabet i øvrigt. Der er heller ikke anført noget om eventuelle modtagere eller anledning til udgiften. Skattestyrelsen anser det ikke for godtgjort, at udgifterne har relation til selskabet og selskabets indkomsterhvervelse. Derimod anses udgifterne for at være private udgifter for dig.

Vedrørende bilag 100270 er der tale om køb af mad, hvor der ikke på bilaget er anført noget om anledning til udgiften eller over for hvem udgiften er afholdt. Der er således ikke dokumenteret nogen relation til selskabet. Madudgifter er karakteriseret ved at være af privat karakter, og da der ikke foreligger dokumentation for, at udgiften vedrører selskabet, anses udgiften for at være en privat udgift for dig.

De samlede udlæg på 1.629 kr. anses som følge af ovenstående for at være dine private udgifter afholdt af selskabet. Refusion af udgifterne fra selskabet anses derfor for at være maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 nr. 1 og dermed skattepligtig indkomst for dig. Din indkomst for 2015 forhøjes med 1.629 kr.

(...)

Selskabet [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til telefon og telefonabonnement siden

2014 og frem til april 2016. Selskabet har i perioden haft adresse på din private bopæl og telefon og telefonabonnement har efter Skattestyrelsens vurdering været til rådighed for dig til privat benyttelse. Du har endvidere oplyst, at du er enig heri. Som følge heraf anses du for skattepligtig af fri telefon fra selskabet i perioden 1. januar 2014 – 30. april 2016. Din indkomst forhøjes som følge heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 12, på følgende måde:

2014: 2.600 kr.

2015: 2.600 kr.

2016: 900 kr. (4 mdr.)

Vedrørende fitness-abonnement finder Skattestyrelsen, at der er tale om udgifter, som selskabet har afholdt i din private interesse og som ikke har relation til selskabets indkomsterhvervelse, og derfor ikke kan betragtes som en driftsomkostning. Du modtager ikke løn fra selskabet i 2015 og 2016 og er således ikke ansat i selskabet. Skattestyrelsen finder, at selskabets betaling af dit private fitnessabonnement er maskeret udbytte og dermed skattepligtig for dig efter ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Din indkomst for 2015 forhøjes med 1.767 kr. og for 2016 med 632 kr.

(...)

Det fremgår af oplysninger fra [virksomhed1] ApS, at selskabet pr. 14.1.2015 har udbetalt i alt 248.280 kr. Selskabet har i sin bogføring anført udbetalingen således:

• Aconto løn okt., nov., dec. 2014 210.000 kr.

• Udbetalt aconto kørsel 33.000 kr.

• Refusion telefon 5.280 kr.

Skattestyrelsen har fra selskabets kurator modtaget selskabets regnskabsmateriale, også for januar 2015. Der foreligger ikke oplysninger i regnskabsmaterialet om disse udbetalinger. Skattestyrelsen må derfor lægge selskabets bogføring til grund og på den baggrund konkludere, at selskabet pr. 14.1.2015 har udbetalt løn, kørselsgodtgørelse og refusion på i alt 248.280 kr. Selskabet har i sin årsrapport for 1.5.2014 – 30.4.2015 anført udgifterne som løn og personaleomkostninger og har foretaget skattemæssigt fradrag herfor.

Du er eneejer af selskabet via dit ejerskab af [virksomhed2] ApS og du har modtaget løn fra selskabet frem til og med juni måned 2014. Frem til og med juni 2014 var din daværende samlever også ansat i selskabet og modtog løn. Selskabet har efter juni 2014 ikke haft andre ansatte. Selskabets aktivitet er blevet varetaget af dig.

Skattestyrelsen finder derfor, at selskabets udbetalinger pr. 14.1.2015 må anses at være løn, godtgørelse og refusion til dig i din egenskab af selskabsejer og som eneste person, der varetager selskabets aktivitet i perioden oktober-december 2014.

Beløbene er overført til en bankkonto i dit selskab [virksomhed2] ApS, som ejer og ejede [virksomhed1] ApS på betalingstidspunktet. Skattestyrelsen mener ikke, at dette ændrer på, at der er tale om løn m.v. til dig. Som ejer af begge selskaber havde du bestemmende indflydelse på selskaberne, herunder udbetaling og overførsel af beløb. At du valgte at lade pengene udbetale til [virksomhed2] ApS ændrer ikke på, at der må anses at være tale om løn til dig. Pengene anses således i skattemæssig henseende at have passeret din økonomi i sammenhæng med, at de overføres til [virksomhed2] ApS.

Som anført foreligger der ikke nogen dokumentation for beregningen af lønnen på 210.000 kr. eller for opgørelsen af kørselsgodtgørelsen eller refusion af telefonudgifter. Det er en forudsætning for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, at der foreligger et grundlag for udbetaling i form af kontrolleret kørselsregnskab. Såfremt denne dokumentation ikke foreligger, kan kørselsgodtgørelsen ikke modtages skattefrit. Såfremt man modtager forskud på kørselsgodtgørelse, skal der foretages en månedlig opgørelse baseret på den faktiske kørsel. En sådan opgørelse ses ikke i materialet.

