Kendelse af 22-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2023

Journalnr. 20-0030572

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 8. marts 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klageren fra den 19. april 2010 var begrænset skattepligtig til Danmark, idet han blev anset for at være fraflyttet til Thailand. Af afgørelsen fremgår følgende om klagerens skattemæssige status:

”(...)

SKAT bemærker, at en person ophæver den fulde danske skattepligt når vedkommende ved fraflytning ikke længere har rådighed over helårsbolig, se den dagældende kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er SKATs opfattelse, at du fra den 19. april 2010 ikke længere havde rådighed over en dansk helårsbolig. Der er herved henset til, at du fraflyttede Danmark den 19. april 2010, og at din tidligere hustru overtog jeres fælles bolig i forbindelse med skilsmissen. Du havde ikke rådighed over anden dansk bolig. Der er endvidere henset til, at du flyttede til Thailand, hvor du har kæreste og 2 børn. Du har efter fraflytningen alene haft kortere ophold i Danmark begrundet i ferie e.lign.

SKAT bemærker, at din rådgiver er enig i, at din fulde skattepligt er ophørt den 19. april 2010.

(...)”

Klageren påklagede herefter den beløbsmæssige opgørelse til Landsskatteretten, som den 22. december 2022 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Samtidig den 8. marts 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klageren ikke havde mulighed for at opnå henstand med betaling af den aktieavance, der opstod i forbindelse med ophøret af den fulde skattepligt. Afgørelsen om henstand blev påklaget til Landsskatteretten, og den 21. februar 2023 stadfæstede Skatteankestyrelsen Skattestyrelsens afgørelse.

Den 7. juni 2018 anmodede klageren om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Anmodningen blev afslået ved Skattestyrelsens afgørelse af 7. januar 2020. Nærværende sag omhandler klage over afslag på selvangivelsesomvalg.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 7. januar 2020 afslået klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Din revisor anmoder om selvangivelsesomvalg, således at du kan få henstand med betaling af fraflytterskatten.

Aktieavancebeskatningslovens regler omkring henstandssaldo i forbindelse med fraflytning indeholder en række bestemmelser om hvornår en henstandssaldo reguleres.

Skatteforvaltningslovens § 30 åbner mulighed for at en skattepligtig ændrer et foretaget valg.

For at kunne anvende bestemmelsens regler – og få mulighed for omvalg – skal der således være tale om, at du har foretaget et valg.

Som det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 5 så ”beregnes skat af den samlede nettogevinst” ved din fraflytning i 2010 og videre så ”gives henstand med betaling af den samlede skat”.

Dette fremgår tillige af den vejledning, som vi henviser til – Vejledningen Henstandsordningen. Det man kan vælge er ”at betale hele skatten” når den er opgjort i fraflytningsåret.

Der er således ikke tale om, at henstand og den efterfølgende henstandssaldo er en følge af et selvangivelsesvalg. Bestemmelsen indeholder ikke en valgmulighed.

Derimod er der tale om et betalingsspørgsmål.

Dette understøttes tillige af SR SKAT 2003.305, hvoraf fremgår at ”f.eks. henstand med aktieavancebeskatning ved fraflytning” ikke er et valg, der påvirker selvangivelsen.

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme din anmodning om omvalg i medfør af skatteforvaltningslovens § 30, idet henstand med fraflytterskatten og henstandssaldoen ikke er et valg.

Som det fremgår ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et selvangivelsesvalg i din situation.

Din revisor argumenterer i anmodningen for hvorfor betingelserne for omvalg skulle være opfyldt, hvis der var tale om et forhold, der kunne anses for et selvangivelsesvalg. Skattestyrelsen finder således ingen anledning til kommentere dem, idet de alene er relevante, hvis der var tale om et selvangivelsesvalg.

Dog skal det anføres, at det på det foreliggende grundlag er endog meget usikkert om betingelserne for omvalg ville være opfyldt. Dette skyldes, at punktet ”der er strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse” ikke kan konstateres opfyldt. Der kan henvises til, at den afgørelse som din revisor henviser til, er sendt til vurdering i Straffesagsenheden af om der foreligger strafbare forhold.

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme din anmodning om omvalg i medfør af skatteforvaltningslovens § 30, idet henstand med fraflytterskatten ikke er et selvangivelsesvalg.

Revisor har i sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag og på mødet anført, at anmodningen reelt går på valg af selvangivelse som begrænset skattepligtig eller som fuld skattepligtig, samt at henstanden blot er en følgevirkning.

Dette ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse.

En skattepligtig kan ikke vælge om vedkommende er fuld eller begrænset skattepligtig. Enten er den skattepligtige fuldt skattepligtig, begrænset skattepligtig eller eksempelvis ikke skattepligtig.

Dette er ikke et selvangivelsesvalg – men følger derimod af kildeskattelovens regler herom.

Af samme årsag er muligheden for valg, omvalg og tidspunktet for selve valget heraf i relation til virksomhedsskatteordningen ikke en sammenlignelig situation, og derfor finder praksis for omvalg i denne forbindelse ikke anvendelse i relation til din situation vedr. henstand.

Skattestyrelsen kan derfor fortsat ikke tillade omvalg.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 19. april 2023 indsendt afgørelse fra [politiet], hvoraf fremgår, at der ikke rejses straffesag mod klageren i forbindelse med hans fraflytning til Thailand.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 skal godkendes.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

SKAT har ved afgørelse af 8. marts 2018 (vedlagt) ændret [person1]s ([person1]) skattemæssige status fra fuld skattepligtig til begrænset skattepligtig med virkning fra den 9. april 2010, dvs. for indkomståret 2010, idet SKAT har anset [person1] for fraflyttet til Thailand på dette tidspunkt.

SKAT traf samtidigt afgørelse om, at [person1] ikke havde mulighed for at opnå henstand med betaling af fraflytterskatten, dvs. den i forbindelse med ophøret af den fulde skattepligt beregnede skat af [person1]'s aktieavance opgjort efter bestemmelserne §§ 39 og 39A i den dagældende aktieavancebeskatningslov.

Denne afgørelse blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 7. juni 2018 og fik tildelt sagsnummer [sag1].

Samtidigt med klagen til Skatteankestyrelsen anmodede vi Skattestyrelsen om selvangivelsesomvalg efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 30.

Skattestyrelsen gav ved afgørelse af 7. januar 2020 (vedlagt) afslag på anmodningen om selvangivelsesomvalg, som vi hermed påklager.

Da grundlaget for den oprindelig klage og den nye klage er det samme, anmoder vi om at de to klager behandles samlet i Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

Baggrunden for anmodningen om selvangivelsesomvalg var og er, at [person1] helt frem til SKATs henvendelse angående fraflytningen har anset sig for fuld skattepligtig til Danmark, fordi han ikke personligt er blevet anset for skattepligtig til Thailand.

[person1] har således siden flytningen til Thailand i fuldt omfang selvangivet såvel personlig indkomst som udbytter fra hans danske selskaber ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst i Danmark.

[person1] har derigennem betalt mere i skat i Danmark end hvis han havde selvangivet indtægterne, som begrænset skattepligtig.

[person1] har på baggrund af, at han har anset sig for fuldt skattepligtig til Danmark, ikke indsendt en såkaldt "fraflytterselvangivelse" til SKAT og har i sagens natur derfor heller ikke ansøgt om henstand med fraflytterskatten.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, at følgende betingelser skal være opfyldt for at opnå tilladelse til omvalg, jf. skatteforvaltningslovens § 30:

•	Skattestyrelsen har ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne, og
•	ændringen har betydning for valget, og
•	valget som følge af ændringen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, og

¤ den skattepligtige beder om tilladelse til omvalg inden 6 måneder efter han er "kommet til kundskab" om den ansættelsesændring, der begrunder anmodningen, og

•	der er ikke strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse, og
•	materielle regler i anden lovgivning ikke forhindrer et omvalg.

Der er ingen tvivl om, at [person1] opfylder samtlige betingelser.

Anmodningen om henstand med fraflytterskatten er en naturlig følge af, at SKAT med tilbagevirkende kraft ændrede [person1]'s skattepligtsstatus i Danmark og henstandsanmodningen blev først aktuel efter at SKAT anså [person1]'s fulde skattepligt til Danmark for ophørt.

Selvangivelsesomvalget går på om [person1] afleverer en selvangivelse som fuldt eller begrænset skattepligtig.

