Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 20-0035698

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Omsætning i virksomhed	684.244 kr.	0 kr.	679.444 kr.
Fradrag for driftsudgifter	Ikke behandlet	122.657 kr.	Hjemvises

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren fra 8. juni 2017 til 26. september 2018 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var i indkomståret 2018 registreret under branchen detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser og bibranchen detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har den 3. september 2019 anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale for indkomståret 2018.

Klageren har herefter oplyst, at denne ikke har lavet et regnskab.

Skattestyrelsen har den 1. juli 2019 modtaget klagerens bankkontoudtog fra [politiet].

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret bankindsætninger på klagerens bankkonti i [finans1] med kontonumrene [...32] og [...14], som Skattestyrelsen har henført til dennes virksomhed.

Det fremgår af kontoudtogene, at der foretaget bankindsætninger på klagerens bankkonti via [finans2], overførsler og kontanter.

Af bankindsætningerne på klagerens bankkonti [...32] og [...14] fremgår posteringstekster, der blandt andet henviser til forskellige personer og biler.

Samlet har Skattestyrelsen opgjort bankindsætningerne til 855.304,88 kr. for indkomståret 2018.

De konkrete bankindsætninger for indkomståret 2018 er opgjort således (Skattestyrelsens bilag 1):

Konto	Dato	Tekst	Beløb
[...14]	08-01-2018	[...36]	6.000,00
[...14]	08-01-2018	Kort [virksomhed2]	9.450,00
[...14]	08-01-2018	Kort [virksomhed2]	4.725,00
[...14]	15-01-2018	INDB.	29.830,00
[...14]	26-01-2018	MM	1.000,00
[...14]	08-02-2018	[...] BIL	1.898,00
[...14]	09-02-2018	MM	1.000,00
[...32]	13-02-2018	BMW 525D	25.000,00
[...14]	16-02-2018	KOB JEEP	84.000,00
[...32]	19-02-2018	Indb ATM [finans1], [by1]	46.500,00
[...32]	19-02-2018	Indb ATM [finans1], [by1]	4.000,00
[...14]	19-02-2018	Kort [virksomhed2]	9.248,00
[...14]	23-02-2018	MM	4.000,00
[...14]	26-02-2018	Indsat monter	7.825,00
[...14]	27-02-2018	Kort [virksomhed2]	9.369,00
[...32]	28-02-2018	FRA [R.K.]	4.500,00
[...32]	19-03-2018	BIL [N.I.]	46.000,00
[...14]	26-03-2018	[L.M.]	2.000,00
[...14]	28-03-2018	FRA [B.S.]	2.500,00
[...14]	03-04-2018	[K.M.]	2.000,00
[...14]	03-04-2018	[M.A.]	2.000,00
[...14]	09-04-2018	[finans2]: [N.W.]	3.000,00
[...14]	13-04-2018	Kort [virksomhed2]	8.748,00
[...14]	30-04-2018	Kobt veteranbil	60.000,00
[...14]	30-04-2018	[finans2]: [B.E.]	2.500,00
[...14]	02-05-2018	[K.M.]	2.000,00
[...14]	07-05-2018	[finans2]: [N.W.]	3.000,00
[...14]	07-05-2018	Veteran motorcykel	18.000,00
[...14]	08-05-2018	[finans2]: [C.R.]	2.100,00
[...14]	16-05-2018	[finans2]: [C.R.]	2.000,00
[...14]	28-05-2018	[finans2]: [C.R.]	3.000,00
[...14]	06-06-2018	[I.M.]	2.000,00
[...14]	25-06-2018	Skmrm set	3.500,00
[...14]	02-07-2018	[finans2]: [N.W.]	3.000,00
[...14]	09-07-2018	[...]	60.000,00
[...14]	02-08-2018	[K.M.]	2.000,00
[...14]	22-08-2018	BMW	55.000,00
[...14]	31-08-2018	[finans2]: [C.R.]	200,00
[...14]	07-09-2018	[finans2]: [B.E.]	2.500,00
[...14]	10-09-2018	CHALLENGER DEL 1	100.000,00
[...14]	10-09-2018	FRA [virksomhed3] A/S	75.000,00
[...14]	28-09-2018	[finans2]: [B.E.]	2.500,00
[...14]	02-10-2018	[K.M.]	1.000,00
[...14]	22-10-2018	KOB AF MC	81.900,00
[...14]	22-10-2018	Indsat	7.864,00
[...14]	31-10-2018	[finans2]: [B.E.]	2.500,00
[...14]	01-11-2018	[finans2]: [C.R.]	200,00
[...14]	05-11-2018	[K.M.]	1.000,00
[...14]	30-11-2018	[finans2]: [B.E.]	2.500,00
[...14]	30-11-2018	[finans2]: [C.R.]	200,00
[...14]	04-12-2018	Rettelse	275,00
[...14]	06-12-2018	[...]	3.370,57
[...14]	06-12-2018	WWW.[...].COM	1.447,31
[...14]	12-12-2018	[...]	20.000,00
[...14]	14-12-2018	Kort [virksomhed2]	8.600,00
[...14]	17-12-2018	Kort [virksomhed2]	9.055,00
[...14]	28-12-2018	[finans2]: [B.E.]	2.500,00
		I alt	855.304,88

Af klagerens bankkonto [...36] fremgår der den 6. juni 2018 en kontant hævning på 120.000 kr. med posteringsteksten ”Udbetalt”.

Af klagerens bankkonti fremgår der følgende hævninger fra [virksomhed2] i indkomståret 2018.

Kontonummer	Dato	Posteringstekst	Beløb
[...14]	27.02.2018	Kort [virksomhed2]	219,00 kr.
[...14]	14.12.2018	Kort [virksomhed2]	50,00 kr.

Af klagerens bankkonto [...36] fremgår der en overførsel på 6.000 kr. den 8. januar 2018 med posteringsteksten ”[...14]”.

Af klagerens bankkonto [...14] fremgår der hævninger den 4. december 2018 på 275 kr. og 3.379,83 kr. med posteringsteksterne ”Hastebestilling kort” og ” [...]”. Der fremgår endvidere en hævning den 5. december 2018 på 1.450,26 kr. med posteringsteksten ””.

Der fremgår hævninger til af klagerens bankkonto [...14] den 16. april 2018, den 19. april 2018 og den 7. juni 2018 på henholdsvis 1.212 kr., 1.291 kr. og 2.491,60 kr.

Af klagerens bankkonto [...14] fremgår der en hævning den 18. april 2018 på 100.000 kr. med posteringsteksten ” [...50]”.

Der fremgår en hævning fra klagerens bankkonto [...36] den 26. april 2018 på 20.000 kr. med posteringsteksten ”Veteran bil”.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt følgende materiale:

•	Selskabsrapport fra BiQ.
•	Annoncer.
•	Mailkorrespondance af 6. oktober 2020 mellem repræsentanten og [virksomhed4].
•	Dokument angivet som ”Abonnement: [person1]”
•	Debitor kontokort fra [virksomhed5] ApS for perioden 1. januar 2017 til 25. august 2020.
•	Auktionsnotaer fra [virksomhed6].
•	Fakturaer fra [virksomhed7].
•	Faktura fra [virksomhed8] [by1].
•	Dags dato-kvittering dateret den 14. september 2018 og underskrevet af [virksomhed8] [by1].
•	Erhvervslejekontrakt indgået mellem [J.H.] og klageren.
•	Politiets liste over køretøjer.
•	Rapport ”opgørelse over køb/salg af biler, jf. koster 236” af [politiet] dateret 25. marts 2019 samt vedlagt regneark samt billeder af dokumenter.
•	Oversigt fra [politiet] over køb og salg af biler.

Repræsentanten har fremlagt klagerens personlige skatteoplysninger, R75, hvoraf det fremgår, at bilen med mærket Dodge Challenger tilgår klageren den 18. april 2018 og afgår fra klageren den 8. september 2018. Det fremgår endvidere, at bilen med mærket BMW 5´er Touring tilgår klageren den 16. juli 2017 og afgår klageren den 3. september 2018.

Der er endvidere fremlagt erklæring vedrørende privat lån underskrevet af LM og KM. Erklæringen er dateret den 3. april 2022, og det fremgår, at LM og KM har tilbagebetalt et lån til klagerens konto.

Klageren har fremlagt en erklæring på mail fra BS. Mailen er sendt den 4. april 2022, og det fremgår heraf, at BS har lånt 175.000 kr. af klageren.

Klageren har endvidere fremlagt et dokument benævnt ”bekræftelse af privat handel”, hvoraf det fremgår, at klageren har solgt en Mercedes 300ce for 60.000 kr. i en privat handel.

Der er endvidere fremlagt slutseddel, betalingsoplysninger og værdiansættelse vedrørende en Audi A6 samt en slutseddel og erklæring vedrørende køb af en Dodge Challenger.

Endelig er der fremlagt en slutseddel vedrørende klagerens salg af en Harley Davidson Panhead 1956 dateret den 22. oktober 2018, hvoraf det fremgår, at motorcyklen blev solgt som beset i adskilt tilstand og billeder af en motorcykel i adskilt tilstand.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 684.244 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vedrørende overskud af virksomhed:

(...)

En gennemgang af dine bankkontoudtog viser en lang række indsætninger. Vi har renset opgørelserne for interne overførsler mellem dine egne konti, sociale ydelser og andre enkeltstående indsætninger, der anses for refusion af private udlæg.

De resterende indsætninger har vi anset som værende omsætning i din virksomhed [virksomhed1]. Det drejer sig dels om bankoverførsler og overførsler via [finans2], men også en lang række kontante indsætninger.

Din virksomhed er registreret i perioden fra den 8. juni 2017 til den 26. september 2018, men der ses posteringer, der relaterer sig til din virksomhed efter den 26. september 2018, hvorfor vi ligeledes har medtaget disse posteringer ved vores opgørelse.

Af dine bankkonti fremgår en række indsætninger fra ”[...]”, ”[...]” og [virksomhed2] i [by1] vedrørende gevinster på spil. Gevinster fra spil er som udgangspunkt skattefrie, idet der er betalt afgift af gevinsten. Ved gennemgang af dine bankkonti er der ikke konstateret hævninger, der kan henføres til køb af spil. Skattestyrelsen anser det for sandsynligt, at der er spillet for mindst et tilsvarende beløb, og når der ikke er hævninger, som kan henføres til spil, anses spilleudgiften for at være betalt med en ikke beskattet kontant pengestrøm af mindst samme størrelse som gevinsten.

Du anses derfor for skattepligtig af et beløb svarende til dine gevinster, idet vi formoder, at køb af spil er foretaget af ubeskattede kontanter fra din virksomhed. Gevinsterne fra henholdsvis ”[...]”, ”[...]” og [virksomhed2] i [by1] er derfor medregnet ved vores opgørelse af omsætning i din virksomhed [virksomhed1].

Til afklaring af dette opfordres du til at indsende et spilleregnskab, som både viser udgiften til køb af spil samt udbetalte gevinster. Spilleregnskabet skal i størst muligt omfang dokumenteres med kvitteringer for køb af spil og gevinster samt dokumentation for pengestrømme.

Den samlede skattepligtige omsætning i din virksomhed er opgjort til 684.244 kr. for indkomståret 2018. Se bilag 1.

(...)

Indsigelse:

Din advokat oplyser på vegne af dig i mail af den 31. januar 2020, at [finans2] indsætningerne er private og at salg af motorcykel ikke har noget med virksomheden at gøre. Der er ikke modtaget dokumentation i forbindelse med indsigelsen.

Henset til, at indsigelsen ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, finder vi det ikke dokumenteret, at de oplistede indsætninger ikke vedrører virksomheden.

Vi fastholder dermed beløbet på 684.244 kr.

Øvrigt:

De øvrige beløb for 2018 har vi fået oplyst.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 11. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

4. Vedr. indkomståret 2018:

Vi mener til stadighed, at den foretagne taksation er korrekt. Som for 2017 er der ikke selvangivet og ej indsendt et fyldestgørende regnskab, hvorfor vi har ret til at lave et skøn over virksomhedens overskud af virksomhed samt moms.

Desuden har [person1] den 13. september 2019 oplyst, at han ikke har lavet regnskab, og at vi bare kan gå videre med vores skøn, da vores skøn er lige som godt som hans eget.

5. Vedr. salg af private formuegenstande

Vi anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de opremsede aktiver vedrører [person1] privat, idet påstanden ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Igen ud fra at der ikke er lavet fyldestgørende regnskab, der ville kunne dokumentere hvilke aktiver, der er - og dermed ikke er - i virksomhedens regi.

Rådgiver henviser igen til den af politiet udarbejdede liste og det skal endnu engang præciseres, at den ikke indgår eller har dannet grundlag for den skattemæssige sag.

6. Vedr. gevinster ved spil

Som nævnt i afgørelsen er der ikke fremsendt et fyldestgørende spilleregnskab, hvormed vi fastholder, at gevinsterne er skattepligtige.

7. Vedr. øvrige indsætninger

a.Udlæg.

(...) anses det stadig hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de oplistede indsætninger ikke skulle være skattepligtige.

b.Tilbagebetaling af lån.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter, herunder aftaler om afdragenes størrelse eller hvad lånene er forrentet med. Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for optagelse lånet – dvs. hvor pengene i første omgang forlader [person1]s konto. Vi anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån og fastholder dermed, at indsætningerne er skattepligtige.

c.Vedr. refusion.

(...)

De øvrige refusioner ses ikke umiddelbart dokumenteret.

(...)

e.Vedr. øvrige

Det kan accepteres, at den interne overførsel på 6.000 kr. ikke medtages til beskatning.

Det anses ikke for hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige kontante indsætninger skal holdes fri for beskatning.

(...)”

Skattestyrelsen har den 7. juni 2022 fremsendt følgende erklæring til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en mindre nedsættelse af omsætning i virksomheden, samt at fradrag for driftsudgifter skal hjemvises til 1. instans behandling.

Skattestyrelsen er dog ikke enig i, at den påklagede afgørelse lider af en uvæsentlig begrundelsesmangel.