For at kunne modtage refusion af udgifter, man har afholdt på sit selskabs vegne, skal der foreligge dokumentation for udgiften i form af et/flere bilag, der dokumenterer udgiften størrelse samt relationen til selskabet. En sådan dokumentation ses ikke i materialet.

Som følge heraf anser Skattestyrelsen den samlede udbetaling på 248.280 kr. for at være skattepligtig løn til dig jf. statsskattelovens § 4.

(...)

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de modtagne beløb fra [virksomhed2] ApS må anses for maskeret udlodning, der er skattepligtig for dig efter ligningslovens § 16 A. Skattestyrelsen lægger ved denne vurdering vægt på, at selskabet ikke i sine årsrapporter pr. 30.4.2014 eller 30.4.2015 har opgjort nogen gæld til dig, der kan danne grundlag for efterfølgende hævning eller opgjort, at du har lånt penge i selskabet, der kan svare til de hævede midler. Du har heller ikke modtaget løn fra selskabet eller oppebåret indtægter fra selskabet ved selvstændig virksomhed. På den baggrund forhøjes din indkomst med maskeret udlodning fra [virksomhed2] ApS således:

2014 9.500 kr.

2015 78.100 kr.

2016 54.000 kr.

Der er ikke ved opgørelsen af det skattepligtige beløb taget hensyn til, at overførslerne på 248.280 kr. pr. 14.1.2015 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, anses for at være løn til dig. Såfremt du mener, at de hævninger, du har foretaget i [virksomhed2] ApS efter 14.1.2015 har relation til den foretagne indbetaling på 248.280 kr., bedes du fremsende dokumentation herfor. Det kan være bogføring fra [virksomhed2] ApS, der omfatter selskabets mellemregning med dig for 2014 og frem.

(...)

Ifølge oplysninger fra selskabet [virksomhed1] ApS har selskabet pr. 10.12.2014 fra sin bankkonto overført 21.717 kr. til dig. Selskabet har i sin bogføring anført beløbet som huslejeudgift.

Der foreligger ikke i selskabets regnskabsmateriale oplysninger om, at selskabet har indgået lejeaftale med dig om leje af lokale i din daværende private bolig og der er i øvrigt ikke bilag m.v., der omhandler et sådant lejemål. Der er tale om overførsel af et engangsbeløb og du har ikke i hverken 2014 eller 2015 selvangivet indtægt ved udlejning af lokale til dit selskab eller indberettet nedslag i ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse1].

På den baggrund finder Skattestyrelsen det ikke dokumenteret, at der er tale om en indtægt ved udlejning. Da du på selskabets vegne har overført de 21.717 kr. til dig selv, finder Skattestyrelsen i stedet, at der er tale om en maskeret udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Som følge heraf forhøjes din indkomst med 21.717 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 160.634 kr., 177.281 kr. og 69.219 kr. til 0 kr. i de pågældende indkomstår. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med 248.280 kr. til 0 kr.

Til støtte herfor har klageren anført:

”[virksomhed1] ApS har altid været drevet som en ordentlig virksomhed. Virksomheden har anvendt de nødvendige systemer for at leve op til kravene omkring bogholderi, bl.a. DanLøn og Economic. Alle bilag er løbende blevet konteret og bogført. [virksomhed1] ApS, har fra starten af sin eksistens haft en stor berøringsflade med interessenter i ind og udland. Firmaet har opereret og haft kunder i bl.a. Danmark, Frankrig, Israel, Sverige samt Italien. Udover rådgivning og konsulentvirksomhed, rådede firmaet over 8 argenturaftaler. Firmaet har igennem årene haft en god indtjening. Firmaet blev taget under tvangsopløsning d. 3.2.2016.

Kurator for konkursboet har i en redegørelse 7. februar 2017 anført, at der ikke er konstateret aktiver i boet. Endvidere er der under afsnittet omstødelige dispositioner anført følgende. Der er ikke i forbindelse med kurators gennemgang af boets forhold konstateret omstødelige dispositioner.

I forbindelse med likvidationen har jeg haft møde med kurator, hvor jeg har afleveret alt bogføringsmateriale, samt besvaret alle spørgsmål.