Skattestyrelsen begrunder afslaget på anmodningen med, at henstanden med betaling af fraflytterskatten efter deres opfattelse ikke er en valgmulighed, hvilket efter vores opfattelse er notorisk forkert, eftersom en fraflytter kan vælge at betale fraflytterskatten eller anmode om henstand.

Desuden anfører Skattestyrelsen at det er usikkert om betingelserne for omvalg er opfyldt, fordi SKAT's afgørelse af 8. marts 2018 er sendt til vurdering i Skattestyrelsens Straffesagsenhed af om der foreligger strafbare forhold.

Efter vores opfattelse er der ikke grundlag for at afvise anmodningen om selvangivelsesomvalg med antydningen af, at der eventuelt kan være tale om strafbare forhold, når [person1] notorisk har betalt mere i skat tilDanmark end hvis han havde selvangivet sine indtægter, som begrænset skattepligtig til Danmark.

Højesteret har i en afgørelse af 14. januar 2020, der er refereret i SKM2020.14.HR (vedlagt) fastslået, at der ikke i lovgivningen er holdepunkter for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, en skatteyder har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget.

Da det er åbenbart at [person1] ville have valgt at søge om henstand med fraflytterskatten, hvis han havde været klar over, at SKAT ville ændre hans skattepligtsstatus og når der ikke er holdepunkter i lovgivningen for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, en skatteyder har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget, for at få selvangivelsesomvalg, skal [person1] efter vores opfattelse have mulighed for at opnå henstand med fraflytterskatten, i direkte forlængelse af, at SKAT ændrede hans skattepligtsstatus og dermed grundlaget for opgørelse af hans skattepligtige indkomster i de pågældende indkomstår.

Vi finder desuden at situationen er fuldstændig analog med den situation, hvor Skattestyrelsen anser en skatteyder for selvstændig erhvervsdrivende og hvor skatteyderen får lov til at lade sig beskatte efter reglerne i virksomhedsskatteloven, selv om fristen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 er overskredet, jf. bl.a. artiklen om selvangivelsesomvalg af [person2], Store Selskaber [by1] (SREV2011.1.6).

Vi er derfor uenige i, at der ikke er tale om et selvangivelsesomvalg, da en anmodning om henstand med fraflytterskat er en naturlig følge af, at den ændrede skattepligtsstatus og fordi valget først blev aktuelt med SKAT's afgørelse af 8. marts 2018, hvor [person1]’s skattepligtsstatus blev ændret.

(..)”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 4. maj 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev fra den 20. april 2023 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i sagen med følgende bemærkninger.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at spørgsmålet om fuld eller begrænset skattepligt til Danmark ikke er et selvangivelsesvalg i skatteforvaltningslovens § 30’s forstand, men er en følge af den retlige subsumption af de faktiske forhold, der fører til afgørelsen om ophør af fuld skattepligt for klager i 2010 efter kildeskattelovens regler herom.

Spørgsmålet om henstand med betaling af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39, er heller ikke et selvangivelsesvalg omfattet af skatteforvaltningslovens § 30. Der er alene tale om et betalingsspørgsmål.

Henstand med betaling af fraflytterskat efter aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39, er da heller ikke nævnt i bilag 2, i fristudvalgets betænkning nr. 1426 af 2002, hvor lovregler, hvorefter der skal foretages et selvangivelsesvalg, er oplistet.

Fristudvalgets formand, [person3], skriver om problemstillingen i SR.2003.305, om de ændrede frister i skattestyrelsesloven for ordinær og ekstraordinær genoptagelse, vedrørende selvangivelsesomvalg og henstand med fraflytterskat:

”Reglen omhandler endvidere ikke valg, som ikke påvirker selvangivelsen, jf. f.eks. henstand med aktieavancebeskatning ved fraflytning...”

På denne baggrund er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at afgørelsen SKM2020.14.HR ikke finder anvendelse i nærværende sag. Dette er en følge af, at hverken afgørelsen om skattepligtsstatus eller afgørelsen om henstand med fraflytterskatten, af 8. marts 2018, er selvangivelsesvalg i skatteforvaltningslovens § 30’s forstand.

(...)”

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har ved indlæg af 12. maj 2023 anført følgende:

”(...)

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 20. april 2023 og Skattestyrelsens udtalelse af 4. maj 2023, og fremkommer hermed med vores bemærkninger. Vi skal bekræfte, at vi fortsat ønsker retsmøde.

Indledningsvist stiller vi os uforstående overfor Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen i sagerne kommer frem til, at [person1] hverken har mulighed for få behandlet sin anmodning af henstand med skattebetalingen af fraflytteravancen efter:

•	genoptagelsesreglerne/aktieavancebeskatningslovens regler (”hovedsagen”, j.nr. 22-0043074)
•	omgørelsesreglerne eller
•	omvalgsreglerne

Når det særligt skal fremhæves, at det er Skattestyrelsen som har anset den fulde skattepligt for ophørt med tilbagevirkende kraft. Dette medfører en dobbeltbeskatning af ikke ubetydelige beløb, hvilket næppe kan være lovgivers hensigt med reglerne, herunder at en borger ikke kan få mulighed for at få vurderet sin sag efter formelle regelsæt.

Det fremgår udtrykkeligt af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 5 at der kan gives dispensation for fristoverskridelser vedrørende henstand med fraflytterskatten. Dispensationsmuligheden blev indført med virkning fra 30. maj 2008 (Lov 2008-09-12 nr. 906) og det blev under Folketingets behandling angivet, at Skattestyrelsen skulle foretage en fleksibel håndtering af fristoverskridelser. Lovgiver ønskes således ikke, at skatteyderen skal dobbeltbeskattes eller på anden måde komme i klemme omkring fraflytterbeskatningen, da det kan få voldsomme økonomiske konsekvenser.

Det få netop her voldsomme økonomiske konsekvenser, hvis Landsskatteretten fastholder kontorindstillingen om, at [person1] slet ikke kan få vurderet om betingelserne for omvalg er til stede.

Det er vores klare opfattelse, at henstandsspørgsmålet falder ind under reglerne for omvalg efter Skatteforvaltningslovens § 30, ligesom [person1] opfylder alle betingelserne for at foretage et omvalg.

Det er ikke et krav, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og det valg, som ønskes ændret, eller, at ændringen af skatteansættelsen relaterer sig til valget.

Den skattepligtige skal godtgøre, at efter ændringen af skatteansættelsen er valget skattemæssigt mindre fordelagtig end et andet valg, og at den skattepligtige derfor utvivlsomt ville have foretaget et andet valg, hvis den skattepligtige havde haft kendskab til skattemyndighedernes efterfølgende ændring af skatteansættelsen på selvangivelsestidspunktet.

I SKM2020.14.HR gav Højesteret tilladelse til omvalg af placering af lån i virksomhedsordningen efter skattemyndighedernes ændring af tab på aktier. Højesteret tilkendegav, at der ikke er holdepunkter i ordlyden af SFL § 30 eller dens forarbejder til at stille krav om, at der en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Der kan ikke stilles et krav om direkte sammenhæng.

Vi er enige i, at spørgsmålet om fuld skattepligt eller ophør af fuld skattepligt ikke er et selvangivelsesvalg, da dette bygger på en samlet vurdering af en lang række konkrete faktorer og omstændigheder, herunder også det andet lands vurdering af samme forhold og dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det vil i den sidste ende være op til en vurdering af de respektives landes skattemyndigheder og deres domstole hvad resultatet af denne vurdering konkret bliver.

I nærværende sag valgte [person1] forligsmæssigt at acceptere Skattestyrelsens opfattelse af ophør af den fulde skattepligt med tilbagevirkende kraft, selvom omstændighederne i sagen efter vores vurdering også godt kunne have medført et andet udfald.

Selvom fuld skattepligt kontra ophør af fuld skattepligt ikke er et selvangivelsesvalg, medfører det imidlertid ikke, at omvalgsbestemmelsen ikke finder anvendelse for så vidt, angår muligheden for at ansøge om henstand med fraflytterskatten. Højesteret fastslog netop i SKM2020.14.HR, at afledte konsekvenser er omfattet af omvalgsbestemmelsen. Den skattemæssige behandling af tab på aktier i dommen var ligeledes ikke et valg, men en korrektionsændring af skatteansættelsen som følger af reglerne på området (skatteyder havde ingen valgmulighed her), men Skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen vedrørende aktietabet medførte alligevel, at Klageren fik mulighed for at foretage et omvalg for så vidt angår virksomhedsordningen, da Klageren utvivlsomt ville have disponeret anderledes, hvis pågældende havde været klar over den skattemæssige behandling af aktietabet på selvangivelsestidspunktet.

