Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter for kontoen [...54] i [finans1] og for kontoen [...53] i [finans2] konstateret, at klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har modtaget henholdsvis 48 overførsler på i alt 550.000 kr., 70 overførsler på i alt 516.757 kr. og 31 overførsler på i alt 159.619 kr.

Størstedelen af indsætningerne på klagerens konto i [finans1] er angivet med posteringsteksten ”[person1]”, ”[person1]” eller ”[person1]”. I perioden fra 2016 til 2018 ses en enkelt indsætning fra klagerens søster, [person2], den 28. december 2018 på 3.000 kr.

Ifølge oplysninger fra CPR boede klageren sammen med [person1] på adressen [adresse1] i [by1] i perioden fra 1. januar 2017 til 16. december 2018.

Den 28. oktober 2019 sendte Skattestyrelsen forslag til klageren om forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med indsætningerne på hans konti. Skattestyrelsen anførte følgende i begrundelsen for forhøjelserne:

”Vi har fra ovennævnte bankkontoudskrifter opgjort, at der sammenlagt er modtaget henholdsvis

550.000 kr. i 2016, 516.757 kr. i 2017 og 159.619 kr. i 2018. Se bilag 1 – 3 der er vedlagt dette brev.

Beløbene anses for at være skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4, litra a, idet årets samlede indtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Vedrørende beløb modtaget fra [person1] skal det bemærkes, at du ifølge vores oplysninger har været bosiddende på samme adresse som hende i perioden 1. januar 2017 til 16. december 2018.

[...]

Da du ikke har haft fælles bopæl med [person1] i minimum 2 år før beløbene er overført til dig, kan de beløb du har modtaget fra hende ikke betragtes som gave med dertil hørende beskatning efter reglerne i Boafgiftsloven.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.A.6.2., at personer uden for gavekredsen skal betale indkomstskat af værdien af modtagne gaver, medmindre gaven er omfattet af andre regler om anden skattemæssig behandling.

De modtagne beløb fra [person1] anses derfor, sammen med de øvrige modtagne beløb, at være indkomstskattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4, litra a og skal dermed medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”

Klageren fremsendte ikke bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvorfor Skattestyrelsen den 25. november 2019 traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 26. november 2019 skrev klageren følgende til Skattestyrelsen:

”Tak for dit forslag til ændring af mine skatteforhold.

Jeg beklager, at jeg først svarer nu - jeg ser, jeg skulle have svaret den 20. men den dag skulle jeg opereres for nyresten, den tredje af i alt fire operationer på fire måneder. Det har været et svært efterår.

Nu til din henvendelse, som gjorde mig meget forskrækket. Som du har set, har jeg været på kontanthjælp en stor del af 2019.

Jeg har ikke haft indkomst i 2016 og 2017 og i 2018 kun beskeden indkomst, som I kan se.

I 2016, 2017 og godt halvdelen af 2018 levede jeg sammen med [person1] i [by2]. Vi skulle giftes, og [person1] betalte for os begge, dvs. hun forsørgede mig. Sådan skulle det ikke gå, og da vore veje skiltes, blev de penge konverteret til lån. Jeg vedhæfter gældsbrevene. Siden har jeg lånt penge af min søster. Som nævnt, har jeg været på kontanthjælp halvdelen af 2019.

Når det er gået så skævt, skyldes det, at jeg i marts 2013 fik en blodprop i hjernen, som gjorde, at jeg mistede mit arbejde. Det har været umådeligt vanskeligt for mig at komme i gang derefter. Jeg har netop pr. 1.11. fået arbejde til beskeden løn, men dog et arbejde, og det er jeg meget glad for.

På den baggrund er jeg uenig jeres ansættelse af min indkomst og jeg beder jer genoverveje på baggrund af vedhæftede dokumentation. Lad mig endnu engang beklage det sene svar. Det har været et frygteligt efterår, min ældste søster, [person3], døde, til stor sorg. Og jeg har fokuseret på mit helbred, det nye job - og mit inderlige ønske om en ny tilværelse. Jeg ser faktisk frem til at betale min skat!”

Klageren fremsendte hertil kopi af tre gældsbreve mellem ham og [person1]. Det første gældsbrev var underskrevet af klageren den 31. december 2016 og vedrørte et lån på 419.200 kr., mens det andet gældsbrev var underskrevet af klageren den 29. december 2017 og vedrørte et lån på 404.000 kr. Det tredje gældsbrev var underskrevet af klageren den 31. december 2018 og vedrørte et lån på 37.700 kr.

