Kendelse af 23-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med cvr-nr. [...1] blev stiftet den 1. februar 2012. Selskabet er registreret med branchekoden 464700 Engroshandel med møbler, tæpper og belysningsartikler. Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at formålet er at drive handel med elektroniske artikler, herunder import af disse samt dermed efter anpartshaverens skøn beslægtet virksomhed. Selskabet er tegnet af en direktør. Siden 2012 har [person1] været registreret som direktør.

Frem til den 1. april 2017 var selskabet ejet 100 % af [virksomhed2] ApS med cvr-nr. [...2].

Den 1. november 2016 købte [virksomhed2] ApS 51 % af egne kapitalandele. De resterende 49 % var ejet af [person2], som herefter rådede over 100 % af stemmerne i [virksomhed2] ApS og som følge heraf 100 % af stemmerne i selskabet frem til 1. april 2017. [[person2]] var ikke tildelt en ledelsesrolle i selskabet.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger var [[person2]] i det påklagede indkomstår gift med selskabets direktør [person1].

Fra den 1. april 2017 ejede selskabet 70 % af [virksomhed2] ApS, mens de resterende 30 % var ejet af [virksomhed3] IVS.

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens oplysninger, at de reelle ejere i det påklagede år var [[person2]] med en ejerandel på 49 % og [person3], med en ejerandel på 30 %.

Det fremgår endvidere, at der i indkomstårene 2016 og 2017 var ansat 2-4 medarbejdere. Ifølge selskabet var [person3] udover at være medejer ligeledes medarbejder.

Selskabet har bagudforskudt indkomstår, således at indkomståret 2017 går fra den 1. november 2016 til den 31. oktober 2017.

1. Udgifter der vedrører indkomståret 2016

Husleje

Selskabet har for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til lokale med 419.877 kr. Heraf udgør 347.219 kr. udgifter til husleje på [adresse1], hvor selskabet blev drevet fra.

Det fremgår af kontokortet for perioden 1. november 2016 – 31. oktober 2017 for konto 4208 vedrørende husleje [adresse1], at der er bogført en udgift på 26.219 kr. ekskl. moms den 18. december 2016 ned teksten ”[person4] – husleje 1/5-31/5 16” (bilag 50175). Momsen udgør 6.555 kr.

Som dokumentation for udgiften er der fremsendt en faktura udstedt til selskabet fra [person4] vedrørende opkrævning af husleje for perioden 1. maj - 31. maj 2016. Fakturaen er påført to bilagsnumre 1010 og 50175.

Følgende er indsat med fed markeret tekst:

”Da huslejefaktura 422291 se den vedlagte faktura, for maj 2016 ikke er betalt endnu, og der er ikke blevet reageret på rykker i forbindelse med refusionsopgørelsen, bedes du betale denne faktura senest den 29. december. Hvis vi ikke har modtagetbetalingen senest den 30. december, bliver sagen overdraget til inkasso og bliverpålagt gebyr.”

Det fremgår at sidste betalingsfrist er den 29. december 2016. På fakturaen er der med håndskrift tilføjet følgende tekst ”04208/KV Bet. 14/2 17. K/18200”.

Forsikring

Selskabet har ligeledes fratrukket udgifter til forsikring på i alt 15.021 kr. Der har været foretaget en efterpostering på 3.105 kr., hvorfor der i regnskabet kun er taget fradrag for 11.916 kr. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for en del af beløbet svarende til 4.555 kr.

Det fremgår af selskabet kontokort for konto 4660 forsikringer, at det vedrører bilag 50168 en udgift til [virksomhed4] på 15.021 kr.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremsendt en opkrævning fra [virksomhed4] udstedt til selskabet den 5. december 2016. Det fremgår, at selskabets erhvervsforsikring er ændret, og de får en opgørelse, som viser et beløb i selskabets favør på 6.617,99 kr. Det fremgår, at [virksomhed4] har et tilgodehavende mod selskabet på 21.638,88 kr., hvorfor de opkræver 15.020,89 kr. i alt. Beløbet skal senest være betalt den 5. januar 2017.

Det fremgår, at forsikringsstedet er [adresse1], samt at der er tale om en løsøreforsikring.

Det fremgår af opgørelsen, at beløbet er fremkommet på følgende måde:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje for maj 2016 og forsikring med henholdsvis 26.219 kr. og 4.555 kr., i alt 30.774 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Udgifter der vedrører et givet indkomstår / en given momsperiode, men som først betales i et senere år / en senere periode fratrækkes normalt på det tidspunkt, hvor virksomheden modtager fakturaen

og er pligtig til at afholde udgiften. Som modpost hertil føres udgiften på en konto for kreditorer.

[virksomhed1] ApS synes også at anvende denne metode ved bogføring af f.eks. varekøb i indkomståret

2017, hvorfor det må antages, at der ligeledes er sket bogføring efter denne metode for indkomståret 2016.

Dermed er udgifterne og købsmomsen fratrukket i 2016.

Det er desuden Skatteforvaltningens opfattelse, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter, der

vedrører indkomståret 2016 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017,

idet der alene kan foretages fradrag for "driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, ... "

Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms af huslejen for perioden 1/7 2016 til 31/12

2016, idet købsmomsen fratrækkes på det tidspunkt, hvor ydelsen er leveret til virksomheden, dvs. i

maj måned 2016.

Det fremgår at Momslovens§ 37, stk. 2 og§ 56, stk. 3.

De ikke godkendte udgifter kan opgøres således:

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 30.774 kr.

Selskabets købsmoms nedsættes med 6.555 kr.

Kopi af de nævnte bilag er vedlagt.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Til revisors bemærkninger omkring huslejeudgifter har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Men det er Skattestyrelsens opfattelse, at der allerede i indkomståret 2016 er sket opkrævning af huslejen for maj 2016, hvorfor den udgift skulle have været bogført i 2016.

Det fremgår nemlig af fakturaen, at der er tale om en rykker nr. 2, idet der under opstillingen af de beløb, der opkræves, med fed skrift fremgår følgende tekst:

"Da huslejefaktura 422291 se den vedlagte faktura for maj 2016 ikke er betalt endnu, og der er ikke blevet reageret på rykker i forbindelse med refusionsopgørelsen, bedes du betale denne faktura senest den 29. december. Hvis vi ikke har modtaget betalingen senest den 30. december, bliver sagen overdraget til inkasso og bliver pålagt gebyr".

Det bemærkes, at huslejefaktura 422291 ikke er vedhæftet rykkeren i bilagsmaterialet for 2017.

Det kan altså heraf konstateres, at der har været opkrævet husleje for maj 2016 samt fremsendt rykker på tidspunkter, som ligger før dette indkomstårs start.

Den nye ejers fakturanummerering ser ud til at starte med 10001, 10002 osv.

Udgiften på 303.311 kr. reduceret med viderefaktureret husleje m.v. på 52.437 kr. = 250.874 kr. kan dog ikke afstemmes til den huslejeudgift, der if. sammenligningstallene i regnskabet for 2016/2017 er selvangivet med 245.672 kr.

Det må derfor antages, at der er sket efterposteringer til denne post.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften til husleje for maj måned 2016, kunne og skulle have været bogført i indkomståret 2016, hvor den er fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6a vedrørende udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der ikke er fradragsret for denne udgift i indkomståret 2017 og reguleringen af indkomsten og købsmomsen gennemføres som foreslået.

Selskabet henvises til at anmode om genoptagelse for indkomståret 2016 for godkendelse af fradrag for huslejeudgift for maj måned 2016.

En eventuel genoptagelsesanmodning bedes vedlagt kopi af efterposteringer for 2016 samt en afstemning af huslejeudgiften m.v. over til det selvangivne beløb for husleje i 2016 på 245.672 kr.

Til revisors bemærkninger omkring forsikringsudgifter har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Præmiereguleringen sker med virkning fra 1/8 2016, som er et andet tidspunkt end hovedforfald, der er pr. 1/12.

Der er altså i indkomståret 2017 fradragsret for præmien for denne periode på 8.907 kr., som præmien udgør efter præmiereduktionen.

Konsekvensen af præmiereguleringen, som falder i indkomståret 2017, for perioden 1/8 2016 til 1 /12 2016 burde derfor alene være en regulering over indkomstopgørelsen 2017 med indtægtsførelse af reduktionsbeløbet/ tilbagebetalingsbeløbet på 1.622 kr.

Dvs. at [virksomhed1] ApS skylder [virksomhed4] 21.638 kr. pr. fakturadatoen den 5/12 2016.

[virksomhed1] ApS tager i indkomståret 2017 fradrag for denne skyldige saldo reduceret med tilbagebetalingen/ reduktionen på i alt 6.617,99 kr. = 15.020 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den skyldige saldo på 21.638 kr. indgår den tidligere opkrævning af præmie på forsikringen, der vedrører perioden 1/8 2016 til 1/12 2016 og som er opkrævet, bogført og fratrukket allerede i indkomståret 2016.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag i 2017 for skyldig forsikring primo, som hører hjemme i det tidligere indkomstår 2016 og som må antages at være fratrukket i den forsikringsudgift på 23.049 kr. i 2016, som fremgår af sammenligningstallene i regnskabet for 2017.

På denne baggrund fastholder Skattestyrelsen, at der ikke i 2017 er fradrag for forsikringsudgifter,

der vedrører indkomsterhvervelsen i 2016 og som er skyldige ultimo 2016.

Den foretagne regulering er herefter gennemført som foreslået.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen har vurderet sagen og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

1. Udgifter der vedrører indkomståret 2016

Husleje

Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at der kan godkendes fradrag for udgiften til husleje for maj 2016 efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgiften ikke vedrører det påklagede indkomstår. Det fremgår, at der tidligere er rykket for betaling, hvilket må formodes at være sket i den forudgående regnskabsperiode. Selskabet har ikke dokumenteret, at dette er sket i det påklagede indkomstår.

Forsikring

Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at der kan godkendes fradrag for udgiften til forsikring, da det fremgår af fakturaen, at selskabet allerede på et tidligere tidspunkt er blevet opkrævet 4.555 kr. for den samme periode, må det lægges til grund, at selskabet på dette tidspunkt har fratrukket udgiften. Selskabet har således ikke dokumenteret, at de er berettiget til fradrag i det påklagede indkomstår.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til husleje for maj 2016 og forsikring på henholdsvis 26.219 kr. og 4.555 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Der er, på baggrund af stikprøver, foretaget en forhøjelse af dels husleje vedrørende perioden 010516- 310516 samt en forsikringsregulering for perioden 010816-011216.