Dette er helt analogt med nærværende sag, hvor Skattestyrelsen har ændret [person1]s skattepligt fra fuld skattepligt til ophør af fuld skattepligt. Skattepligtsforholdet er ikke et selvangivelsesvalg, men den afledte konsekvens – i dette tilfælde fraflytterskat på [person1]s aktier på tidspunktet for ophør af fuld skattepligt – medfører, at [person1] helt klart ville have valgt at anmode om henstand med fraflytterskatten, idet en manglende henstand medfører en dobbeltbeskatning. [person1] ville utvivlsomt have søgt om henstand med betaling af fraflytterskatten af den simple årsag, at han ikke havde likviditet til betaling af fraflytterskatten, da fraflytterskatten alene kan henføres til værdien af hans aktier og ikke hans private formue i øvrigt.

Da Skattestyrelsen har ændret både [person1]s skattepligts forhold og skatteansættelsen (korrektion af værdien af aktierne på fraflytningstidspunktet) er fraflytteravancen og en eventuel henstand en del af skatteansættelsen i fraflytningsåret. Det er således helt klart en del af skatteansættelsen og dermed ikke kun et betalingsspørgsmål, som Skattestyrelsen anfører.

Alle betingelser for at foretage et omvalg, jf. det tidligere fremsendte, er opfyldt og vi skal derfor anmode om, at [person1] får mulighed for at vælge henstand med fraflytterbeskatning, hvor der samtidig indsendes årlige oplysningsskema om modtagne udbytter m.v. for de efterfølgende år.

(...)”

Retsmøde den 15. september 2023

På mødet fastholdt klagerens repræsentant den nedlagte påstand om, at klageren opfylder betingelserne for at foretage selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 for indkomståret 2010. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen var enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagerens valg af skattepligtstatus ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 30. Det fastholdes derfor, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for at foretage selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Den 8. marts 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klageren skulle anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark fra den 19. april 2010. Samtidig traf Skattestyrelsen ligeledes afgørelse om, at klageren ikke kunne få henstand med betalingen af fraflytterskatten. På den baggrund anmodede klageren om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet han gør gældende, at henstand med betaling er en følgevirkning af omvalg af den skattemæssige status.

Efter skatteforvaltningslovens § 30, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en skattepligtig ændrer valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Af Højesteretsdom SKM2020.14.HR fremgår det, at en skattepligtig havde krav på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, selv om skattemyndighedernes ansættelse ikke havde en direkte sammenhæng mellem det valg, som den skattepligtige havde truffet, og den ændring af skatteansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende havde foretaget.

For at skatteforvaltningslovens § 30 finder anvendelse, skal det pågældende forhold være et valg, man kan foretage på selvangivelsen, jf. SKM2008.312.BR.

Klageren er blevet anset for at være begrænset skattepligtig til Danmark fra den 19. april 2010. Baggrunden herfor var, at han fraflyttede Danmark og samtidig ikke havde rådighed over bolig i Danmark fra dette tidspunkt, jf. dagældende kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 1.

Personers skattemæssige status er fastlagt i kildeskattelovens § 1 og § 2. Princippet efter kildeskatteordningen er, at skattepligten består i den periode, hvori skattepligtsbetingelserne er opfyldt, jf. kildeskattelovens § 6.

Under disse omstændigheder og med henvisning til SKM2008.312.BR, finder Landsskatteretten, at klagerens skattemæssige status ikke er et valg, man fortager i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen, men derimod er fastlagt gennem en række betingelser, som fremgår af kildeskattelovens bestemmelser.

Retten finder heller ikke, at klagerens mulighed for at søge om henstand med betaling af fraflytterbeskatning er forhold, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 30, idet der ikke er tale om et valg, der foretages i selvangivelsen, hvilket er en betingelse efter lovens ordlyd.

Retten finder således ikke, at klagerens henvisning til SKM2020.14.HR eller at der ikke er rejst straffesag mod klageren, kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.