Kendelse af 29-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2021

Skattestyrelsen har besvaret anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

”Kan Skattestyrelsen bekræfte, at en af [virksomhed1] A/S den 08.07.2019 modtaget erstatning fra [virksomhed2] A/S (i det følgende forkortet til [virksomhed2]) på 4.875.000 kr., ikke medregnes ved opgørelse af [virksomhed1] A/S skattepligtige indkomst?”

med ”Nej”.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at spørgsmålet besvares med ”Ja”.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1] er ejet af [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S. Selskabets formål er ifølge CVR investering, udlejning og handel med fast ejendom og hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] A/S er stifter og ejer af [virksomhed5] (Anpartsselskabet) med CVR-nr. [...2], der ifølge CVR har til formål at besidde, udvikle, opføre og sælge fast ejendom og hermed beslægtet virksomhed. Anpartsselskabet blev stiftet den 10. maj 2016 med en registreret anpartskapital på 50.000 kr., der blev indbetalt kontant. Anpartsselskabet ejede en ejendom på [adresse1], [by1] (ejendommen).

[virksomhed1] A/S ejer desuden [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...3], hvis formål ifølge CVR er at drive bygge- og entreprenørvirksomhed, hovedsageligt med opførelse af boligbyggeri for bygherrer.

Den 14. september 2018 indgik [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S ([virksomhed2]) en aftale om overdragelse af anparterne i Anpartsselskabet.

Repræsentanten har på vegne af [virksomhed1] A/S ved anmodning af 20. august 2019 bedt om bindende svar på ovennævnte spørgsmål.

Af anmodningen om bindende svar fremgår bl.a.:

”Den 14.09.2018 indgik spørger og [virksomhed2] den som Bilag 1 fremlagte anpartsoverdragelsesaftale.

Aftalen indebar, at [virksomhed2] skulle overtage hele selskabskapitalen i [virksomhed5], CVR-nr. [...2], i det følgende kaldet "Selskabet".

Selskabets væsentligste aktiv var ejendommen, beliggende [adresse1], [by1], som var en kontor- og erhvervsejendom med yderligere potentiale til ombygning til fortrinsvis boligprojekt med henblik på udstykning i potentielt 49 ejerlejligheder til enten salg eller udlejning.

På tidspunktet for underskrift af aftalen var der endnu ikke udstedt byggetilladelse, og der forelå endvidere en forureningsproblemstilling, som krævede, at der skulle udstedes en tilladelse efter Jordforureningslovens § 8, i det følgende kaldet·”§ 8-tilladelsen”.

Disse forhold var ikke afklaret på underskriftstidspunktet, og derfor blev der i aftalens pkt. 11.1 indsat 3 betingelser, som knyttede sig til

1) en tilfredsstillende due diligence,

2) opnåelse af § 8-tilladelse,

3) opnåelse af byggetilladelse.

De 3 betingelser blev formuleret således:

”

11 BETINGELSER

11.1 Aftalen er af Køber betinget af følgende;

1) At Køber gennemfører en for Køber tilfredsstillende due diligence inden 2uger efter Signing. Sælger skal i perioden fra Signing og til 2 uger efter Signing stille alt relevant materiale vedrørende Ejendommen og Selskabet til rådighed for Køber og besvare spørgsmål fra Køber efter bedste evne. Køber skal senest ved due diligence-periodens udløb meddele, om handlen annulleres. Såfremt Køber undlader dette, anses betingelsen for opfyldt.

2) At Selskabet senest den 01.05.2019 kr. opnået en § 8 tilladelse (med opfyldelsesvilkår),der muliggør, at Ejendommen ud over erhverv kan benyttes til boligformål; og

3) At Selskabet senest den 01.05.2019 har opnået en byggetilladelse, som angivet i ansøgning om byggetilladelse vedlagt som Bilag 11.1 (3).

Dog skal Køber tåle, at der sættes vilkår for udstedelse af byggetilladelse og § 8 tilladelse, så længe der ikke dermed sker indskrænkning af Købers byggeret med over 5 % opgjort i forhold til det ansøgte antal byggeretsmeter, og at byggetilladelser ikke indeholder usædvanlige forhold, der i væsentlig omfang besværliggør udvikling af projektet i forhold til ansøgning om byggetilladelse. Påberåbelse af disse vilkår skal dog meddeles Sælger senest 7 hverdage efter, at henholdsvis § 8 tilladelse og byggetilladelse er kommet til Købers kundskab, idet vilkårene heri ellers anses for accepteret.