Derudover fremsendte klageren kopi af et lånedokument vedrørende et rentefrit familielån udstedt af klagerens søster, [person2], til klageren. Lånedokumentet var blevet skrevet under den 5. april 2019 og vedrørte et lån på 58.400 kr.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af de samme gældsbreve vedrørende beløb modtaget af [person1]. De til Skatteankestyrelsen fremsendte gældsbreve er blevet påført underskrift af [person1]. Repræsentanten har hertil oplyst, at årsagen til, at [person1] i første omgang ikke havde underskrevet gældsbrevene skyldtes dårlig kommunikation mellem hende og klageren.

Derudover har klagerens repræsentant til Skatteankestyrelsen fremsendt udskrift fra sin egen konto, hvoraf fremgår en hævning på 40.000 kr. den 30. august 2018. Beløbet skulle være overført til klagerens virksomhedskonto på vegne af repræsentantens hustru, [person2]. Dertil har klagerens repræsentant fremsendt udskrift fra [person2]s konto, hvoraf fremgår, at hun i perioden fra september 2018 til februar 2019 har overført i alt 19.256,24 kr. til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har fastholdt indkomstforhøjelserne på 550.000 kr. i indkomståret 2016, på 516.757 kr. i indkomståret 2017 og på 159.619 kr. i indkomståret 2018.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2016-2018.

Du opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og vi har derfor set på din sag igen. Vi vurderer imidlertid, at der ikke skal ske ændringer, fordi de indsendte gældsbreve efter vores opfattelse ikke kan lægges til grund for ændring af grundlaget for din skat.

Vedrørende gældsbrev til [person1]:

Det fremgår af din bankkonto [...54] i [finans1], at beløbene du har modtaget fra [person1] er overført til din konto løbende over hele året. Dette gælder for både 2016, 2017 og 2018. Da gældsbrevene er dateret henholdsvis den 31. december 2016, den 29. december 2017 og den 31. december 2018 er det således vores opfattelse, at gældsbrevene er udfærdiget efter du har modtaget beløbene.

Som dokumentation for de påståede lånoptagelser har du alene fremlagt efterfølgende udarbejdede gældsbreve der ikke kan afstemmes til de beløb du har modtaget, ligesom gældsbrevene ikke indeholder vilkår om udbetaling af lånene. Det faktum at gældsbrevene ikke er underskrevet af [person1] findes at svække bevisværdien i en sådan grad, at det er vores opfattelse, at de ikke kan lægges til grund.

Vedrørende gældsbrev til [person2]:

Gældsbrevet til [person2] er underskrevet den 5. april 2019 og ses dermed ikke at vedrøre indkomstårene 2016-2018. Til vitterlighed om underskriftens ægthed og datoens rigtighed har en person underskrevet.

Det er vores opfattelse, at du ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbene du har modtaget fra [person1] og [person2] i indkomstårene 2016-2018 er lån. Det er således vores opfattelse, at beløbene du har modtaget fra ovennævnte skal medregnes til den skattepligtige indkomst som det fremgår af vores afgørelse af 25. november 2019.

Det påhviler dig at godtgøre, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Se SKM2008.905.HR.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. april 2020 anført:

”Klager er ikke kommet med bemærkninger eller materiale til det fremsendte forslag af 28. oktober 2019 hvorfor der den 25. november 2019 er truffet og sendt afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

Den 26. november 2019 har klager indsendt bemærkninger og foto af lånedokumenter. Henvendelsen betragtes som en anmodning om genoptagelse. De indsendte lånedokumenter der vedrører beløb modtaget fra [person1] er ikke underskrevet. I forbindelse med klage til SANST er der indsendt kopi af samme lånedokumenter men disse er nu påført underskrift fra [person1].”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen anført:

”I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 17. januar 2020 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018. Skattestyrelsen har ændret klagers skattepligtig indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med de indsætninger han har modtaget på sin konto i [finans1] fra sin samlever [person1], som udgør henholdsvis 48 overførsler på i alt 550.000 kr., 70 overførsler på i alt 516.757 kr. og 31 overførsler på i alt 159.619 kr.

Skattestyrelsen har vurderet sagen og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

I forbindelse med skattesagen har klageren fremlagt tre gældsbreve dateret henholdsvis den 31. december 2016, 29. december 2017 og 31. december 2018. De tre gældsbreve vedrører lån på henholdsvis 419.200 kr., 404.000 kr. og 37.700 kr. Det findes ikke opgjort af klageren, at de til klageren overførte beløb fra [person1], er lån.

Der i afgørelsen lagt vægt på, at beløbene fra [person1] er overført til klagerens konto løbende over de tre indkomstår, mens de fremlagte gældsbreve er dateret i december hvert år. Der må således være tale om efterfølgende udarbejdet gældsbreve, og lånebeløbene, som fremgår af gældsbrevene, kan ligeledes ikke afstemmes til de overførte beløb.

I forbindelse med klagesagen er klagerens repræsentant til Skatteankestyrelsen forklaret, at en del af overførslerne fra [person1] er gået til afholdelse af fælles udgifter eller udgifter, der alene vedrører [person1]. Repræsentanten har ikke fremsendt en fuldstændig opgørelse herover, men fremsendt 11 eksempler herpå. Disse oplysninger har ikke været fremlagt i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at disse nye oplysninger i sagen kræver en egentlig sagsbehandling, idet der i repræsentantens skrivelse alene har anført 11 eksempler. Skattestyrelsen er ligeledes enig i, at spørgsmålet om eventuel beskatning af indsætningerne på klagerens konti i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 bør hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen skal således bede om en komplet redegørelse, herunder indkalde relevant dokumentation herfor, og dermed nærmere undersøge i hvilket omfang, at indsætningerne på klagerens konti er gået til dækning af fælles udgifter, herunder udgifter, der alene vedrører [person1].

Skattestyrelsen afklarer, hvorvidt der er andre af indsætningerne, end de 11 nævnte eksempler, der er anvendt til afholdelse af fælles udgifter og/eller udgifter, der alene relaterer sig til [person1].

Skattestyrelsen er enig i bemærkningen om, at klageren har fremlagt et lånedokument vedrørende et rentefrit familielån på 58.400 kr. fra hans søster, [person2]. Lånedokumentet er underskrevet den 5. april 2019, det vedrøre umiddelbart ikke indkomstårene 2016-2018. Ifølge klagerens repræsentant lånte klageren 40.000 kr. af sin søster i august 2018 og yderligere 18.400 kr. i april 2019, derfor blev der lavet et samlet lånedokument den 5. april 2019. Beløbet kan ikke afstemmes med indsætninger på klagers konto, der ses ikke at være nogen indsætning på klagerens konto på 40.000 kr. i august 2018 eller andre overførsler fra [person2] udover en enkelt overførsel på 3.000 kr. i december 2018.

På baggrund af ovennævnte forhold, og henset til hensynet til klagerens retssikkerhed, er Skattestyrelsen enig i, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Undertegnede [person4] er indtrådt som ubetalt rådgiver for [person5] i denne sag, da jeg i starten af april 2020 blev informeret om skrivelser og dokumenter i sagen.

Sagens kerne er om [person5] s gæld til [person1] og [person2] anerkendes af SKAT. Den

nuværende ansættelse går ud fra, at der er tale om indkomstskattepligtige overførsler – ikke reelle gældsposter. Vores anmodning er, at gældsposterne anerkendes som reelle af de grunde, der angives nedenfor.

Den følgende fremstilling er bekræftet af [person5], [person1] og [person2].

SKAT har ansat [person5] til at blive efterbeskattet af i alt 1.272.376 kr. for årene 2016-2018.

Det er ensbetydende med skatteregning på ca. 500.000 kr. + et uoverskueligt rentebeløb til en forvejen stærkt forgældet borger med en beskeden årsindkomst.

Ét er at fastholdelse af denne afgørelse alene vil være endnu et bidrag til stakken af enorme beløb af uerholdelige skattefordringer.

Det vil også være en stor psykisk belastning for en person, der i forvejen er tynget af langvarige alvorlige sygdomsforløb, et knust parforhold og en allerede meget betydelig gæld.

Jeg kender [person5] s livsforløb de senere år, da jeg er gift med hans søster [person2].

Det har været rodet og kaotisk. [person5] har i perioder været helt ude af stand til at handle og varetage egne interesser. Det er også forklaringen på den aldeles tåbelige forsømmelse siden november 2019, hvor hans forklaringer og dokumentation ikke er effektivt leveret inden for de frister, SKAT har angivet.

Derfor må vi nu beklageligvis belaste administrationen med en klage til Skatteankestyrelsen.

[person5] blev i 2013 ramt af en blodprop i hjernen, der var tæt ved at slå ham ihjel. Han var herefter i en række år reelt uarbejdsdygtig. Det var også tilfældet i 2016-2018, men i disse år har han på grund af sit samliv med [person1], som der her nærmere vil blive redegjort for, kun i kortere tid modtaget bistandshjælp eller andre offentlige ydelser, som han ellers formentlig i hele perioden kunne have haft adgang til.

I de seneste måneder har [person5] været i færd med til en beskeden løn at finde et nyt fodfæste på arbejdsmarkedet, men samtidig været plaget af psykisk nedtur og handlingslammelse, forstærket af at hans ældste søster [person3] efter et langvarigt og tungt sygdomsforløb afgik ved døden. Fysisk har han samtidig været ramt af at gennemgå en smertefuld 4 måneder lang behandling for nyresten, og senest i øvrigt også været ramt af CoVid19.

Fra begyndelsen af 2016 til et stykke ind i 2018 var [person5] kæreste og samlever med [person1], selv om han først pr. januar 2017 flyttede sin folkeregister-adresse hen til hende. På grund af sin skrøbelige helbredstilstand havde han som nævnt ikke erhvervsarbejde og egne indtægter i denne periode. Store beløb blev overført fra [person1] til [person5], og han betalte heraf både egne og fælles udgifter. Parret noterede hvert år efterfølgende dén del af overførslerne, der vedrørte [person5], og udmøntede beløbene i de tre gældsbreve, der også er underskrevet af [person1]. Det skal også forstås i dét perspektiv at parret havde planer om giftermål, og i tilfælde heraf var det rimeligt at sikre [person1]s søn mod at afstå en for stor del sin fremtidige arv til at betale for [person5]s forbrug.

Gældsbrevene er således højst reelle, og [person1] agter at rejse krav om et skema for afvikling.

Dén gæld, [person5] har fået til vores familie og som han har bekræftet i et gældsbrev til sin søster [person2] april 2019, er stiftet som følger: De første 40.000 kr. er lånt af os i august 2018 for at indfri et lån, han haft fået af sin søn [person6]. I april 2019 lånte han yderligere 18.400 kr. og det sammenlagte gældsforhold blev ændret til et lån fra [person2] til [person5] på 58.400 kr. Kopi af gældsbrev er vedlagt. Gældsbrevet er etableret for at sikre en modregning af [person2]s tilgodehavende senest i den situation, hvor [person5] efter [person2]s og min fælles testamentariske bestemmelse arver en del af [person2]s særejede formue: De andre arvinger er mine børn, og gældsbrevet skal sikre at deres arv ikke skal udhules, fordi der udlånt penge til [person5].”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens udtalelse anført:

”Jeg har følgende bemærkning til Skattestyrelsens kommentar til vores klage- sag 20-0033164: Vi lægger os helt fladt ned og modtager al tænkelig kritik over [person5] s i udgangspunktet mangelfulde svar til Skattestyrelsen herunder ikke at fremskaffe de underskrevne gældsbreve; desuden at han ikke tømte postkasse i mere end ti uger efter nytår og derfor heller ikke at reagere på Skattestyrelsens fastholdelse af sin oprindelige afgørelse.

Der er ingen undskyldninger for disse forsømmelser. Men jeg forsøgte i den fremsendte klage at redegøre for de personlige forhold, der er baggrunden for disse svigt, og også er årsagen til at jeg prøve at hjælpe.

Jeg beklager som allerede sagt meget at sagerne ikke i tide blev udredet for Skattestyrelsen, og administrationen derfor nu belastet med en klage til Skatteankestyrelsen. Men jeg er som nævnt først meget sent kommet ind i sagen”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen supplerende oplyst:

”I har bedt om dokumentation for vores påstand om, at en del af betalingerne fra [person1] er gået til at gøre det muligt for [person5] at afholde fælles udgifter eller udgifter, der alene vedrørte [person1].

Desuden er der brug for at udrede noget om de afbrudte eller direkte mislykkede forsøg fra de to om i fællesskab at engagere sig med investeringer i nye forretningsmuligheder.

Jeg har gennem lange samtaler med [person5] søgt at rekonstruere sammenhænge i betalingsstrømmen, men det har været vanskeligt for [person5] at genkalde sig alle detaljer. Det er imidlertid sikkert, at der er meget stor del af overførslerne fra [person1], der ikke bør betragtes som skattepligtig indkomst hos [person5], kan udskilles fra den hidtidige ansættelse fra Skattestyrelsen.

Ved baglænsregning fra parternes egen opgørelse kan det konstateres, at der er ca. 100.000 kr. i hver af de tre indkomstår, der ikke er forklaret via de nu fremskaffede, underskrevne gældsbreve. Min antagelse er at langt den overvejende del af denne difference kan forklares som irrelevante for [person5] s indkomst, hvilket jeg nedenfor forsøger at sandsynliggøre ved en række konkrete eksempler:

De to personer – [person1] og [person5] - har i størstedelen af den periode, sagen omhandler, ageret som et ægtepar, hvor hun som den velhavende partner ikke bare har overført penge til [person5]s eget forbrug, men også penge, som dækkede hendes personlige udgifter eller fælles udgifter, som [person5] har haft til opgave at administrere.

Det der anføres nedenfor, er ikke en total opgørelse af sådanne overførsler, men blot eksempler herpå, som kan identificeres nogenlunde sikkert.

Som allerede tidligere påpeget har [person5] via sine selskabskonstruktioner og andre private forretninger siden sin hjerneblødning i 2013 foretaget en række for ham selv entydigt skadelige

dispositioner. (Jeg har i øvrigt også i denne gennemgang noteret en række betalinger til revisor og advokat, der formentlig er fradragsberettigede ved en endelig opgørelse af tab ved tvangslukningen [virksomhed1] APS.)

Alle følgende eksempler vedrører alle [finans1] kontoen [...54]

Eksempel 1 (27.05 og 30.05.2016): 27.05.2016 overfører [person1] 12.000 kr. til [person5] forud for deres rejse og 30.05.2016 yderligere 6.000 kr. Disse overførsler på i alt 18.000 kr. skal ses i sammenhæng med fælles regninger, [person5] har betalt 30.05.2016 på i alt 20.859 kr. Jeg antager at Skattestyrelsen har sat ham i skat af de 18.000 kr., men rettelig bør beløbet reduceres med halvdelen af de 20.859 til 7.570 kr. i stedet for 18.000 kr.

Eksempel 2 (12.09- 16.09.2016): Der overføres i fire portioner 21.000 kr. fra [person1] til [person5], men han betaer fælles regninger i periode på 22.524 og bør derfor ikke sættes i skat af 21.000 kr., men af 8.976 kr

Eksempel 3 (20.09.2016): Der overføres 35.000 kr. fra [person1] til [person5], hvoraf 5.485 kr. straks bruges til at betale et indkøb af smykke bestilt af [person1]. Dette beløb skal fratrækkes i, hvad [person5] skal beskattes, men derudover er sikkert en lang række af hans indkøb de følgende dage fællesudgifter.

Eksempel 4 (02.02.2017): Betaler [person5] Telia 11.211 for et fælles storrfamilieabonnement. Regningen skal formentlig ligedeles, således at [person5]s ansatte indkomst kan reduceres med 5.600 kr.

Eksempel 5 (10.02.2017): Indbetalingen til [person5] på 53.107 er refusion af boligindskud og skal ikke påvirke indkomstansættelse

Eksempel 6 (13.02.2017) [person5] betaler en regning for smykke indkøbt af [person1] på 4.900 kr. hos [person7]. Beløbet bør fratrækkes i [person5]s indkomstansættelse

Eksempel 7 (24.02.2017): [person5] betaler for [person1] 6.000 kr. til [virksomhed2]. Beløbet bør fratrækkes hos [person5], da det klart vedrører administrationen af [person1]s ejendomsportefølje: [person5] ejer ikke fast ejendom.

Eksempel 8 (28.04, 12.06, 03.07.2017 og 30.01.2018): Udlån og tilbagebetaling af 100.000 kr. fra [person5] og [person1] til [person8] alias [virksomhed3], [...] m.v.):

28.04 2017 overfører [person1] 100.000 kr. til [person5], der låner 100.000 kr. videre til [person8].

12.06.2017 tilbagebetaler [person8] 60.000 kr. af gælden til [person5], der sender 55.000 kr. retur til [person1].

03.07.2017 tilbagebetaler [person8] netto 20.000 kr. (30.000-10.000) til [person5], der samme dag returneres 5.000 kr. så vidt jeg kan forstå til [person1] (kontonummer [...]xx)

30.01.2018 tilbagebetaler [person8] resten af lånet – 20.000 kr. - til [person5], der samme dag returnerer 16.500 kr. til [person1].

Sammenfattende har [person5] på disse transaktioner beholdt 23.500 kr. af de oprindelige 100.000 kr. [person1] lagde for at yde lånet til [person8] (og en hel del af disse er formentlig gået til at dække fællesudgifter). Han skal derfor ikke beskattes af 100.000 kr., men en andel af 23.500 kr.

Eksempel 9 Vedr., forretningsengagement med [virksomhed4], [...]

(11.10. 16.10, 15.12, 27.11, 20.12 og 21.12.2017 samt 16.01.og 30.05. 2018):

[person5] betaler 11.10.2017 11.500 til stiftelse at et fælles selskab, men ideen opgives og pengetilbagebetales fra [virksomhed5] 15.12.2017.

[person5] betaler 27.11.2017 26.500 til [...],

[person5] får 21.12.2017 tilbagebetalt 20.000.fra [virksomhed4]

[person5] betaler 21.12.2017 16.337 kr. til [...]

[person5] får 16.01.2018 betaling fra [...] på 30.000 kr.

[person5] betaler 30.05.2018 til [virksomhed3] 12.375 kr.

Summen af de nævnte betalinger er et tab for [person9] på 5.212 kr.

Eksempel 10.(20.12.2017)

[person5] betaler en regning for [person1] ([...]) og desuden direkte til hende andre 11.500 – i alt 23.000 kr., der skal fratrækkes i det han indkomstbeskattes af.

Eksempel 11 (01.05.2018). [person5] betaler [person1]s regning hos [virksomhed6] på 8.085 kr., der skal fratrækkes beløbet han er skattepligtig af”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

”Mit hovedandragende er uforandret at de tre gældsbreve til [person1] (og selvfølgelig gældsbrevet til [person2]) anerkendes som reelle.

Gældsbrevene til [person1] er opgjort på grundlag af hendes opgørelse gennem hvert af de tre år 2016-2018 af udlæg for [person5] s personlige forbrug. [person1]s manglede underskrift på det først fremsendte til Skattestyrelsen beror på, at det fremsendte var [person5]s kopi. [person5] og [person1] havde slet ikke kontakt med hinanden, så han kunne få fat på originalen med hendes underskrift allerede i efteråret 2019.

Det var i denne periode, hvor [person5] var i en tilstand hvor han hverken registrerede eller besvarede Skattestyrelsens henvendelser. Derfor blev intet af det, jeg siden har fremført, i tide fremført over for Skattestyrelsen.

Da jeg gik ind i sagen i foråret 2020 fik jeg fremsendt kopi af det originale lånedokument med [person1]s underskrift og medsendt dette til Skatteankestyrelsen.

Der er derfor ikke grundlag for at konstatere, at [person1]s underskrift først er påført på dette tidspunkt eller at hele låneforholdet ikke er reelt.

Det vil være en bekymrende retstilstand at en låntager bliver sat i skat af lån, som kreditor insisterer på er reelle.

Det skal desuden bemærkes, at [person5] uden anerkendelse af lånenes realitet uforvarende kan risikere anklage for socialt bedrageri, fordi han en kort periode efter bruddet med [person1] modtog bistandshjælp

Som tidligere anført skal lånene forstås i lyset af den lange periode hvor [person5] efter en meget alvorlig hjerneblødning reelt var uarbejdsdygtig, men ikke modtog offentlig forsørgelse. Hvad der dengang syntes at være hans held var, at levede sammen med og delte økonomi med sin velhavende kæreste [person1]. Parret planlagde at gifte sig. Men [person5]s private udgifter for penge, der blev overført fra [person1] blev registreret som lån for så vidt muligt at sikre [person1]s søn mod at få sin arv urimeligt beskåret ved de store overførsler til hendes – var forventningen – kommende ægtemand,

Differencen mellem Skattestyrelsens forhøjelse af [person5]s indkomst og beløbet på gældsbrevene i de tre år afspejler [person1]s vurdering af hvad, der har været udgifter, han via udlæggene har afholdt specifikt for hende.

Som anført har jeg fremsendt 11 eksempler på beløb, der - blandt andet med dén begrundelse - bør udgå af regnestykket.

Disse eksempler dækker ikke den samlede forskel.

Skatteankestyrelsen foreslår, at mine eksempler bliver tilbage sendt til granskning i Skattestyrelsen med henblik på eventuel efterregulering, og der anmodes om dokumentation for yderligere poster denne art. Det kan jeg desværre ikke honorere, da jeg trods en betydelig arbejdsindsats ikke har været i stand til at få kortlagt mere. Vi må derfor selvfølgelig acceptere, at [person5] er indkomstskattepligtig af udokumenterede forskelsbeløb mellem Skattestyrelsens ansættelse på den ene side og på den anden side summen af gældsbrevenes pålydende plus de udlæg, jeg har påpeget.

Nederst side 9 i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er en misforståelse, der fører til den fejlagtige konklusion, at der heller ikke eksisterer et reelt lån fra min hustru [person2] på 58.400 kr. Dette låneforhold er beklageligt reelt. Misforståelsen opstår, fordi Skatteankestyrelsen rigtigt konstaterer, at der ikke i august 2018 er overført 40.000 kr. til [person5]. Det er korrekt, men anfægter ikke lånets realitet: Denne første del af lånet er overført fra [person2] - via min konto – direkte til [person5] s studerende søn [person6]. [person6] havde givet et hastelån til sin Fars totalt kaotiske økonomi, men ikke længere kunne undvære pengene!

5. april lånte [person5] ekstra 18.400 kr. af sin søster. Der er fremsendt dokumentation for det samlede lån på 58.400 kr. Lånedokumentet er også garanti for, at mine særbørn ikke arvemæssigt belastes af det vedvarende underskud i [person5] s privatøkonomi, idet pengene senest tilbagebetales ved modregning i den arv til sin bror, som [person2] har efterladt i hendes og mit fælles testamente.

Lad mig sammenfattende minde om, at [person5] er i en umulig gældsfælde, der er resultatet af det økonomiske og personlige kaos, han gennemlevede de første seks år efter at han var tæt ved at dø af en hjerneblødning i 2013:

Han har ikke reelt tjent penge ved erhvervsarbejde de første seks år efter hjerneblødningen. Fra 2019 fik han fat i arbejdsmarkedet ved ufaglært arbejde i en virksomhed, der laver tryk på T-shirts. Det har omsider sikret stabilisering - med langt bedre helbredstilstand og en – om end beskeden - hverdagsøkonomi.

Men han har ingen som helst mulighed for at bidrage nævneværdigt til at afvikle millionstore krav fra SKAT for denne periode,

Den ene halvdel af kravene vedrører nærværende sag, hvor han i realiteten er blevet forsørget via lån fra sin daværende kæreste i stedet for via bistand fra det offentlige, som han formentlig havde været berettiget til.

Den anden halvdel er resultatet af tåbelige dispositioner og mislykkede erhvervsplaner, som han forsøgte sig med under sin sygdom - uden at få kvalificeret revisorrådgivning. Den største andel af disse ubetalte regninger for person- og selskabsskat skyldes at han via et selskab ejede et sommerhus, som han søgte delvis at udleje – og åbenbart ikke forstod de drakoniske bestemmelser, der i så fald træder i kraft for hovedaktionærers forbrugsværdi af sommerhuset. Vi har ikke grundlag for at anfægte disse skattekrav, men kendsgerningen er, at allerede disse krav er umulige for ham at honorere i hans aktuelle økonomiske situation.

Hvis Skatteankestyrelens indstilling i denne sag stadfæstes, bliver gældsbyrden endnu mere uoverskuelig for ham.

Jeg skal bede om at sagen indbringes for Landsskatteretten, hvor jeg samtidig beder om – om muligt – at give møde i Retten’.”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens erklæringssvar anført:

”Meget kortfattet skal jeg appellere om at indstillingen ændres på tre punkter

1) At de fremsendte lånebeviser for [person5] s gæld til [person1] og [person2] anerkendes som reelle låneforhold, jf. vedlagte redegørelser fra [person1] samt [person4] og [person2], idet der er tale om originale lånedokumenter, der ikke er udarbejdet med henblik på skattesagen.

2) At de resterende ca. 365.000 kr. (forskellen mellem gæld til [person1] og SKAT’s forhøjelse af [person5] s indtægter 2016-2018 justeres yderligere ned med de af mig dokumenterede elleve eksempler.

3) At der foretaget en skønsmæssig ansættelse af en indkomstforhøjelse for det beløb, der resterer efter imødekommelse af punkt 1-2, idet vi desværre ikke er i stand til at foretage yderligere udredning af hvor stor en del af de resterende udgifter, der vedrører [person1]. Men det må erkendes at der i praksis er tale om et gaveelement af en vis størrelse fra [person1] til [person5].

Ad 1) [person1]s redegørelse:

Kære [person4]

Tak for din information om status på [person5]s skattesag.

Til brug for din samtale med skattemyndighederne kan jeg bidrage med følgende kommentar:

[person5] og jeg har underskrevet tre gældsbreve vedrørende årene 2016-2018 på i alt 861.000 kr. som jeg forstår at skattemyndigheden indtil videre afviser er reelle lån, bl.a. fordi de påstår at de er vilkårligt og efterfølgende opgjort. Derfor betragter SKAT alle overførsler fra mig til [person5] som indkomst, han skal betale skat af – i alt skat af et beløb, de har opgjort til 1.226.000 kr.

De 861.000 kr. er imidlertid undervejs oprettet som reelle lån, opgjort af mig og godkendt af os begge i hvert af årene.

[person4] har sendt mig en kopi af hans opgørelse til SKAT, der belyser at en del af forskellen på 365.000 kr. mellem lånebeløbet og de 1.226.000 kr., SKAT har opgjort, er udgifter, som [person5] har afholdt på mine vegne eller som fællesudgifter. Desuden er der poster, der simpelthen skal renses ud, fordi de vedrører penge, der er gået frem OG tilbage.

Jeg kan bekræfte denne fremstilling – også at jeg - uden at bevaret den konkrete dokumentation - er af den bestemte opfattelse at sådanne poster er en væsentligt større del af de 365.000 kr. end eksemplificeret af [person4].

Med venlig hilsen

[person1]

Ad 2) [person4] og [person5]s redegørelse for [person5] s lån fra [person2]

Jeg overførte på vegne af min hustru 30. august 2018 de første 40.000 kr. til [person5] på konto [...93] ([finans3] afdeling). Den nævnte konto – har jeg nu fået oplyst – var en kortvarigt oprettet virksomhedskonto til at iværksætte et af [person5] s mislykkede erhvervsprojekter ved navn [virksomhed7].

Udskrift af min egen konto [...37] vedlægges.

Baggrunden for at de 40.000 blev lånt i stor hast var et [person5] havde forestillet sig en indtægt, der ikke kom, og derfor i mellemtiden havde fået lov at udnytte sin søn [person6] s mulighed for overtræk til at få [person6] til at lægge 35.232,80 kr. ud for køb af en computer Det meste af lånebeløbet fra os blev anvendt til at [person5] kunne refundere [person6] hans udlæg.

Der vedlægges desuden redegørelse fra [person2] for udlån af ekstra 18.400 kr. til [person5] frem til at et samlet gældsbrev på 58.400 kr. blev underskrevet 5. april 2019 (som allerede dokumenteret).”

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst, når der ikke er tale om gaver der henhører under boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra b, at blandt andet gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. En person kan afgiftsfrit give gaver til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Gaver, der ydes uden for gavekredsen nævnt i § 22, herunder gaver mellem søskende, er således skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes, hvis skatteyder ikke kan godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR og Retten på [by3] dom af 30. januar 2013, offentliggjort som SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Det kan blandt andet udledes af SKM2017.625.BR. Det er klageren, der skal godtgøre, at de indsatte beløb er skattefrie lånebeløb, og at der er tale om et reelt gældsforhold, hvilket kan udledes af SKM2018.571.BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.

Af praksis følger, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag som udgangspunkt ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation. Det kan udledes af SKM2016.70.BR.

Klageren har på sine konti modtaget i alt 550.000 kr. i indkomståret 2016, 516.757 kr. i indkomståret 2017 og 159.619 kr. i indkomståret 2018. Klageren har oplyst, at en del af indsætningerne vedrører lån fra hans tidligere samlever [person1].

I forlængelse heraf har klageren fremlagt tre gældsbreve dateret henholdsvis den 31. december 2016, 29. december 2017 og 31. december 2018. De tre gældsbreve vedrører lån til klageren fra [person1] og udgør henholdsvis 419.200 kr., 404.000 kr. og 37.700 kr. Endvidere har klageren fremlagt et gældsbrev indgået mellem klageren og [person2].

Landsskatteretten finder det godtgjort, at der er ydet lån fra [person1] til klager og at der er grundlag for nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med gældsbrevenes pålydende. Landsskatteretten finder det godtgjort, at [person2] har ydet lån til klager, hvorfor forhøjelsen nedsættes med kr. 3000, overført den 28. december 2018.

Endvidere finder Landsskatteretten ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 til henholdsvis 130.800 kr., 112.757 kr. og 118.919 kr.