Kendelse af 23-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med cvr-nr. [...1] blev stiftet den 1. februar 2012. Selskabet er registreret med branchekoden 464700 Engroshandel med møbler, tæpper og belysningsartikler. Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at formålet er at drive handel med elektroniske artikler, herunder import af disse samt dermed efter anpartshaverens skøn beslægtet virksomhed. Selskabet er tegnet af en direktør. Siden 2012 har klageren været registreret som direktør.

Ifølge Skattestyrelsen ejede klageren frem til september 2016 via [virksomhed2] ApS 51 % af anparterne i selskabet. De resterende 49 % i [virksomhed2] ApS var ejet af [person1]. Ifølge Skattestyrelsen er klageren i de påklagede gift med [person1].

Den 1. november 2016 afstod klageren sine anparter i [virksomhed2] ApS. Efterfølgende købte [virksomhed2] ApS, sine egne kapitalandele. [person1] ejede således [virksomhed2] ApS med 49 % af kapitalen og rådede 100 % over stemmerne. Da selskabet var ejet 100 % af [virksomhed2] ApS medførte dette, at [person1] rådede over 100 % af stemmerne i selskabet.

Frem til den 1. april 2017 var selskabet ejet 100 % af [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2].

Den 1. april 2017 solgte [virksomhed2] ApS 30 % af dens kapital i selskabet, hvorefter [person1] rådede over 70 % af stemmerne i selskabet. [person1] er ikke tildelt en ledelsesrolle i selskabet.

2. Udgifter hvor grundbilag ikke er fremlagt

Skattestyrelsen har foretaget stikprøvekontrol af selskabets udgiftsbilag og har udtaget følgende udgifter til kontrol og efterfølgende nægtet fradrag for dem:

Selskabet har fremsendt nye kontokort med efterposteringer pr. 31. oktober 2017, hvorfor der fremgår to kontonumre i ovenstående tabel. I de nye kontokort henvises ligeledes til de gamle kontonumre, og der som udgangspunkt vil blive henvist til de gamle kontonumre.

Det fremgår af selskabets kontokort for konto 4040, at bilag 781 er bogført som restaurantbesøg repræsentation DK med 935,75 kr. ekskl. moms. Herefter er der taget fradrag for 25 % svarende til 233,94 kr. På konto 18200 [finans1] fremgår det derimod, at der vedrørende bilag 781 er betalt 985 kr. Selskabet har ikke fremsendt bilag vedrørende denne udgift.

Det fremgår af selskabets gamle kontokort, at bilag 50156 samt bilag 20408 er fratrukket på konto 3120Personalefortæring u/moms. Bilag 50156 er fratrukket med 675,00 kr. med teksten ”[virksomhed3] ApS udlæg v/møde”. Bilag 20408 er fratrukket med 143,00 kr. med teksten ”(en) frokost”. Selskabet har fremlagt en dankortkvittering, som dokumentation for bilag 20408. Det fremgår, at der er foretaget et køb på 143 kr. i [virksomhed4] den 28. april 2017. Der er ikke fremlagt en faktura eller anden dokumentation for bilag 50156.

Bilag 20402 er fratrukket på konto 4017 netværksgrupper med 247,84 kr. ekskl. moms. med teksten ”(en) [virksomhed5] møde”. Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en dankortkvittering fra [virksomhed6] dateret den 13. juli 2017 på i alt 309,80 kr. inkl. moms.

Det fremgår af selskabets nye kontokort, at der er foretaget efterposteringer med bilagsnr. 549 på konto 2810Netværksgrupper. Det fremgår, at der er fratrukket 772,00 kr. med teksten ”[virksomhed7]/netværk [virksomhed8]”, og 87,00 kr. med teksten ”[virksomhed9]/[virksomhed5] netværk” samt 550,00 kr. med teksten ”[...]/[virksomhed5]”. Selskabet har ikke fremsendt en faktura eller anden dokumentation for udgifterne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 985 kr. i indkomståret 2016 og 2.537 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter, hvor der ikke er fremlagt grundbilag afholdt af selskabet, er anset som løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af [virksomhed1] ApS's udgiftsbilag konstateret, at der er afholdt udgifter, hvor der enten ikke ligger et grundbilag eller hvor der alene ligger et betalingsbilag i det materiale, som Skattestyrelsen har fået stillet til rådighed.

Når der ikke foreligger et egentligt grundbilag, som viser, hvad der er købt, hvordan pris og moms er beregnet m.v., anses det ikke for dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst i [virksomhed1] ApS.

Da [virksomhed1] ApS således ikke har dokumenteret, at udgifterne vedrører selskabets drift, anses udgifterne alene for afholdt af [virksomhed1] ApS i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på [virksomhed1] ApS drift.

De bilag, det drejer sig om, fremgår af vedlagte excel-ark, hvor der ud for hvert bilag er anført begrundelse for, hvorfor udgiften inkl. moms ikke er anset for at vedrøre [virksomhed1] ApS.

Kopi af bilagene er ligeledes vedlagt.

Det fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 1, at der til opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Efter samme bestemmelses stk. 3 fremgår det, at den skattepligtige værdi af de goder, der er nævnt i stk. 1, i forbindelse med skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Herefter anses [virksomhed1] ApS 's betaling af de nævnte udgifter inkl. moms for yderligere løn til dig med i alt 13.247 kr.

Heraf har [virksomhed1] ApS betalt 10.710 kr. i 2016 og 2.537 kr. i 2017.

Reguleringerne til din lønindkomst samles med de øvrige punkter nederst efter punkt 8.

2. 5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Efter gennemgang af de modtagne bilag i [virksomhed1] ApS imødekommer Skattestyrelsen revisors synspunkter og reguleringerne vedr. selskabets bilag 20117, bilag 20118 og bilag 20120 bortfalder derfor.

Herefter er alene gennemført reguleringer vedrørende de øvrige posteringer, der fremgår af vedlagte excelark.

Herefter anses [virksomhed1] ApS's betaling af de nævnte udgifter inkl. moms for yderligere løn til dig med i alt 3.522 kr.

Heraf har [virksomhed1] ApS betalt 985 kr. i 2016 og 2.537 kr. i 2017.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 23. december 2019 forhøjet klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Resultatet er, at skattestyrelsen ændrer klagers lønindkomst med i alt 13.292 kr. for 2016, med i alt 117.074 kr. for 2017.