Til disse forhøjelser har vi følgende bemærkninger:

Forhøjelse på kr. 26.216 samt nedsættelse af momsfradrag på kr. 6.555 – vedrørende husleje:

Som det fremgår af vedhæftede kontospecifikation vedrørende husleje i regnskabsåret 2015/16 er der ikke bogført og dermed fratrukket husleje for maj måned 2016. Det fremgår ligeledes af bilaget at det først er dateret i december 2016.

Som det ligeledes fremgår af de vedhæftede bilag er udlejer af ejendommen [adresse1] skiftet i præcis denne periode og udlejer [person4] var helt ny i denne branche og havde desværre nogle opstarts problemer i forbindelse med fakturering m.v. og han havde derfor ikke helt styr på, at han var berettiget til at opkræve huslejen for maj måned, hvorfor den først fremkommer på dette sene tidspunkt, hvorfor datering, betaling mm. gør at den først kan fratrækkes i regnskabet 2016/17.

Forhøjelse vedrørende regulering af forsikring kr. 4.555:

I forhold til det af SKAT fremsendte bilag, vedrørende ovenstående nedsættelse af beløbet for fratrukket forsikring kan vi konstatere, at der er tale om en helt almindelig regulering for året før som forsikringsselskabet reducerer med i det efterfølgende regnskabsår. Der tale om, at [virksomhed1] har betalt for meget i forsikring i regnskabsåret 2015/16, hvorfor [virksomhed4] giver et nedslag i den beregnede præmie for regnskabsåret 2016/17 på kr. 4.555.

Så hvis SKAT fastholder at der skal ske en regulering skal vi anmode om, at det bliver en forhøjelse af årets fradrag i regnskabsåret 2016/17, idet de nævnte kr. 4.555 er modregnet og reelt nedsætter det foretagne fradrag. Vi skal bemærke at sådanne årsreguleringer finder sted på mange forsikringer og altid først i det efterfølgende regnskabsår, reguleringerne kan gå begge veje.
(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Husleje

Selskabet har for indkomståret 2017, som dækker perioden 1. november 2016 – 31. oktober 2017, fratrukket en huslejeudgift på 26.219 kr. til husleje vedr. [adresse1] for maj måned 2016. Ifølge selskabet modtog de først opkrævning af beløbet den 18. december 2016 og har fremsendt en faktura som dokumentation.

På det foreliggende grundlag, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften til husleje for maj 2016 efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgiften ikke vedrører det påklagede indkomstår. Det fremgår, at der tidligere er rykket for betaling, hvilket må formodes at være sket i den forudgående regnskabsperiode. Selskabet har ikke dokumenteret, at dette er sket i det påklagede indkomstår.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Forsikring

Selskabet har fratrukket udgifter til forsikring med 15.021 kr. Af fakturaen vedrørende denne opkrævning ses det, at selskabet allerede på et tidligere tidspunkt har været opkrævet 4.555 kr. for perioden 1. august 2016 – 1. december 2016. Ifølge selskabet skyldes dette, at de i det forudgående regnskabsår har betalt for meget i forsikring, hvorfor forsikringsselskabet giver et nedslag i regningen for det påklagede år.

Da det fremgår af fakturaen, at selskabet allerede på et tidligere tidspunkt er blevet opkrævet 4.555 kr. for den samme periode, må det lægges til grund, at selskabet på dette tidspunkt har fratrukket udgiften. Selskabet har således ikke dokumenteret, at de er berettiget til fradrag i det påklagede indkomstår.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

2. Udgifter hvor grundbilag ikke er fremlagt

Skattestyrelsen har foretaget stikprøvekontrol af selskabets udgiftsbilag og har udtaget følgende udgifter til kontrol og efterfølgende nægtet fradrag for dem:

Selskabet har fremsendt nye kontokort med efterposteringer pr. 31. oktober 2017, hvorfor der fremgår to kontonumre i ovenstående tabel. I de nye kontokort henvises ligeledes til de gamle kontonumre, og der som udgangspunkt vil blive henvist til de gamle kontonumre.

Det fremgår af selskabets kontokort for konto 4040, at bilag 781 er bogført som restaurantbesøg repræsentation DK med 935,75 kr. ekskl. moms. Herefter er der taget fradrag for 25 % svarende til 233,94 kr. På konto 18200 [finans1] fremgår det derimod, at der vedrørende bilag 781 er betalt 985 kr. Selskabet har ikke fremsendt bilag vedrørende denne udgift.

Det fremgår af selskabets gamle kontokort, at bilag 50156 samt bilag 20408 er fratrukket på konto 3120Personalefortæring u/moms. Bilag 50156 er fratrukket med 675,00 kr. med teksten ”[virksomhed5] ApS udlæg v/møde”. Bilag 20408 er fratrukket med 143,00 kr. med teksten ”(en) frokost”. Selskabet har fremlagt en dankortkvittering, som dokumentation for bilag 20408. Det fremgår, at der er foretaget et køb på 143 kr. i [virksomhed6] den 28. april 2017. Der er ikke fremlagt en faktura eller anden dokumentation for bilag 50156.

Bilag 20402 er fratrukket på konto 4017 netværksgrupper med 247,84 kr. ekskl. moms. med teksten ”([person1]) [virksomhed7] møde”. Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en dankortkvittering fra [virksomhed8] dateret den 13. juli 2017 på i alt 309,80 kr. inkl. moms.

Det fremgår af selskabets nye kontokort, at der er foretaget efterposteringer med bilagsnr. 549 på konto 2810Netværksgrupper. Det fremgår, at der er fratrukket 772,00 kr. med teksten ”[virksomhed9]/netværk [...]”, og 87,00 kr. med teksten ”[virksomhed10]/[virksomhed7] netværk” samt 550,00 kr. med teksten ”[...]/[virksomhed7]”. Selskabet har ikke fremsendt en faktura eller anden dokumentation for udgifterne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på 2.709 kr. som følge af manglende grundbilag i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har ved den stikprøvevise gennemgang af selskabets udgiftsbilag konstateret, at der er taget fradrag for udgifter, hvor der enten ikke ligger et grundbilag eller hvor der alene ligger et betalingsbilag i det materiale, som Skattestyrelsen har fået stillet til rådighed.

Når der ikke foreligger et egentligt grundbilag, som viser, hvad der er købt, hvordan pris og moms er beregnet m.v., kan der ikke anerkendes skattemæssigt fradrag for udgiften, idet det ikke er dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms, når selskabet ikke har specificerede grundbilag, der dokumenterer, at købsmomsen vedrører indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

De bilag, det drejer sig om, fremgår af vedlagte excel-ark, hvor der ud for hvert bilag er anført, hvorfor udgiften og købsmomsen ikke er godkendt fratrukket.

Bemærk at der er et bilag, der er bogført som repræsentation med begrænset fradrag, hvorfor reguleringen af indkomsten og momsen ikke kan direkte afstemmes til den yderligere godkendte lønudgift.

Kopi af bilagene er ligeledes vedlagt.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 10.489 kr.

Tilsvarende nedsættes selskabets købsmoms med 2.056 kr.

Da selskabets ikke har dokumenteret, at disse udgifter vedrører selskabets drift, anses udgifterne alene for afholdt i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift. Herefter anses selskabets betaling af udgifterne for yderligere løn til [person1] med i alt 13.247 kr.

Yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter fratrukket med 13.247 kr.,jf. nedenfor under punkt 10.

2. 5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Til revisors oplysninger i indsigelsen skal det bemærkes, at bilag 20120 ikke er modtaget.

I stedet er bilag 20118 modtaget dobbelt.

Selskabet skal være opmærksom på, at der for de bogførte udgifter til provision skal ligge et eksternt bilag / en ekstern faktura til grund for bogføringen.

Selskabet vil ikke fremover kunne fratrække sådanne udgifter uden at fremlægge det eksterne bilag.

Efter gennemgang af de modtagne bilag imødekommer Skattestyrelsen revisors synspunkter og reguleringerne vedr. bilag 20117, bilag 20118 og bilag 20120 bortfalder derfor.

Herefter er alene gennemført reguleringer vedrørende de øvrige posteringer, der fremgår af vedlagte excelark.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 2.709 kr.

Tilsvarende nedsættes selskabets købsmoms med 111 kr.

Den yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter alene fratrukket med i alt 3.522 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Med hensyn til punkt 2 – 8

Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse og til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets direktørs [person1]. Udgifterne vedrørende disse punkter anses ikke for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og de anses for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse.

Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 130.366 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter på 2.709 kr. for indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Bilag 20117, 20118 og bilag 20120 vedlægges i kopi tillige med en kopi af en bogføringsjournal vedrørende bilag 20120, idet vi skal bemærke at der er tale om salg af diverse LED produkter på [virksomhed11] og disse salg er der kommission/omkostninger forbundet med, hvilke er placeret på konto 2101 ”Direkte projektrelaterede omkostninger”.

Vi skal venligst fastholde fradraget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.

Bilag 781, 50156 og 3x549

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for de pågældende udgifter. Det er derfor ikke dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, hvorfor Landsskatteretten ikke godkender fradrag for udgifterne.

Den påklagede afgørelse stadfæstet på dette punkt

Bilag 20408 og 20402

Selskabet har som dokumentation for bilag 20408 fremlagt en dankortkvittering på 143 kr. fra [virksomhed6] dateret den 28. april 2017. Som dokumentation for bilag 20402 har selskabet ligeledes fremlagt en dankortkvittering på 308,80 kr. fra [virksomhed8] dateret den 13. juli 2017.

Det fremgår ikke af disse bilag, hvad der er købt, og de overholder hermed ikke kravene til eksterne grundbilag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt, at selskabet kan få fradrag for momsen vedr. bilag 781 på 49,25 kr. og bilag 20402 på 61,96 kr.

Idet ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst anses de for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse. Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 3.522 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for. (985 kr. + 675 kr. + 143 kr. + 309,80 kr. + 772 kr. + 87 kr. + 550 kr.)

4. Diverse salgsomkostninger

Selskabet har på konto 4019 fratrukket udgifter til diverse salgsomkostninger med 2.099,20 kr.