Jeg hører første gang fra skat i sensommeren 2018, altså ca. 2,5 år efter at firmaet blev taget under likvidation. Skat sender mig en liste med kopier af bilag (kun kopieret på forsiden) som skat beder mig om at kommentere på. Kopierne af bilagene er af varierende og dårlig kvalitet, mange bilag kan ikke læses (ref. 2, 8, 9, 10, 11, 12, 15, 16, 19, 20, 22, 24, 25, 26, 28, 29, 30, 32, 33, 35, 36, 37, 38, 46, 47, 48, 50, 54, 58, 61, 65, 66, 67, 68, 71, 75, 76, 77, 82), der er medtaget bilag fra andre firmaer end [virksomhed1], bl.a. [virksomhed2] (ref. 84a), bilag fra firmaets master card betalinger mangler. Idet jeg ikke har/havde en igangværende virksomhed har jeg bedt skat om at give mig adgang til original bilag samt firmaets E-conomic konto, en adgang som selvsagt er livsnødvendig, for at se de enkeltes bilag registrerings historik, herunder bogføringstekst, konto (jf. Konto plan), adgang til mellemregningskonto, samt at sikre / kontrollere at de enkelte bilag hører under [virksomhed1]. Yderligere har jeg i Jeres dokumentation fundet ref. til en konto i [finans2], hverken [virksomhed1] eller jeg personligt har haft konto i [finans2].

Jeg har flere gange skrevet til kurator for boet [person2] ([virksomhed23]) om at få adgang til mit regnskabsmateriale (se bilag 1), herunder original bilag samt firmaets E-conomic konto. Kurator [person2] har valgt ikke at svare på mine henvendelser. Jeg vedhæfter mine forespørgsler som bilag 1. Som tidligere beskrevet var skat 2,5 år om at reagere. 2,5 år er i min begrebsverden en meget lang responstid, som sikkert i høj grad er medvirkende årsag til at kurator ikke har besvaret min henvendelser, idet kurator i den mellemliggende periode har afsluttet boet.

Det har derfor stillet mig i en situation hvor jeg ingen mulighed har for at gennemgå skats henvendelse på en seriøs og forsvarlig måde, udelukkende ud fra min hukommelse, jeg har ydermere fremsendt eksempler på bilag som er foretaget i firma regi, bl.a. i forbindelse med min firmarejse til Israel, [by2], i maj 2014. Hvor jeg havde møde med [virksomhed21] Israel, [person3].

Denne postering kunne være bilag 100005 i Skats oversigt, bilag 2a, 2b og 2c. Bilag ref. 23 B er et eksempel på et bilag foretaget med en potential samarbejdspartner, [person4], bilag 3 verificerer ægtheden af [person4].

I Skats brev af 1 juli, skriver skat at hvis jeg vil have adgang til selskabets bogføringssystem eller have udleveret regnskabsmaterialet, så skal jeg henvende mig til selskabets Kurator. Jeg henvendte mig allerede den 16 juni 2019 til kurator [person2], og var således proaktivt omkring dette forhold. Jeg redegjorde ligeledes for dette I mit brev af 15.8.2019 til skat. Jeg hører ingenting fra skat efter mit brev af 15.8.2019.

d. 29.1.2020 får jeg brev fra skat om at man har afgjort min skattesag. I samme brev gjorde man yderligere opmærksom på at jeg indenfor ca. 14 dage ville modtage nye ændrede årsopgørelser, og hvad ændringerne vil have af betydning for min samlede skat. Jeg har endnu og i skrivende stund ikke modtaget nogen årsopgørelser som afspejler ændringerne i forhold til denne skattesag.”

Klageren har efterfølgende den 9. maj 2020 anført:

”Vedr. Årsopgørelser for 2014, 2015 og 2016.

De ændrede årsopgørelser for 2014, 2015 og 2016 er fejlagtige, eksempelvis indgår tidligere overskydende skat, for 2014, 21.904 dkk og for 2016 77.020 dkk, som gældsposter og er således ikke modregnet som tilgodehavende. Årsopgørelserne er ikke udarbejdet i henhold til skats afgørelse af 29.1.2020, de ændrede indkomstmæssige forhold er forkerte og kan ikke relateres til faktuelle forhold. Der er udarbejdet og indsendt klage til skatteankestyrelsen over skats afgørelse af 29.1.2020, sags nr. 20-0035731.

Årsopgørelser for 2014, 2015 og 2016 er vedhæftet i gamle og ændrede versioner.”

Klageren har efterfølgende den 13. juni 2020 anført:

”Jeg har af skattestyrelsen fået tilsendt en lang række bilag, hvor en del af dem er ulæselige.

Skattestyrelsens påstand er at der mangler en hel del bilag fra xxx, xxx, og xxx. Jeg har forsøgt at samarbejde med skattestyrelsen omkring dette. I den anledning har Jeg af flere omgange kontaktet kurator med henblik på at adgang til mit bogføringsmateriale, herunder adgang til firmaets economic konto. Som jeg tidligere har beskrevet overfor skattestyrelsen er alt bogføringsmateriale afleveret, mig bekendt har det været komplet. Jeg var til møde med kurator [person2],

[virksomhed23] i juni 2016, hvor jeg afleverede materialet. Der har på intet tidspunkt været taget kontakt til mig fra kurators side omkring manglende bilag eller mangelfuld bogføring. Jeg har ej heller modtaget konkurskarantæne i forbindelse med mit firmas konkurs.