Skattestyrelsen har vurderet sagen og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

2. Udgifter hvor grundbilag ikke er fremlagt

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 985 kr. i indkomståret 2016 og 2.537 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter, hvor der ikke er fremlagt grundbilag afholdt af selskabet, er anset som løn til klageren.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af [virksomhed1] ApS's udgiftsbilag konstateret, at der er afholdt udgifter, hvor der enten ikke ligger et grundbilag eller hvor der alene er et betalingsbilag. Når der ikke foreligger et egentligt grundbilag, som viser, hvad der er købt, hvordan pris og moms er beregnet m.v., anses det ikke for dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, derfor anser Skattestyrelsen fortsat at udgifterne alene er afholdt af [virksomhed1] ApS i klagers private interesse, idet klager har bestemmende indflydelse på [virksomhed1] ApS drift.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med 985 kr. i indkomståret 2016 og 2.537 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Bilag 20117, 20118 og bilag 20120 vedlægges i kopi tillige med en kopi af en bogføringsjournal vedrørende bilag 20120, idet vi skal bemærke at der er tale om salg af diverse LED produkter på [virksomhed10] og disse salg er der kommission/omkostninger forbundet med, hvilke er placeret på konto 2101 ”Direkte projektrelaterede omkostninger”.

Vi skal venligst fastholde fradraget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at en skattepligtig har bestemmende indflydelse, hvis der ejes eller rådes over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskabet, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og nærtstående eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v., eller af fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre m.v.

Klagerens ægtefælle rådede frem til 1. april 2017 over 100 % af stemmerettigheder og senere over 70 % af stemmerettighederne. Hermed anses klageren for indirekte at have ejet over 50 % af stemmerettighederne og derved have en bestemmende indflydelse i henhold til ligningslovens § 2, stk. 2, 1.pkt.

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af ovennævnte goder skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af stk. 4-16.

Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at bilag 781, 50156, 3x549, 20408 og 20402 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, anses udgifterne derfor for at være afholdt af selskabet i klagerens private interesse. Klageren er således skattepligtig af beløbet på 3.522 kr. (985 kr. + 675 kr. + 143 kr. + 309,80 kr. + 772 kr. + 87 kr. + 550 kr.)

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

3. Diverse salgsomkostninger

Selskabet har på konto 4019 fratrukket udgifter til diverse salgsomkostninger.

Det kan specificeres på følgende måde:

Vedrørende bilag 776 har selskabet oplyst, at der er tale om en andel af et sponsorat til golfspiller [person2]. Selskabet har oplyst, at det er en fejl, at der er fratrukket moms, idet [person2] ikke er momsregistreret. Derfor ønsker de momsen reguleret og det fulde beløb på 1.875 kr. godkendt skattemæssigt.

Klageren oplyste på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at [person2] ikke havde selskabets logo på sin bluse, da det vistnok ikke var tilladt i turneringerne.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed13] udstedt til [person2]. Det fremgår, at der den 5. oktober 2016 er købt et Entry Fee til 2017 [virksomhed13] Q-School First Stage Danmark på i alt 2.250,00 kr.

Selskabet har endvidere fremlagt en faktura for salg udstedt til [virksomhed14] den 19. december 2019, som ifølge selskabet viser, at sponsoratet til golfspilleren har bidraget til en omsætning i selskabet.

Selskabet har oplyst, at bilag 2017129 på 559,20 kr. vedrører køb af golfbolde i forbindelse med et golfarrangement med kunderne [virksomhed11] og [virksomhed12]. To af deltagerne havde ikke medbragt bolde, hvorfor klageren købte to poser bolde til dem. Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed14] fra den 22. september 2017, hvor det fremgår, at klageren var kunden. Det fremgår, at der er købt 5 x DX2 Soft, White til 139,95 kr. stk. i alt 699,75 kr. inkl. moms. Momsen udgjorde 139,95 kr. Af kvitteringen ses det, at klageren er blevet tildelt bonuspoint samt modtaget 400 kr. i rabat. Det faktiske køb udgjorde 1.099,75 kr.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde selskabets direktør et kundekontokort for [virksomhed15] v/[virksomhed12], som viser, at selskabet i perioden 30. september 2016 til den 27. november 2019 har haft indtægter fra [virksomhed12]. Endvidere fremlagde selskabets direktør et kundekontokort for [virksomhed11], som viser, at selskabet i perioden 29. november 2013 og frem til den 13. februar 2018 har haft indtægter fra [virksomhed11].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.875 kr. i indkomståret 2016 og 699 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til salg afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke med det foreliggende bilagsmateriale har dokumenteret, at de afholdte udgifter er omkostninger, som er afholdt for at erhverve, sikre og

vedligeholde årets indkomst i [virksomhed1] ApS.

Vedrørende købet af golfboldene viser kvitteringen, at kunden er dig personligt og ikke [virksomhed1] ApS.

Vedrørende andel af deltagergebyr til golfturnering er det ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om en udgift, der påhviler [virksomhed1] ApS, at selskabet har betalt udgiften.

Kvitteringen er udstedt til [person2] og ikke til [virksomhed1] ApS og selskabet har alene betalt en andel af gebyret.

Der findes heller ikke oplysninger i [virksomhed1] ApS's bilagsmateriale, der giver anledning til at betragte udgifterne helt eller delvist som reklameudgifter for [virksomhed1] ApS.

Vedrørende golfboldene er det ikke angivet, at golfboldene er påført logo eller lignende.

Vedrørende golfturneringen er der ingen beskrivelse af, at [person2] har givet [virksomhed1] ApS en modydelse i form af reklame for selskabets navn og/eller produkter.

Da disse udgifter ikke er anset for at vedrøre [virksomhed1] ApS's drift, anses udgifterne alene for afholdt i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

Herefter anses [virksomhed1] ApS's betaling af de nævnte udgifter inkl. moms for yderligere løn til dig med i alt 2.574 kr.,jf. Ligningslovens§ 16 stk. I og stk. 3.

Heraf har [virksomhed1] ApS betalt 1.875 kr. i 2016 og 699 kr. i 2017.

Kopi af bilagene er vedlagt.

Reguleringerne til din lønindkomst samles med de øvrige punkter nederst efter punkt 8.

3. 5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Vedrørende køb af golfbolde er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har dokumenteret, at der er tale om en udgift, der vedrører selskabets indkomst, idet boldene er indkøbt af dig personligt og via din personlige konto / medlemskab hos [virksomhed14].

Købet giver samtidig dig ret til bonuspoint / -beløb, som tildeles dig personligt - if. bonnen fra [virksomhed14].

Der ligger alene af den grund ikke dokumentation for, at der er tale om selskabets udgift.

Vedrørende [virksomhed1] ApS's delvise betaling af [person2]'s entry fee er det ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har indgået en sponsorkontrakt / -aftalte med [person2].

