Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 14. marts 2017 truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomstkom med udbetalt befordringsgodtgørelse i årene 2013, 2014 og 2015.

Klagerens repræsentant har den 30. april 2019 anmodet Skattestyrelsen om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 genoptages med henblik på, at den fortaget forhøjelse med beskatning af befordringsgodtgørelse nedsættes til 0 kr., idet klageren ifølge repræsentanten opfylder betingelserne for skattefrihed.

Samtidig hermed har klagerens repræsentant anmodet Skattestyrelsen om, såfremt befordringsgodtgørelse anses som skattepligtig, at klagerens hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med hvad der beløbsmæssigt svarer til den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at følgende selskaber har indberettet følgende A-indkomst og skattefri befordringsgodtgørelse på klageren for indkomståret 2015:

CVR nr. NavnA-indkomstSkattefri befordringsgodtgørelse

30713893 [virksomhed1] A/S 23.910 kr.23.029 kr.

30818997 [virksomhed2] ApS 151.440 kr.74.064 kr.

32096883 [virksomhed3] ApS 16.110 kr. 15.508 kr.

32154239 [virksomhed4] ApS 20.000 kr. 16.313 kr.

Klageren har i indkomståret 2015 ejet alle fire selskaber.

I forbindelse med Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens behandling af sagen er der ikke fremlagt dokumentation for den befordring, som klageren skattefrit har fået udbetalt godtgørelse for i 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke genoptagelse klagerens skatteansættelse for indkomstår 2015.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”1. Kørselsgodtgørelse

1.2 Faktiske forhold

Din advokat skriver i brevet af 30. april 2019, at forhøjelsen på 128.914 kr. vedrørende beskatning af kørselsgodtgørelse, som har resulteret i årsopgørelse nr. 3, ønskes nedsat til 0 kr.

I gør gældende, at de fulde betingelser ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, herunder kontrolkravet hos de enkelte selskaber, var opfyldt ved udbetalingen. I gør endvidere gældende, at Skattestyrelsen ved sin oprindelige kvalifikation af kørselsgodtgørelsen som skattepligtig har fejlsubsumeret de foretagne udbetalinger rent juridisk, hvorfor disse skal ændres og tilbageføres til det oprindeligt selvangivne.

Da din advokat ikke på tidspunktet for indsendelse af anmodningen var i besiddelse af hverken forslag eller afgørelse, bad din advokat om aktindsigt og udsættelse med behandlingen af anmodningen

i 4 uger efter modtagelse af aktindsigt. Din advokat forventede, at gennemgang af materialet fra aktindsigt og drøftelse heraf med dig ville give anledning til yderligere bemærkninger til Skattestyrelsens fejlagtige kvalifikation af den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse fra selskaberne [virksomhed5] ApS (tidligere [virksomhed1] A/S), [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed6] ApS (tidligere [virksomhed4] ApS). Vi har dags dato ikke modtaget yderligere bemærkninger fra din advokat.

Der er givet delaktindsigt den 7. maj 2019 og resterende aktindsigt den 9. maj 2019.

Du er tidligere i forslag af 13. februar 2017 og afgørelse af 14. marts 2017 blevet beskattet af udbetalt kørselsgodtgørelse fra ovennævnte selskaber med i alt 128.914 kr. Beskatningen er begrundet med, at du ikke har dokumenteret, at du har afholdt erhvervsmæssig udgifter til brændstof.

Vi har ikke modtaget dokumentation for, at du har afholdt erhvervsmæssige udgifter for de selskaber, som har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Vi har endvidere ikke modtaget kørselsrapporter for indkomståret 2015. Selskabet [virksomhed2] ApS, som har udbetalt 74.064 kr. af de 128.914 kr., er den 28. marts 2019 bedt om at indsende grundbilag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til dig. Selskabet [virksomhed2] ApS har ikke indsendt dette dokumentation.

1.2 Dine bemærkninger

Vi har ingen bemærkninger modtaget.

1.3 Retsregler og praksis

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

1.4 Skattestyrelsens afgørelse

Efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan du få genoptaget din skatteansættelse, hvis du fremlægger oplysninger af faktisk eller af retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Din advokat har ikke fremlagt nye oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2015 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der er ikke indsendt dokumentation for, at du har afholdt erhvervsmæssige udgifter for de selskaber, som har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelser

I din advokats brev af 30. april 2019 fremgår der ikke nye oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse, og da vi ikke har modtaget yderligere bemærkninger fra din advokat, lægger vi til grund, at du ikke har yderligere bemærkninger end det der fremgår af brevet af 30. april 2019.

2. Hævet opsparet overskud

2.2 Faktiske forhold

Din advokat har den 30. april 2019 endvidere bedt om at hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med 128.914 kr. svarende til forhøjelsen af den skattefrie kørselsgodtgørelse.

Og i det omfang at vi ikke er indstillet på at ændre din skatteansættelse for indkomståret 2015, anmoder din advokat om, at hævet opsparet overskud nedsættes med 128.914 kr.

2.2 Dine bemærkninger

Vi har ingen bemærkninger modtaget.

2.3 Retsregler og praksis

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

2.4 Skattestyrelsens afgørelse

Vi kan ikke godkende, at hævet opsparet overskud nedsættes med 128.914 kr. Reglerne fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

test

Den selvangivne overskudsdisponering i virksomhedsordningen kan kun ændres i det tilfælde, at der er en ansættelsesændring af virksomhedens samlede resultat efter renter. Beskatning af modtaget skattefri kørselsgodtgørelse er ikke en ansættelsesændring af virksomhedens samlede resultat.

Vi henviser til SKM2018.494.LSR hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter der ikke var godkendt en ændret disponering af virksomhedsoverskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, idet en af SKAT foretaget ændring af klagerens skatteansættelse ikke medførte en ændring af virksomhedens overskud, men alene en ændring af klagerens kapitalindkomst uden for virksomhedsordningen. Der kunne endvidere ikke ske selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet ændringen af skatteansættelsen ikke havde direkte sammenhæng med det ønskede omvalg.”

Skattestyrelsen har den 5. maj 2020 udtalt følgende til klagen:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi vil dog gerne fremhæve, at kopi af forslaget dateret 26. november 2019 er sendt til [virksomhed7], Att: [person1], [adresse1], [by1].”

Skattestyrelsen har den 17. november 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Klageren har i 2015 fået udbetalt kr. 128.914 af forskellige selskaber som han enten ejer eller er direktør eller revisor i.

SKAT traf afgørelse og forhøjede klageren den 14. marts 2017, da betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt.

Klagerens repræsentant har den 30. april 2019 anmodet Skattestyrelsen om ordinær genoptagelse af 2015 med henblik på, at den fortaget forhøjelse med beskatning af befordringsgodtgørelse nedsættes til 0 kr., da klageren skulle opfylde betingelserne for skattefrihed.

Samtidig hermed har klagerens repræsentant anmodet Skattestyrelsen om, såfremt befordringsgodtgørelse anses som skattepligtig, at klagerens hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med hvad der beløbsmæssigt svarer til den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal:

” En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat,

skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb

fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen”

Befordringsgodtgørelse - skattepligt

Klageren har ikke fremlagt oplysninger omkring afholdelsen af udgifterne til brændstof, kørebog, virksomhedens kontrol med udbetaling m.v. der kan begrunde en ændring. Herefter kan klageren ikke få genoptaget 2015.

Opsparet overskud

De af SKAT foretagne ændring vedrører ikke klagerens personligt drevne virksomhed.

Herefter giver SKATs ændringer ikke mulighed for at ændre på overskudsdisponeringen.

Forholdet er derfor ikke omfattet af virksomhedsskatteloven § 10.

Omvalg – Skatteforvaltningslovens § 30

SKM2020.14 H åbnede op for en større mulighed for omvalg end tidligere.

Men da klageren ikke har anmodet om dette inden for 6 måneder, jf. Sfl § 30, stk. 2, kan der ej heller fortages omvalg.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 skal genoptages.

Subsidiært er det gjort gældende, at klageren er berettiget til at ændre disponeringen i virksomhedsordningen, således at hævet opsparet overskud nedsættes med 128.914 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person2] har afholdt omkostningerne til transport i sin private bil i indkomståret 2015 og dermed er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse med samlet kr. 128.914 i dette indkomstår.

Til yderligere belysning af sagens faktiske forhold vedlægges SKATs afgørelse af den 14. marts 2017 vedrørende ændring af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 som bilag 2. Det bemærkes, at det alene er problemstillingerne i relation til skatteansættelsen for indkomståret 2015, der er relevante i forhold til nærværende sag. Årsopgørelse nr. 3 af den 17. marts 2017 vedrørende [person2] for indkomståret 2015 vedlægges endvidere til Skatteankestyrelsens orientering som bilag 3.

Det kan til orientering oplyses, at vi ikke har modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse, der angiveligt er fremsendt den 26. november 2019, hvilket er baggrunden for, at der ikke forud for Skattestyrelsens afgørelse af den 14. januar 2020 er fremsendt bemærkninger i relation til sagen.

... ...

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at ændringen af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015 gennemført ved SKATs afgørelse af den 14. marts 2017 (bilag 2) og årsopgørelse nr. 3 af den 17. marts 2017 (bilag 3) medfører en sådan ændring af [person2]s skatteansættelse, at [person2] er berettiget til at regulere den tidligere selvangivne overskudsdisponering for indkomståret 2015.”

Klagerens repræsentant er den 1. oktober 2020 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal på denne baggrund venligst anmode om at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten.

Vi skal ligeledes venligst anmode om, at sagen afgøres af Landsskatteretten i stedet for som foreslået af Skatteankestyrelsen af [Skatteankenævnet].

I det omfang ovenstående på nogen måde giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg selvsagt til Skatteankestyrelsens fulde rådighed for en nærmere drøftelse heraf såvel pr. e-mail som telefonisk.

Vi imødeser indkaldelse til et retsmøde i sagen.”

Repræsentantens bemærkninger på retsmødet

Klagerens repræsentant har på retsmødet i Landsskatteretten gjort gældende, at klageren skulle have mulighed for at foretage omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den skattepligtige har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller der kan være fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Klagerens repræsentant har den 30. april 2019 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015. Genoptagelsesanmodningen er således indgivet inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anmodet om, at klagerens skatteansættelse ændres, således at udbetalt befordringsgodtgørelse anses for skattefri. Såfremt Skattestyrelsen ikke er indstillet herpå, har klagerens repræsentant anmodet om at overskudsdeponeringen i stedet ændres, således at hævet opsparet overskud nedsættes med den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Befordringsgodtgørelse

Skattestyrelsen har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse vedrørende befordringsgodtgørelse.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Det følger af § 2, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000).

Klagerens repræsentant har både i anmodningen om genoptagelse samt i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren har afholdt omkostningerne til transport i sin private bil i indkomståret 2015, og at klageren dermed er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse.

Der er hverken i forbindelse med Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt dokumentation for den omhandlede befordring, herunder at den er foretaget i klagerens egen bil.

Der ses således ikke at være fremlagt nye oplysninger af en sådan karakter, at det findes godtgjort eller sandsynliggjort, at der er grundlag for en ændring eller revurdering af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsen afgørelse for dette punkt.

Hævet opsparet overskud

Skattestyrelsen har ikke godkendt, at overskudsdeponeringen ændres.

Det følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, at virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Dertil kommer, at hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, er opfyldt, da kan den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan dog højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.

Bestemmelsen giver den skattepligtige mulighed for at ændre overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen, såfremt skatteansættelsen ændres efter udløbet af selvangivelsesfristen. Det er en forudsætning, at ansættelsesændringen vedrører, at en virksomheds overskud konkret forhøjes eller nedsættes, jf. forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Klagerens repræsentant har anmodet om, at klagerens hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen nedsættes med hvad der beløbsmæssigt svarer til den udbetalte befordringsgodtgørelse, såfremt denne anses som skattepligtig for klageren.

Beskatningen af den udbetalte befordringsgodtgørelse til klageren i 2015 er ikke sket på foranledning af en ændring i virksomhedens resultat. Der er således ikke foretaget en ændring af klagerens resultat af virksomhed, der kan medføre en ændring af klagerens overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at betingelserne for at anvende virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, er opfyldt. Der er således ikke grundlag for at godkende repræsentantens anmodning om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 i forhold til overskudsdeponeringen.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsen afgørelse for dette punkt.

Omvalg

Skattestyrelsen har ikke ved den påklagede afgørelse taget stilling til spørgsmålet om muligheden for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Klageren henvises til at anmode Skattestyrelsen om muligheden for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.