Hvis betingelsen i punkt 11.1 (1) ikke er opfyldt inden 2 uger efter Signing eller betingelsernei punkt 11.1 (2) ikke er opfyldt senest 01.05.2019 er enhver af parterne berettiget til at annullere handlen uden, at nogen af parterne har krav mod hinanden."

I perioden fra 14.09.2018 – 28.09.2018 foretog [virksomhed2] en due diligence. Denne blev udført af [virksomhed7] med bistand af miljøretlig ekspertise. Efter due diligence ønskede [virksomhed2] en skærpelse af spørgers forpligtelser for så vidt de mulige krav, som kunne knytte sig til en § 8-tilladelse.

Dette førte til, at der den 28.09.2018 blev underskrevet tillæg - Bilag 2 – til overdragelsesaftalen, hvorved [virksomhed2] betingelse 1 om en tilfredsstillende due diligence blev imødekommet.

Den 05.12.2018 fremsendte spørgers direktør, [person1], en redegørelse til [virksomhed2] vedrørende status for byggetilladelsen og § 8-tilladelsen - Bilag 3.

Den 14.12.2018 fremsendte undertegnede på vegne af spørger byggetilladelsen - Bilag 4 - og ansøgning om § 8-tilladelse.

Den 21.12.2018 annullerede [virksomhed2]’s daværende advokat [person2], [virksomhed7], aftalen med den begrundelse, at byggetilladelsen i væsentligt omfang indeholdt usædvanlige forhold, der i væsentlig grad besværliggør udviklingen af projekt, jf. aftalens pkt. 11.2 - Bilag 5.

Ved mail af 27.12.2018 protesterede undertegnede på vegne af spørger imod annullationen - Bilag 5, idet byggetilladelsen stort set var identisk med indholdet af ansøgningen, som var en del af aftalegrundlagt.

Den 21.01.2019 afholdtes der møde hos [virksomhed2]'s advokat [person2], som imidlertid endte resultatløst. Undertegnede fastholdt aftalen ved mail af 22. januar 2019 - Bilag 6.

På mødet den 21.01.2019 havde [virksomhed2] indkaldt en række tekniske rådgivere, som hver mundtligt redegjorde for [virksomhed2]’s synspunkt. Der blev imidlertid ikke afgivet noget skriftligt indlæg til støtte for [virksomhed2]'s annullationssynspunkt, hvorfor undertegnede tog notater og kommenterede de fremkomne oplysninger i skrivelse af 25.01.2019 - Bilag 7.

Indholdet blev besvaret af [virksomhed2]'s nye advokat [person3] den 8.02.2019 - Bilag 8, som blev repliceret af undertegnede ved skrivelse af 19.02.2019 – Bilag 9.

Den 14.03.2019 fremsendte undertegnede § 8-tilladelsen, som var meddelt den 10.03.2019 - Bilag 10.

Ved mail af 19.03.2019 og 21.03.2019 fastholdt [virksomhed2] annullationen, men herunder også begrundet med, at § 8-vilkårene ikke overholdt indholdet af aftalens pkt. 11.2 - Bilag 11, hvilket undertegnede bestred ved skrivelse af 21.03.2019 - Bilag 11.

Den 19.03.2019 fremsendte undertegnede proforma balance i medfør af aftalens pkt. 5.7 - Bilag 12 - som forberedelse til closing af aftalen.

Den 27.03.2019 begrundede [virksomhed2]’s advokat annullationen yderligere - Bilag 13.

Den 29.03.2019 fremsendte undertegnede rentepåkrav at regne fra den 28.03.2019 - Bilag 14.

Yderligere korrespondance af 03.04.2019 fra [virksomhed2] fremlægges som Bilag 15.

Ved skrivelse af 08.04.2019 imødegik undertegnede indholdet af [virksomhed2]’s advokats skrivelse af 27.03.2018 - Bilag 16.

Den 24.04.2019 fremsendte undertegnede brev til [virksomhed2]'s advokat med vedhæftede voldgiftsstævning, med varsel om indgivelse heraf til voldgiftsinstituttet - Bilag 17.