Faktiske forhold

Klager har fra den 8. juni 2017 til 26. september 2018 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Virksomheden var i indkomståret 2018 registreret under branchen detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser og bibranchen detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer. Det er ubestridt at klager i perioden drev virksomhed med videresalg af brugte biler, som blev erhvervet på bilauktioner og via www.[virksomhed4].dk.

Klager har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har den 3. september 2019 anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale for indkomståret 2018, hvorefter klager har oplyst, at klageren ikke har lavet et regnskab.

Skattestyrelsen har den 1. juli 2019 modtaget klagerens bankkontoudtog fra Midt-og Vestjyllands Politi. I forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog, har Skattestyrelsen konstateret bankindsætninger på klagerens bankkonti, som Skattestyrelsen har henført til klagerens virksomhed.

Omsætning i virksomhed

Klager har ikke fremlagt regnskabsmateriale for indkomståret 2018, og Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den gældende skattekontrollovs § 74, jf. § 6, stk. 3.

Skattestyrelsen har i afgørelsen dateret 3. februar 2020 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 684.244 kr. ekskl. moms, som overskud af virksomhed.

Forhøjelsen er foretaget på baggrund af konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto. Skattestyrelsen har fjernet indsætningerne, der er interne overførsler mellem klagers egne konti, sociale ydelser og andre enkeltstående indsætninger, der anses for refusion af private udlæg, hvorefter de resterende indsætninger er anset som værende omsætning i klagers virksomhed.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at indtægterne stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Indsætningerne er derfor som udgangspunkt skattepligtige efter statsskattelovens § 4, medmindre klager kan løfte bevisbyrden for, at indtægterne stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget fra beskatning.

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens indstilling i, at klageren har dokumenteret, at bankindsætningen på 6.000 kr. den 8. januar 2018 med teksten ”[...36]” er en intern overførsel, der ikke skal beskattes. Overskud af virksomhed skal herefter nedsættes med 4.800 kr., der er ekskl. moms.

For de resterende overførsler finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Skattestyrelsen fastholder derfor, at det har været berettiget, at overførslerne er anset for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Skattestyrelsen finder herefter at omsætningen i klagers virksomhed skal nedsættes fra 684.244 kr. til 679.444 kr. i indkomståret 2018.

Driftsudgifter

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller, at punktet vedrørende opgørelse af fradrag for driftsudgifter for indkomståret 2018 hjemvises til 1. instansbehandling ved Skattestyrelsen.

Klager har først i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt materiale, herunder auktionsnotaer og fakturaer, til brug for vurderingen af eventuelle driftsudgifter.

Skattestyrelsen har således ikke haft mulighed for som 1. instans at foretage en vurdering af, hvorvidt det fremlagte materiale udgør fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af den påklagede afgørelse, at spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter ikke er behandlet.

På denne baggrund indstiller Skattestyrelsen at hjemvise opgørelse af de fradragsberettigede driftsudgifter til behandling ved Skattestyrelsen.

Formalitet

Skattestyrelsen er ikke enige i, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en uvæsentlig begrundelsesmangel.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Endvidere er det beskrevet i § 24, stk. 1, at en begrundelse som minimum skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I tilfælde af, at der er tale om et administrativt skøn skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse henvist til skattekontrollovens § 74, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT har endvidere henvist til, at Skattestyrelsen modtog oplysninger fra politiet, og at Skattestyrelsen den 3. september 2019 anmodede klagere om at fremsende regnskabsmateriale.

Det er oplyst, at en gennemgang af klagers bankkontoudtog viser en lang række indsætninger, og at opgørelserne er ”renset” for interne overførsler mellem klagers egne konti, sociale ydelser og andre enkeltstående indsætninger, der anses for refusion af private udlæg. Herefter er de resterende indsætninger anset som værende omsætning i klagers virksomhed. I afgørelsen er der endvidere henvist til den talmæssige opgørelse i bilag 1, hvor det fremgår, hvilke indsætninger det drejer sig om.

Dermed overholder afgørelsen forvaltningslovens §§ 22 og 24.

(...)”

Skattestyrelsen har den 28. april 2023 fremsendt følgende bemærkninger til sagen i forbindelse med retsmøde:

”(...)

Skattestyrelsen har tidligere afgivet udtalelse den 7. juni 2022 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. I forbindelse med forberedelse til det planlagte retsmøde den 26. april 2023 har vi på ny gennemgået sagen og finder anledning til at komme med denne supplerende udtalelse med en skærpet påstand, i forhold til tidligere fremsendte udtalelse. Det planlagte retsmøde den 26. april 2023 blev aflyst.

Skærpende påstand: Klagers anden skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 forhøjes med 271.500 kr. jf. nedenstående.

I Skattestyrelsens afgørelse vedr. indkomståret 2017 er bl.a. sket forhøjelse af klagers anden personlige indkomst med 600.000 kr., grundet oplysninger fra politiet om billedemateriale fundet på klagers telefon, af et større kontantbeløb, som Skatte-styrelsens har vurderet til at være 600.000 kr.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen nedsættes beskatningen med 600.000 kr., idet Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at klager reelt har været i besiddelse af 600.000 kr. i kontanter.

Vi er fortsat enige i dette men bemærker, at følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse vedr. indkomståret 2018:

”Vi har fra [politiet] endvidere modtaget oplysninger om en række kontante køb, foretaget af dig i indkomståret 2018.”

Det drejer sig bl.a. om køb af guldhalskæde, designermøbler og en motorcykel.

Videre fremgår det af afgørelsen, at: ”Kontante indkøb i alt 271.500 kr., hvilket betyder, at du reelt har haft minimum 271.500 kr. i kontanter til rådighed i 2018.

Vi anser, at kontanterne, der er anvendt til indkøb af ovennævnte, kan være indeholdt i din kontante beholdning primo 2018, hvorfor vi ikke beskatter beløbet.”

Skattestyrelsen bemærker, at idet beskatningen for indkomståret 2017 indstilles nedsat med de 600.000 kr. i kontanter, kan det ikke lægges til grund, at klager primo indkomståret 2018 har været i besiddelse af denne kontantbeholdning. En naturlig og logisk konsekvens af dette er, at der foretages beskatning af de konstateret kontante køb i indkomståret 2018.

Det er derfor vores opfattelse, at som følge af nedsættelsen af beskatning med 600.000 kr. i indkomståret 2017, så er klager skattepligtig af konstateret kontante køb i indkomståret 2018 på 271.500 kr., som anden personlig indkomst.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 skal bortfalde. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomståret 2018, idet indsætninger i størrelsesorden kr. 684.244 på [person1]s bankkonti ikke relaterer sig til virksomheden [virksomhed1].

(...)”

Repræsentanten har ved supplerende indlæg af 21. januar 2021 bemærket følgende:

”(...)

4.1.1 Udgifter til biler

I indkomståret 2018 har [person1] købt to biler den 14. februar 2019 hos [virksomhed6] til i alt kr. 44.325, hvortil der henvises til auktionsnotaer for disse køb, jf. Bilag 34 og Bilag 35.

Det fremgår af de fremlagte auktionsnotaer, at [person1] har købt følgende biler:

•	Toyato Carina, jf. Bilag 34
•	VW Up 1,0, jf. Bilag 35

Det fremgår videre af de fremlagte auktionsnotaer, at ”Er budsum ikke tillagt moms, er varen ifølge denne nota omsat efter brugtmomsreglerne, og der kan ikke fradrages moms af de anførte beløb”.

At [person1] har købt ovennævnte biler den 14. februar 2018 til i alt kr. 44.325, fremgår også af [virksomhed1]s bankkonto (kontonr. [...32]) for perioden den 29. december 2017 til den 22. oktober 2018, jf. Bilag 4.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at posteringsteksten ”[...19]” som anført er udtryk for [virksomhed6]’ kontonummer, og at købene er foretaget en onsdag.

I indkomståret 2018 har [person1] videre – ifølge [politiet]s liste over køretøjer, jf. Bilag 25 – købt en Peugeot 107 den 10. januar 2018 til kr. 30.975.

4.1.2 Husleje

[person1] har videre i indkomståret 2018 afholdt udgifter til husleje. Dette begrundet i den omstændighed, at [person1] fortsat lejede lagerlokalerne på adressen [adresse1], jf. Bilag 10.

Det fremgår således også af kontoudskrifter, at der i indkomståret 2018 er afholdt følgende udgifter til husleje:

Dato	Posteringtekst	Beløb	Bilag
02.03.2018	3mrd husleje værkste	kr. 7.500	Bilag 4
13.04.2018	[...77]4	kr. 2.500	Bilag 4
17.07.2018	3 måneders husleje	kr. 7.500	Bilag 4
01.10.2018	[...77]4	kr. 7.500	Bilag 4
22.11.2018	[...77]4	kr. 2.500	Bilag 6, side 5
I alt		kr. 27.500

Det kan af ovenstående tabel udledes, at [person1] har haft lejet lagerlokalerne i perioden fra januar 2018 til november 2018.

[person1] har tillige i henhold til erhvervslejekontraktens pkt. 6.4 den 17. juli 2018 afholdt en udgift på kr. 1.165 til el.

At [person1] har afholdt ovennævnte udgift til el fremgår af [virksomhed1]s bankkonto (kontonr. [...32]) for perioden den 29. december 2017 til den 22. oktober 2018, jf. Bilag 4. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] den 17. juli 2018 har afholdt en udgift på kr. 1.165 med posteringsteksten ”El værksted”.

[person1] har således som led i driften af [virksomhed1] afholdt udgifter til husleje og forbrug på i alt (kr. 27.500 + kr. 1.165) = kr. 28.665 i indkomståret 2018.

4.1.3 Diverse abonnementer

[person1] har tillige i indkomståret 2018 som led i driften af virksomheden afholdt udgifter til abonnementer til [virksomhed4], [virksomhed9] og [virksomhed10].

At [person1] har afholdt udgifter til ovennævnte abonnementer, fremgår videre af henholdsvis [virksomhed1]s bankkonto (kontonr. [...32]) for perioden den 29. december 2017 til den 22. oktober 2018 og (kontonr. [...14]) for perioden den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 4 og Bilag 6.

Udgifterne til de forskellige abonnementer fordeler sig således:

(...)

Det fremgår af ovenstående tabel, at [person1] i indkomståret 2018 som led i driften af [virksomhed1] har afholdt udgifter til abonnementer med i alt kr. 7.122,08 inkl. moms.

Beløbet på kr. 7.122,08 fordeler sig således:

Abonnement	Beløb
[virksomhed4]	kr. 2.072
[virksomhed9]	kr. 948
[virksomhed10]	kr. 4.102,08
I alt	kr. 7.122,08

4.1.4 Udgifter til reservedele, værksted m.v.

[person1] har videre i indkomståret 2018 som led i driften af [virksomhed1] afholdt udgifter til værksted og køb af reservedele.

[person1] har blandt andet købt reservedele hos [virksomhed7] og [virksomhed8].

I indkomståret 2018 har [person1] blandt andet købt reservedele hos [virksomhed7] for i alt kr. 976,01 inkl. moms, hvortil der henvises til tre udstedte fakturaer fra [virksomhed7] til [virksomhed1], jf. Bilag 36.

Beløbet på kr. 976,01 fordeler sig således:

(...)

Videre har [person1] i indkomståret 2018 købt reservedele hos [virksomhed8] for i alt kr. 9.163,47 inkl. moms, hvortil der henvises til kontospecifikation for [virksomhed1]s varekonto hos [virksomhed8], jf. Bilag 29.

Beløbet på kr. 9.163,47 fordeler sig således:

(...)

I forlængelse af ovenstående fremlægges henholdsvis fakturanr. 6025775 af den 22. juni 2018 og dags dato nr. 30070 af den 14. september 2018, jf. Bilag 37 og Bilag 38. Det skal bemærkes, at fremlagte er det eneste, som [person1] er i besiddelse af fra [virksomhed8].

Derudover har [person1] i indkomståret 2018 afholdt en udgift til [virksomhed11], hvortil der tillige henvises til kontoudskrifter fra [person1]s bankkonto (kontonr. [...14]) for perioden den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 6.

Det fremgår heraf, at [person1] den 17. oktober 2018 har afholdt en udgift på i alt kr. 1.430 med posteringsteksten ”Kort [virksomhed11]”.

På baggrund af ovenstående har [person1] i indkomståret 2018 som led i driften af virksomheden afholdt udgifter til værksted og køb af reservedele med i alt kr. 11.569,48.

Beløbet på kr. 11.569,48 fordeler sig således:

(...)

4.2.1 Solgte biler

[person1] har i indkomståret 2017 – ifølge [politiet]s liste over køretøjer, jf. Bilag 25 – solgt én bil af mærket Audi A4 den 19. marts 2018 for i alt kr. 96.000. Som anført tidligere er listen over køretøjer udarbejdet af [politiet].

At [person1] har solgt en bil af mærket Audi A4 den 19. marts 2018, kan også udledes af [virksomhed1]s bankkonto (kontonr. [...32]) for perioden den 29. december 2017 til den 22. oktober 2018, jf. Bilag 4. Det fremgår netop heraf, at der den 19. marts 2018 (I71) er modtaget kr. 46.000 med posteringsteksten ”BIL [N.I.]”.

Det kan oplyses, at salgsprisen på omtalte Audi A4 var aftalt til kr. 96.000.

Som følge af [person1] og [N.W.]s kendskab blev det aftalt, at [N.W.] kunne afdrage den resterende købesum.

[N.W.] har således efterfølgende i indkomståret 2018 afdraget i alt kr. 9.000.