Der er desuden ikke fremlagt en sponsoraftale, der forpligtiger [virksomhed1] ApS og beskriver hvilke reklameydelser, som [virksomhed1] ApS modtager for sit sponsorat.

Herefter anses [virksomhed1] ApS's betaling af de nævnte udgifter inkl. moms fortsat for yderligere løn til dig.

Ændringerne på dette punkt fastholdes herefter i det hele og er herefter gennemført som foreslået.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

3. Diverse salgsomkostninger

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.875 kr. i indkomståret 2016 og 699 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til salg afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke med det foreliggende bilagsmateriale har dokumenteret, at de afholdte udgifter er omkostninger, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst i [virksomhed1] ApS. Der foreligger således ikke dokumentation for, at der er tale om selskabets udgift, derfor anses udgifterne alene for afholdt af [virksomhed1] ApS i klagers private interesse, idet klager har bestemmende indflydelse på [virksomhed1] ApS drift.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med 1.875 kr. i indkomståret 2016 og 699 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Vedrørende køb af golfbolde kr. 559 ekskl. moms skal det bemærkes at som der står i kontospecifikationen er der tale om, at [person3] har inviteret kunderne [virksomhed11] og [virksomhed12] med til golfarrangement. Da to af deltagerne ikke har medbragt bolde købte [person3] to poser bolde til dem. Det er ikke muligt, at få tryk navn på disse bolde når de ikke er bestilt i forvejen.

Hvis SKAT fastholder, at der ikke kan indrømmes fradrag i form af ”diverse salgsomkostninger” skal vi venligst bede om, at der gives fradrag som repræsentation.

På samme konto er der fratrukket sponsorat i forbindelse med golfspiller [person2] med kr. 1.500 ekskl. moms. Grunden til, at der kun betales en andel af beløbet skyldes, at der er tale om en andel af et samlet sponsorat.

På baggrund af ovenstående skal vi bede om, at selskabet får fradrag for beløbet. Da [person2] ikke er momsregistreret, skal vi naturligvis beklage at beløbet er trukket moms og skal anmode om, at det fulde beløb kr. 1.875,00 gives i fradrag og momsbeløbet efterreguleres.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Bilag 2017129

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et skattemæssigt fradrag på 559 kr. for køb af golfbolde, idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at der er tale om en udgift afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst eller som en udgift afholdt til repræsentation.

Landsskatteretten har ligeledes d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et momsmæssigt fradrag på 140 kr., idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret at udgiften, er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Der er henset til, at klageren står som kunde på kvitteringen, samt at der ikke foreligger dokumentation for, at udgiften er afholdt overfor kunder.

Idet den erhvervsmæssige sammenhæng med selskabets indkomst ikke er dokumenteret samt at det er klageren, som har købt golfboldene og modtaget rabat og bonuspoint, anses udgiften for at være afholdt i klagerens private interesse. Klageren er således skattepligtig af beløbet på 699 kr.

Bilag 776

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et skattemæssigt fradrag på 1.875 kr. for en andel til et sponsorat til [person2], idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at der er tale om en udgift afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Endvidere finder Landsskatteretten, at betingelserne for at få fradrag som en reklameydelse efter ligningslovens § 8, stk. 1 ikke er opfyldt, idet det ikke er dokumenteret at selskabet har modtaget en modydelse for sponsoratet.

På baggrund af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet og den manglende erhvervsmæssige sammenhæng mellem udgifterne og selskabets indkomst anses udgiften for at være afholdt i klagerens private interesse. Klageren er således skattepligtig af 1.875 kr.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

4. Sponsorater

Selskabet har på konto 4011Sponsoraftaler fratrukket 26.000 kr. til sponsorater. Efterfølgende har selskabet på den nye konto 2803 sponsorvirksomhed foretaget en efterpostering på 4.000 kr. Der er således i alt fratrukket 30.000 kr. til sponsorater.

Der er tale om sponsoraftaler med [person4] og [person5].

Det fremgår af selskabets kontokort, at der den 19. december 2016 (bilag 869) og den 14. februar 2017 (bilag 1011) er betalt to rater a 5.000 kr. til en sponsoraftale med [person4]. Ifølge Skattestyrelsen var [person4] i 2016 ca. 8-9 år gammel og kørte gokart. Selskabet har oplyst, at [person4] er søn af ejeren af [virksomhed8] ApS’, som er en af selskabets kunder.

Selskabet har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagt et kundekontokort som dokumentation for, at selskabet har haft et samarbejde med [virksomhed8] ApS. Det fremgår heraf, at selskabet har haft indtægter fra [virksomhed8] ApS i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremsendt en del af en standardkontrakt fra Danmarks Idræts-Forbund. Det fremgår heraf, at selskabet skal sponsorere [person4] i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 med i alt 20.000 kr. I aftalens § 2 fremgår det, at sponsor bliver igennem en række modydelser fra klubben jf. § 6 profileret i forbindelse med klubbens/udøverens aktiviteter. Selskabet har kun fremlagt § 1- § 5 af kontrakten. Der er med håndskrift skrevet, at der er betalt 5.000 kr. den 19. december 2016.

Det fremgår af selskabets sammenligningstal i regnskabet for 2017, at der i 2016 (1. november-2015-31. oktober2016) ikke er fratrukket udgifter til sponsoraftale.

Bilag 2017142 vedrører en sponsoraftale med [person5] og er bogført den 21. september 2017 med 16.000 kr. Efterfølgende er der foretaget en efterpostering med 4.000 kr., således at der samlet er fratrukket 20.000 kr. vedrørende sponsoraftalen med [person5].

Som dokumentation for denne sponsoraftale har selskabet fremsendt et papir, hvoraf det fremgår, at selskabet indgår et sponsorat med elite karate udøver [person5] på 20.000 kr. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet. Derudover er der indsat billeder af en dreng, som laver karate. Selskabet har oplyst, at der er tale om en ansattes søn.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler udleverede selskabet diverse fakturaer udstedt til [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18], [virksomhed19] og [virksomhed14] i årene 2017-2020. Ifølge selskabet viser dette, at sponsoratet har været med til at give en omsætning i lokalområdet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 5.000 kr. i indkomståret 2016 og 25.000 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til sponsorater afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der gives fradrag for udgifter til reklame, som afholdes af en skattepligtig i forbindelse med dennes erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Bidrag som ydes til lotterier og lignende i reklameøjemed samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Sponsorbidrag er en del af begrebet reklame. For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være opfyldt.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Der er et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Et afgørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomheden sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag.

Når denne konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.

Da [virksomhed1] ApS ikke har dokumenteret, hvilke reklameydelser [virksomhed1] ApS har krav på/ har modtaget retur, kan det ikke konstateres, om [virksomhed1] ApS har opnået en reklameværdi for sit navn eller produkter, som står i et rimeligt forhold til de bidrag, som [virksomhed1] ApS har ydet.

Det er således ikke dokumenteret, at [virksomhed1] ApS har afholdt udgifterne med det formål at opnå salg af varer i 2016/2017 og senere.

Da disse udgifter derfor ikke er anset for at vedrøre [virksomhed1] ApS' s drift, anses udgifterne alene for afholdt i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

Herefter anses [virksomhed1] ApS' s betaling af de nævnte udgifter for yderligere løn til dig med i alt 30.000 kr., jf. Ligningslovens§ 16 stk. 1og stk. 3.

Heraf har [virksomhed1] ApS betalt 5.000 kr. i 2016 og 25.000 kr. i 2017.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

4. Sponsorater

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 5.000 kr. i indkomståret 2016 og 25.000 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til sponsorater afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

[virksomhed1] ApS har ikke har dokumenteret, hvilke reklameydelser [virksomhed1] ApS har krav på/har modtaget retur, kan det ikke konstateres, om [virksomhed1] ApS har opnået en reklameværdi for sit navn eller produkter, som står i et rimeligt forhold til de bidrag, som [virksomhed1] ApS har ydet. Skattestyrelsen finder fortsat, at det ikke er dokumenteret, at [virksomhed1] ApS har afholdt udgifterne med det formål at opnå salg af varer i 2016/2017 og senere.

Disse udgifter anses for, afholdt i klagers private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift.
(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med 5.000 kr. i indkomståret 2016 og 25.000 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Der er for regnskabsåret 2016/17 fratrukket kr. 30.000 i sponsorater, hvilket SKAT ikke godkender fradrag for. Til dette skal vi bemærke følgende:

[person4] er sponsoreret med kr. 10.000, som rent fysisk er overført til hans konto i form af 2 x kr. 5.000.

Sponsoratet er foretaget i henhold til almindelig praksis og det er korrekt at der er tale om en kundes søn, men som det fremgår af selskabets bogføring har der også været samhandel i regnskabsårene efter sponsoratets ophør, hvorfor selskabets ledelse ikke anser dette sponsorat for, at være anderledes end øvrige sponsorater.

[person5] er sponsoreret med kr. 20.000 og det er korrekt at der er tale om en søn af selskabets ansatte [person6]. Der er tale om et ”lokalt” sponsorat som har givet kunder i dette område, her kan bl.a. nævnes følgende:

[virksomhed16], [virksomhed17] og [virksomhed18] m.fl., som alle er lokale kunder, der støtter op om de virksomheder som støtter op om lokallivet.

Sponsoraterne gives dels for, at støtte op om de unge mennesker, men primært for at styrke salget i selskabet, hvilket begge sponsorater har medført.

Vi skal venligst fastholde fradragene.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et skattemæssigt fradrag på 30.000 kr. for to sponsorater, idet Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om en fradragsberettiget udgift, idet det ikke er dokumenteret, at selskabet har modtaget en modydelse for sponsoraterne.

Idet klageren har bestemmende indflydelse i selskabet, anses udgifterne hertil for at være afholdt i hans private interesse. Klageren er således skattepligtig af 30.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

5. Udgifter til Projekt-fee

Selskabet har på konto 4016 CRM/marketing værktøjer som bilag 996 den 7. februar 2017 fratrukket 10.000 kr. med teksten ”[virksomhed20]”. Efterfølgende har selskabet på konto 2811 (ny) foretaget en efterpostering på 2.000 kr. som følge af manglende momstræk. Der er i alt fratrukket 10.000 kr. inkl. moms.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremsendt en faktura udstedt til selskabet af [virksomhed20] ApS. Det fremgår heraf, at der skal betales 8.000 kr. ekskl. moms for Projektfee. Momsen udgør 2.000 kr.

Ifølge selskabet har ejeren af [virksomhed20] ApS en lang historik med at samarbejde med klageren ligesom selskabet har assisteret og samarbejdet med [virksomhed20] APS omkring forskellige forretningsmæssige projekter og planer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 10.000 kr. i indkomståret 2017, idet en udgift til projekt-fee afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Det grundbilag, der ligger i [virksomhed1] ApS for udgiften, angiver alene teksten "Projektfee".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at grundbilaget for bogføringen af udgiften ikke indeholder tilstrækkelig specifikation af, hvilken ydelse [virksomhed1] ApS har købt og dermed ej heller dokumenterer, at udgiften er afholdt af [virksomhed1] ApS for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst.

Da denne udgift derfor ikke er anset for at vedrøre [virksomhed1] ApS's drift, anses udgiften alene for afholdt i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

Herefter anses [virksomhed1] ApS's betaling af den nævnte udgift inkl. moms for yderligere løn til dig med i alt 10.000 kr.,jf. Ligningslovens§ 16 stk. 1 og stk. 3.

[virksomhed1] ApS har betalt hele udgiften på 10.000 kr. i 2017.

Kopi af bilaget er vedlagt.

Reguleringen til din lønindkomst samles med de øvrige punkter nederst efter punkt 8.

5. 5. Skattestyrelse ns bemærkninger, begrundelse og afgørelse

[virksomhed1] ApS har fortsat ikke fremlagt dokumentation for, hvilke ydelser eller andet selskabet konkret har modtaget for betalingen af 10.000 kr. inkl. moms vedrørende "Projektfee".

Herefter er det ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst i året.

Da udgiften ikke kan anses for at vedrøre [virksomhed1] ApS' s drift, anses udgiften stadig alene for afholdt i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

Reguleringen er herefter i sin helhed fastholdt som foreslået.
(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

5. Udgifter til Projekt-fee

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 10.000 kr. i indkomståret 2017, idet en udgift til projekt-fee afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren, da der ikke er fremlagt dokumentation for, hvilke ydelser eller andet selskabet konkret har modtaget for betalingen af 10.000 kr. inkl. moms vedrørende "Projektfee".

Skattestyrelsen anser fortsat, at det ikke er dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst i året. Da udgiften ikke kan anses for at vedrøre [virksomhed1] ApS' s drift, anses udgiften for afholdt i klagers private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift.
(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med 10.000 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Selskabet har fratrukket kr. 8.000 vedrørende projekt fee udbetalt til [virksomhed20] ApS.

[person7], der er ejer af [virksomhed20] ApS har en lang historik i forhold til, at samarbejde med direktør [person3], herunder også [virksomhed1] og har assisteret/sparret omkring diverse forretningsmæssige projekter og planer.

Vi skal venligst fastholde fradraget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har d.d. i afgørelser med j.nr. [...] ikke godkendt skattemæssigt fradrag på 8.000 kr. for en udgift til projekt-fee, idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indtægt.