Det kan specificeres på følgende måde:

Vedrørende bilag 776 har selskabet oplyst, at der er tale om en andel af et sponsorat til golfspiller [person5]. Selskabet har oplyst, at det er en fejl, at der er fratrukket moms, idet [person5] ikke er momsregistreret. Derfor ønsker de momsen reguleret og det fulde beløb på 1.875 kr. godkendt skattemæssigt.

Selskabets direktør [person1] oplyste på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at [person5] ikke havde selskabets logo på sin bluse, da det vistnok ikke var tilladt i turneringerne.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed15] udstedt til [person5]. Det fremgår, at der den 5. oktober 2016 er købt et Entry Fee til 2017 [virksomhed15] Q-School First Stage Danmark på i alt 2.250,00 kr.

Selskabet har endvidere fremlagt en faktura for salg udstedt til [virksomhed16] den 19. december 2019, som ifølge selskabet viser, at sponsoratet til golfspilleren har bidraget til en omsætning i selskabet.

Selskabet har oplyst, at bilag 2017129 på 559,20 kr. vedrører køb af golfbolde i forbindelse med et golfarrangement med kunderne [virksomhed13] og [virksomhed14]. To af deltagerne havde ikke medbragt bolde, hvorfor [person1] købte to poser bolde til dem. Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed16] fra den 22. september 2017, hvor det fremgår, at [person1] var kunden. Det fremgår, at der er købt 5 x DX2 Soft, White til 139,95 kr. stk. i alt 699,75 kr. inkl. moms. Momsen udgjorde 139,95 kr. Af kvitteringen ses det, at selskabets direktør er blevet tildelt bonuspoint samt modtaget 400 kr. i rabat. Det faktiske køb udgjorde 1.099,75 kr.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde selskabets direktør et kundekontokort for [virksomhed17] v/[virksomhed14], som viser, at selskabet i perioden 30. september 2016 til den 27. november 2019 har haft indtægter fra [virksomhed14]. Endvidere fremlagde selskabets direktør et kundekontokort for [virksomhed13], som viser, at selskabet i perioden 29. november 2013 og frem til den 13. februar 2018 har haft indtægter fra [virksomhed13].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til salg på 2.059 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

4. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke med det foreliggende bilagsmateriale er dokumenteret, at de fratrukne udgifter er "diverse salgsomkostninger", som er afholdt for at erhverve, sikre og

vedligeholde selskabets indkomst.

Vedrørende købet af golfboldene viser kvitteringen, at kunden er [person1] personligt og ikke selskabet.

Vedrørende andel af deltagergebyr til golfturnering er det ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om en udgift, der påhviler selskabet, at der ligger en bankoverførsel.

Kvitteringen er udstedt til [person5] og ikke til selskabet og selskabet har alene betalt en andel af gebyret.

Der findes heller ikke oplysninger på bilagsmaterialet, der giver anledning til at betragte udgifterne helt eller delvist som reklameudgifter.

Vedrørende golfboldene er det ikke angivet, at golfboldene er påført logo eller lignende.

Vedrørende golfturneringen er der ingen beskrivelse af, at [person5] har givet selskabet en modydelse i form af reklame for selskabets navn og/eller produkter.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for udgifterne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Da købsmomsen ikke vedrører køb af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, kan der heller ikke godkendes fradrag for købsmoms på disse posteringer.

Kopi af bilagene er vedlagt.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med i alt 2.059 kr. (559 kr. + 1.500 kr.)

Ligeledes nedsættes selskabets købsmoms med 515 kr. (140 kr.+ 375 kr.)

Da disse udgifter ikke er anset for at vedrøre selskabets drift, anses udgifterne alene for afholdt i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift. Herefter anses selskabets betaling af udgifterne inkl. moms for yderligere løn til [person1] med i alt 2.574 kr. (2.059 kr.+ 515 kr.).

Yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter fratrukket med 2.574 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

4.5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Vedrørende køb af golfbolde er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er tale om en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, idet boldene er indkøbt af [person1] personligt og via hans personlige konto/ medlemskab hos [virksomhed16].

Købet giver samtidig [person1] ret til bonuspoint I -beløb, som tildeles ham personligt- if. bonnen fra [virksomhed16].

Der ligger alene af den grund ikke dokumentation for, at der er tale om selskabets udgift.

Med samme begrundelse kan udgiften ikke anerkendes som en repræsentationsudgift.

Vedrørende selskabets delvise betaling af [person5]'s entry fee er det ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har indgået en sponsorkontrakt I -aftalte med [person5].

Hvis der var tale om et sponsorat, burde udgiften have været bogført på konto for sponsorater.

Der er desuden ikke fremlagt en sponsoraftale, der forpligtiger selskabet og beskriver hvilke reklameydelser, som selskabet modtager for sit sponsorat.

Det er en betingelse for fradrag for sponsorater, at sponsor modtager en reklameydelse, der modsvarer den betaling, som sponsor har erlagt.

Ændringerne på dette punkt fastholdes herefter i det hele og er herefter gennemført som foreslået.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Med hensyn til punkt 2 – 8

Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse og til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets direktørs [person1]. Udgifterne vedrørende disse punkter anses ikke for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og de anses for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse.

Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 130.366 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til salg på 2.434 kr. (1.875 kr. + 559 kr.) i indkomståret 2017.

Subsidiært har selskabet fremsat påstand om, at bilag 2017129 på 559 kr. skal godkendes som en repræsentationsudgift med fradrag for 25 %.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Vedrørende køb af golfbolde kr. 559 ekskl. moms skal det bemærkes at som der står i kontospecifikationen er der tale om, at [person1] har inviteret kunderne [virksomhed13] og [virksomhed14] med til golfarrangement. Da to af deltagerne ikke har medbragt bolde købte [person1] to poser bolde til dem. Det er ikke muligt, at få tryk navn på disse bolde når de ikke er bestilt i forvejen.

Hvis SKAT fastholder, at der ikke kan indrømmes fradrag i form af ”diverse salgsomkostninger” skal vi venligst bede om, at der gives fradrag som repræsentation.

På samme konto er der fratrukket sponsorat i forbindelse med golfspiller [person5] med kr. 1.500 ekskl. moms. Grunden til, at der kun betales en andel af beløbet skyldes, at der er tale om en andel af et samlet sponsorat.

På baggrund af ovenstående skal vi bede om, at selskabet får fradrag for beløbet. Da [person5] ikke er momsregistreret, skal vi naturligvis beklage at beløbet er trukket moms og skal anmode om, at det fulde beløb kr. 1.875,00 gives i fradrag og momsbeløbet efterreguleres.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Bilag 2017129

Selskabet har som dokumentation for udgiften på 559 kr. fremlagt en kvittering fra [virksomhed16] samt oplyst, at der er tale om køb af golfbolde til kunderne [virksomhed14] og [virksomhed13] i forbindelse med et golfarrangement. Selskabet har fremsendt kundekontokort, som viser, at selskabet har haft indtægter fra disse kunder.

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om en udgift afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Her er henset til, at [person1] står som kunde på kvitteringen, samt at der ikke foreligger dokumentation for, at udgiften er afholdt overfor kunder. Det anses ikke at være tilstrækkelig dokumentation, at selskabet har fremvist, at de har haft indtægter fra kunderne.

Da selskabet således ikke har fremlagt dokumentation for, at udgiften er afholdt som led i selskabets drift, kan der heller ikke godkendes fradrag for udgiften som repræsentation efter ligningslovens § 8, stk. 4.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 776

Selskabet har oplyst, at det er en fejl, at der er fratrukket moms vedrørende udgiften til [person5], hvorfor der skal godkendes et skattemæssigt fradrag på 1.875 kr. svarende til selskabets fulde andel af sponsoratet.

Fradrag for reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til reklame i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter ifølge bestemmelsens forarbejder, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, jf. Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2003, offentliggjort i SKM2003.114.LSR. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2. i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996.

Sponsorater er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå ret til at få reklame for deres navn eller firmalogo. Retten til fradrag skal afgøres ud fra en konkret vurdering af, om reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse.

Der skal desuden være en direkte sammenhæng mellem sponsoratet og virksomhedens aktivitet. Der ses her på karakteren af virksomheden, sammenholdt med karakteren af den reklame, som virksomheden opnår.

Der foreligger ikke oplysninger om hvilken modydelse, selskabet har modtaget for overførslen til golfspiller [person5]. Det forhold at selskabet har fremvist, at det har haft indtægter fra [virksomhed16], anses ikke for at udgøre en modydelse for det sponsorat selskabet har ydet.

Landsskatteretten godkender således ikke et fradrag for udgiften som et sponsorat. Endvidere anser Landsskatteretten ikke udgiften for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt, at selskabet kan få fradrag for momsen vedr. bilag 2017129 på 140 kr.

Idet ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse. Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 2.574 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

5. Sponsorater

Selskabet har på konto 4011Sponsoraftaler fratrukket 26.000 kr. til sponsorater. Efterfølgende har selskabet på den nye konto 2803 sponsorvirksomhed foretaget en efterpostering på 4.000 kr. Der er således i alt fratrukket 30.000 kr. til sponsorater.

Der er tale om sponsoraftaler med [person6] og [person7].

Det fremgår af selskabets kontokort, at der er den 19. december 2016 (bilag 869) og den 14. februar 2017 (bilag 1011) er betalt to rater a 5.000 kr. til en sponsoraftale med [person6]. Ifølge Skattestyrelsen var [person6] i 2016 ca. 8-9 år gammel og kørte gokart. Selskabet har oplyst, at [person6] er søn af ejeren af [virksomhed18] ApS’, som er en af selskabets kunder.

Selskabet har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagt et kundekontokort som dokumentation for, at selskabet har haft et samarbejde med [virksomhed18] ApS. Det fremgår heraf, at selskabet har haft indtægter fra [virksomhed18] ApS i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremsendt en del af en standardkontrakt fra Danmarks Idræts-Forbund. Det fremgår heraf, at selskabet skal sponsorere [person6] i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 med i alt 20.000 kr. I aftalens § 2 fremgår det, at sponsor igennem en række modydelser fra klubben jf. § 6 bliver profileret i forbindelse med klubbens/udøverens aktiviteter. Selskabet har kun fremlagt § 1- § 5 af kontrakten. Der er med håndskrift skrevet, at der er betalt 5.000 kr. den 19. december 2016.