Reglerne for konkurskarantæne blev i øvrigt strammet markant d. 1.1.2014, hvori trykt retspraksis viser at der lægges en hård linje for lovovertrædelser. De af skattestyrelsen anførte mangler, både hvad angår manglende og eksisterende bilag må vel betegnes som hørende ind under denne kategori. I en artikel på [virksomhed24] s hjemmeside, står bl.a.:

(udeladt her)

I konkurslovens $110 står der: ”§110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende.”

De af skattestyrelsen anførte mangler både hvad angår manglende og eksisterende bilag må vel betegnes som hørende ind under konkurslovens $110, som uberettigede dispositioner. Kurators ansvar er således at fortage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsenteret boet i enhver henseende.” Kurator skal derfor hurtigst muligt sikre boets aktiver, få dem vurderet og efterfølgende solgt og undersøge, om der måtte være omstødelses- og/eller erstatningssager, herunder erstatningssager mod den tidligere ledelse.

Endelig skal kurator undersøge, om der er forhold, som giver anledning til politimæssig efterforskning, og forholde sig til konkurskarantæne.

Jeg henleder særligt opmærksomheden på en kreditor. En kreditor som er altovervejende årsag til at mit firma i sin tid gik konkurs. Kreditoren var indtil før konkursen underleverandør til [virksomhed1] ApS, i forhold til [virksomhed1]s aktiviteter i Frankrig og i Israel. Kreditoren gik udenom [virksomhed1], og tog direkte kontakt til [virksomhed1]s opdragsholder, [virksomhed21] transport (Frankrig og Israel). [virksomhed1] og firmaets advokat, [person5] så med stor alvor på dette, og anlagde en erstatningssag ved Sø og Handelsretten, med en erstatningssum på 6.655.155 dkk. [virksomhed1] gik desværre konkurs efter 1.5 års retssag inden sagen blev afgjort ved 2. instans. Kreditoren havde forinden retssagen blev anlagt af [virksomhed1], forsøgt at gøre [virksomhed1] konkurs, dette lykkedes dog ikke. Senere anlagde kreditoren et personligt krav på 374.533,00 kr. mod undertegnede. Dommen afsagt d. 18.9 2019, frikendte undertegnede. I dommen lægges bl.a. vægt på:

”Retten finder heller ikke, at der holdepunkter for at antage, at der skulle være sket en sådan aktivoverførsel. Retten bemærker herved, at det fremgår af kurators redegørelse af 7. februar2017, at kurator havde modtaget og gennemgået selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale. Der er ingen bemærkninger i redegørelsen om, at det modtagne materiale skulle være mangelfuldt. Derimod er det i redegørelsen anført, at kurators ved sin foreløbige, men dog uafsluttede, gennemgang af boets forhold ikke havde konstateret omstødelige dispositioner, og at kurator ikke havde fundet grundlag for at fremsætte begæring om indledning af en konkurskarantænesag mod [person1].”

Dommeren fastslår således at der er ingen bemærkninger i kurators redegørelse om at det modtagne materiale skulle være mangelfuldt. I dommerens gennemgang af sagen anføres det at:

”Han ([person1]) er 100 % sikker på, at han afleveret alt sit bogføringsmateriale tilkurator, og han betragter bogføringsmaterialet som komplet. Han er ikke blevet mødt med nogetkrav fra kurators side om konkurskarantæne.”

Kreditoren bad i forbindelse med [virksomhed1]s konkurs om at varetage kurator hvervet, dette blev afslået, idet de var inhabile i forhold til den igangværende retssag, mod dem selv.

Kreditoren har haft adgang/fået tilsendt [virksomhed1]s bogføringsmateriale. Kreditoren har naturligvis finkæmmet materialet med en tættekam for at finde de mindste fejl i bogføringen.

Kreditoren fandt ingen andre ”fejl”, end den påstående udbetaling jf. dommen af 18.9.2019. I afsnittet parternes synspunkter, kreditors synspunkter, står intet nævnt om manglende eller fejlagtige bilag. Den pågældende advokat [person6], repræsenterende kreditoren arbejder også som kurator. Med afsæt i ovenstående er det indlysende hvad kreditorens motivation siden den første retssag har været, og tanken leder naturligt i retning af at det er kreditoren, som har anmeldt [virksomhed1] til Skat.

Med mine flere henvendelser til kuratoren har det været mit ønske at finde ud af hvad der var hoved og hale i denne sag med skattestyrelsen. Idet jeg i forhold til sagen med skattestyrelsen ikke har haft en igangværende virksomhed, har det været nødvendigt at få adgang til bogføringsmaterialet samt firmaets e-conomic konto, via kontakt til kurator. Skattestyrelsen opfordrede mig endog til at tage kontakt til kurator, hvilket jeg forinden havde gjort. Mine henvendelser har været forgæves, og dermed vil jeg mene at min mulighed for få fornøden indsigt er blevet forbigået/nægtet, med mulighed for at kommentere skats henvendelse på en saglig og juridisk forsvarlig måde. Jeg har fremsendt nogle bilag som jeg har fundet i min mail boks, disse bilag er fremsendt for at dokumentere at der blandt de påståede bortkomne bilag, faktisk er tale om bilag som har relation til virksomhedens drift.”

Klageren har efterfølgende den 24. november 2022 anført:

”Hermed mine bemærkninger.

Jeg er ikke enig i Jeres vurdering, for årene 2014, 2015 og 2016 hvilket jeg også tidligere har tilkendegivet. Min retsstilling er blevet tilsidesat, jeg er blevet bedt om at kommentere et fremsendt materiale som har vist sig at være fejlagtigt og mangelfuldt, hvilket jeg ikke objektivt har haft mulighed for at vurdere og gennemgå. Min vurdering er at der er nogen som har tippet skattestyrelsen, jeg mener ikke at det er sandsynligt at skattestyrelsen så lang tid efter at [virksomhed1] blev likvideret, åbner en sag. Det er i min optik ingen tvivl om at det er en tidligere kreditor (mere herom senere i dette brev) [virksomhed25] A/S eller dennes advokat [person7], som har tippet skattestyrelsen.

(...)

Generelt mener jeg at min retsstilling som borger i Danmark er blevet tilsidesat. Jeg er blevet bedt om at kontrollere bilag, som der er fundet oplagte fejl i, bl.a. bilag fra fremmede konti, samtidig er flere bilag af så dårlig fotokopieringsmaskine kopi, at det er umuligt at vurdere bilagene, uden at jeg har haft mulighed for at kontrollere billgene op imod [virksomhed1]s tidligere bogholderi system Economic. Jeg har flere gange skrevet til kurator og bedt om adgang til Economic samt bilag, dette er der ikke blevet svaret på, se tidligere indsendt dokumentation.

Yderligere retter jeg henvendelse til min bank sparNord for at få udleveret mine original kontoudtog for [virksomhed1] og [virksomhed2], banken meddeler at de kun må udlevere disse til kurator på kurators opfordring. Jeg bliver altså bedt om at gennemgå bearbejdet materiale fra skat, uden at have nogen mulighed for at holde det op imod nogen form for originaldokumentation.

(Billede udeladt)

Skattestyrelsen vælger uden varsel at afslutte sagen d. 29.1.2020. Skattestyrelsen påstår at bilagene er mangelfulde, på trods af at kurator (advokatfirmaet [virksomhed23]) tidligere har beskrevet bilagsdokumentationen som værende uden manglende bilagsdokumentation. Jf. dommer [person8] fra [by3] byret jf. sag nr. BS [...]:

kurator havde modtaget og gennemgået selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale.

Kurators bemærkning:

Der er ingen bemærkninger i redegørelsen om, at det modtagne materiale skulle være mangelfuldt

Skattestyrelsens sagsbehandler [navn udeladt] har formodentlig rettet henvendelse til kurator, da skattestyrelsen observerer at bilagsdokumentationen er mangelfuld, idet kurator jo har beskrevet at bilagsdokumentationen ikke var mangelfuld, eller har [Skattestyrelsens sagsbehandler] fravalgt dette og bare rettet skytset mod undertegnede? Interesserede [Skattestyrelsens sagsbehandler] sig for den interne proces med bilagshåndtering, håndteringen hos post Danmark eller hvad antog [Skattestyrelsens sagsbehandler]. Rettede [Skattestyrelsens sagsbehandler] henvendelse til nogen af parterne? Mit gæt er nej, for [Skattestyrelsens sagsbehandler] udgangspunkt er at alle er skyldige indtil det modsatte er bevidst, som resten af skattestyrelsen. I øvrigt forsvinder ca. 25 % af brevene i Danmark. Tænk et scenarie hvor de manglende bilag stadig ligger hos kurator, fordi studentermedhjælperen som har sendt posten til skattestyrelsen, ikke fik det hele med og fordi skattestyrelsen ikke har gjort opmærksom overfor kurator at bilagsdokumentationen var mangelfuld. Eller at stadig bilagene ligger i en ”glemt” kasse hos post Danmark, fordi [Skattestyrelsens sagsbehandler] ikke kontaktede post Danmark. [Skattestyrelsens sagsbehandler] vægter ikke kurators bemærkning om at det modtagne materiale ikke skulle være mangelfuldt, dette gør det danske retssystem, repræsenteret ved dommer [person8] fra [by3] byret jf. sag nr. BS [...]. Det bliver interessant at høre [Skattestyrelsens sagsbehandlers] vidneudsagn ved en evt. kommende ankesag i byretsregi. Her arbejder man med den omvendte analogi: man er uskyldig indtil det modsatte er bevidst.

Som jeg tidligere har nævnt er alt og det komplette regnskabsmateriale afleveret til kurator.

Kurator har ikke fundet anledning til at bestride dette. Der er kørt en lang og meget følsom process mellem [virksomhed1] og en underleverandør, [virksomhed25] A/S. [virksomhed1] vinder sammen med franske [virksomhed21] udbud i Israel, om at opbygge en organisation til varetagelse af vedligeholdelse af [...] i Israel. [virksomhed1] er primært part for [virksomhed21] i Israel og lander flere langtrækkende aftaler, til værdier omkring 55 MDkk med [virksomhed21] Israel.

[virksomhed25] A/S bliver grundet store pengebeløb motiveret til at køre uden om [virksomhed1], med en klar overtrædelse af markedsføringsloven. [virksomhed1] anlægger sag mod [virksomhed25] A/S i S & H regi, med krav om 6,68 Mdkk i erstatning. [virksomhed25] A/S forsøger at gøre [virksomhed1] A/S konkurs (for at undgå retsagen), dette lykkes ikke. [virksomhed1] taber i første omgang sagen, men anker sagen til landsretten. [virksomhed1] løber tør for midler, og bliver likvideret. [virksomhed25] A/S melder sig som kurator, dette bliver afvist grundet den verserende sag, dog er projector A/S kreditor. [virksomhed25] A/S vælger samtidig at gøre mig personlig ansvarlig for en transaktion i selskabet, dette får de af retten i [by3] ikke medhold i. [virksomhed25] A/S har i deres egenskab af kreditor haft adgang til alt mit bogføringsmateriale. Et af Dommerens (sag nr. BS [...]) argumenter i frifindelsen er:

"Der er ikke i forbindelse med kurators gennemgang af boets forhold konstateret omstødelige dispositioner. Kurators undersøgelser af boets forhold er imidlertid endnu ikke afsluttet."

Videre skriver dommeren (retten i [by3]):

Retten finder heller ikke, at der holdepunkter for at antage, at der skulle være sket en sådan aktivoverførsel. Retten bemærker herved, at det fremgår af kurators redegørelse af 7. februar 2017, at kurator havde modtaget og gennemgået selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale.

Der er ingen bemærkninger i redegørelsen om, at det modtagne materiale skulle være mangelfuldt .

...

Thi kendes for ret:

[person1] frifindes

(Billede udeladt)

Skattestyrelsen modtager altså en mangelfuld bilagsdokumentation fra Kurator, alternativ er bilagsdokumentationen forsvundet i posten eller et sted i skattestyrelsens proces, feks. I forbindelse med at studentermedhjælperen har kopieret sagen, i den interne postomdeling i skatteankestyrelsen, eller ... bilagsdokumentationen kunne jo også være forsvundet hos kurator, måske i de interne arbejdsgange, eller måske ved at en forsmået tidligere underleverandør til [virksomhed1], har søgt bevidst at komme grus i maskineriet. Måske er bilagsdokumentationen forsvundet i [post] regi, hvor 25 % af brevene forsvinder? Det er ikke til at vide.

Når Jeres sagsbehandler rådgiver mig til at jeg skal lægge sag an mod kurator, [navn udeladt], [virksomhed23], men idet jeg kan konstatere at kurators konklusion ift. den afleverede bilagsdokumentation var:

at kurator havde modtaget og gennemgået selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale. Der er ingen bemærkninger i redegørelsen om, at det modtagne materiale skulle være mangelfuldt .

Er der vel ingen sag. Det må ene og alene være en sag mellem skat og kurator.

Rådgivningen fjerner fokus fra skatteankestyrelsen, den er ensidig konkluderende og manipulerende. Og er det i det hele taget helt legitimt at en sagsbehandler ringer op uanmeldt og giver juridisk fejlagtig rådgivning?

Skattestyrelsen påstår at bilagsdokumentationen er mangelfuld, men undertegnede har ikke haft med bilagsdokumentation at gøre efter at den komplette bilagsdokumentation blev afleveret til kurator d. 24.8.2016. Kurator har efterfølgende konkluderet at:

redegørelse af 7. februar 2017, at kurator havde modtaget og gennemgået selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale. Der er ingen bemærkninger i redegørelsen om, at det modtagne materiale skulle være mangelfuldt .

Ligeledes bemærkes det at:

Der er ikke i forbindelse med kurators gennemgang af boets forhold konstateret omstødelige dispositioner. Kurators undersøgelser af boets forhold er imidlertid endnu ikke afsluttet

Derfor må det være Skattestyrelsen som har været ansvarlig for bilagsdokumentationen evt. i et delt ansvar med kurator. Skattestyrelsen er naturligvis klar over kurators redegørelse omkring at det modtagne materiale ikke har været mangelfuldt, men tilsidesætter denne, på trods af at det danske retssystem har tillid til netop den konklusion, således at en afgørende dom, funderes med udgangspunkt heri. Det kan aldrig blive undertegnets ansvar.

Skattestyrelsen har som udgangspunkt taget for givet at bilagsdokumentationen var mangelfuld, at det tilsendte fra kurators side, var den bilagsdokumnetation der var og ikke proaktivt undersøgt hvorfor den ikke var komplet, henledt til kurators bemærkninger om at bilagsdokumentationen ikke har været mangelfuld.

Denne kendsgerning er blevet negligeret og ikke vægtet, som det danske retsvæsen vægter den.

Skatteankestyrelsen har selvfølgelig tillid til kurator systemet, dog i mit tilfælde ikke helt, for hvis skattestyrelsen havde den fulde tillid, ville de jo også have tillid til at når kurator skriver at bilagsdokumentation ikke er fundet mangelfuld, så er den ikke fundet mangelfuld, og af den grund ville skattestyrelsen jo ikke efterspørge manglende bilag adresseret til mig, men i stedet undersøger hvad der er gået galt hos kurator, post danmark eller internt i skattestyrelsen.

Måske har bilagsdokumentationen været komplet da den blev sendt til skatteankestyrelsen, men grundet fejl i de interne processer hos post Danmark og/eller hos skattestyrelsen blev bilagsdokumentationen ukomplet. Uanset hvad, er det min overbevisning, at ingen i skattestyrelsen har reageret på denne diskrepans, mellem på den ene side at kurator

har gennemgået bilagsdokumentationen og ikke fundet den mangelfuld

det faktum at skattestyrelsen finder bilagsdokumentationen mangelfuld.

Hvor er fejlen sket?? Det paradoksale er at sagsbehandleren fra skatteankestyrelsen, som skal validere rigtigheden i sagsbehandlingen hos skattestyrelsen, ikke har været nede af det spor, der omhandler de forsvundne bilag.

Mit ansvar er opfyldt da jeg d. 24.8.2016 kl. 14, afleverede alt og det fuldstændige bilagsmateriale vedr. [virksomhed1] og [virksomhed2] til kurator, [navn udeladt] fra advokatfirmaet [virksomhed23]. Det vil jeg under ed fremføre ved en evt. ankesag i byretsregi.

Det siger sig selv at jeg ikke kan kommentere på et fejlagtigt og ufuldstændigt materiale, hvor jeg ikke har fået mulighed for at finde ud af, hvad der er hoved og hale i sagen, bl.a. ved at få adgang til e-conomic, den originale og uforarbejdede bilagsdokumentation samt oprindelige kontoudtog. Jeg har været aktiv i forhold til at få adgang til materialet hos kurator, hvor jeg flere gange har kontaktet ham via mail, uden at kurator er vendt tilbage, samtidig har jeg rettet henvendelse til sparNord bank for at få kontoudtog, hvor jeg fik at vide, at det kun var kurator som kunne få kontoudtogene. Min retstilling er blevet tilsidesat, hvilket jo er dybt bekymrende, idet sagen jo har en høj grad af kompleksitet. Derfor er jeg ikke enig i Jeres vurdering for årene 2014, 2015 og 2016.

Til slut skal jeg beklage tonen i dette skriv, min opfattelse er faktisk at skat bevæger sig mod en professionel organisation, med mange dygtige og pædagogiske medarbejdere. Samtidig har jeg fra starten af, haft et ønske om at samarbejde med skatteankestyrelsen.

(...).”

Klageren har den 16. marts 2023 oplyst, at han ønsker sagen behandlet af Landsskatteretten. Klageren har ikke indsendt andre bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår spørgsmålet om, om klageren er skattepligtig af en række hævninger på [virksomhed1] ApS’ og [virksomhed2] ApS’ bankkonti. Sagen handler også om, hvorvidt klageren er skattepligtig af et lån, opstået på mellemregningskontoen mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten lægger til grund, at Skattestyrelsens afgørelse angående fri telefon og fri fitness ikke er påklaget.

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det afhænger af en konkret vurdering, om et beløb er skattepligtigt for modtageren eller ej. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 7. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.500.ØLR. Det fremgår heraf, at retten fandt, at det påhvilede en eneanpartshaver og direktør at godtgøre, at hævninger på selskabets konto ikke var skattepligtig indkomst for ham. Det fremgår også, at eneanpartshaveren skulle føre et sikkert bevis, der er bestyrket af objektive kendsgerninger. Det kunne ikke føre til en lempelse af eneanpartshaverens bevisbyrde, at selskabet var blevet solgt og efterfølgende var gået konkurs.

Hævninger fra [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af hævninger fra [virksomhed1] ApS med henholdsvis 72.617 kr., 70.335 kr. og 15.219 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har opdelt hævningerne foretaget på [virksomhed1] ApS’ forskellige bankkonti, herunder selskabets driftskonto samt selskabets to Mastercards konti. Derudover har Skattestyrelsen opdelt de hævninger, som fremgår af [virksomhed1] ApS’ bogføringsmateriale i henholdsvis repræsentationsudgifter eller rejseudgifter samt privatudgifter eller husleje.

Da klageren som hovedaktionær har haft rådighed over [virksomhed1] ApS’ konti, lægges det til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af klageren. Det lægges herefter til grund, at hævningerne er foretaget som opgjort af Skattestyrelsen.

Det fremgår blandt andet af posteringsteksterne, at hævningerne er gået til betaling af vin, tøj, mad og ferie. Udgifter af denne art anses som udgangspunkt for private udgifter.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter, eller er sket i selskabets interesse. Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgifter er sket som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udlodning.

Landsskatteretten bemærker, at den fremlagte faktura 6716-14 af 14. februar 2014 ikke kan føre til en ændret vurdering. Der er herved henset til, at der ikke er en tilsvarende postering i Skattestyrelsens opgørelse. Klageren er således ikke blevet beskattet af den hævning, som fakturaen er udtryk for, og der er af den grund ikke grundlag for at nedsætte klagerens aktieindkomst med beløbet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.

Husleje

Der er hævet 21.717 kr. med teksten ”husleje” på [virksomhed1] ApS’ bankkonto den 10. december 2014.

Da klageren som hovedaktionær har haft rådighed over [virksomhed1] ApS’ konti, lægges det til grund, at hævningen er foretaget af klageren.

[virksomhed1] ApS havde i de påklagede indkomstår sammenfaldende adresse med klageren.

Klageren har ikke fremlagt en lejekontrakt mellem selskabet og klageren angående udlejning af klagerens private ejendom til selskabet. Landsskatteretten finder det herefter ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningen er medgået til betaling af selskabets udgifter til husleje. Hævningen anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.

Lønudbetaling

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af hævninger fra [virksomhed1] ApS på 248.280 kr. i indkomståret 2015. Skattestyrelsen har beskattet klageren af hævningerne som lønindkomst.

Beløbet består af tre hævninger foretaget på selskabets konto den 14. januar 2015. Det er 5.280 kr. med teksten ”Tlf.”, 210.000 kr. med ”Løn Okt, Nov, Dec.” og 33.000 kr. med ”kørsel”. De tre beløb er overført til [virksomhed2] ApS’ konto.

Det er klageren, der som hovedaktionær må godtgøre, at hævningerne fra [virksomhed1] ApS’ konto ikke er tilgået ham.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter eller at overførslerne er overført som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Det er heller ikke godtgjort, at der har været samhandel mellem selskaberne, der kan begrunde at beløbene er overført til [virksomhed2] ApS.

Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som løn. Der er herved også henset til, at klageren har udført arbejde for [virksomhed1] ApS, og at klageren ikke har selvangivet løn eller andet vederlag for arbejde udført i indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.

Hævninger fra [virksomhed2] ApS’ bankkonti

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren er eneejer af [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af hævninger fra [virksomhed2] ApS med henholdsvis 9.500 kr., 78.100 kr., og 54.000 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Da klageren som hovedaktionær har haft rådighed over [virksomhed2] ApS’ konti, lægges det til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af klageren. Det lægges herefter til grund, at hævningerne er foretaget som opgjort af Skattestyrelsen.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.

Anpartshaverlån

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Højesterets dom af 30. august 2022, offentliggjort som SKM2022.431.HR og Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØLR.

Mellemværendet mellem klageren og hans selskab er behandlet som ét låneforhold i 2014 og 2015, og selskabet har i hele perioden haft et tilgodehavende hos klageren. Klageren skal derfor beskattes af debiteringerne, jf. ligningslovens § 16 E.

Beskatningen af et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke, at lånet anses for tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterer civilretligt. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR.

Det fremgår af bilagene til lovforslaget, herunder det af Skatteministeriet udarbejdede høringsskema til brug for lovforslagets behandling i Folketinget, at det var en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at aktionærer, som optager aktionærlån, vil kunne risikere dobbeltbeskatning. Der kan henvises til Højesterets dom af 8. februar 2023, Højesterets dom af 30. august 2022, offentliggjort som SKM2022.431.HR og Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØLR.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens lån i selskabet til henholdsvis 56.800 kr. og 27.217 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt.

Krediteringer på mellemregningskontoen

Der er krediteret tre beløb på i alt 1.629 kr. på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS. Ved krediteringerne er klagerens gæld til selskabet blevet nedskrevet.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er foretaget betalinger eller andre transaktioner til fordel for selskabet, som svarer til krediteringerne. Herunder er det ikke dokumenteret, at klageren har afholdt udlæg for udgifter afholdt i selskabets interesse. Beløbene anses således for afholdt i klagerens interesse og beskattes som udbytte.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen på dette punkt.

Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår rettidige, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes i sin helhed.