Landsskatteretten har ligeledes d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et momsmæssigt fradrag på 2.000 kr., idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at udgiften er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

I begge afgørelser er henset til, at det ikke fremgår af den fremlagte faktura, hvad der er købt samt hvilken sammenhæng med selskabets aktiviteter, det er købt i.

Idet klageren har bestemmende indflydelse i selskabet, anses udgifterne hertil for at være afholdt i hans private interesse. Klageren er således skattepligtig af 10.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

6. Udgifter til netværk

Selskabet har på konto 4017 fratrukket udgifter til Netværk, hvori der er fratrukket 25.210 kr. inkl. moms, som vedrører [virksomhed21].

Acontobetalinger til [virksomhed21] (restaurant i [virksomhed14]) kan specificeres følgende:

Som dokumentation for ovenstående udgifter til [virksomhed21] har selskabet fremsendt fakturaer, som hver er på betaling af 1 x aconto. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvad der betales aconto for.

Selskabet har oplyst, at udgifterne vedrører netværket [virksomhed22], som klageren deltager aktivt i. På møderne deltager forskellige erhvervsledere, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med andre ligestillede og få hjælp til potentielle kundeemner.

Selskabet har overfor Skattestyrelsen den 19. december 2019 accepteret, at der ikke kan godkendes et momsfradrag, idet der er tale om bespisning. Selskabet ønsker således det fulde beløb på 25.210 kr. godkendt skattemæssigt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 25.210 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til restaurant [virksomhed21] afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

[virksomhed1] ApS har bogført udgifter til diverse netværksgrupper, herunder aconto betalinger til restaurationen i [virksomhed14].

Bilagene vedrørende a-conto-betalingerne indeholder ingen oplysninger om hvilken konkret ydelse [virksomhed1] betaler for, idet teksten på hvert bilag alene er "1 Aconto".

[virksomhed1] ApS har ikke anset nogen del af udgiften for en repræsentationsudgift.

Efter bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a, kan der gives fradrag for årets udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

[virksomhed1] ApS's bilag angiver ikke, hvilke ydelser der specifikt er betalt for. Dermed har [virksomhed1] ApS ikke dokumenteret, at udgifterne har den konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Ved bedømmelsen af udgifterne er desuden lagt vægt på, at fakturaer for a-conto-betalinger til en restauration i en golfklub, som ikke angiver, hvad der opkræves for, synes at være udtryk for en privat udgift til spisning og underholdning i forbindelse med private fritidsaktiviteter.

Der er desuden lagt vægt på, at der ikke er sket endelig afregning vedrørende a-conto fakturaerne.

Da udgifterne således ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, anses [virksomhed1] ApS's betaling heraf for sket alene i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

[virksomhed1] ApS's betaling af udgifterne anses for en yderligere løn til dig med 25.210 kr., jf. Ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 3.

[virksomhed1] ApS har betalt hele udgiften på 25.210 kr. i 2017.

Kopi af bilagene er vedlagt.

Reguleringen til din lønindkomst samles med de øvrige punkter nederst efter punkt 8.

6. 5. Skattestyrelse ns bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Da [virksomhed1] ApS fortsat ikke har fremlagt dokumentation for, hvad betalingerne til Restaurant [virksomhed21] dækker over, herunder ikke har fremlagt en endelig afregning på aconto-betalingerne, har selskabet ikke dokumenteret, at der er afholdt en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indtægt i året.

[virksomhed1] ApS's betaling af udgifterne anses herefter fortsat for en yderligere løn til dig.

Herefter er reguleringerne fastholdt og gennemført i overensstemmelse med forslaget.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 25.210 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til restaurant [virksomhed21] afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS har ikke dokumenteret, at udgifterne har den konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Da udgiften ikke har relation til selskabets drift, anses [virksomhed1] ApS's betaling for sket alene i klagers private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med 25.210 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

” (...)Selskabets udgifter til Netværk er gennemgået og opdelt i tre grupper, hvortil vi har følgende

bemærkninger:

Udgifter til [virksomhed21] IVS dækker over udgifter til netværket ”[virksomhed22]”, hvori [person3]

deltager aktivt. Det dækker over møder, hvor flere forskellige erhvervsledere deltager og man har dermed mulighed for, at stifte bekendtskab med andre ligestillede og få hjælp til kontakter med potentielle kundeemner, hvilket er det primære for [person3]s deltagelse.

Det er korrekt når SKAT antager, at der er tale om betaling for bespisning, hvorfor selskabet accepterer momsreguleringen, men da netværket er erhvervsmæssigt skal vi anmode om, at fradraget indrømmes med kr. 25.210 inkl. moms.

Udgiften til [virksomhed23] netværksarrangement dækker over et arrangement, hvor [person8] deltager på vegne af selskabet og betaler sin andel af omkostningen. Arrangementet afholdes som en ”tak for sponsorat” og vedrører sponsoratet, som nævnes under punkt 5.

Alle deltagere i arrangementet er virksomheder, som selskabet møder når der udføres opgaver for kunden [virksomhed8] ApS. Ved et sådant arrangement fastholdes og vedligeholdes gode relationer og ofte giver det nye opgaver og samarbejder til selskabet.

[virksomhed5] ApS, dækker over endnu et almindelig brugt netværk for erhvervsdrivende i Danmark, som det fremgår af den kopierede faktura er der betalt en medlemsafgift for 12 måneder vedrørende [person8]. Traktementer ved de enkelte morgenmøder faktureres direkte fra hotellet eller restauranten til deltageren, hvorfor der er udgifter til disse møder bl.a. på [virksomhed24] i [by1]. Momsfradraget skal korrigeres til ”delvis momsfradrag” på de omhandlende bilag vedrørende bespisning, som er foregået som fredagsmøder på [virksomhed24] i [by1].

[virksomhed25] Netværkspakke, dækker over en månedligt opkrævning i forbindelse med [person8]’ deltagelse i diverse arrangementer, hvor andre erhvervsdrivende ligeledes deltager. Det er muligt at stifte nye samarbejder på tværs af andre brancher og virksomheder.

Dette er i lighed med tidligere bemærkninger helt almindelig praksis i erhvervslivet.

De to efterposteringer som der ikke ydes fradrag for dækker over følgende bilag: 50163 og 50176 – som begge ligger i de fysiske bilagsmapper som SKAT er i besiddelse af.

Den omhandlende bespisning (bilag 20416) dækker over drøftelser omkring opstart af ny samarbejdsperiode, hvorfor bilaget er tekstet med ”Møde/opstart”.