Det fremgår af selskabets sammenligningstal i regnskabet for 2017, at der i 2016 (1. november -2015-31. oktober 2016) ikke er fratrukket udgifter til sponsoraftale.

Bilag 2017142 vedrører en sponsoraftale med [person7] og er bogført den 21. september 2017 med 16.000 kr. Efterfølgende er der foretaget en efterpostering med 4.000 kr., således at der samlet er fratrukket 20.000 kr. vedrørende sponsoraftalen med [person7].

Som dokumentation for denne sponsoraftale har selskabet fremsendt et papir, hvoraf det fremgår, at selskabet indgår et sponsorat med elite karate udøver [person7] på 20.000 kr. Aftalen er ikke dateret eller underskrevet. Derudover er der indsat billeder af en dreng, som laver karate. Selskabet har oplyst, at der er tale om en ansats søn.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler udleverede selskabet diverse fakturaer udstedt til [virksomhed19], [virksomhed20], [virksomhed21], [virksomhed22] og [virksomhed16] i årene 2017-2020. Ifølge selskabet viser dette, at sponsoratet har været med til at give salg i lokalområdet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til sponsorater på 30.000 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der gives fradrag for udgifter til reklame, som afholdes af en skattepligtig i forbindelse med dennes erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Bidrag som ydes til lotterier og lignende i reklameøjemed samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Sponsorbidrag er en del af begrebet reklame. For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være opfyldt.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

For at få fradrag for udgifter til sponsorbidrag efter reglerne i Ligningslovens§ 8, stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Et af gørende element i vurderingen af den eventuelle reklameværdi for sponsorstøtten er karakteren af virksomheden sammenholdt med karakteren af den reklame, virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag.

Når denne konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.

Da det ikke, i de foreliggende aftaler om sponsorater, er beskrevet, hvilken reklame selskabet har krav på/ har modtaget retur, kan det ikke konstateres, om selskabet har opnået en reklameværdi for sit navn eller produkter, som står i et rimeligt forhold til de bidrag, som selskabet har ydet.

Det er således ikke dokumenteret, at udgifterne er afholdt med det formål at opnå salg af varer i 2016/2017 og senere, eller om der har været andre formål.

Da selskabet dermed ikke har dokumenteret, at selskabet opfylder betingelserne for at få fradrag for de ydede bidrag, kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 30.000 kr.

Kopi af bilagene er vedlagt.

Når det ikke er dokumenteret at sponsorudgifterne vedrører selskabets drift, anses selskabets betaling heraf for sket alene i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift. Herefter anses betalingen af udgifterne for en yderligere løn til [person1] med 30.000 kr.

Yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter fratrukket med 30.000 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

5. 5. SkattestyreIsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Selskabet har ikke med revisors indsigelse fremlagt dokumentation for, hvilke reklameydelser selskabet har modtaget for sine sponsorater.

Da sponsorbidrag er en reklameydelse, skal selskabet, for at få fradrag for udgifterne hertil, dokumentere, at selskabet har modtaget en reklameværdi for sponsorbidraget, som står i et rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Selskabet har ikke oplyst og dokumenteret, hvilken reklameydelse selskabet har modtaget fra de sportsfolk, som selskabet har sponseret.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til sponsorkontrakter.

Reguleringerne er herefter gennemført som foreslået.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Med hensyn til punkt 2 – 8

Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse og til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets direktørs [person1]. Udgifterne vedrørende disse punkter anses ikke for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og de anses for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse.

Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 130.366 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til sponsorater på 30.000 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Der er for regnskabsåret 2016/17 fratrukket kr. 30.000 i sponsorater, hvilket SKAT ikke godkender fradrag for. Til dette skal vi bemærke følgende:

[person6] er sponsoreret med kr. 10.000, som rent fysisk er overført til hans konto i form af 2 x kr. 5.000.

Sponsoratet er foretaget i henhold til almindelig praksis og det er korrekt at der er tale om en kundes søn, men som det fremgår af selskabets bogføring har der også været samhandel i regnskabsårene efter sponsoratets ophør, hvorfor selskabets ledelse ikke anser dette sponsorat for, at være anderledes end øvrige sponsorater.

[person7] er sponsoreret med kr. 20.000 og det er korrekt at der er tale om en søn af selskabets ansatte [person8]. Der er tale om et ”lokalt” sponsorat som har givet kunder i dette område, her kan bl.a. nævnes følgende:

[virksomhed19], [virksomhed20] og [virksomhed21] m.fl., som alle er lokale kunder, der støtter op om de virksomheder som støtter op om lokallivet.

Sponsoraterne gives dels for, at støtte op om de unge mennesker, men primært for at styrke salget i selskabet, hvilket begge sponsorater har medført.

Vi skal venligst fastholde fradragene.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Som anført ovenfor afgøres retten til fradrag for sponsorater ud fra en konkret vurdering af, om reklameværdien for virksomheden står i rimeligt forhold til sponsorbidraget størrelse. Derudover skal der være en direkte sammenhæng mellem sponsoratet og virksomhedens aktivitet.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken reklame selskabet vil opnå som modydelse for sponsoraftalen på 10.000 kr. til gokartkøreren [person6] eller for aftalen med karateudøveren [person7] på 20.000 kr. Modydelsen for sponsoraterne anses ikke for dokumenteret i form af de fremsendte kundekontokort og fakturaer.

Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til sponsorater på 30.000 kr., idet det ikke er dokumenteret, at aftalerne har haft en reklameværdi eller en direkte sammenhæng med selskabets aktivitet.

Udgifterne anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor de ej heller er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Idet ovenstående udgifter til sponsorater ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse. Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 30.000 kr.

6. Udgifter til Projekt-fee

Selskabet har på konto 4016 CRM/marketing værktøjer som bilag 996 den 7. februar 2017 fratrukket 10.000 kr. med teksten ”AB [virksomhed23]”. Efterfølgende har selskabet på konto 2811 (ny) foretaget en efterpostering på 2.000 kr. som følge af manglende momstræk. Der er i alt fratrukket 8.000 kr. ekskl. moms.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremsendt en faktura udstedt til selskabet af AB [virksomhed23] ApS. Det fremgår heraf, at der skal betales 8.000 kr. ekskl. moms for Projektfee. Momsen udgør 2.000 kr.

Ifølge selskabet har ejeren af AB [virksomhed23] ApS en lang historik med at samarbejde med selskabets direktør [person1], ligesom selskabet har assisteret og samarbejdet med AB [virksomhed23] APS omkring forskellige forretningsmæssige projekter og planer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til projekt-fee med 8.000 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Det grundbilag, der ligger vedrørende den fratrukne udgift, angiver alene teksten "Projektfee".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at grundbilaget for bogføringen af udgiften ikke indeholder tilstrækkelig specifikation af, hvilken ydelse selskabet har købt og dermed ej heller dokumenterer, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst.

Ligeledes dokumenterer bilaget ikke, at købsmomsen vedrører indkøb af ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer og der er dermed ej heller fradrag for købsmomsen.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 8.000 kr.

Selskabets købsmoms nedsættes tilsvarende med 2.000 kr.

Kopi af bilaget er vedlagt.

Når det ikke er dokumenteret at marketingudgifterne vedrører selskabets drift, anses selskabets betaling heraf for sket alene i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift. Herefter anses betalingen af udgifterne inkl. moms for en yderligere løn til [person1] med 10.000 kr.

Yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter fratrukket med 10.000 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

6. 5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Da der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for, hvilke ydelser eller andet selskabet konkret har modtaget for betalingen af 10.000 kr. inkl. moms vedrørende "Projektfee", anses udgiften ikke for fradragsberettiget som en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i året.

Reguleringerne er herefter i sin helhed fastholdt som foreslået.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Med hensyn til punkt 2 – 8

Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse og til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets direktørs [person1]. Udgifterne vedrørende disse punkter anses ikke for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og de anses for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse.

Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 130.366 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til projekt-fee med 8.000 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Selskabet har fratrukket kr. 8.000 vedrørende projekt fee udbetalt til AB [virksomhed23] ApS.

[person9], der er ejer af AB [virksomhed23] ApS har en lang historik i forhold til, at samarbejde med direktør [person1], herunder også [virksomhed1] og har assisteret/sparret omkring diverse forretningsmæssige projekter og planer.

Vi skal venligst fastholde fradraget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Selskabet har som dokumentation for udgiften på 8.000 kr. fremlagt en faktura, hvor det fremgår, at der betales for ”projekt-fee” til AB [virksomhed23] ApS.

Det fremgår ikke af bilaget, hvad der specifikt er købt og i hvilken sammenhæng, det er købt. Hermed anses kravene til eksterne grundbilag ikke for opfyldt. Der kan ikke godkendes fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt at selskabet kan få fradrag for momsen på 2.000 kr.

Idet ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse. Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 10.000 kr. svarende til det fulde beløb på udgiften samt den moms, der nægtes fradrag for.

7. Udgifter til netværk

Selskabet har på konto 4017 fratrukket udgifter til Netværk.

Skattestyrelsen har foretaget en opdeling af udgifterne i henholdsvis [virksomhed24], [virksomhed25], [virksomhed7] og [virksomhed26].

Acontobetalinger til [virksomhed24] IVS (restaurant i [virksomhed16]):

Som dokumentation for ovenstående udgifter til [virksomhed24] har selskabet fremsendt fakturaer, som hver er på betaling af 1 x aconto. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvad der betales aconto for.

Selskabet har oplyst, at udgifterne vedrører netværket [virksomhed27], som [person1] deltager aktivt i. På møderne deltager forskellige erhvervsledere, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med andre ligestillede og få hjælp til potentielle kundeemner.

Selskabet har overfor Skattestyrelsen den 19. december 2019 accepteret, at der ikke kan godkendes et momsfradrag, idet der er tale om bespisning. Selskabet ønsker således det fulde beløb på 25.210 kr. godkendt skattemæssigt.

[virksomhed25] – Netværksarrangement:

Som dokumentation for ovenstående har selskabet fremsendt en faktura fra [virksomhed25], hvoraf det fremgår, at der er betalt for et netværksarrangement for en person fra onsdag den 26. april til torsdag den 27. april iht. invitation inkl. overnatning. Fakturaen er udstedt til selskabet den 23. april 2017, specifikt til medarbejderen [person3].

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger samt oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at [virksomhed25] blev oprettet den 1. januar 2017 med branchekoden Andre sportsaktiviteter og drives af [person10]. Virksomhedens adresse er c/o [virksomhed18], [adresse2].

Det fremgår af selskabets nye kontokort, at der på konto 2810Netværksgrupper er foretaget en efterpostering på 772 kr. med teksten [virksomhed9]/Netværk [virksomhed18].

Selskabet har oplyst, at der er tale om et arrangement, hvor medarbejderen [person3] deltog på vegne af selskabet. Arrangementet blev afholdt som tak for det sponsorat, som selskabet havde ydet under punkt 5 til gokartkøreren [person6]. Ifølge selskabet var alle deltagere virksomheder, som selskabet møder, når der udføres opgaver for kunden [virksomhed18] ApS.

[virksomhed7]:

Som dokumentation for udgiften på 7.450 kr. ekskl. moms har selskabet fremsendt en faktura/kvittering fra [virksomhed7] adresseret til selskabet og specifikt [person3]. Af denne fremgår, at der betales en medlemsafgift på 12 måneder, samt at morgenmåltiderne afregnes med hotellet eller restauranten.

Som dokumentation for de resterende udgifter har selskabet fremsendt fakturaer fra [virksomhed28] adresseret til selskabet/[person3]. Det fremgår af fakturaerne, at der er tale om fredagsmøder vedr. [virksomhed7], hvor der betales for morgenbord forskellige dage i indkomståret 2017. Der er i alt tale om 40 møder fordelt over hele 2017.

Det fremgår af selskabets nye kontokort, at der på konto 2810Netværksgrupper er foretaget en efterpostering på 87 kr. med teksten ”[virksomhed10]/[virksomhed7]” og en efterpostering på 550 kr. med teksten ”[...]/BNI”.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste selskabet, at netværksmøderne begynder tidligt på morgenen, således at deltagerne kan tage på arbejde bagefter. Derudover forklarede selskabet, at møderne er skemalagte, og at der er mange krav til mødet.

På mødet blev ligeledes udleveret en beskrivelse af [virksomhed7] fra [virksomhed7]’s egen hjemmeside. Af denne fremgår bl.a., at [virksomhed7] tilbyder en struktureret, målbar og positiv model til forretningsarbejde, samt at [virksomhed7] bygger på tanken om Givers Gain således, at den som giver, får tilbage. Deltagerne bliver opdelt i forskellige teams, hvor der kun kan sidde én repræsentant fra hver branche.

[virksomhed7]’s administrerende direktør har på forespørgsel fra selskabet udtalt følgende om [virksomhed7]’s netværksmøder:

”[virksomhed7] er strategisk samarbejde mellem virksomheder der ønsker vækst, hvor man måler på udbyttet af samarbejdet. Samarbejdet er således en salgs- og marketingaktivitet, hvor alt hvad der foregår på

forretningsmøderne er tilrettelagt og fokuseret på at deltagerne skal få nye kunder. [virksomhed7] er IKKE en social klub eller forening!

På forretningsmøderne følger man en fast agenda, hvor deltagerne blandt andet taler om deres strategi for at få nye kunder og derigennem at uddanne de øvrige deltager til at spotte forretningsmuligheder til dem. Konceptet kaldes for referencemarkedsføring. En reference er en personlig forankret anbefaling. Når en partner i teamet møder en person, for eksempel med behov for en advokat, en elinstallatør eller en revisor m.v. kan han anbefale den, med den pågældende branche fra teamet, som så har fået en mulighed for at tale med den der har behov for ydelsen. Hvis det resulterer i forretning/omsætning registreres dette. Den samlede omsætning for deltagerne i [virksomhed7] ApS i 2019 var på 630 mio. kroner, via denne form for referencer/anbefalinger. Den gennemsnitlige omsætning per forretningspartner ligger på over en halv million i omsætning.”

[virksomhed26] Netværkspakker:

Som dokumentation for bilag 50198/1080, 20399, 20549, 20525 og 20501 har selskabet fremsendt fakturaer, som er adresseret til selskabet specifikt [person3]. Det fremgår, at der er købt en almindelige netværkspakke hos [virksomhed26].

Som dokumentation for bilag 20416 er der fremsendt en bon fra restaurant [virksomhed29] i [by1] fra torsdag den 10. august 2017 kl. 21.42. Af denne fremgår, at der er købt fiske- og skaldyrsbuffet samt dessert for en person, en kop kaffe, en fadøl samt en flaske vin. Med håndskrift er der skrevet [virksomhed26] netværksmøde/opstart.

Som dokumentation for bilag 240845 har selskabet fremsendt en bon fra [virksomhed30] i [by1] fra fredag den 13. oktober 2017 kl. 18.50, hvor det fremgår, at der bl.a. er købt vin og to junior menuer. Med håndskrift er der skrevet ”[virksomhed26] netværksmøde [person11], [person12], [person13]”.

Skattestyrelsen har endvidere fremsendt billeder fra [virksomhed26]s facebook side, hvor det bl.a. fremgår, at [virksomhed26] i 2019 er fusioneret med [virksomhed31]. Selskabet har fremsendt en folder fra [virksomhed31] forretningsnetværk med en introduktion til netværket.

Det fremgår af selskabets nye kontokort, at der på konto 2810Netværksgrupper er foretaget en efterpostering på 1.990 kr. med teksten Fejlkont. [virksomhed26]. Ifølge Skattestyrelsen vedrører dette bilag 50163 og bilag 50176, som begge er fratrukket med 995 kr. ekskl. moms.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste selskabet, at man i forbindelse med netværket på en måde køber sig til en ekstern sælger. De vil forsøge at sælge medlemmernes produkter og herefter sende en regning, hvis der har været salg. Som dokumentation for dette, har selskabet fremsendt to fakturaer udstedt til [virksomhed32] A/S den 24. september 2018 og den 5. april 2019. Selskabet har ligeledes fremsendt to fakturaer fra konsulenthuset [virksomhed26] den 25. september 2018 og den 8. april 2019. Det fremgår, at de vedrører [virksomhed32].

Partner [person14] har på forespørgsel fra selskabet udtalt følgende om netværket [virksomhed26]:

” Beskrivelse af Netværksaftale [virksomhed31]Forretningsnetværk/KonsulentHuset [virksomhed26]

2019 / 2020

Henvisningsaftale med [virksomhed26] (Sjælland)

Eksklusivitet – maks. 3 virksomheder af samme type som der henvises til

Til møderne har vi fokus på hvordan vi kan gøre hinanden til ambassadører for den enkelte virksomhed. Det tager 1,5 time til 2 timer pr. gang.

Der er tæt opfølgning på om der samarbejdes, om møderne imellem afholdes og om der kommer omsætning ud af det.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til netværksgrupper med 47.113 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Selskabet har afholdt udgifter til diverse netværk (medlemskab og/ eller arrangementer) inkl. fortæring samt acontobetalinger til restaurationen i [virksomhed16].

Ingen af bilagene vedrørende medlemskab, arrangementer og a-conto-betalinger indeholder oplysninger om, hvilken konkret ydelse selskabet køber.

Selskabet har fratrukket de fulde udgifter og afløftet hele købsmomsen. Selskabet har således ikke anset udgiften, hverken helt eller delvist, for en repræsentationsudgift.

Selskabet har også fratrukket hele købsmomsen på fortæringsudgifter afholdt på restaurant.

Efter bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a, kan der anerkendes fradrag for årets udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Da bilagene ikke angiver, hvilke ydelser, der specifikt er betalt for, har selskabet ikke dokumenteret, at udgifterne har den konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for de afholdte udgifter.

Ved bedømmelsen er desuden lagt vægt på følgende:

Det fremgår, at der arrangeres gokart, cykling mm, men tilsyneladende også foredrag.

Det fremgår ikke af de udstedte fakturaer, hvad indholdet er i de "Netværkspakker", som selskabet betaler for.

Fakturaerne er udstedt til selskabet med henvisning til [person15].

Det fremgår ikke hvornår arrangementerne afholdes, men det synes ikke sandsynligt, at der er et [virksomhed26] netværks-opstarts-møde på restaurant [virksomhed29] på [by1] havn den 10/8 2017, som anført på bilag 20416, når sidste gang selskabet køber et arrangement er den 14/7 2017.

Som ovenfor anført synes selskabet ikke at have købt ydelser fra [virksomhed26] siden 14/7 2017, ligesom ejeren af [virksomhed26] ikke hedder [person12] til fornavn og ej heller hedder [...] til efternavn.

Da der desuden er tale om, at der er købt 2 x junior menuer, anses udgiften ikke for at vedrøre selskabets drift.

De samlede afholdte udgifter, der herefter ikke godkendes fratrukket, udgør:

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 47.113 kr.

Selskabets købsmoms nedsættes tilsvarende med 11.209 kr.

Kopi af bilagene vedlægges.

Da udgifterne ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, anses en del af selskabets betaling heraf for sket alene i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift.

For selskabets betaling af de øvrige udgifter anses disse for afholdt i [person15]s private interesse, hvorfor [person15] anses for at have modtaget et skattepligtigt personalegode i form af sparet privatforbrug.

Selskabets betaling af udgifterne anses for en yderligere løn til [person1] med 25.210 kr. (vedr. restaurant [virksomhed24]) og til [person15] med 33.112 kr. (vedr. [virksomhed25], [virksomhed7] og [virksomhed26])

Yderligere løn til selskabets direktør og selskabets ansatte / partner godkendes herefter fratrukket med 58.322 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

7. 5. SkattestyreIsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Vedr. aconto-betalinger til [virksomhed24]:

Da selskabet fortsat ikke har fremlagt dokumentation for, hvad betalingerne dækker over, herunder en endelig afregning på aconto-betalingerne, har selskabet ikke dokumenteret, at der er afholdt en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indtægt i året.

Der kan derfor fortsat ikke godkendes fradrag for denne udgift.

Vedr. [virksomhed25] - netværksarrangement:

Selskabet har stadig ikke dokumenteret indholdet i netværksarrangementet f.eks. ved fremlæggelse af den invitation, som er henvist til på fakturaen.

Det er derfor ikke muligt at konstatere, at der er tale om en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Revisor synspunkter på dette punkt kan herefter ikke imødekommes og der godkendes derfor ikke fradrag for denne udgift.

Vedr. [virksomhed7]:

Der er ikke med indsigelsen fremlagt dokumentation for, hvilke ydelser [virksomhed7] stiller til rådighed for det medlemskab, som selskabet betaler for [person15].

Der er ej heller fremlagt dokumentation for indholdet i de møder, som [person15] deltager i.

Det er dermed ikke muligt at fastslå, om afholdelsen af udgifterne har en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter.

Dermed har selskabet ikke dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Skattestyrelsen fastholder herefter nægtelsen af fradraget for udgifter til medlemskab og arrangementer i [virksomhed7]-regi.

Vedr. [virksomhed26] netværksgrupper:

For så vidt angår bilag 50163 og 50176 har det ikke været muligt at finde disse i bilagsmaterialet, men da beløbene er enslydende med beløbene på de øvrige fakturaer, må det antages, at også beskrivelse af den købte ydelser er enslydende, dvs. "Alm. Netværkspakke".

I lighed med de øvrige delelementer i dette punkt, har selskabet fortsat ikke fremlagt den fornødne dokumentation for, at disse udgifter er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, idet selskabet ikke har dokumenteret, hvad indholdet i en netværkspakke / et netværksarrangement består af.

Vedrørende restaurationsbesøg på bilag 20416 (hvor der ser ud til kun at være betalt for 1 person = [person15]) er der ikke på bilaget angivet tilstrækkelige oplysninger om, hvem der har deltaget i mødet og formålet hermed.

Revisor anfører at udgiften dækker over drøftelser omkring opstart af ny samarbejdsperiode, men det er ikke oplyst med hvem og med hvilket konkrete formål.

Dermed er det ikke dokumenteret, at udgiften vedrører selskabets drift.

Vedrørende restaurationsbesøg på bilag 240845 kan der alene af den årsag, at der har deltaget børn (køb af børnemenuer), ikke være tale om et arrangement, der vedrører selskabets drift.

Skattestyrelsen imødekommer herefter ikke revisors synspunkter vedrørende denne del af punktet.

Herefter er reguleringerne fastholdt og gennemført i overensstemmelse med forslaget.

(...)”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til selskabets klage:

”(...)

Der er med klagen indsendt yderligere materiale vedrørende punkt 7 i Skattestyrelsens afgørelse, som ikke har været fremlagt ved Skattestyrelsens behandling af sagen. Der drejer sig om følgende:

Til det indsendte materiale skal bemærkes, at

Det er på den baggrund fortsat Skatteforvaltningens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har dokumenteret, at selskabets udgifter vedr. [virksomhed7] ApS og [virksomhed26] er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Med hensyn til punkt 2 – 8

Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse og til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets direktørs [person1]. Udgifterne vedrørende disse punkter anses ikke for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og de anses for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse.

Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 130.366 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

Særligt vedrørende punkt 7 udgifter vedrørende netværk

Udgifter vedrørende medarbejdernes deltagelse i netværk kan ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst og anses for afholdt i [person3]’s private interesse som et skattepligtigt personalegode.

Desuden er der ikke fremlagt dokumentation for indholdet af netværksmøderne/netværkspakkerne som f.eks. dagsordener til møderne eller lignende, som kan dokumentere det erhvervsmæssige indhold i netværksmøderne.

Der er endvidere henset til, at en stor del af udgifterne fratrukket i forbindelse netværket [virksomhed7] er fortæring. I forbindelse med udgifterne til netværket [virksomhed26] er der er ligeledes afholdt udgifter til fortæring, som må anses at have privat karakter, da der bl.a. er købt to børnemenuer i forbindelse med en udgift til [virksomhed30]. Der godkendes således fradrag i selskabet for yderligere løn til [person3] med 33.112 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til netværksgrupper på 52.155 kr. (25.210 kr. + 6.132 kr. + 12.146 kr. + 8.667 kr.) i indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

” (...)Selskabets udgifter til Netværk er gennemgået og opdelt i tre grupper, hvortil vi har følgende bemærkninger:

Udgifter til [virksomhed24] dækker over udgifter til netværket ”[virksomhed27]”, hvori [person1] deltager aktivt. Det dækker over møder, hvor flere forskellige erhvervsledere deltager og man har dermed mulighed for, at stifte bekendtskab med andre ligestillede og få hjælp til kontakter med potentielle kundeemner, hvilket er det primære for [person1]s deltagelse.

Det er korrekt når SKAT antager, at der er tale om betaling for bespisning, hvorfor selskabet accepterer momsreguleringen, men da netværket er erhvervsmæssigt skal vi anmode om, at fradraget indrømmes med kr. 25.210 inkl. moms.

Udgiften til [virksomhed25] netværksarrangement dækker over et arrangement, hvor [person15] deltager på vegne af selskabet og betaler sin andel af omkostningen. Arrangementet afholdes som en ”tak for sponsorat” og vedrører sponsoratet, som nævnes under punkt 5.

Alle deltagere i arrangementet er virksomheder, som selskabet møder når der udføres opgaver for kunden [virksomhed18] ApS. Ved et sådant arrangement fastholdes og vedligeholdes gode relationer og ofte giver det nye opgaver og samarbejder til selskabet.

[virksomhed7] ApS, dækker over endnu et almindelig brugt netværk for erhvervsdrivende i Danmark, som det fremgår af den kopierede faktura er der betalt en medlemsafgift for 12 måneder vedrørende [person15]. Traktementer ved de enkelte morgenmøder faktureres direkte fra hotellet eller restauranten til deltageren, hvorfor der er udgifter til disse møder bl.a. på [virksomhed28] i [by2]. Momsfradraget skal korrigeres til ”delvis momsfradrag” på de omhandlende bilag vedrørende bespisning, som er foregået som fredagsmøder på [virksomhed28] i [by2].

[virksomhed26] Netværkspakke, dækker over en månedligt opkrævning i forbindelse med [person15]’ deltagelse i diverse arrangementer, hvor andre erhvervsdrivende ligeledes deltager. Det er muligt at stifte nye samarbejder på tværs af andre brancher og virksomheder.

Dette er i lighed med tidligere bemærkninger helt almindelig praksis i erhvervslivet.

De to efterposteringer som der ikke ydes fradrag for dækker over følgende bilag: 50163 og 50176 – som begge ligger i de fysiske bilagsmapper som SKAT er i besiddelse af.

Den omhandlende bespisning (bilag 20416) dækker over drøftelser omkring opstart af ny samarbejdsperiode, hvorfor bilaget er tekstet med ”Møde/opstart”.

Til SKATs bemærkning omkring bilag 240845 ”ligesom ejeren af [virksomhed26] ikke hedder [person12] til fornavn og ej heller hedder [...] til efternavn” skal vi bemærke, at det handler om, at [person11] og [person12] fra [virksomhed26] deltager i den omhandlende bespisning på [virksomhed30] i [by1].

Momsfradraget på bilag 20416 skal korrigeres til kun at være delvist og der skal samtidig gives delvis fradrag for momsen på bilag 240845.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Hvis der ønskes fradrag for udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det den skattepligtige, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift. Der kan henvises til SKM2019.393.BR,hvor retten nægtede fradrag for udgifter til deltagelse i to foreninger, da det ikke var godtgjort, at indholdet af aktiviteterne i foreningerne var af erhvervsmæssig karakter.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at aconto betalingerne til [virksomhed24] på samlet 25.210 kr. er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Her er henset til, at det ikke fremgår på fakturaerne, hvad der betales for, samt hvad den endelige afregning er. Det er således ikke godtgjort, at udgiften er erhvervsmæssig.

Idet ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse. Der godkendes således fradrag i selskabet for yderligere løn til [person1] med 25.210 kr.

Vedrørende udgifterne til [virksomhed25], [virksomhed7] og [virksomhed26] anser Landsskatteretten det ligeledes ikke for godtgjort, at aktiviteterne i netværksgrupperne er erhvervsmæssige, og at udgifterne dermed er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henset til, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for indholdet af netværksmøderne/netværkspakkerne som f.eks. dagsordener til møderne eller lignende, som kan dokumentere det erhvervsmæssige indhold i netværksmøderne. Der er endvidere henset til, at en stor del af udgifterne fratrukket i forbindelse netværket [virksomhed7] er fortæring. I forbindelse med udgifterne til netværket [virksomhed26] er der er ligeledes afholdt udgifter til fortæring, som må anses at have privat karakter, da der bl.a. er købt to børnemenuer i forbindelse med en udgift til [virksomhed30].

De fremsendte erklæringer fra henholdsvis [virksomhed7]’s administrerende direktør og fra partner [person14] fra netværket [virksomhed26] til brug for skattesagen, anses ikke for at dokumentere, at møderne er erhvervsmæssige, idet der ikke foreligger dagsordener m.v., som kan bekræfte dette.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt, at selskabet kan få fradrag for momsen vedr. [virksomhed25]et på 1.340 kr., [virksomhed7] på 2.878 kr. og [virksomhed26] på 1.949 kr.

Idet ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst og det er medarbejder [person3], som har deltaget i arrangementerne, anses de for afholdt i [person3]’s private interesse som et skattepligtigt personalegode. Der godkendes således fradrag i selskabet for yderligere løn til [person3] med 33.112 kr.

8. Rejseudgifter

Selskabet har på konto 5011 Hotelophold udland fratrukket udgifter med 32.648 kr. Derudover har selskabet på konto 5060 rejseomkostninger div. fratrukket udgifter til rejseomkostninger div. med 18.241 kr.

I selskabets nye kontokort fremgår det, at der har været en efterpostering på 3.037 kr., som ifølge Skattestyrelsen stammer fra forudbetaling slut 2016. Derudover har selskabet viderefaktureret 13.500 kr.

På konto 5011 Hotelophold udland er der fratrukket følgende udgifter:

På konto 5060 Rejseomkostninger div. er der fratrukket følgende udgifter:

Efter rejsen har selskabet med en faktura den 2. februar 2017 viderefaktureret 13.500 kr. til [...] plus adresseret til [[person18]]. På fakturaen fremgår, at det vedrører Kursus/seminar kick off.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til rejser på 40.426 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der kan anerkendes fradrag for rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter Statsskattelovens § 6a.

Rejseudgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Der er derfor ikke fradrag, når formålet med rejsen er af generel karakter, eller uden erhvervsmæssigt indhold.

Udgifter til rejser med det formål at udvide indkomstgrundlaget kan ikke fratrækkes efter bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a.

Efter bestemmelsen i Ligningslovens § 8, stk. 1 kan udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv, med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udgiften skal afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Det betyder, at der gælder de samme betingelser for at få fradrag for rejseudgifter efter Ligningslovens§ 8, stk.1, som beskrevet ovenfor vedrørende fradrag efter Statsskattelovens § 6a.

Det er yderligere en betingelse for fradrag efter Ligningslovens § 8, stk. 1, at udgiften er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte bilag viser, at der er tale om en rejse med rent turistmæssigt indhold og med det formål at stå på ski og hygge med god mad og festligt samvær.

Dermed anses udgifterne ikke at have den konkrete og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, som er en betingelse for fradrag efter Statsskattelovens§ 6a.

Der ses heller ikke at være tale om, at udgifterne er afholdt i forbindelse med selskabets erhverv og for at opnå salg af varer i dette indkomstår eller senere år.

Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med 40.426 kr.

Kopi af bilagene vedlægges.

Da udgifterne har karakter af rent private rejseudgifter, uden relation til selskabets drift, anses selskabets betaling heraf for sket alene i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift. Herefter anses betalingen af udgifterne for en yderligere løn til [person1] med 40.426 kr.

Yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter fratrukket med 40.426 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

8. 5. Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Selskabet har ikke med revisors bemærkninger dokumenteret, at rejsen havde et erhvervsmæssigt formål og indhold, hvorfor der alene af den grund ikke kan godkendes fradrag.

På baggrund af indholdet i bilagene anses rejsen derimod for alene at have haft et indhold af ren turistmæssig karakter i form at skiløb, restaurations- og barbesøg.

Reguleringerne fastholdes herefter i sin helhed i overensstemmelse med forslaget.
(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Med hensyn til punkt 2 – 8

Der henvises til Skattestyrelsens udtalelse og til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets direktørs [person1]. Udgifterne vedrørende disse punkter anses ikke for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og de anses for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse.

Der godkendes således et fradrag i selskabet for yderligere løn med 130.366 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, der er nægtet fradrag for.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til rejser på 40.426 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Selskabet afholder i regnskabsåret 2016/17 omkostninger til en udlandsrejse, hvor bl.a. en god kunde gennem flere år deltog, dette [person17] fra [virksomhed13]. I regnskabsårene før 2016/17 har selskabet haft en del store projekter for [virksomhed13], en god og meget væsentlig kunde for selskabet.

Vi skal venligst fastholde fradraget.
(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som anført ovenover er det som udgangspunkt den skattepligtige, som skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift.

På baggrund af oplysningerne om udgifterne, finder Landsskatteretten det ikke bevist, at udgifterne til rejse, skipas samt bespisning m.v. i forbindelse med rejsen til [Østrig] er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Her er henset til, at selskabet ikke har fremlagt dagsprogram eller anden dokumentation for, at der har været fagligt indhold i forbindelsen med rejsen. Hermed anses det ikke bevist, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der kan ligeledes ikke godkendes fradrag i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, idet det ikke er godtgjort, at rejsen er afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det påklagede år eller senere indkomstår.

Idet ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for afholdt i selskabets direktørs [person1]’s private interesse. Der godkendes således fradrag i selskabet for yderligere løn med 40.426 kr.

9. Udgifter der ikke er anset at vedrøre selskabet

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende udgifter fordelt på konto 3120Personalefortæring u/moms, konto 4017Netværksgrupper, 4025 Repr. fortæring uden moms, konto 4030 Repr. gaver og blomster, konto 4040 Restaurantbesøg repræsentation DK og konto 4635 Småanskaffelser værktøj.

Diverse repræsentation mm.:

Selskabet har oplyst, at der er købt tre Saphe for at forhindre, at selskabets medarbejdere får bøder samt være trafikregulerende, idet brugerne adviseres om bl.a. ulykker. Selskabet ejede eller leasede ikke biler i det påklagede år.

I forhold til udgifterne fratrukket på konto 3120Personalefortæring u/moms har selskabet oplyst, at det primært er medarbejderen [person3], som arbejder i weekender og sene aftentimer.

Derudover har selskabet på konto 5020 Broafgift/færge/tog/fly/billeje/vejafg. fratrukket 8.052 kr. Af disse har Skattestyrelsen i alt nægtet fradrag for 4.360 kr. fordelt på følgende udgifter:

* Det skal bemærkes, at det fratrukne beløb ikke er i overensstemmelse med, hvad der fremgår på den fremsendte faktura.

Selskabets direktør har oplyst, at der på nogle ture kun er fratrukket udgifter til bro, og ikke udgifter til overnatning og bespisning, da de har sovet hos venner og familie, når dette har været muligt.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste selskabet, at mange af ovenstående transportudgifter relaterer sig til arbejde udført for deres kunde [virksomhed58] OK. [person1] oplyste, at arbejdet ofte krævede, at de kørte rundt til de forskellige tankstationer, og at dette ofte skete hen over en weekend. Selskabet fremlagde en faktura fra [virksomhed58] OK A.M.B.A fra den 26. september 2017 og et kundekontokort, som dokumentation for der har været handel med [virksomhed58] OK som kunde.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til diverse repræsentation mm. med 5.149 kr., og udgifter til bro og færge med 4.360 kr. I alt nægtes et samlet fradrag på 9.509 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har fundet, at selskabet har fratrukket udgifter, der ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst efter bestemmelsen i Statsskattelovens § 6a.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for disse udgifter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag for afløftet købsmoms på udgifter, hvor det ikke er dokumenteret, at udgifterne vedrører indkøb af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for selskabets leverancer, som beskrevet i Momslovens § 37, stk. 1.

De udgifter og den købsmoms, der ikke kan godkendes, er følgende poster:

De enkelte bilag er specificeret på de 2 vedlagte excel-ark, med begrundelse ud for hvert enkelt bilag samt kopi af bilagene.

If. de 2 excel-ark kan de ikke godkendte udgifter opgøres således:

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med i alt 9.965 kr.

Selskabets købsmoms nedsættes tilsvarende med 750 kr.

Da udgifterne ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, anses selskabets betaling heraf for sket alene i [person1]s private interesse, idet han har bestemmende indflydelse på selskabets drift. Herefter anses betalingen af udgifterne for en yderligere løn til [person1] med 19.570 kr.

Yderligere løn til selskabets direktør godkendes herefter fratrukket med 19.570 kr., jf. nedenfor under punkt 10.

9. 5. SkattestyreIsens bemærkninger, begrundelse og afgørelse

Til revisors indsigelse har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Vedr. 3 stk. Saphe:

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at indkøb af udstyr til biler, som selskabet ikke ejer, er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, jf. Statsskattelovens § 6

I forhold til at der så i stedet skal være tale om en gave til personalet, skal det bemærkes, at der er fradrag for udgifter til gaver i det omfang gaven er givet for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets løbende indkomst, jf. Statsskattelovens § 6a.

Der kan f.eks. være tale om bonus til en ansat for særlig indsats eller lejlighedsgaver til personalet.

Ved en lejlighedsgave forstås en traditionel gave af relativt beskeden værdi, som er ydet i anledning af højtider, private mærkedage såsom fødselsdag, bryllup, sølvbryllup, jubilæum, forfremmelse eller lignende.

Hvis en gave skatteretligt anses for en lejlighedsgave, betyder det, at modtageren undgår at blive beskattet af gavens værdi.

Skattestyrelsen imødekommer revisors ønske om, at udgiften anses for en gave til personalet.

Da der ikke her er tale om en lejlighedsgave, idet gaven ikke er givet i forbindelse med en højtid eller i forbindelse med en privat mærkedag, er gaven skattepligtig indkomst for modtageren i henhold til bestemmelsen i Statsskattelovens § 4.

Dvs. at selskabet har fradrag for udgiften, mens modtageren er skattepligtig af værdien heraf.

Da der i selskabet i august 2017 alene er 2 ansatte, der udfører arbejde med kundebesøg, nemlig [person1] og [person15], er alene 2 stk. anset for skattepligtige gaver til personalet.

Den sidste Saphe er anset for indkøbt alene i [person1]s private interesse, hvorfor udgiften anses for yderligere løn til ham.

Som det fremgår af vedlagte excelark reguleres indkomst og moms således:

Der godkendes ikke fradrag for købsmoms med 288 kr.

Der godkendes ikke fradrag for indkøb af3 stk. Saphe med 1.152 kr.

Herefter er udgiften og momsen elimineret i selskabet indkomst og momstilsvar.

I stedet godkendes -jf. excelarket og punkt 10-yderligere løn:

[person1] med i alt 960 kr.

Og [person15] med i alt 480 kr.

Dvs. samlet fradrag i selskabets indkomst = den samlede udgift inkl. moms på i alt 1.440 kr.

Vedr. personalefortæring på bilag 2242:

Revisor oplyser, at der er tale om, at [person15] arbejder i weekender og derfor indkøber personalefortæring.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indkøbet på bilag 2242 ikke er indkøb til personalefortæring (f.eks. frokostudgift), idet de indkøbte varer, herunder en flaske vin til 190 kr., er varer af helt usædvanlig karakter i forhold til indkøb til frokostordning/ personalefortæring.

Skattestyrelsen anser derfor ikke udgiften for at vedrøre selskabets madordning men for en privatudgift for direktør [person1].

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er [person15], der har foretaget indkøbene if. dette bilag, da købet er betalt med [person1]s Visakort, jf. vedlagte kopi af kortet fra et andet bilag i bilagsmaterialet.

Herefter er revisors indsigelse på dette punkt ikke imødekommet.

Vedr. broudgifter:

Efter Skattestyrelsens opfattelse har selskabet ikke dokumenteret, at kørsel over broen i forbindelse med overnatning og bespisning hos private venner og familie, er en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Der er her også tale om ture, som varer 4 dage, 7 dage og 9 dage, og hvor der alene er er en udgift til broafgift men ingen andre udgifter, der naturligt forekommer i forbindelse med erhvervsmæssig aktivitet, som foregår ude omkring i landet.

Da der if. det oplyste har været taget ophold hos private venner og familie, er det efter Skattestyrelsens opfattelse nødvendigt, at selskabet på anden vis dokumenterer, at hovedformålet med broudgiften var af erhvervsmæssig karakter og ikke af privat karakter.

Denne dokumentation har selskabet ikke fremlagt.

Mht. broudgift til [virksomhed58] OK A.M.B.A i [by7] anerkender Skattestyrelsen revisors oplysninger herom også selvom den faktura, som man henviser til, alene udviser salg af Led paneler og ikke angiver, at der er udført arbejde eller at panelerne er leveret personligt på adressen.

Regulering af selskabets indkomst reduceres herefter med 456 kr. i forhold til den foreslåede regulering if. vedlagte excelark.

Da der fortsat ikke anerkendes fradrag for netværksarrangementet med [virksomhed25], anerkendes med samme begrundelse heller ikke fradrag for broafgiften til arrangementet.

Reguleringerne vedr. dette punkt, jf. de 2 excel-ark, udgør herefter:

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes herefter med i alt 9.509 kr.

Selskabets købsmoms nedsættes tilsvarende med 750 kr.

Da udgifterne dels ikke er dokumenteret at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og altså ikke har relation til selskabets drift, og dels udgør en skattepligtig gave, anses selskabets betaling heraf for en yderligere løn til [person1] med 18.634 kr. og med yderligere løn til [person15] med 480 kr.

Yderligere løn til selskabets direktør og ansatte godkendes herefter fratrukket med 19.114 kr.,jf. nedenfor under punkt 10.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

9. Udgifter der ikke er anset at vedrøre selskabet - Udgifter til repræsentation mm.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således sædvanligvis et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Dette fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM 2003.559 ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

På baggrund af oplysningerne i sagen samt de fremsendte bilag finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klager opfylder de betydelige krav, som stilles til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter, idet anledningen samt deltagere ikke fremgår på fremlagte bilag.

Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, da selskabet som nævnt ikke har dokumenteret, hvem som deltog og den erhvervsmæssige sammenhæng med selskabets drift.

Vedrørende den afholdte udgift vedrørende køb af Saphe finder Skattestyrelsen fortsat, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften hertil i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet selskabet ikke ejede eller leasede nogle biler.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 23. december 2019 godkendt, at der er tale om en gave til hver af selskabets 2 medarbejdere. Vedrørende køb af den tredje Saphe anser Skatteankestyrelsen udgiften for afholdt i direktørens [person1] private interesse og anses derfor for yderligere løn til ham.

Da ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for at være afholdt på baggrund af private interesser. Selskabet anses for at have afholdt 18.634 kr. i selskabets direktørs [person1]’s private interesse samt 480 kr. i medarbejderens [person3]’s interesse for køb af én Saphe

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til diverse repræsentation mm. med 5.149 kr. og udgifter til bro og færge med 4.360 kr. I alt skal der godkendes fradrag på 9.509 kr. i indkomståret 2017.

Selskabet har som indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremsat følgende:

”(...)

Selskabet har i regnskabsåret afholdt udgifter til tre stk. Saphe som udgør kr. 1.152,00 ekskl. moms, hvilket SKAT ikke anser for en erhvervsmæssig udgift, heri er selskabet ikke enig.

Da selskabets medarbejdere er på landevejen, enten som sælgere eller som montører kan disse forhindre bøder, men primært være trafikregulerende, idet brugerne adviseres om bl.a. ulykker m.v. i nærområdet, hvilket også fremgår af salgsmateriale for en Saphe og af deres hjemmeside. Disse trafikmeldinger sikrer, at lange køer undgås, med forsinkelser og manglende timer til fakturering hos kunderne til følge.

Det er korrekt, at selskabet ikke har biler, men selskabet anser det for vigtigt, at de ansatte kan bruge tiden konstruktivt på salg eller montering, som dermed skaber indtægter i virksomheden, dette i stedet for at holde i en kø.

Hvis SKAT fastholder udgiften for ikke erhvervsmæssig og dermed uden fradragsret skal vi bede om, at det omfordeles til ”gave til medarbejderne” og dette naturligvis uden momsfradrag.

Endvidere har SKAT ikke indrømmet fradrag for indkøb af personalefortæring m.v. når der foretages indkøb om søndagen.

Til dette skal det bemærkes, at det primært er [person15] som arbejder i weekender og sene aftentimer, dette da han er alene hver anden weekend og i disse perioder arbejder flere timer, således at han kan prioritere at arbejde mindre i de perioderne, hvor hans søn er hos ham.

Det er derfor ikke korrekt at antage at f.eks. 2242 (den 13/08-17) ikke kan være bespisning af personale, da det er helt almindeligt for [person15], at han til tider må arbejde for andre tidspunkter end mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.

På baggrund af ovenstående skal vi anmode om, at der ydes fradrag for bilag 2242 kr. 409,80

Med hensyn til selskabets broudgifter har virksomheden følgende bemærkninger:

At der ikke indrømmes fradrag for broafgifter i forbindelse med kørsel over broen som eventuelt foretages på to forskellige dage i forhold til ud- og hjemrejse, dette når der ikke samtidig er udgifter til overnatning eller andet kan ikke accepteres.

For at spare hotel og udebespisning overnattes som regel hos venner eller familie, hvor dette er muligt.

I forhold til listen som SKAT har udarbejdet kan vi bemærke, at brooverfarten den 26/09 + 27/09 er i forbindelse med udført arbejde hos [virksomhed58] OK A.M.B.A i [by7] og sagen er faktureret den 26/09, hvorfor der anmodes om fradrag for udgiften på kr. 456,-

Samme kunde besøges fast, hvert år, den sidste weekend i august for drøftelser omkring året der er gået og det kommende år, hvorfor overfarten den 23/08 og 27/08 er af erhvervsmæssig karakter, hvorfor der anmodes om fradrag for udgiften på kr. 456,-. Overnatning er også her sket hos private venner.

Da virksomheden anmoder om, at få fradrag for Netværksarrangement med [virksomhed25] ønsker de naturligvis også at få fradrag for den broafgift som dækker dette arrangement kr. 480,00.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter til repræsentation mm.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til repræsentation i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er afgørende, hvordan den skattepligtige har benævnt den pågældende udgift, men derimod hvordan udgiften retligt skal kvalificeres.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således sædvanligvis et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Dette fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM 2003.559 ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Selskabet har taget fradrag for følgende bilag som repræsentation 50188, 804, 50144, 862, 50189, 998, 999, 1000, 1001, 50190, 1103, 20584, 549, 20542, 201706, 108213, 2017124. På baggrund af oplysningerne i sagen samt de fremsendte bilag finder Landsskatteretten, at ovenstående bilag ikke opfylder de betydelige krav, som stilles til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter, idet anledningen samt deltagere ikke fremgår på fremlagte bilag.

Vedrørende bilag 20413 angivet som personalefortæring, hvor der søndag den 13. august er købt vin, øl, lakridser og salat og bilag 240818 angivet som personale drikkevarer, hvor der torsdag den 10. august 2017 er købt flere øl og shots, kan Landsskatteretten ikke godkende fradrag herfor i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henset til, at det ikke er dokumenteret, at udgifterne er afholdt overfor selskabets personale samt dokumenteret i hvilken anledning udgifterne er afholdt. Dermed er den erhvervsmæssige karakter ikke bevist.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan selvstændige erhvervsdrivende fratrække udgifter til personale, såfremt udgifterne er direkte tilknyttet til virksomhedens drift. Vedrørende bilag 240819 frokost netværk kan Landsskatteretten ikke godkende fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1. Her er henset til, at selskabet ikke har dokumenteret, hvem som deltog og den erhvervsmæssige sammenhæng med selskabets drift.

Vedrørende bilag 950038 Saphe finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften hertil i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet selskabet ikke ejede eller leasede nogle biler.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 23. december 2019 godkendt, at der er tale om en gave til hver af selskabets 2 medarbejdere. Vedrørende køb af den tredje Saphe anser Landsskatteretten udgiften for afholdt i direktørens [person1] private interesse og anses derfor for yderligere løn til ham.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] ikke godkendt, at selskabet kan få fradrag for momsen vedr. repræsentation mm. på i alt 750 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til bro og færge

For de omhandlende udgifter har selskabet fremsendt en oversigt over posteringer fra banken som dokumentation for udgifterne, med undtagelse af bilag 802 på 228 kr., bilag 811 på 171 kr. og bilag 201704 på henholdsvis 161,25 kr. og 161,25 kr. hvor der er fremsendt et afregningsbilag fra BroBizz.

Landsskatteretten finder, at de udgifter hvor selskabet har fremsendt et posteringsoverblik fra banken ikke er dokumenterede, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

For bilag 802, 811 og 201704, hvor der er fremlagt et afregningsbilag, finder Landsskatteretten det endvidere ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, idet der ikke er fremlagt dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter. Selskabet har ikke dokumenteret, i hvilken anledning udgifterne er afholdt. Den fremsendte faktura og kundekontokort vedrørende kunden [virksomhed58] OK anses ikke for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Da ovenstående udgifter ikke anses for at være afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde selskabets indkomst, anses de for at være afholdt på baggrund af private interesser. Selskabet anses for at have afholdt 18.634 kr. i selskabets direktørs [person1]’s private interesse samt 480 kr. i medarbejderens [person3]’s interesse for køb af én Saphe. Der godkendes således fradrag i selskabet for yderligere løn med 19.114 kr. svarende til det fulde beløb på udgifterne samt den moms, som selskabet ikke kan godkendes fradrag for.

10. Yderligere lønudgifter

I ovenstående punkter 2-9 har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at de afholdte udgifter ikke er afholdt i forbindelse med selskabets drift. De anses i stedet for at være afholdt i direktørens [person1] private interesse og i nogle tilfælde i medarbejderen [person3]’s private interesse. Herefter anses udgifterne for at være yderligere løn, som selskabet i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a har fradrag for.

Den yderligere løn i selskabet kan specificeres således:

Skattestyrelsen har den 20. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

10. Yderligere lønudgifter

I ovenstående punkter 2-9 har Skatteankestyrelsen indstillet afgørelse om, at de afholdte udgifter ikke er afholdt i forbindelse med selskabets drift. De anses i stedet for at være afholdt i direktørens [person1] private interesse og i nogle tilfælde i medarbejderen [person3]’s private interesse. Herefter anses udgifterne for at være yderligere løn, som selskabet i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a har fradrag for.

Den yderligere løn i selskabet kan specificeres således: