Kendelse af 08-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2022

Journalnr. 20-0031279

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1967 og bor på adressen [adresse1], [by1], sammen med sit barn født i 2003. Klageren har herudover et barn født i 2000.

Klageren er ansat i fleksjob som kantineassistent.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til i alt 167.560,17 kr. og består blandt andet af restskat for indkomstårene 2013 og 2014, moms for 1. januar 2014-31. december 2014, B-skat for indkomståret 2016 samt medielicens for perioden 1. juli 2019-31. december 2019 på 1.196,49 kr.

Klagerens gæld for indkomstårene 2013-2014 udgør 102.615,86 kr. ekskl. inddrivelsesrenter.

Klagerens gæld vedrørende B-skat for perioden 1. januar 2016-31. december 2016 udgør 17.981 kr. ekskl. inddrivelsesrenter. Gældsstyrelsen har oplyst, at gælden opstod, da der blev indregnet restskat for indkomståret 2014 i forskudsskatten for 2016. Raten blev i ny forskudsopgørelse af 26. februar 2016 fjernet fra forskudsopgørelsen og blev derfor omdannet til en B-skatterate.

Ved ansøgning af 4. april 2019 anmodede klageren om eftergivelse af sin gæld til det offentlige. Af ansøgningen fremgår, at klageren er ansat i fleksjob på grund af en arbejdsskade i 2006, og hun har derfor ikke mulighed for forfremmelse eller ekstra timer. Hun oplyser herudover, at hun ikke har været ved tandlægen i fire år, og at hun er blevet skilt. På grund af skilsmissen har hun ikke mulighed for at øge sin indtægt i de kommende år. Klageren forstår ikke, hvordan hendes skattegæld kan vokse så voldsomt, når hun er almindelig fleksjobber.

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter

Klageren

Indtægter efter skat

15.667 kr.

Ungeydelse

940 kr.

Ægtefællebidrag

1.100 kr.

Indtægter i alt

17.707 kr.

Udgifter

Klageren

Husleje

6.550 kr.

El, gas, vand, varme

4.000 kr.

Faglige kontingenter/A-kasse

492 kr.

Samværsudgifter med børn

300 kr.

Udgifter i alt

11.342 kr.

Af ansøgningen fremgår også følgende budgetoplysninger for klagerens børn:

Indtægter/udgifter

Barn født 2003

Månedlige indtægter

Børnetilskud

940 kr.

Børnebidrag

1.100 kr.

Nettoindtægt

2.040 kr.

Af ansøgningen fremgår herudover følgende oplysninger om aktiver og passiver:

Aktiver

Klageren

Kontante penge

1.800 kr.

Aktiver i alt

1.800 kr.

Passiver

Stiftet

Klageren

Indskudslån

2014

9.000 kr.

Intrum/Telia

3.400 kr.

Passiver i alt

12.400 kr.

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2019 fremgår det blandt andet, at klagerens personlige indkomst i 2019 var på 307.304 kr. Det fremgår også, at klageren pr. 31. december 2019 havde et indestående i pengeinstitut på 19.512 kr. og at klageren ikke havde gæld til private kreditorer.

Det fremgår herudover, at klageren har haft en virksomhed med CVR nr. [...1] fra 15. december 1993 til 9. marts 2019.

Det fremgår af Gældsstyrelsens betalingsevneberegning, at klageren har en betalingsevne på 650 kr. indtil den 30. november 2021. Herefter stiger klagerens betalingsevne til 900 kr. om måneden.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”Herunder kan du læse vores begrundelse(r) for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Vi vurderer, at du på baggrund af dine økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale din gæld.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du på baggrund af det oplyste for så vidt angår indtægter og udgifter, reduceret med rådighedsbeløbet, har betalingsevne.

Vi har udarbejdet betalingsevneberegning ud fra de oplysninger om din økonomi, som du har sendt til os. Dog er beløbet vedrørende el, gas, vand og varme tilrettet med de faktiske beløb efter de indsendte bilag. Vores betalingsevneberegning nedenfor viser, at du har en betalingsevne på 1.350,00 kr. pr. måned.

Du kan se vores beregning af din betalingsevne nedenfor.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi har vurderet din mulighed for at betale

Vi har vurderet, at du har mulighed for at betale din gæld (betalingsevne). Du kan se vores beregning nedenfor:

Indtægter:

Indkomst fra lønsedler

15.667,00

kr.

Andre indtægter - ægtefællebidrag

1.100,00

-

Fagligt kontingent/A-kasse/efterlønsbidrag

-492,00

Indtægter i alt

16.275,00

kr.

Udgifter:

Boligudgifter

6.550,00

kr.

El/gas/vand/varme m.v.

1.078,00

-

Underskud på børneregnskab

887,00

-

Udgifter i alt

8.515,00

kr.

Indtægter i alt

16.275,00

kr.

Udgifter i alt

8.515,00

kr.

Rådighedsbeløb til øvrige udgifter

6.410,00

kr.

Din betalingsevne

1.350,00

kr.

Din betalingsevne, nedrundet

1.350,00

kr.

Rådighedsbeløbet er fastsat i Bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 44. Beløbet reguleres hvert år pr. den 1. januar.

Satserne for 2019 udgør:

Det i § 26 fastsatte rådighedsbeløb udgør 6.410 kr. om måneden for skyldner. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 4.460 kr. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, forsikringer m.v.

Du har i din ansøgning anført en udgift til transport på 300,00 kr. Transportudgifter kan jf. gældssaneringspraksis kun medtages i forbindelse med erhvervelse af indkomst, hvorfor denne udgift ikke medtages i betalingsevneberegningen.

De i § 21, stk. 3, nr. 4, fastsatte rådighedsbeløb udgør 1.750 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.230 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.210 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Da der er et hjemmeboende barn under 18 år i husstanden, har vi også lavet et børneregnskab.

Nettoresultatet for børneregnskabet viser et underskud på 887,00 kr. Underskuddet indgår med hele beløbet i din betalingsevneberegning.

Vi har udregnet børneregnskabet således:

[person1]:

Rådighedsbeløb 2019 børn i alderen 7-18 år

kr.

-

3.210,00

Børnefamilieydelse månedligt

kr.

+

936,00

Børnebidrag

kr.

+

1.387,00

Underskud børnebudget månedligt

kr.

-

887,00

Reglerne om beregning af betalingsevne står i kapitel 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 576 om inddrivelse af gæld til det offentlige af 29. maj 2018.

Du har systematisk oparbejdet gæld til det offentlige.

Det fremgår af vedhæftede gældsoversigt, at en stor del af din gæld til det offentlige vedrører restskat for årene 2013 og 2014, og raterne kan specificeres således:

Restskat 2013 – Forfald 01.09.2014

Kr.

2.842,50

Restsakt 2013 – Forfald 01.10.2014

Kr.

6.727,28

Restskat 2013 – Forfald 01.01.2016

Kr.

3.460,28

Restskat 2013 – Forfald 01.01.2016

Kr.

3.460,28

Restskat 2013 – Forfald 02.01.2016

Kr.

3.460,28

Restskat 2014 – Forfald 01.08.2015

Kr.

17.035,15

Restskat 2014 – Forfald 01.09.2015

Kr.

17.035,15

Restskat 2014 – Forfald 01.10.2015

Kr.

16.947,14

I alt

Kr.

70.956,14

Herudover er der indregnet 19.626,00 kr. af restskat for 2014 i forskudsskatten for 2016. Denne rate er i ny forskudsopgørelse af den 26. februar 2016 fjernet fra forskudsopgørelsen og er derfor blevet omdannet til en rate B-skat med forfaldsdato den 01.01.2017.

Du skylder således 70.956,14 kr. + 19.626,00 kr., eller i alt 90.582,14 kr. i restskat og B-skat ud af en samlet offentlig gæld på 160.963,81 kr.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at denne gæld er oparbejdet systematisk, idet der er tale om flere på hinanden oparbejdede restancer. Der er samtidig tale om, at den systematisk oparbejdede gæld udgør en væsentlig del af din samlede gæld til det offentlige.

En betingelse for at få eftergivelse er, at du ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at du ikke må have en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Det står i § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Du har stiftet ny gæld til det offentlige, efter du har søgt om eftergivelse.

Vi lægger vægt på, at du har stiftet ny gæld til det offentlige, efter ansøgning om eftergivelse er indsendt. Ny gæld vedrører medielicens for perioden 1. juli – 31. december 2019 i alt 1.196,49 kr.

Vi kan oplyse, at selv forholdsvis små nye restancer efter ansøgning om eftergivelse har betydning ved vores vurdering af, hvorvidt offentlig gæld kan eftergives.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke må stifte ny gæld til det offentlige, efter at din eftergivelsessag er indledt. Det står i § 13, stk. 2, nr. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Gældsstyrelsen har lagt vægt på gældens alder. Din offentlige gæld består af restskat, grøn ejerafgift, medielicens, moms, B-skat og diverse gebyrer og renter stiftet i perioden 2013 til 2017.

Vi anser derfor din gæld til at være for ny til, at den er saneringsmoden, hvilket er et forhold, der taler afgørende imod eftergivelse, jf. Inddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

I din ansøgning oplyser du, at du er i flexjob. Vi vurderer, at det ikke er et forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter nedennævnte bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger

I vores behandling af din ansøgning om eftergivelse har vi undladt at medtage din datter [person2] i børneregnskab og betalingsevneberegning, da hun er fyldt 18 år og er fraflyttet din bopæl, siden du indsendte ansøgningen.”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

RIM fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 12. december 2019.

Klager får afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

Det vurderes, at da klager har en betalingsevne, har klager på mulighed for at afdrage på restancen og på sigt at have mulighed for at indfri sine økonomiske forpligtelser. (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1)
Restancen anses for at være systematisk oparbejdet. Klagers restance på restskat anses for at være oparbejdet systematisk og for at være en væsentlig del, af klagers offentlige restance. (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2 litra d.
Der er stiftet ny gæld efter modtagelsen af ansøgning om eftergivelse. Der er stiftet gæld på licens i perioden 1. juli 2019 – 31. december 2019. (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6)
Restancen anses ikke for at være saneringsmoden. Restancen er opstået fra 2013 – 2017 og anses derfor ikke for at være saneringsmoden. (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4)
Der er ikke sociale eller andre forhold, der taler for en eftergivelse. At klager er visiteret til et flexjob, anses ikke som værende forhold, der taler for en eftergivelse (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6)

Betalingsevne

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. punktum, at der kan gives eftergivelse af offentlige restancer, såfremt skyldner ikke har en betalingsevne eller indenfor de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Klager anses ikke for at opfylde betingelserne i § 13, stk. 1, 2. punktum på afgørelsestidspunktet.

Klagers betalingsevne er i afgørelsen beregnet til at være på kr. 1.350,00. Der henvises til beregningen angivet i afgørelsen om afslag på eftergivelse.

Klager skriver i sin klage, at hun mener, at der skal tages højde for følgende udgifter:

Forsikringer
Udgifter til transport til sønnen
Udgifter til vedligehold af cykel, der anvendes til befordring til flexjob
Afdrag på boligstøtte til UdbetalingDanmark
Betaling af flexydelsesbidrag, der er en betingelse for at kunne modtage flexydelse.

En betalingsevneberegning foretages efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 (BEK 2020-03-09 nr. 188 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Dette følger af gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 2 sammenholdt med inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Det månedlige afdrag udgøres af skyldners og en eventuel ægtefælles/samlevers nettoindkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1 fratrukket udgifterne angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Forsikringer

Indboforsikring og ulykkesforsikringer fremgår ikke af listen over udgifter angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2. Udgifterne til indboforsikring og ulykkesforsikringer skal derfor afholdes af skyldners rådighedsbeløb.

Afdrag på boligstøtte til Udbetaling Danmark

Der kan godkendes afdrag på boligstøtte til Udbetaling Danmark. Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 9 jf. § 28. Der afdrages månedligt kr. 222 til og med 1. november 2021.

Den beregnede betalingsevne på kr. 1.350,00 skal derfor reduceres med kr. 222,00 i perioden 1. januar 2020 til og med 1. november 2021.

Udgifter til transport til sønnen (buskort)

Udgifter til buskort til sønnen kan ikke fradrages jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 2 jf. § 21, stk. 3. Udgiften skal afholdes af sønnens rådighedsbeløb.

Udgift til vedligeholdelse af cykel

Klager har oplyst, at hun anvender cyklen til transport til sit flexjob. Klager angiver, at der er vedligeholdelsesomkostninger på cyklen på kr. 300,00 pr. måned.

Ved opgørelse af skyldners nettoindkomst kan der fratrækkes udgifter til rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten udover et grundbeløb på kr. 790,00 (SKM2019.597.GÆLDST) til blandt andet offentlig transport og rimelige udgifter til motorkøretøjer. Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3. En cykel anses ikke for et motorkøretøj, og udgiften er derudover under grundbeløbet på kr. 790,00. Der kan derfor ikke gives fradrag for yderligere kr. 300,00 i betalingsevneberegningen.

Flexydelsesbidrag

Klager har oplyst, at hun betaler kr. 1.542,00 pr. kvartal i flexydelsesbidrag. Betalingen af flexydelsesbidraget er en betingelse for, at klager kan modtage flexydelse. Dette fremgår af www.borger.dk – pension og efterløn – Efterløn, flexydelse,delpension – Flexydelse – tilmelding til flexydelsesordning. Beløbet er fradragsberettiget.

Ved opgørelsen af skyldners nettoindkomst kan der fratrækkes udgifter til kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 4.

Bidrag til flexydelsesordningen anses for at skulle anerkendes på lige fod med fradrag for fagligt kontingent og A-kasse, hvorfor der gives fradrag for beløbet jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 4 analogt.

Der er i 2019 indberettet følgende til Skatteforvaltningen

Fagligt kontingent og A-kasse kr. 5.118,00

Flexydelsesordning kr. 6.096,00

Fradrag pr. måned = (5.118 + 6.096 delt med 12) = kr. 934,50

Der er i betalingsevneberegningen givet fradrag for kr. 492,00 pr. måned.

Der er yderligere fradrag på kr. 442,50.

Betalingsevnen kan herefter beregnes til

Beregnet betalingsevne i afgørelsen kr. 1.350,00

Fradrag for ydelser på boligstøttelån kr. 222,00

Yderligere fradrag for faglig kontingent kr. 442,50

Betalingsevne i alt kr. 685,50

Afrundet til kr. 650,00

Fra og med 1. december 2021 er betalingsevnen kr. 222,00 højere og kan afrundes

til kr. 900,00

Klager her dermed en betalingsevne og anses for på sigt at være i stand til at kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser. Inddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. punktum anses derfor ikke for at være opfyldt, hvorfor der ikke kan gives eftergivelse af offentlige restancer.

Restancen anses for at være systematisk oparbejdet

Klagers restance på restskat anses for at være oparbejdet systematisk og for at være en væsentlig del, af klagers offentlige restance. Klager anses derfor for at have handlet økonomisk uansvarligt.

Eftergivelse af offentlige restancer kan i almindelighed ikke finde sted, hvis skyldner har handlet økonomisk uansvarligt og har oparbejdet en ikke uvæsentlig del af den offentlige gæld systematisk. Dette følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2 litra d.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen i afgørelsens vedrørende dette punkt.

Der er stiftet ny gæld efter modtagelsen af ansøgning om eftergivelse.

Der er stiftet gæld på licens i perioden 1. juli 2019 – 31. december 2019. Restancen er modtaget til inddrivelse den 28. oktober 2019.

Denne restance er derfor opstået, efter klager har indsendt ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige pr. 4. april 2019.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6, at der i almindelighed ikke kan gives eftergivelse af offentlige restancer, hvis der efter sagens opstart er oparbejdet nye restancer.

Restancen anses ikke for at være saneringsmoden

Restancen er opstået i årene 2013 – 2017. Restancen er derfor så ny, at den ikke anses for at være saneringsmoden.

Dette taler imod en eftergivelse af offentlig restancer jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Sociale/andre forhold

En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

I forarbejderne til loven (L20 FT 2008-09) står der, at hensigten med § 13, stk. 6 er at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.

I forarbejderne er der angivet, at sociale eller andre forhold kan være:

Hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes.
Hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

RIM har efter en konkret vurdering af klagers ansøgning og klage vurderet, at en imødekommelse af klagers ansøgning om eftergivelse ikke ses at give klageren den varige forbedring af hendes økonomiske forhold, som forarbejderne lægger op til.

Samtidig vurderes det, at det forhold, at klager er visiteret til et flexjob og har mistet 50 % af sin førlighed i hånden, ikke anes for at være et særligt forhold, der kan tale for en eftergivelse.

Det vurderes herefter, at der ikke foreligger sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse af offentlige restancer efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse af gælden til det offentlige skal imødekommes.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Jeg syntes ikke jeg har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, tværtimod, syntes jeg,

at jeg har kæmpet på bedste vis med det økonomiske grundlag jeg har haft til rådighed. Men

der er jo også grænser for hvor mange penge jeg kan betale, er jo som sagt enlig forsørger

efter min skilsmisse i oktober 14.

Hvad angår medielicens regningen, så undskylder jeg meget, at den ikke blev betalt, jeg

troede den var medregnet i den regning jeg betalte i november.

Bilag 1. I skriver jeg har oparbejdet ny gæld, men har jo da altså også nedskrevet en del.

Bilag 2. Jeg har kæmpet mig ud af RKI, mit indskuds lån og medielicens, så prøver det

bedste jeg kan med de penge jeg nu har til rådighed.

Blev som sagt skilt i oktober 14 og har intet haft med min tidligere ægtemands firma at gøre

siden hen, så kunne jeg evt få indsigt i gælden derefter, med fakturaer beløb, datoer osv.

Kom på krisecenter efter en hård skilmisse i randers, opholdte mig der i tre måneder,

hvorefter jeg blev sat ind i en lejlighed i randers. Så måske har jeg været uopmærksom og

ikke kommet ud af min eks CVR,et eller andet er der hvertfald smuttede. Derfor jeg beder

om indsigt i gælden.

Jeg forsøgte i 2015 og frem at lave en afdrags ordning med jer adskillige gange,men fik

dengang at vide at de skulle afdrages med 6-eller 12 måneder og da det så ikke var en

mulighed,blev afdrags ordningen afblæst. Men har forsøgt adskillige gange de sidste 5 år

at finde en løsning med skat, men er desværre ikke lykkedes. Det havde været rart med en

løsning langt tidligere, så havde min gæld måske ikke vokset så voldsomt. I skriver det ikke

er nok kun og være fleksjobber for at få eftergivet gælden, men må igen bede om forståelse

for at jeg har en arbejdskade i min venstre hånd,som gør at jeg i dag er 50 procent

uarbejdsdygtig og nedsat funktions evne der gør jeg ikke er i stand til og tage ekstra timer

pga smerter i min hånd. Så jeg føler mig en smule sårbar overfor jeres rådigheds beløb, som

jeg ikke helt syntes hænger sammen. Jeg har også fået at vide af en skattemedarbejder at

der er tilføjet større fradrag fra jer ifg det underskud jeg på børnetilskuddet, til [person1]

korsgaard,så i må jo også selv kunne se at det ikke hænger sammen.

Desuden mangler i også noget fleksydelses bidragbilag 3 der er lovpligtig, i ikke har taget

hensyn til i jeres rådigheds beløb.

Bilag 4. Forsikringer er også er lovpligtige.

Bilag 5 et boligstøtte lån jeg også er blevet pådraget.

Bilag 6 buskort til min søn på kr. 187, - pr. mdr. Desuden udgifter til vedligeholdelse af min

cykel, da jeg cykler 15 km hver dag på job.

Så jeg føler mig presset over jeres rådigheds beløb. Da jeg som sagt ikke har mulighed for ekstra indtjening.

Min gæld er pt kr. 75750.- med mulighed for at den stiger. Jeg ønsker mig at i kigger på sagen igen, da jeg ikke har et særligt stort rådigheds ifg finans.dk oplysninger til en enlig mor.”

Retsmøde

Klageren fastholdt påstanden om, at anmodningen om eftergivelse af gælden til det offentlige skal imødekommes og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med det i klagen anførte.

Gældsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, hvilket er en betingelse for eftergivelse jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Der er herved lagt vægt på Gældsstyrelsens beregning af klagerens betalingsevne, hvoraf fremgår, at klageren har en betalingsevne på 650 kr. om måneden indtil 30. november 2021, hvorefter klagerens betalingsevne stiger til 900 kr. om måneden. Gældsstyrelsens beregning af klagerens betalingsevne, herunder det af Gældsstyrelsen anførte om rådighedsbeløbet og om hvilke udgifter, der skal afholdes af rådighedsbeløbet, anses for at være i overensstemmelse med reglerne om beregning af betalingsevne i kapitel 7 i inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 med senere ændringer).

Klageren vil ifølge betalingsevneberegningen skulle afdrage på sin gæld i mere end 15 år. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at der foreligger særlige forhold, som begrunder en sådan forlængelse af afdragsperioden, hvorfor den almindelige afdragsperiode på 5 år anses for at være i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Ved vurdering af om eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, hvilket også er en betingelse for eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, er der foruden klagerens betalingsevne lagt vægt på, at klageren ikke har gæld til private kreditorer og at klageren ikke har stiftet ny gæld i større omfang i de seneste år op til ansøgningstidspunktet. Betingelsen anses dermed for opfyldt.

Klageren har imidlertid stiftet ny gæld efter ansøgningstidspunktet, hvilket i almindelighed medfører at eftergivelse ikke kan finde sted, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6.

Det fremgår af sagen, at klagerens ansøgning om eftergivelse blev indgivet den 4. april 2019, og at en del af klagerens gæld til det offentlige, således som denne blev opgjort pr. 12. december 2019, vedrører medielicens for perioden 1. juli 2019-31. december 2019 på 1.196,49 kr.

Selv helt små nye restancer fører efter praksis til, at en anmodning om eftergivelse som udgangspunkt ikke kan imødekommes. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at vurderingen af, om en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige skal imødekommes, skal følge principperne for gældssanering, og det kan således udledes af Vestre Landsrets kendelse af 30. oktober 2020, som offentliggjort i FM 2020.236, at dette udgangspunkt også gælder for en enkelt manglende betaling af medielicens.

Landsskatteretten finder således, at eftergivelse allerede af denne grund i almindelighed ikke kan finde sted, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 6.

Det fremgår imidlertid også af den påklagede afgørelse, at klageren blandt andet har gæld vedrørende restskat, moms og grøn ejerafgift for indkomstårene 2013 og 2014.

Henset til karakteren af klagerens gæld for indkomstårene 2013 og 2014, at gælden ikke er opstået ved en enkeltstående handling, men derimod flere på hinanden følgende handlinger, at klageren ikke har anført grunde, som godtgør at klageren i perioden var ude af stand til at forhindre, at der opstod offentlig gæld, kan klagerens gæld vedrørende indkomstårene 2013-2014 anses for systematisk oparbejdet, såfremt den udgør en ikke uvæsentlig del af klagerens samlede gæld til det offentlige.

Klagerens gæld for indkomstårene 2013-2014 udgør 102.615,86 kr. ekskl. inddrivelsesrenter ud af klagerens samlede gæld på 167.560,17 kr.

Dertil kommer at klageren har gæld vedrørende B-skat for perioden 1. januar 2016-31. december 2016 på 17.981 kr. ekskl. inddrivelsesrenter. Gældsstyrelsen har oplyst, at gælden opstod, da der blev indregnet restskat for indkomståret 2014 i forskudsskatten for 2016. Raten blev i ny forskudsopgørelse af den 26. februar 2016 fjernet fra forskudsopgørelsen og blev derfor omdannet til en B-skatterate.

Landsskatteretten finder på grundlag heraf, at en ikke uvæsentlig del af klagerens gæld til det offentlige kan anses for at være oparbejdet systematisk, hvorfor eftergivelse, også af denne grund, i almindelighed ikke kan finde sted, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder. Jo ældre gælden er, jo større er mulighederne for eftergivelse.

Landsskatteretten finder ikke, at gældens alder taler for eftergivelse, henset til at klagerens gæld på afgørelsestidspunktet var 1-6 år gammel eller stiftet efter klagerens ansøgning om eftergivelse.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-3.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at relevante forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, omstændighederne ved gældens tilblivelse og sociale forhold, herunder forhold, der gør sig gældende for socialt udsatte grupper.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Klageren har anført, at hun er ansat i et fleksjob på grund af en arbejdsskade i 2006. Klageren har derfor ikke udsigt til forfremmelse eller ekstra timer. Klageren har mistet 50 % af sin førlighed på grund af skaden i hendes venstre hånd, som medfører smerter. Klageren har desuden anført, at hun efter en hård skilsmisse i oktober 2014 opholdt sig på et krisecenter i tre måneder, hvorefter hun fik en lejlighed, at hun er enlig mor, og at gælden måske er relateret til den tidligere ægtefælles CVR-nr.

Landsskatteretten finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens forhold, herunder det forhold, at en ikke uvæsentlig del af klagerens gæld anses for at være oparbejdet systematisk, at klageren har stiftet gæld efter ansøgning om eftergivelse og at gældens alder ikke taler for eftergivelse, ikke, at det af klageren anførte om hendes helbredsmæssige og personlige forhold, kan anses som forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det af klageren anførte kan ud fra en samlet vurdering af sagens forhold således ikke føre til hverken hel eller delvis eftergivelse af hendes gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.