Kendelse af 21-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har på baggrund af deres afgørelse af 24. oktober 2019 for [virksomhed1] ApS forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 56.028 kr. i 2017.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de angivne udgifter må anses som dine private udgifter, og at selskabets betaling af udgifterne er en direkte følge af, at du som hovedaktionær har den bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.

Selskabets betaling af dine privat udgifter anses som maskeret udbytte til dig, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2. Udbytte skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.”

Klageren er sammen [person1] hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, som er et holdingselskab, der via [virksomhed3] ApS ejer alle anparterne i [virksomhed1] ApS. Klagerens ejerandel udgør 51 %.

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekode 620100 - Computerprogrammering. Selskabet har været registreret siden den 15. juli 2003.

Selskabet udvikler og sælger software og har en væsentlig markedsandel i USA. Da selskabet gik ind på det amerikanske marked, flyttede [person1] til USA. Klageren bor i Danmark.

Klageren har oplyst, at da han og [person1] bor i hver deres land, så er det mest praktisk for dem at afholde møder på hoteller m.v. Klageren har endvidere oplyst, at [person1] ikke har en bolig til rådighed i Danmark

Det fremgår af Skattestyrelsens registrerede oplysninger (R75 oplysninger), at klageren er ansat i selskabet, og at han i indkomståret 2017 havde en lønindkomst på 1.659.614 kr.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til rejser, ophold og forplejning med i alt 223.995 kr.

Udgifterne fordeler sig således:

Udgifter til hotelophold

Selskabet har i indkomståret 2017 fratrukket en udgift til et ophold på [hotel1] med i alt 3.992 kr. I selskabets bogføring er udgiften angivet som ”[...] [person2] ophold”. Udgiften fremgår af selskabets regnskabsbilag 171 på konto 2780 ”Hotel Omkostninger”.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en reservationsbekræftelse for bestilling af værelse på [hotel1] dateret den 16. december 2016. Det fremgår af reservationsbekræftelsen, at udgiften vedrører et ophold i perioden 7. januar 2017 – 8. januar 2017. Prisen for opholdet er angivet til 4.990 kr. inkl. moms.

Klageren har oplyst, at udgiften er anvendt på et ophold for selskabets hovedanpartshavere i forbindelse med udvikling af virksomhedens IT struktur.

Udgifter til forplejning

Selskabet har i indkomståret 2017 fratrukket en udgift til bespisning på [virksomhed4] med i alt 552 kr. Udgiften fremgår af selskabets regnskabsbilag 529 på konto 2750 ”Restauration”.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en kvittering fra [virksomhed4] dateret den 26. april 2017. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt kaffe og morgenmadsprodukter for i alt 581 kr. inkl. moms.

Klageren har oplyst, at udgiften er afholdt i forbindelse med hovedanpartshavernes evalueringsmøde af et møde afholdt aftenen forinden med en kapitalfond.

Udgifter til rejse

Selskabet har i indkomståret 2017 fratrukket udgifter til en rejse til [USA] med i alt 47.594 kr.

Rejsen var en studietur arrangeret af [finans1]. Klageren har oplyst, at turen havde deltagelse af klageren og hans hustru, der er ansat i selskabet.

De afholdte udgifter til rejsen fordeler sig således:

Som dokumentation for rejsen har klageren fremlagt en bekræftelse af tilmelding til rejsen fra [finans1]. Det fremgår af bekræftelsen, at rejsen har følgende program og indhold:

”Hermed bekræftes din tilmelding til vores studietur i september. Vi er meget glade for, at netop du vil være en del af vores Danske [...] netværk og med på studietur til [USA].

Sammen skal vi på en rejse, der med garanti vil give ny og afgørende inspiration til, hvordan vi skal navigere i fremtidens univers af kunstig intelligens, 3D printede fly, robotter, virtuel og augmented reality samt anden nytænkning. Udgangspunktet er epicenteret for fremtiden – [USA].

Glæd dig til en tur fyldt med unikke møder og oplevelser.

Programmet ser ud som følger:

PROGRAM 24.-28. SEPTEMBER 2017

Søndag Mødes vi til en afslappet middag for dem, der har lyst

Mandag Fremtidens tech og vækst: Velkommen til [USA]

Tirsdag Disruption på tværs af industrier: Mere tech og om at gøre sig klar til vækst

Onsdag Datas magt og muligheder: The small secret of Big Data

Torsdag”Pitch Day”: Vi møder de mest hotte pitch virksomheder.

Dag 1- Fremtidens tech og vækst: Velkommen til [USA].

Det kræver øvelse, mod og god rådgivning at navigere i [USA]s økosystem. Få kortlagt, hvad [USA] tilbyder af muligheder og værdi, og bliv introduceret til nye forretningsmodeller indenfor fremtidens tech og platforme.

Produktion er ikke længere kompliceret, dyrt og forbeholdt de få. Vi 3D-printer, som aldrig før. 20 % af de nyeste Boeing fly er 3D-printede! Men faktisk behøver vi ikke engang at bygge det for at kunne se det. Vi kan træde ind i virtual reality og ”gå tur” i f.eks. huse, fly og tech-produkter, vi endnu kun har tegnet. Eller hvad med at prøve sko fra [...], som vi måske påtænker at købe snart, online og i et virtuelt space? Fremtidens shopping og interaktion samt udvikling af nye produkter er her nu og er drevet af teknologier, der giver grobund for nye samarbejder og nye forretningsmodeller.

Vi skal på dag 1 besøge nogle af disse teknologivirksomheder og stikke hovedet indenfor i morgendagens tech-univers.

Dag 2: Disruption på tværs af industrier: Mere tech og om at gøre sig klar til vækst.

Ny teknologi kræver et nyt mindset. Men hvilket? Og hvordan tilegner man sig det? Hvordan kommer man med på vognen som partner, investor og teammedlem?

Mure bliver brudt ned mellem industrier hver dag. Startups arbejder med større virksomheder, og større virksomheder vil gerne agere og tænke som startups. Hvorfor køber verdens største virksomhed [...] en række startups i [USA]? Hvorfor har mange af ”de store” planer om at have ”laboratorier” i områder som [USA]? Og når det endelig bliver evident, at der er hjælp at hente, hvordan kommer man så med på vognen f.eks. som investor eller rådgiver for nogle af disse disruption eventyr?

Vi skal på dag 2 tale om investeringsmodellerne i de moderne tider omkring startups, møde folk der har indkøbt adgang til viden via startups, samt kigge på hvordan retail og online møder hinanden i stigende grad.

Dag 3: Datas magt og muligheder: The small secrets of Big Data.

Big Data er ikke noget værd, hvis det ikke omsættes til fremtidig aktiv kapital. I dag er der flere virksomheder, der lever af netop at gøre dette. AI, Machine Learning og andre buzz words vil, for de fleste af os, være meget mere troværdige efter dag 3...

Hvad har firmaer, der arbejder med så forskellige produkter og services som f.eks. robotter, solenergi, audioprodukter, forsikring, bank, cybersecurity, modebrands, blodanalyse, exoskeletter, fitness trackere – mon tilfælles? DATA! DATA! DATA! Indsamling, sortering, analyse og brugen af DATA er altoverskyggende. Produktet bliver nærmest en “standardvare”, og det er data og brugen heraf, der ser ud til at blive den næste forretningsmodel for mange af disse firmaer.

Vi skal på dag 3 møde folk og firmaer, der bruger data på nye måder, og der med afsæt i denne indsigt får mulighed for at lave helt nye forretninger. Kundedata, adfærdsmønstre, rejsedata, online data, metadata, og det at modellere data som en gangbar valuta mod nye markeder og kunder.

Dag 4: “Pitch Day”: Vi møder de mest hotte picth virksomheder.

Pitch Day inspirerer og uddanner dig i, hvordan du finder den næste Uber eller det nye [virksomhed6], de næste X’er og kommende kometer. På dagen vil 8-10 startups præsentere deres pitch. Nogle vil være der for at bede om penge, andre for at bede om rådgivning, men de vil alle være interesseret i at udveksle viden og opbygge netværk.

Gruppen af startups vil være sammensat ud fra forskellige industrier og vil være på forskellige ”modenheds-niveauer”. Ene og alene fordi det er gennem diversiteten og de personlige profiler bag ved en startup og deres idéer, at man kan være heldig at finde de uslebne diamanter.

Vi skal på dag 4 indtage ”gulvet” hos et af [USA]s co-working spaces med startups indenfor alle mulige områder, nationaliteter og størrelser.”

Følgende beskrivelse af turen fremgår endvidere af Finansforbundets artikel af 13. juni 2017:

"Rejser til [USA] og uddannelsesforløb for unge velhavere er blandt tilbuddene til [finans1]s [...]-kunder.

Hvis unge arvtagere trænger til basisviden om, hvordan formuen bedst forvaltes, står [finans1]

klar med et modulopbygget uddannelsesprogram for netop den målgruppe. Ligesom banken har tilbud målrettet velhavere andre steder i livet.

"Vi er optaget af at skabe relationer til kunderne og signalere, at det ikke udelukkende handler om pengene. At vi kan skabe værdi for dem i netop den livssituation, de befinder sig i", siger [person3], der er direktør for [finans1].

Hun har eksempelvis været med kunder i [USA], hvor de får indblik i den seneste udvikling inden for blandt andet virtual reality og artificial intelligence og møder startupvirksomheder, der kan være mulige investeringsobjekter.

"Til efteråret skal vi have det tredje hold med 30 kunder af sted. De betaler selv fly og hotel, men det er attraktivt - for ligegyldigt om de har en halv eller en hel milliard kroner, vil de ikke kunne få de kontakter og det netværk, vi kan tilbyde dem i [USA]", lyder det med overbevisning fra [person3]."”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 56.028 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Overnatning på [hotel1] den 7. januar 2017.

Selskabet har afholdt udgiften til en enkelt overnatning for 2 personer i dobbeltværelse på [hotel1] den 7. januar 2017.

I brev den 9. september 2019 har selskabets revisor oplyst, at opholdet var i forbindelse med, at virksomhedens amerikanske medarbejder [person1] var i Danmark for, at udvikle virksomhedens IT struktur. Dette er uddybet i brev den 7. oktober 2019, hvor det oplyses af hotelopholdet er anvendt af hovedaktionærerne [person2] og [person1].

Selskabet har, ifølge de foreliggende oplysninger ikke afholdt andre rejse- og opholdsudgifter vedrørende [person1]s ophold i Danmark, eller øvrige udgifter i forbindelse med opholdet på [hotel1].

Efter bestemmelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der er afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som det fremgår, af Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 og de ovenfor refererede domme fra Højesteret og Østre Landsret, er det dog en betingelse for fradrag, at skatteyderen kan bevise, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, og eksempelvis ikke en privat udgift. Skatteyderen skal således kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt. Denne bevisbyrde skærpes yderligere, hvis der er tale om interesseforbundne parter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til overnatning på [hotel1] er afholdt i selskabets i erhvervsmæssige interesse og har en direkte og konkret sammenhæng med selskabets erhvervelse af indkomst.

Ved denne opfattelse er der blandt andet lagt vægt på, at selskabet ikke helt konkret har oplyst, hvilke to personer der har overnattet på [hotel1], eller om opholdet har været anvendt til andet end overnatning.

Det er oplyst, at [person1] har været i Danmark og udvikle virksomhedens IT struktur, og at hotelværelset er anvendt af [person2] og [person1]. Det er derimod eksempelvis ikke oplyst, hvem der har overnattet på hotelværelset.

Endvidere er der lagt vægt på, at selskabet ikke er fremkommet med yderligere oplysninger omkring opholdet, eller har påvist øvrige omkostninger forbundet med opholdet eller med [person1]s ophold i Danmark, som kunne sandsynliggøre, at den afholdte omkostning til ophold på [hotel1] kan anses som en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til overnatning på [hotel1] er afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og fradrag for udgiften kan ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 3.992 kr., og momstilsvaret forhøjes med 998 kr.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften til ophold på [hotel1] er selskabet uvedkommende, og må anses som hovedaktionær [person2] private udgift. Ved denne opfattelse, er der især lagt vægt på, at det er [person2], der har bestilt opholdet, og at der i bogføringen er angivet teksten "[...] [person2] ophold".

[person2] har, ifølge registreringerne hos Erhvervsstyrelsen, den bestemmende indflydelse i selskabet, og parterne anses som følge heraf for interesseforbundne parter. Som angivet ovenfor er der mellem interesseforbundne parter en skærpet pligt til at bevise, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke en privatudgift.

Skattestyrelsen finder ikke, at parterne har dokumenteret eller sandsynliggjort, at opholdet på [hotel1] vedrører selskabets erhvervsmæssige virksomhed, og ikke er anvendt privat af [person2].

Selskabets betaling af hovedaktionærens private udgifter, anses som maskeret udbytte til aktionæren, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2.

Udloddet udbytte kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, idet udlodningen ikke kan karakteriseres som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrde

Selskabets revisor har i brev den 7. oktober 2019 anført, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at [person2] har anvendt hotelopholdet privat, og henviser til SKM2014.616.BR samt Landsskatterettens kendelse med j. nr. 13-0095164. Begge sager omhandler skønsmæssig ansættelse af udeholdte/manglende indtægter, hvor SKAT (Skattestyrelsen) skulle dokumentere/sandsynliggøre, at der forelå indtægter, der ikke var medtaget i skatteyderens skattepligtige indkomst. SKAT fandtes i disse sager ikke, at have løftet bevisbyrden for, at der fandtes indtægter, der ikke var medregnet i den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at de nævnte afgørelse kan medføre, at det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at [person2] har anvendt hotelopholdet privat, idet det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det er selskabet der har bevisbyrden for, at udgiften til ophold på [hotel1] er afholdt vedrørende selskabets forhold, og kan betragtes som en fradragsberettiget driftsudgift. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at bevisbyrden er yderligere skærpet, idet transaktionen omfatter interesseforbundne parter.

(...)

oUdgift til bespisning hos [...], T2 i [lufthavn].

Selskabet har afholdt udgiften til bespisning hos [...] i [lufthavn], den 27. juni 2017. Ifølge den kassebon, der er modtaget som dokumentation, er salget sket i terminal 2, dvs. efter lufthavnens sikkerhedskontrol. Ifølge bogføringen har selskabet ikke afholdt øvrige rejseudgifter på dette tidspunkt.

Det er oplyst, at udgiften vedrører bespisning i forbindelse med tjenesterejse for [person1] og [person2], hvor parterne havde holdt møde med kapitalfonden [fond1] i [by1] om aftenen den 26. juni 2017. Den følgende morgen afholdt de to hovedaktionærer et internt forretningsmøde med bespisning.

Selskabet har ikke yderligere dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1] og [person2] har afholdt forretningsmøde eller været på tjenesterejse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1]s og [person2]s indtagelse af morgenmad i [lufthavn] den 27. juni 2017 har en direkte og konkret sammenhæng med selskabets erhvervelse af indkomst. Selskabet har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bespisningen er foretaget i forbindelse med et møde i selskabet, eller at [person1]s og [person2]s ophold i [lufthavn] var i erhvervsmæssigt øjemed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til bespisningen er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholdes selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 552 kr., og momstilsvaret forhøjes med 29 kr.

Det Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften må anses som hovedaktionærens private udgift, og selskabets betaling af hovedaktionærens private udgifter, anses som maskeret udbytte til aktionæren, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2.

Udloddet udbytte kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, idet udlodningen ikke kan karakteriseres som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

oStudietur til [USA].

Selskabet har afholdt udgifter med i alt 47.594 kr. til rejse, ophold og forplejning vedrørende en studierejse til [USA] i [USA]. Studieturen var arrangeret af [finans1] og fra selskabet deltog [person2] og [person4].

Det er oplyst, at formålet med rejsen var, at opnå inspiration og ideudveksling. Endvidere er fremført, at turprogrammet var særdeles erhvervsrelevant i forhold til selskabets virkefelt.

Ifølge en artikel i [avisen] i 2016 forsøger [finans1], med arrangement af turene til [USA], at ”løfte [...] til et nyt niveau. Godt 30 kunder med velforede kistebunde var i 2016 med banken til det amerikanske iværksætterparadis [USA]. Målet var at få inspiration fra succesfulde firmaer som Uber og at finde nye investeringsmuligheder i nystartede virksomheder.”

Af en artikel på Finansforbundets hjemmeside den 13. juni 2017 fremgår følgende:

”Rejser til [USA] og uddannelsesforløb for unge velhavere er blandt tilbuddene til [finans1]s kunder.

Hvis unge arvtagere trænger til basisviden om, hvordan formuen bedst forvaltes, står [finans1] klar med et modulopbygget uddannelsesprogram for netop den målgruppe. Ligesom banken har tilbud målrettet velhavere andre steder i livet.

"Vi er optaget af at skabe relationer til kunderne og signalere, at det ikke udelukkende handler om pengene. At vi kan skabe værdi for dem i netop den livssituation, de befinder sig i", siger [person3], der er direktør for [finans1].

Hun har eksempelvis været med kunder i [USA], hvor de får indblik i den seneste udvikling inden for blandt andet virtual reality og artificial intelligence og møder startupvirksomheder, der kan være mulige investeringsobjekter.

"Til efteråret skal vi have det tredje hold med 30 kunder af sted. De betaler selv fly og hotel, men det er attraktivt – for ligegyldigt om de har en halv eller en hel milliard kroner, vil de ikke kunne få de kontakter og det netværk, vi kan tilbyde dem i [USA]", lyder det med overbevisning fra [person3].”

Begrundet i [finans1]s beskrivelse af de studieture, som banken arrangerer til [USA], er det Skattestyrelsens opfattelse, at deltagerne på studieturene er eventuelle investorer, og at formålet med turene er, at fremme deltagernes interesse for at investere og at kunne finde relevante investeringsobjekter.

Selskabets revisor har fremført, at selskabet ikke har til hensigt at investere i startups, men benyttede studieturen til at få indblik i konkurrerende virksomheder. [person4] og [person2]s deltagelse i studieturen var således udelukkende i selskabets interesse. Endvidere blev der under opholdet afholdt møde med [virksomhed7] Inc.

Uanset om studieturen til [USA] har kunnet give et interessant indblik i konkurrerende virksomheder, og deres arbejdsmetoder, finder Skattestyrelsen ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at studieturen har haft en konkret og direkte sammenhæng med selskabets erhvervelse af indkomst.

Ifølge de foreliggende oplysninger om studieturen har det primære formål med turen været relateret til investering, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at studieturen har haft en direkte relevans for selskabets erhvervsmæssige aktivitet med udvikling og salg af software.

Idet udgifterne til studieturen ikke findes, at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets egen indkomst kan udgifterne ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk.1, litra a, og selskabets indkomst forhøjes med ikke godkendt fradrag for udgifter til studietur på i alt 47.594 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [finans1] har tilbudt studieturen til [person4] og [person2] i kraft af deres egenskab som potentielle investorer, og at de afholdte udgifter til studieturen må anses som parrets private udgifter.

Selskabets betaling af hovedaktionærens private udgifter, anses som maskeret udbytte til aktionæren, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2.

Udloddet udbytte kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, idet udlodningen ikke kan karakteriseres som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6. stk. 1, litra a. ”

Den 28. januar 2020 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Overnatning [hotel1]:

Klager fremfører, at Skattestyrelsen ikke har anvist, hvilken yderligere dokumentation, der kunne sandsynliggøre, at opholdet vedrører selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabet er anmodet om, at dokumentere eller sandsynliggøre, hvem der har overnattet på [hotel1]. Dette spørgsmål er ikke besvaret, det er blot oplyst, at opholdet er anvendt af [person2] og [person1] i forbindelse med udvikling af IT-systemer.

Endvidere er selskabet anmodet om, at fremsende dokumentation på øvrige udgifter, som kunne sandsynliggøre, at [person1] har overnattet på [hotel1], som for eksempel udgifter til øvrige rejseomkostninger. Dette begrundet i, at det virker usandsynligt, at [person1] rejser til Danmark, for at udvikle IT-systemer, og i denne forbindelse kun har en overnatning.

Selskabet har ikke fremsendt bilag på yderligere udgifter, der kunne sandsynliggøre, at [person1] har opholdt sig i Danmark på dette tidspunkt.

Selskabets bogføring er revideret, og der er ikke umiddelbart øvrige udgifter, der kan forbindes med opholdet.

Bespisning hos [...]:

Klager fremfører, at Skattestyrelsen ikke har anvist, hvilken yderligere dokumentation, der kunne sandsynliggøre, at udgiften er afholdt vedrørende et forretningsmæssigt møde.

Bespisningen er foretaget kl. 06.31 hos [...] i Terminal 2 i [by1]s lufthavn. Der er kun adgang til terminal 2 såfremt den rejsende har en flybillet, og udgiften til bespisning kunne således evt. sandsynliggøres med flybilletter eller øvrige rejsebilag.

Selskabet har ikke fremsendt bilag på yderligere udgifter, der kunne sandsynliggøre, at udgiften til bespisningen hos [...] er forretningsmæssigt begrundet.

Selskabets bogføring er revideret, og der er ikke øvrige udgifter, der umiddelbart kan forbindes med opholdet i lufthavnen.

Studietur til [USA]

Skattestyrelsen har, som dokumentation for det faglige indhold af studieturen, modtaget en bekræftelse på tilmelding fra [finans1], som indeholder et overordnet program for turen. Derudover er ikke modtaget dokumentation for turens faglige indhold.”

Den 20. august 2020 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen ændres.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

Skattestyrelsen har korrigeret den skattepligtige indkomst hos [virksomhed1] for fradrag for udgifter, der efter vores opfattelse har privat karakter, og hvor vi ikke finder, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt med et forretningsmæssigt formål.

Der er tale om udgifter til ophold på [hotel1], til indkøb og bespisning på restaurant [...] i Spanien, til bespisning hos [...] i [by1]s lufthavn og til studierejse til [USA] med i alt 56.028 kr. (hvoraf 1.027 kr. udgøres af moms.)

Beløbet (inkl. moms) er anset for tilgået hovedanpartshaver [person2] som maskeret udbytte.

For så vidt angår udgifterne til hotelophold og bespisning hos [...], foreslår Skatteankestyrelsen, at beskatningen af den maskerede udlodning fordeles på selskabets to hovedanpartshavere efter deres ejerandel i overensstemmelse med praksis.

For så vidt angår udgiften til studierejse foreslår Skatteankestyrelsen, at beløbet beskattes som yderligere løn hos [person2], som også er direktør i selskabet, da det alene er ham og hans hustru, der har deltaget i rejsen.

Vi kan tiltræde forslagene.

Skatteankestyrelsen har så vidt ses ikke foreslået beskatningen ændret for så vidt angår sagens sidste punkt om restaurantionsudgifter i Spanien, men vi skal bemærke, at vi finder, at dette beløb også bør fordeles mellem hovedanpartshaverne til beskatning efter ejerandel.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst i indkomståret 2017 nedsættes til 2.863 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

” Situationen er som følger:

[virksomhed1] koncernen drives af brødrene [person2] og [person1].

[virksomhed1] driver en virksomhed inden for salg af software, med en væsentlig markedsandel på det amerikanske marked.

I forbindelse med at [virksomhed1] gik ind i det amerikanske marked, flyttede [person1] til USA og er fortsat bosat der.

I og med at ejerkredsen bor i hver deres del af verden, afholdes der ofte møder på hoteller m.v., da dette er det mest praktiske. [person1] ikke har anden bolig til rådighed i Danmark.

Overnatning [hotel1] - Bilag 171

Som det også er anført over for Skattestyrelsen, er hotelopholdet anvendt af hoveaktionærerne [person2] og [person1], i forbindelse med udvikling af virksomhedens IT-struktur.

[person2] har bestilt opholdet, da han til dagligt befinder sig i Danmark.

At bogholderen i bogføringen anvender teksten ”[person2] ophold”, mener Skattestyrelsen antyder at [person2] har anvendt hotelopholdet privat. Bogføringsteksten har ingen realitetsvirkning og afspejler ikke et faktum om, at [person2] har anvendt opholdet i privat øjemed.

Som det også er anført over for Skattestyrelsen er opholdet anvendt af [person2] og [person1], i forbindelse med at [person1] er i Danmark for at udvikle selskabets IT-struktur.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bevisbyrden for at udgiften er anvendt til møde i forbindelse med udvikling af selskabets IT-strategi ikke er løftet, og at der foreligger en skærpet bevisbyrde, uden nærmere at anvise hvilken yderligere dokumentation der er brug for. Dette da bilaget er udleveret, det er oplyst hvem der har anvendt opholdet og i hvilket øjemed.

Selskabet har således afholdt en almindelig driftsomkostning, hvilken [person2] ikke har haft en privat økonomisk fordel af. Der er således ikke grundlag for at beskatte [person2] af hotelopholdets værdi, samt ikke tillade fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for det faktum at omkostningen har privat karakter.

Bespisning hos [...] - Bilag 529

Der er tale om bespisning på et internt forretningsmøde. Aftenen forinden det møde som nævnte bilag vedrører blev der afholdt møde i [by1], i forbindelse med [virksomhed1] ApS’ overvejelser om ny struktur i samarbejde med kapitalfonden. Mødet næste morgen i [by1]s lufthavn er således afholdt som evaluering af mødet aftenen forinden.

Der er således afholdt et internt forretningsmøde, med deltagelse af selskabets to hovedaktionærer med bespisning af minimal karakter.

Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til, at de to hovedaktionærer til dagligt befinder sig i hver sin del af verden, og at man her har udnyttet den tid der var til rådighed for afholdelse af et forretningsmøde med dagsordenen samarbejde med kapitalfond. Der findes i skattepraksis ikke nærmere definitioner af hvilke lokationer der egner sig til et internt forretningsmøde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bevisbyrden for at udgiften er anvendt til møde i forbindelse med evaluering på samarbejde med kapitalfonden ikke er løftet, og at der foreligger en skærpet bevisbyrde, uden nærmere at anvise hvilken yderligere dokumentation der her er tale om. Dette da bilaget er udleveret og det er oplyst hvem der har deltaget i bespisningen.

Selskabet har således afholdt en almindelig driftsomkostning, hvilken [person2] ikke har haft en privat økonomisk fordel af, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af bespisningens værdi, samt ikke tillade fradrag i selskabets skattepligtige indkomst.

Udgifter i forbindelse med forretningstur til [USA]/[USA] - Bilag 708 m.fl.

Som også anført over for Skattestyrelsen, har forretningsrejsen et fagligt indhold, som har direkte sammenhæng med [virksomhed1] ApS’ virksomhedsformål. Rejsens faglige indhold har et investeringselement, men [virksomhed1] har ikke til hensigt at investere i startups, men turen var en unik mulighed for [virksomhed1] til at få indblik konkurrerende virksomheders måde at drive deres virksomheder på. En mulighed [virksomhed1] aldrig ville have foruden deltagelse i en rejse som denne.

Forretningsrejsen gav en unik mulighed for, at iagttage hvorledes konkurrerende virksomheder arbejder med argumented reality og 3D visualisering, hvilket er en af kernekompetencerne hos [virksomhed1].

Skattestyrelsens lægger stor vægt på [finans1]s incitament til at tilbyde [person2] og [person4] turen, da turen havde et investeringselement. Dette har ingen realitetsvirkning i forhold til hvad [virksomhed1] anvender forretningsrejsen til, som var muligheden for at iagttage konkurrenter

I forbindelse med [person2] og [person4] befandt sig i USA, blev der afholdt et møde med [virksomhed7] Inc. vedr. produktet [produkt1], omhandlende forbedringsmuligheder m.v.

[person2] og [person4] er begge ansat i [virksomhed1], og har kun deltaget på forretningsrejsen i selskabets interesse.

Følgende fremgår af ligningsvejledningen C.A.5.16.5

Hvis der er tale om studierejser, dvs. rejser af mere generel karakter, skal disse være afholdt i virksomhedens interesse. Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. Selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne.

Der henvises ligeledes til Landsskatteretskendelse Tfs1996.383, som omhandler en administrerende direktør i et elforsyningsselskab, som deltog i en af selskabet arrangeret studierejse til USA. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en studierejse af generel karakter, og at direktørens deltagelse i rejsen primært havde tilgodeset arbejdsgiverens interesser, hvorfor den turistmæssige værdi af rejsen ikke skulle beskattes hos ham.

Som det fremgår af ovenstående, er det faglige indhold af firmaturen afgørende for den skattemæssige stilling. Rejsen skal være uden fagligt indhold og have et turistmæssigt præg, for at være skattepligtig for deltagerne.

Ovenstående er også anført over for Skattestyrelsen, som ikke forholdt sig til denne praksishenvisning.

Studieturen havde et fagligt indhold og har ikke et turistmæssigt præg jf. ovenstående. Deltagelsen i den omtalte forretningsrejse er udelukkende i [virksomhed1] ApS’ konkurrencemæssige interesse.

Konklusion:

Overnatning [hotel1] - Bilag 171

Vi anmoder om, at omkostningen til hotelophold på [hotel1] tilkendes fradragsret, da opholdet er anvendt af ledelsen i firmaets interesse. Der henvises til ovenstående redegørelse.

Ligeledes anmoder vi om at der ikke foretages momsmæssig korrektion af bilaget.

Da omkostningen er erhvervsmæssig begrundet, anmodes der ligeledes om at [person2] ikke udbyttebeskattes af omkostningen.

Udgifter bespisning hos [...] - Bilag 529

Vi anmoder om, at omkostningen til bespisning hos [...] tilkendes fradragsret, da bespisningerne er afholdt i forbindelse med internt forretningsmøde, med deltagelse af ejerkredsen.

Der henvises til ovenstående argumentation.

Ligeledes anmoder vi om at der ikke foretages momsmæssig korrektion af bilag 529.

Da omkostningen er erhvervsmæssig begrundet, anmodes der ligeledes om at [person2] ikke udbyttebeskattes.

Udgifter i forbindelse med forretningstur til [USA]/[USA] - Bilag 708 m.fl. Vi anmoder om at omkostningen til forretningstur til [USA] tilkendes fradragsret. Dette da turen er afholdt i [virksomhed1] ApS’ interesse, da det faglige indhold har direkte sammenhæng til [virksomhed1] ApS’ virksomhedsformål. Der henvises til ovenstående argumentation.

Da omkostningen er erhvervsmæssig begrundet, anmodes der ligeledes om at [person2] ikke udbyttebeskattes.”

Den 29. juni 2020 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vi er ikke enige i jeres forslag til jeres forslag til afgørelse af 12. juni 2020 vedr. vores klient [person2].

(...)

Vi ønsker at forklare Landsskatteretten hvilken konkret sammenhæng ”udgifter til rejser” har til selskabets indkomsterhvervelse.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og redegjorde for sagen i overensstemmelse med de tidligere indlæg i sagen.

Klageren forklarede bl.a., at selskabets produkter blev brugt i hele verden, herunder af [virksomhed6] og [virksomhed7]. I 2017 fik han sammen med sin ægtefælle mulighed for at komme med [finans1] til USA, selvom han på daværende tidspunkt var tilknyttet en anden bank. Rejsen gav selskabet mulighed for at se nærmere på en række teknologisk udviklede produkter, som kunne være interessante for selskabet, ligesom de ville undersøge muligheden for eventuel investering i andre virksomheder og møde samarbejdspartnerne. I forlængelse af rejsen havde selskabet rent faktisk opnået at etablere samarbejder med nogle af de virksomheder, som de mødte på rejsen. I forbindelse med rejsen havde [virksomhed7] et problem med en af selskabets releases, hvorfor klageren og dennes ægtefælle forlængede rejsen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes blandt andet alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2016 (j.nr. 11-0300544), at uanset om en udgift reelt må anses for at være afholdt af den ene af hovedanpartshaverne, anses beskatningen for at skulle fordeles på hovedanpartshaverne i henhold til deres respektive ejerandele, idet en hovedanpartshaver må anses for at være ansvarlig for de dispositioner, der foretages i selskabet.

Det accepteres i praksis, at en ansat hovedanpartshaver beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Udgifter til hotelophold

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at den afholdte udgift til hotelophold har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at den kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabets bogføring og reservationsbekræftelsen viser alene, at selskabet har haft en udgift, men det kan ikke udledes heraf, at udgiften havde et erhvervsmæssigt formål. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at udgiften er afholdt i forbindelse med udvikling af virksomhedens IT-struktur, og det er ikke på anden måde godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget udgift.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet hovedanpartshaverne til gode, hvorfor de skal beskattes af et beløb svarende hertil som maskeret udlodning.

Skattestyrelsen har henført 100 % af forhøjelsen på 4.990 kr. til beskatning som maskeret udlodning hos klageren.

Landsskatteretten finder, at beskatningen skal fordeles på hovedanpartshaverne i henhold til deres respektive ejerandele, hvorfor 51 % af forhøjelsen på 4.990 kr. skal henføres til beskatning som maskeret udlodning hos klageren. Beskatningen udgør således 2.545 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Udgifter til forplejning

Klageren har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til bespisning har haft en sådan konkret og direkte tilknytning for selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er henset til, at det findes godtgjort, at udgiften er afholdt i forbindelse med hovedanpartshavernes evalueringsmøde af et møde afholdt aftenen forinden med en kapitalfond. Klageren har således godtgjort, at der er tale om en erhvervsmæssigt begrundet og dermed fradragsberettiget udgift.

Selskabets udgifter hertil kan således ikke anses for at være kommet hovedanpartshaverne til gode, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte hovedanpartshaverne af et beløb svarende hertil som maskeret udlodning.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter til rejse

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at rejsen havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der kan gives fradrag for udgiften som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henset til, at selskabet ifølge det oplyste med rejsen fik mulighed for at møde relevante, potentielle samarbejdspartnere, og at selskabet rent faktisk etablerede samarbejder med nogle af disse efterfølgende. Dette ændres ikke af, at rejsen blev arrangeret af [finans1] for deres [...] kunder

Selskabets udgifter hertil kan således ikke anses for at være kommet klageren til gode, og der er derfor ikke grundlag for at beskatte klageren af et beløb svarende hertil.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.