Beløbet på i alt kr. 9.000 fordeler sig således:

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst	Beløb		Indsætning		Bilag
09.04.2018	[finans2]: [N.W.]	kr. 3.000		I77		Bilag 6, side 2
07.05.2018	[finans2]: [N.W.]	kr. 3.000		I82		Bilag 6, side 3
02.07.2018	[finans2]: [N.W.]	kr. 3.000		I89		Bilag 6, side 3
I alt		kr. 9.000

Det kan videre af [virksomhed1]s bankkonto (kontonr. [...32]) for perioden 29. december 2017 til den 22. oktober 2018 samt [person1]s bankkonto (kontonr. [...14]) for perioden den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 4 og Bilag 6, udledes, at [person1] i indkomståret 2018 i regi af [virksomhed1] har solgt følgende biler:

Dato	Bil/posteringstekst	Beløb	Bilag
13.02.2018	BMW 525D	kr. *75.000	Bilag 4
16.02.2018	KOB JEEP	kr. 84.000	Bilag 6, side 1
28.02.2018	Toyota Carina/ FRA [R.K.]	kr. 4.500	Bilag 4
I alt		kr. 163.500

I det følgende vil [person1]s salg og bytte af ovennævnte biler beskrives nærmere:

At [person1] har solgt en bil af mærket BMW 525D den 13. februar 2018 til kr. 25.000, kan også udledes af [virksomhed1]s bankkonto (kontonr. [...32]) for perioden 29. december 2017 til den 22. oktober 2018, jf. Bilag 4. Det fremgår netop heraf, at [person1] den 13. februar 2018 (I62) har modtaget kr. 25.000 med posteringsteksten ”BMW 525D”.

(*) Derudover kan det oplyses, at [person1] modtog et kontantbeløb på kr. 50.000, hvorfor salgsprisen på omtalte BMW 525D udgjorde (kr. 25.000 + kr. 50.000) = kr. 75.000.

At [person1] modtog et kontantbeløb på kr. 50.000, kan således også udledes af, at der den 19. februar 2018 er indsat følgende beløb på [virksomhed1]s bankkonto, jf. Bilag 4:

Indkomståret 2018
Dato	Posteringstekst	Beløb	Indsætning
19.02.2018	Indb ATM [finans1], [by1]	kr. 46.500	I64
19.02.2018	Indb ATM [finans1], [by1]	kr. 4.000	I65
I alt		kr. 50.000

Der skal i den forbindelse henvises til, at [person1] købte omtalte BMW 525D den 20. december 2017 til kr. 64.475, jf. Bilag 23.

At [person1] har solgt en bil af mærket Jeep den 16. februar 2018, [person1]s bankkonto (kontonr. [...14]) for perioden den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 6, side 1. Det fremgår netop heraf, at [person1] den 16. februar 2018 (I63) har modtaget kr. 84.000 med posteringsteksten ”KOB JEEP”.

Der skal i den forbindelse henvises til, at [person1] købte omtalte Jeep den 8. december 2017 til kr. 40.000, jf. Bilag 7, side 1.

Derudover har [person1] solgt en bil af mærket Toyota Carina den 28. februar 2018 (I70) til kr. 4.500, jf. Bilag 4.

Der skal i den forbindelse henvises til, at [person1] købte omtalte Toyota Carina den 14. februar 2018 til kr. 3.150, jf. Bilag 34.

(...)

5 Salg af private formuegenstande

Som anført tidligere skal det i relation til [person1]s salg af biler i den i sagerne omhandlede periode fremhæves, at [person1] har haft flere private biler, som [person1] i den i sagerne omhandlede periode løbende har skiftet ud.

Salgene relaterende til [person1]s private biler vedrører således ikke virksomheden [virksomhed1].

Det kan således af de i sagerne fremlagte kontoudskrifter og [politiet]s liste over køretøjer udledes, at [person1] i indkomståret 2018 har købt og solgt følgende biler og motorcykler:

Dato	Model/posteringtekst	Bilag
(...)
09.03.2018	Audi s6	Bilag 8
18.04.2018	Dodge Challenger/ [...50]	Bilag 6
26.04.2018	Mercedes-Benz 300/ Veteranbil	Bilag 8
07.05.2018	Veteran motorcykel	Bilag 6
06.06.2018	Jaguar Daimler/ udbetalt	Bilag 8
22.08.2018	BMW	Bilag 6
20.09.2018	Jaguar coupe	Bilag 8
22.10.2018	Harley Davidson stivstel pan-head/ KØB AF MC	Bilag 6

[person1] har løbende udskriftet ovennævnte private biler.

Dette blandt andet som følge af skader og interesser. Derudover har [person1] solgt én motorcykel og en knallert.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er en stor signifikant forskel på de biler, herunder mærke og type, som [person1] har haft privat og de biler, som [person1] har solgt i regi af [virksomhed1].

(...)

Vedrørende Audi S6 kan det oplyses, at [person1] købte omtalte Audi S6 den 9. marts 2018 til i alt kr. 90.000, jf. Bilag 8, side 1. I relation til købsprisen kan det oplyses, at prisen var kr. 90.000 som følge af, at omtalte Audi S6 var behæftet med en motorfejl.

Det kan om den omtalte Audi S6 oplyses, at der er tale om en gulpladebil med en 5,2 liter V10 motor. I den forbindelse kan det videre oplyses, at det er samme V10 motor, som ligger i en Lamborghini Gallardo, hvortil der henvises til et udskrift fra en tidligere salgsannonce på [virksomhed9] for en tilsvarende Audi S6, jf. Bilag 40.

Den omtalte Audi S6 blev imidlertid en dag totalskadet i forbindelse med, at nogen påkørte den omtalte Audi S6, imens [person1] befordrede sig i denne.

[person1] fik som følge af totalskaden udbetalt i alt kr. 145.000 af [virksomhed12] den 18. april 2018, jf. Bilag 6, side 2.

Vedrørende Dodge Challenger kan det oplyses, at [person1] samme dag – dvs. den 18. april 2018 – hævede kr. 100.000, jf. Bilag 6, side 2.

Beløbet på kr. 100.000 anvendte [person1] til at købe omtalte Dodge Challenger.

Det fremgår således også af [person1]s R75 for indkomståret 2018, at omtalte Dodge Challenger har tilgået [person1] netop den 18. april 2018, jf. Bilag 41.

Det kan videre af kontoudskrifter fra [person1]s bankkonto (kontonr. [...14]) for perioden den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 6, udledes, at [person1] har afholdt udgifter relaterende til omtalte Dodge Challenger, idet [person1] har købt reservedele hos firmaet benævnt .

(...)

Det fremgår af kontoudskrifterne, at [person1] i indkomståret 2018 har afholdt udgifter med i alt kr. 4.994,60 til , jf. Bilag 6, side 2-3.

Beløbet på kr. 4.994,60 fordeler sig således:

(...)

[person1] solgte imidlertid den omtalte Dodge Challenger lørdag den 8. september 2018 til i alt kr. 175.000.

Det fremgår således også af [person1]s R75 for indkomståret 2018, at omtalte Dodge Challenger fragik [person1] den 8. september 2018, jf. Bilag 41.

Beløbet på i alt kr. 175.000 tilgik imidlertid først [person1]s konto mandag den 10. september 2018, jf. Bilag 6. Dette af to omgange.

Beløbet på i alt kr. 175.000 fordeler sig således:

Dato	Posteringstekst	Beløb	Indsætning
10.09.2018	CHALLENGER DEL 1	kr. 100.000	I95
10.09.2018	FRA [virksomhed3] A/S	kr. 75.000	I96
I alt		kr. 175.000

Vedrørende veteranbil (Mercedes-Benz 300) kan det oplyses, at [person1] købte omtalte bil den 26. april 2018 for i alt kr. 20.000, hvortil der henvises til [person1]s kontoudskrifter (kontonr. [...36]) for perioden den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 8.

[person1] solgte imidlertid den omtalte veteranbil den 30. april 2018 (I79) til kr. 60.000, jf. Bilag 6.

Vedrørende veteranmotorcykel kan det oplyses, at [person1] den 7. maj 2018 (I83) solgte en af sine veteranmotorcykler til i alt kr. 18.000, jf. Bilag 6.

Vedrørende Jaguar Daimler kan det oplyses, at [person1] den 6. juni 2018 hævede kr. 120.000, jf. Bilag 8. Beløbet på kr. 120.000 anvendte [person1] til at købe omtalte Jaguar Daimler.

Det fremgår således også af [person1]s R75 for indkomståret 2018, at omtalte Jaguar Daimler har tilgået [person1] den efterfølgende dag – dvs. den 7. juni 2018, jf. Bilag 41.

Vedrørende BMW kan det oplyses, at [person1] den 22. august 2018 (I92) har solgt omtalte BMW til i alt kr. 55.000, jf. Bilag 6.

Omtalte BMW har [person1] anvendt privat, og denne fragik [person1] den 3. september 2018, jf. Bilag 41.

Vedrørende Jaguar Coupe kan det oplyses, at [person1] den 20. september 2018 købte omtalte Jaguar Coupe til i alt kr. 100.000, jf. Bilag 8.

Det fremgår af [person1]s R75 for indkomståret 2018, at omtalte Jaguar Coupe har fragået [person1] den 19. februar 2020, jf. Bilag 41.

Vedrørende Harley Davidson stivstel pan-head kan det oplyses, at [person1] den 22. oktober 2018 (I99) har solgt sin private motorcykel til i alt kr. 81.900, jf. Bilag 6.

6 [person1]s gevinster ved spil

[person1] har i indkomstårene 2017 og 2018 flere gange [spillet] ved [...] tjenester.

Derudover har [person1] flere gange spillet i en spillehal i [by2], hvor [person1] spillede det såkaldte ”[...]”.

I indkomstårene 2017 og 2018 har [person1] som følge af sit spil vundet et beløb på i alt kr. 215.504 relaterende til gevinster fra spil ved henholdsvis [...] tjenester og [...].

Beløbet på i alt kr. 215.504 fordeler sig således:

(...)

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst		Beløb	Indsætning		Bilag
08.01.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 9.450	I56		Bilag 6, side 1
08.01.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 4.725	I57		Bilag 6, side 1
15.01.2018	INDB.		kr. 29.830	I58		Bilag 6, side 1
19.02.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 9.248	I66		Bilag 6, side 1
27.02.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 9.369	I69		Bilag 6, side 1
13.04.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 8.748	I78		Bilag 6, side 1
09.07.2018	[...]		kr. 60.000	I90		Bilag 6, side 3
12.12.2018	[...]		kr. 20.000	I109		Bilag 6, side 6
14.12.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 8.600	I110		Bilag 6, side 6
17.12.2018	Kort [virksomhed2]		kr. 9.055	I111		Bilag 6, side 6
I alt			kr. 169.025

(...)

Derudover skal det i relation til det af Skattestyrelsen anførte om, at der ”Ved gennemgang af dine bankkonti er der ikke konstateret hævninger, der kan henføres til køb af spil” bemærkes, at [person1] den 27. februar 2018 og den 14. december 2018 har afholdt udgifter i [virksomhed2] [by1], jf. Bilag 6.

I den forbindelse skal det fremhæves, at der forinden – samme dag – er indsat et beløb relaterende til gevinster fra [...] forud for, at [person1] afholder udgiften, jf. Bilag 6.

(...)

7.1 Udlæg

[person1] har i indkomstårene 2017 og 2018 modtaget flere [finans2] indsætninger.

Om disse [finans2] indsætninger kan det helt overordnet oplyses, at disse hidrører fra [person1]s venner og familie.

Der er tale om følgende indsætninger:

(...)

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst		Beløb		Indsætning		Bilag
08.05.2018	[finans2]: [C.R.]		kr. 2.100		I84		Bilag 6, side 3
16.05.2018	[finans2]: [C.R.]		kr. 2.000		I85		Bilag 6, side 3
28.05.2018	[finans2]: [C.R.]		kr. 3.000		I86		Bilag 6, side 3
31.08.2018	[finans2]: [C.R.]		kr. 200		I93		Bilag 6, side 4
01.11.2018	[finans2]: [C.R.]		kr. 200		I102		Bilag 6, side 5
30.11.2018	[finans2]: [C.R.]		kr. 200		I105		Bilag 6, side 6
I alt			kr. 7.700

(...)

I forlængelse af ovenstående tabel kan der oplyses følgende:

Om indsætningerne fra [C.R.] ((...) I84, I85, I86, I93, I102 og I105) kan det oplyses, at [C.R.] er en kammerat, som [person1] oddsede med.

Indsætningerne fra [C.R.] relaterer sig således til udlæg fra odds, som [person1] har afholdt på vegne af vennen [C.R.].

(...)

7.2 Tilbagebetaling af lån

[person1] har i indkomstårene 2017 og 2018 løbende lånt penge til venner.

[person1] har således løbende modtaget indsætninger fra denne personkreds, som udgør disses tilbagebetaling af lån.

Der er tale om følgende indsætninger:

(...)

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst	Beløb	Indsætning	Bilag
26.01.2018	[M.A.]	kr. 1.000	I59	Bilag 6, side 1
09.02.2018	[M.A.]	kr. 1.000	I61	Bilag 6, side 1
23.02.2018	[M.A.]	kr. 4.000	I67	Bilag 6, side 1
26.03.2018	[L.M.]	kr. 2.000	I72	Bilag 6, side 2
28.03.2018	FRA [B.S.]	kr. 2.500	I73	Bilag 6, side 2
03.04.2018	[K.M.]	kr. 2.000	I75	Bilag 6, side 2
03.04.2018	[M.A.]	kr. 2.000	I76	Bilag 6, side 2
30.04.2018	[finans2]: [B.E.]	kr. 2.500	I80	Bilag 6, side 2
02.05.2018	[K.M.]	kr. 2.000	I81	Bilag 6, side 2
06.06.2018	[K.M.]	kr. 2.000	I87	Bilag 6, side 3
02.08.2018	[K.M.]	kr. 2.000	I91	Bilag 6, side 4
07.09.2018	[finans2]: [B.E.]	kr. 2.500	I94	Bilag 6, side 4
28.09.2018	[finans2]: [B.E.]	kr. 2.500	I97	Bilag 6, side 4
02.10.2018	[K.M.]	kr. 1.000	I98	Bilag 6, side 5
31.10.2018	[finans2]: [B.E.]	kr. 2.500	I101	Bilag 6, side 5
05.11.2018	[K.M.]	kr. 1.000	I103	Bilag 6, side 5
30.11.2018	[finans2]: [B.E.]	kr. 2.500	I104	Bilag 6, side 6
28.12.2018	[finans2]: [B.E.]	kr. 2.500	I112	Bilag 6, side 6
I alt		kr. 37.500

I forlængelse af ovenstående tabel kan der oplyses følgende:

Om indsætningerne fra [L.M.], [K.M.] og ”EFTER AFTALE” ((...), I72, I75, I81, I87, I91, I98 og I103) på i alt kr. 21.000 kan det oplyses, at disse indsætninger relaterer til sig [L.M.] og [K.M.]s tilbagebetaling af et pengebeløb, som [L.M.] og [K.M.] har haft lånt af [person1].

Om [L.M.] og [K.M.] kan det oplyses, at disse er mor og søn, og [K.M.] er [person1]s kammerat.

Om indsætningerne fra [M.A.] og ”OVERFØRSEL” ((...), I59, I61 og I67) på i alt kr. 11.000 kan det oplyses, at disse udgør [M.A.]s afdrag på et lån, som [M.A.] havde fået hos [person1].

Om indsætningerne fra [B.S.] (I73, I80, I94, I95, I101, I104 og I112) på i alt kr. 17.500 kan det oplyses, at [B.S.] havde lånt et beløb på i alt kr. 25.000 af [person1] til blandt andet et kørekort, hvorfor [B.S.]s overførsler til [person1] udgør [B.S.]s tilbagebetaling af lånet.

7.3 Refusion

[person1] har i indkomståret 2017 og 2018 modtaget flere refusioner.

Der er tale om følgende indsætninger:

(...)

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst	Beløb	Indsætning	Bilag
08.02.2018	[...] BIL	kr. 1.898,00	I60	Bilag 6, side 1
04.12.2018	Rettelse	kr. 275,00	I106	Bilag 6, side 6
06.12.2018	[...]	kr. 3.370,57	I107	Bilag 6, side 6
06.12.2018		kr. 1.447,31	I108	Bilag 6, side 6
I alt		kr. 6.990,88

(...)

I forlængelse af ovenstående tabel kan der oplyses følgende:

(...)

Om indsætningerne (...) den 8. februar 2018 ((...) I60) kan det oplyses, at der er tale om refusion relaterende til biler.

Om indsætningerne i perioden fra den 4.-6. december 2018 (I106, I107 og I108) kan det oplyses, at indsætningerne udgør refusion i relation til, at [person1]s kort i ovennævnte periode blev misbrugt.

Dette ses blandt andet ved, at der i ovennævnte periode – dvs. fra den 4.-6. december 2018 – er overtaget følgende posteringer på [person1]s bankkonto:

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst	Beløb
04.12.2018	[...]	kr. -3.379,83
04.12.2018	Hastebestilling kort	kr. -275,00
04.12.2018	Rettelse	kr. 275,00
05.12.2018		kr. -1.450,26
06.12.2018	[...]	kr. 3.370,57
06.12.2018		kr. 1.447,31

(...)

7.5 Øvrige

[person1] har videre i indkomstårene 2017 og 2018 haft flere interne overførsler og kontantindsætninger.

Det kan om kontantindsætninger helt overordnet oplyses, at disse relaterer sig til salg af diverse formuegenstande.

Der er tale om følgende indsætninger:

(...)

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst	Beløb		Indsætning		Bilag
08.01.2018	[...36]	kr. 6.000		I55		Bilag 6, side 1 Bilag 8, side 1
26.02.2018	Indsat mønter	kr. 7.825		I68		Bilag 6, side 1
25.06.2018	Skærm set	kr. 3.500		I88		Bilag 6, side 3
22.10.2018	Indsat	kr. 7.864		I100		Bilag 6, side 5
I alt		kr. 25.189

(...)

I forlængelse af ovenstående tabel kan der for indeværende oplyses følgende:

Om indsætningen den 8. januar 2018 (I55) på i alt kr. 6.000 kan det oplyses, at der er tale om en intern overførsel mellem [person1]s bankkonti, jf. Bilag 6 og Bilag 8.

Om indsætningen den 26. februar 2018 (I68) på i alt kr. 7.825 kan det oplyses, at [person1] denne dag indsatte en større mængde mønter, som [person1] havde samlet over en længere periode. Derfor blev indsætningen af mønterne angivet med posteringsteksten ”Indsat mønter”, jf. Bilag 6.

Om indsætningen den 25. juni 2018 (I88) på i alt kr. 3.500 med posteringsteksten ”Skærm set” kan det oplyses, at [person1] denne dag solgte et sæt skærme til en knallert. Skærmene havde [person1] liggende, da [person1] gennem sin interesse for knallerter var i besiddelse af forskellige reservedele.

(...)

2 Den konkrete sag

(...)

2.1 Virksomheden [virksomhed1]

Skattestyrelsen har ved sit skøn anset alle indsætninger på [person1]s bankkonti for værende relaterende til overskud af virksomhed. Skattestyrelsen har således ikke udøvet et lempeligt skøn, og er derfor pligtig til at skønne over udgiftssiden, jf. SKM2013.493.VL og SKM2013.572.VL.

Idet Skattestyrelsen har anset alle indsætningerne som relaterende til omsætning ved selvstændighed virksomhed, er indsætningerne i indkomstårene (..) 2018 på i alt (..) kr. 684.244 – ifølge Skattestyrelsen – skatte- og momspligtige for [person1].

(...)

Har en skattepligtig således driftsomkostninger, hvor der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, kan disse fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.2.2.1.2.

Afgørende er herefter, hvorvidt [person1] har haft udgifter relaterende til indkomsterhvervelsen i virksomheden [virksomhed1].

Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [person1] som led i driften af [virksomhed1] i indkomstårene (...) 2018 solgt biler for (...) kr. 163.500, hvortil der nærmere henvises til det anførte under afsnit 3.2.1 og 4.2.1.

[person1] har imidlertid som led i driften af [virksomhed1] afholdt udgifter i indkomstårene (...) 2018 på (...) kr. 122.659,56, jf. hvortil der henvises til det anførte under afsnit 3.1.6 og 4.1.5.

[person1] har således – som anført under afsnit 3.2.2 og 4.2.2 – alene som følge af de solgte biler i indkomstårene 2017 og 2018 oppebåret en avance i størrelsesorden (...) kr. 62.625.

Hertil kommer, at [person1] i indkomstårene 2017 og 2018 – udover udgifter til køb af biler – har afholdt flere udgifter, som er direkte forbundet med ovennævnte avancer, herunder udgifter til abonnementer, husleje, reservedele m.v.

Skattestyrelsen har imidlertid alene ved sit skøn henset til [person1]s indtægtserhvervelse og ikke udgiftssiden. Dette er en klar fejl.

Skattestyrelsen har således ikke ved skønnet medtaget de udgifter, der har været forbundet med [person1]s indkomsterhvervelse. Dette uanset Skattestyrelsen, som beskrevet under omtalen af det juridiske grundlag, helt utvivlsomt er forpligtet hertil.

I den forbindelse skal der henvises til, at det – ifølge praksis – er skattemyndighederne, som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, jf. tillige eksempelvis Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2.

Som anført har [person1] i indkomstårene (...) 2018 alene oppebåret avancer i størrelsesorden (...) kr. 62.625.

I en forbindelse skal det fremhæves, at de i sagerne omhandlede biler – som [person1] har købt i regi af virksomheden [virksomhed1] – er såkaldte ”momsdøde”, hvortil der blandt andet henvises til de fremlagte auktionsnotater, jf. blandt andet Bilag 16 til Bilag 24.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen har anset alle indsætningerne som relaterende til omsætning ved selvstændighed virksomhed, hvorfor indsætningerne – ifølge Skattestyrelsen – blandt andet er momspligtige for [person1].

På baggrund heraf – og det under sagsfremstillingen anførte – er Skattestyrelsens skøn ikke retvisende, idet Skattestyrelsens forudsætning om, at alle indsætninger på [person1]s bankkonti relaterer sig til overskud af virksomhed, ikke er egnet som grundlag for det udøvede skøn.

Som det fremgår under sagsfremstillingens afsnit 9, har [politiet] den 18. juni 2019, jf. Bilag 43 – dvs. forud for de af Skattestyrelsen trufne afgørelser – oplyst og anmodet Skattestyrelsen om følgende:

(...)

Det fremgår af ovenstående, blev Skattestyrelsen anmodet om at gennemgå de bilhandler, som [politiet] oplyste om i e-mail af den 18. juni 2019. Dette på baggrund af listen over køretøjer, jf. Bilag 25.

Ved e-mail af den 24. august 2020 anmodede Advokatfirmaet om yderligere aktindsigt i sagen med Skattestyrelsens sagsid [X], jf. Bilag 55. Af Advokatfirmaets e-mail fremgår følgende:

(...)

Det fremgår direkte af Skattestyrelsens skrivelse af den 27. august 2020, at Skattestyrelsen ikke har anvendt omtalte liste over køretøjer. Dette til trods for, at [politiet] ved e-mail af den 18. juni 2019 har oplyst Skattestyrelsen, at politiets efterforskning har vist, at [virksomhed1] har købt en del biler ved [virksomhed6], samt at [person1] også – ifølge politiet – har købt mange biler privat og solgt dem videre. Dette netop med henvisning til omtalte liste over køretøjer, jf. Bilag 25.

Dette bekræfter helt utvivlsomt, at Skattestyrelsens sagsoplysning har været utilstrækkelig og grundlaget for skønnet direkte misvisende, idet Skattestyrelsens forudsætning om, at alle indsætninger på [person1]s bankkonti relaterer sig til overskud af virksomhed således ikke er egnet som grundlag for det udøvede skøn.

2.2 Skattefrie indtægter

Som det fremgår af afsnit 5 under sagsfremstillingen, har [person1] i den i sagerne omhandlede periode haft flere private biler, som [person1] i den i sagerne omhandlede periode løbende har skiftet ud.

At [person1] har haft flere private biler, har Skattestyrelsen således også fået oplyst af [politiet]. Dette med henvisning til, at [politiet] direkte i en e-mail af den 18. juni 2019 har oplyst, at ”[person1] har også købt mange biler privat og solgt dem videre”, jf. Bilag 43.

Salgene relaterende til [person1]s private biler vedrører således ikke virksomheden [virksomhed1].

(...)

[person1]s salg af private biler skal således ikke henregnes til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

I den forbindelse skal det i øvrigt fremhæves, at [person1]s private biler ikke er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. eksempelvis TfS 2010, 68.

Derudover fremgår det af afsnit 7.3 under sagsfremstillingen, at [person1] i indkomståret 2017 og 2018 har modtaget flere refusioner.

(...)

Derudover har [person1] i perioden fra den 4.-6. december 2018 (I106, I107 og I108) modtaget i alt kr. 5.092,88. Dette helt overordnet som følge af, at [person1]s dankort i ovennævnte periode blev misbrugt.

Endelig har [person1] i indkomstårene 2017 og 2018 modtaget [finans2] indsætninger på i alt kr. 18.880. Disse indsætninger hidrører fra [person1]s venner og familie, og udgør disses refusioner af udlæg, som [person1] har afholdt på deres vegne.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, er den omtalte [C.R.] [person1]s gode kammerat. Derudover er omtalte [C.E.] og [V.S.] [person1]s niece og mor.

2.3 Skattefrie spilgevinster

Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [person1] i indkomstårene 2017 og 2018 modtaget i alt kr. 215.504 relaterende til gevinster fra spil ved henholdsvis [...] tjenester og [...].

I den forbindelse skal der henvises til, at [person1] flere gange har hævet kontantbeløb, som [person1] har anvendt til henholdsvis odds og [...].

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at indsætningerne med posteringsteksterne ”[...]” og ”Kort [virksomhed2]” og ”[...]” udgør gevinster fra spil, hvilke er omfattet af spilleafgiftsloven, hvorfor indsætningerne er skattefrie gevinster, jf. spilafgiftslovens § 1, stk. 3.

I den forbindelse skal det fremhæves, det alene er op til [person1] at sandsynliggøre, at der er tale om ikke skattepligtige spillegevinster, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 3. februar 2020 (LSR’s j.nr. XX ).

2.4 Skattefrie lån

Som det fremgår under sagsfremstillingen, vedrører flere af de i sagerne omhandlede indsætninger tilbagebetaling af lån fra [person1]s venner og bekendte.

Det fremgår tydeligt af den tidligere omtalte praksis, at skattemyndighederne ikke på baggrund af manglende fysisk dokumentation på et lånedokument med rette kan finde, at de i sagerne omhandlede indsætninger på [person1]s bankkonti er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Det fremgår videre af den anførte praksis, at skatteyderens forklaring kan tillægges en ikke uvæsentlig betydning.

Til støtte for, at der ikke er grundlag for at anse indsætningerne som udgør lån for skattepligtige, skal der helt overordnet henvises til det anførte under afsnit 7.2 i sagsfremstillingen.

(...)

FORMELLE PROBLEMSTILLINGER

Såfremt det mod forventning lægges til grund, at der er grundlag for skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2018 (...) følger det af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at forvaltningsmyndigheder, herunder skattemyndighederne, af sig selv skal søge at træffe den mest rigtige afgørelse, samt at skattemyndighederne selv har ansvaret for, at sagen er behørigt oplyst forud for, at der træffes en given afgørelse.

(...)

Skattestyrelsens begrundelse er reelt intetsigende.

(...)”

Den 22. januar 2021 er der afholdt kontormøde, hvor repræsentanten og klageren primært gentog tidligere forklaringer, men supplerede bl.a. med oplysning om, at klageren kunne købe biler ved [virksomhed6] om onsdagen, og øvrige dage kunne han bytte eller købe biler fra private. Han ville købe på opslag på [virksomhed4], [...dk] og [...dk].

Klageren forklarede endvidere, at Politiet har udarbejdet listen efter at have været i besiddelse af klagerens regnskaber. Klageren fik, f.eks. hvis klageren købte en bil ved [virksomhed6], en slutseddel på, hvad klageren havde givet for bilen. Klageren klipsede herpå en seddel til klagerens kunde, hvad kunden havde købt bilen til hos [person1]. [person1] havde alt bilagsmateriale.

I forhold til klagerens salg af biler i privat regi forklarede klageren, at biler er hans hobby. Motorcykler og specialbiler. Audi s6 er en meget speciel model. Dodge er en gammel Amerikanerbil.

Repræsentanten anførte, at motorkøretøjerne er erhvervet fra klagerens egen personlige konti og ikke virksomhedens, ligesom salgene er fra klagerens personlige konti. Virksomhedens økonomi og klagerens private økonomi er holdt adskilt.

Repræsentanten har ved supplerende indlæg af 27. maj 2021 bemærket følgende:

”(...)

Idet der helt overordnet henvises til det anførte i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen, fastholdes det, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018.

(...)

Som det fremgår af det supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen har [person1] som led i driften af [virksomhed1] afholdt udgifter i indkomstårene 2017 og 2018 på henholdsvis kr. 619.530,82 og kr. 122.659,56.

(...)

I relation til ovennævnte fremlægges en fotokopi af en rapport fra [politiet] dateret den 25. marts 2019 benævnt "opgørelse over køb/salg af biler jf. koster 236", jf. Bilag 57.

(...)

Som det fremgår af den udarbejdede rapport fra [politiet], har politiets efterforskning og gennemgang af koster 236, jf. Bilag 59, vist, at [person1] i perioden fra den 19. juli 2016 til den 8. september 2018 har købt biler for i alt kr. 633.012 og solgt biler for i alt kr. 748.700, hvorfor [person1] i ovennævnte periode - ifølge [politiet] - har oppebåret en fortjeneste på kr. 115.688.

(...)

Som det fremgår af ovenstående, er oversigten fra [politiet] udarbejdet på baggrund af det regnskabsmateriale, som politiet fandt ved en ransagning på [person1]s adresse, jf. Bilag 57 og Bilag 59.

Ovennævnte bekræfter helt utvivlsomt, at Skattestyrelsens sagsoplysning har været utilstrækkelig og grundlaget for skønnet direkte misvisende, idet Skattestyrelsens forudsætning om, at alle indsætninger på [person1]s bankkonti relaterer sig til overskud af virksomhed, således ikke er egnet som grundlag for det udøvede skøn.

Dette særligt med henvisning til det anførte i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen, herunder 1) at [person1] i den i sagen omhandlede periode har haft udgifter til køb af biler på vegne af [virksomhed1] samt 2) at [person1] tillige i den i sagen omhandlede periode har købt og solgt biler i privat regi. Begge forhold bekræftes af materialet fra [politiet].

Hertil kommer, at Skattestyrelsen i udtalelsen af den 11. marts 2021 har accepteret, at flere beløb - som i første omgang er medtaget i Skattestyrelsen skøn – ikke skal medtages til beskatning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at [person1] kan tiltræde disse beløb.

(...)

Ovennævnte kan tages til indtægt for, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, hvilket ellers er et klart krav, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring af 7. juni 2022:

”(...)

1 Overskud af virksomhed

1.1 Indsætninger

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 indstillet til, at I55 udgør et beløb, som ikke er skattepligtige for [person1]. Dette blandt andet fordi indsætningen er en intern overførsel, hvorfor denne ikke relaterer sig til overskuddet i [virksomhed1], hvilket i sagens natur kan tiltrædes af [person1].

Skatteankestyrelsen har imidlertid side 25, 3. afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2020 anført følgende:

”For så vidt angår de resterende bankindsætninger, finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren.”

Dette bestrides af [person1], jf. nærmere herom i det følgende.

I forlængelse heraf skal der henvises til, at I93, I102, I105, I106, I107 og I108, jf. Bilag 39, ikke relaterer sig til omsætningen i [virksomhed1], idet der helt overordnet henvises til det beskrevne for de enkelte indsætninger i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen.

I den forbindelse skal det i øvrigt fremhæves, at beløbene relaterende til omtalte indsætninger – dvs. I93, I102, I105 og I106 – er af en sådan størrelse, at deres økonomisk beskaffenhed tilsiger, at de ikke er en del af [person1]s skattepligtige indkomst eller overskud af virksomhed, hvortil der henvises til en afsluttet klagesag dateret den 30. august 2021 ( SANST’s sagsnr. 20-xy), hvor der af begrundelsen – om beløb under kr. 1.000 – fremgår følgende:

(udeladt)

I den forbindelse skal der i øvrigt henvises til en afsluttet klagesag dateret den 29. juni 2021 ( SANST’s sagsnr. 20-xx), hvor SKAT i den påklagede afgørelse havde anført følgende:

(udeladt)

Som anført på side 49 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] modtaget I106, I107 og I108 i refusion som følge af, at [person1]s betalingskort tilknyttet hans private konto (kontonr. [...14]) var blevet misbrugt, jf. Bilag 6.

Dette ses således også af [person1]s private kontoudskrifter, at der som følge af omtalte misbrug er foretaget følgende posteringer:

Indkomståret 2018
Dato	Posteringstekst	Beløb		Indsætning
04.12.2018	[...]	kr.	-3.379,83
04.12.2018	Hastebestilling kort	kr.	-275,00
04.12.2018	Rettelse	kr.	275,00	I106
05.12.2018	.	kr.	-1.450,26
06.12.2018	[...]	kr.	3.370,57	I107
06.12.2018	.	kr.	1.447,31	108

På baggrund af ovenstående er det således faktuelt forkert, når Skatteankestyrelsen side 26, 2. afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 har anført følgende:

(udeladt)

1.1.1 [person1]s spilgevinster

Som anført under afsnit 6 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] i indkomståret 2018 om følge af sit spil vundet flere beløb – dvs. I56, I57, I58, I66, I69, I78, I90, I109, I110 og I111 – på samlet i alt kr. 169.025.

Skattestyrelsen har herom på side 2, 2. afsnit i afgørelsen af 3. februar 2020, jf. Bilag 1, anført følgende:

(udeladt – se s. 6)

Til det af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen anførte ovenfor skal det fremhæves, at [person1] den 6. juni 2018 har foretaget en kontanthævning på kr. 120.000.

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har anført, at der ikke foreligger dokumentation for, at [person1] har været i besiddelse af kontante midler, der er undtaget beskatning.

Hertil skal det videre blot bemærkes, at [person1] ikke har spillet for et tilsvarende beløb, som [person1] har vundet i indkomståret 2018, hvorfor skattemyndighedernes betragtning herom ikke er korrekt.

1.1.2 Lån

Som anført under afsnit 7.2 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] i indkomståret 2018 modtaget beløb på i alt kr. 10.000 fra blandt andet [L og KM], som udgør deres tilbagebetaling af lån.

Beløbet på kr. 10.000 fordeler sig således:

Indkomståret 2018
Dato	Posteringtekst	Beløb		Indsætning	Bilag
26.03.2018	[LM]	kr.	2.000	I72	Bilag 6, side 2
03.04.2018	[KM]	kr.	2.000	I75	Bilag 6, side 2
02.05.2018	[KM]	kr.	2.000	I81	Bilag 6, side 3
06.06.2018	[KM]	kr.	2.000	I87	Bilag 6, side 3
02.08.2018	[KM]	kr.	2.000	I91	Bilag 6, side 4
02.10.2018	[KM]	kr.	1.000	I98	Bilag 6, side 5
05.11.2018	[KM]	kr.	1.000	I103	Bilag 6, side 5
I alt		kr.	12.000

Som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 udgør ovennævnte beløb [L og KM]s tilbagebetaling af et pengebeløb, som [L og KM] har haft lånt af [person1].

I den forbindelse fremlægges en indhentet bekræftelse fra [L og KM], jf. Bilag 62.

Af bekræftelsen – som er dateret den 2. april 2022 og underskrevet af henholdsvis [L og KM] – fremgår følgende:

”Jeg har sammen med min søn lån et privat lån af [person1] som er blevet overført som afdrag til hans bankkonto.”

Det fremgår videre af bekræftelsen, at [LM] har oplyst sine kontaktoplysninger, såfremt der er yderligere spørgsmål til låneforholdet.

Videre skal der som anført under afsnit 7.2 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 henvises til, at [person1] tillige i indkomståret 2018 har modtaget beløb på i alt kr. 17.500 fra [BS], som udgør [BS]s tilbagebetaling af lån.

Beløbet på kr. 17.500 fordeler sig således:

Indkomståret 2018
Dato	Posteringstekst	Beløb		Indsætning	Bilag
28.03.2018	FRA [BS]	kr.	2.500	I73	Bilag 6, side 2
30.04.2018	[finans2]: [B]	kr.	2.500	I80	Bilag 6, side 2
07.09.2018	[finans2]: [B]	kr.	2.500	I94	Bilag 6, side 4
28.09.2018	[finans2]: [B]	kr.	2.500	I97	Bilag 6, side 4
31.10.2018	[finans2]: [B]	kr.	2.500	I101	Bilag 6, side 5
30.11.2018	[finans2]: [B]	kr.	2.500	I104	Bilag 6, side 6
28.12.2018	[finans2]: [B]	kr.	2.500	I112	Bilag 6, side 6
I alt		kr.	17.500

Som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 udgør ovennævnte beløb [BS]s tilbagebetaling af et pengebeløb, som [BS] havde lånt af [person1] til brug for et kørekort.

I den forbindelse fremlægges en indhentet bekræftelse fra [BS], jf. Bilag 63.

Af bekræftelsen – som er fremsendt via e-mail af den 4. april 2022 – fremgår følgende:

”Jeg [BS] har lånt 17500kr. af [person1] til at få kørekort.”

I relation til omtalte lån skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. januar 2022 (sagsnr. 20-xxy). Denne sag omhandlede blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at forhøje klagerens omsætning med yderligere kr. 60.000 ekskl. moms. Dette som følge af en indsætning på klagerens konto på kr. 75.000.

Under sagen gjorde klageren gældende, at beløbet på kr. 75.000 udgjorde lån fra en person, som klageren nærmere oplyste om.

Under afviklingen af retsmødet med Landsskatteretten ønskede ”Det ene retsmedlem [...] yderligere dokumentation for, at lånet på 75.000 kr. var tilbagebetalt til långiver. De to øvrige retsmedlemmer tilsluttede sig dette retsmedlem”.

Desuagtet retsmedlemmernes ønske fandt Landsskatteretten i sagen, at klageren havde sandsynliggjort, at beløbet på kr. 60.000 ekskl. moms måtte anses for at hidrøre fra et lån fra den oplyste person, hvorfor Landsskatteretten nedsatte klagerens skatteansættelse med det omtalte beløb.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(Udeladt)

1.1.3 [person1]s salg af private formuegenstande

Som anført under afsnit 5 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] i indkomståret 2018 haft flere private biler, som [person1] løbende har udskriftet i indkomståret 2018.

Dette som følge af [person1]s passion for biler.

Salgene relaterende til [person1]s private biler vedrører således ikke virksomheden [virksomhed1].

[person1] har blandt andet i indkomståret 2018 modtaget indbetalinger på i alt kr. 473.900 som følge af [person1]s udskiftning af private biler og motorcykler.

Beløbet på i alt kr. 473.900 fordeler sig således:

Dato	Model	Beløb		Indsætning
16.02.2018	Jeep	kr.	*84.000	I63
30.04.2018	Mercedes-Benz 300	kr.	60.000	I79
07.05.2018	Veteran motorcykel	kr.	18.000	I83
22.08.2018	BMW	kr.	55.000	I92
10.09.2018	Dodge Challenger	kr.	175.000	I95 I96
22.10.2018	Harley Davidson stivstel pan-head	kr.	81.900	I99
I alt		kr.	473.900

(*) Det kan efter yderligere drøftelser med [person1] oplyses, at omtalte Jeep udgør en af [person1]s private biler i indkomståret 2018, hvorfor denne er medtaget i det følgende.

Skatteankestyrelsen har side 26, 6. afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 om salgene af [person1]s private biler og motorcykler anført følgende:

Udeladt)

Dette bestrides af [person1].

I det følgende vil de enkelte biler og køretøjer – som Skatteankestyrelsen fejlagtigt har medregnet ved opgørelsen af virksomhedens overskud – omtales nærmere.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det drejer sig om følgende køretøjer:

• Jeep (afsnit 1.1.3.1)

• Mercedes-Benz 300 (afsnit 1.1.3.2)

• Veteran motorcykel*

• BMW (afsnit 1.1.3.3)

• Dodge Challenger (afsnit 1.1.3.4)

• Harley Davidson stivstel pan-head (afsnit 1.1.3.5)

(*) Det kan om “Veteran motorcykel” oplyse, at det ikke har været muligt for [person1] at fremskaffe yderligere i relation til hans private salg af denne, hvorfor der henvises til det allerede anførte i supplerende indlæg af den 21. januar 2021.

1.1.3.1 Jeep

Som anført ovenfor kan det efter yderligere drøftelser med [person1] oplyses, at omtalte Jeep udgør en af [person1]s private biler i indkomståret 2018.

Som anført under afsnit 4.2.1 benævnt ”Solgte biler” i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] købt og solgt en Jeep.

[person1] har solgt omtalte Jeep den 16. februar 2018, hvilket også kan udledes af [person1]s bankkonto (kontonr. [...14]) for perioden fra den 29. december 2017 til den 28. december 2018, jf. Bilag 6, side 1. Det fremgår netop heraf, at [person1] den 16. februar 2018 har modtaget kr. 84.000 (I63) med posteringsteksten ”KOB JEEP”.

Der skal i relation til omtalte Jeep henvises til, at [person1] har købt omtalte Jeep den 8. december 2017 til kr. 40.000, hvilket også kan udledes af [person1]s bankkonto (kontonr. [...36]) for perioden fra den 24. april 2017 til den 29. december 2017, jf. Bilag 7, side 1.

Beløbet på kr. 84.000 (I63) er således ikke at betragte som omsætning i [virksomhed1], som hævdet af både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Dette særligt med henvisning til, at der – som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 – er en stor signifikant forskel på de biler, herunder mærke og type, som [person1] har haft privat modsat de biler, som [person1] har solgt i regi af [virksomhed1].

[person1]s salg af den omtalte Jeep – dvs. beløbet på kr. 84.000 (I63) – skal således ikke henregnes til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at [person1]s køb eller salg af omtalte Jeep hverken fremgår af politiets liste over køretøjer eller oversigt over køb og salg af biler, jf. Bilag 25 og Bilag 60.

Dette understøtter blot det anførte om, at den omtalte Jeep ikke udgør et aktiv i [virksomhed1].

... ...

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at beløbet relaterende til salget af omtalte Jeep – dvs. kr. 84.000 (I63) – skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2018, gøres det i den forbindelse gældende, at købet af omtalte Jeep er en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift, der skal fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud i indkomståret 2017, som er under behandling af Skatteankestyrelsen, jf. ( Sammenholdt sag).

[person1] er derfor ved opgørelsen af virksomhedens overskud i indkomståret 2017 berettiget til at fratrække udgiften på kr. 40.000, såfremt Landsskatteretten ikke anser omtalte Jeep for en privat formuegenstand.

1.1.3.2 Mercedes-Benz 300 CE (reg.nr. [reg.nr.1], stelnr. [...])

Som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 købte [person1] den 26. april 2018 en Mercedes-Benz 300 for i alt kr. 20.000, hvortil der henvises til den afholdte udgift på omtalte beløb med posteringsteksten ”Veteran bil”, jf. Bilag 8, side 1.

[person1] solgte imidlertid omtalte Mercedes Benz den 30. april 2018 (I79) til kr. 60.000, jf. Bilag 6.

[person1] er ikke i besiddelse af købsaftalen relaterende til [person1]s private salg af omtalte Mercedes Benz, selvom der er udarbejdet sådan en, hvilket også kan udledes af politiets oversigt, jf. Bilag 60.

Det fremgår således af politiets oversigt, at politiet har været i besiddelse af en købsaftale relaterende til [person1]s private salg af omtalte Mercedes Benz, da politiets oversigt er udarbejdet på baggrund af materiale, som politiet har været i besiddelse af.

I den forbindelse fremlægges en indhentet bekræftelse fra køberen [TH], jf. Bilag 64.

Af bekræftelsen – som er dateret den 3. april 2022 og underskrevet af [TH] – fremgår følgende:

”Jeg [TH] bekræfter hermed at jeg har købt en Mercedes 300ce for 60.000 kr.I en privat handel af [person1].

Privat slutseddel blev udført da handlen blev indgået men er siden bortkommet.”

Det kan om [TH] oplyses, at [TH] er far til [person1]s ven, [CHH].

Det skal i den forbindelse fremhæves, at [person1] også har modtaget [finans2]-overførsler fra [CHH], hvilket understøtter venskabet, jf. eksempelvis I84, I85, I86, I93, I102 og I105, jf. Bilag 39

Om den omtalte Mercedes Bens – dvs. Mercedes 300 ce – kan det oplyses, at denne efter det oplyste ikke har været indregistreret i [TH]s ejertid.

Desuagtet dette er [TH] fortsat i besiddelse af omtalte Mercedes Benz, da bilen i dag kan betragtes som en investeringsbil.

[person1]s salg af den omtalte Mercedes Benz – dvs. beløbet på kr. 60.000 (I79) – skal således ikke henregnes til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

... ...

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at beløbet relaterende til salget af den omtalte Mercedes Benz – dvs. kr. 60.000 (I79) – skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2018, gøres det i den forbindelse gældende, at købet af omtalte Mercedes Benz er en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift, der skal fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud i indkomståret 2018.

[person1] er således ved opgørelsen af virksomhedens overskud berettiget til at fratrække udgiften på kr. 20.000 i indkomståret 2018, såfremt Landsskatteretten ikke anser omtalte Mercedes Benz for en privat formuegenstand.

1.1.3.3 BMW 5’er Touring (reg.nr. [reg.nr.2], stelnr. [...])

Som anført under afsnit 5 benævnt ”Salg af private formuegenstande” i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] den 22. august 2018 solgt en BMW 5’er til i alt kr. 55.000 (I92), jf. Bilag 6.

Det kan i den forbindelse oplyses, at køberen af omtalte BMW 5’er var [KL], som til daglig driver [virksomhed13] v/ [KL] beliggende på adressen [adresse].

Det kan oplyses, at det ikke har været muligt for [person1] af fremskaffe yderligere dokumentation fra køberen [KL], da omtalte BMW’er – efter det oplyste – i dag er eksporteret.

Omtalte BMW 5’er fremgår imidlertid af politiets liste over køretøjer, og det fremgår heraf, at denne er fragået [person1] den 3. september 2018, jf. Bilag 25.

Dette er i overensstemmelse med [person1]s R75, jf. Bilag 41.

[person1]s salg af den omtalte BMW 5’er – dvs. beløbet på kr. 55.000 (I92) – skal således ikke henregnes til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

... ...

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at beløbet relaterende til salget af den omtalte BMW 5’er – dvs. kr. 55.000 (I92) – skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2018, gøres det i den forbindelse gældende, at udgiften til købet af omtalte BMW 5’er er en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift, der skal fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud i indkomståret 2017, som er under behandling af Skatteankestyrelsen, jf. ( Sammenholdt sag). Dette fordi omtalte BMW 5’er tilgik [person1] den 16. juli 2017, jf. Bilag 25 og Bilag 41.

Det skal hertil oplyses, at det ikke har været muligt for [person1] at fremskaffe dokumentation for hans afholdte udgifter til omtalte BMW 5’er, hvorfor udgiften må fastsættes skønsmæssigt.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det af Vestre Landsrets dom offentliggjort som SKM2013.493.VL kan konstateres, at Skattestyrelsen skal indrømme fradrag for skønsmæssigt fastsatte udgifter med mindre, det er lige så sandsynligt, at indtægterne er opnået uden at afholde sådanne udgifter.

1.1.3.4 Dodge Challenger

Som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 købte [person1] den 9. marts 2018 en Audi S6 til i alt kr. 90.000, jf. Bilag 8, side 1.

I den forbindelse fremlægges kopi af den slutseddel, der blev udfærdiget i forbindelse med købet, jf. Bilag 65.

Det fremgår af slutsedlen, at [person1] har købt omtalte Audi S6 i privat regi, idet der af slutsedlen fremgår, at der er tale om ”Handel med brugt køretøj mellem private”, jf. Bilag 65.

Videre fremlægges kopi af [person1]s betaling for omtalte Audi S6, jf. Bilag 66.

Den omtalte Audi S6 blev imidlertid totalskadet i forbindelse med, at en bilist påkørte den omtalte Audi S6, imens [person1] befordrede sig i denne.

[person1] modtog derfor den 5. april 2018 en erstatningsopgørelse fra [virksomhed12], jf. Bilag 67.

Det fremgår af erstatningsopgørelsen, at [virksomhed12] ville udbetale kr. 145.000 til fuld og endelig afgørelse.

[person1] fik som følge heraf udbetalt i alt kr. 145.000 fra [virksomhed12] den 18. april 2018, jf. Bilag 6, side 2.

Det skal fremhæves, at [person1] ikke er blevet beskattet af beløbet på kr. 145.000 fra [virksomhed12], idet beløber som anført hidrører fra en erstatningssum relaterende til [person1]s private Audi S6.

Samme dag – dvs. den 18. april 2018 – hævede [person1] kr. 100.000, jf. Bilag 6, side 2.

Beløbet på kr. 100.000 anvendte [person1] til at købe en ny privat bil af mærket Dodge Challenger. Dette som erstatning for den totalskadede Audi S6.

Det fremgår således også af [person1]s R75 for indkomståret 2018, at omtalte Dodge Challenger tilgik [person1] netop den 18. april 2018, jf. Bilag 41.

[person1] solgte imidlertid den omtalte Dodge Challenger lørdag den 8. september 2018 til i alt kr. 175.000.

Det fremgår således også af [person1]s R75 for indkomståret 2018, at omtalte Dodge Challenger fragik [person1] netop lørdag den 8. september 2018, jf. Bilag 41.

Beløbet på i alt kr. 175.000 tilgik imidlertid først [person1]s private konto mandag den 10. september 2018, jf. Bilag 6. Dette af to omgange. Beløbet på i alt kr. 175.000 fordeler sig således:

Dato	Posteringtekst	Beløb		Indsætning
10.09.2018	CHALLENGER DEL 1	kr.	100.000	I95
10.09.2018	FRA [virksomhed3] A/S	kr.	75.000	I96
I alt		kr.	175.000

I forlængelse af ovenstående fremlægges kopi af den slutseddel, som blev udfærdiget i forbindelse med [person1]s private salg af omtalte Dodge Challenger, jf. Bilag 68.

Det fremgår af slutsedlen, at køberen er [TL].

Det kan oplyses, at [person1] har fået udleveret slutsedlen af køberen [TL].

I den forbindelse skal det fremhæves, at politiets oversigt over køb og salg af biler tillige refererer til en slutseddel, som der nu er fremlagt, jf. Bilag 60.

I forlængelse heraf fremlægges videre en indhentet bekræftelse fra [TL] om dennes køb af omtalte Dodge Challenger, jf. Bilag 69.

Af [TL]s bekræftelse – som er dateret den 24. februar 2022 – fremgår følgende:

”Jeg [TL] bekræfter hermed at have købt en Dodge Challenger med stel nr: WL41C4A144432

bilen er handlet under private forhold, i sælgers eget hjem, ud fra en privat salgs annonce på [...dk].

Mvh [TL]”

Videre fremlægges et billede af omtalte Dodge Challenger fra [TL] [...dk]-profil, jf. Bilag 70.

Som det ses på billedet, har [TL] mellemnavnet ”[M]”, som er identisk med posteringsteksten fra overførslen på kr. 75.000 (I96).

De to indsætninger på i alt kr. 175.000 (I95 og I96) relaterer sig således til [person1]s private salg af omtalte Dodge Challenger, hvorfor indsætningerne ikke vedrører virksomheden [virksomhed1].

Dette særligt med henvisning til, at der – som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 – er en stor signifikant forskel på de biler, herunder mærke og type, som [person1] har haft privat modsat de biler, som [person1] har solgt i regi af [virksomhed1].

Hertil kommer, at køberen [TML] nu har bekræftet, at ”bilen er handlet under private forhold, i sælgers eget hjem, ud fra en privat salgs annonce på [...dk]”, jf. Bilag 69.

[person1]s salg af omtalte Dodge Challenger skal således ikke henregnes til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

... ...

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at beløbene relaterende til salget af den omtalte Dodge Challenger – dvs. i alt kr. 175.000 (I95) og (I96) – skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2018, gøres det i den forbindelse gældende, at købet af omtalte Dodge Challenger er en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift, der skal fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud i indkomståret 2018.

[person1] er derfor ved opgørelsen af virksomhedens overskud berettiget til at fratrække udgiften på kr. 100.000 i indkomståret 2018, såfremt Landsskatteretten ikke anser omtalte Dodge Challenger for en privat formuegenstand.

1.1.3.5 Harley Davidson stivstel pan-head

Som anført under afsnit 5 benævnt ”Salg af private formuegenstande” i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] den 22. oktober 2018 solgt en Harley Davidson stivstel pan-head til i alt kr. 81.900 (I99), jf. Bilag 6.

Det kan i den forbindelse oplyses, at køberen af omtalte Harley Davidson stivstel pan-head var [JM], hvortil der henvises til en kopi af den slutseddel, som [person1] udarbejdede i forbindelse med salget af omtalte Harley Davidson stivstel pan-head, jf. Bilag 71.

Af slutsedlen – som er dateret den 22. oktober 2018 – fremgår følgende:

”Harley Davidson Panhead 1956 adskildt købt som beset

Pris 81.900”

Som det fremgår af slutsedlen, har [person1] solgt en adskilt Harley Davidson.

[person1] har således heller ikke haft indregistreret omtalte Harley Davidson stivstel pan-head, idet [person1] aldrig fik samlet omtalte Harley Davidson, jf. Bilag 41.

Det kan oplyses, at [person1] har fået udleveret en kopi af slutsedlen fra [JM], jf. Bilag 71.

I den forbindelse fremlægges videre billeddokumentation af den fortsatte adskilte Harley Davidson stivstel pan-head, som [person1] har modtaget fra [JM], jf. Bilag 72.

Beløbet på kr. 81.900 (I99) vedrører således ikke virksomheden [virksomhed1].

Dette særligt med henvisning til, at der [person1] ikke har drevet en brugtvognshandel med køb og salg af motorcykler.

[person1]s salg af omtalte Harley Davidson stivstel pan-head – dvs. beløbet på kr. 81.900 (I99) – skal således ikke henregnes til indkomsten, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

... ...

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at beløbet relaterende til salget af den omtalte Harley Davidson stivstel pan-head – dvs. kr. 81.900 (I99) – skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2018, gøres det i den forbindelse gældende, at udgiften til købet af omtalte Harley Davidson stivstel pan-head er en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift, der skal fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud i indkomståret 2018.

Det skal hertil oplyses, at det ikke har været muligt for [person1] at fremskaffe dokumentation for hans afholdte udgifter til omtalte Harley Davidson stivstel pan-head, hvorfor udgiften må fastsættes skønsmæssigt, jf. SKM2013.493.VL.

1.1.3.6 Opsummering

På baggrund af ovenstående er der således ikke – som lagt til grund af Skattestyrelsen og indstillet af Skatteankestyrelsen – grundlag for at forhøje [person1]s overskud af virksomhed med indsætninger på i alt 473.900, som fordeler sig således:

Dato	Model	Beløb	Indsætning
16.02.2018	Jeep	kr.	84.000	I63
30.04.2018	Mercedes-Benz 300	kr.	60.000	I79
07.05.2018	Veteran motorcykel	kr.	18.000	I83
22.08.2018		BMW	kr.	55.000	I92
10.09.2018		Dodge Challenger	kr.	175.000	I95 I96
22.10.2018		Harley Davidson stivstel pan-head	kr.	81.900	I99
I alt			kr.	473.900

Dette fordi beløbene på i alt kr. 473.900 relaterer sig til [person1]s salg af hans private biler, hvorfor salgene ikke skal henregnes til [person1]s indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Dette særligt med henvisning til, at der – som anført i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 – er en stor signifikant forskel på de biler, herunder mærke og type, som [person1] har haft privat modsat de biler, som [person1] har solgt i regi af [virksomhed1].

Hertil kommer, at [person1] har solgt en motorcykel, hvilket ikke har omfattet aktiviteterne i [virksomhed1].

Det fastholdes derfor, at [person1] har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at salgene relaterer sig til [person1]s salg af hans private biler – dvs. private formuegenstande – og således ikke overskud af virksomhed eller næringsvej i øvrigt, hvorfor indsætningerne er [person1]s skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. byrettens afsagte dom af den 3. maj 2021 offentliggjort som SKM2021.279.BR .

Denne sag omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger havde dokumenteret, at salget af to heste til en samlet værdi på over kr. 500.000 var salg af hans private ejendele og dermed undtaget for beskatning.

Det fremgår af de faktiske omstændigheder i sagen, at sagsøger drev en enkeltmandsvirksomhed med køb og salg af heste.

Sagsøger havde således også stiftet et selskab til formålet, herunder køb og slag af heste.

Da sagsøger drev virksomhed indenfor køb og salg af heste, og at sagen netop vedrørte sagsøgers salg af to heste forelå der således i sagen en formodning for, at de solgte heste var erhvervet som led i sagsøgers næringsvirksomhed.

(udeladt)

Som det fremgår af rettens præmisser, fandt retten, at sagsøger havde godtgjort, at hestene var sagsøgers private ejendele, og at sagsøgers skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne.

Dette særligt med henvisning til de for retten afgivne forklaringer for såvel sagsøger som vidner.

Hertil bemærkede retten, at der var adskillelse mellem sagsøgers private heste og de heste, som sagsøger havde i virksomheden. Derudover bemærkede retten videre, at der tillige var en betydelig forskel mellem sagsøgers private heste og de heste, som sagsøger havde i virksomheden, idet sagsøgers private heste var af større økonomisk værdi.

Sagsøger havde således med sin forklaring og bevisførelse for retten afkræftet den formodning der var for, at de i sagen omhandlede salg af de to heste var sket som led i sagsøgers næringsvirksomhed.

Der er således med henvisning til SKM2021.279.BR ikke grundlag for at forhøje [person1]s skatteansættelse i indkomståret 2018 med kr. 473.900.

Dette med henvisning til, at der er en stor signifikant forskel på de biler, herunder mærke, type og økonomisk værdi, som [person1] har haft privat modsat de biler, som [person1] har solgt i regi af [virksomhed1].

Hertil kommer, at der tillige er en adskillelse mellem [person1]s private økonomi og virksomhedens.

På baggrund heraf fastholdes det, at indsætningerne relaterende til [person1]s salg af private formuegenstande på i alt kr. 473.900 er [person1]s personlige skatteansættelse for indkomståret 2018 uvedkommende i henhold til statsskattelovens § 5.

Det af Skatteankestyrelsen anførte side 26, sidste afsnit i forslaget til af den 4. februar 2022 kan ikke føre til et andet resultat, da der i denne sag er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på i alt kr. 473.900 ikke relaterer sig til overskud af virksomhed.

Dette særligt med henvisning til det fremlagte materiale fra politiet, hvorfra det fremgår, hvorvidt de i sagen foretagne køb og salg af biler er foretaget af enten [virksomhed1] eller [person1] privat.

Et materiale som politiet har udarbejdet på baggrund af bogføringsmateriale, som politiet har været i besiddelse af.

På baggrund heraf er det således heller ikke korrekt, når Skattestyrelsen i udtalelsen af den 11. marts 2021 har anført følgende:

(udeladt – se s. 7, pkt. 5)

... ...

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at beløbene på i alt kr. 473.900 skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2018, gøres det i den forbindelse gældende, at [person1]s køb af de solgte biler er fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter, der skal fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud i henholdsvis indkomståret 2017, som er under behandling hos Skatteankestyrelsen, jf. ( Sammenholdt sag) og indkomståret 2018.

[person1] vil derfor være berettiget til at fratrække de positivt afholdte udgifter på henholdsvis kr. 40.000 relaterende til omtalte Jeep, kr. 20.000 relaterende til omtalte Mercedes-Benz og kr. 100.000 relaterende til omtalte Dodge Challenger – dvs. i alt (kr. 40.000 + kr. 20.000 + kr. 100.000) = kr. 160.000.

Derudover vil [person1] være berettiget til at fratrække udgifter til købet af henholdsvis omtalte BMW 5’er og omtalte Harley Davidson stivstel pan-head, som må fastsættes skønsmæssigt, jf. SKM2013.493.VL .

1.2 Spørgsmålet om hjemvisning i relation til afholdte udgifter

Som anført under afsnit 4 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 har [person1] i indkomståret 2018 oppebåret en skattepligtig indkomst som led i driften af [virksomhed1]. Dette helt overordnet ved videresalg af biler.

I indkomståret 2018 har [person1] som en naturlig følge af en oppebåret skattepligtig indkomst forud herfor afholdt udgifter til de biler, som [person1] efterfølgende har videresolgt med en mindre fortjeneste. Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 om de i sagen afholdte driftsudgifter anført følgende:

(udeladt)

Det skal i relation til det af Skatteankestyrelsen anførte fremhæves, at der ikke er tale om en anmodning om genoptagelse af fradragsberettigede udgifter, idet der i øvrigt henvises til [person1]s verserende sag omhandlende indkomståret 2017 og momsperioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018, jf. ( Sammenholdte sager).

I disse sager – som behandles sammen med denne sag – har Skatteankestyrelsen indstillet til, at [person1]s godkendes et større fradrag for afholdte driftsudgifter.

Det må således bero på en fejl, når Skatteankestyrelsen ikke har behandlet de fradragsberettigede udgifter i denne sag.

Skattestyrelsen har i udtalelsen af den 7. juni 2022 vedrørende driftsudgifter anført følgende:

(Udeladt – se s. 9 øverst)

Såfremt Landsskatteretten mod forventning må lægge til grund, at den talmæssige opgørelse over fradragsberettigede driftsudgifter skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen gøres det gældende, at den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, skal hjemvises i sin helhed.

Dette med henblik på, at Skattestyrelsen som 1. instans kan genbehandle [person1]s overskud af virksomhed for indkomståret 2018.

I den forbindelse skal det fremhæves, at Skattestyrelsen i udtalelsen af den 7. juni 2022 har anerkendt, at et beløb ikke skal medregnes ved overskuddet af virksomhed.

Til støtte for at sagen skal hjemvises i sin helhed, således [person1] får mulighed for at få en samlet afgørelse over sit overskud af virksomhed for indkomståret 2017 – og således også en samlet mulighed hos en eventuel rekursinstans – skal der henvises til en afsluttet klagesag dateret den 29. juni 2021 (SANST’s sagsnr. 20-xxy).

Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelser med henholdsvis kr. 349.646, kr. 1.691.898 og kr. 682.392 for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Klageren havde ikke under Skattestyrelsen behandling indsendt materiale.

Klageren fremkom imidlertid under sagen ved Skatteankestyrelsen med oplysninger og bilag, som Skattestyrelsen ikke tidligere havde været i besiddelse af, hvorfor disse ikke havde dannet grundlag for Skattestyrelsen afgørelse.

Som følge heraf hjemviste [Skatteankenævnet] sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, og anførte som begrundelse følgende:

(Udeladt)

Som det fremgår af ovenstående, blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i sin helhed, da [Skatteankenævnet] fandt, at Skattestyrelsen – som følge af de nye oplysninger og materiale – på ny måtte vurdere, hvorvidt der var grundlag for beskatning af de indsætninger, som var tilgået klagerens konti, ligesom det blev overladt Skattestyrelsen at vurdere, om der var grundlag for fradrag for udgifter.

Skattestyrelsen blev således i denne sag pålagt at vurdere hele sagens materielle indhold til trods for, at Skattestyrelsen tidligere havde vurderet indsætningerne på klagerens konti.

Videre skal der henvises til retspraksis byrettens dom af den 29. september 2021 offentliggjort som SKM2021.541.BR.

Sagen for byretten omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af blandt andet mangelfuldt regnskabsmateriale.

Derudover omhandlede sagen spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skøn kunne tiltrædes, idet SKAT skønsmæssige ansættelse – ifølge sagsøgeren – var fejlbehæftet under hensyntagen til det materiale, som sagsøgeren havde fremlagt for Landsskatteretten.

Byretten fandt på baggrund af det i sagen foreliggende, at SKATs skønsmæssige ansættelse skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Som begrundelse herfor anførte byretten følgende:

(Udeladt)

At en sag skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i sin helhed på baggrund af nye oplysninger eller mangelfuld sagsbehandling ved Skattestyrelsens oprindelige sagsbehandling kan således også udledes af Landsskatterettens afgørelse af den 20. december 2021 (sagsnr. 19-xy).

Denne sag omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at forhøje klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis kr. 130.696 og kr. 230.852.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten fremkom klageren med nye oplysninger og bilagsmateriale, som ikke havde dannet grundlag for Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed.

Skattestyrelsen havde således ikke tidligere taget stilling til de oplysninger og det bilagsmateriale, som klageren og dennes repræsentant fremlagde under sagens behandling ved Landsskatteretten.

Skattestyrelsen fremkom imidlertid den 17. september 2020 med en supplerende udtalelse i sagen, hvori Skattestyrelsen godkendte flere fradrag på baggrund af de nye oplysninger og det nye bilagsmateriale.

Videre anerkendte Skattestyrelsen i den supplerende udtalelse af den 17. september 2020, at Skattestyrelsen blandt andet ikke at have taget stilling til størrelsen af en erhvervsmæssige andel i relation til klagerens varmeforbrug, idet oplysningerne ikke tidligere havde været frembragt for Skattestyrelsen.

På baggrund af disse omstændigheder hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i sin helhed, og som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(Udeladt)

Derudover skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 8. marts 2022 (sagsnr. 19-xx).

Denne sag omhandlede blandt andet spørgsmålene om, hvorvidt SKATs opgørelse over klagerens omsætning i virksomheden var korrekt samt hvorvidt de af SKAT godkendte fradrag for varekøb tillige var korrekt.

Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på en fornyet afgørelse, idet klageren under sagen hande fremlagt nyt bilagsmateriale, som – ifølge Landsskatteretten – krævede egentlig sagsbehandling.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(Udeladt)

På baggrund af ovenstående gøres det – såfremt Landsskatteretten må finde, at den talmæssige opgørelse af fradragsberettigede driftsudgifter skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen – helt overordnet gældende, at den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, skal hjemvises i sin helhed, hvilket i øvrigt er forenelig med retsstillingen på området.

Dette således Skattestyrelsen får lejlighed til at foretage en ny påkrævet sagsbehandling af hele sagens materielle del, herunder det nye fremlagte materiale, som ikke har dannet grundlag for Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2022, jf. Bilag 1.

I den forbindelse skal opmærksomheden endelig henledes på, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 har anført følgende:

(Udeladt)

BEGRUNDELSESMANGLER

Som anført på side 113 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 følger det af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at forvaltningsmyndigheder, herunder skattemyndighederne, af sig selv skal søge at træffe den mest rigtige afgørelse, samt at skattemyndighederne selv har ansvaret for, at sagen er behørigt oplyst forud for, at der træffes en given afgørelse.

Det følger helt overordnet af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Herudover er det væsentligt at have for øje, at det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ovennævnte bestemmelse i forvaltningslovens § 24 udgør en garantiforskrift, som har til hensigt at sikre, at der træffes en materielt korrekt afgørelse, og at adressaten til denne har mulighed for at varetage sine interesser.

Det er således også hovedreglen, at manglende overholdelse af begrundelseskravet medfører ugyldighed, idet der ved manglende overholdelse ikke er fornøden sikkerhed for afgørelsens rigtighed, hvilket for længst er fastslået i praksis, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2003,496 og Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-xx).

Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2003,496 omhandlede en skatteyder, der ikke indleverede selvangivelse for indkomståret 1993, hvorfor skattemyndighederne ansatte skatteyderens indkomst skønsmæssigt.

Skatteyderen reagerede ikke på ansættelsen, og på baggrund af en efterfølgende momskontrol i skatteyderens virksomhed konstaterede skattemyndighederne, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten havde været for lav.

Skatteyderens indkomst blev derfor ved fornyet ansættelse i 1998 forhøjet navnlig på grundlag af den momsrapport, som fulgte af den gennemførte momskontrol.

Væsentligt for sagen var den omstændighed, at den efterfølgende ansættelse blev foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, som skattemyndighederne imidlertid fandt at være suspenderet. Desuagtet omtalte skattemyndighedernes afgørelse ikke direkte den dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, herunder § 35, stk. 4 eller grundlaget for suspensionen. Afgørelsen blev ikke påklaget af den pågældende skatteyder, og først senere anmodede denne om genoptagelse, hvilket blev afslået.

I sagen for Østre Landsret gjorde skatteyderen gældende, at SKATs efterfølgende ansættelse i 1998 var ugyldig som følge af manglende begrundelse, idet afgørelsen ikke i henhold til forvaltningslovens § 24 indeholdt en henvisning til de retsregler, der lå til grund for afgørelsen.

Herom udtalte Østre Landsret følgende:

(Udeladt)

At manglende overholdelse af forvaltningslovens § 24 medfører ugyldighed, har ud over støtte i retspraksis tillige støtte i den foreliggende administrative praksis, hvortil der henvises til Landsskatteretsafgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-xx).

Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-xx) omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde iagttaget begrundelseskravene i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 ved forhøjelsen af klagerens skatteansættelser med henvisning til, at denne var skattepligtig af værdi af fri bil.

I den pågældende sag anførte Landsskatteretten blandt andet følgende:

(Udeladt)

Endelig skal der henvises til henholdsvis Landsskatterettens afgørelse af den 27. august 2020 (sagsnr. 16-xx) og Landsskatteretten afgørelse af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-xx).

I Landsskatterettens afgørelse af den 27. august 2020 (sagsnr. 16-xx) fandt Landsskatteretten, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(Udeladt)

I Landsskatteretten afgørelse af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-xx) fandt Landsskatteretten tillige, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(Udeladt)

Skatteankestyrelsen har på side 27, 4. afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 om Skattestyrelsens begrundelse nærmere anført følgende:

(Udeladt)

Som det fremgår af ovenstående, er der enighed om, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget garantiforskriften i henhold til forvaltningslovens § 24.

Dette fordi Skattestyrelsen ikke nærmere har redegjort for, hvilke forhold Skattestyrelsen har lagt til grund ved vurderingen af, hvorfor Skattestyrelsen forhøjer [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 684.244. Derudover har Skattestyrelsen ikke nærmere redegjort for, hvorfor bankindsætningerne – ifølge Skattestyrelsen – kan henføres til [person1]s virksomhed.

Skattestyrelsen har således ikke overholdt de ufravigelige krav som følger af forvaltningslovens § 24.

Dette fordi Skattestyrelsen til trods for at afgørelsen beror på et administrativt skøn – og de regler der følger hermed – ikke i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. har begrundet forhøjelsen, herunder tillige angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen – allerede fordi afgørelsen ikke er ledsaget af en begrundelse – videre ikke i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. har redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, er således ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Skatteankestyrelsen har på side 27, 5. afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 nærmere herom anført følgende:

(Udeladt)

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Det af Skatteankestyrelsen anførte kan således ikke føre til et andet resultat end.

Dette fordi Skattestyrelsens afgørelse allerede mangler en begrundelse, hvilket ikke kan anses at være konkret uvæsentligt, hvortil der henvises til den omtalte praksis.

Det forhold at Skattestyrelsen har medsendt et bilag 1 til afgørelsen er således uden betydning, idet Skattestyrelsen ikke har opfyldt grundlæggende forvaltningsretlige principper, der gælder for skattemyndigheder og deres agterskrivelser.

Dette særligt med henvisning til, at Skattestyrelsens bilag 1 alene ”indikerer, at disse kan henføres til virksomheden” (vores fremhævning)

Derfor er begrundelsesmanglerne væsentlige, idet disse utvivlsomt har haft betydning for [person1]s vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, idet der i øvrigt henvises til [person1]s personlige forhold, herunder afsoning m.v.

Derfor er Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, allerede ugyldig som følge af denne mangel, jf. eksempelvis Landsskatteretten afgørelse af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-xx).

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der var grundlag for yderligere nedsættelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere fremsendte indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Det blev af repræsentanten anført, at mange af de indsætninger, der er inddraget som omsætning vedrører salg af private biler. Klageren oplyste, at han har en personlig interesse for veteranbiler, og at de indsætninger, der vedrører salg af disse ikke skal henføres til hans virksomhed.

Repræsentanten anførte endeligt, at der ikke kan ske opdeling af omsætning og fradrag, da der skal tages stilling til den samlede indkomst. Repræsentanten nedlagde således påstand om, at både opgørelse af omsætning og opgørelse af fradragsberettigede omkostninger hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen gentog i overensstemmelse med tidligere fremsendte udtalelser, at Skattestyrelsen er enig i indstilling om nedsættelse af omsætning og hjemvisning af de fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at klagerens anden personlige indkomst forhøjes med 271.500 kr. på baggrund af kontante indkøb, idet det ikke længere – med henvisning til indstillingen i den sammenholdte sag for indkomståret 2017 – kan lægges til grund, at klageren var i besiddelse af kontanter til at foretage disse indkøb.

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 5, litra a, 1. pkt., fremgår følgende:

”Til indkomsten henregnes ikke:

a)

formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

(...)”

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af den gældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 om skattekontrol) § 2, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den gældende skattekontrollovs § 74, jf. § 6, stk. 3.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 18. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.

Spilgevinster opnået ved væddemål ud over dem, der fremgår af spilleafgiftsloven § 1, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Af spilleafgiftslovens § 1, stk. 3, fremgår:

“Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.”

Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at gevinsterne er skattefri, hvilket kan udledes af byrettens dom af 6. august 2018, offentliggjort som SKM2018.396.BR.

Udgifter til indskud ved skattepligtige spil kan modregnes i skattepligtige spilgevinster, forudsat at klageren kan dokumentere, at de opgjorte indskud vedrører samme indkomstkilde som gevinsterne. Således beskattes alene nettogevinsten ved deltagelse i skattepligtige spil, hvilket kan udledes af Landsskatterettens kendelse af 30. maj 1973, offentliggjort som LSRM 1973, 116, og Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2019, offentliggjort som SKM2020.45.LSR. Dette er udtryk for, at kildeartsprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved spil.

Af forvaltningslovens § 22 fremgår følgende:

”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

Af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”

Landsskatterettens bemærkninger

Omsætning i virksomhed

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 konstateret bankindsætninger på i alt 855.305 kr. på klagerens bankkonto og har som følge heraf forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 684.244 kr. ekskl. moms som overskud af virksomhed.

Idet klageren ikke har fremlagt regnskabsmateriale og derfor ikke kan dokumentere, at kravene til regnskabsgrundlaget er opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt.

Landsskatteretten finder, at klageren via sin bankkonto [...36] har dokumenteret, at bankindsætningen på 6.000 kr. den 8. januar 2018 med teksten ” [...36]” er en intern overførsel fra klagerens bankkonto 7890 3624514 til klagerens bankkonto [...14], som ikke skal beskattes. Retten nedsætter derfor overskud af virksomhed med 4.800 kr. (6.000 x 80 %).

For så vidt angår de resterende bankindsætninger, finder retten, at klageren ikke har godtgjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Retten finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at denne har brugt allerede beskattede midler eller midler, som ikke er skattepligtige for klageren, til køb af spil. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke kan konstateres hævninger på klagerens bankkonti, som kan henføres til køb af spil, ligesom klageren ikke har fremlagt dokumentation for køb af spil.

Såfremt klageren er i besiddelse af store kontantbeløb, påhviler det klageren at dokumentere, at beløbene ikke skal indgå ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Retten henviser til SKM2018.14.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at en skatteyder, der var i besiddelse af 66.000 euro, skulle beskattes af beløbet.

Der foreligger ikke dokumentation for, at de kontante midler brugt til spil hidrører fra allerede beskattede midler eller fra midler, der er undtaget beskatning. Det forhold, at klageren har foretaget en kontanthævning på 120.000 kr., kan ikke føre til et andet resultat, idet pengestrømmen fra kontanthævning til indkøb af spil ikke kan følges. Den kontante hævning på klagerens konto på 120.000 kr., som klagerens repræsentant henviser til i indlæg af 24. oktober 2022, samt hævningerne fra [virksomhed2] godtgør ikke, at klageren har brugt kontanter til at spille for. Retten bemærker endvidere, at klagerens repræsentant i indlæg af 21. januar 2021 har oplyst, at den kontante hævning blev anvendt til at købe en bil.

Retten finder herefter, at bankindsætningerne på i alt 169.025 kr. med posteringsteksterne ”Kort [virksomhed2]”, ”INDB.”, ” [...]” samt ” [...]” skal beskattes, idet retten finder, at de kontante midler, der har været anvendt til at dække spilleudgifterne, må have udgjort mindst samme beløb som gevinsterne.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bankindsætningerne på i alt 37.500 kr. er tilbagebetaling af lån. Klagerens repræsentant har oplyst, at det er bankindsætningerne fra [M.A.], [B.E.], [I.M.], [L.M.], [B.S.], [K.M.] samt bankindsætningerne med posteringsteksten ”MM”.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at bankindsætningerne vedrører tilbagebetaling af lån. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdene ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, samt at pengestrømmen ikke kan følges.

De af klageren fremlagte erklæringer ændrer ikke på dette. Retten har lagt vægt på, at erklæringerne er udarbejdet til brug for klagesagen. Den praksis, som klagerens repræsentant har henvist til, fører ikke til en ændret vurdering af det fremlagte materiale.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at bankindsætningerne på i alt 7.700 kr. fra [C.R.] vedrører tilbagebetaling af udlæg. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at denne har afholdt udgifterne. Bevisbyrden findes derfor ikke løftet for, at overførslerne vedrører tilbagebetaling af udlæg, som er fritaget for beskatning.

For så vidt angår bankindsætningerne på i alt 6.990,88 kr. med posteringsteksterne ”[...] BIL”, ”Rettelse”, ” [...]” og ” ”, finder retten, at det ikke er godtgjort, at bankindsætningerne stammer fra refusioner.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at hævningerne den 4. december 2018 på 275 kr. og 3.379,83 kr. med posteringsteksterne ”Hastebestilling kort” og ” [...]” samt hævningen den 5. december 2018 på 1.450,26 kr. med posteringsteksten ”” på klagerens bankkontoudtog ikke godtgør, at klageren har modtaget refusioner.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at bankindsætningerne med posteringsteksterne ”Indsat monter”, ” Skmrm set” og ” Indsat” på i alt 19.189 kr. vedrører salg af diverse formuegenstande, der ikke relaterer sig til klagerens virksomhed.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at bankindsætningerne relaterer sig til klagerens solgte private indbo, ligesom der ikke er dokumentation for, at klagerens private indbo har været annonceret til salg. De fremlagte kontoudskrifter dokumenterer ikke, at der er tale om salg af private genstande. De fremlagte billeder af en adskilt motorcykel udgør ikke dokumentation for ejerskab, og indsætningerne benævnt ”Veteran Motorcykel” og ”Kob af MC” kan ikke følges til salg af private aktiver, der ikke er omfattet af klagerens næringsvirksomhed.

Salg af private formuegenstande er alene undtaget beskatning, hvis der ikke er tale om salg af samme type aktiv, som indgår i klagerens virksomhed. Idet klageren driver virksomhed med køb og salg af biler, er salg af biler registreret til klageren privat ikke undtaget beskatning. Klagerens R75, [politiet]s liste over køretøjer samt de fremlagte erklæringer og slutsedler ændrer ikke på, at der er tale om salg af private formuegoder, der er omfattet af klagerens næringsvirksomhed, hvorfor salget ikke er undtaget beskatning.

Klagerens repræsentants oplysning om, at der er signifikant forskel på de biler, som klageren sælger i sin virksomhed, og de biler, som han har solgt privat, fører ikke til et andet resultat, idet klageren er registreret med virksomhed inden for salg af personbiler, varebiler og minibusser. Det er rettens opfattelse, at de biler, der påstås omfattet af klagerens private aktiver, falder inden for denne registrering.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at bankindsætningerne på i alt 389.900 kr. med posteringsteksterne ”Kobt veteranbil”, ”Veteran motorcykel”, ”BMW”, ”CHALLENGER DEL 1”, ”FRA [virksomhed3] A/S A/S” og ”KOB AF MC” vedrører salg af diverse formuegenstande, der ikke relaterer sig til klagerens virksomhed.

Retten bemærker, at hævningerne til , hævningen den 26. april 2018 på 20.000 kr. med posteringsteksten ”Veteran bil” samt hævningen på klagerens bankkonto den 18. april 2018 på 100.000 kr. med posteringsteksten ”[...50]” endvidere ikke godtgør, at der er tale om salg af private formuegoder.

Landsskatteretten finder, at bankindsætningerne på i alt 219.000 kr., hvor der bl.a. er angivet bilmærker, Indb ATM [finans1], [by1] samt [N.W.] i overførelsesteksten, relaterer sig til klagerens virksomhed.

Retten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at bankindsætninger på 849.304 kr. (855.304 kr. - 6.000 kr.) ikke relaterer sig til virksomheden, og det er rettens opfattelse, at omsætningen i klagerens virksomhed kan ansættes til 679.444 kr. ekskl. moms.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har været registreret med virksomhed fra 8. juni 2017 til 26. september 2018. Endvidere indikerer transaktionernes tekst, herunder tekster indeholdende ordet bil eller med talangivelser/bogstavangivelser, at klageren har udstedt fakturaer/solgt varer indenfor virksomhedens branche eller bibranche. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne som overskud af virksomhed.

Repræsentantens bemærkninger om små beløb under 1.000 kr. og praksis i denne forbindelse kan ikke føre til et andet resultat, idet retten finder, at en forhandler af biler også må forventes at sælge tilbehør til under 1.000 kr.

De formelle betingelser for anvendelse af brugt-momsordningen er ikke opfyldt, idet der ikke er ført regnskab i virksomheden, jf. SKM2015.205VLR.

Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens anden personlige indkomst med 271.500 kr. som anført af Skattestyrelsen.

Formalitet

Skattestyrelsen har ikke nærmere redegjort for, hvilke forhold Skattestyrelsen har lagt til grund ved deres vurdering af, hvorfor Skattestyrelsen forhøjer klagerens skattepligtige indkomst med 684.244 kr., herunder hvorfor bankindsætningerne kan henføres til virksomheden. Skattestyrelsen har alene forklaret, hvorledes de har ”renset” opgørelserne. Som udgangspunkt har Skattestyrelsen således ikke iagttaget kravene i forvaltningslovens § 24 til indholdet af begrundelsen.

Skattestyrelsen har i afgørelsen medsendt bilag 1, hvor det fremgår, hvilke bankindsætninger Skattestyrelsen beskatter. I og med at posteringsteksterne indeholder tekster såsom ”Bil” og henvisninger til bilmærker, så er det rettens opfattelse, at selvom Skattestyrelsens begrundelse ikke er fyldestgørende, er den konkret uvæsentligt, idet posteringsteksterne, som er en del af Skattestyrelsens afgørelse, indikerer, at disse kan henføres til virksomheden.

Driftsudgifter

Det er rettens opfattelse, at det fremlagte materiale, herunder bl.a. auktionsnotaer og fakturaer, generelt må anses for væsentlig dokumentation ved vurderingen af fradragsberettigede driftsudgifter.

I denne sag er der først ved sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt materiale til brug for vurderingen af eventuelle driftsudgifter.

Det er rettens opfattelse, at det nu fremlagte materiale udgør væsentlige nye oplysninger i sagen, som ville kunne have ført til et andet udfald af sagen ved den foregående instans, såfremt oplysningerne havde foreligget der.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at spørgsmålet om fradragsberettigede driftsudgifter ikke er behandlet i afgørelsen, herunder heller ikke taget stilling til, hvorvidt der var fremlagt dokumentation, der kunne føre til fradrag.

Da retten er rekursinstans, finder retten, at det ikke er forsvarligt eller foreneligt med princippet om instansrækkefølgen, hvis disse nye væsentlige oplysninger behandles og vurderes af retten som første og eneste instans.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen i sin helhed.

På denne baggrund hjemviser Landsskatteretten spørgsmålet om fradragsberettigede driftsudgifter til behandling ved Skattestyrelsen.