På den baggrund blev der indledt forhandlinger mellem parterne, som endte med, at parterne den 03.07.2019 indgik forligsaftale - Bilag 18 - om at [virksomhed2] skulle betale en erstatning til spørger på 4.875.000 kr. Beløbet er betalt den 08.07.2019.”

Ifølge anpartsoverdragelsesaftalens punkt 5.1 udgjorde købesummen et beløb svarende til Anpartsselskabets egenkapital på tidspunktet for closing. Det fremgår også, at selskabets aktiver ved closing alene skulle bestå af ejendommen. Ejendommens værdi blev fastsat til 75 mio. kr.

Efter anpartsoverdragelsens punkt 4.2 var [virksomhed1] A/S forpligtet til at udføre en række arbejder på ejendommen snarest muligt efter closing. Ved tillæg til anpartsoverdragelsesaftalen blev det aftalt, at [virksomhed1] A/S også skulle iværksætte yderligere undersøgelser for at opnå en tilladelse efter jordforureningslovens § 8. [virksomhed1] A/S skulle i henhold til anpartsoverdragelsesaftalens punkt 4.3 fakturere Anpartsselskabet for de udførte arbejder inden closing. Efter aftalen kunne [virksomhed1] A/S lade et koncernselskab udføre arbejdet.

[virksomhed6] ApS har den 31. januar 2019 udstedt en faktura til Anpartsselskabet vedrørende ”Aftale om udførelse af miljømæssige tiltag på ejendommen [adresse1]”, med en pris på 6.250.000 kr. inkl. moms. Det fremgår, at [virksomhed1] A/S overdrog forpligtelserne til [virksomhed6] ApS til en fast pris på 5.000.000 kr. ekskl. moms (svarende til 6.250.000 inkl. moms). Slutteligt fremgår det, at hvis anpartsoverdragelsesaftalen af 14. september 2018 ikke blev realiseret, var [virksomhed6] ApS forpligtet til at tilbagebetale beløbet på anfordring. Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremlagt et udtræk fra [virksomhed6] ApS’ konto i [finans1], hvoraf fremgår, at et beløb på 6.250.000 kr. er overført til [virksomhed1] A/S den 27. juni 2019.

Repræsentanten har oplyst, at anparterne i Anpartsselskabet ikke blev obligationsretligt overdraget til [virksomhed2]. Det var aftalt, at udvekslingen af ydelser mellem køber og sælger skulle finde sted senest 14 dage efter betingelserne i aftalens punkt 11.1 var opfyldt. Miljøgodkendelsen blev sendt til [virksomhed2] den 14. marts 2019. [virksomhed1] A/S har anvendt den 28. marts 2019 som dato for closing i forbindelse med opgørelse af renter.

Ved aftale af 3. juli 2019 indgik parterne et forlig. Af forligsaftalen fremgår bl.a.:

”(...)

2.1 Denne forligsaftale omfatter parternes tvist i forbindelse med anpartsoverdragelsesaftale vedrørende Sælgers overdragelse af kapitalandelene i [virksomhed5] til Køber underskrevet 14. september 2018 med tillæg af 28. september 2018.

2.2 Køber har gjort gældende at være berettiget til at træde tilbage fra anpartsoverdragelsesaftalen i medfør af denne pkt. 11.1 2) (§8-tllladelse) og 11.1.3) (byggetilladelse). Sælger har bestridt dette og udarbejdet udkast til klageskrift til Indbringelse for den i anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 13.1 nævnte voldgiftsret.

3. Forlig

3.1 Parterne er enige om at forlige tvisten, således at Køber betaler kr. 4.875.000 til Sælger til fuld og endelig afgørelse af Sælgers krav på erstatning mod at handlen annulleres, og Sælger beholder anparterne.

(...)

4.1 Parterne disponerer ud fra den fælles forståelse af at den til sælger ydede erstatning er skattefri for Sælger. Sælger indleverer snarest muligt anmodning om bindende ligningssvar med henblik på at få skattefriheden bekræftet. Køber skal forinden fremsendelse til SKAT godkende anmodningen. I det omfang SKAT mod forventning nægter skattefrihed forøges erstatningsbeløbet med 1.375.000 kr. svarende til selskabsskatten af 6.250.000 kr. Beløbet forfalder 7 dage efter SKAT har truffet afgørelse. ...”

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at repræsentanten over for Skattestyrelsen har oplyst, at fastsættelse af forligsbeløbet er et forhandlingsresultat mellem parterne, og at 4.875.000 kr. var det beløb, der kunne opnås enighed om, uden at Voldgiftsretten skulle involveres. For [virksomhed1] A/S var det ifølge repræsentanten afgørende at modtage et beløb, der modsvarede positiv opfyldelsesinteresse.Det fremgår videre, at det ifølge repræsentanten er en tilfældighed, at forligsbeløbet inkl. selskabsskat svarer til prisen inkl. moms for miljømæssige tiltag på ejendommen.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at repræsentanten videre har oplyst:

”... Skattestyrelsen er af den opfattelse, at erstatningen fra [virksomhed2] ApS på kr. 4.875.000 anses for at være en betaling for omkostningerne ifølge aftale om miljømæssige tiltag på ejendommen, [adresse1].

Dette bestrides. Det fremgår således ikke af forligsaftalen, at ejendommens oprensning var omdrejningspunktet for fastsættelse af erstatningssummen.

Det bemærkes, at beløbene, henholdsvis erstatning og oprensning, er forskellige.

Den mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS anførte aftale om oprensning indeholdt et beløb ekskl. moms på kr. 5.000.000.

Erstatningsaftalen indeholdt et beløb ekskl. selskabsskat på kr. 4.875.000. Beløbene er således ikke identiske.

Erstatningen er fastsat efter forhandling, hvor der for begge parters vedkommende er indgået en række momenter, herunder procesrisiko, sælgers tab i form af positiv opfyldelsesinteresse.

Derimod har en oprensning ikke været en del af forligsforhandlingerne, idet det jo ikke var køber, der skulle foretage oprensningen. Det var sælger, der skulle forestå dette. Sælger har derfor ikke kunnet rette krav mod køber for manglende oprensning, idet dette skulle foretages af sælger og for sælgers regning. Det følger heraf, at sælger ikke ville kunne have gennemført krav om oprensning mod køber og således heller ikke rejse krav om erstatning herfor.”

Repræsentanten har til Skattestyrelsen fremlagt erklæring underskrevet af direktørerne for henholdsvis [virksomhed1] A/S og [virksomhed2]. Erklæringerne er underskrevet henholdsvis den 8. og 9. januar 2020. Af erklæringerne fremgår:

”Undertegnede direktører i [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS erklærer følgende,

at den mellem selskaberne forhandlede forligsaftale underskrevet den 3. juli 2019 indeholdende erstatningsbeløb til sælger på kr. 4.875.000 har været forhandlet mellem os i juni/juli 2019 på mundtlig basis,

at erstatningen er fastsat ud fra begge parters overvejelser om procesrisiko og sælgers krav på positiv opfyldelsesinteresse,

atder på intet tidspunkt under forhandlingerne har indgået hverken helt eller delvist, at erstatningen skulle kompensere ejendommens forureningsstatus og afhjælpning heraf.”

Repræsentanten har desuden fremlagt et bilag til overdragelsesaftalen, der viser en beregning af Anpartsselskabets proforma balance ved closing.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har besvaret spørgsmålet med ”Nej”.

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår:

”Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit E.A.3.7:

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se statsskattelovens §§ 4-6.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning.

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Konkret:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at erstatning fra [virksomhed2] A/S på 4.875.000 kr. er skattepligtig for [virksomhed1] A/S, jf. statsskattelovens § 4.

Erstatningen anses for at være betaling for omkostningerne ifølge aftale om miljømæssige tiltag på ejendommen [adresse1], mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at den modtagne erstatning på 4.875.000 kr. tillagt selskabsskat på 22 % svarer til omkostningerne ifølge aftale om miljømæssige tiltag på ejendommen [adresse1], mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS. Det fremgår, at prisen udgør 5.000.000 kr. ekskl. moms og inkl. moms 6.250.000 kr.

[virksomhed5] er ejet af [virksomhed1] A/S og omkostningerne om miljømæssige omkostninger er udført, jf. anpartsoverdragelsesaftale mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S om overdragelse af kapitalandelene i [virksomhed5] pkt. 4 og tillæg til anpartsoverdragelsesaftalen pkt. 2.

Spørgsmålet besvares med et nej.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares med ”Ja”.

Til støtte herfor er anført:

Det gøres som hovedanbringende gældende, at SKAT’s afgørelse hviler på et forket faktuelt grundlag og skal ændres, således at spørgsmålet besvares med et JA.

(...)

Det gøres gældende, at der er lagt et forkert faktum, og dermed en forkert forudsætning, til grund for svaret, og at afgørelsen af 13. januar 2020 derfor ikke er kommet til den korrekte konklusion.

Faktum er, at det IKKE fremgår af anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 4, at de miljømæssige arbejder er udført. Tværtimod fremgår det, at arbejderne først skulle udføres efter ”closing”. Closing indtraf aldrig, da [virksomhed2] misligholdt aftalen.

Forudsætningen for SKAT’s afgørelse er derfor ikke faktuelt korrekt, og derfor bør nærværende forespørgsel besvares med et JA.

Det gøres endvidere gældende, at ifølge aftale om miljømæssige tiltag på ejendommen [adresse1], mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS(bilag 19) udgør prisen 5.000.000 kr. ekskl. moms og inkl. moms 6.250.000 kr.

Erstatningen udgør kr. 4.875.000 er således heller ikke identisk med omkostningerne til miljøoprensningen, men derimod et mindre beløb.

Endvidere er aftalen mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS indgået den 31. januar 2019 og altså efter [virksomhed2]’s advokat havde meddelt, at handlen var annulleret den 21.12.2018 (bilag 5).

Det fremgår da også af aftalen (bilag 19), at såfremt der ikke skete anpartsoverdragelse til [virksomhed2] i henhold til anpartsoverdragelsesaftalen af 14.9.2018 (bilag 1) er [virksomhed6] ApS forpligtet til at betale beløbet på kr. 5.000.000 + moms tilbage på anfordring. Dette ville netop være en konsekvens af, at arbejderne så ikke skulle udføres, og derfor har [virksomhed1] A/S heller ikke haft noget tab i den forbindelse.

Endelig har såvel direktøren for spørger samt direktøren for [virksomhed2] erklæret (bilag 20), at der ved erstatningen ikke har indgået overvejelser om miljøomkostninger. (Disse var som anført slet ikke afholdt).

(...)

Det følger af Aktieavancebeskatningslovens § 8, at gevinst og tab ved afståelse af datterselskaber,

koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4.C ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Avance ved salg af aktierne i selskabet ville således have været skattefri for spørger, idet aktierne i selskabet er koncernselskabsaktier.

Det følger af Aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, at erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

Det fremgår af den mellem spørger og [virksomhed2] indgåede forligsaftale, at [virksomhed2] betaler et erstatningsbeløb på kr. 4.875.000 til fuld og endelig afgørelse af tvisten. Da parterne har aftalt en erstatning, som helt eller delvis subsidierer spørgers krav om opfyldelse af aftalen, vil erstatningssummen kunne henføres til Aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, hvorved erstatningen ikke skal indtægtsføres af spørger.

Der henvises til SKM 2013.779.H.

Erstatningsfastsættelsen har intet som helst at gøre med aftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed6] ApS (bilag 19) at gøre, og dette er bekræftet af såvel [virksomhed1] A/S’ som [virksomhed2]’s direktør ved sagens bilag 20.”

Skattestyrelsens høringssvar

Af Skattestyrelsens høringssvar af 15. april 2020 fremgår:

”Ifølge forligsaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS (bilag 18) indgået den 3. juli 2019 § 4 fremgår at forligsbeløbet på 4.875.000 kr. forøges med 1.375.000 kr., hvilket svarer til selskabsskatten, hvis SKAT ikke godkender skattefrihed af beløbet.

Forligsbeløbet på 4.875.000 kr. tillagt selskabsskatten på 1.375.000 kr. udgør i alt 6.250.000 kr., hvilket svarer til beløbet på 5.000.000 kr. tillagt moms i alt 6.250.000 kr., jf. aftalen om udførelse af miljømæssige tiltag på ejendommen [adresse1] indgået mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS (bilag 19) den 9. januar 2019.

Af aftalen fremgår, at de miljømæssige tiltag har [virksomhed1] A/S forpligtiget sig til, jf. anpartsoverdragelsesaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS (bilag 1) indgået den 14. september 2018.

Advokaten har ikke fremlagt dokumentation for at [virksomhed6] ApS har tilbagebetalt udgiften på 6.250.000 kr., jf. jf. aftalen om udførelse af miljømæssige tiltag på ejendommen [adresse1] indgået mellem [virksomhed5] og [virksomhed6] ApS (bilag 19) den 9. januar 2019, jf. sidste afsnit. ”

Selskabets svar på Skattestyrelsens høringssvar

Repræsentanten har den 30. april 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”Som tidligere anført har forligsbeløbet ingen sammenhæng til de miljømæssige tiltag som [virksomhed1] A/S skulle udføre på ejendommen. Disse blev som ligeledes tidligere anført heller aldrig udført. At forligsbeløbet kr. 4.875.000 inklusive evt. selskabsskat på kr. 1.375.000 brutto vil udgøre 6.250.000 er en tilfældighed svarende til oprensningsudgiften inkl. moms. Da selskabsskatten ikke er en indtægt for [virksomhed1] A/S er denne irrelevant, og derfor svarer de aftalte 4.875.000 ikke til oprensningsudgiften på kr. 5.000.000 (eksklusive moms). Det fastholdes således også, at der ikke er identitet.

Endvidere ville en evt. foretagen oprensning også være udtryk for en tilsvarende forbedring af ejendommen – alt andet lige – og derfor ikke udgøre et erstatningsrelevant tab.

Til imødegåelse af Skattestyrelsens nye synspunkt i høringsbrev af 15. april 2020 om manglende dokumentation for tilbageførslen i henhold til aftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed6] ApS, fremlægges som bilag 22 udtræk fra [virksomhed6] ApS konto, og hvoraf fremgår at beløbet på kr. 6.250.000 tilbageføres til [virksomhed1] A/S den 27. juni 2019.”

Selskabets svar på Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har den 18. september 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Det er noteret, at Skatteankestyrelsen har forladt det tidligere synspunkt om, at der skulle være sammenhæng mellem forligsbeløbet og de miljømæssige tiltag, som [virksomhed1] A/S skulle udføre på ejendommen.

Derimod fremføres nu et helt nyt synspunkt til støtte for, at forligsbeløbet skulle være skattepligtigt, nemlig at erstatningen ikke kan anses for erstatning for manglende fortjeneste ved salg af anparter.

Skatteankestyrelsen anfører ikke, hvad beløbet så skulle være erstatning for. Det er da også oplagt umuligt at pege på, da der ikke findes andet end netop manglende fortjeneste/avance at erstatte.

Det bemærkes endvidere, at parterne i meget høj grad har haft modstridende interesser ved fastsættelsen af erstatningsbeløb, idet [virksomhed2]s betaling af erstatningen var et rent tab for dette selskab, og erstatningsbeløbet er et meget betydeligt beløb.

Til imødegåelse af Skatteankestyrelsens nye synspunkt, herunder at det ikke er påvist, at der ville være en fortjeneste ved salget kan henvises til proformabalancen til Anpartsoverdragelsesaftalen (bilag 5.1.) hertil. Denne vedlægges i kopi.

Avancen for [virksomhed1] A/S ved salget ville herefter have været kr. 37.062.000:

Kr. 50.000 (selskabskapital) + kr. 27.421.000 (kostpris ejend. Mv.) – kr. 64.533.000 (EK) = 37.062.000 (avance).

Avancen overstiger således det betalte erstatningsbeløb, og allerede af den grund kan dette lægges til grund, jf. herved også Højesterets dom af 17. september 2013, offentliggjort som SKM2013.779.HR.

Det forhold, at overdragelsen af anparterne ikke blev gennemført kan heller ikke føre til et andet resultat, jf. Højesterets præmisser i dom af 17. september 2013: ”..Det forhold, at H1 Holding som følge af den misligholdelse, som erstatningen kompenserer, ikke var blevet ejer af aktierne kan ikke føre til et andet resultat...”

Det er og forbliver en kendsgerning, at det betalte beløb er erstatning for den positive opfyldelsesinteresse ved afståelsen af anparterne.”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har den 14. oktober 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.

(...)

En erstatning beskattes efter fast praksis som det, den skal dække. I den konkrete sag er det ikke klart specificeret ved den indgåede aftale om erstatning, hvad erstatningen skal dække.

Der er blevet betalt en erstatning på 4.875.000 kr.til Klager, den modtagne erstatning er et forhandlingsresultat mellem de to parter. Hvis beløbet ved et bindende svar hos Skattemyndighederne ikke anses for skattefrit, forøges erstatningsbeløbet med 1.375.000 kr. svarende til selskabsskatten af 6.250.000 kr. Der er tale om uafhænige parter.

Handlen blev dog ikke gennemført som følge af købers misligholdelse / fortrydelse af købet. Erstatningsbeløbet er ikke fastsat som en potientel fortjeneste ved salg af anparter.

Skattestyrelsen finder ikke at reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse i denne konkrete sag, idet der har ikke på noget tidspunkt har været gennemført en handel med anparter.

En mulig fortjeneste er ikke påvist i sagen og erstatningen kan ikke sidetilles med en afståelsessum for anparter. Skattestyrelsen fastholder, at erstatningen ikke skattemæssigt kan anses for erstatning for en manglende fortjeneste ved salg af anparter.

Skattestyrelsen finder, at reglerne i statsskatteloven skal anvendes.

Erstatning for et tab af indkomstkilde vil efter praksis være skattefri jf. statsskattelovens § 5, i modsætning til den løbende indkomst, der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen finder ikke, at der i den konkrete sag er grundlag for at henføre erstatningen som tab af en indtægtskilde. Der lægges her vægt på, at Klager fortsat ejede indkomstkilden.

Skattestyrelsen finder det heller ikke påvist, at der er et andet grundlag for at anse erstatningen for skattefri efter statsskattelovens § 5. Erstatningen skal således betragtes som skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsens svar:

Erstatning skal ikke medregnes til skattepligtig indkomst: Nej”

Selskabets svar på Skattestyrelsens bemærkninger

Repræsentanten har den 29. oktober 2020 indsendt følgende bemærkninger efter Skattestyrelsens udtalelse:

”Jeg skal på ny henvise til mine bemærkninger i mit brev af 18. september 2020, herunder navnlig, at der ved indstilling til afgørelse:

Det må i lyset af ovenstående være Skatteankestyrelsens bevisbyrde, at afkræfte, at betalingen er erstatning for tabt avance på salget af anparterne. Denne bevisbyrde er ikke løftet fra Skatteankestyrelsens side.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indtægt som udgangspunkt er skattepligtig. I samme lovs § 5 er der fastsat visse undtagelser til udgangspunktet i § 4.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at lovens regler også finder anvendelse for anparter. Efter samme lovs § 8 skal gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1. Af lovens § 31, stk. 2, fremgår det, at erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

En erstatning beskattes på samme måde, som den indkomst erstatningen træder i stedet for.

Landsskatteretten finder, at erstatningen ikke er udtryk for betaling for den forpligtelse til at foretage miljømæssige tiltag på ejendommen, som der i henhold til anpartsoverdragelsesaftalens punkt 4.2 skulle foretages. Der er herved henset til, at disse miljømæssige tiltag ifølge det oplyste ikke blev udført på grund af annulleringen af handlen, og at det i øvrigt følger af anpartsoverdragelsesaftalens punkt 4.3, at Anpartsselskabet skulle afholde udgiften.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at erstatningen i henhold til forligsaftalen mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] udgør [virksomhed1] A/S’ krav på erstatning mod, at handlen annulleres, og [virksomhed1] A/S beholder anparterne.

Landsskatteretten finder herefter, at erstatningen dækker det tab, som [virksomhed1] A/S har lidt ved, at anparterne i Anpartsselskabet ikke blev solgt. [virksomhed1] A/S’ tab udgøres af den manglende fortjeneste ved salget sammenholdt med, at [virksomhed1] A/S beholder anparterne.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at erstatningen skattemæssigt må sidestilles med en gevinst ved afståelse af anparterne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2, jf. § 1, stk. 1.

Det bemærkes herved, at det forhold, at [virksomhed1] A/S som følge af den misligholdelse, som erstatningen kompenserer, ikke fik solgt anparterne, ikke kan føre til et andet resultat.

Det bemærkes endvidere, at det skattemæssigt må lægges til grund, at [virksomhed1] A/S har opnået en avance, selvom [virksomhed1] A/S beholder anparterne, og at forligsaftalen er udtryk for, at [virksomhed2] kompenserer [virksomhed1] A/S herfor.

Erstatningen skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at spørgsmålet besvares med ”Ja”.