Til SKATs bemærkning omkring bilag 240845 ”ligesom ejeren af [virksomhed25] ikke hedder [person9] til fornavn og ej heller hedder [virksomhed25] til efternavn” skal vi bemærke, at det handler om, at [person10] og [person9] fra Netværket[virksomhed25] deltager i den omhandlende bespisning på [virksomhed26] i [by2].

Momsfradraget på bilag 20416 skal korrigeres til kun at være delvist og der skal samtidig gives delvis fradrag for momsen på bilag 240845.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et skattemæssigt fradrag på 25.210 kr. for acontobetalinger til [virksomhed21] vedrørende netværket [virksomhed22], idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at der er tale om en udgift afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Her er henset til, at det ikke fremgår af fakturaen, hvad der er betalt for, samt hvad den endelige afregning er.

Idet klageren har bestemmende indflydelse i selskabet, anses udgifterne hertil for at være afholdt i hans private interesse. Klageren er således skattepligtig af 25.210 kr.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

7. Rejseudgifter

Selskabet har på konto 5011 Hotelophold udland fratrukket udgifter med 32.648 kr. Derudover har selskabet på konto 5060 rejseomkostninger div. fratrukket udgifter til rejseomkostninger div. med 18.241 kr.

I selskabets nye kontokort fremgår det, at der har været en efterpostering på 3.037 kr., som ifølge Skattestyrelsen stammer fra forudbetaling slut 2016. Derudover har selskabet viderefaktureret 13.500 kr.

Konto 5011 Hotelophold udland er der fratrukket følgende udgifter:

På konto 5060 Rejseomkostninger div. er der fratrukket følgende udgifter:

Efter rejsen har selskabet med en faktura den 2. februar 2017 viderefaktureret 13.500 kr. til [...] plus adresseret til [person12]. På fakturaen fremgår, at det vedrører Kursus/seminar kick off.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 40.426 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til en rejse til Østrig afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i en erhvervsvirksomhed kan der anerkendes fradrag for rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter Statsskattelovens § 6a.

Rejseudgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Der er derfor ikke fradrag, når tormålet med rejsen er af generel karakter, eller uden erhvervsmæssigt indhold.

Udgifter til rejser med det formål at udvide virksomhedens indkomstgrundlag kan ikke fratrækkes efter bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a.

Efter bestemmelsen i Ligningslovens § 8, stk. 1 kan udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv, med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udgiften skal afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Det betyder, at der gælder de samme betingelser for at fa fradrag for rejseudgifter efter Ligningslovens§ 8, stk.1, som beskrevet ovenfor vedrørende fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Det er yderligere en betingelse for fradrag efter Ligningslovens § 8, stk. 1, at udgiften er afholdt med det formål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de bilag, som [virksomhed1] ApS har fremlagt, viser, at der er tale om en rejse med rent turistmæssigt indhold og med det formål at stå på ski og hygge med god mad og festligt samvær.

Dermed anses udgifterne ikke at have den konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Der ses heller ikke at være tale om, at udgifterne er afholdt i forbindelse med [virksomhed1] ApS's erhverv og for at opnå salg af varer i dette indkomstår eller senere år.

Da udgifterne således ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, anses [virksomhed1] ApS's betaling heraf for sket alene i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

[virksomhed1] ApS's betaling af udgifterne anses for en yderligere løn til dig med 40.426 kr.,jf. Ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 3.

[virksomhed1] ApS har betalt hele udgiften på 40.426 kr. i 2017.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

7. Rejseudgifter

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 40.426 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til en rejse til Østrig afholdt af selskabet, anses for at være løn til klageren.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de bilag, som [virksomhed1] ApS har fremlagt, viser, at der er tale om en rejse med rent turistmæssigt indhold. Dermed anses udgifterne ikke at have den konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Udgifterne er ikke dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst, og har således ikke relation til selskabets drift, derfor anses [virksomhed1] ApS's betaling for sket alene i klager private interesse, idet klager har bestemmende indflydelse på selskabets drift.
(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med 40.426 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Selskabet afholder i regnskabsåret 2016/17 omkostninger til en udlandsrejse, hvor bl.a. en god kunde gennem flere år deltog, dette [person11] fra [virksomhed11]. I regnskabsårene før 2016/17 har selskabet haft en del store projekter for [virksomhed11], en god og meget væsentlig kunde for selskabet.

Vi skal venligst fastholde fradraget.
(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et skattemæssigt fradrag på 40.426 kr. til rejseudgifter, idet sammenhængen mellem selskabets afholdelse af udgifterne og selskabets indkomsterhvervelse ikke er påvist. Det fremgår af de fremlagte bilag, at klageren deltog på rejsen. Det er endvidere ikke oplyst, at rejsens formål var at opnå salg af varer og tjenesteydelser.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af selskabets afholdte udgifter til rejsen til Østrig er afholdt som følge af klagerens bestemmende indflydelse og med baggrund i klagerens private interesser. Klageren er således skattepligtig af 40.426 kr.

8. Udgifter der ikke er anset at vedrøre selskabet

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for følgende udgifter fordelt på konto 3120Personalefortæring u/moms, konto 4017Netværksgrupper, 4025 Repr. fortæring uden moms, konto 4030 Repr. gaver og blomster, konto 4040Restaurantbesøg repræsentation DK og konto 4635 Småanskaffelser værktøj.

Diverse repræsentation mm.:

Selskabet har oplyst, at der er købt tre Saphe for at forhindre, at selskabets medarbejdere får bøder samt være trafikregulerende, idet brugerne adviseres om bl.a. ulykker. Selskabet ejede eller leasede ikke biler i det påklagede år.

I forhold til udgifterne fratrukket på konto 3120Personalefortæring u/moms har selskabet oplyst, at det primært er medarbejderen [person14], som arbejder i weekender og sene aftentimer.

Derudover selskabet på konto 5020 Broafgift/færge/tog/fly/billeje/vejafg. fratrukket 8.052 kr. Af disse har Skattestyrelsen i alt nægtet fradrag for 4.360 kr. fordelt på følgende udgifter:

* Det skal bemærkes, at det fratrukne beløb ikke er i overensstemmelse med hvad der fremgår på den fremsendte faktura.

Selskabets direktør har oplyst, at der på nogle ture kun er fratrukket udgifter til bro, og ikke udgifter til overnatning og bespisning, da de har sovet hos venner og familie, når dette har været muligt.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste selskabet, at mange af ovenstående transportudgifter relaterer sig til arbejde udført for deres kunde [virksomhed49] OK. [person3] oplyste, at arbejdet ofte krævede, at de kørte rundt til de forskellige tankstationer, og at dette ofte skete hen over en weekend. Selskabet fremlagde en faktura fra [virksomhed49] OK A.M.B.A fra den 26. september 2017 og et kundekontokort, som dokumentation for der har været handel med [virksomhed49] OK som kunde.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 5.432 kr. i indkomståret 2016 og 13.202 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til diverse repræsentation mm. og udgifter til bro og færge afholdt af selskabet er anset som løn til klageren.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

8. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har fundet, at [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter, der ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a.

De udgifter der ikke anses at vedrøre [virksomhed1] ApS's drift er følgende poster:

De enkelte bilag er specificeret på de 2 vedlagte excel-ark, med begrundelse ud for hvert enkelt bilag samt kopi af bilagene.

If. de 2 excel-ark kan udgifterne opgøres således:

Da udgifterne således ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, anses [virksomhed1] ApS's betaling heraf for sket alene i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

[virksomhed1] ApS's betaling af udgifterne anses for en yderligere løn til dig med 19.570 kr., jf. Ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 3.

Heraf har [virksomhed1] ApS betalt 5.432 kr. i 2016 (5.033 + 399) og 14.138 kr. i 2017 (9.721 + 4.417).

Kopi af bilagene er vedlagt.

Reguleringen til din lønindkomst samles med de øvrige punkter her nedenfor.

8. 5. Skattestyre Isens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Til revisors indsigelse har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Vedr. 3 stk. Saphe:

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at indkøb af udstyr til biler, som [virksomhed1] ApS ikke ejer, er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, jf. Statsskattelovens § 6

Revisor har anført, at såfremt udgiften stadig ikke anerkendes at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse ønsker revisor, at de 3 Saphe anses for gaver til personalet.

Gaver til personalet kan f.eks. være bonus til en ansat for særlig indsats eller lejlighedsgaver.

Ved en lejlighedsgave forstås en traditionel gave af relativt beskeden værdi, som er ydet i anledning af højtider, private mærkedage såsom fødselsdag, bryllup, sølvbryllup, jubilæum, forfremmelse eller lignende.

Hvis en gave skatteretligt anses for en lejlighedsgave, betyder det, at modtageren undgår at blive beskattet af gavens værdi.

Skattestyrelsen har imødekommet revisors ønske om, at udgiften anses for en gave til personalet.

Da der ikke her er tale om en lejlighedsgave, idet gaven ikke er givet i forbindelse med en højtid eller i forbindelse med en privat mærkedag, er gaven skattepligtig indkomst for modtageren i henhold til bestemmelsen i Statsskattelovens § 4.

Dvs. at modtageren er skattepligtig af værdien heraf.

Da der i [virksomhed1] ApS i august 2017 alene er 2 ansatte, der udfører arbejde med kundebesøg, nemlig dig og [person8], er alene 2 stk. godkendt som skattepligtige gaver til personalet.

Den sidste Saphe, som ikke kan henføres til en ansat, der udfører kørende aktiviteter for [virksomhed1] ApS, er anset for indkøbt alene i din private interesse, hvorfor udgiften anses for yderligere løn til dig.

Som det fremgår af vedlagte excelark er din indkomst på dette punkt herefter alene reguleret med 960 kr. og ikke som tidligere foreslået 1440 kr.

Vedr. personalefortæring på bilag 2242:

Revisor oplyser, at der er tale om, at din kollega [person8] arbejder i weekender og derfor indkøber personalefortæring.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indkøbet på bilag 2242 ikke er indkøb til personalefortæring (f.eks. frokostudgift), idet de indkøbte varer, herunder en flaske vin til 190 kr., er varer af helt usædvanlig karakter i forhold til indkøb til frokostordning/ personalefortæring.

Skattestyrelsen anser derfor ikke udgiften for at vedrøre [virksomhed1] ApS' s madordning.

Da det samtidig er Skattestyrelsens opfattelse, at det er dig, der har foretaget indkøbene if. dette bilag, idet købet er betalt med dit Visa-kort, er [virksomhed1] ApS's betaling heraf fortsat anset for en privatudgift for dig.

Vedlagte kopi af dit Visa-kort fra et andet bilag i bilagsmaterialet,

Vedr. broudgifter:

Efter Skattestyrelsens opfattelse har [virksomhed1] ApS ikke dokumenteret, at kørsel over broen, hvor overnatning og bespisning sker hos de ansattes private venner og familie, er en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Der er her også tale om ture, som varer 4 dage, 7 dage og 9 dage, og hvor der alene er er en udgift til broafgift men ingen andre udgifter, der naturligt forekommer i. forbindelse med erhvervsmæssig aktivitet, som foregår ude omkring i landet.

Da der if. det oplyste har været taget ophold hos private venner og familie, er det efter Skattestyrelsens opfattelse nødvendigt, at [virksomhed1] ApS på anden vis dokumenterer, at hovedformålet med

broudgiften var af erhvervsmæssig karakter og ikke af privat karakter.

Denne dokumentation har [virksomhed1] ApS ikke fremlagt.

Mht. broudgift til [virksomhed49] OK A.M.B.A i [by7]. anerkender Skattestyrelsen revisors oplysninger herom også selvom den faktura, som man henviser til, alene udviser salg af Led paneler og ikke angiver, at der er udført arbejde i [by7], eller at panelerne er leveret på adresse i [by7].

Da broudgiften for denne kørsel herefter er godkendt i [virksomhed1] ApS skal du ikke beskattes af de 456 kr. som broafgiften har været på denne tur til [by7].

Forholdet er rettet i vedlagte excelark.

Efter ovenstående rettelser og if. de 2 excel-ark kan udgifterne nu opgøres således:

Da udgifterne således ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS' s indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, anses [virksomhed1] ApS' s betaling heraf for sket alene i din private interesse, idet du har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

[virksomhed1] ApS's betaling af udgifterne anses for en yderligere løn til dig nu med 18.634 kr., jf. Ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 3.

Heraf har [virksomhed1] ApS betalt 5.432 kr. i 2016 (5.033 + 399) og 13.202 kr. i 2017 (9.241 + 3.961).

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

8. Udgifter der ikke er anset at vedrøre selskabet

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 5.432 kr. i indkomståret 2016 og 13.202 kr. i indkomståret 2017, idet udgifter til diverse repræsentation mm. og udgifter til bro og færge afholdt af selskabet er anset som løn til klageren.

Skattestyrelsen finder fortsat, at udgifterne ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde [virksomhed1] ApS's indkomst, da udgifterne ikke har relation til selskabets drift, anses [virksomhed1] ApS's betaling heraf for sket alene i klagers private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

Opgørelse over forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst:

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsætte med 5.432 kr. i indkomståret 2016 og 13.202 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har henvist til de bemærkninger, som selskabet er kommet med.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Selskabet har i regnskabsåret afholdt udgifter til tre stk. Saphe som udgør kr. 1.152,00 ekskl. moms, hvilket SKAT ikke anser for en erhvervsmæssig udgift, heri er selskabet ikke enig.

Da selskabets medarbejdere er på landevejen, enten som sælgere eller som montører kan disse forhindre bøder, men primært være trafikregulerende, idet brugerne adviseres om bl.a. ulykker m.v. i nærområdet, hvilket også fremgår af salgsmateriale for en Saphe og af deres hjemmeside. Disse trafikmeldinger sikrer, at lange køer undgås, med forsinkelser og manglende timer til fakturering hos kunderne til følge.

Det er korrekt, at selskabet ikke har biler, men selskabet anser det for vigtigt, at de ansatte kan bruge tiden konstruktivt på salg eller montering, som dermed skaber indtægter i virksomheden, dette i stedet for at holde i en kø.

Hvis SKAT fastholder udgiften for ikke erhvervsmæssig og dermed uden fradragsret skal vi bede om, at det omfordeles til ”gave til medarbejderne” og dette naturligvis uden momsfradrag.

Endvidere har SKAT ikke indrømmet fradrag for indkøb af personalefortæring m.v. når der foretages indkøb om søndagen.

Til dette skal det bemærkes, at det primært er [person8] som arbejder i weekender og sene aftentimer, dette da han er alene hver anden weekend og i disse perioder arbejder flere timer, således at han kan prioritere at arbejde mindre i de perioderne, hvor hans søn er hos ham.

Det er derfor ikke korrekt at antage at f.eks. 2242 (den 13/08-17) ikke kan være bespisning af personale, da det er helt almindeligt for [person8], at han til tider må arbejde for andre tidspunkter end mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.

På baggrund af ovenstående skal vi anmode om, at der ydes fradrag for bilag 2242 kr. 409,80

Med hensyn til selskabets broudgifter har virksomheden følgende bemærkninger:

At der ikke indrømmes fradrag for broafgifter i forbindelse med kørsel over broen som eventuelt foretages på to forskellige dage i forhold til ud- og hjemrejse, dette når der ikke samtidig er udgifter til overnatning eller andet kan ikke accepteres.

For at spare hotel og udebespisning overnattes som regel hos venner eller familie, hvor dette er muligt.

I forhold til listen som SKAT har udarbejdet kan vi bemærke, at brooverfarten den 26/09 + 27/09 er i forbindelse med udført arbejde hos [virksomhed49] OK A.M.B.A i [by7]. og sagen er faktureret den 26/09, hvorfor der anmodes om fradrag for udgiften på kr. 456,-

Samme kunde besøges fast, hvert år, den sidste weekend i august for drøftelser omkring året der er gået og det kommende år, hvorfor overfarten den 23/08 og 27/08 er af erhvervsmæssig karakter, hvorfor der anmodes om fradrag for udgiften på kr. 456,-. Overnatning er også her sket hos private venner.

Da virksomheden anmoder om, at få fradrag for Netværksarrangement med [virksomhed23] ønsker de naturligvis også at få fradrag for den broafgift som dækker dette arrangement kr. 480,00.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt fradrag for følgende bilag som repræsentation 50188, 804, 50144, 862, 50189, 998, 999, 1000, 1001, 50190, 1103, 20584, 549, 20542, 201706, 108213, 2017124. På baggrund af oplysningerne i sagen samt de fremsendte bilag finder Landsskatteretten, at ovenstående bilag ikke opfylder de betydelige krav, som stilles til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter, idet anledningen samt deltagere ikke fremgår på fremlagte bilag.

Landsskatteretten har yderligere i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt fradrag for personaleudgifter på bilag 20413 og 240818, idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at udgifterne er afholdt overfor selskabets personale samt dokumenteret i hvilken anledning udgifterne er afholdt. Endvidere har Landsskatteretten ikke godkendt fradrag for bilag 240819 frokost netværk i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet selskabet ikke har dokumenteret hvem som deltog og udgiftens erhvervsmæssige sammenhæng med selskabets drift.

Vedrørende bilag 950038 Saphe finder Landsskatteretten i afgørelse med j.nr. [...], at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet selskabet ikke ejer eller leaser nogle biler.

I afgørelse med j.nr. [...] har Landsskatteretten ligeledes ikke godkendt fradrag for udgifter til bro og færge, idet den fremsendte dokumentation ikke anses at udgøre tilstrækkelig dokumentation. Selskabet har ikke dokumenteret, i hvilken anledning udgifterne er afholdt.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt et momsmæssigt fradrag for udgifter til repræsentation og udgifter til personale i henhold til momslovens § 42, idet Landsskatteretten ikke finder, at selskabet har dokumenteret i hvilken erhvervsmæssig anledning, udgifterne er afholdt i, samt hvem som har deltaget. Herved anses det ikke for dokumenteret, at udgifterne har været af strengt erhvervsmæssig karakter.

Landsskatteretten godkender i afgørelse med j.nr. [...] ligeledes ikke fradrag for købsmoms vedrørende indkøb af 3 x Saphe, idet Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at udgiften er afholdt i forbindelse med selskabets momspligtige aktiviteter i henhold til momslovens § 37.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af selskabets afholdte ovennævnte udgifter er afholdt som følge af klagerens bestemmende indflydelse og med baggrund i klagerens private interesser.

Landsskatteretten finder imidlertid, at indkøb af 1 Saphe skal anses som gave til klageren fra selskabet.

Som udgangspunkt er der ikke fradragsret for udgifter til gaver, da disse anses for at være en privat udgift. Der er dog nogle undtagelser, som f.eks. hvis gaven kan betragtes for at være en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det kan f.eks. være en lejlighedsgave af relativ beskeden karakter, som gives i anledning af mærkedage som fødselsdage, bryllupsdage, jubilæum mm. til virksomhedens ansatte. Hvis der er tale om en lejlighedsgave undgår modtageren af gaven at blive beskattet af gavens værdi.

Landsskatteretten finder, at selskabets gave til klageren ikke kan anses som værende en lejlighedsgave, da det ikke fremgår at den er givet i anledning af en mærkedag. Klageren er således skattepligtig af gaven.

Derudover finder Landsskatteretten, at indkøb af 1 yderligere Saphe skal betegnes som yderligere løn til klageren, da den anses for at være indkøbt på baggrund af klagerens private interesse og hans bestemmende indflydelse i selskabet.

Klageren er således skattepligtig af i alt 5.432 kr. i indkomståret 2016 og 13.202 kr. i indkomståret 2017.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Opgørelse over forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst: